Kendelse af 09-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Københavns Byret den 20. november 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Faktiske oplysninger

Klageren har bopæl i Hong Kong og har ikke siden 1996 haft bopæl i Danmark.

Klageren har erhvervet en ejendom beliggende [adresse1], [by1], den 15. januar 2004. Ejendommen udlejes til klagerens forældre.

Klagerens advokat har i den anledning indhentet en udtalelse hos [virksomhed1]. Af udtalelsen af 7. februar 2003, fremgår bl.a.:

”...

Som aftalt sender vi en beskrivelse af de skatte- og gaveafgiftsmæssige konsekvenser af

[person1]s køb af et helårshus her i landet og hans udlejning af huset til sine forældre

[person2] og [person3].

1. Baggrundsoplysninger

...

[person2] og [person3] (herefter [person2] og [person3]) underskrev den 10. oktober 2002 aftale om køb af ejendommen [adresse1] af [virksomhed2] for kr. 2.850.000.

[person2] og [person3]’s søn [person1] ([person1]), som i en årrække har boet i Hongkong og bor sammen med sin familie og arbejder i Singapore, ønsker at indtræde i købsaftalen på uændrede vilkår og erhverve ejendommen i stedet for sine forældre. En del af købesummen vil blive finansieret via et realkreditlån.

[person1] vil, efter at Højesteret har tilkendegivet, at udlejer er skattepligtige af forskellen mellem den aftalte leje og den objektive markedsleje (TfS 2002,967), udleje huset til sine forældre til markedslejen.

[person4] fra [virksomhed3] i [by1] har anslået den objektive markedsleje til kr. 1.300 pr. m² om året eksklusiv forbrug eller i alt kr. 178.100 p.a. (137 m² x kr. 1.300).

[person1] ønsker at kompensere forældrenes husleje i form af gaver svarende til den årlige leje, således at lejeforholdet bliver udgiftsneutralt for [person2] og [person3]. Vi har lagt til grund, at [person2] og [person3] selv betaler for deres forbrug af el, vand, varme og lignende forbrugsudgifter.

Vi har også lagt til grund, at [person1] kan anses for skattemæssigt hjemmehørende i Singapore i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Singapore. Dette støttes af, at [person1] og familien bor fast i Singapore, hvor [person1] også arbejder.

2. [person1]s skattemæssige status til Danmark

2.1. Fuldt skattepligtig til Danmark?

[person1] bliver ikke fuldt skattepligtig til Danmark, hvis han køber ejendommen [adresse1].

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. l, jf. § 7, stk. 1.

§ 7, stk. 1 fastslår nemlig, at den, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, først bliver fuldt skattepligtig til Danmark, når personen tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold på mere end tre måneder eller samlede ophold på 180 dage eller mere inden for en tolvmåneders periode som udgangspunkt ikke for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Det vil sige, at ophold, der overskrider disse grænser; fører til fuld skattepligt.

Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at den fulde skattepligt til Danmark vil indtræde, hvis [person1] opholder sig her i landet af andre grunde end ferie eller lignende. Den fulde skattepligt vil således indtræde, hvis [person1] f.eks. arbejder her i landet eller deltager i bestyrelsesmøder eller kurser.

2.2. Begrænset skattepligtig til Danmark

[person1] bliver derimod begrænset skattepligtig til Danmark af fast ejendom beliggende her i landet og indtægter ved ejendomsudlejning, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e), ligesom Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Singapore kan beskatte indkomst, der stammer fra en fast ejendom her i landet.

2.2.1. Den objektive markedsleje

Højesteret har fastslået (TfS 2002,967), at udlejer af en fast ejendom er skattepligtig af forskellen mellem den aftalte leje og markedslejen, hvis der sker udlejning til slægtninge eller andre nærtstående personer, og forskellen ikke er ubetydelig.

Udlejer bestred hverken for Højesteret eller landsretten (1. instans) den af skatteankenævnet ansatte objektive markedsværdi (kr. 4.500 pr. måned), og det fremgår ikke - sådan som TfS 2002,967 er gengivet - hvordan ligningsmyndighederne/skatteankenævnet er kommet frem til markedslejen (den aftalte leje mellem parter med modsatrettede interesser).

