Kendelse af 16-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2021

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 5. november 2009 drevet [virksomhed1] v/[person1] med cvr nr. [...1]. Det fremgår, at virksomheden var registreret under branchekode 494200 - flytteforretninger og under 494100 - Vejgodstransport som bibranche. Virksomheden ophørte den 30. september 2010.

Selskabet [virksomhed2] ApS med cvr-nr. [...2] blev stiftet den 29. juni 2010 af (PKD). Selskabets formål var ifølge det Centrale Virksomhedsregister (www.cvr.dk) at drive transport og flytteforretning og var registreret under branchekode 494200 - flytteforretninger.

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at klageren i perioder fra den 19. november 2010 og frem til den 23. oktober 2012 var registreret som medlem af selskabets direktion. Klageren var ikke anpartshaver i selskabet. Den 11. januar 2013 anmodede Erhvervsstyrelsen om opløsning af selskabet efter selskabslovens § 225. Selskabet blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af den 7. februar 2013.

Det fremgår, at klageren i perioder tillige har været ansat i selskabet. Af klagerens personlige skatteoplysninger for 2010 og 2011 fremgår følgende vedrørende klagerens lønindkomst:

Den 2. marts 2012 modtog SKAT en henvendelse fra statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK).

Af henvendelsen fremgår, at der i 2010-2011 var foretaget kontante hævninger på i alt 1.318.000 kr. fra [virksomhed2] ApS´ bankkonto med kontonummer [...50]. I samme periode var der foretaget kontantindsætninger på klagerens private bankkonto med kontonummer [...57] i [finans1], ofte dagen efter, at der var hævet penge på selskabets erhvervskonto.

SKAT har på baggrund af SØKs oplysninger opgjort indsætningerne på klagerens private konto i [finans1] med kontonummer [...57] til henholdsvis 192.645 kr. og 390.300 kr. i indkomstårene 2010 og 2011:

I forbindelse med SKATs behandling af sagen, har klagerens repræsentant fremlagt to regnskaber for [virksomhed2] ApS, benævnt henholdsvis ”Internt regnskab 2010/2011” og ”Eksternt regnskab 2010/2011”.

Af regnskabet benævnt ”Internt regnskab 2010/2011” fremgår, at selskabet i perioden fra den 29. juni 2010 – 30. september 2011 havde en nettoomsætning på 3.301.791 kr. og et resultat på -275.661 kr. Det fremgår, at selskabet, udover udgifter til personale på 930.432 kr., havde ”omkostninger til råvarer og hjælpematerialer” på 2.311.961 kr. Af note 2 i regnskabet fremgår, at omkostningerne primært fordelte sig på posterne ”fremmed arbejde” og ”udgift 2010” med henholdsvis 1.108.092 kr. og 1.164.176 kr.Regnskabet er ikke underskrevet af ledelse eller revisor.

Der foreligger ikke oplysninger i regnskabet om, hvorvidt selskabet ejede driftsmidler, herunder køretøjer, ligesom klageren ikke var registreret som ejer eller bruger af en bil i 2010. Den 18. november 2011 blev klageren registreret som ejer af en Renault Megane med registreringsnummer [reg.nr.1].

Af regnskabets note 3 fremgår, at der er afholdt 94.115 kr. i alt i autoomkostninger:

Af regnskabets note 4 fremgår, at der er afholdt 33.020 kr. til arbejdstøj. Desuden fremgår det, at der i regnskabsåret er betalt 579.681 kr. i ”A-indkomst” og 299.703 kr. i ”A-indkomst 2010”.

Af regnskabet benævnt ”Eksternt regnskab 2010/2011” fremgår, at selskabet har haft en ”bruttofortjeneste” på 565.124 kr. og et resultat på -275.661 kr. i perioden 29. juni 2010 – 30. september 2011.

Klagerens repræsentant har desuden fremlagt kontospecifikationer for ”[virksomhed2]” for 2010. I den fremsendte klage til Landsskatteretten har repræsentanten anført, at det er [virksomhed2] ApS, der har afholdt driftsudgifterne, og det lægges til grund, at kontospecifikationerne, hvoraf de udspecificerede driftsomkostninger fremgår, vedrører selskabet [virksomhed2] ApS.

Af konto 2080 fremgår, at der er bogført 23.065,40 kr. i udgifter til arbejdstøj. Det fremgår, at arbejdstøjet er indkøbt i perioden fra den 12. februar-22. juli 2010 og primært hos [virksomhed4] og [virksomhed5].

