Kendelse af 25-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2015

Klagepunkt

Skatteankenævn [by1]' afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2002:

Fradrag for befordring

4.284 kr.

*9.755 kr.

4.284 kr.

2003:

Fradrag for befordring

23.671 kr.

**30.446 kr.

23.671 kr.

*Klageren har opgjort et yderligere fradrag på 5.471 kr.

**Klageren har opgjort et yderligere fradrag på 6.775 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren, der er revisor, havde for indkomstårene 2002 og 2003 modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] ApS (CVR [...1]), hvor han var eneanpartshaver.

Klagerens revisionsvirksomhed drives fra bopælen.

I forbindelse med SKATs kontrol af selskabet blev det konstateret, at kravene til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke var overholdt, og klageren blev for perioden 1. oktober 2002 til 31. december 2003 beskattet af 85.923 kr. som maskeret udlodning.

SKATs afgørelse blev anket, og i forbindelse med sagens behandling ved [Retten] var der mellem parterne enighed om, at klageren uberettiget havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet. Der var samtidig enighed om, at spørgsmålet om størrelsen af fradrag, som klageren var berettiget til for antallet af kørte kilometer for selskabet, skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

SKAT tilsidesatte de af klageren udarbejdede kørselsregnskaber og reducerede klagerens opgjorte erhvervsmæssige kilometer i 2002 fra 8.668 km til 3.082 km og for 2003 fra 25.439 til 16.812 km.

SKATs afgørelse blev påklaget til Skatteankenævn [by1], der godkendte fradrag for 3.482 km i 2002 og 19.212 km i 2003. Forskellen mellem SKATs og skatteankenævnets godkendte kilometer vedrører kørsel til posthus.

Kørsel til posthus er ikke påklaget til Landsskatteretten, men satsen er påklaget. Det skyldes, at Skatteankenævnet skønsmæssigt har godkendt 50 % af kilometerne til ligningslovens § 9 C høj sats og 50 % til ligningslovens § 9 C lav sats.

SKATs opgørelse af fradrag er behæftet med fejl, idet der ikke er taget højde for, at det af ligningslovens § 9 C, stk. 2, fremgår, at fradrag kun kan foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km.

Klagerens kørselsregnskab indeholder dato, kørslens formål (klientens navn og by) samt antallet af kørte kilometer.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har givet klageren delvis medhold, idet der er godkendt fradrag for kørsel til posthus. Det vil sige at skatteankenævnet har godkendt fradrag for yderligere 400 km i 2002 og yderligere 2.400 km i 2003. Klageren har herefter fået godkendt fradrag opgjort efter reglerne i ligningslovens § 9 C.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

"SKAT har på baggrund af dommen fra [Retten] foretaget en opgørelse af det fradrag, [person1] er berettiget til jf. ligningslovens § 9 C.

Til brug for denne opgørelse er der anvendt et kørselsregnskab, der er indsendt af [person1]. Der er ikke overfor SKAT eller for Skatteankenævnet fremlagt en talmæssig opgørelse over det fradrag der kan beregnes efter ligningslovens § 9 C.

Af kørselsregnskabet fremgår det, at der i perioden 1. oktober – 31. december 2002 er kørt 8.668 km for selskabet i privat bil, og at der i indkomståret 2003 er kørt 25.439 km for selskabet i privat bil.

SKAT har ved gennemgang af kørselsregnskabet sammenholdt dette med de oplysninger der foreligger vedrørende selskabet.

I den forbindelse har SKAT ikke godkendt, at det samlede kørselsregnskab kan lægges til grund ved opgørelse af fradraget.

Det er repræsentantens opfattelse, at det indsendte kørselsregnskab skal lægges til grund, men der er ikke hverken i forbindelse med indsendelse af klagen eller efter udsendelse af ankenævnets forslag til afgørelse fremkommet konkrete bemærkninger til den meget præcise opgørelse SKAT har udarbejdet over, hvilket fradrag der kan godkendes.

Først i forbindelse med mødet med Skatteankenævnet fremlægges der konkrete bemærkninger til den opgørelse SKAT har udarbejdet.

Ankenævnet bemærker, at det på nuværende tidspunkt er vanskelig at bedømme erhvervsmæssig kørsel for en periode der ligger 10-11 år tilbage.

Der må foretages en skønsmæssig opgørelse af fradraget.

Ved dette skøn lægger ankenævnet til grund, at [person1] har haft en Poste Restante adresse på posthuset i årene 2002 og 2003.

Dette medfører, at der godkendes et fradrag for skønsmæssig 200 km. pr. måned i perioden

01.10.2002 – 31.12.2003.

Det er Ankenævnet opfattelse, at den opgørelse SKAT har udarbejdet vedrørende øvrige punkter er korrekt og velbegrundet. De fremførte oplysninger på mødet givet ikke anledning til at ændre Skats skøn.

Det yderligere fradrag på 400 km. for indkomståret 2002 og 2.400 km. for indkomståret 2003 fordeles skønsmæssigt med 50 % til lav sats og 50 % til høj sats.

Fradraget kan herefter opgøres således:

For kørsel i perioden 1. oktober – 31. december 2002 godkendes 3.482 km, hvoraf 1.539 km. vedrører kørsel over 100 km. pr. dag, der kun berettiger til halv fradragssats.

Til og med 100 km

1.943 km a 1,58 kr.

3.069 kr.

Over 100 km

1.539 km a 0,79 kr.

1.215 kr.

I alt

4.284 kr.

SKAT har godkendt følgende fradrag

Til og med 100 km

1.743 km a 1,58 kr.

2.754 kr.

Over 100 km

1.339 km a 0,79 kr.

1.058 kr.

I alt

5.455 kr.

Ved denne opgørelse er der foretaget en regnefejl, idet 2.754 kr. + 1.058 kr. = 3.812 kr.

Befordringsfradraget ændres fra 5.455 kr. til 4.284 kr.

Indkomståret 2003

For kørsel i perioden 1. januar – 31. december 2013 godkendes 19.212 km, hvoraf 8.459 km. vedrører kørsel over 100 km. pr. dag, der kun berettiger til halv fradragssats.

Til og med 100 km

10.753 km a 1,58 kr.

16.989 kr.

Over 100 km

8.459 km a 0,79 kr.

6.682 kr.

I alt

23.671 kr.

Befordringsfradraget ændres fra 21.092 kr. til 23.671 kr."

Skatteankenævnet har i sin sagsfremstilling refereret fra SKATs gennemgang af kørselsregnskabet således:

"Skat har foretaget en total gennemgang af kørselsregnskabet. Skats bemærkninger og afgørelse i forbindelse med denne gennemgang er for overblikkets skyld i kursiv anført efter beskrivelsen af de faktiske forhold.

...

Perioden 1. oktober – 31. december 2002

Ud over kørsel vedrørende afhentning af post er der anført, at der er foretaget yderligere 38 kørsler.

SKAT har gennemgået kørselsregnskabet og relateret dette til selskabets bilagsmateriale.

Oktober 2002

For torsdag den 3. oktober 2002 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 454 vedrørende dødsboet [person2], [by2] m.m.

Det kan konstateres, at selskabet den 4. oktober 2002 har været i [by1] (bilag 3 - [finans1] og 4 - [virksomhed2]) og [by3] (bilag 6 - [...]).

Bilag 7, 8, 9, 10, 11 og 12 viser dog også, at der er indkøb omkring [by2] / [by4] den 4. – 6. oktober 2002.

Bilag 7 – 11 vedrører indkøb af dagligvarer i [by4].