Vi har undersøgt og konstateret, at [by1] har tilsluttet sig anvendelsen af Boligreguleringsloven. Man kan således gøre det argument gældende, at beskatningsgrundlaget burde være den leje, som huslejenævnet ville fastsætte det lejedes værdi til efter reglerne i den midlertidige boligreguleringslov, og ikke den aftalte markedsleje, som lejer ville kunne kræve nedsat. Vi har dog i andre sammenhænge konstateret, at skattemyndighederne ikke uden videre accepterer en pris fastsat lavere (andelsboligsalg). Hvis man går den vej, må man derfor regne med at skulle argumentere og brug tid på en skattesag.

Udlejer ([person1]) må regne med at skulle beskattes af en fiktiv lejeindtægt, uanset [person1] gør gældende, at [person1]’s “vederlagsfri” udlejning til sine forældre skal betragtes som en gave. Det fremgår således af Højesterets præmisser, at der skal ske beskatning af udlejer, hvis udlejer har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning/anden nærtstående person vederlagsfrit (helt eller delvist).

Det skal i samme forbindelse nævnes, at udlejer under sagen på intet tidspunkt gjorde det anbringende gældende, at der skulle ske beskatning efter gaveafgiftsreglerne af forskellen mellem den aftalte leje og markedslejen.

2.2.2. Indtægt ved ejendomsudlejning

[person1] bliver begrænset skattepligtig til Danmark af indtægter ved udlejning af ejendommen til sine forældre, og overskud ved udlejning skal medtages på selvangivelsen (for begrænset skattepligtige).

Udlejningsresultatet kan gøres op efter den regnskabsmæssige metode (ligningslovens § 15P, stk. 3) eller bundfradragsmetoden (ligningslovens § 15P, stk. 2).

2.2.2.a. Regnskabsmæssig metode

Efter den regnskabsmæssige metode kan de faktiske udgifter, som f.eks. ejendomsskatter, forsikringer, udgifter til medlemskab af grundejerforeninger m.v., trækkes fra ved indkomstopgørelsen, dog højst med et beløb svarende til den samlede lejeindtægt.

Overskuddet (før renter) beskattes som personlig indkomst, når ejendommen har været udlejet hele året. Der skal ikke betales AM- og SP-bidrag (9 %) af overskuddet.

2.2.2.b. Bundfradragsmetoden

Efter bundfradragsmetoden kan [person1] trække et beløb svarende til 1 1/3 % af den offentlige ejendomsværdi fra i lejeindtægten, dog mindst kr. 24.000.

Hvis den offentlige ejendomsværdi er kr. 2.850.000, udgør bundfradraget med andre ord kr. 38.000 (kr. 2.850.000 x 1 1/3 %).

Overskud (før renter) beskattes som personlig indkomst når huset har været udlejet hele året. Der skal ikke betales AM- og SP-bidrag.

2.2.3. Fradrag for renteudgifter vedrørende ejendommen

Der gælder særlige regler for begrænset skattepligtiges muligheder for at trække udgifter fra ved indkomstopgørelsen, da kun udgifter, der vedrører den skattepligtige indkomst, kan trækkes fra.

Renteudgifter til kreditforeningslån (prioritetsrenter) kan trækkes fra på selvangivelsen (for begrænset skattepligtige), da [person1] er begrænset skattepligtig til Danmark af den faste ejendom beliggende her i landet.

Renteudgifterne vil reducere skatten af det beregnede udlejningsoverskud. Skatteværdi af rentefradraget er ca. 32 %.

2.2.4. Ejendomsværdiskat

[person1] skal ikke betale ejendomsværdiskat, hvis han vælger at opgøre udlejningsresultatet efter den regnskabsmæssige metode, mens han skal betale ejendomsværdiskat, hvis han anvender bundfradragsmetoden, uanset ejendommen ikke har tjent som bolig for [person1] eller hans husstand.

I den forbindelse falder [person2] og [person3] uden for husstandsbegrebet.

2.2.5. Estimeret beregning af den danske skat

Vi har foretaget to skatteberegninger, hvor vi har estimeret den danske skat af overskud ved udlejning for et helt år (2003). Overskuddet beskattes som personlig indkomst.