Som dokumentation for køb af arbejdstøj er fremlagt kvitteringer for de bogførte udgifter. Det fremgår af kvitteringerne, at der er købt fleecetrøjer, T-shirts, bukser, shorts, sko, vinterjakker, sikkerhedssko, handsker mm. Det fremgår ikke af kvitteringerne fra [virksomhed4] eller [virksomhed5], hvorvidt der er påtrykt logo på tøjet.

Af kvitteringer fra [virksomhed6] fremgår, at der er købt 10 T-shirts og 10 sweatshirts med ”farvde tryk”.

Af kvittering af 7. april 2010 fra herretøjsbutikken [virksomhed7] fremgår, at der er købt 3 par jeans, 2 par sko, to skjorter og bælte til en samlet pris på 2.600 kr.

Af konto 2070 fremgår, at der er bogført betaling af udgift på 1.882 kr. til betaling af fitnessabonnement den 17. februar 2010.

Det fremgår desuden af kontospecifikationerne, at der er afholdt en række udgifter til autodrift:

Der er ikke fremlagt dokumentation for afholdelsen af de bogførte udgifter til vægtafgift, vedligeholdelse, parkering og broafgift.

Der er fremlagt dokumentation for betaling af forsikringspræmie på 4.055 kr. ved leje af en MB Spr 316 i perioden fra den 4.- 6. januar 2010.

Af faktura af 26.01.10, udstedt af [virksomhed10] I/S til [virksomhed11], fremgår, at der er indeholdt betaling for forsikring med 4.055,00 kr. i den samlede lejepris på 14.580 ekskl. moms. Leje af bil fratrukket udgifter til forsikring udgjorde således 10.525 kr.

Af faktura af 14.02.10, udstedt af [virksomhed12] A/S til [virksomhed1] fremgår, at virksomheden har lejet en Renault 20M3 m/lift [reg.nr.2] den 14. februar 2010 til en samlet pris på 1.278,40 kr. inkl. moms.

Det fremgår, at begge fakturaer er udstedt til klagerens virksomhed, men at udgifterne er fratrukket i de fremlagte kontospecifikationer for selskabet.

Af konto 4060 fremgår, at der er bogført 12.547,72 kr. ekskl. moms i udgifter til billeje:

Af konto 4010 fremgår, at der er bogført 21.063,43 kr. i udgifter til brændstof for perioden fra den 4. januar -2. august 2010.

Som dokumentation har repræsentanten fremlagt en række benzinboner til SKAT.

Flere af bonnerne er utydelige. Af de øvrige bonner fremgår, at der primært er tanket blyfri benzin. Af en af bonnerne fremgår, at der er tanket diesel.

Der er ikke fremlagt dokumentation for klagerens eventuelle private biludgifter.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 17. august 2012. Af forslaget fremgår, at SKAT har nægtet fradrag for udgifter til arbejdstøj, fitnessabonnement og brændstof, ligesom klagerens overskud af virksomhed blev forhøjet på baggrund af de konkrete indsætninger på klagerens private konto, hvorefter den samlede forhøjelse af overskud af virksomhed blev ansat til 238.655 kr. i 2010 og 390.300 kr. i 2011:

Den 17. september 2012 oplyste klagerens repræsentant, at indsætningerne på klagerens private konto stammede fra henholdsvis gevinster ved spil og lån fra familie og venner. Der blev ikke fremlagt dokumentation herfor.

Den 12. oktober 2012 traf SKAT afgørelse og forhøjede klagerens overskud af virksomhed med 215.590 kr.i 2010 og 390.300 kr. i 2011. Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har anerkendt klagerens udgift til arbejdstøj med 23.065 kr. og nægtet fradrag for fitnessabonnement og brændstofudgifter med i alt 22.945 kr.

Klageren påklagede afgørelsen til [Skatteankenævnet] den 15. januar 2013.

I forbindelse med klagebehandlingen ved skatteankenævnet fremlagde klagerens repræsentant en række gevinstkuponer fra Onsdagslotto, Million Quick, Lotto, Joker, Odds, Bogstavjagt, Quick m.v.

Af gevinstkuponerne fremgår forhandlernummer, dato for køb af kuponerne og hvor meget, der er vundet. Klageren har desuden med håndskrift anført på hver udskrift, hvor meget han har indskudt og beregnet overskuddet på baggrund heraf.

Skatteankenævnet traf afgørelse den 21. november 2013 og ændrede SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet ændrede SKATs klassifikationen af de konkrete indsættelser til anden personlig indkomst således, at klagerens anden personlige indkomst blev forhøjet med 192.645 kr. i 2010 og med 390.300 kr. i 2011.