Bilag 12 (dateret 06.10.02) er indkøb af benzin ved [...], [by5], en by som er beliggende mellem [by2] og [by4] (hvor familien ejer sommerhus).

Der er endvidere angivet en kørsel på km. 454 til en adresse i [by2]-området. Fra [by6] til [by2] er der imellem km. 165 og km. 180 alt efter hvilken vej der vælges. Herved kan der ikke opnås en kørsel på km. 454 (km. 227 hver vej).

SKAT:

Det er SKATs opfattelse, at turen til [by2] ikke kun har været af erhvervsmæssig relevans, men også af privat relevans (kørsel til sommerhus i [by4]).

Der kan herved ikke indrømmes befordringsfradrag for denne kørsel i henhold til Ligningslovens § 9 C.

I perioden 1. – 13. oktober 2002 er der tanket 4 gange:

02.10.02

kr. 399,34

49,98 liter([...], [by7], kl.21.29)

04.10.02

kr. 381,62

48,80 liter ([...], [by3] kl. 13.03)

06.10.02

kr. 313,47

39,73 liter ([...], [by5], Thist. kl. 17.08)

07.10.02

kr. 185,89

23,71 liter ([...], [by8] – [by1] kl. 13.29)

I alt

162,22 liter

14.10.02

kr. 291,64

35,18 liter

Herudfra kan formodes, at tanken har været rimelig tom før tankning den 6. oktober 2002 (påfyldt 39,73 liter). Tanken kan herved have været helt fyldt efter denne tankning.

I perioden 7. - 13. oktober er der anført km. 2.192 i kørselsregnskabet.

Den indkøbte benzin i perioden 6. - 13. oktober har blandt andet skullet bruges til:

06.10.2002

Kørsel [by5] – [by6] (privat kørsel)

km. 163

07.10.2002

Kørsel til [virksomhed3], [by9], [by10] m.v.

km. 798 (2 * km. 399)

08.10.2002

Kørsel til [by2], dødsboet [person2]

km. 454 (2 * km. 227)

09.10.2002

Kørsel til [...] (Sønderjylland)

km. 424 (2 * km. 212)

11.10.2002

Kørsel til [virksomhed3] – [by11]

km. 422 (2 * km. 211)

Kørslen har herved som minimum udgjort km. 2.355.

SKAT:

Det er SKATs opfattelse, at dette ikke har været muligt i denne Honda Shuttle 2,3 I, som ifølge Bilviden.dk kører km. 9,3 / liter (på landevej formentlig yderligere 2 km. mere pr. liter).

[person1] er blevet anmodet om at indsende yderligere materiale, som kan dokumentere, at der er kørt ovenstående kilometre (f.eks. yderligere benzinregninger, dokumentation fra ovenstående om at der er afholdt møder de pågældende datoer på de anførte adresser m.v.). Der er ikke modtaget yderligere dokumentation fra [person1] herom.

Endvidere kan det omkring kørslen den 7. oktober 2002, hvor der er anført kørsel for km. 798 vedrørende [virksomhed3] ApS – lagerkontrol [by9], [by10] m.m., anføres, at:

Via Storebælt er der mellem [by6] og [by10] ca. 320 km.
Mellem [by10] og [by9] er der ca. 41 km.
Via Storebælt er der mellem [by9] og [by6] ca. 304 km.

Herved kan der være kørt km. 665. Der er kørselsgodtgørelsesudbetaling for 798 km., en difference på 133 km.

I bilagsmaterialet er der ikke indkøb af færgebilletter eller storebæltsbilletter eller benzinindkøb, der indikerer, at denne kørsel er foretaget (normalt indgik alle indkøb af benzin osv. i selskabets bilagsmateriale).

Derimod er der indkøbt 23,81 l benzin den 7. oktober i [by8] kl. 13.29 (bilag 13)

SKAT

Det er SKATs opfattelse, at denne tur ikke er gennemført.

Det skal endvidere anføres, at køb af billet til Storebælt normalt foretages med betalingskort (f.eks. dankort). [person1] må herved via bankudtog kunne dokumentere, at han selv personligt har betalt for disse billetter, idet disse ikke indgår i selskabets bilagsmateriale.

Herudfra kan anført kørsel i perioden 6. - 13. oktober 2002 ikke berettige til befordringsfradrag i henhold til Ligningslovens § 9 C.

I oktober 2002 er anført kørsel vedrørende [virksomhed4]:

09.10.2002km. 424 besigtigelse [virksomhed4] halvøen alene

I bilagsmaterialet for år 2002/2003 er vedlagt bilag 423, som er en faktura til [virksomhed4] A/S, [by12], [by13].

Vedlagt denne faktura er der en opgørelse over forløb over [projekt1].

Ifølge denne oversigt har selskabet ikke foretaget arbejder vedrørende [projekt1] den 9. oktober 2002.

SKAT:

Det er SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke er sket den 9. oktober 2002.

November 2002

For den 4. november 2002 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 614 vedrørende [virksomhed3] ApS – afhente materialer i [by10]. Kørsel via Storebælt er ca. 320, i alt km. 640.

SKAT:

Der foreligger ikke fakturaer fra Storebælt / [...]. Det er herudfra SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke er foretaget. Der henvises endvidere til ovenstående under oktober 2002 vedrørende [virksomhed3] og omkring indsendelse af dokumentation.

I november 2002 er anført kørsel vedrørende [virksomhed4]:

km. 205 Møde med [person3], møde i [by14] ang. [virksomhed4]

km. 420 Møde [person3], [by12]

I bilagsmaterialet for år 2002/2003 er vedlagt bilag 423, som er en faktura til [virksomhed4] A/S, [by12], [by13].

Vedlagt denne faktura er der en opgørelse over forløb over [projekt1].

Ifølge denne oversigt har selskabet foretaget arbejder vedrørende [projekt1] den 7. november 2002 (møde i [by14]).

SKAT:

Ifølge denne oversigt har selskabet ikke foretaget arbejder vedrørende [projekt1] den 22. november 2002.

Det er SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke er sket den 22. november 2002.

December 2002

I december 2002 er anført kørsel vedrørende [virksomhed4]:

km. 424 Besigtigelse [virksomhed4] halvøen i.f.m. selskabsetablering

km. 420 [virksomhed4] selskaberne, [by12]

km. 420 [virksomhed4] selskaberne, [by12]

km. 420 [virksomhed4] selskaberne, [by12]

I bilagsmaterialet for år 2002/2003 er vedlagt bilag 423, som er en faktura til [virksomhed4] A/S, [by12], [by13].

Vedlagt denne faktura er der en opgørelse over forløb over [projekt1].

Ifølge denne oversigt har selskabet foretaget arbejder vedrørende [projekt1] den 11. december 2002. Om dette er sket på [...] er dog ikke anført.

SKAT:

Ifølge denne oversigt har selskabet ikke foretaget arbejder vedrørende [projekt1] den 13., 16. og 20. december 2002.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er foretaget kørsel den 13., 16. og 20. december 2002 vedrørende [projekt1].

Perioden 1. januar – 31. december 2003

Ud over kørsel vedrørende afhentning af post er der anført, at der er foretaget yderligere 171 kørsler.

SKAT har gennemgået kørselsregnskabet og relateret dette til selskabets bilagsmateriale.

Februar 2003

For den 7. februar 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 766 vedrørende [virksomhed3] ApS. Kørsel via Storebælt er ca. 320, i alt km. 640.

SKAT:

Der foreligger ikke fakturaer fra Storebælt / [...]. Det er herudfra SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke er foretaget.

