Kendelse af 10-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018
Indkomståret 2009
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 117.476 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Indkomståret 2010
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 99.082 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Indkomståret 2011
Personlig indkomst
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 63.460 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nummer [...1] i personligt regi. Virksomheden blev registreret den 1. juli 2005, men har reelt eksisteret siden 2003. Virksomheden har beskæftiget sig med handel med [x1] produkter. Virksomheden er drevet ved siden af klagerens arbejde som lønmodtager.
Klageren har ikke i årene hævet midler ud til privat fra virksomheden, men har ved siden af haft lønindkomst med 280.691 kr., 281.589 kr. og 287.959 kr.
Resultater m.v.
Af virksomhedens regnskaber for de påklagede indkomstår fremgår følgende:
2009 | 2010 | 2011 | |
Nettoomsætning | 62.625 | 78.794 | 66.057 |
Vareforbrug | -64.038 | -65.673 | -30.719 |
Dækningsbidrag | -1.413 | 13.121 | 35.338 |
Salgsomkostninger | -26.694 | -27.367 | -39.850 |
Autodrift | -79.615 | -68.818 | -46.627 |
Administrationsomkostninger | -9.754 | -16.017 | -12.321 |
Kapacitetsomkostninger i alt | -116.063 | -112.202 | -98.798 |
Resultat før finansielle poster | -117.476 | -99.081 | -63.460 |
Finansiering i alt | -4.321 | .4.747 | -4.180 |
Årets resultat | -121.797 | -103.828 | -67.640 |
Nettoomsætningen omfatter bonusafregning [x1], salg af [x1] produkter, salg af BBS-billetter og salg af WES-billetter. Vareforbrug består i varekøb inkl. demo, varekøb tools inkl. udlånsmateriale, varekøb BBS-billetter og WES-billetter, varekøb EU, eget vareforbrug, udlæg salg, udlæg køb og varelager primo og ultimo. Autodrift består af kørselsgodtgørelse efter statens takster. Administrationsudgifter er afholdt til kontorartikler, EDB-udgifter, småanskaffelser, telefon, porto, forsikringer og kontingenter.
Budgetter
Der er fremlagt et budget for indkomstårene 2013 og 2014. Heraf fremgår, at man satser på at forøge præstationsniveauet hos [x1], således at der kan udbetales ekstra bonus. Man har budgetteret med et dækningsbidrag på 73.500 kr. i 2013 og 135.000 kr. i 2014. Der er budgetteret med et positivt resultat af virksomhed på 9.500 kr. for 2013 og 59.000 kr. for 2014.
SKAT har for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 32.305 kr., 2.833 kr. og 11.701 kr. For indkomstårene 2015 og 2016 er der selvangivet resultat af virksomhed med 0 og -6.819 kr.
Af regnskaberne for indkomstårene 2012 til 2016 fremgår følgende:
2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | |
Omsætning | 42.190,74 | 33.747,84 | 24.625,83 | 21.755 | 16.048 |
Vareforbrug | -37.914,93 | -19.042,48 | -19.877,00 | -16.751 | -10.224 |
Dækningsbidrag | 4.275,81 | 14.705,36 | 4.748,83 | 5.004 | 5.824 |
Kapacitetsomkostninger | -36.580,34 | -17.538,76 | -11.201,36 | -9.313 | -12.643 |
Resultat før renter | -32.304,53 | -2.833,40 | 6.452,53 | -4.309 | -6.819 |
Virksomhedsresultat | -38.371,88 | -9.328,29 | -11.701,32 | -9.504 | -3.026 |
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 117.476 kr., 99.082 kr. og 63.460 kr. for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”Nævnet bemærker, at de fremsendte budgetter vedr. årene efter klageårene – nemlig 2013-2014, og at disse er udarbejdet under sagens forløb – februar 2013.
Nævnet skal fastslå, at vurderingen af virksomhedens skattemæssige status, skal foretages på SKATs tidspunkt for ligning af det selvangivne i det aktuelle indkomstår.