Skatteankenævnet nægtede, udover fradrag for brændstof og fitness abonnement med 22.945 kr., også fradrag for ”Ikke-dokumenterede udgifter til autodrift” med 18.123 kr., ligesom Skatteankenævnet ikke anerkendte det af SKAT ansatte fradrag for arbejdstøj på 23.065 kr.

Skatteankenævnet nægtede dermed fradrag for driftsomkostninger med 64.133 kr. og forhøjede klagerens overskud af virksomhed hermed i 2010:

Afgørelsen blev påklaget den 30. december 2013 til Landsskatteretten.

Klagerens repræsentant har overfor Landsskatteretten fremlagt yderligere dokumentation for indsætningerne i form af en opgørelse over sine gevinster, besøgsrapport fra kasino samt underskreven erklæring fra klagerens bror (navn 1).

Af gevinstopgørelsen fremgår klagerens løbende gevinster, ligesom den samlede fortjeneste er opgjort. Det fremgår, at der alene er medtaget spil, hvor der er opnået en fortjeneste.

Af besøgsrapport fra [virksomhed13] fremgår dato og tidspunkt for klagerens besøg på kasinoet. Det fremgår, at klageren har besøgt kasinoet 27 gange i 2010 og 14 gange i 2011.

Det fremgår af erklæringen, dateret og underskrevet den 5. december 2013, at klagerens far havde udlånt sin bil, en Ford Mondeo Station Car, til klageren i perioden fra den 5. november 2009-30. september 2010.

Ydermere har klageren fremlagt privatforbrugsberegninger for indkomstårene 2010 og 2011. Ifølge de fremlagte beregninger havde klageren et privatforbrug på 135.690 kr. i 2010 og et privatforbrug på 220.467 kr. i 2011.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har ikke godkendt fradrag for visse driftsomkostninger og på denne baggrund forhøjet overskud af virksomhed med 64.133 kr. og har desuden forhøjet klagerens anden personlige indkomst med 192.645 kr. i indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har ansat klagerens personlige indkomst til 390.300 kr. i 2011.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Efter gennemgang af sagen og alle foreliggende oplysninger konstaterer skatteankenævnet, at klager ikke har sendt de oplysninger til SKAT, som han er blevet bedt om, til brug for afklaring af hans indkomst- og formueforhold for indkomstårene 2010 og 2011.

SKAT har derfor været berettiget til at ændre de selvangivne indkomster for 2010 og 2011 i overensstemmelse med de hos SKAT foreliggende oplysninger.

Klager har ikke givet fyldestgørende oplysninger eller dokumentationer til de mange foretagne kontante indsætninger, der er sket på han bankkonto, ligesom han ikke har dokumenteret eller forklaret baggrunden for de mange kontante hævninger i selskabet [virksomhed2] ApS, hvor han var ansat som direktør.

Den af SKAT ønskede mellemregningskonto for [virksomhed2] ApS er heller ikke fremsendt til SKAT.

Ankenævnet konstaterer tillige, at der ikke er sket lønindberetning for 4 måneder i 2010 og 2011 vedrørende klagers ansættelse som direktør i selskabet [virksomhed2] ApS.

Klagers påstand om, at de mange kontantindsætninger på hans bankkonto i 2010 og 2011 skulle vedrøre indtægter fra spil og optagelse af lån er ikke dokumenteret i form af f.eks. et samlet regnskab for spillevirksomheden og i form af lånedokumenter. De sammen med klagen fremsendte gevinstboner ses ikke at have sammenhæng med kontantindsætningerne på bankkontoen.

Der henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit A.B.5.3, A.B.1.1.6, A.C.2.1.2.1, A.C.6.4, Byretsafgørelsen SKM 2012.521 og SKM 210.362 omhandlende krav til dokumentation for lån og spilleindtægter.

Klager har således ikke løftet bevisbyrden for, at kontanthævningerne på [virksomhed2] ApS's er­ hvervskonto ikke har sammenhæng med kontantindsætningerne på hans egen bankkonto.

Det er herefter skatteankenævnets opfattelse, at SKAT har været berettiget til at forhøje skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 med de udokumenterede kontantindsætninger på 192.645 kr. i 2010 og 390.300 i 2011 i henhold til statsskattelovens § 4. På grund af den manglende dokumentation er det usikkert, hvorvidt de kontante indsætninger vedrører klagers virksomhed, hvorfor beskatningen af beløbene skal ske som personlig indkomst og ikke som yderligere virksomhedsoverskud.

