Kendelse af 22-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver landbrug fra ejendommene [adresse1] [...], [by1] og [adresse2], [by2] og udlejer ejendommene [adresse3] og [adresse4], [adresse5] og [adresse6].

I juni 2011 påbegyndes opstilling af en kornsilo på ejendommen [adresse1]. Der foreligger faktura med dato 14. juni 2011 vedrørende jord- og betonarbejde til kornsilo på kr. 115.895 ekskl. moms og faktura af 26. juli 2011 fra [virksomhed1] A/S vedrørende levering af en [virksomhed1] stålsilo type 3008 industri til en samlet pakkepris på kr. 400.000 + moms. Herudover er der udgifter til korngrav fremstillet if. tegning 36.985 kr. ekskl. moms, el-installation på kornsilo 44.718 kr. ekskl. moms, ekstra 230V stikkontakt på silo 2.327 kr. ekskl. moms, diverse bøjning og rør [virksomhed1] 4.007 kr. ekskl. moms og betonstabil og stabilgrus 3.700 kr. ekskl. moms. I alt udgifter på 607.631 kr. ekskl. moms.

Den samlede pakkepris på 400.000 kr. er af [virksomhed1] specificeret på [virksomhed1] stålsilo type 3008 industri 108.200 kr., inventar 111.500 kr., Montage 68.600 kr., Transportsystem 56.700 kr. og El-tavle 55.000 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår, at der har været en udgift til byggesagsomkostninger på 3.582 kr. Beløbet er selvangivet som vedligeholdelse og fratrukket direkte i indkomsten. Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at udgiften skal henføres til bygningen og afskrives sammen med den.

Vedrørende den samlede investering i kornsilo på 611.214 kr., er der enighed mellem klageren og SKAT om, at udgifter på 195.207 kr. er at anse for driftsmidler og 123.177 kr. er at anse for bygningsbestanddele/installation.

Det resterende beløb på 292.830 kr. anser klageren, som værende driftsmidler/inventar, og SKAT anser beløbet for værende bygningsbestanddele/installation.

Udgiften på 292.830 kr. specificeres således:

[virksomhed1] stålsilo108.200 kr.

El-tavle55.000 kr.

Montage 2/3 af samlet udgift [virksomhed1]45.600 kr.

Stålgrav36.985 kr.

Bilag 729 el-installation på kornsilo44.718 kr.

Bilag 773 ekstra 230V stikkontakt på silo2.327 kr.

I regnskabet er der overført kr. 488.036 til inventarsaldo. Det anføres i skrivelse fra revisor til SKAT af 4. september 2013, at fundament anses som bygningsbestanddel, hvorimod selve siloen med strøm anses at være inventar, da den er flytbar.

Der er selvangivet skattemæssig afskrivning på Fundament med 4.784 kr., svarende til 4 % af 119.595 kr. (115.895 kr. + 3.700 kr.) i hvert af indkomstårene 2011 og 2012. Klageren påstår i forbindelse med klagen afskrivning på Fundament med 9.854 kr., svarende til 8 % af 123.177 kr. (119.595 kr. + 3.582 kr.) i hvert af indkomstårene 2011 og 2012.

Der er selvangivet skattemæssig afskrivning på inventar vedrørende siloen med 122.009 kr. i 2011, svarende til 25 % af 488.036 kr. Ved klagen fastholdes denne afskrivning. Der er ikke selvangivet afskrivning på inventaret for indkomståret 2012.

Siloen er ifølge tegning og luftfoto opført i afstand fra maskinhus/tørreri med en jordplads imellem. Der er ingen rørforbindelser mellem siloen og driftsbygningerne.

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKAT:

”Investering i kornsilo 2011.

