Kendelse af 28-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-09-2015

Journalnr. 14-0187852

Klagepunkt

[Skatteankenævnets] afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Hævninger på mellemregningskonto anset for yderligere løn

309.439

0

309.439

Faktiske oplysninger

Klageren har stiftet selskabet [virksomhed1] ApS den 26. november og været direktør i selskabet i perioden 26. november 2007 til 22. oktober 2012.

Da selskabet ikke har indsendt årsrapport for 2011 til Erhvervsstyrelsen, har Erhvervsstyrelsen sendt selskabet til tvangsopløsning ved skifteretten. Skifteretten i [by1] har den 18. oktober 2012 opløst selskabet efter en analogi af konkurslovens § 143, stk. 1.

Det fremgår af selskabets seneste udarbejdede årsrapport for 2010, at selskabet har et tilgodehavende hos klageren på kr. 379.979 pr. 31. december 2010.

Der fremgår følgende af revisionspåtegning af 30. maj 2011 vedrørende forbehold til årsrapporten 2010:

"Andre tilgodehavender og tilgodehavender fra virksomhedsdeltagere og ledelse er i balancen indregnet med t. kr. 432. Efter vores opfattelse burde posten nedskrives med t. kr. 432 til kr. 0, idet beløbet anses for uerholdeligt som følge af betalingsvanskeligheder hos disse. En nedskrivning vil reducere årets resultat, aktiver og egenkapital med t.kr. 432.

Som følge af ovennævnte forhold er der endvidere stor usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften."

Af årsrapporten for 2009 fremgår, at der er et melleværende med ledelsen på 392.000 kr. og der er i revisionspåtegningen anført:

"Uden at det har påvirket vores konklusion, henleder vi opmærksomheden på, at selskabet den 31. december 2009 har et tilgodehavende på tkr. 392 hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse."

SKAT har ved brev af 23. december 2012 beskattet klageren af hævninger på mellemregningskonto hos [virksomhed1] ApS med kr. 309.439. Beløbet er opgjort således:

Posteringer i 2009, saldo 31/12 2009 kr. 392.462 kr.

Heraf tilskrevne renter i 2009 -35.813 kr.

Hævninger i 2010 if. kontospecifikation 30.919 kr.

indskud i 2010 if. kontospecifikation -78.129 kr.

Saldo, hævet i 2009 excl, renter kr. 309.439 kr.

Klagerens skattepligtige formue var ifølge SKATs kontroloplysninger negativ ved udgangen af 2009 og 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om, at hævninger på mellemregningskontoen må anses for yderligere løn.

Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen således:

"Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det efter en bedømmelse af hovedaktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, beskattes hævningerne i almindelighed som løn fra selskabet, jf. ligningsvejledningen, afsnit S.F.2.2.4.2.

Efter en samlet vurdering af [person1]s økonomiske forhold på tidspunktet, hvor hævningen af beløbet på mellemregningen fandt sted i 2009, finder ankenævnet, at [person1] ikke anses at have været i stand til at tilbagebetale lånet på almindelige vilkår.

Der er herved blandt andet henset til, at der ikke er fremlagt oplysninger, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at [person1] var solvent i 2009, idet formuen var negativ med 6.012.263 kr. ultimo 2009 og 3.715.973 ultimo 2010.

På baggrund heraf finder ankenævnet, at [person1] ikke at har godtgjort, at det optagne lån over mellemregningskontoen i selskabet modsvares af en reel tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor det er med rette, at [person1] er blevet beskattet af hævningen som yderligere løn, jf. herved statsskattelovens § 4.

Til det på mødet fremførte om, at hævninger på mellemregningskontoen er anvendt til betaling af regninger i andre selskaber, bemærker ankenævnet, at [virksomhed2] i [by2] i revisionspåtegningen under supplerende oplysninger har anført, at selskabets tilgodehavende hos et medlem af ledelsen er i strid med selskabsskattelovens § 210.

Denne supplerende oplysning i revisionspåtegningen ville ikke forekomme, såfremt der var tale om en mellemregning med et andet selskab.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse."

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han ikke skal beskattes af den negative mellemregningskonto.

Til støtte herfor har klageren anført:

"Jeg, [person1], anmoder hermed Landsskatteretten om at revurdere Skatteankenævnets afgørelse omkring fastsættelse af min samlede skatteansættelse for 2009. Som det fremgår af vedlagte sagsfremstilling fra skatteankenævnet, har den ikke godkendt mine indsigelser, formegentlig pga. at sagsfremstillingen for skatteankenævne ikke var tilstrækkelig underbygget.

Uenigheden med skatteankenævnet, ligger i det grundlag nævnet har brugt som grundlag for dens konklusion omkring, hvorvidt jeg var solvent eller insolvent på tidspunktet for penge transaktionerne i [virksomhed1] ApS.