SKAT skal endvidere anføre, at der er udbetalt kørselsgodtgørelse, der overstiger mulig kørselsbehov (se herom under bemærkninger til oktober 2002). Der er endvidere ikke fremlagt yderligere dokumentation, som kan dokumentere denne kørsel.

Marts 2003

I marts 2003 er anført kørsel vedrørende møde med [person3], [by12]:

03.03.2003km. 424 Møde med [person3], [by12]

I bilagsmaterialet for år 2002/2003 er vedlagt bilag 423, som er en faktura til [virksomhed4] A/S, [by12], [by13].

Vedlagt denne faktura er der en opgørelse over forløb over [projekt1].

SKAT:

Ifølge denne oversigt har selskabet ikke foretaget arbejder vedrørende [projekt1] den 3. marts 2003.

Det er herudfra SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke er sket den 3. marts 2003.

April 2003

For den 10. april 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 704 vedrørende [virksomhed5] ApS. Kørsel via Storebælt til selskabets adresse (jf. regnskabsår 2002) er ca. 313, i alt km. 626.

Der foreligger ikke fakturaer fra Storebælt / [...].

Endvidere anføres, at der af selskabets bilagsmateriale fremgår, at der den 8. april er indkøbt 33,04 l. benzin i [by15] ved [by1] og den 11. april er indkøbt 51,74 l. benzin i [by13].

SKAT:

Det anføres, at der er opgjort en kørsel, der overstiger mulig kørselsbehov.

Ifald tanken ved påfyldning den 8. april 2003 har været fyldt op, skulle denne tankfuld minimum have kunnet medføre en kørsel på ca. km. 900 (km. 704 + ca. km. 200 til [by13]). Hovedparten af kørslen er motorvej med forhøjet forbrug til følge. Dette skønnes ikke at have været muligt.

Afslutningsvis skal anføres, at der foreligger fakturaer fra Storebælt og [...] vedrørende den 15. april 2003 (se efterfølgende). Disse bilag har herved ikke noget med den 10. april 2003 at gøre.

Det er herudfra SKATs opfattelse, at denne kørsel ikke er foretaget.

For den 11. april 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 420 vedrørende kørsel til [person3], [by12]. Ifølge kørselsregnskabet har turen været forgæves.

Samme dag foreligger der faktura (bilag 431 vedrørende indkøb ved [...]-shop, [Tyskland], kl. 18.02).

SKAT:

Det er herudfra SKATs opfattelse, at turen ikke har været erhvervsmæssig.

Maj 2003

Ifølge selskabets bilagsmateriale er der tanket således i perioden 6. - 13. maj 2003:

den 6. maj er indkøbt 53,19 l. benzin i [by15] ved [by1] (kl. 22.47)

den 13. maj er indkøbt 53,60 l. benzin i [by6] (kl. 10.33)

Den 7. maj 2003 er der anført, at der er foretaget kørsel til [by16] (km. 211).

For den 9. maj 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 363 vedrørende kørsel til [lufthavn].

For den 12. maj 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 363 vedrørende kørsel fra [lufthavn].

Det bemærkes, at der i bilagsmaterialet ligger 2 fakturaer (billetter) fra DSB gældende den 9. maj ([by1] – [lufthavn]) og den 12. maj ([lufthavn] – [by1]).

Den 12. maj 2003 foreligger der endvidere en faktura fra [...] Parkeringshus vedrørende perioden kl. 12.55 – 13.58.

Det bemærkes endvidere, at der i bilagsmaterialet ikke indgår bilag vedrørende parkering i Lufthavnen i perioden, samtidig med, at der heller ikke indgår broafgift / færgebillet.

SKAT:

SKAT skal endvidere anføre, at kørslen i henhold til opgørelsen har udgjort km. 726. Kørsel via Storebælt til [lufthavn] er ca. 320, i alt km. 640.

Det er samtidig SKATs opfattelse, at der ikke vil kunne køres over km. 937 på en tankfuld benzin.

Det er herudfra SKATs opfattelse, at selskabet ikke har benyttet [person1]s bil til denne tur og der kan derfor ikke indrømmes befordringsfradrag herfor.

Juni 2003

For den 4. juni 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 804 vedrørende kørsel til [virksomhed5], [person4] og [person5].

Ifølge fremfundne oplysninger er

[virksomhed5] beliggende midt i [by17]
[person5] er bosiddende i [by18]
Adresse for [person4] er ukendt.

I bilagsmaterialet indgår der en faktura fra [...] (bilag 564) udstedt kl. 07.55 og en faktura fra Storebælt (bilag 566) udstedt kl. 18.01.

Kørslen er herved sket via færge den ene vej og Storebælt den anden vej.

Bilen har været parkeret i [adresse1] kl. 14.32 (midt i [by17]).

SKAT har beregnet, at en køretur via [by1] – [by19] til [by18] er på ca.160 km

SKAT har beregnet, at en køretur via Storebælt fra [by18] til [by6] er på ca. 354 km.

Mulig kørsel (uden kørsel til [person4]) er herved ca. 514. Herved er der kørt 290 km. vedrørende [person4].

SKAT:

SKAT kan herudfra ikke godkende en kørsel på km 804. Der godkendes dog km. 160, km. 354 og en yderligere skønsmæssig kørsel på km. 50 vedrørende Russell Dee, i alt km. 564

SKAT skal endvidere bemærke, at der er anført kørsel vedrørende afhentning af post 2 gange den 4. juni 2003, selvom bilen ikke har været i [by6] i perioden mellem cirka kl. 07.45 og kl. 20.00.

Juli 2003

For den 28. juli 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 786 vedrørende kørsel til [virksomhed6], [by18].

Der foreligger ikke dokumentation for, om kørslen er sket via [...] eller via Storebælt. Kørsel fra [by6] via Storebælt til [by18] kan beregnes til omkring 706 km (km. 353 pr. vej). I henhold til kørselsregnskabet er der kørt 80 km mere.

Det er endvidere anført, at turen har været forgæves (forgæves uanmeldt besøg).

Der er tanket ved [...], [by15] ved [by1] kl. 17.01 denne dato.

SKAT:

Det er herudfra SKATs opfattelse, at selskabet ikke har gennemført denne tur og der kan derfor ikke indrømmes befordringsfradrag herfor.

August 2003

SKAT:

I bilagsmaterialet forelægger der fakturanr. 5947 (bilag 787) og fakturanr. 5946 (bilag 788). I henhold til disse to fakturaer er der kørt 2 gange og 3 gange, i alt 5 gange til [by12] og retur. I perioden 21. marts – 26. august 2003 har SKAT accepteret 6 kørsler [by6] – [by12] (heraf vedrører en af kørslerne dog [virksomhed7]). Herved er der godkendt 5 kørsler vedrørende [virksomhed8] / [virksomhed4] / [person3], mens en kørsel ikke er godkendt (kørsel den 11. april 2003, se overstående herom).

September 2003

Den 17. september 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 766 vedrørende kørsel til [virksomhed3], [by10].

Ifølge selskabets bilagsmateriale er der tanket således i perioden 14. - 17. september 2003:

den 14. september er indkøbt 38,51 l. benzin i [by20] (kl. 15.53)

den 17. september er indkøbt 47.34 l. benzin i postnr. [by21] (kl. 15.15)

Der er herved tanket i [by21] på Sjælland (tæt ved [by22]). Samme dato foreligger der to billetter til [...] (bilag 831 og 834) og en bekræftelse på billetten om morgenen kl. 08.30 [by1] – [by19].

