Kendelse af 08-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren, der er dansk statsborger, flyttede fra Danmark til Schweiz den 14. februar 2006.

Inden fraflytningen havde klageren bopæl på adressen [adresse1], [by1], som han ejede i lige sameje med sin tidligere samlever. På fraflytningstidspunktet havde de sammen to børn, født den 21. januar 2005. Klagerens tidligere samlever og de to børn blev boende på adressen efter klagerens fraflytning. Klageren har oplyst, at samlivet ophørte ved hans fraflytning til Schweiz.

Klageren har, fra et tidligere ægteskab, yderligere tre børn, der alle er bosiddende i Danmark.

Der er fremlagt lejekontrakt vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], hvoraf det fremgår, at klagerens tidligere samlever lejede klagerens andel af ejendommen. Ifølge kontrakten begyndte lejeforholdet den 1. februar 2006. Det er anført, at opsigelse fra udlejers side kan ske efter §§ 82 og 83 i lejeloven. Lejen er 8.000 kr. pr. måned, og det fremgår, at første gang, der skal betales husleje, er den 2. januar 2007. Det er anført under særlige vilkår, at der er indgået aftale om salg af ejendommen.

Det fremgår af skatteankenævnets afgørelse, at klagerens tidligere samlever ikke har betalt husleje.

Klageren og den tidligere samlever satte ikke ejendommen til salg. Klagerens tidligere samlever købte klagerens andel af ejendommen den 1. november 2007.

Den 12. juni 2006 optog klageren og hans tidligere samlever et lån på 900.000 kr. ved [finans1] med pant i ejendommen [adresse1].

I juli 2007 blev klagerens tidligere samlever gravid under et besøg hos klageren i Schweiz. Barnet blev født den 8. maj 2008.

Klageren har oplyst, at han friede til sin tidligere samlever i påsken 2010. Den 14. maj 2011 blev de gift.

Klageren har betalt børnebidrag til sin tidligere samlever med 3.000 kr. pr. måned i 2006, i alt 81.000 kr. i 2007, 138.000 kr. i 2008, 144.000 kr. i 2009 og med 120.000 kr. i 2010.

Ved fraflytningen til Schweiz ejede klageren selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet har adresse på [adresse1]. Selskabet var efter det oplyste ejet af [virksomhed2] Limited, England, som klageren på daværende tidspunkt ejede med 99 %.

Klageren ejede endvidere en andel af [virksomhed3] I/S, der driver en helsekostbutik i [by2]. Derudover havde klageren i de omhandlede indkomstår bestyrelsesposter i selskaberne [person1], [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S.

Klageren har oplyst, at han først flyttede til [Schweiz], og at han den 24. januar 2007 købte et hus i [by3] i [Schweiz]. Det er endvidere oplyst, at klageren blev ansat i [virksomhed6] AG pr. 1. marts 2006. Firmaet har adresse i [by4]. Ifølge oplysninger fra internettet er klageren selskabets eneste bestyrelsesmedlem.

For indkomståret 2008 har klageren oplyst at have indkomst fra Sverige på 759.326 kr., mens indtægten fra Schweiz udgjorde 0 kr.

For indkomståret 2009 har klageren oplyst at have indkomst fra Sverige på 537.763 kr., mens indtægten fra Schweiz udgjorde 328.511 kr.

For indkomståret 2010 har klageren oplyst at have indkomst fra Schweiz på 1.177.412 kr., mens indtægten fra Sverige udgjorde 0 kr.

I forbindelse med fraflytningen indsendte klageren den 20. juli 2007 selvangivelse for 2006 med oplysning om ophør af skattepligt. SKAT sendte herefter den 16. august 2007 en anmodning om oplysninger i forbindelse med fraflytningen, men modtog brevet retur, idet klageren var fraflyttet adressen, der var oplyst i brevet, og som var registreret i CPR-registret. SKAT anså derfor ikke skattepligten for ophørt.

Klageren har fremlagt brev af 27. november 2007, hvor han oplyser SKAT om adresseændringen.

SKAT foretog skønsmæssige ansættelser af klagerens indkomst for årene 2007 og 2008. Klageren fik i den forbindelse ikke nedslag for betalt skat i udlandet, da SKAT ikke var bekendt med, hvorvidt der var betalt udenlandsk skat. I indkomståret 2009 er klageren registreret som ej skattepligtig, og i 2010 er klageren igen registreret som fuld skattepligtig.

