Kendelse af 23-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008

Yderligere værdi af fri bil – Aston Martin

286.055

174.559

286.055

2009

Yderligere værdi af fri bil – Aston Martin

381.407

232.746

381.407

2010

Yderligere værdi af fri bil – Aston Martin

238.380

134.249

238.380

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS). Selskabet har den 6. juni 2007 anskaffet en Aston Martin DB9.

Ifølge Central Registeret for Motorkøretøjer er personbilen indregistreret 1. gang den 6. juni 2007. Personbilen er af selskabet [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) (herefter kaldet selskabet) anskaffet den 6. juni 2007 og afmeldt den 28. september 2007. Den 1. april 2008 er personbilen indregistreret igen og den 28. oktober 2010 afmeldt. D 2. maj 2011 er personbilen indregistreret igen og afmeldt den 31. august 2011.

SKAT har tidligere beskattet klageren af værdi af fri bil vedrørende bl.a. Aston Martin, DB 9, stelnr. [...] for indkomstårene 2007-2010 med udgangspunkt i den daværende oplyste købspris for bilen på 2.800.000 kr.

Selskabet har været indstævnet for landsretten med påstand om, at selskabet hæfter for den ikke betalte (for lidt betalte) registreringsafgift af bilen. Østre Landsret har den 11. september 2012 afsagt dom i sagen. Af dommen fremgår følgende faktiske forhold og selve dommen (uddrag):

”Med e-mailen den 8. maj 2007 22:27 fra [person1] var vedhæftet "Zusammenstel­

lung Aston Martin DB9 Volante". Dokumentet var udstedt af firmaet [virksomhed3], [Tyskland],

den 7. maj 2007 og indeholdt oplysning om bilens farve og prissammensætning fordelt på

"exterior", "exterior funktionen", "interior", "interior funktionen" og "in car entertain-

ment". Bilens grundpris var angivet til 175.678 €, og totalpris inkl. udstyr var angivet til

193.028 € svarende til 162.208 € ekskl. tysk moms.

[virksomhed4] udstedte "Salgsslutseddel Biler", som blev underskrevet for køber af [person2] den 14. maj 2007 og for sælger af [person1]. Ifølge slutsedlen

blev en Aston Martin DB9 solgt for 3.100.000 kr. Det fremgik, at bilen havde kørt 1.000

km og var ny. Om bilens udstyr var anført "Fuld automatisk Klima, PDC, Fuld læder,

DVD-Navigationsmodul, se venligst udstyrsliste." Det fremgik endvidere:

”Pris:Kr. 3.100.000,-

+ evt. moms:0,-

LeveringsomkostningerKr. 0,-

I alt3.100.000,-

Bemærkninger: Bilen leveres fabriksny.

Bilen leveres indregistreret i Danmark, idet sælger ([virksomhed4] ApS) afholder samtlige omkostninger til registreringsafgift samt samtlige øvrige skatter og afgifter herunder, men ikke begrænset hertil moms og told. Sælger fremlægger dokumentation for, at bilen er originalproduceret i EU, samt at den er typegodkendt i Danmark.

Sælger dokumenterer, at der ikke er hæftelser, restgæld eller andre hæftelser tinglyst i bilen. Dokumentation fremlægges

Der betales med en banknoteret check på 3.100.000,- kr. udstedt til [virksomhed4] ApS ved udlevering af nøgler og reg. attest.”

[virksomhed4] udstedte den 10. juni 2007 en faktura for "Diverse Udstyr" på 240.000 kr.

med tillæg af moms, i alt 300.000 kr., til betaling senest den 11. juni 2007. I en anden ud­

gave af ovenstående slutseddel var bilens pris tilsvarende ændret til 2.800.000 kr.

Det fremgik af en faktura af 4. juni 2007, som angav at være udstedt af [virksomhed5],

Liechtenstein, til [virksomhed4], at en Aston Martin DB9 var solgt for 51.200 € ekskl. afgifter. Denne faktura blev forevist SKAT ved [virksomhed4]s anmeldelse af bilen til afgiftsberigtigelse, og SKAT udarbejdede en afgiftsattest på grundlag heraf. Efter betaling af afgiften blev der udstedt midlertidig og senere endelig registreringsattest til [virksomhed6].

Den 16. november 2007 sendte SKAT forslag til opkrævning af registreringsafgift til [virksomhed6] vedrørende den pågældende bil:

Afgiften er beregnet ud fra en faktura med urigtigt indhold ..., hvorved der er

unddraget registreringsafgift

Afgift beregnet og betalt ved anmeldelse916.698 kr.

Afgift beregnet af faktisk købspris i Tyskland ...3.056.599 kr.

Herved unddraget afgift2.139.901 kr.

"

Af den vedlagte sagsfremstilling fremgik blandt andet, at køretøjet var anmeldt til afgifts­

berigtigelse ud fra en faktura med urigtigt indhold, hvor prisen var angivet til 51.200 €, og

at den faktiske købspris ifølge fakturaen fra [virksomhed3] udgjorde 162.209 €.”