SKAT:

Det er herudfra SKATs opfattelse, at kørslen har fundet sted, men at kørslen er sket via [by22] begge veje. Herved kan mulig kørsel beregnes til km. 9 og km.115, i alt 124 * 2, i alt 248.

Der kan herudfra godkendes en kørsel på km. 248.

Oktober 2003

SKAT bemærker, at selskabets bilagsmateriale for oktober 2003 ikke er modtaget. Selskabet har ikke kunnet fremskaffe bilag 1 – 459 for indkomståret. Disse bilag dækker perioden fra og med 1. oktober 2003.

For den 7. oktober 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 798 vedrørende kørsel til [virksomhed3], [by10] og [by9]. Der foreligger dog ikke dokumentation for, om kørslen er sket via [...] eller via Storebælt.

Kørsel fra [by6] via Storebælt til [by10] kan beregnes til omkring 318 km.

Kørsel fra [by10] til [by9] kan beregnes til omkring 35 km.

Kørsel fra [by9] via Storebælt til [by6] kan beregnes til omkring 292 km.

Kørsel kan herved opgøres til omkring 645 ved kørsel via Storebælt.

I henhold til kørselsregnskabet er der kørt 153 km mere.

SKAT:

Det er SKATs opfattelse, at kørslen ikke er foretaget via Storebælt, men via [...], idet der er bogført kr. 445 på bilag 23 den 7. oktober 2003 (konto 2908) og der er bogført kr. 360 på bilag 21 den 7. oktober 2003 (konto 3190). Beløbene svarer til to gange enkeltbillet med Mols-linjen. Ifald disse udgifter den 7. oktober 2003 vedrører køb af færgebilletter, vil turen kunne medføre følgende kørsel:

Kørsel fra [by6] via [by1] - [by22] til [by10] kan beregnes til cirka 118 km.

Kørsel fra [by10] til [by9] kan beregnes til omkring 35 km.

Kørsel fra [by9] via [by22] - [by1] til [by6] kan beregnes til cirka 90 km.

Kørsel kan herved opgøres til cirka km. 243. Jf. kørselsregnskabet er der kørt 555 km mere.

SKAT kan herudfra kun indrømme befordringsfradrag for km. 243.

November 2003

Det bemærkes, at selskabets bilagsmateriale for november 2003 ikke er modtaget.

Selskabet har pr. 21. november 2003 har købt en Renault Espace.

For den 28. november 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 420 vedrørende kørsel til [by12]. Samme dato har selskabet udgift til brændstof kr. 341 (jf. bilag 185, som ikke er modtaget, i henhold til konto 2900).

For år 2002/2003 tilbageførtes benzinindkøb i selskabets bogføring, så selskabets udgift til brændstof i regnskabsår 2002/2003 var kr. 0. Dette sker ikke i regnskabsår 2003/2004 for konto 2900, som november 2003 er en del af. Indkøb af brændstof den 28. november 2003 er herved en udgift for selskabet. Det bemærkes, at brændstof bogført på konto 3100 er tilbageført i bogføringen (bogført brændstof på konto 3100 er hermed en privat udgift).

SKAT:

Det er herudfra SKATs opfattelse, at kørslen ikke er sket i familiens bil, men i selskabets nyindkøbte bil.

SKAT skal endvidere anføre, at samme dato har selskabet indkøb i Tyskland, jf. bilag 184 (der er ikke foretaget købsmomsberegning vedrørende bilaget, jf. konto 2241).

Det er herudfra SKATs opfattelse, at turen ikke har været erhvervsmæssig. Der kan herudfra ikke indrømmes befordringsfradrag vedrørende denne kørsel.

December 2003

Det bemærkes, at selskabets bilagsmateriale for december 2003 ikke er modtaget.

For den 22. december 2003 har selskabet udbetalt kørselsgodtgørelse for km. 520 vedrørende kørsel til [virksomhed3], [by10]. Der foreligger dog ikke dokumentation for, om kørslen er sket via [...] eller via Storebælt.

Kørsel fra [by6] via Storebælt til [by10] kan beregnes til omkring km. 318

Kørsel fra [by6] via Sjælland Odde til [by10] kan beregnes til omkring km. 124

(km. 9 + km. 115)

SKAT:

Det er SKATs opfattelse, at kørslen ikke er foretaget via Storebælt, men via [...], idet der på konto 2909 er bogført kr. 360 på bilag 254 den 22. december 2003 og kr. 445 på bilag 255 samme dato. Beløbene svarer til to gange enkeltbillet med [...]. Ifald disse udgifter den 22. december 2003 vedrører køb af færgebilletter, vil turen kunne medføre følgende kørsel:

Kørsel fra [by6] til havnen i [by1] og retur 9 * 2 = km. 18

Kørsel fra Sjælland Odde til [by10] ([adresse2]) og ret 115 * 2 = km. 230

SKAT kan herudfra kun godkende en kørsel på km. 248"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt endelig påstand om, at der gives fradrag for erhvervsmæssig befordring med 9.755 kr. i 2002 og 30.446 kr. i 2003.

Det er til støtte for påstanden anført:

Klagerens brev af 28. december 2013

"Der er overfor skatteankenævnet fremsat konkrete bemærkninger af skatteyder til SKATs foretagne opgørelse af det fradrag som [person1] er berettiget til jf. ligningslovens § 9 C og dommen fra [Retten].

SKAT har i deres opgørelse været i stand til konkret at opgøre og bedømme fradraget til trods for at den erhvervsmæssige kørsel ligger adskillige år tilbage i tiden, hvorfor det også må være muligt for skatteankenævnet at fremkomme med konkrete bemærkninger til den meget præcise opgørelse SKAT har udarbejdet over, hvilke fradrag der kan godkendes, sammenholdt med mine konkrete bemærkninger hertil til de enkelte punkter i SKATs opgørelse og ikke kun bemærke, "at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at bedømme erhvervsmæssig kørsel for en periode der ligger 10-11 år tilbage"

Indsigelse til Landsskatterettens forslag

Den 30. september 2015 har Skatteankestyrelsen modtaget dokument "Møde med Skatteankestyrelsen den 13. august 2015 kl. 11,00 i [person1] skattesager for indkomstårene 2002 og 2003"

"Skattesagen omhandler befordringsfradrag i perioden 1. oktober 2002 - 31. december 2003 og er en sag fra [Retten] hvor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.

Vi skal beklage, at advokat [person6] ikke har besvaret og leveret materialer til sagen som oplyst af hende. Dette har jeg ikke været viden om.

Efterfølgende kommentarer m.m. er generelt dækkende for begge indkomstårene.

Afhentning af post 2002

Under punkt 2.5 i skatteankenævnets forslag til afgørelse oplyses det “Herved er det SKATs opfattelse, at den anførte kørsel må være sket til posthuset beliggende i [Center], [by6]” til trods for SKAT efterfølgende blev oplyst at postboksene lå på [adresse3], [by6] samt at der ikke var tale om en Post Restante adresse. Dette er dog ikke korrekt, idet først [person1] og senere selskabet har haft [postboks] hos [Posten]s postboksafdeling på [adresse3], [by6] nogle få hundrede meter fra posthuset i [Center], [adresse4], [by6] siden primo 2002.

Årsagen til at der blev etableret en postboks primo 2002 var, at [Posten] omlagde deres postruten på [adresse5], [by6] fra at være en morgenpostrute til at blive en eftermiddagspostrute, hvilket ikke var foreneligt med arbejdsgangen på vores kontor først at få posten om eftermiddagen.