Ved beregningen har vi forudsat, at de faktiske udgifter er kr. 30.000, og at ejendomsværdiskatten er kr. 28.500. Herudover har vi lagt til grund, at halvdelen af købesummen er finansieret via et realkreditlån. De fradragsberettigede prioritetsrenter er derfor anslået til kr. 71.250 (5 % x halvdelen af købesummen, kr. 1.425.000).

Ved skatteberegningen har [person1] ikke noget personfradrag, jf. personskattelovens § 10, stk. 5.

Det vil ikke være fordelagtigt for [person1] at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen, da prioritetsrenterne er for beskedne.

Ved skatteberegningen har [person1] ikke noget personfradrag, jf. personskattelovens 10, stk. 5.

3. Gaveafgift

Efter reglerne i bo- og gaveafgiftsloven skal der betales gaveafgift, hvis [person1] giver sine forældre gaver, og den samlede værdi til hver af forældrene overstiger bundgrænsen for, hvornår der skal beregnes gaveafgift. Det gælder uanset, at gavegiver ([person1]) er bosat i Singapore, idet der efter bo- og gaveafgiftsloven skal betales gaveafgift, hvis gavegiver/-modtager har hjemting her i landet.

Da gavemodtager ([person2] og [person3]) efter retsplejelovens regler (§ 235) skal sagsøges ved en domstol her i landet, har de hjemting her, og der skal derfor betales gaveafgift. Det gælder uanset, at gavegiver ([person1]) har hjemting i udlandet.

For indkomståret 2003 kan [person1] give hver af sine forældre en afgiftsfri gave på kr. 49.900.

Der skal betales en afgift på 15 % i det omfang, gavernes værdi i et kalenderår overstiger grundbeløbet på kr. 49.900.

Uanset om [person1] er gift eller ej, kan [person1]’s ægtefælle/samlever ikke give [person2] og [person3] en afgiftsfri gave. Hvis [person1]’s ægtefælle/samlever giver [person1]’s forældre en gave, skal gaven beskattes som personlig indkomst hos [person2] og [person3].

3.1. Afgiftsgrundlag og -beregning

Hvis [person1] giver hver af sine forældre en pengegave, som overstiger bundfradraget (2003) på kr. 49.900, skal der betales en gaveafgift på 15 %.

[person1] bør give hver af sine forældre en pengegave, som mindst svarer til indkomstårets bundfradrag, da et uudnyttet bundfradrag ikke kan overføres til den anden gavemodtager eller føres frem til efterfølgende indkomstår. Ved at give en gave til hver af sine forældre, som svarer til bundfradraget, opnås der fuld udnyttelse af det dobbelte bundfradrag.

Hvis [person1] f.eks. giver hver af sine forældre kr. 89.050, som svarer til halvdelen af kalenderårets samlede husleje (kr. 178.100), udgør afgiftsgrundlaget kr. 39.150 for hver af forældrene (kr. 89.050 - kr. 49.900). Den del af gaven, der overstiger bundgrænsen på kr. 49.900, er belagt med en afgift på 15 %. Der skal med andre ord betales en afgift på kr. 5.872,50, hvis [person1] giver hver af sine forældre kr. 89.050. Den samlede afgift beløber sig dermed til kr. 11.745 (2 x kr. 5.872,50) i 2003.

3.2. Gaveanmeldelse og betaling af gaveafgift

Afgiftspligtige gaver skal anmeldes på en særlig blanket (07.018) og indsendes til Told & Skat [by2], [adresse2], [by2] Vi vedlægger en blanket.

Gaveafgiften skal indbetales til Told & Skat [by2] sammen med indsendelse af anmeldelsen af gaven. Blanketten skal være indsendt af enten gavegiver eller gavemodtager senest den 1. maj i det følgende år med oplysning om den afgiftspligtige værdi.

Gavens værdi fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse. Hvis Told & Skat [by2] vil anfægte den afgiftspligtige værdi, skal det ske inden tre måneder efter, at Told & Skat [by2] har modtaget blanketten. Da der er tale om en pengegave, vil skattemyndighederne næppe anfægte værdiansættelsen.

Gaveafgiften påhviler gavemodtageren ([person2] og [person3]), men gavegiveren ([person1]) hæfter solidarisk med [person2] og [person3] for afgiftsbetalingen. Hvis [person1] betaler gaveafgiften på kr. 11.745, skal der ikke betales gaveafgift af gaveafgiften.