”Ved landsrettens dom i sagen vedrørende [person3] har landsretten fastslået, at det føl­

ger af den tidligere registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2 (nu § 20), jf. § 1, at afgiften ved den

første registrering af et motorkøretøj i Danmark påhviler den, i hvis navn køretøjet indregi­

streres.

Som følge heraf hæfter [virksomhed6] ifølge registreringsafgiftsloven for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.

Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter

SKAT i tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er

i god tro med hensyn til, at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.

Hovedbetingelsen for, om [virksomhed6] er omfattet af den beskrevne administrative praksis, er således, om [virksomhed6] var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.

Efter indholdet af e-mail korrespondancen mellem [person2] og [person1] må det lægges til grund, at [virksomhed6] købte bilen som ny med det ekstraudstyr, der er anført i den vedhæftede fil af 7. maj 2007, som [person2] modtog med mail af 8. maj 2007 fra [person1], og at han og dermed [virksomhed6], efter modtagelsen af denne, hvor [person2] blev bedt om at godkende udstyret, var bekendt med, at bilen kostede 162.208 euro (svarende til 1.208.450 kr.) uden moms i Tyskland. [virksomhed6] havde herefter ikke grundlag for at tro, at [person1] havde opnået en sådan rabat på den angivne indkøbspris i Tyskland, at det ville være muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købspris på 3.100.000 kr., som [virksomhed6] betalte, ligesom der heller ikke ville være plads til en eventuel avance til [virksomhed4] eller [person1].

Hertil kommer, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet [virksomhed4] blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Landsretten finder herefter, at [virksomhed6] ved erhvervelsen af bilen ikke kan anses for at

have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift.

Det forhold, at [person2] var bekendt med, at en advokat for en tredje­

mand havde undersøgt, at det var lovligt at parallelimportere biler og foretage afgiftsberig­

tigelse på grundlag af den faktiske købspris i udlandet, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge af det anførte er [virksomhed6] ikke omfattet af SKATs administrative praksis

for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Det af [virksomhed6] anførte om EU-retten er herefter uden betydning for sagens afgørelse.

Skatteministeriets påstande tages derfor til følge.

[virksomhed6] skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 104.000 kr. Beløbet omfatter 4.000 kr. til dækning af retsafgift og 100.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og betydning, men også til det forhold, at Skatteministeriets advokat har ført to sager, som er behandlet sammen.

[virksomhed2] A/S skal anerkende at hæfte for den ikke-betalte registreringsafgift

af køretøjet Aston Martin DB 9 Cabriolet, stelnummer [...].”

SKAT traf den 16. maj 2013 herefter endelig afgørelse om afgiftsberegning således:

”SKAT har truffet afgørelse om værdiansættelse af følgende køretøj:

Mærke: Model: Stel nr.:

Aston Martin DB 9 Cabriolet

[...]

Østre Landsret har ved dom af 11. september 2012 fastslået at De ikke er omfattet af SKATs praksis og at De derfor hæfter for den manglende registreringsafgift vedrørende ovenstående køretøjet.

På tidspunktet for køretøjets anmeldelse til afgiftsberigtigelse, den 23. oktober 2006, var der ikke anmeldt en standardpris for en tilsvarende model.

Med henvisning til registreringsafgiftslovens (RAL) § 9. stk. 4 er det derfor nødvendigt at fast­ sætte den afgiftspligtige værdi skønsmæssigt.

SKAT v/motorkompetencecenter [by1], har derfor den 5. november 2012 fast køretøjets afgiftspligtige værdi skønsmæssigt, jf. bilag 1-15.

SKAT har ikke modtaget en indsigelse til SKATs forslag til værdiansættelse af køretøjet (dateret den 17. januar 2013), hvorfor afgørelse om værdiansættelsen er i overensstemmelse hermed.

De ovenfor nævnte bilag er tidligere fremsendt med SKATs forslag, hvorfor der henvises hertil.

Afgift beregnet og betalt ved anmeldelse916.698

Afgift beregnet ved vurdering efter RAL § 9, stk. 4, jf. bilag 1-4 2.523.736 kr.

Efter opkrævning af unddraget afgift1.607.038kr.”

SKAT har herefter opgjort den samlede faktiske anskaffelsespris inkl. afgifter til (se SKATs afgørelse nedenfor):

Oprindelig anskaffelsessum 3.100.000

Yderligere afgifter1.607.038

4.707.038

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil således:

2008

Forhøjelse af værdi af fri bil286.055

2009

Forhøjelse af værdi af fri bil381.407

2010

Forhøjelse af værdi af fri bil238.380

SKAT har begrundet ansættelsen således:

”Det er korrekt som anført af revisor, at der af Den juridiske vejledning 2012-2 i afsnittet

C.A.5.14.1.7 under afsnittet ” Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder” fremgår, at ”Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen”. Definitionen på nyvognsprisen fremgår ligeledes af Den juridiske vejledning 2012-2 i afsnit C.A.5.14.1.7 under overskriften Nyvognspris: ” Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Det vil sige beskatningsgrundlaget udgør kr. 4.707.038 uanset om selskabet kunne have købt den billigere ved at overholde reglerne eller handle et andet sted. At markedsprisen er kr. 3.963.729 ændrer ikke det faktum, at det af hovedaktionæren dominerede selskab har givet kr. 4.707.038 for bilen. At selskabet kunne have fået den billigere ved at købe bilen et andet sted, og derved har gjort en dårlig handel, kan ikke begrunde et mindre beskatningsgrundlag.

