Kendelse af 01-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2009

Fradrag for fællesudgifter

0 kr.

17.838 kr.

17.838 kr.

Indkomståret 2010

Fradrag for fællesudgifter

0 kr.

18.031 kr.

18.031 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren købte den 15. april 2008 ejendommen beliggende [adresse1], [by1] Klageren ejede 50 % af ejendommen. Hans søn og svigerdatter ejede de resterende 50 %.

Det fremgår af BBR, at der er tale om en 4-værelses ejerlejlighed med et beboelsesareal på 119 m2 beliggende i en ejendom fra 1784.

Ifølge oplysninger fra SKAT boede klagerens søn og svigerdatter vederlagsfrit i lejligheden i perioden fra 15. april 2008 til 31. december 2010, hvorefter den blev solgt.

Ifølge de fremlagte opgørelser var der følgende udgifter forbundet med udlejningsejendommen i de påklagede indkomstår:

2009:

[adresse1]

Hele ejendommen

Dagrenovation

33.406,00 kr.

Administration

35.650,00 kr.

I alt

69.056,00 kr.

1/17 af udgifterne

4.062,11 kr.

Udgifter fordelt efter fordelingstal

Forsikringer

56.356,00 kr.

El

18.925,00 kr.

Elevator

17.825,00 kr.

Varmeregnskab

13.504,00 kr.

Kapitalafkast 15. alm vurdering 7 %

238.000,00 kr.

I alt

344.610,00 kr.

Fordeles efter fordelingstal 4.30 %

14.818,23 kr.

Reparation og vedligeholdelse

192.925,00 kr.

Fordeles efter fordelingstal 4.30 %

8.295,78 kr.

Ejendomsskat ca.

8.500,00 kr.

Omkostninger i alt

35.676,12 kr.

2010:

[adresse1]

Hele ejendommen

Dagrenovation

34.565,00 kr.

Administration

30.625,00 kr.

I alt

65.190,00 kr.

1/17 af udgifterne

3.834,70 kr.

Udgifter fordelt efter fordelingstal

Forsikringer

73.258,00 kr.

El

20.586,00 kr.

Elevator

42.576,00 kr.

Varmeregnskab

13.701,00 kr.

Kapitalafkast 15. alm vurdering 7 %

238.000,00 kr.

I alt

388.121,00 kr.

Fordeles efter fordelingstal 4.30 %

16.689,20 kr.

Reparation og vedligeholdelse

156.837,00 kr.

Fordeles efter fordelingstal 4.30 %

6.743,99 kr.

Ejendomsskat ca.

8.793,60 kr.

Omkostninger i alt

36.061,49 kr.

Af ejerforeningens kapitalkonto fremgår fordelingstallene for de individuelle lejligheder. Klageren har oplyst at lejlighed nr. 17 er den i sagen omhandlede lejlighed, der har et fordelingstal på 4,30.

Klageren har desuden fremlagt årsrapporter for hele ejerforeningen for 2009 og 2010, der viser ejendommens udgifter.

SKAT har ved afgørelse af 4. februar 2013 ansat den objektive udlejningsværdi for klagerens lejlighed i indkomstårene 2009 og 2010 til henholdsvis 35.676 kr. og 36.061 kr. og afviste i samme afgørelse at godkende fradrag for udgifter til ejendommens fællesudgifter. SKAT beskattede dermed klageren af overskud af virksomhed af beløb svarende til den fastsatte objektive udlejningsværdi.

Spørgsmålet vedr. de ikke godkendte fradrag for fællesudgifterne blev efterfølgende påklaget til [Skatteankenævnet]. Nævnet stadfæstede SKATs afgørelse vedr. dette punkt, men nedsatte klagerens andel af overskud af udlejningsvirksomhed med 50 %, da klageren kun ejede 50 % af lejligheden. Spørgsmålet vedr. den objektive udlejningsværdi var ikke påklaget til nævnet.