SKAT tager hele investeringen i kornsilo op som bygning, hvor vi som udgangspunkt har taget kornsiloen op som inventar ud fra den betragtning, at kornsiloen er flytbar. Vi er stadig principielt af den opfattelse, at den støbte grund er bygning, hvorimod siloen burde være inventar, men har valgt at give SKAT delvist medhold. Vi accepterer, at et beløb på kr. 333.421,87 tages op som bygning og det resterende beløb på kr. 277.791,78 mener vi fortsat skal være inventar. Baggrunden for denne fordeling er følgende:

[virksomhed1], som har leveret siloen, har på vedlagte opstilling fordelt enkeltelementerne i den samlede entreprise. Af disse beløb er vores opfattelse, at selve siloen samt el-tavlen udgør en bygningsbestanddel, hvorimod inventar inkl. montage og transportsystem udgør inventar. Herudover skal bilag 677 og 680 fortsat være bygning, da det er selve fundamentet, ligesom bilag 729 og 773 accepteres som bygning, da det er selve elinstallationen. Endelig accepteres byggesagsgebyret som bygning. Bilag 715, som er en stålkorngrav, der kan flyttes uden større vanskeligheder, samt bilag 773, som er diverse rør til selve kornblæsningen opfatter vi ligeledes som inventar.

Med disse korrektioner mener vi, at afskrivningen kan opgøres som følger:

Afskrivning bygningsdel: 8 % a 333.422 kr.-26.674 kr.

Afskrivning inventar: 25 % af 277.792 kr.-69.448 kr.

Oprindeligt afskrevet fundament4.784 kr.

Oprindeligt afskrevet inventar122.009 kr.

Oprindeligt fratrukket vedligeholdelse3.582 kr.

Indkomstændring i forhold til det selvangivne udgør+34.253 kr.”

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2011 forhøjet klagerens skatteansættelse med 73.207 kr. i forhold til klagerens påstand vedrørende andel af afskrivning på silo som anses for inventar og nedsat med 23.427 kr. i forhold til klagerens påstand vedrørende andel af afskrivning som anses for bygningsbestanddel/installation.

SKAT har således godkendt afskrivning på 25 % af 195.207 kr., som inventar og 8 % af 416.007 kr., som bygningsbestanddel/installation af investeringen.

SKAT har for indkomståret 2012 nedsat klagerens skatteansættelse med 23.427 kr. i forhold til klagerens påstand vedrørende andel af afskrivning på silo, som anses for bygningsbestanddel/ installation. For indkomståret 2012 har klageren ikke selvangivet afskrivning på inventar. SKAT har til udligning af øvrige ikke påklagede forhøjelser af skatteansættelsen godkendt afskrivning i henhold til repræsentantens anmodning. SKAT har som følge af den ændrede fordeling af investeringen i silo på henholdsvis inventar og bygningsbestanddel/installation reguleret afskrivningsgrundlaget på inventar primo.

”Indkomståret 2011

...

Indkomståret 2012

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført følgende:

”Ved anskaffelse af en kornsilo er der overført en større del kr. 488.036 til afskrivning som driftsmidler, idet den er anset for flytbar, mens fundamentet afskrives som en bygningsbestanddel.

SKAT har i forslag anset hele anskaffelsen for en bygningsbestanddel og afskrivningsberettiget jf. afskrivningslovens § 14 stk. 1 og ikke omfattet af afskrivningslovens § 2.. Her er henset til, at siloen sammen med fundamentet anses at skulle forblive på stedet.. I afgørelser anses kornsiloer (fritstående på fundament) som et hele som bygningsbestanddele. Jf. SKM 2007.369SKAT er den vejledende levetid for kornsilo anført til 20 år. Der kan derfor jf. afskrivningslovens § 17 stk. 2 godkendes afskrivning med 8 %.

Den samlede udgift til kornsilo jf. kontospecifikation har udgjort kr. 607.632 hertil lægges udgift byggesagsgebyr kr. 3.582 i alt 611.214 kr..