Der vedlægges dokumentation bilag A fra [Posten] på at [postboks] har været [person1]s og senere selskabernes. Perioden i dokumentationen starter først den 8. april 2004. Dette skyldes, at [Posten] ikke kan gå længere tilbage end til den 8. april 2004 med postbokse som der på daværende tidspunkt ikke skulle betale for, men som [Posten]s medarbejder oplyser “Postboksen kan have været aktiv længere tilbage”. I perioden 8. april 2004 til den 2. maj 2013 er der “tomme perioder” i den af [Posten] opgjorte firkant, til trods for at [Posten] bekræfter at [postboks] i [by6] har været aktiv i hele perioden fra den 8. april 2004 til den 2. maj 2013.

Skatteankenævnet har godkendt “Afhentning af post” for begge år, uden at der i kørselsregnskabet har været anført om hvor der er kørt fra og hvortil. Der er derved foretaget en redigering af kørselsregnskaberne som så også vil blive brugt på de øvrige punkter i kørselsregnskaberne.

Oktober 2002

Den 3. oktober 2002 er der udbetalt kørselsgodtgørelse for 454 km. vedrørende dødsboet efter taxavognmand [person2], [adresse6], [by2]. Der er foretaget kørsel fra [by6] til [adresse6] ca. 20 km. nord for [by2] for at afhente enken og derefter at køre ind til Skifteretten i [by2] hvor der blev afholdt møde i dødsbo sagen. Herefter blev enken kørt tilbage til [adresse6], hvorefter der er returneret tilbage til [by6] torsdag den 3. oktober 2002. Der er yderligere et møde i Skifteretten i [by2] den 8. oktober 2002 hvor der er kørt samme tur. Når der var to møder så tæt på hinanden var det fordi at der var problemer med om boet var solvent eller insolvent. At “selskabet” har været i [by1] og [by3] den 4. oktober 2002 er helt korrekt. Den 4. oktober 2002 sidst på eftermiddagen er der kørt til vores sommerhus i [by4] sidst på dagen, hvor der også er handlet ind. Den 6. oktober 2002 returneres der til [by6] via [by5] (hvor der er tanket op) og [by2] hvor vi i [by2] købte pizza og sandwich med hjem. Vi tager ikke i sommerhus på en torsdag. SKAT har i deres sags gennemgang konstateret, at jeg har været i [by1] den 4. oktober 2002 som er dagen efter jeg var i Skifteretten i [by2] – altså er jeg kørt hjem den 3. oktober 2002 og er derved berettiget til et kørselsfradrag.

Vi er ikke enig i SKATs opfattelse af at en Honda Shuttie 2,3 I skulle køre 9,3 km. pr. liter (på landevej formentlig yderligere 2 km mere pr. liter). Spørger man Honda Danmark kører sådan en bil mellem 12-14 km. pr. liter alt efter om det er bykørsel, landevejskørsel og hvilken kørestil chaufføren har. Endvidere er det ikke al benzin der er købt via selskabets konto, idet både [person7] (ægtefælle) og jeg også har brugt kontanter til at tanke med og private dankort. SKAT angiver at der er tanket 197,4 liter benzin i perioden 2. oktober - 14. oktober 2002 hvilket giver en kørsel på 2.369 km. ved 12 km. pr. liter og ved 14 km. 2.764 km. hvilket der skal sammenholdes med at SKAT angiver at der i perioden 6. oktober-11. oktober 2002 som minimum skulle være kørt 2.355 km. Skats egen beregning viser når der bliver kørt 9,3+2 km. pr. liter benzin så vil der være kørt 2.231 km. altså meget tæt på de 2.355 som de kørte km udgør. Da der er tale om en privat bil og ikke virksomhedens bil kan det ikke kræves at skatteyder har bilag på privat indkøbt benzin. Det vil nok heller ikke ofte at private ikke erhvervsdrivende gemmer kvitteringer på indkøbt benzin, færgebilletter og bro billetter m.m.

Den 7. oktober 2002 er der kørt 798 km. vedrørende lagerkontroller hos [virksomhed3] ApS, som har regnskabsår 30. september, i [by9], [by10], [adresse7] i [by17]. Kørslen er foregået således at det første sted der er foretaget kontrol er i [by10], derefter er der foretaget kontrol i [adresse7] og så i [by9], og fra [by9] er der kørt til selskabets adresse i [by10] og herfra tilbage til [by6]. Hvordan kørslen bliver foretaget er et spørgsmål om hvad der er aftalt med klienterne. Brobilletter og benzin blev betalt kontant pga. problemer med mit dankort, hvilket problem blev kendt lige før turen.

[person7] har på hendes firmadankort købt benzin den 7. oktober 2002 i [by8] til hendes private bil. Der er den 7. oktober 2002 kørt fra [adresse5], [by6] til adresserne [adresse8], [by9] og [adresse2] i [by10] samt til [adresse9], [by10] samt retur til [by6].

Da der er tale om en privat bil og ikke virksomhedens bil kan det ikke kræves at skatteyder har bilag på betalt brobilletter. Det er endvidere vores opfattelse, at brobilletten er indeholdt i en skattefri kørselsgodtgørelse som der først var tale om hvorfor der heller ikke er et bilag i selskabets regnskabsmateriale.

Den 9. oktober 2002 er der i forbindelse med forberedelse til selskabsstiftelser vedr. [virksomhed4] virksomheden aflagt besigtigelse af halvøen med byggeprojekter som består af ca. 200 ferieboliger samt badeland som ved stiftelse af selskaberne var på tegnebrædtet, hvorved det kræver flere uanmeldte besigtigelser af grunden m.m. for vurdering af værdien af grundstykket og forklaringer hertil. SKAT anfører at der i bilaget (bilag B) til faktura til [virksomhed4] A/S ikke står anført at der er aflagt besøg den 9. oktober 2002. Til det skal siges, at der i selvsamme bilag står anført at honoraret omfatter “Herudover diverse telefonsamtaler og møder m.m. ligesom opremsningen ikke er udtømmende”. Det skal dog oplyses, at der er faktureret særskilt for selskabsstiftelserne, hvorved at udgifterne hertil ikke er med i det af SKAT anførte bilag med faktura, hvilket også fremgår af bilaget. Stiftelse af selskabet strakte sig over en lang periode og var færdig omkring den 20. med konstituerende generalforsamling den 23. december 2002 hvor [person1] var tilstede. Ovennævnte faktura er udskrevet 1. april 2003, altså over 3 mdr, efter fakturaerne på stiftelserne på selskaberne som er udskrevet i december 2002. Fakturaerne på selskabsstiftelserne foreligger ikke, men revisionsvirksomheden venter ikke mere end tre måneder på at udfakturere honorar for selskabsstiftelserne.

SKAT har fortsat ikke udleveret selskabets bilagsmaterialer for årene 2002 - 2008/2009 hvorfor vi ikke kan dokumentere at der er særskilt udfaktureret for selskabsstiftelserne hvori indgår ovennævnte arbejde. Vi skal derfor igen anmode om at få udleveret ovennævnte bilagsmateriale, hvilket vi skal anmode Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen om at være behjælpelig med.

Den 11. oktober 2002 er der foretaget lagerkontrol i [by11] hos [virksomhed3] ApS butik som har regnskabsår 30. september. Dette punkt er kommenteret under den 3. og 7. oktober 2002 omkring om der er indkøbt nok benzin.

Der er den 11. oktober 2002 kørt fra [adresse5], [by6] til [adresse10]. [by11] for lagerkontrol hos [virksomhed3] ApS ‘s butik.