Vedrørende virksomhedens udgifter til autodrift i 2010 konstaterer skatteankenævnet, at klager ikke står registreret som ejer af nogen biler hverken i flyttevirksomheden eller privat. Det fremgår af klagen, at klager i 2010 og 2011 har været ejer af en Ford Mondeo, som er anvendt til privat kørsel. Ligeledes, at han har anvendt en Iveco, der blev købt som flyttebil i virksom­ heden. Der er imidlertid ikke fremsendt nogen form for dokumentation for ejerskab af disse biler.

Den fremsendte dokumentation for de fratrukne brændstofudgifter viser kun i et enkelt tilfælde, at der er købt diesel. De fleste indkøb viser køb af 95 oktan benzin. Klager har tillige ikke fremsendt den af SKAT ønskede dokumentation for sine private biludgifter.

SKAT har alene forhøjet virksomhedens indkomst med de fratrukne brændstofudgifter 21.063 kr. Det fremgår af regnskabet, at der tillige er fratrukket udgifter til vedligeholdelse, parkering og broafgifter samt forsikring. Disse udgifter er ikke dokumenteret og kan ikke anses for fradragsberettigede som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6a bl.a. også henset til, at klager ikke ses at eje nogen biler.

Vedrørende de fratrukne udgifter til arbejdstøj i 2010 på 23.065 kr. konstaterer skatteanke­ nævnet ved gennemgang af den indsendte dokumentation, at indkøbene består af tøj, som kan erstatte almindelig privat beklædning. Der er ikke tale om sådan specialbeklædning, som ikke tillige kan anvendes privat. Klagers virksomhed påfører ham ikke nogen merudgifter udover brug af normalt arbejdstøj.

Skatteankenævnet konstaterer tillige, at der er indkøbt et usædvanligt stort antal af de enkelte beklædningsdele, hvilket ikke hænger sammen med en lønudgift i virksomheden på 162.673 kr. i 2010.

SKAT har valgt at frafalde sin foretagne forhøjelse for fratrukket udgift til arbejdstøj i sin forslagsskrivelse og alene fastholdt ikke dokumenterede udgifter til Fitness på 1882 kr.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at de fratrukne udgifter til arbejdstøj helt åbenbart ikke opfylder foreliggende praksis for fradrag af sådanne udgifter som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6a. Udgifterne må på det foreliggende grundlag anses som private udgifter. Der henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.1.3.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 36 stk. 7 kan skatteankenævnet foretage afledte ændringer i forbindelse med en klage til nævnet.

På mødet med klager og dennes repræsentant den 14/11 2013 fremkom der ikke nye oplysninger eller dokumentationer, som kan begrunde, at ankenævnets forslag til afgørelse skal ændres.

Skatteankenævnet afgør at SKATs afgørelse af 12/10 2012 for 2010 ændres således:

Indkomståret 2010.

Anden personlig indkomst

SKATs forhøjelse med ikke dokumenterede kontantindsætninger

fastholdes som personlig indkomst+192.645 kr.

Vedrørende virksomhedsindkomst:

SKATs forhøjelse med ikke dokumenterede kontantindsætninger

som virksomhedsindkomst ændres til personlig indkomst-192.645 kr.

Brændstofudgifter kan ikke godkendes som driftsudgifter+21.063 kr.

Ikke dokumenterede udgifter til fitness+1.882 kr.

Ikke dokumenterede øvrige udgifter til autodrift:

Forsikring 1750 kr.

Vedligeholdelse 11.318 kr.

Parkering og broafgift 5055 kr.+18.123 kr.

Udgift til arbejdstøj godkendes ikke som en driftsudgift+23.065 kr.

I alt+64.133 kr.

SKATs forhøjelse ekskl. kontantindsætningerne-22.945 kr.

Skatteankenævnets yderligere forhøjelse ekskl. kontantindsætninger41.188kr.

i henhold til statsskattelovens § 4 og § 6a og skatteforvaltningslovens § 36 stk. 7.

Skatteankenævnet afgør at SKATs afgørelse af 12/10 2012 for2011 fastholdes således:

Indkomståret 2011.

Anden personlig indkomst:

SKATs forhøjelse med ikke dokumenterede kontantindsætninger

fastholdes med+390.300 kr.

i henhold til statsskattelovens § 4.

...”