Der er således ikke med revisors indsigelse fremkommet nye oplysninger, der begrunder en ændring af SKATs opfattelse. Afgørelse for indkomstårene 2008 – 2010 er truffet i overensstemmelse med SKATs forslag til ændring af d. 23/7 2013.

Beregning af værdi af fri bil for indkomstårene 2008 – 2010:

Der er enighed om de antal måneder, hvori bilen har været stillet til hovedaktionærens rådighed for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 – henholdsvis 9 mdr., 12 mdr. og 10 mdr.

Der er ligeledes enighed om, at beskatningsgrundlaget skal nedsættes til 75 % af nyvognsprisen for indkomståret 2010. Det bemærkes, at miljøtillægget skal tillægges beskatningsgrundlaget fra d. 1/1 2010 jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Beløbet udgør kr. 13.460, hvilket ikke ses medregnet i revisors opgørelse.

Der er herefter alene uenighed om selve anskaffelsessummen/nyvognsprisen på bilen – der henvises til omtalen heraf i ovenstående afsnittet – Beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Med udgangspunkt i bilens nyvognsprisen på kr. 4.707.038, fastholder SKAT forhøjelserne af værdi af fri bil til hovedaktionæren for indkomstårene 2008 - 2010. Revisors indsigelse har således ikke ændret SKATs opfattelse. Afgørelse for indkomstårene 2008 – 2010 er truffet i overensstemmelse med SKATs forslag til ændring af d. 23/7 2013.

SKATs forslag var begrundet således jf. afgørelsen:

”Ifølge SKAT, Indsats, [by2] afgørelse af d. 11/7 2012 er du som hovedaktionær blevet rådighedsbeskattet af værdi af fri bil vedrørende bl.a. Aston Martin, DB 9, stelnr. [...] for indkomstårene 2007-2010 med udgangspunkt i den daværende oplyste købspris for bilen på 2.800.000 kr.

Ifølge nu foreliggende oplysninger har selskabet betalt kr. 3.100.000 for bilen d. 4/6-07, hvorfor dette beløb ifølge ligningslovens § 16, stk. 4 skal lægges til grund ved beregningen af værdi af fri bil.

Østre Landsret har ved dom af d. 11. september 2012 afgjort, at selskabet hæftede for den manglende registreringsafgift vedrørende personbilen – Aston Martin, DB 9. Videre fremgik af dommen, at fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet og afgiftskravet mod selskabet hjemvistes til fornyet behandling hos SKAT.

SKAT [by3] har d. 16. maj 2013 fremsendt afgørelse til selskabet om den manglende og beregnede registreringsafgift på kr. 1.607.038.

På baggrund heraf er det SKATs opfattelse, at bilens beskatningsgrundlag til brug for beregningen af værdi af fri bil i alt udgør kr. 4.707.038 (kr. 3.100.000 + kr. 1.607.038) jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Ved vurderingen heraf er henset til at selskabet de facto har betalt kr. 4.707.038.

De gældende regler om beskatning af fri bil blev indført ved lov nr. 483 af 30/6 1993. Der er i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser i § 1 (vedrørende ligningslovens § 16) anført: ”Efter stk. 4 ansættes den årlige værdi af bil til rådighed til 25 pct. af anskaffelsessummen inkl. moms og levering. Værdiansættelsen, der ikke kan fraviges, er foretaget på grundlag af den forudsætning, at arbejdsgiveren afholder alle udgifter vedrørende bilen. Denne værdiansættelse anvendes uanset omfanget af den ansattes faktiske benyttelse af bilen til privat brug. Der er dog ikke fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, jf. ligningslovens § 9 C. Anskaffelsessummen er det beløb som arbejdsgiveren skal betale for bilen....”

Idet du tidligere er blevet beskattet af værdi af fri bil ud fra et fejlagtigt beskatningsgrundlag på kr. 2.800.000 forhøjes beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil med kr. 1.907.038 (kr. 4.707.038 – kr. 2.800.000). Herefter udgør den yderligere beskatning af værdi af fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 4 som følger:

Årligt for indkomstårene 2007 – 2009 inkl.

20 % af kr. 1.907.038...381.407

Fra og med indkomståret 2010 nedsættes beskatningsgrundlaget til 75 % af anskaffelsessummen.