November 2002

Den 4. november 2002 er der foretaget afhentning af materialer til årsregnskabet for [virksomhed3] ApS samt gennemgang af materialerne. Brobillet og benzin er også her købt med private kontanter på grund af trækningsret på kontoen. I 2002 blev min ægtefælle hårdt skadet ved en trafikulykke, hvor også vores mindste søn blev skadet. Dette afstedkom at der ikke i 2002 og 2003 blev arbejdet fuldtids hvilket medførte at trækket på virksomhedskontoen nogle gange kom helt op på maksimum, hvorfor der så i nogle tilfælde blev brugt private kontanter/dankort med deraf manglende bilag. Da der er tale om en privat bil og ikke virksomhedens bil kan det ikke kræves at skatteyder, som tidligere nævnt, at skatteyder har bilag på betalt bro billet/færgebillet. Det er endvidere vores opfattelse, at brobilletten er indeholdt i en skattefri kørselsgodtgørelse som der først var tale om hvorfor heller ikke er et bilag i selskabets regnskabsmateriale.

I november 2002 anfører SKAT at der er kørt henholdsvis 205 km. den 7. november 2002 og 420 km. den 22. november 2002 vedrørende [virksomhed4]. SKAT godkender ikke kørslen den 22. november 2002 med samme begrundelse som i oktober måned 2002. Vi henviser til vores dokumentation som anført under den 9. oktober 2002 (bilag B).

Der er den 8. november 2002 kørt fra [adresse5] til [adresse11], [by23], [by24] til møde med [person8]s bogholder [person9] ang. sikkerhedsstillelse til SKAT med deltagelse af to personer fra SKAT.

December 2002

I december måned 2002 har SKAT ikke godkendt kørsel til [virksomhed4] selskaberne. Der er foretaget kørsel til [by12] den 13., 16. og 20. december 2002 i forbindelse med selskabsstiftelserne den 20. og 23. december 2002. Den 23. december 2002 er der også foretaget kørsel til [by12] som ikke fremgår af kørselsregnskabet, men da der ikke den 23. december 2002 blev kørt tilbage til [by6] pga. privat islæt, er denne tur ikke medregnet i kørselsregnskabet for december 2002. Selskaberne er stiftet efter Lov om skattefri virksomhedsomdannelse (bilag C og D), hvilket kræver store arbejder fra revisor og dermed flere besøg. SKAT henviser igen til bilag 423 som er en faktura til [virksomhed4] med bilag over forløb over [projekt1], hvilket også fremgår af bilaget (bilag B). For arbejderne vedrørende stiftelserne er der udstedt selvstændige fakturaer. Ovennævnte faktura omfatter imidlertid ikke stiftelsen af [virksomhed4] selskaberne. Som tidligere nævnt har Skat ikke efterkommet vores ønske om at få udleveret selskabets bilagsmaterialer, hvorfor vi ikke umiddelbart kan dokumentere de selvstændige fakturaer. Vi skal derfor igen anmode om at få udleveret bilagsmaterialet.

Afhentning af post 2003

For dette punkt henvises til samme punkt for 2002 som er det første punkt i denne skrivelse.

Januar 2003

Der er den 23. januar2003 kørt fra [adresse5], [by6] til [adresse12], [by25] til møde med [virksomhed9] ApS. Der skulle være foretaget et uanmeldt kasseeftersyn, men der blev ikke truffet nogen hjemme. Mange af virksomhedens klienter er mindre erhvervsdrivende som ikke kan forventes at være hjemme, hvorved der ofte vil forekomme forgæves revisionsbesøg.

Februar 2003

Den 7. februar 2003 har vi været på klientbesøg hos [virksomhed3] ApS for uanmeldt kasseeftersyn og bogholderieftersyn. Der er kørt over Storebælt over og hjem. Der er også her tale om, at der er brugt private kontanter til køb af brobilletter. Da der er tale om en privat bil og ikke virksomhedens bil kan det ikke kræves at skatteyder, som tidligere nævnt, har bilag på betalt brobillet/færgebillet. Det er endvidere vores opfattelse, at brobilletten er indeholdt i en skattefri kørselsgodtgørelse som der først var tale om hvorfor heller ikke er et bilag i selskabets regnskabsmateriale.

Marts2003

Der er den 26. marts 2003 kørt fra [adresse5], [by6] til [adresse13], [by7] for møde med [person10], [virksomhed10] ApS.

Den 3. marts 2003 er der kørt 424 km. til møde med [person3] i [by12]. Skat afviser at der skulle være foretaget denne kørsel med henvisning til forløbet over “[projekt1]”. Vi henviser til vores kommentarer til den 9. oktober 2002 herom samt til bilag B. Til det skal siges, at der i selvsamme bilag står anført at honoraret omfatter “Herudover diverse telefonsamtaler og møder m.m. ligesom opremsningen ikke er udtømmende”. Det skal dog oplyses, at der er faktureret særskilt for selskabsstiftelserne, hvorved at udgifterne hertil ikke er med i det af SKAT anførte bilag med faktura, hvilket også fremgår af bilaget. Stiftelse af selskabet strakte sig over en lang periode og var færdig omkring den 20. december 2002 med konstituerende generalforsamling den 23. december 2002 hvor [person1] var tilstede. Ovennævnte faktura er udskrevet 1. april 2003, altså over 3 mdr, efter fakturaerne på stiftelserne på selskaberne som er udskrevet i december 2002.

Fakturaerne på selskabsstiftelserne foreligger ikke, men revisionsvirksomheden venter ikke mere end tre måneder på at udfakturere honorar for selskabsstiftelserne.

SKAT har fortsat ikke udleveret selskabets bilagsmaterialer for årene 2002 - 2008/2009 hvorfor vi ikke kan dokumentere at der er særskilt udfaktureret for selskabsstiftelserne hvori indgår ovennævnte arbejde. Vi skal derfor igen anmode om at få udleveret ovennævnte bilagsmateriale, hvilket vi skal anmode Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen om at være behjælpelig med.

April 2003

Der er den 24. april 2003 kørt fra [adresse5], [by6] til [adresse14], [by1] til møde med [virksomhed11] ApS ([virksomhed11] er en klient).

Når der hæves beløb til køb af brændstof til privatbilen i selskabet, er det ikke udtryk for det samlede køb af brændstof til privatbilen, idet der selvfølgelig også købes brændstof af private midler, det er således ikke al benzin der købes af selskabet. Det kan hertil oplyses, at når min ægtefælle køre i bilen og tanker op, er hun ikke altid god til at få en kvittering, hvilket der jo heller ikke er noget krav om, så længe der er tale om en privat bil.

SKAT anfægter at der skulle være kørt 704 km. til [virksomhed5] ApS med den begrundelse, at der er i firmaets bogføring ikke købt tilstrækkelig brændstof til at gennemføre turen med. Der er på firmaet konto købt brændstof den 8. april 2003 i [by15] ved [by1] og den 11. april 2003 i [by13], herudover er der købt brændstof af private midler. Med hensyn til brobilletten fra den 15. april 2003 (som ikke ses fremlagt i sagen, hvilket vi skal anmode om at det sker) har jeg været i [by17] i et privat ærinde som der ikke er krævet kørselsgodtgørelse for. Det er selvfølgelig beklageligt at der ved den lejlighed er blevet trukket brobillet og færgebillet fra i firmaets regnskab.

Den 11. april 2003 er der udbetalt kørselsgodtgørelse for forgæves kørsel (uanmeldt revisionsbesøg) til [person3] i [by12] ([virksomhed4] selskaberne). Da der efter en ventetid fortsat ikke var nogen hjemme, kørte jeg en tur over grænsen til [Tyskland] og købte ind hvorefter jeg kørte tilbage til klienten hvor der fortsat ikke var nogen hjemme. Herefter kørte jeg retur til [by6]. Der kan så her blive tale om at der skal fratrækkes 2 x 8 km. i kørsel til [Tyskland] og retur igen.