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Klagerens opfattelse

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der skal ske nedsættelse af klagerens overskud af virksomhed med 64.133 kr. i indkomståret 2010 samt, at klagerens anden personlige indkomst skal nedsættes med 192.645 kr. i 2010 og med 390.300 kr. i indkomståret 2011.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Overskud af virksomhed for indkomståret 2010

Skatteankenævnet fastslår, at overskud af virksomhed for indkomståret 2010 skal fastsættes til kr. 64.133 på baggrund af følgende:

Brændstofudgifter, kr.21.063

Fitnessudgifter, kr. 1.882

Forsikring, kr.1.750

Vedligeholdelse, kr. 11.318

Parkering og broafgift, kr.5.055

Udgifter til arbejdstøj, kr. 23.065

I alt64.133

Vi er ikke enige med skatteankenævnet i ovenstående opgørelse.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a gives der fradrag for driftsomkostninger der i årets løb har været anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ovenstående er alle udgifter som opfylder betingelserne fastsat i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor et fradrag bør imødekommes.

Særligt vedr. bil

Skatteankenævnet stiller i deres afgørelse spørgsmål ved, at [person1] hverken står registreret som ejer af en bil i virksomheden eller privat.

[person1] har i perioden den 5. november 2009 til den 30. september 2010 blandt andet haft rådighed over følgende:

-[person1] lånte sin fader, [person2]s bil, se hertil erklæring i bilag 3.

-[person1] leasede en bil gennem [finans2].

-[finans2] er Danmarks førende udbyder af bilfinansiering. I samarbejde med forhandlere tilbyder de låne- og leasingløsninger til danske købere.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at [virksomhed2] ApS har haft rådighed over flere biler.

Endvidere bør der henses til, at der er tale om en flytteforretning, hvorfor virksomheden ikke kan udøve sine erhvervsmæssige aktiviteter uden et transportmiddel.

Særligt vedr. brændstof

Skatteankenævnet vil ikke godkende brændstofudgifter. Vi er ikke enige med skatteankenævnet heri.

Som anført i ovenstående afsnit, særligt vedr. bil, har [virksomhed2] ApS haft rådighed over flere biler. Uanset om bilerne er ejet, lejet eller lånt vil der være udgifter forbundet med deres anvendelse som knytter sig til virksomhedens drift.

Endvidere bør der henses til, at der er tale om en flytteforretning, hvorfor virksomheden ikke kan udøve sine erhvervsmæssige aktiviteter uden et transportmiddel og dermed også et forbrug af brændstof. Det er således ganske sædvanligt, at virksomheden fratrækker udgifter til brændstof. Brændstofudgifter er en sædvanlig udgift i en flytteforretning, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående mener vi, at brændstofudgifter skal godkendes med kr. 21.063 i indkomståret 2010.

Særligt vedr. fitnessudgifter

[person1] arbejder som flyttemand i [virksomhed2] ApS.

Arbejdet som flyttemand består blandt andet af at bærer tunge møbler og kasser op og ned af trapper og ind og ud af huse. Arbejdet er kropsligt krævende, og medfører et stort behov for en god fysisk form. For at undgå skade er det vigtigt, at [person1] vægttræner og dermed styrker/klargør kroppen til den fysiske hårde udfordring som flyttemænd dagligt udsættes for.

Idet [person1] bliver påført en ekstra udgift på grund af sit erhverv er det kun rimeligt at fitnessudgiften afholdes af [virksomhed2] ApS.

På baggrund af ovenstående mener vi, at fitnessudgifter skal godkendes med kr. 1.882 i indkomståret 2010.

Særligt vedr. udgifter til forsikring og vedligeholdelse

Som tidligere nævnt er virksomheden som følge af sit formål afhængig af en bil. En bilforsikring og udgifter til vedligeholdelse er derfor en naturlig udgift.

På baggrund af ovenstående mener vi, at forsikringsudgifter og udgifter til vedligeholdelse skal godkendes med samlet kr. 13.068 i indkomståret 2010.

Særligt vedr. parkering og broafgift

[virksomhed2] ApS tilbød deres assistance i hele landet. Som følge heraf, var flyttevirksomheden nødsaget til at køre over broer, hvorfor der følgelig skulle betales broafgifter. Herudover var det normalt at [virksomhed2] ApS flyttede for folk i byer, hvorfor der følgelig skulle betaltes parkeringsafgifter.

På baggrund af ovenstående mener vi, at udgifter til parkering og broafgift skal godkendes med kr.

5.055 i indkomståret 2010.

Særligt vedr. arbejdstøj

Skatteankenævnet vil ikke godkende udgifter til arbejdstøj, fordi de ikke mener, at der er tale om specialbeklædning og fordi det ikke mener, at [person1] påføres nogen merudgift. Dette er ikke korrekt. Som flyttemand er ens tøj mere udsat end normalt. Tøjet bliver dagligt beskidt og udsat for kraftig slitage. Det er derfor nødvendigt at udgift tøjet hyppigt.

På baggrund af ovenstående mener vi, at udgifter til arbejdstøj skal godkendes med kr. 23.065 i indkomståret 2010.