I indsigelse af 1/11 2013 er nærmere redegjort for de samlede udgifter vedrørende kornsilo. Her har [virksomhed1] foretaget en fordeling af tilbud på 400.000 kr. hvor udgifterne fordeles til inventar med 111.500 kr. og transportsystem til 56.700 kr. samt montage 68.600 kr.

Ved bedømmelse af om udgift anses som bygningsbestanddel/installation eller inventar henses til praksis på området. SKAT godkender jf. bemærkninger og yderligere dokumentation fordeling således:

Bygningsbestanddel/installation:

Jord og betonarbejde silo119.595

[virksomhed1] stålsilo108.200

El-tavle55.000

Montage 2/3 af udgift anses at vedrøre stålsilo45.600

Stålgrav anses som bygningsbestanddel idet den er anset

at have en forbliven sammen med silo36.985

Bilag 72944.718

Bilag 7732.327

Byggesagsgebyr3.582

I alt bygningsbestanddel/installation416.007

Godkendt overført til inventarsaldo

Inventar111.500

Transportsystem56.700

Andel montage 1/3 af 68.60023.000

Bilag 7694.007

Godkendt overført til afskrivning inventar195.207

Godkendt afskrivning Kornsilo i 2011 og 2012: 8 % af kr. 416.007 - 33.281 kr.

Du har afskrevet 4 % af kornsilo fundament 119.595 kr. i 2011 og 2012+ 4.784 kr.

Fratrukket udgift byggesagsgebyr overført til afskrivning i 2011+ 3.582 kr.

Regulering inventarsaldo jf. ovenstående:

Saldo driftsmidler primo 2011852.191

Tilgang selvangivet inkl. andel kornsilo569.801

Heraf selvangivet kornsilo488.036

Godkendt overført driftsmiddel kornsilo195.207-292.829+276.972

Afgang -35.000

1.094.163

Godkendt afskrivning 273.541

Fratrukket346.748+73.207 kr.

Saldo driftsmidler primo 2012 820.622

Tilgang i 2012 if. regnskab+53.800

Afgang i 2012 if. regnskab-581.000

Saldo ultimo 2012 før afskrivning293.422

Godkendt efterfølgende afskrivning for 2012 op til ønsket resultat

ifølge din revisors anmodning-63.146-63.146 kr.

Driftsmiddelsaldo ultimo efter yderligere afskrivning230.276”

SKAT har i udtalelse til klagen anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der er i klage henvist til Vestre Landrets dom af 20/4 2012. Heraf fremgår, at man ikke anser to siloer omfattet af ejendommens pant. SKAT er ikke enig i, at der med henvisning til hvilke aktiver der er omfattet af pantet, kan drages parallel til afskrivningsloven, med den virkning at siloer kan afskrives som driftsmidler. Modsat anser man tinglysningsmæssigt vindmøller for fast ejendom, mens man skattemæssigt anser vindmøller for driftsmidler.

SKAT fastholder derfor fortsat i henhold til praksis på området, at den del der vedrører siloen med installationer skal betragtes som henholdsvis bygning/installation. Der er søgt om byggetilladelse til opførsel af siloen, hvilket også underbygger at det er en silo, som er ment til at forblive på ejendommen.

Vedrørende revisors subsidiære påstand, at udgiften til korngrav kr. 36.985 skal betragtes som et driftsmiddel, med afskrivning jf. afskrivningslovens § 1, er det en vurdering i det enkelte tilfælde, og her kan udgifter til korngrav ud fra oplysninger eventuelt anses som et driftsmiddel.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat primær påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2011 skal nedsættes med 73.207 kr. vedrørende andel afskrivning på silo som inventar og forhøjes med 23.427 kr. vedrørende andel af afskrivning som bygningsbestanddel/installation. Det er således repræsentantens opfattelse, at der skal godkendes afskrivning på 25 % af 488.036 kr. og 8 % af 123.177 kr. (115.895 kr. + 3.700 kr. + 3.582 kr.) af investeringen i silo på i alt 611.213 kr.