Klageren har i mail af 20. september 2009 anmodet SKAT om genoptagelse af indkomstansættelserne for indkomstårene 2006 - 2010.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs afgørelse om, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010.

Skatteankenævnet har anført følgende som begrundelse:

”Klager har indtil fraflytningen til Schweiz den 14. februar 2006 været fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved vurderingen af om skattepligten er ophørt i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyder har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet. I praksis kan en person vælge at fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode jf. den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.3.

Ved fraflytningen i 2006 bliver klagers andel af boligen, [adresse1], [by1], udlejet til klagers hidtidige samlever [person2]. Lejekontrakten er ikke uopsigelig og klager har ikke dokumenteret, at [person2] har betalt den i lejekontrakten anførte leje. Ankenævnet finder derfor, at klager må anses for ved fraflytningen at have rådighed over en helårsbolig her i landet, hvorfor den fulde skattepligt ikke kan anses for ophørt.

I november 2007 sælger klager sin andel af ejendommen til [person2]. På dette tidspunkt er [person2] gravid med klagers barn, deres tredje fælles barn. Ankenævnet finder det derfor betænkeligt, at tillægge klagers udokumenterede udsagn, om at samlivet var ophørt, til grund ved vurderingen af om klagers skattepligt er ophørt.

Ankenævnet har ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at klagers betaling af børnebidrag væsentligt overstiger, hvad der normalt vil blive aftalt i forbindelse med en bidragsresolution samt at klager og [person2] den 12. juni 2006 har optaget et fælles lån på 900.000 kr. i [finans1] med pant i den fælles ejendom. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagers og [person2]s økonomi har været fuldstændig adskilt efter klagers fraflytning til Schweiz.

Ankenævnet har derudover lagt vægt på, at klagers selskab [virksomhed1] ApS ifølge årsrapporten for 2008 har adresse på [adresse1], [by1]. Ankenævnet finder derfor ikke, at klager har dokumenteret, at forholdet til [person2] er afbrudt samt at klager ikke har boligen [adresse1] til rådighed. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 29. oktober 1986 (TfS1987.25).

Ydermere har ankenævnet lagt vægt på, at klagers bolig i Schweiz ikke er beliggende i nærheden af firmaet, hvor klager har oplyst at være ansat.

Idet klager ligeledes har bolig til rådighed i Schweiz, finder ankenævnet at klagers skattemæssige hjemsted skal fastlægges på baggrund af reglerne i artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz.

Ifølge stk. 2 i artiklen anses en person for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), når han har bolig til rådighed i begge stater.

Klager har økonomiske interesser i henholdsvis Sverige, Schweiz og Danmark. Ankenævnet finder derfor, at det er det land, hvor klager har de stærkeste personlige forbindelser, der skal anses som klagers skattemæssige hjemsted.

Ankenævnet har ingen oplysninger om, at klager skulle have personlige forbindelser i Schweiz. Klager har derimod 6 børn, der alle er bosiddende i Danmark. Ankenævnet finder derfor, at klagers skattemæssige hjemsted er Danmark.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2006-2010.

Klageren har anført følgende:

”Jeg klager over nævnets afgørelse om, at jeg er fuld skattepligtig til Danmark i årene 2006- 2010.

1: Skatteankenævnet begrunder sin afgørelse med, at jeg efter min flytning til Schweiz i februar 2006, havde bolig til rådighed i Danmark og at jeg derfor er fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2006 til 2010. Dette vil jeg gerne bestride da Skatteankenævnet har tolket situationen omkring udlejning af min bolig forkert og jeg derfor ikke er omfattet af KSL paragraf 1, stk. 1, nr. 1.

2: Desuden vil jeg påpege, at på trods af en eventuel konklusion fra skatteankenævnet om, at jeg havde bolig til rådighed indtil salget af min bolig blev tinglyst i november 2007 ikke er fuldt skattepligtig i Danmark. Dette begrunder jeg med, at det er åbenlyst, at jeg havde til hensigt at etablere mig varigt i Schweiz og at dette og at jeg i så fald anses for fraflyttet uanset KSL paragraf 1, stk. 1, nr. 1. Se f.eks. TfS 1991, 132 LRS. Dette har jeg dokumenteret senere. Skatteankenævnet har ikke taget stilling til dette forhold.