Årligt for indkomståret 2010

20 % af kr. 1.430.279 (75 % af kr. 1.907.038)...286.056

Hvad angår SKATs begrundelse for rådighedsbeskatning henvises til SKAT, Indsats, [by2] afgørelse af d. 11/7 2012, hvoraf fremgår, at bilen ifølge CRM er indregistreret i 4 måneder for 2007, 9 måneder for 2008, 12 måneder for 2009 og 10 måneder for 2010 og derfor til rådighed for dig som hovedaktionær i disse måneder trods stilstandsforsikring.

Når bilen kun er indregistreret en del af året sker beskatningen forholdsmæssigt. Yderligere beskatning af værdi af fri bil kan herefter opgøres således:

2007

4/12 af 381.407 kr. +127.136 kr.

2008

9/12 af 381.407 kr. +286.055 kr.

2009

12/12 af 381.407 kr. +381.407 kr.

2010

10/12 af 286.056 kr.+238.380 kr.

Den almindelige forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 er suspenderet. Dels kan forholdet være ansvarspådragende og derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og dels er reguleringerne for indkomstårene 2008 og 2009 omfattet af den udvidede forældelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 jf. skattekontrollovens § 3B, som gælder for dispositioner mellem en hovedaktionær og hans selskab, f.eks. lønaftaler herunder fri bil.”

SKAT har i erklæring til retsmøde udtalt:

”Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at beskatningsgrundlaget for den i sagen omhandlede Aston Martin skal fastsættes på grundlag af nyvognsprisen, som ifølge afsnit C.A.5.14.1.7 i Den juridiske vejledning er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Dette medfører således, at beskatningsgrundlaget for bilen er 4.707.038 kr., som er den pris, som [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS) har anskaffet Aston Martin til.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdi af fri bil skal nedsættes til 174.559 for 2008, 232.746 kr. for 2009 og 134.249 kr. for 2010. Den oprindeligt fremsatte påstand om forældelse for 2008 og 2009 er frafaldet.

Til støtte for påstanden er fremført:

I henhold til ligningslovens 16, stk. 4 fastsættes den skattepligtige værdi af en bil til 25 % af

den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr. 300.000 og 20 % af resten. Det anføres endvidere

i lovteksten, at "For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første

indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris.." SKAT har i henhold til bilag 3 opgjort bilens nyvognspris til kr. 3.963.729.

Vi skal derfor påklage, at SKAT anvender et beregningsgrundlag på kr. 4.707.038, når det klart fremgår af lovteksten i ligningslovens 16, stk. 4, at bilens værdi skal opgøres til den

oprindelige nyvognspris, som SKAT selv har fastsat til kr. 3.963.729, jvnfr bilag 3.

Værdi af fri bil kan derfor maksimalt beregnes til henholdsvis kr. 174.559 for indkomståret 2008, kr. 232.746 for indkomståret 2009 og kr. 134.249 for indkomståret 2010 jvnfr beregningerne i bilag 2.

I SKATs afgørelse af 8. oktober 2013 anfører SKAT, at selskabets anskaffelsessum for bilen udgør kr. 4.707.038. Dette er ikke korrekt. Selskabet har på baggrund af Østre Landsrets dom af 11. september 2012 betalt tredjemands gæld til SKAT kr. 743.309. Dette beløb udgør således ikke en anskaffelsessum for bilen, men er derimod at betragte som udlæg for tredjemand. Selskabet har således på nuværende tidspunkt en fordring på kr. 743.309 mod tredjemand.

Vi skal venligst henvise til vores uddybende redegørelse i vores indsigelse af 24. september 2013, der er vedlagt som bilag 2.

Redegørelsen af 24. september 2013 har følgende indhold:

”Det er et faktum i nærværende sag, at bilen er under tre år gammel på det tidspunkt, hvor [virksomhed1] erhverver den.

Det fremgår direkte af lovteksten i ligningslovens § 16, stk. 4, at bilens beskatningsgrundlag udgør den oprindelige nyvognspris, når bilen er under tre år gammel ved erhvervelsen.

Uddrag af ligningslovens § 16, stk. 4:

"Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst a/ 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privat benyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgifts/oven eller efter vægtafgifts/oven, med tillæg af 50 pct. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75pct. af nyvognsprisen...'

Det fremgår af den juridiske vejledning, C.A.5.14.1.7 under afsnittet "Beregning af beskatningsgrund­ laget", at "Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller ej." Der er således ingen tvivl om, at bilen i nærværende sag skal behandles efter de regler, der gælder for biler, der er under tre år gammel ved erhvervelsen.

Det fremgår af den juridiske vejledning, C.A.5.14.1.7 under afsnittet "Beregning af beskatningsgrundlaget", at "Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller ej." Der er således ingen tvivl om, at bilen i nærværende sag skal behandles efter de regler, der gælder for biler, der er under tre år gammel ved erhvervelsen.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning, C.A.5.14.1.7 under afsnittet "Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder", at "Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("'ny bil"),fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen."

SKAT har selv i skrivelse dateret den 1. november 2012 fastsat den oprindelige nypris til kr. 3.963.729. Det fremgår af skrivelsen fra SKAT, at: "En vurdering af den oprindelige nypris, kan i dag ikke gøres mere nøjagtigt end den tidligere nyprisvurdering, hvorfor jeg vil anbefale af prisen kr.