SKA Ts skøn er ikke specifikt begrundet, men er udelukkende nogle gisninger/antagelser.

Maj 2003

Under dette punkt skal vi henvise til “April 2003” med hensyn til køb af brændstof til privatbilen.

Den 7. maj 2003 og den 12. maj 2003 er der hver dag kørt 363 km. henholdsvis til [by23] og fra [by23] vedrørende et klientmøde i [Italien]. Der blev i god tid forinden købt togbilletter til [by23] og retur igen, ligesom der blev købt en billig flybillet. Den 7. maj 2003 tidlig om morgenen skulle der i vores [postboks] havde været kommet noget vigtig post som jeg skulle have med til mødet i [Italien]. Postboksene var denne dag dog ikke færdige til normal tid kl. 7,00, hvorfor jeg måtte vente på posten. Derved kunne jeg ikke nå toget til [by23] og måtte derfor tage bilen til [by23], hvor flyet til [Italien] i mellemtiden var fløjet. Jeg måtte herefter købe en ny dyr billet til [Italien] for at komme ned til mødet. SKAT har godkendt køb af begge flybilletter, både den billige som blev købt tidligere og den dyre der blev købt den 9. maj 2003 i [lufthavn] hos [...]. Dette er tidligere fremlagt, drøftet og godkendt af SKAT. Det er derved sandsynliggjort/dokumenteret at jeg har måttet tage min bil som situationen var – idet toget jo var kørt og tiden var ikke til undersøgelse af alternative togtider. Brobilet og parkering i [lufthavn] er betalt med private kontanter/dankort. Der er således ingen tvivl om at jeg har været i [lufthavn] og i [Italien]. Havde jeg taget toget til [by17] som transportmiddel, ville jeg ikke være kommet for sent til flyet og jeg kunne derved havde sparet revisionsvirksomheden for en meget dyr [...] flybillet. Dette indikere kraftigt at jeg har kørt derover til [lufthavn] og retur igen.

Med hensyn til en P-billet fra [...] Parkeringshus er det min ægtefælle der har parkeret i [...] Parkeringshus. Min ægtefælle er også ansat i selskabet hvor jeg også er ansat.

Da der er tale om en privat bil og ikke virksomhedens bil, som tidligere nævnt, kan det ikke kræves at skatteyder har bilag på betalt brobillet/færgebillet samt parkering i lufthavnen. Det er endvidere vores opfattelse, at brobilletten er indeholdt i en skattefri kørselsgodtgørelse som der først var tale om hvorfor heller ikke er et bilag i selskabets regnskabsmateriale.

Juni 2003

Den 4. juni 2003 er der kørt 804 km. til [virksomhed5] ApS, [by17], [virksomhed6] ApS, [by18] samt [person4] i [by26]. Der er først kørt til [virksomhed6] ApS i [by18] hvor der ikke blev truffet nogen hjemme. Herefter blev der kørt til [virksomhed5] ApS i [by17]. Der blev efterfølgende fortsat til [person4] i [by26] og derefter igen til [virksomhed6] ApS hvor der nu blev truffet nogen hjemme og derefter retur til [by6] via Storebælt. Der blev kørt to gange efter post, idet der den første gang ikke var kommet post i postboksen, hvorved der blev prøvet endnu engang, da der var post jeg skulle have med til Sjælland. Posten i postboksene skal som altafgørende være færdig kl. 7,00 og er det ofte før.

Juli 2003

Den 28. juli 2003 er der kørt 786 km. til [virksomhed6] ApS til et forgæves uanmeldt besøg. Turen startede ca. kl. 8,00 og gik via Storebælt hvor, som jeg husker det, var omkring [by17] med materialer til Landsskatteretten og derefter til [by18]. (Der var planlagt et uanmeldt kasseeftersyn m.m.).

Jeg har været tilbage ca. 16,30 - 17,00 hvor jeg så har tanket op ved [...], [by15] ved [by1] på vejen hjem eller også kan [person7] havde gjort det.

August 2003

Dette punkt anses for at være indeholdt i sagens andre punkter.

September 2003

Den 17. september 2003 er der udbetalt kørselsgodtgørelse for 766 km. vedrørende kørsel til [virksomhed3] ApS, [by10].

Vi anerkender at der ikke kan være kørt over Storebælt, idet der må være sket en beklagelig fejl i de kørselsregnskabet anførte kørte kilometer. Vi er dog ikke enig i de af SKAT opgjorte kørte kilometer, idet afstanden if. KRAK mellem [by22] og [adresse9], [by10] er 131 km. (bilag E) som skal ganges med 2 hvortil der skal lægges afstanden mellem [adresse5], [by6] og [by1] Færgehavn som er 9 km. som også skal ganges med 2, hvilket i alt giver 280 km. som vi skal anmode om fradrag for. Hertil kommer at afstandsmålingen if. KRAK ikke altid er lig med de faktiske kørte kilometer.

Oktober 2003

Vi har ikke kunnet fremskaffe de af SKAT omtalte bilag da vi ikke er i besiddelse af dem, hvilket SKAT derimod er.

Den 7. oktober 2003 er der udbetalt kørselsgodtgørelse for 798 km. vedrørende kørsel til [virksomhed3] ApS i [by10] og [by9].

Vi anerkender at der ikke kan være kørt over Storebælt, men vi er dog ikke enig i de af SKAT opgjorte kilometer. Afstanden mellem [by6] via [by1] - [by22] til [by10] er if. KRAK 140 km. (bilag E - 131 + 9). Afstanden mellem [by10] og [by9] er if. KRAK 35 km. (hvilket også er SKATs opfattelse) ligesom afstanden mellem [by9] via [by22] - [by1] til [by6] er 109 km. if. KRAK (bilag F - 100+9), hvilket i alt giver 284 km. som vi skal anmode om fradrag for.

SKAT opfordres til at dokumentere deres opgjorte km. Det skal her oplyses, at selv om man bruger KRAKs km. angivelse er det sjældent det svarer til de reelt kørte antal kilometer. De kørte kilometer vil ofte være flere end KRAK pga. at skatteyder vælger en anden vej end KRAK bruger, ligesom der kan være vejarbejder samt at man køre forkert.

November 2003

Vi har ikke kunnet fremskaffe de af SKAT omtalte bilag da vi ikke er i besiddelse af dem, hvilket SKAT derimod er.

Den 28. november 2003 er der udbetalt kørselsgodtgørelse for 420 km. vedrørende kørsel til [by12] for at deltage i et møde med Skatteankenævn [by13] og klienterne Martin og Anette Iversen, [by12] på [by13] Rådhus.

SKAT anfører at der er købt brændstof til selskabets nye bil for kr. 341,00 if. bilag 185, hvilket også er korrekt. Bilaget vedlægges (bilag G).

Den 27. november 2003 er der tillige købt benzin til privat bilen for kr. 167,58 if. bilag 183. Bilaget vedlægges (bilag H).

Samme dag har [person7] Dupont, som også er ansat i selskabet, været på klientbesøg i [...] hos [person10] for afhentning af klientmaterialer. Dette er sket i selskabets nyerhvervede Renault Espace.