3: Så er der et nogle forhold som Skatteankenævnet bringer op, som jeg gerne vil korrigere og kommentere.

4: Der er også et det forhold, at SKAT i tidligere, efter min fraflytning fra Danmark og inden jeg blev gift med [person2], selv har konkluderet, at jeg ikke var skattepligtig i Danmark.

Ad 1: Skatteankenævnet lægger til grund for sin afgørelse, at lejekontrakten, hvor jeg udlejer min bolig fra februar 2006 til salget af boligen i 2007 ikke er uopsigelig. Det er forkert. Jeg vedlægger en kopi af lejekontrakten. Som det fremgår er lejekontrakten ikke opsigelig fra min side. Der står i lejekontrakten "Opsigelse fra udlejers side kan ske efter paragraf 82 og 83 i lejeloven." Der er ikke andre muligheder for opsigelse i lejekontrakten. Lejelovens udgangspunkt er, at et lejemål er uopsigeligt i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en tidsbestemt aftale, eller hvor det ikke tydeligt fremgår, hvilken lejeperiode der er aftalt mellem lejer og udlejer. Derfor er en af de væsentligste begrundelser for Skatteankenævnets afgørelse forkert.

Skatteankenævnet anfører desuden at [person2] ikke har betalt den i lejekontrakten anførte leje. Det er også forkert. [person2] har overholdt alle sine forpligtigelser i henhold til lejekontrakten.

Ad 2: Ved min fraflytning af Danmark i februar 2006 var det åbenlyst, at jeg havde til hensigt at etablere mig varigt i Schweiz og at jeg derfor betragtes som fraflyttet i februar 2006 uanset om Skatteankenævnet betragter lejekontrakten som opsigelig fra min side. Jeg har sendt fraflytterbrev til SKAT i 2006, jeg har dokumenteret overfor SKAT, at jeg var fuld skattepligtig i Schweiz, jeg har ikke siden min fraflytning februar har haft nogen lønindkomst eller pension i Danmark, jeg har efter de første fem års bopæl I Schweiz søgt om og opnået varig opholdstilladelse i Schweiz (C permit), jeg har købt helårshus i Schweiz (som fungerer som min primære bolig), jeg arbejder i Schweiz, jeg har ikke længere nogen bankkonto eller Dankort i Danmark, jeg har schweizisk kørekort og jeg har schweizisk sygeforsikring. Jeg har nu været fraflyttet i knap 8 år og jeg har ikke til hensigt at flytte tilbage til Danmark. Disse forhold dokumenterer min hensigt om at fraflytte varigt og gør det i det hele taget mindre væsentligt om der var eventuelle formalitetsfejl som for eksempel lejekontrakten indtil min bopæl blev solgt i 2007.

Ad 3: Skatteankenævnet finder det betænkeligt, at [person2] er gravid med mit barn efter at samlivet er ophørt. Det kan vel være, at det virker betænkeligt, men det er fakta at [person2] blev gravid ved et besøg hos mig i Schweiz i 2007 og betyder ikke, at jeg har haft bolig til rådighed i Danmark i perioden 2006 til 2010.

Skatteankenævnet lægger endvidere vægt på, at min betaling af børnebidrag er væsentlig højere end normalt. Det er korrekt, at det var tilfældet og et forsøg på fra min side om at opnå et godt forhold til [person2] og det betyder ikke at jeg har bolig til rådighed i Danmark i perioden.

Det er også korrekt, at [person2] og jeg etablerede et fælles kreditforeningslån i [finans1] under sommeren 2006 - altså efter samlivets ophør og efter, at [person2] havde begyndt at leje min del af boligen. Kreditforeningslånet erstattede et bolig-/forbrugslån i samme beløbsstørrelse og var en del af vor aftale om, at forberede boligen til salg.

Skatteankenævnet oplyser, at jeg ikke kan dokumentere at jeg har oplyst adresseændring i Schweiz. Jeg kan dokumentere, at jeg den 26. november 2007 skriftlig har meddelt adresseændring fra min tidligere schweiziske adresse til min nuværende adresse til SKAT. (Se vedlagte kopi af brev til SKAT.) Jeg kan også yderligere oplyse, at jeg både skriftlig og ved møde med SKAT har spurgt SKAT om de kan dokumentere eller sandsynliggøre at de har tilsendt selvagivelser, årsopgørelser eller anden korrespondance til mig siden 2007, i og med at jeg aldrig indtil sagen startede havde modtaget nogen korrespondance fra SKAT. Det kan de ikke. SKAT har heller ikke forsøgt at kontakte mig via de schweiziske skattemyndigher, hvilket jeg ellers har fået oplyst er sædvanlig praksis.