Jeg vil således denne gang i samarbejde med min revisor [virksomhed2] fremlægge den manglende dokumentation til at under bygge min påstand. Jeg vil dog bede Landsskatteretten, om udsættelse af fristen til indsamling af dette dokumentations materiale, til medio januar måned grundet i den nærliggende jule ferie. Det supplerende materiale vil således kunne fremsendes til Landsskatteretten medio/ultimo januar 2014."

Klageren har ved brev af 30. marts 2010 til SKAT fremført:

"Under henvisning til Deres skrivelse at 7. februar 2013, angående min skatteansættelse for 2009 i forhold til virksomheden [virksomhed1] ApS under tvangsopløsning, fremsendes udskrift fra [finans1] over kontoen tilhørende [virksomhed1], til brug for Skats vurdering af de faktiske forholde.

Af konto udskriftet fremgår at følgende beløb er brugt på andre selskaber i o udenfor [virksomhed3] koncernen og således ikke som privat til beskatning:

[virksomhed4] overført kr. 125.000,- (tilbagebetaling af lån til [virksomhed1])

[adresse1] (efterfølgende solgt på tvangsauktion) overført kr. 50.421,- til moms og terrninsbetaling

[virksomhed5] ApS overført kr. 63415,83 regninger betalt for henholdsvis [adresse2], [by3] og henholdsvis [adresse3], [by4]

Overført til privat kr. 110.000,-

Indbetalt efterfølgende kr. 45.446,20"

Klageren har i mail af 29. januar 2013 skrevet til SKAT

"Jeg tillader mig hermed at vende tilbage til deres skrivelse af 23. november 2012, angående min skatteansættelse for 2009 i forhold til virksomheden [virksomhed1] ApS under tvangsopløsning.

Skat foreslår at ændre min skattepligtige indkomst med kr. 309.439,- da der ifølge regnskabet for 2009 er oplyst et tilgodehavende på kr. 392.463,- til selskabet [virksomhed1] ApS hos virksomhedsdeltager og ledelse.

Jeg finder Skat´s beslutning uacceptabel, da beløbet på kr. 392.463,- ikke er udbetalt som lån til mig alene, men hovedsagelig til andre selskaber til knyttet [virksomhed6], bl.a. [virksomhed5] ApS. Efter indgivelse af konkurs dekret i [virksomhed7] A/S, havde [virksomhed5] ApS et tilgodehavende på ca. 6,7 millioner, som ledelsen prøvede at forsvare, ved bl.a. at udlåne penge fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed5] ApS. Det viste sig desværre efterfølgende, at tilgodehavendet var tabt, hvilket ledelsen ikke kunne forudse på dette tidspunkt.

Jeg skal gerne vedstå, at en del af beløbet, i alt kr. 75.000,- er udbetalt som lån til undertegnet, hvorfor jeg accepterer at Skat ændrer min skattepligtig indkomst for 2009 med dette beløb.

Da min økonomiske situation efter konkurserne i alle selskaberne er miserabel, og da jeg ikke ejer noget af værdi, og en gældssanering foreløbig er blevet afvist af [finans1], bliver jeg nødt til at bede Skat om en afdrags ordning på den nye skat.

Jeg beklager endnu en gang den sene henvendelse, men håber på forståelse."

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af praksis, jf. ligningsvejledningen 2010 afsn. S.F.2.4.4.2 og f.eks. Byretsdom af 10. november 2014 i SKM2015.99, at hævninger som en hovedanpartshaver foretager i sit selskab anses for yderligere løn eller udlodning, hvis hovedanpartshaveren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.

Klageren har været hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af selskabets regnskaber, at selskabet ved udgangen af 2009 og 2010 har haft et tilgodehavende hos hovedanpartshaveren. Det er i revisionspåtegningerne anført, at der eksisterer et ulovligt anpartshaverlån og i påtegningen for 2010 er det bemærket at lånet må anses for uerholdeligt. SKAT har ved ansættelsen reguleret tilgodehavende ultimo 2009 med klagerens nettoindskud i 2010. Klageren er herefter beskattet af 309.439 kr., da klageren er anset for insolvent ved udgangen af 2009.

Efter de foreliggende formueoplysninger er klageren insolvent ved udgangen af 2009 og han har ikke godtgjort, at han havde betalingsevne. Det underbygges af revisionspåtegningen i selskabets regnskab for 2010.

Det er i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for, at mellemregningskontoen skulle udgøre et andet beløb end, hvad fremgår af selskabets årsrapporter.

Det hævede beløb anses således som yderligere løn, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Retten finder således ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets afgørelse.