.3.963.729 ud regnet af Jaguar Danmark, anvendes. Med venlig hilsen [person4] SKAT."

Det er ligeledes denne værdi, der danner baggrund for opkrævning af ekstra registreringsafgift.

På baggrund af ovenstående gennemgang af lovteksten i ligningslovens § 16, stk. 4, gennemgangen af den juridiske vejledning og SKATs egen fastsættelse af bilen oprindelige nypris er vi meget uforstående overfor SKATs påstand om, at grundlaget for beskatning udgør kr. 4.707.038.

Først og fremmest fremgår det klart og tydeligt af lovtekst og den juridiske vejledning, at grundlaget for beskatning af værdi af fri bil udgør den oprindelige nyvognspris. Dernæst har SKAT selv fastsat denne værdi til kr. 3.963.729.

Beløbet kr. 4.707.038 er sammensat af følgende beløb:

Betaling for bilen inklusiv diverse udstyr i alt kr. 3.100.000 til selskabet [virksomhed4], der er sælger af bilen, og som i henhold til kontrakten havde forpligtet sig til at afholde samtlige omkostninger til registreringsafgift samt samtlige skatter og afgifter herunder moms og told m.m.
Betaling for registreringsafgift kr. 1.607.038 til SKAT på vegne af selskabet [virksomhed4], der er sælger af bilen og som derfor burde have haft indbetalt den korrekte registreringsafgift.

At [virksomhed1] er blevet dømt til at betale anden mands gæld (selskabet [virksomhed4]' s gæld) kan ikke på nogen måde medføre, at grundlaget for værdi af fri bil fastsættes højere end bilens nyvognspris.

Forskellen mellem kr. 4.707.038 og kr. 3.963.729 svarende til kr. 743.309 udgør en fordring, som [virksomhed1] har på selskabet [virksomhed4]. Dette skyldes, at såfremt handlen oprindeligt havde foregået korrekt mellem parterne, så ville [virksomhed1] have betalt kr. 3.963.729 til selskabet [virksomhed4], som herefter havde afregnet den fulde korrekte registreringsafgift kr. 2.523.736 direkte til SKAT.

Ethvert beløb, der herefter overstiger kr. 3.963.729, udgør en fordring mod selskabet [virksomhed4], idet et overskydende beløb udgør selskabet [virksomhed4]'s andel af den registreringsafgift, der ikke er afregnet korrekt overfor SKAT. Såfremt [virksomhed4] havde betalt efterreguleringen af registreringsafgiften og ikke havde haft et juridisk grundlag for at kræve dette beløb af [virksomhed1], er beskatningsgrundlaget kr. 3.100.000 ud fra den holdning, som SKAT ligger til grund - det virker ikke som almindelig praksis.

Af fremlagte dokumenter fremgår, at bilen er erhvervet i Tyskland, inklusive forhandleravance, for EUR 180.000. Havde dette været grundlag for en almindelig afgiftsberettigelse af bilen, da den blev indregistreret i Danmark første gang, kunne bilens samlede anskaffelsesværdi i hovedtal opgøres således: (...)

Kostpris EUR 180.000 a 7,50

Registreringsafgift, 180 % uden hensyntagen til bundgrænse og udstyrsregulering Anskaffelsesværdi

1.350.000

2.430.000

3.780.000

Vi skal derfor venligst anmode om, at grundlaget for beskatning af værdi af fri bil fastsættes med udgangspunkt i bilens oprindelige nyvognspris kr. 3.963.729, således som anført i loven.

Nedsættelse af grundlaget for beregning af værdi af fri bil for indkomståret 2010 Eftersom bilen er indregistreret i 2007 udgør grundlaget for beskatning af værdi af fri bil for indkomståret 2010 75 % af bilens oprindelige nyvognspris værdi svarende til 2.972.797.

Bilen er afmeldt fra Central Registeret for Motorkøretøjer den 28. oktober 2010, hvorfor bilen maksimalt har stået til rådighed for Johan i 10 måneder i 2010.

Værdi af fri bil for indkomståret 2010 kan maksimalt beregnes således:

25 % af bilens værdi op til kr. 300.000

kr.

75.000

20 % af restværdien kr. 2.672.797

534.559

Værdi af fri bil for hele indkomståret udgør herefter

609.559

10/12- del af 2010

507.966

Ansat værdi af fri bil jævnfør SKATs afgørelse af 11. juli 2012

-373.717

Maksimal forhøjelse for 2010

134.249”

Repræsentanten har i øvrigt anmodet om at beregning af værdien for 2008 og 2009 også foretages med udgangspunkt i et beregningsgrundlag på 3.963.729 kr.

Repræsentanten har efter kontormøde fremsendt supplerende indlæg, hvor han argumenterer for, at der ikke skal ske beskatning i de perioder, hvor bilen alene var stilstandsforsikret, men nummerpladerne ikke havde været afmeldt.