4. Selvangivelse

Da [person1] bliver begrænset skattepligtig til Danmark, når han erhverver huset her i landet, er han forpligtet til at indgive en selvangivelse (for begrænset skattepligtige) til skattemyndighederne.

Vi er gerne [person1] behjælpelig med at udarbejde selvangivelsen og redegøre for de nærmere omstændigheder omkring udlejningen til [person1]’s forældre.

Vi er også gerne behjælpelige med at få gaven anmeldt over for Told & Skat [by2].

...”.

Den 12. marts 2004 udtalte [virksomhed1]:

”...

Beskatning af [person1]

Det er vores anbefaling, at den aftalte markedsleje på kr. 15.000 pr. måned fremgår af lejekontrakten. Det er den objektive markedsleje, som [person1] skal beskattes af ifølge Højesterets afgørelse i TfS 2002, 967H, og den er af [virksomhed3] vurderet til at være ca. kr. 15.000 om måneden, da det reducerer risikoen for skattediskussionen med myndighederne. Se i øvrigt nærmere i det følgende.

Dertil kommer, at vi mener, at det er muligt yderligere at reducere [person1]’s danske skat vedrørende udlejningen til forældrene. Dette er en mulighed, såfremt [person1] giver sine forældre livsvarig fribolig ifølge bestemmelsen i ligningslovens § 12, stk. 1 og 4, som giver adgang til at fratrække løbende ydelser i form af en fribolig. Fradrag for løbende ydelser i form af en fribolig er nærmere beskrevet i cirkulære 72/1996, afsnit 19.3. Vi har på grundlag af oplysningerne i afsnit 2.2.5 i vores brev af 7. februar 2003 beregnet skatten til ca. kr. 5.000.

Her fremgår det, at det fradragsberettigede beløb svarer til ejendomsværdiskatten (tidligere lejeværdien af egen bolig). Den løbende ydelse er et ligningsmæssigt fradrag, og skatteværdien udgør derfor 32 % for [person1]’s vedkommende som begrænset skattepligtig. Herudover har [person1] fradragsret, ejendomsskatter og vedligeholdelse m.v. ved opgørelsen af det skattepligtige overskud. Dertil kommer fradrag for prioritetsrenter på sædvanlig vis.

Forudsætningen for at anvende § 12, stk. 1 og 4 er, at der er tale om en livsvarig fribolig. Det bør derfor fremgå af lejekontrakten, at forældrene har en livsvarig fribolig, dvs. at [person1] endeligt og bindende har givet tilsagn om at ville yde en hel/delvis fribolig, jf. ligningsvejledningen 2004-1 (Almindelig del, side 724) eventuelt formuleret som en uopsigelig aftale i forældrenes levetid. Såfremt [person1] ønsker en tidsbegrænsning, kan dette lade sig gøre i form af en opsigelsesmulighed men ikke for en periode, der er kortere end 10 år, jf. TfS 2002, 586, der vedrørte ligningslovens § 12, stk. 1-3.

Det er uden betydning for [person1]’s beskatning, om han undlader at opkræve et beløb hos sine forældre eller ej.

Beskatning af forældrene

Det er fortsat vores vurdering, at forældrene ikke er indkomstskattepligtige, men at forældrene derimod er pligtige til at betale gaveafgift efter bestemmelserne herom i boafgiftsloven, jf. ligningsvejledning 2004-1 (erhvervsdrivende, side 887). At den løbende ydelse i form af en fribolig i skattemæssig henseende må karakteriseres som en afgiftspligtig gave, understøttes af, at der er tale om en disposition mellem personer, der er omfattet af den boafgiftspligtige personkreds, og at der er tale om en ensidig forpligtelse fra [person1]’s side, som netop er karakteristisk for gavedispositionen.

Det bør derfor intetsteds i lejekontrakten fremgå, at forældrene skal præstere en modydelse i form af arbejde eller lignende, da det kan indebære, at forældrene bliver indkomstskattepligtige af værdien af den vederlagsfri boligmulighed.”

Der er mellem klageren og hans forældre indgået en ”Aftale om Fribolig”, hvilken aftale er underskrevet af klageren, [person2] og [person3] i 2004.