På retsmødet forklarede klageren, at han havde betalt udgifterne til ejendommens terminsydelser, mens hans søn havde betalt udgifterne til ejendommens fællesudgifter, hvorefter der var sket en udligning af beløbene.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har for indkomstårene 2009 og 2010 ansat klagerens andel af overskud af udlejningsvirksomhed til henholdsvis 17.838 kr. og 18.031 kr.

[Skatteankenævnet] har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

Skatteankenævnets afgørelse

Ejere af fast ejendom, der anvender ejendommen erhvervsmæssigt til udlejning, kan som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække udgifter i forbindelse med driften af den faste ejendom.

Der er dog kun fradrag for driftsudgifter, der er afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fra ejendommen jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig og retlig forpligtigelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan gøres endeligt op jf. afsnit C.C.2.2.1.1 i Den juridiske vejledning.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at udgiften er afholdt.

Klager har ikke dokumenteret, at han har afholdt lejlighedens driftsomkostninger. Ankenævnet finder derfor ikke, at klager er berettiget til fradrag for lejlighedens driftsomkostninger.

Derimod finder ankenævnet, at overskud ved udlejning skal nedsættes i 2009 og 2010 til henholdsvis 17.838 kr. og 18.030 kr. Nedsættelsen skyldes, at SKAT fejlagtigt har beskattet klager af hele den anslåede leje for lejligheden, selvom klager kun ejede 50 % af lejligheden.

Ankenævnet nedsætter derfor klagers overskud ved udlejning i 2009 og 2010 til henholdsvis 17.838 kr. og 18.030 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for fællesudgifter på henholdsvis 17.838 kr. og 18.031 kr. i indkomstårene 2009 og 2010.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

Sagsfremstilling

[person1] og hans søn [person2] erhvervede i fællesskab ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1]

Lejligheden blev købt i lige sameje mellem [person2] og [person1]. Formålet var at sikre sønnen og dennes husstand en bolig med overkommelige udgifter. [person1] har aldrig beboet adressen. [person1] har aldrig opkrævet husleje.

Ved SKATs afgørelse af 4. februar 2013, blev [person1] pålagt at svare SKAT af den fulde omkostningsbestemte husleje for indkomståret 2009 og 2010 henholdsvis kr. 35.676,00 og kr. 36.061 kr. Ved skrivelse af 11. juli 2012 anførte [person1], at der maksimalt kunne blive tale om en omkostningsbestemt leje på henholdsvis kr. 17.838,06 for skatteåret 2009 og kr. 18.030,75 for skatteåret 2010 da [person1] alene ejede 50 % af ejerlejlighed.

I forbindelse med Skatteankenævnets behandling af nærværende sag tog SKAT bekræftende til genmæle og nedsatte de pågældende ansættelser for skatteåret 2009 og 2010 med 50 %.

[person1] gjorde i skrivelse af 4. februar 2013 endvidere gældende, at der i de pågældende indtægter skulle ske fradrag for udgifter afholdt i årets løb til at sikre og vedligeholde den af SKAT ansatte indkomst.

Vedrørende beregning af driftsomkostninger henvises til skrivelse af 11. juni 2013 samt hertil hørende bilag vedlagt nærværende skrivelse.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende at SKAT skal anerkende, at [person1] har fradrag for driftsomkostninger i forbindelse med udlejningsvirksomhed i skatteårene 2009 og 2010, på henholdsvis kr. 12.211,0 og 12.913,00.

I Skatteankenævnets afgørelse af 29. november 2013 bemærkes det under

6. Skatteankenævnets afgørelse”:

”Klager har ikke dokumenteret, at han har afholdt lejlighedens driftsomkostninger. Ankenævnet finder derfor ikke, at klager er berettiget til fradrag for lejlighedens driftsomkostninger”

Det gøres gældende at ovenstående, som er den konkrete begrundelse for nægtelse af fradrag i nærværende sag, er i strid med pligtpådragelsesprincippet.

Af den Juridiske Vejledning C.C.2.2.1.1 fremgår følgende:

Pligtpådragelsesprincippet

Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis

at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb,
at beløbet kan gøres endeligt op.