Som reaktion på styrelsens forslag har repræsentanten fremsat følgende bemærkninger:

”Den primære påstand

Det fremgår af sagsfremstillingens side 11, at efter praksis beskattes værdi af fri bil også i perioder, hvor bilen alene er tilstandsforsikret uden, at nummerpladerne er afregistreret, jf. SKM2009.292.SR og SKM2009.293.SR og Østre Landsretsdorn i SKM2014.520, idet en tilstandsforsikring ikke anses for en effektiv rådighedsberøvelse.

Uagtet dette, er det vores opfattelse, at der foreligger en effektiv rådighedsberøvelse ved en stilstandsforsikring.

Som anført tidligere, så beskattes medarbejdere med adgang til gulpladebiler ikke, idet bilerne if. praksis ikke står til rådighed for privat kørsel, eftersom at dette ville være ulovligt.

En bil der er afregistreret medfører heller ikke en beskatning hos ejeren, idet bilen ikke lovligt kan benyttes på offentlig vej. En bil med en stilstandsforsikring kan heller ikke benyttes lovligt på offentlig vej.

Eftersom at en bil med stilstandsforsikring, ikke kan benyttes lovligt på offentlig vej, idet den ikke opfylder kravet om lovpligtig ansvarsforsikring jf. Færdselslovens §105, må man ud fra samme præmisser konkludere, at bilen ikke står til rådighed, og derfor ikke medfører beskatning i den periode.

Endvidere konstateres det, at medarbejdere hos bilforhandlere, alene beskattes af den dyreste af de biler som de har benyttet en given måned, hvilket er en meget lempelig fortolkning af rådighedsbegrebet i forhold til den øvrige praksis. Da al beskatning i relation til rådighed over biler os bekendt er baseret på den samme bestemmelse i Ligningslovens §16, stk. 4, har vores klient vanskeligt ved at se SKAT's hjemmel til at anlægge så forskellige fortolkninger af rådighedsbegrebet.

Det anføres som argument, at en stilstandsforsikring er et udtryk for selvbåndlæggelse, og eftersom at ejeren til enhver tid selv kan ændre stilstandsforsikringen til en normal forsikring, og derefter benytte bilen lovligt, så er bilen også til rådighed i den periode hvor stilstandsforsikringen har været i kraft.

Samme argumentation vil efter vores opfattelse kunne bruges parallelt på langt de fleste situationer, herunder ved en afregistrering af bilen på motorkontoret, som jo også til enhver tid kan omgøres af ejeren. Argumentet om selvbåndlæggelse synes derfor efter vores opfattelse anvendt forskelligt på i øvrigt identiske situationer.

Vores primære påstand er derfor, at når der er en stilstandsforsikring, er der på linje med en afregistrering tale om en effektiv rådighedsbenyttelse, da benyttelse af bilen i begge tilfælde vil være i strid med reglerne i færdselsloven.

I de perioder, hvor bilen har været omfattet af stilstandsforsikringen, skal der ikke ske beskatning af fri bil, og i de perioder, hvor der skal ske beskatning, skal beskatningsgrundlaget opgøres som anført under den sekundære påstand.

Den sekundære påstand

Skatteankestyrelsen har indstillet til Landsskatteretten, at beregningsgrundlaget for fri bil i 2008 og 2009 er kr. 4.707.038, og i indkomståret 2010, 75 % af kr. 4.707.038 = kr. 3.530.278. Det svarer til den afgørelse som SKAT tidligere har truffet.

Beregningsgrundlaget på de kr. 4.707.038 er opgjort som den pris bilen er købt til af forhandleren, inkl. den registreringsafgift som forhandleren har betalt, og med tillæg af den yderligere registreringsafgift, som [virksomhed1] ApS af Østre Landsret den 11. september 2012 er blevet dømt til at betale, da forhandleren ikke kunne betale beløbet.

SKAT har efterfølgende i en skrivelse dateret den 1. november 2012 fastsat den oprindelige nyvognspris til kr. 3.963.729, jf. sagsfremstillingen side 8. Denne afgørelse fra SKATs side må selskabet berettiget kunne lægge til grund ved beregning af værdi af fri bil og støtte ret på.

Forskellen mellem de kr. 4.707.038 kr. og de kr. 3.963.729 = kr. 743.309 udgør alene en fordring som [virksomhed1] A/S har på forhandleren, som en konsekvens af, at har måtte betale den yderligere afgift, som påhvilede forhandleren. Herved opstod der et tilgodehavende på forhandleren på kr. 743.309.

Denne fordring kan ikke efter vores opfattelse tillægges beregningsgrundlaget for fri bil, da selskabet i god tro har anvendt kr. 3.963.729 som oplyst af SKAT den 1. november 2012, efter at Østre Landsret har afsagt deres dom den 11. september 2012.

Som det også fremgår af sagsfremstillingen, ville en pris på Euro 180.000 ud fra de fremlagte dokumenter på nyvognsprisen og med tillæg af 180 % registreringsafgift, samlet give en værdi på 3.780.000 kr.