Afsluttende

Afsluttende kan det konkluderes, at [virksomhed2] ApSikke skal forhøjes med et overskud af virksomhed på kr. 64.133, idet virksomheden har været berettiget til at fratrække de pågældende udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten bør derfor nedsættes det, af skatteankenævnet på kr. 64.133, fastsatte overskud af virksomhed til kr. 0.

Personlig indkomst i indkomstårene 2010 og 2011

Indsætninger på bankkonto

Skatteankenævnet fastslår, at [person1]s personlige indkomst for indkomståret 2010 sættes til kr. 192.645, idet de ikke mener, at kontantindsætningerne er dokumenteret. Vi er ikke enige med skatteankenævnet heri.

På SKATs hjemmeside fremgår det, at gevinster fra Danske spil, eksempelvis tips og lotto, er skattefrie. [person1] skal derfor ikke beskattes heraf.

I indkomståret 2010 har [person1] haft gevinster for i alt kr. 695.250. [person1] har til hvert væddemål indskudt kr. 500.

Kvitteringer er vedlagt bilag 4.

Vi har udarbejdet et skema, hvoraf dato, type, kvitteringsnummer, indskud, gevinst samt fortjeneste/tab fremgår, jf. bilag 5.

Gevinsterne for indkomståret 2010 kan opgøres som følgende:

Gevinster 2010: kr. 695.250

Indskud: kr. 323.300

Overskud fra gevinster: kr. 372.250

[person1] har således i alt vundet kr. 372.250. [person1] har løbende indbetalt sine gevinster på sin private bankkonto. Idet [person1] nogle gange har fået udbetalt flere gevinster fra Danske Spil på samme dag eller med få dages mellemrum, har han oftest samlet en del af gevinsterne og indbetalt dem i banken på samme tid. Endvidere skal det bemærkes, at [person1] har vundet mere end han har indsat på sin bankkonto i 2010, idet en del af gevinsterne først er indbetalt på bankkontoen i indkomståret 2011.

På baggrund af ovenstående er kontantindsætningerne således dokumenteret, hvorfor vi er uforstående overfor, at skatteankenævnet vælger, at fastholde en personlig indkomst på kr. 192.645.

Privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2010 og 2011

Vi vil hurtigst muligt fremsende en privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2010 og 2011 i et supplerende indlæg.

...”

Klagerens repræsentant har fremsendt supplerende bemærkninger til Landsskatteretten den 24. februar 2014:

”...

Privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2010 og 2011

Der er i bilag 3 vedlagt en privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2010 og 2011.

Privatforbrugsopgørelsen er udarbejdet ud fra følgende:

Særligt vedrørende indkomståret 2010

Af opgørelsen fremgår det, at [person1] har et privatforbrug på kr. 135.690 i indkomståret 2010.

Et årligt privatforbrug på kr. 135.690 svarer til et månedligt privatforbrug på kr. 11.308, hvilket må anses for at være rimeligt.

[person1]s spillegevinster fra Danske spil og diverse kasinoer er medregnet i opgørelsen for indkomståret 2010, hvilket fremgår af noteforklaringen.

Ud fra privatforbrugsopgørelsen fremgår det blandt andet, at [person1] har vundet store kontante pengebeløb på blandt andet [virksomhed13]. Der findes ingen kvitteringer for de vundne beløb, men [person1] har fået [virksomhed13] til at udskive en besøgsrapport, jf. bilag 13, der dokumentere hans hyppige besøg. Besøgsrapporten viser, at [person1] alene i indkomståret 2010 har besøgt [virksomhed13] 27 gange i perioden den 23. april 2011 til den 16. september 2011.

På baggrund af det fremsendte kan det konkluderes, at [person1] har haft et fornuftigt privatforbrug i indkomståret 2010.

Særligt vedrørende indkomståret 2011

Af opgørelsen fremgår det, at [person1] har et privatforbrug på kr. 370.467 i indkomståret 2011.

Et årligt privatforbrug på kr. 220.467 svarer til et månedligt privatforbrug på kr. 18.372.

[person1]s spillegevinster fra Danske spil og diverse kasinoer er ligeledes medregnet i opgørelsen for indkomståret 2011, hvilket fremgår af noteforklaringen. Der skal igen henvises til besøgsrapporten fra [virksomhed13], jf. bilag 13. Besøgsrapporten viser, at [person1] alene i indkomståret 2011 har besøgt [virksomhed13]14 gange i perioden den 19. marts 2010 til 19. december 2010.

På baggrund af det fremsendte kan det konkluderes, at [person1] har haft et fornuftigt privatforbrug i indkomståret 2011.