For indkomståret 2012 har repræsentanten fremsat primær påstand om, at skatteansættelsen skal forhøjes med 23.427 kr. vedrørende andel af afskrivning som bygningsbestanddel/installation. Der er ikke fremsat påstand om ændring af afskrivning på inventar.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at 36.985 kr. vedrørende korngrav anses for inventar og flyttes fra afskrivning som bygningsbestanddel til afskrivning som inventar, hvorved afskrivning skal godkendes med 25 % af 379.022 kr. og 8 % af 232.192 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstandene anført følgende:

”SKAT underkender, at kornsilo af typen 3008, stålsilo, leveret af [virksomhed1] er at betragte som inventar, og afgør i stedet at siloen er en bygning i henhold til afskrivningsloven. Vi er ikke enige i denne afgørelse, hvilket jeg nedenfor vil argumentere for.

I 2011 anskaffer [person1] ovennævnte silo. Den samlede købesum udgør 611.213 kr., heraf 3.582 kr. i byggesagsgebyr, som oprindeligt fejlagtigt var fratrukket som vedligeholdelse i skatteregnskabet for 2011. I samme regnskab var oprindeligt optaget 119.595 kr. som bygningsinvestering og 488.036 kr. som inventarinvestering. Efter korrektionen med byggesagsgebyret var vores opfattelse derfor, at fordelingen af den samlede anskaffelsessum skulle være 123.177 kr. som bygning og 488.036 kr. som inventar.

Skat kunne ved agter af 10. oktober 2013 ikke anerkende denne fordeling, og foreslog derfor i stedet, at hele siloen blev anset som bygning med en årlig afskrivning på 8 %.

Vi valgte, umiddelbart imod vores vilje, som modspil til dette ved svarbrev af 1. november 2013, at imødekomme SKAT bl.a. på baggrund af en fordeling af entreprisen fra [virksomhed1]. Vi accepterede således at 333.421 kr. blev anset som bygning og de resterende 277.792 kr. som inventar.

SKAT har ved deres afgørelse af 26. november 2013 givet os delvist medhold, således at de fordeler anskaffelsessummen med 416.007 kr. på bygninger og 195.207 kr. som inventar.

Denne fordeling kan vi dog ikke acceptere.

Principielt er vores opfattelse fortsat, at hele siloen med undtagelse af fundament og byggesagsgebyr er at betragte som inventar.

Baggrunden for denne betragtning er følgende:

Vestre Landsretsdom af 20. april 2012

I den pågældende sag anses 2 siloer ikke for omfattet af Tinglysningslovens § 38. Rettens vurdering er, at siloerne ikke opfylder betingelserne for at kunne karakteriseres som bygninger, selvom siloerne er boltet på et betondække med bolte. Samtidig lægger retten vægt på, at siloerne er flytbare. Konklusionen er, at siloerne ikke er indlagt til brug for bygningen, men derimod til brug for den landbrugsvirksomhed, der drives fra bygningen. Siloerne bliver derfor betragtet som specialtilbehør til landbrugsvirksomheden.

Der indgår, som det fremgår af ovennævnte argumenter for, at anse skatteyders silo som inventar. Denne silo er boltet på et fundament, men kan flyttes. Samtidig fremgår det af [virksomhed1]s hjemmeside, at man kan lease siloerne, hvilket for os at se samtidigt indikerer, at siloen er et driftsmiddel, da der i så fald tages ejendomsforbehold i siloen.

[virksomhed1]'s direktør har telefonisk oplyst, at firmaet ind imellem flytter siloer af typen, hvilket var en del af vores oprindelige argument for, at betragte investeringen med undtagelse af fundamentet for inventar.

Endeligt mener vi også, at vi kan finde støtte ifølge BBR, hvor siloen er anført som et teknisk anlæg og dermed ikke som en bygning.