Uagtet at denne værdi er mindre end den af SKAT fastsatte værdi på kr. 3.963.729, er vores klient indstillet på, at SKATs fastsatte værdi på kr. 3.963.729 skal lægges til grund ved beregning af værdi af fri bil i de skattepligtige perioder i indkomstårene 2008 og 2009. I indkomståret 2010 udgør beregningsgrundlaget umiddelbart 75 % af kr. 3.963.729 = kr. 2.972.796 med tillæg af miljøtillæg på kr. 13.460.

I det omfang Landsskatteretten ikke tager den primære påstand til følge, er det på baggrund af ovenstående fortsat vores opfattelse, at værdi af fri bil skal forøges med kr. 174.559 i 2008, kr. 232.746 i 2009 samt kr. 134.429 i 2010.”

Repræsentanten har i anledning af SKATs erklæring udtalt:

”SKAT forholder sig således ikke til den anførte primære påstand i vores brev af 21. september 2016, om at der ikke skal ske beskatning af fri bil i de perioder bilen har været omfattet af stilstandsforsikring.

SKAT argumentere heller ikke efter vors opfattelse for at beskatningsgrundlaget for fri bil er

4.707.038 kr. i de perioder, hvor bilen ikke har været omfattet af stilstandsforsikringen. SKAT anfører alene, at det fortsat er SKAT's opfattelse, at beskatningsgrundlaget for den i sagen omhandlede Aston Martin, skal fastsættes på grundlag af nyvognsprisen.

Som anført i vores brev af 21. september 2016, så har SKAT den 1. november 2012 fastsat den oprindelige nyvognspris til kr. 3.963.729. Denne afgørelse fra SKATs side må selskabet berettiget kunne lægge til grund ved beregning af værdi af fri bil og støtte ret på. Forskellen mellem de kr. 4.707.038 kr. og de kr. 3.963.729 = kr. 743.309 udgør alene den fordring som [virksomhed1] A/S har på forhandleren, som en konsekvens af, at har måtte betale den yderligere afgift, som påhvilede forhandleren. Herved opstod der et tilgodehavende på forhandleren på kr. 743.309.

Denne fordring kan ikke efter vores opfattelse tillægges beregningsgrundlaget for fri bil, da selskabet i god tro har anvendt kr. 3.963.729 som oplyst af SKAT den 1. november 2012, efter at Østre Landsret har afsagt deres dom den 11. september 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning af værdi af fri bil sker efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Beregningsgrundlaget er den oprindelige nyvognspris, når bilen ved anskaffelsen er tre år og derunder. For de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 % af nyvognsprisen.

I Tfs.1997.738 har Told- og skattestyrelsen udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil. Nyvognsprisen er således bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.

Af Landsskatterettens afgørelse i SKM2012.182 fremgår således:

”Nyvognsprisen var ifølge cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 12.4.6.2, bilens listepris, som frem til ændringen af listeprissystemet ved L 1996 489 (ændring af bestemmelsen om maksimumpris som afgiftspligtig værdi) udgjorde den maksimale pris, som forhandleren måtte sælge bilen til. Efter ændringen er “nyvognsprisen” blandt andet defineret i forarbejderne til lov nr. 83 af 2. juni 1999, L 211 1998, hvoraf fremgår: ““Nyvognsprisen” udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen (inkl. forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.”

I SKM2003.8 har Landsskatteretten udtalt:

”Landsskatteretten finder, at det følger af en ordlydsfortolkning af ligningslovens § 16, stk. 4, 3. pkt., og af lovens forarbejder, at der ved beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil skal tages udgangspunkt i bilens "nyvognspris", der efter rettens opfattelse må forstås som bilens pris i handel og vandel, dvs. bilens udfakturerede pris. Retten finder endvidere ikke, at bemærkningerne til lovforslag L211, fremsat den 25. marts 1999, (jf. lov nr. 385 af 2. juni 1999) som er påberåbt af selskabet, giver anledning til nogen anden fortolkning af bestemmelsen end ovenfor anført. Retten finder således ikke, at selskabet i indkomstskattemæssig henseende kan anvende et lavere beregningsgrundlag for den skattemæssige værdi end den pris, der rent faktisk opkræves og udfaktureres fra forhandleren.”

Vestre Landsret har i dommen i SKM2004.18 tilsvarende fundet, at nyvognsprisen i ligningslovens § 16, stk. 4, er den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, og den udgør også beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelsen af fri bil efter ligningslovens § 16,stk. 4, 3. pkt.

Efter praksis beskattes værdi af fri bil også i perioder, hvor bilen alene er tilstandsforsikret uden, at nummerpladerne er afregistreret, jf. SKM2009.292.SR og SKM2009.293.SR og Østre Landsretsdom i SKM2014.520, idet en tilstandsforsikring ikke anses for en effektiv rådighedsberøvelse.

Klageren er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), som den 6. juni 2007 har anskaffet en Aston Martin DB9.

