Kendelse af 08-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-02-2015

Der klages over SKATs bindende svar på spørgsmål 2 vedrørende beskatning af fri bolig eller lignende vedrørende selskabs ideelle ejerandel i en blandet ejendom.

Klagerens spørgsmål 2:

Kan det bekræftes, at [person1] og [person2] ikke vil blive beskattet af fri bolig eller lignende vedrørende den del af ejendommen [adresse1], der ejes af [virksomhed1] ApS?

SKAT har svaret nej på det stillede spørgsmål.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver og administrerende direktør i [virksomhed1] ApS. Ifølge de indberettede oplysninger var klageren indtil den 1. maj 2013 ansat i [virksomhed2] A/S.

I april 2012 købte klageren og klagerens kæreste [person1] til overtagelse den 1. juli 2012 ejendommen [adresse1], [by1]. Den kontante købesum udgjorde 18 mio. kr. Ejendommen var af den tidligere ejer blevet anvendt til beboelse og erhverv (værksted/atelier).

Ejendommen er ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) en beboelses- og erhvervsejendom på i alt 874 kvm fordelt med 532 kvm til beboelse og 342 kvm til erhverv, heraf 293 kvm kælder, som i BBR er registreret som ”under 1,25 m.” Der er ejerboligværdifordeling på ejendommen, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt.

Efter overtagelsen af ejendommen iværksatte klageren sammen med sin kæreste en betydelig renovering af ejendommen.

Klageren og klagerens kæreste boede på købstidspunktet i ejendommen [adresse2], [by1], som de ejede i lige sameje. Denne ejendom solgte klageren og klagerens kæreste den 16. juni 2013 til overtagelse den 15. december 2013.

Ved én og samme ikke underskrevne købsaftale overdrog klageren og klagerens kæreste med virkning fra 1. januar 2013 en ideel ejerandel på 38 pct. af ejendommen [adresse1], [by1] til [virksomhed1] ApS for 6.480.000 kr.

Klagerens repræsentant har præciseret, at der er tale om en påtænkt overdragelse.

Aftalen er betinget af, at [by1] Kommune godkender, at køber (selskabet) kan anvende 38 pct. af ejendommen til liberalt erhverv, at der i forbindelse med handlen udarbejdes og tinglyses samejekontrakt på ejendommen, og at SKAT godkender købesummen.

På forespørgsel fra klagerens repræsentant har [by1] Kommune i en e-mail af 23. maj 2013 oplyst, at i følge fremlagte plantegninger består ejendommen af et boligareal på 543 kvm og et erhvervsareal på 331 kvm. Erhvervsarealet er fordelt på kælderetagen og stuen med hhv. 237 kvm og 94 kvm, svarende til 38 pct. erhverv og 62 pct. bolig.

Der er fremlagt en ikke underskrevet og dateret samejekontrakt mellem klageren og klagerens kæreste (”A”) og [virksomhed1] ApS (”B”).

Af samejekontraktens § 3 fremgår følgende:

”Part B har brugsret til hele kælderen, bortset fra vaskekælderen, beliggende i husets sydvestlige fløj.

Herudover har parterne fælles brugsret til fyrrum og i tilfælde om tvist af brugsrettens omfang, fordeles denne i overensstemmelse med ejerens procentuelle andel af ejendommen. For så vidt angår stueetagen har part B brugsret over to stuer, toilet samt trappetårn. Der er fælles brugsret til entré og hall.

Part A har eksklusiv brugsret til følgende lokaliteter i stueetagen:

Køkken, bryggers, to stuer en-suite mod haven samt lille toilet.

Part A har herudover eksklusiv brugsret til hele ejendommens 1. sal.

Øvrige lokaliteter i bygningen tilhører part A.

Parterne har i fællesskab brugsret over ejendommens udvendige arealer.”

[virksomhed1] ApS har ifølge oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen haft adresse på [adresse1], [by1] siden 10. december 2013. Selskabet var tidligere registreret med adresse på klagerens tidligere bopæl på [adresse3], [by1].

Klageren har ifølge Det Centrale Person Register siden 30. november 2013 været registreret med bopæl på [adresse1], [by1].

[virksomhed1] ApS´s ideelle ejerandel på 38 pct. af ejendommen [adresse1], [by1] var ikke tinglyst den 31. december 2013, ligesom samejekontrakten ikke er tinglyst.

SKATs afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt., 1. led, at indtægter fra udlejning og vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal betragtes som skattepligtig indkomst.

Hvis 2 personer ejer en ejendom i lige sameje, og den ene medejer ikke beboer ejendommen, men stiller den vederlagsfrit til rådighed for en anden medejer, skal den førstnævnte medejer beskattes efter statsskattelovens regler af et beløb, der svarer til den objektive udlejningsværdi af sin ejerandel.