Subsidiært vil vi, hvis Skatteankenævnet ikke kan imødekomme vores vurdering, anfægte, at korngrav henhører under bygningen. Den pågældende korngrav er etableret i stål, og er placeret i et hul i jorden. Til at understøtte denne er der lagt grus. Imidlertid kan den pågældende korngrav uden problemer løftes ud af siloen, og må således pr. definition være at betragte som inventar, da den kan anvendes i andre bygninger på ejendommen. Den er ikke nagelfast og er heller ikke tilsluttet strøm eller andre installationer. Vi skal derfor subsidiært påstå, at såfremt siloen i sin helhed ikke kan godkendes som inventar, så skal et beløb på yderligere kr. 36.985 overføres fra bygninger til inventarsaldoen.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at korngraven er gravet ned i jorden ved siden af siloen og dermed ikke ligger inde i siloen. Korngraven kan ifølge repræsentanten let graves op af jorden og flyttes.

Landsskatterettens afgørelse

Vedrørende den samlede investering i kornsilo på 611.214 kr., er der enighed mellem klageren og SKAT om, at udgifter på 195.207 kr. er at anse for driftsmidler og 123.177 kr. er at anse for bygningsbestanddele/installation.

Det resterende beløb på 292.830 kr. anser klageren, som værende driftsmidler/inventar, og SKAT anser beløbet for værende bygningsbestanddele/installation.

Driftsmidler kan afskrives med 25 % i henhold til afskrivningslovens kapitel 2, mens erhvervsmæssige bygninger afskrives for hver enkelt bygning efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 3.

Ifølge afskrivningslovens § 15 kan installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.

Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 4 %, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen kan dog forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Klageren og SKAT ses at være enige om afskrivningsprocenten for den del, der afskrives som bygning, hvorfor Landsskatteretten ikke har taget stilling til procentsatsen.

Ved bedømmelsen af, om kornsiloen skal anses for en bygning i relation til afskrivningsloven, lægges der vægt på, om den i vurderingsmæssig henseende må anses som fast ejendom/bygning til varig forbliven på stedet. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 19. april 2004, offentliggjort i

SKM2004.241.LSR.

I Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.1.4.2 anføres, at kornsiloer nogle gange bliver anset for selvstændige bygninger eller bygningsbestanddele ved ejendomsvurderingen. Det anføres også, at ved afgørelsen af, om en kornsilo skal medtages ved vurderingen som en bygning, eller som driftsmateriel, lægges der især vægt på, om siloen er beregnet til at blive på stedet.

Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en samlet bedømmelse, at kornsiloen skal afskrives som bygning, jf. afskrivningslovens §§ 14 og 17. Der er bl.a. henset til siloens størrelse, at siloen er fastgjort på et støbt fundament, samt at siloen er fritstående og ikke er direkte tilknyttet andre driftsbygninger eller produktionsanlæg. Det kan ikke tillægges afgørende vægt, at siloen ifølge virksomheden [virksomhed1] kan flyttes, da det i det konkrete tilfælde antages, at siloen er beregnet til forbliven på stedet.

Klagerens repræsentants henvisning til Vestre Landsrets kendelse af 20. april 2012, gengivet i TfL2012.219V, hvor Landsretten fandt, at to kornsiloer ikke var omfattet af tilbehørspantet i tinglysningslovens § 38, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ikke er et krav efter afskrivningslovens regler, at en bygning er omfattet af ejendommens pant.

Vedrørende de omtvistede dele af etableringen af siloen på i alt 292.830 kr. i nærværende sag finder Landsskatteretten, at SKAT med rette har anset stålsiloen med tilhørende el-tavle, andel af montageudgift samt el-installation og stikkontakt på siloen for at skulle afskrives som bygning. Landsskatteretten finder endvidere, at SKAT med rette har anset stålgraven for af skulle afskrives som bygning, idet stålgraven er nedgravet og ses at være beregnet til forbliven på stedet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.