Af udkast til aftalen af 9. juni 2004 fremgår bl.a.:

[virksomhed1] har flere gange udtalt sig om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af lejeforholdet, sidst ved udtalelse af 23. juni 2004, hvoraf fremgår:

”Vi har haft lejlighed til at gennemgå udkast til ”Aftale om fribolig” (”aftalen” mellem på den ene side [person1] ([person1]) og på den anden side hans forældre [person2] og [person3] ([person2]).

Vores gennemgang har været begrænset til, om aftalen opfylder betingelserne for at kunne anses som værende en fribolig efter ligningslovens § 12.

Endelig bindende tilsagn om fribolig

Ifølge ligningsvejledningen 2004-1 (side 724) og cirk. nr. 72/1996 (ændret ved cirk. 17/2002) pkt. 19 og 19.3 er det en betingelse, at [person1] har givet et endeligt og bindende tilsagn om at ville yde [person2] en fribolig. Denne betingelse er efter vores opfattelse opfyldt, idet aftalen er uopsigelig fra [person1] side. Det er derfor vores vurdering, at aftalen er i overensstemmelse med vores redegørelse (af 12. marts 2004).

Eventuelt bør det overvejes, om der skal tilføjes et vilkår i kontrakten, der behandler hvad der gælder hvis [person1] falder bort før [person2], eller hvis længstlevende ikke overlever [person2]. Under alle omstændigheder er det dog væsentligt for anvendelse af friboligreglerne, at [person2] ikke kan anses som [person1]’s livsarvinger.

...

Vi regner med at høre nærmere, hvis vi skal hjælpe med at udarbejde en gaveanmeldelse (inden 1. maj 2005 for gaver ydet i 2004), eller bistå med forskudsregistreringen og senere selvangivelse for [person1]).

...”.

Klageren har ikke indsendt selvangivelser for indkomstårene 2004 – 2011.

Klageren har fået fradrag for realkreditrenter, og pålignet ejendomsværdiskat er slettet for 2004 – 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Det fremgår af den indgåede “Aftale om Fribolig”, at denne, ud fra dens udformning og indhold, må betragtes som et endeligt, uopsigeligt og bindende tilsagn om at yde fribolig til klagerens forældre. Udgiften til denne løbende ydelse kan derfor anses for omfattet af fradragsreglerne i ligningslovens § 12.

Det fremgår heraf, at udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til løbende ydelser kan f.eks. fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren.

Det fremgår imidlertid af kildeskattelovens § 2, stk. 4, om begrænset skattepligt af ejendom i Danmark, at skattepligten alene omfatter indtægter ved ejendommen, og at der kun kan fratrækkes udgifter, som vedrører disse indtægter.

Dette medfører, at klageren som begrænset skattepligtig ikke kan fratrække udgifter til løbende ydelser efter ligningslovens § 12, men at han alene kan fratrække de udgifter vedrørende ejendommen, som relaterer sig til indtægtserhvervelsen. Disse udgifter er vurderet af klageren til at udgøre 25.000 kr. årligt, ligesom der er godkendt fradrag for realkreditrenter vedrørende ejendommen.

Klageren har anført, at han har henholdt sig til rådgivning fra [virksomhed1], hvorefter lejeværdi af ejendommen blev opvejet af fradrag for løbende ydelser og renteudgifter, hvorefter der ikke ville være indtægter til beskatning. Klageren var derfor af den opfattelse, at han ikke havde nogen nettoindtægt til beskatning til Danmark, og at det derfor ikke var nødvendigt at indsende selvangivelse til Danmark.

Klageren har endvidere anført, at det er forkert, når SKAT alene lader indtægtssiden (lejeværdien) indgå i regnskabet vedrørende ejendommen, men at udgiftssiden (friboligen) ikke skal indgå i ejendomsregnskabet. Klageren mener, at friboligen er en brugsret til ejendommen, som direkte vedrører ejendommen, hvorfor der skal gives fradrag som en udgift vedrørende ejendommen.

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, at pligt til at svare indkomstskat til staten, ud over fuldt skattepligtige personer, endvidere påhviler personer, som ejer fast ejendom i Danmark eller har indtægter heraf. Skattepligten omfatter de i § 2 nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i det omfang de vedrører disse indtægter. Det fremgår af § 2, stk. 4.