Klager har på ansættelsestidspunktet if. Domspraksis bevisbyrden for, at virksomheden er overskudsgivende.
Nævnet finder ikke mulighed for, at se på fremtidige indkomstår, eller regnskaber og budgetter som er udarbejdet under den igangværende sag.
Nævnet konstaterer, at der i alle virksomhedens 9 eksistensår er selvangivet betydelige underskud.
For at en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand, fremgår det af domspraksis, at det af klager skal sandsynliggøres, at der på længere sigt vil kunne opnås et overskud. En årrække med underskud er dokumentation for, at der ikke er udsigt til overskud.
Ud fra de foreliggende oplysninger og efter en samlet konkret vurdering, finder nævnet, at klager ikke har skabt den nødvendige dokumentation til sandsynliggørelse af, at fremtidige indkomstår, vil kunne i det mindste hvile i sig selv, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for underskuddene, jf. statsskattelovens § 6a.
Nævnet kan bl.a. Henvise til Landsskatterettens afgørelse af 10. marts 2009 vedr. en virksomhed med samme pyramide-opbygning som klagers.
Det er nævnets opfattelse, at afgørelsen SKM 2002.437 ikke kan danne praksis, idet der er indgået forlig efter en konkret individuel vurdering. Landsskatteretten afgjorde at virksomhederne ikke kunne anses for erhvervsmæssigt forsvarligt drevet.”
Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 117.476 kr., 99.082 kr. og 63.460 kr. for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.
Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:
Påstand
Det gøres gældende, at min klients skatteansættelse for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 skal
nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.
Virksomhedsbeskrivelse
I vores besvarelse af SKATs indkaldelse af materiale har vi indsendt en virksomhedsbeskrivelse
som vedlægges som bilag, som vi henvisertil.
Skatteankenævnets forslag til afgørelse
I Skatteankenævnet sagsfremstilling under punkt 6 side 7: Skatteankenævnets forslag til
afgørelse bemærkes det:
Nævnet bemærker, at de fremsendte budgetter vedr. årene efter klageårene – nemlig 2013 og
2014, og at disse er udarbejdet under sagens forløb – februar 2013.
Nævnet skal fastslå, at vurderingen af virksomhedens skattemæssige status, skal foretages på
SKATs tidspunkt for ligning af det selvangivne i det aktuelle indkomstår.
Klager har på ansættelsestidspunktet if. Domspraksis bevisbyrden for, at virksomheden er
overskudsgiveende.
Nævnet finder ikke mulighed for, at se på fremtidige indkomstår, eller regnskaber og budgetter
som er udarbejdet under den igangværende sag.
I den forbindelse skal det fremhæves, at skatteyder har udarbejdet budgetter både i forbindelse
med opstart af virksomheden og løbende justeret og lagt nye budgetter. Der er udarbejdet
budgetter således.
2005.07.10 Budgetter for 2005 og 2006
2010.05.16 Budgetter for 2010, 2011 og 2012
2013.02.04 Budgetter for 2013 og 2014
Endvidere har skatteyder i opstartsårende løbende lavet markedsføringsmæssige tilpasninger og
korrektioner.
Skatteankenævnet anfører også i sagsfremstilling at salgsbudgetterne er udarbejde på et
urealistisk og for højt et grundlag. Dette er ikke korrekt da konceptet har disse muligheder.
Vi vil efterfølgende fremkomme med yderligere redegørelse og dokumentation herfor.”
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).
Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.
I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.
Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.
I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.
Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.
Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.
I indkomstårene 2003 til 2016 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden. I indkomstårene 2012 og frem er blandt andet omkostninger til kørsel faldet. Imidlertid er omsætningen også faldet, og virksomheden synes således ikke at være drevet med den fornødne intensitet i de efterfølgende indkomstår.
Der ses herefter ikke at være udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.
Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2009 til 2011.
Den påklagede afgørelse stadfæstes.