Ud fra en betragtning om at jeg har bolig til rådighed begge steder diskuterer Skatteankenævnet, at jeg er fuld skattepligtig til Danmark, da jeg har 6 børn (nu tre voksne), som bor i Danmark. Jeg vil blot påpege, at disse diskussioner og konklussioner ikke har direkte betydning for om jeg har fuld skattepligt til Danmark, men snarere refererer til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz og hvor jeg er skattemæssig hjemhørende i tilfælde af, at jeg har bopæl i Danmark og indkomst i Schweiz. Man har ikke automatisk fuld skattepligt til Danmark fordi man har 6 børn, der bor i Danmark, hvis ikke man selv har bopæl i Danmark.

Ad 4: [person2] og jeg blev gift i 2010, men da jeg fraflyttede Danmark i 2006, havde jeg ikke drømt om, at [person2] og jeg skulle ende med at blive gift. I så fald, havde jeg sandsynligvis ikke fraflyttet Danmark. Jeg oplever, at SKAT og Skatteankenævnet tilsidesætter den faktiske situation i 2006 på baggrund af, hvordan tingene senere har udviklet sig.

Jeg mener, at det er vigtigt at skelne mellem den faktiske situation tilbage i 2006 og sådan som tingene har udviklet sig efterfølgende. Hvis SKAT eller Skatteankenævnet for eksempel skulle have vurderet situationen før jeg friede til [person2] i 2010, er jeg overbevist om, at de havde vurderet sagen anderledes. Den vurdering har SKAT også tidligere været enig i, før de konstaterede, at [person2] og jeg blev gift i 2011. SKAT har nemlig tidligere, på eget initiativ, udarbejdet en årsopgørelse for 2009 hvori de angiver, at jeg ikke er skattepligtig til Danmark.

(Årsopgørelse 2009 vedlægges.)

Konklussion: Jeg påstår, at jeg ikke skal være fuld skattepligtig til Danmark i årene 2006 til og 2010 sådan som Skatteankenævnet har afgjort.

Jeg håber, at Landsskatteretten vil give mig medhold i, at jeg ikke er fuld skattepligtig til Danmark i årene 2006 til 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Klageren ejede på fraflytningstidspunktet 50 % af ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Klagerens del af ejendommen blev udlejet til klagerens tidligere samlever, men det fremgår af lejekontrakten, at klageren kunne opsige lejemålet i henhold til lejelovens §§ 82 og 83. Boligen var derfor ikke udlejet uopsigeligt for udlejeren i minimum 3 år. Klageren anses endvidere at have haft rådighed over ejendommen, da et af ham ejet selskab fortsat var registreret på adressen efter fraflytningen.

Herudover anses samlivet ikke for ophørt, da klagerens tidligere samlever blev gravid med klageren i juli 2007.

Klageren har derfor haft bolig til rådighed i Danmark efter fraflytningen til Schweiz. Det er endvidere ikke dokumenteret, at klageren havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz, da klageren forsat ejede et selskab i Danmark samt havde 5, senere 6, børn i Danmark og, i hvert fald i en vis grad, fortsatte forholdet til sin tidligere samlever. Klageren har derfor bevaret sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har tillige været skattepligtig til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. novenber 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Da klageren har haft fast bolig til rådighed i både Danmark og Schweiz, skal det afgøres, hvor klageren har midtpunkt for sine livsinteresser.

Klageren har haft indkomst fra både Sverige og Schweiz, og har ejet et selskab i Danmark. Klageren anses derfor at have økonomiske interesser i både Danmark, Schweiz og Sverige.

Klageren havde på fraflytningstidspunktet 5 børn i Danmark samt en tidligere samlever, med hvem samlivet ikke anses for reelt ophørt. Klageren anses herefter at have de stærkeste personlige forbindelser til Danmark. Da klageren har økonomiske forbindelser til begge lande, anses de personlige forbindelser for afgørende.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i de omhandlede indkomstår.

SKATs afgørelse stadfæstes.