Kørslen til [by12] er sket i den private bil, idet vi havde begge klienterne med fra [by12] og ind til [by13]. Den af selskabet nyerhvervede bil var en gulepladebil med to sæder, hvorfor selskabets bil ikke kan og ikke har været brugt til denne tur som skatteyder har foretaget for selskabet. Det skal her oplyses, at skatteyder og klienterne kørte i samme bil til mødet med, nemlig skatteyders.

Der er dog foretaget indkøb i [Tyskland] (bilag 1) hvorfor der kan fratrækkes 2 x 8 km. i de udbetalte kilometer på 420 km. således at der gives fradrag for 404 km. kørte erhvervsmæssige kilometer.

At der er kørt nogle få kilometer privat ændre ikke ved at resten af turen er erhvervsmæssig.

December 2003

Vi har ikke kunnet fremskaffe de af SKAT omtalte bilag da vi ikke er i besiddelse af dem, hvilket SKAT derimod er.

Den 22. december 2003 er der udbetalt kørselsgodtgørelse for 520 km. vedrørende kørsel til KCHR ApS, Kgs. [by10].

Vi anerkender at der ikke kan være er kørt over Storebælt, men er ikke enig i de af SKAT opgjorte kilometer. Afstanden mellem [adresse5], [by6] og [by1] Færgehavn er if. KRAK 2 x 9 km.. afstanden mellem [by22] og [adresse9], [by10] er 2 x 131 km. (bilag E) eller i alt 280 km. hvorfor vi skal anmode om fradrag for 280 km. Det skal her oplyses, at selv om man bruger KRAKs km. angivelse er det sjældent det svarer til det kørte antal kilometer. De kørte kilometer vil ofte være flere end KRAK pga. at skatteyder vælger en anden vej end KRAK bruger, ligesom der kan være vejarbejder samt at man køre forkert.

ØVRIGT

Vi har ikke modtaget en specificeret talopgørelse om hver måneds godkendte beløb, men det tyder på at der ikke er givet fradrag for “nogle store kørte km.” Hvis SKATs påstande tages tilfølge, skal der ikke ske en fradrags fordeling på 50 % høj takst og 50 % lav takst som opgjort af SKAT.

Generelt til sagen, så er det ikke selskabets opgave at købe benzin til skatteyders private bil. SKATs sag bygger meget på at selskabet ikke har indkøbt al forbrugt benzin, brobilletter m.m. men dette er ikke selskabets opgave.

At Skatteankenævnet ikke mener at kunne tage stilling til sagen på grund af at sagen ligger længe tilbage. Hertil bemærkes at for det første har de pligt hertil og for det andet er det vanskeligt at se hvad der er problematisk i sagen så det måtte være svært at tage stilling til sagen. At Skatteankenævnet mener at sagen kan være vanskelig at bedømme 10-11 år tilbage skal ikke komme skatteyder til skade.

At skatteyder ikke har opgjort størrelsen af det befordringsfradrag skyldes at [Retten] har henvist sagen til fornyet behandling hos SKAT på baggrund af de i retssagen liggende bilag hvor SKAT if. [Retten] skulle behandle sagen på ny, derfor afventede jeg blot sagens udfald. SKAT skulle således have anmodet om yderligere materialer såfremt SKAT havde skønnet at der var behov herfor. Det var SKAT der skulle behandle sagen på ny og komme med en opgørelse ud fra sagen. SKAT behandler sagen uden nogen kontakt til mig. Jeg er ej heller bekendt med hvornår de er gået i gang med sagsbehandlingen. Jeg var heller ikke bekendt med at der skulle være kommet noget initiativ fra mig i denne sag, idet sagen jo blev hjemsendt til fornyet behandling hos SKAT.

Vi skal endnu engang anmode SKAT om at udlevere bilagene så sagen kan blive ordentlig belyst.

Tilføjet efterfølgende:

At ankenævnet bemærker at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at bedømme erhvervsmæssig kørsel for en periode der ligger 10-11 år tilbage, må derfor komme skatteyder til gode.

Af R75 2003 (udleveret under mødet den 13/8 2015) fremgår det at skatteyder i perioden 10/10 2000 og frem til og med 9/9 2005 har ejet en Honda Shuttle reg.nr. [reg.nr.1] som den omtalte kørsel er foregået i, hvilket arbejdsgiveren er bekendt med. Adresseoplysninger og erhvervsmæssig formål er opgjort anderledes, idet der oprindelig var tale om skattefri befordringsgodtgørelse.

Skatteyder har henvist til bilagene A-E som er udleveret ved mødet den 13/8 2015 og tidligere udleveret til skatteankenævnet.

Det brændstof m.m. der er købt gennem revisionsvirksomheden er ikke udtryk for hvad der er forbrugt i brændstof i den private bil, hvorved SKAT og Skatteankenævnets beregningsopgørelser ikke kan anvendes i denne sag. Der er punkter hvor fradrag udelukkende er nægtet pga. at der af revisionsvirksomheden ikke er købt “nok brændstof” if. SKAT og skatteankenævnet."

Landsskatterettens afgørelse

Der kan jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4 (tidligere stk. 3), opgøres et befordringsfradrag efter reglerne i ligningslovens § 9 C for erhvervsmæssig befordring.

Erhvervsmæssig befordring er:

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder
Befordring mellem arbejdspladser
Befordring inden for samme arbejdsplads.

Om det af klageren udarbejdede kørselsregnskab kan oplyses,

at det ikke fremgår hvilken bil, der er anvendt,
at det ikke i alle tilfælde indeholder oplysninger om kørslens erhvervsmæssige formål (eksempelvis 8. november 2002 "[person8] – besøg hos [person9]",
at det ikke i alle tilfælde indeholder adresseoplysninger vedrørende de kunder, som klageren angiver at have besøgt (eksempelvis 23. januar 2003 "Forgæves besøg [virksomhed9] ApS" og 24. april 2003 "[virksomhed11] – møde"),
at der i flere tilfælde udelukkende er angivet kunde- og bynavn (eksempelvis 26. marts 2003 "[virksomhed10] ApS, [by7]")
at regnskabet ikke indeholder delmål (eksempelvis 7. oktober 2002 "[virksomhed3] ApS - lagerkontrol i [by9], [by10] m.m." og 11. oktober 2002 "[virksomhed3] ApS – lagerkontrol [by11] m.m.")

I flere tilfælde kan klageren ikke fremvise brobilletter for dage, hvor kørselsregnskabet angiver, at han har passeret Storebælt. Det skyldes, ifølge klageren, at udgiften er betalt kontant af private midler.

SKAT har påvist fejl og mangler ved kørselsregnskabet, som klageren har fremsendt kommentarer til. Klageren bekræfter, at kørselsregnskabet indeholder fejl. Han har eksempelvis erkendt, at kørselsregnskabet den 17. september, 7. oktober og 22. december 2003 angiver kørsel til Sjælland via Storebælt, hvor der i stedet er sejlet mellem Jylland og Sjælland. Ligeledes indeholder kørselsregnskabet kørsel til [Tyskland] (Tyskland), når klageren har været i [by12]. Denne kørsel er privat.

Når befordringsfradrag opgøres efter reglerne i ligningslovens § 9 C, kan der jf. stk. 2 kun foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Hverken SKATs/skatteankenævnets eller klagerens opgørelse er reduceret med 24 km dagligt.

Det er uomtvisteligt, at det udarbejdede kørselsregnskab indeholder fejl og mangler. På baggrund heraf kan kørselsregnskabet ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af klagerens erhvervsmæssigt kørte kilometer i egen bil.

Befordringsfradraget må herefter ansættes skønsmæssigt. På grundlag af sagens oplysninger stadfæster Landsskatteretten det af skatteankenævnet godkendte fradrag.