Afsluttende

Ud fra den indsendte privatforbrugsopgørelse kan det konkluderes, at [person1] har et fornuftigt og rimeligt privatforbrug både i indkomståret 2010 og i indkomståret 2011, hvorfor der ikke er grundlag for at fastholde en forhøjelse af den personlige indkomst på kr. 192.645 i indkomståret 2010 og en forhøjelse af den personlige indkomst på kr. 390.300 i indkomståret 2011.

...”

Klageren oplyste under kontormødet i Skatteankestyrelsen den 6. juni 2019, at han altid havde spillet for kontante midler samt, at han indimellem havde haft tab, men at han ikke havde holdt regnskab med disse. Klageren forklarede, at man ikke modtager en tabskvittering på samme måde, som man modtager en gevinstkvittering, og man derfor ikke har dokumentation for sine tab. Klageren vidste ikke, hvor meget han havde tabt, men han var sikker på, at han havde vundet mere, end han havde tabt.

For så vidt angår de tidligere anførte lån forud for klagesagen, ønskede repræsentanten at få lejlighed til at vende tilbage herom med henblik på at undersøge, om anbringendet herom skulle medtages også i klagesagen. Repræsentanten er ikke vendt tilbage herom.

Vedrørende de manglende lønindberetninger, oplyste klageren, at han ikke havde fået løn hver måned men kun, når der havde været penge til det i virksomheden.

For så vidt angik kontanthævningerne fra selskabets konto var disse gået til betaling af underleverandører. Klageren havde ikke længere kontakt til eller oplysninger om underleverandørerne, da selskabet var gået konkurs, og fordi de påklagede år lå så langt tilbage i tiden.

Vedrørende udgifter til bil oplyste klageren, at han ikke længere havde den relevante dokumentation. Repræsentanten tilføjede, at SKAT burde have givet et skønsmæssigt ansat fradrag for driftsomkostninger, når virksomheden har afholdt udgifter, og bemærkede, at virksomhedens aktivitetsniveau på tidspunktet understøttede, at der havde været driftsomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden dels, at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift og for, at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, (nuværende § 74, stk. 1).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Spillegevinster opnået ved spil medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra f. Undtaget herfra er gevinster, der fremgår af spilafgiftsloven § 1, stk. 3. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, hvilket kan udledes af SKM2010.131.ØLR. Det fremgår af retspraksis, at der kan stilles krav om et regnskab for spil, hvor både tabsgivende og gevinstgivende spil skal indgå, jf. SKM2010.131.ØLR og SKM2014.134.BR.

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 215.590 kr. for indkomståret 2010 (192.645+22.945 kr.) med henvisning til konkrete indsætninger på klagerens private konto på 192.645 kr. og nægtelse af fradrag for brændstof og fitness abonnement med 22.945 kr. i indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har anset indsætningerne på klagerens konto på 192.645 kr. i indkomståret 2010 for personlig indkomst. Skatteankenævnet har ligesom SKAT nægtet fradrag for brændstof og fitness abonnement med i alt 22.945 kr. og yderligere nægtet fradrag for autodrift med 18.123 kr. og for arbejdstøj med 23.065, og har dermed nægtet fradrag i alt 64.133 kr. i 2010 og har forhøjet klagerens overskud af virksomhed hermed.

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 390.300 kr. for indkomståret 2011 på baggrund af indsætninger på klagerens private konto. Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningerne på klagerens konto stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Retten finder, at indsætningerne på klagerens private konto, foretaget i perioden frem til ophør af klagerens virksomhed den 30. september 2010 på i alt 156.645 kr., er tilgået klageren i forbindelse med drift af klagerens virksomhed, og derfor er at anse som skattepligtigt omsætning i klagerens virksomhed.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømme, så det er muligt at konstatere, hvem pengene stammer fra, ligesom indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, så klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

Det forhold, at klageren har anført, at indsætningerne stammer fra spilgevinster, ændrer ikke på ovenstående. Der er lagt vægt på, at det ikke af de fremlagte præmiekvitteringer fremgår, hvem der var modtager af gevinsten, ligesom der i det fremlagte spilleregnskab kun er medtaget gevinster, hvorimod klagerens tab på spil ikke er opgjort. Det faktiske nettooverskud er derfor ukendt. Desuden er der ikke overensstemmelse mellem datoer, beløb på gevinstkvitteringerne og de kontante indsætninger på klagerens konto.