Det samme gør sig gældende, såfremt ejeren af en blandet benyttet ejendom stiller sin ideelle ejerandel til rådighed for medejeren, som ikke beboer ejendommen, mod at medejeren stiller sin andel til rådighed for ejeren. Her vil der være tale om en gensidig udveksling af udlejeydelser, der ligeledes skal beskattes efter ovennævnte bestemmelse. Der henvises til SKM2008.339 LSR.

SKAT kan ikke bekræfte, at klageren som hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS ikke skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, og ligningslovens § 16 A, stk. 5.

[virksomhed1] ApS stiller en del af sin ideelle andel af ejendommen til rådighed for klageren og klagerens kæreste, og værdien heraf er skattepligtig efter de nævnte bestemmelser. Samejekontrakten ændrer ikke herpå.

Svaret på spørgsmål 2 er derfor et nej.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at svaret på spørgsmål 2 ændres til et ja.

Ifølge samejekontrakten, der agtes tinglyst, når skattesagen er afgjort, ejer selskabet 38 pct. af ejendommen og råder over (har brugsret til) 38 pct. af ejendommen svarende til den del, der er godkendt til erhvervsmæssig anvendelse. Herfra vil [virksomhed3] ApS og dets datterselskaber og associerede selskaber drive sin virksomhed. Den del af ejendommen, som selskabet har brugsret til, vil udelukkende blive benyttet af selskabet, og denne del vil ikke stå til rådighed for klageren og klagerens familie.

Der er ikke tale om, at klageren stiller nogen del af sin ejerandel til rådighed for selskabet, og der er ikke tale om, at klageren har rådighed over de 38 pct. af ejendommen, som benyttes til erhverv, og som selskabet ifølge den indgåede samejekontrakt har rådighed over.

Selskabet har ejendomsret til 38 pct. af den samlede ejendom og deltager i ejendommens udgifter i dette forhold.

Byggelovgivningen har forhindret, at ejendommen kan opdeles i 2 ejerlejligheder, men skattemæssigt har samejet og i den forbindelse den indgåede samejekontrakt samme funktion, som en opdeling i 2 ejerlejligheder vil have. Dette understreges af, at bygningsmyndighederne har godkendt, at en del af ejendommen bruges til erhverv, og at ejendommen skattemæssigt er vurderet som en blandet ejendom med ejerboligfordeling.

Der er kun beskeden trykt praksis om situationen, men det er en almindelg forekommende situation, at større villaer på [by1] og [by2] har flere ejere, og de indbyrdes forhold er ordnet ved indgåelse af samejekontrakter. Der henvises til SKM2002.431 LSR.

Der er tale om en klage om et bindende svar vedrørende en påtænkt disposition. Klageren har dog måttet indgå foreløbige aftaler, der alle er betinget af, at der modtages et positivt bindende svar.

De erhvervsmæssige aktiviteter i [virksomhed1] ApS er nu under udvikling, og der ønskes i det bindende svar belyst de skattemæssige konsekvenser under de i spørgsmålet stillede forudsætninger, herunder at der bliver tale om erhvervsmæssig udnyttelse fra selskabets side af de lokaler, som selskabet skal have brugsretten over i henhold til samejekontrakten.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 9, at den skattepligtige værdi af en bolig, der stilles til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ansættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt. Beregningsgrundlaget... (udeladt). Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes... (udeladt). Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, 2 – 11. pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren for råderetten.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien ansættes efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren og klagerens ægtefælle ejer 100 pct. ejendommen [adresse1], [by1], og at det er planlagt, at [virksomhed1] ApS skal eje en ideel ejerandel på 38 pct. Selskabet bliver derfor, såfremt overdragelsen gennemføres, ejer af en ideel andel på 38 pct. af hele ejendommen.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, er det rådigheden over ejendommen, der beskattes. Ved vurderingen af, om klageren har haft rådighed over selskabets ideelle ejerandel på 38 pct. ejendommen, kan der ikke lægges vægt på samejekontrakten, idet den er indgået mellem interesseforbundne parter. I øvrigt skal der ske identifikation mellem klageren og selskabet i relation til samejekontraktens bestemmelser. Der er ingen oplysninger om aktiviteten i [virksomhed1] ApS, herunder om antallet af ansatte. Der er endvidere bl.a. ingen oplysninger om, hvorledes de lokaler, som påtænkes anvendt til erhverv, påtænkes indrettet og anvendt.

Som sagen er oplyst i klagerens anmodning om bindende svar, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren har rådighed over hele ejendommen, dvs. også den ideelle ejerandel af ejendommen, som det er planlagt, at selskabet skal eje. Klageren skal derfor beskattes af fri bolig af selskabets ejerandel opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Det er, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, uden betydning for opgørelsen af den skattepligtige værdi, om klageren er ansat i selskabet eller ej.