Der er overfor Skatteankenævnet fremlagt dokumentation for udgifterne i form af Årsrapporter for Ejerforeningen [x1] samt Resultatopgørelser for Ejerforeningen.

Det følger endvidere af Ejerforeningens vedtægter:

§ 3 Bidrag og sikkerhed

For foreningens forpligtelser med hensyn til administration, fællesudgifter m.v. hæfter medlemmerne personligt solidarisk...

§ 9 Misligholdelse

Såfremt et medlem ikke betaler de i § 3 omtalte ydelser inden 8 dage efter forfaldstid ... kan generalforsamlingen bestemme at ejeren(eller lejeren hvis lejligheden er udlejer) uopholdeligt skal fraflytte lejligheden”

Da [person1] ejer 50 % af lejligheden, er han således forpligtet til jf. vedtægtens § 3, at afholde 50 % af udgifterne efter lejlighedens fordelingstal. Det synes derfor åbenbart, at der er der tale om endelig retlig forpligtelse. At beløbet endvidere er endelig opgjort, fremgår den uafhængige revisors påtegning på de fremlagte årsregnskaber.

Det må som følge heraf ligges til grund, at Skatteankenævnets afslag på fradrag for behørigt dokumenterede driftsomkostninger er i strid med Statsskattelovens § 6 litra a.

I Skatteankenævnets afgørelse fremgår endvidere følgende, med henvisning til Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.1.1

Dokumentation og bevis for fradragsret

Skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse.

Der er imidlertid tale om en ufuldstændig citering af Den Juridiske Vejledning.

Den fulde citering lyder:

Dokumentation og bevis for fradragsret

Skatteyderen må kunne dokumentere, at udgiften er afholdt, og dens størrelse.

Bogføringslovens krav

Efter bogføringslovens § 9, stk. 1, skal bogføringen ske ved hjælp af bilag. Det fremgår af bestemmelsen, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Hvis der er udstedt et eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Pålideligheden af eksterne bilag skal anses for større end af bilag, der er udstedt af den bogføringspligtige selv. Der er efter bogføringsloven ikke krav om eksterne bilag, medmindre virksomheden naturligt modtager et sådant i forbindelse med en transaktion, men i tilfælde, hvor virksomheden ikke modtager en købsfaktura, vil dokumentationen bestå af den afregningsmeddelelse, som den bogføringspligtige selv udsteder. Også kontoudtog fra leverandøren vil dokumentere registreringerne. Se afsnit A.B.3.1 om de erhvervsretlige krav til bogføring og regnskab, herunder om opbevaringspligt.

Krav til dokumentation for skattefradrag

I afsnit A.B.3.1.4 beskrives bogføringsloven i forhold til regnskabet efter skattelovgivningen. Det fremgår, at hvis den skattepligtige opfylder bogføringslovens krav, vil den skattepligtige også som udgangspunkt opfylde kravene til bogføring og regnskab efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det udelukker ikke i sig selv fradragsret efter f.eks. statsskatteloven, at den skattepligtige ikke opfylder kravene i bogføringsloven. I praksis stilles der dog et bevismæssigt krav om dokumentation i form af eksterne købsbilag, afregningsbilag godkendt af leverandøren, kontoudtog fra leverandøren og lignende som betingelse. Bevisbedømmelsen er imidlertid i princippet fri. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan føres bevis for udgifter på anden måde, f.eks. hvor der er af naturlige årsager ikke kan foreligge sådan dokumentation, eller under visse omstændigheder i forbindelse med skønsmæssig ansættelse.

Som det fremgår af ovenstående citat henvises der vedrørende dokumentations krav, til bogføringslovens regler om bilag. Af bogføringslovens § 1 fremgår endvidere:

Loven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etablerer her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold...