Det forhold, at klageren ved fremlæggelse af besøgsrapport fra kasino har dokumenteret sine besøg, kan ikke udgøre dokumentation for klagerens nettooverskud ved spil. Retten finder det således ikke godtgjort, at hverken kontante indbetalinger på klagerens konto i 2010 eller i 2011 stammer fra gevinster ved spil.

For så vidt angår de øvrige indsætninger på klagerens konto på 36.000 kr. i perioden fra den 1. oktober 2010 – 31. december 2010 og på 390.300 kr. i 2011, er indsætningerne foretaget efter, at klagerens virksomhed er ophørt den 30. september 2010 og skal derfor ikke skattemæssigt klassificeres som omsætning i klagerens virksomhed.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren har fået udbetalt henholdsvis 58.220 kr. og 200.367 kr.kr. i A-indkomst i 2010 og 2011 fra selskabet. Af selskabets interne regnskab for 2010/2011 fremgår, at der er afholdt udgifter til personale, herunder i form af udbetaling af A-indkomst på 579.681 kr. og yderligere 299.703 kr. i ”A-indkomst 2010”. Retten finder derfor, at der i regnskabet har været plads til, at virksomheden kan have udbetalt yderligere løn til klageren i form af indsætningerne på klagerens private konto. Retten bemærker, at det af det Centrale Virksomhedsregisterfremgår, at selskabet havde 2-4 medarbejdere i 1. kvartal 2011 og 1 medarbejder i 2. kvartal 2011.

Da indbetalingerne imidlertid hverken ifølge posteringstekster eller transaktionsspor kan spores til selskabet som udbetaling af løn til klageren, finder retten, at indsætningerne skattemæssigt skal kvalificeres som anden personlig indkomst.

Det forhold, at klagerens husstands privatforbrug, ifølge den af klagerens repræsentants fremlagte privatforbrugsberegning er lavt, har ikke betydning for ansættelsen af klagerens personlige indkomst, da forhøjelsen beror på konkrete indsætninger på klagerens private konto.

Landsskatteretten tilslutter sig dermed SKATs opgørelse af indsætninger, men ændrer den skattemæssige kvalificering af forhøjelsen således, at 156.645 kr. klassificeres som omsætning i klagerens i indkomståret 2010, og indsætningerne på 36.000 kr. og 390.300 kr. klassificeres som anden personlig indkomst i 2010 og 2011.

SKAT har anerkendt fradrag for udgift til arbejdstøj på 23.065 kr. for indkomståret 2010 og har nægtet fradrag for fitness abonnement og brændstofudgifter med 22.945 kr.

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for følgende driftsomkostninger i 2010:

Brændstofudgifter kan ikke godkendes som driftsudgifter+21.063 kr.

Ikke dokumenterede udgifter til fitness+ 1.882 kr.

22.945 kr.

Ikke dokumenterede øvrige udgifter til autodrift:

Forsikring 1.750 kr.

Vedligeholdelse 11.318 kr.

Parkering og broafgift 5.055 kr.+18.123 kr.

Udgift til arbejdstøj godkendes ikke som en driftsudgift+23.065 kr.

I alt+64.133 kr.

Det fremgår, at Skatteankenævnet, udover udgifter til fitness og brændstof, som SKAT har nægtet fradrag for, også har nægtet fradrag for ”Ikke-dokumenterede udgifter til autodrift” med 18.123 kr. og for arbejdstøj med 23.065 kr.

Det fremgår af kontospecifikationerne for [virksomhed2] ApS, at det er selskabet, der har afholdt de anførte driftsomkostninger.

Retten finder derfor, at klageren ikke har ret til fradrag for driftsomkostninger. Da det er selskabet, der har afholdt udgifterne, er det selskabet, der har ret til fradrag for driftsomkostninger, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Retten bemærker desuden, at klageren har været lønmodtager i selskabet og dermed ikke kan opnå fradrag for udgifter, der af afholdt af hans arbejdsgiver.

Retten kan på denne baggrund tilslutte sig Skatteankenævnets opgørelse af driftsomkostninger, som ikke berettiger til fradrag for klageren, hvorefter klageren nægtes fradrag med yderligere 41.188 kr. (18.123 kr. + 23.065 kr.) i forhold til SKATs afgørelse.

Landsskatteretten beregner på denne baggrund forhøjelse af overskud af virksomhed og anden personlig indkomst for 2010 og 2011 således:

Landsskatteretten ændrer således Skatteankenævnets ansættelse af overskud af virksomhed til 220.778 kr. i 2010, ligesom klagerens anden personlige indkomst forhøjes med 36.000 kr. i 2010.

Landsskatteretten stadfæster desuden Skatteankenævnets ansættelse af klagerens personlige indkomst på 390.300 kr. i 2011