Om bilens anskaffelsessum fremgår af dom af 11. september 2012 fra Østre Landsret:

Med e-mailen den 8. maj 2007 22:27 fra [person1] var vedhæftet "Zusammenstellung Aston Martin DB9 Volante". Dokumentet var udstedt af firmaet [virksomhed3], [Tyskland], den 7. maj 2007 og indeholdt oplysning om bilens farve og prissammensætning fordelt på "exterior", "exterior funktionen", "interior", "interior funktionen" og "in car entertainment". Bilens grundpris var angivet til 175.678 €, og totalpris inkl. udstyr var angivet til 193.028 € svarende til 162.208 € ekskl. tysk moms.

[virksomhed4] udstedte "Salgsslutseddel Biler", som blev underskrevet for køber af [person2] den 14. maj 2007 og for sælger af [person1]. Ifølge slutsedlen blev en Aston Martin DB9 solgt for 3.100.000 kr. Det fremgik, at bilen havde kørt 1.000 km og var ny. Om bilens udstyr var anført "Fuld automatisk Klima, PDC, Fuld læder, DVD-Navigationsmodul, se venligst udstyrsliste." Det fremgik endvidere:

”Pris:Kr. 3.100.000,-

+ evt. moms:0,-

LeveringsomkostningerKr. 0,-

I alt3.100.000,-

Bemærkninger: Bilen leveres fabriksny.

Bilen leveres indregistreret i Danmark, idet sælger ([virksomhed4] ApS) afholder samtlige omkostninger til registreringsafgift samt samtlige øvrige skatter og afgifter herunder, men ikke begrænset hertil moms og told. Sælger fremlægger dokumentation for, at bilen er originalproduceret i EU, samt at den er typegodkendt i Danmark.

Sælger dokumenterer, at der ikke er hæftelser, restgæld eller andre hæftelser tinglyst i bilen. Dokumentation fremlægges

Der betales med en banknoteret check på 3.100.000,- kr. udstedt til [virksomhed4] ApS ved udlevering af nøgler og reg. attest.”

[virksomhed4] udstedte den 10. juni 2007 en faktura for "Diverse Udstyr" på 240.000 kr.

med tillæg af moms, i alt 300.000 kr., til betaling senest den 11. juni 2007. I en anden ud­

gave af ovenstående slutseddel var bilens pris tilsvarende ændret til 2.800.000 kr.

Det fremgik af en faktura af 4. juni 2007, som angav at være udstedt af [virksomhed5],

Liechtenstein, til [virksomhed4], at en Aston Martin DB9 var solgt for 51.200 € ekskl. afgifter. Denne faktura blev forevist SKAT ved [virksomhed4]s anmeldelse af bilen til afgiftsberigtigelse, og SKAT udarbejdede en afgiftsattest på grundlag heraf. Efter betaling af afgiften blev der udstedt midlertidig og senere endelig registreringsattest til [virksomhed6].

Den 16. november 2007 sendte SKAT forslag til opkrævning af registreringsafgift til [virksomhed6] vedrørende den pågældende bil:

Afgiften er beregnet ud fra en faktura med urigtigt indhold ..., hvorved der er unddraget registreringsafgift

Afgift beregnet og betalt ved anmeldelse916.698 kr.

Afgift beregnet af faktisk købspris i Tyskland ...3.056.599 kr.

Herved unddraget afgift2.139.901 kr.

"

Af den vedlagte sagsfremstilling fremgik blandt andet, at køretøjet var anmeldt til afgifts­

berigtigelse ud fra en faktura med urigtigt indhold, hvor prisen var angivet til 51.200 €, og

at den faktiske købspris ifølge fakturaen fra [virksomhed3] udgjorde 162.209 €.”

Selskabet blev af Østre Landsret dømt til at betale den ekstra registreringsafgift, idet selskabet ikke ansås for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Selskabet burde således have vidst, at bilen ikke kunne købes i Danmark til en købspris på 3,1 mio. kr. inkl. registreringsafgift og moms.

Den oprindelige afgift har således været beregnet med udgangspunkt i en forkert anskaffelsessum. Det har udmøntet sig i, at selskabets anskaffelsessum alene har været 3,1 mio. kr. (inkl. afgift). Ved afgiftsberegning på grundlag den faktiske anskaffelsessum bliver den samlede anskaffelsessum 4,7 mio. kr. (inkl. afgift). Det forhold, at den faktiske anskaffelsessum samlet set derved er større end den officielle listepris ændrer ikke ved, at efter praksis er beregningsgrundlaget ved beskatning af værdi af fri bil den faktiske anskaffelsessum inkl. registreringsafgift m.v.

Henset til, at klageren har haft bestemmende indflydelse i selskabet ses der ikke grundlag for at afvige herfra, da anskaffelsen af bilen må anses for sket i klagerens personlige interesse. Det er da også klageren der, på selskabets vegne har stået for forhandlinger om køb af bilen, jf. dommen fra Østre Landsret.

Retten finder således ikke grundlag for at ændre SKATs ansættelse, som stadfæstes.