[person1] erhvervede sammen med sin søn ejerlejligheden beliggende [adresse1], 2.th., [by1] Formålet med samejet var at sikre sønnen og dennes husstand en bolig med overkommelige udgifter. [person1] opfattede ikke dette som udleje, ligesom der ikke blev opkrævet husleje eller tegnet lejekontrakt. Følgelig var det [person1] opfattelse, at der ikke var tale om erhvervsmæssige udleje.

Først ved SKATs afgørelse af 4. februar 2013 blev det endeligt afklaret, at der i skatteretlig henseende var tale om udleje til medejer i henholdsvis 2009 og 2010. Da [person1] i perioden fra 2009 og frem til 4. februar 2013 ikke opfattede sig selv som erhvervsdrivende, er der i sagens natur heller ikke bogført bilag for afholdte udgifter jf. bogfæringslovens § 9.

Det må således ligges til grund, at [person1] ifølge SKAT og Skatteankenævnets afgørelse pålægges at betale skat af en fiktiv indtægt, mens han nægtes fradrag for faktisk afholdte driftsomkostninger. Dette er i strid med principperne i Statsskattelovens § 6 litra a, hvor af følger:

Ved beregning af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre

og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære afskrivninger;

På baggrund af ovenstående skal jeg anmode Landsskatteretten om at anerkende, at de af [person1] afholdte udgifter til Ejerforeningen [x1] har karakter af driftsomkostninger med her af følgende fradragsret.”

Klageren er 16. oktober 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Det skal ydermere gentages, at det fremgår af ejerforeningen, [x1]s vedtægter § 3, at: ”Foreningens forpligtelser med hensyn til administration, fællesudgifter m.v., hæfter medlemmerne personligt, solidarisk...”. Når denne oplysning sammenholdes med de tidligere fremlagte årsrapporter er det herefter uomtvisteligt, at jeg har afholdt de nævnte ejerudgifter,

Endvidere skal jeg bede om, at der tages højde for den ekstremt lange sagsbehandlingstid, som sagen har været underlagt ved Skatteankestyrelsen. Hvis bortses fra de betydelige retssikkerhedsmæssigt bekymringer, som denne sagsbehandlingstid giver aledning til, bør det ligeledes tillægges vægt, at Skatteankestyrelsen herved effektivt har umuliggjort indhentning af bilag til brug for dokumentation i sagen, hvorfor jeg alene har mulighed for at dokumentere forholdet, ved at indkalde [person2] som vidne i sagen.

Jeg vil for god ordens skyld bemærke, at Skatteankenævnets afgørels af 29. november 2013 er den som nærværende klagesag har behandlet, og Skatteankestyrelsen har hermed været fem år om at behandle en klagesag, som i øvrigt vedrører en fradragsret for indkomstårene 2009 og 2010.

Endeligt skal jeg bemærke det absurde i, at en gennemførelse af Skatteankestyrelsens anbefaling vil medføre, at jeg ikke har modtaget fradrag for faktisk afholdte udgifter, mens jeg bliver beskattet af ikke realiserede indtægter. Herved gennemføres en de facto dobbeltbeskatning”

Landsskatterettens afgørelse

Ejere af fast ejendom, der anvender ejendommen erhvervsmæssigt til udlejning eller bortforpagtning, eller som på anden måde benytter ejendommen erhvervsmæssigt, kan som udgangspunkt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække udgifter i forbindelse med driften af den faste ejendom.

Der er dog kun fradrag for udgifter, der kan anses for driftsomkostninger efter statsskattelovens regler, og som er afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fra ejendommen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da der er tale om et fradrag, er det skatteyderen, der har bevisbyrden.

Det er Landsskatterettens vurdering, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han har afholdt udgifterne til ejendommens fællesudgifter. Landsskatteretten har i den forbindelse henset til klagerens oplysning om, at der skete udligning af de af ham og hans søn betalte udgifter til ejendommen. Landsskatteretten har ved vurderingen endvidere henset til den tid, der er gået, siden udgifternes afholdelse.

Skatteankenævnets afgørelse ændres derfor, således at klageren gives fuldt medhold.