For fuldt skattepligtige personer sker fradrag for løbende ydelser i henhold til ensidigt påtagne forpligtelser i den skattepligtige almindelige indkomst.

For begrænset skattepligtige personer er der kun fradragsret for løbende ydelser, såfremt ydelserne kan henføres til en indkomstkilde, der er omfattet af den begrænsede skattepligt.

På baggrund af ovenstående er det nævnets opfattelse, at den friboligaftale, som er indgået mellem klageren og hans forældre, er at sidestille med en ensidigt påtaget forpligtelse fra klagerens side.

Det fremgår af ligningslovens § 12, at fradrag for udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, altså som et ligningsmæssigt fradrag.

Det fremgår videre, at begrænset skattepligtige personer kun kan fratrække løbende ydelser, hvis ydelserne kan anses for en driftsudgift ved en indkomstkilde, der er omfattet af den begrænsede skattepligt. For klagerens vedkommende vil det derfor kræve, at ydelserne kan anses for en løbende driftsudgift for den udlejningsejendom, som er stillet til rådighed for hans forældre, i lighed med ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse, renter m.v.

Ensidigt påtagne forpligtelser, i form af fribolig til forældre, kan således ikke fratrækkes som løbende ydelse, hvis yderen er en begrænset skattepligt person, hvilket de foreliggende udtalelser i RR 1974, SM 62 og So 1968, s. 174, tillige bekræfter.

Nævnet er derfor af den opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for løbende ydelser, som klageren ensidigt har påtaget sig i form af fribolig til sine forældre. De løbende ydelser er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, men da klageren alene er begrænset skattepligtig vedrørende ejendommen, kan der kun fratrækkes udgifter, som kan henføres til udlejningsejendommen.

De løbende ydelser kan derfor ikke betragtes som driftsomkostninger vedrørende ejendommen, hvorfor de ikke kan fratrækkes i ejendommens resultatopgørelse, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 4, ligningslovens § 12 samt RR 1974, SM 62 og So 1968, s. 174.

Grov uagtsomhed

SKAT har genoptaget skatteansættelserne for 2004 - 2008 efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Indkomstårene 2009 - 2011 er genoptaget efter de almindelige bestemmelser om genoptagelse i § 26, stk. 1.

Det er klagerens opfattelse, at han ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har anført, at der ikke er nogen skat at betale, hvorfor der ikke kan foreligge unddragelse forårsaget ved grov uagtsomhed.

Klageren mener ikke, at det kan være groft uagtsomt at forlade sig på rådgivning indhentet hos revisor eller anden skatterådgiver, i dette tilfælde landets fremmeste skatterådgivningsfirma. Klageren har fulgt [virksomhed1]’ rådgivning, som klart og entydigt rådgav klageren om, at friboligen var fradragsberettiget.

Klageren har pligt til at selvangive indtægter, men det kan konstateres, at han har udeholdt åbenbare skattepligtige indtægter i form af lejeindtægt vedrørende ejendommen, [adresse1], i [by1]. Klageren har derfor forholdt SKAT oplysninger om disse indkomster, hvilket har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Klageren har anført, at han har indhentet rådgivning fra revisor ([virksomhed1]), og at han har handlet i tiltro til dennes vejledning, hvorfor der ikke kan statueres grov uagtsomhed.

Uanset om det er klageren selv, der har undladt at selvangive disse indtægter, eller det er hans rådgiver, der har tilskyndet ham til at udeholde indtægterne, så kan det konstateres, at SKAT er blevet forholdt oplysningerne og derfor ikke har kunnet foretage en korrekt og fuldstændig skatteansættelse.

Nævnet har konstateret, at klageren ikke har forholdt sig til og fulgt [virksomhed1]’ rådgivning, idet han ikke har indsendt selvangivelse som begrænset skattepligtig. Klageren har ikke opgjort ejendomsregnskab vedrørende ejendommens indtægter og udgifter og har ikke indsendt anmeldelser om gaver til forældrene eller sørget for betaling af gaveafgiften.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive for indkomstårene 2004 – 2008.

Klageren har tillige nedlagt påstand om, at der skal indrømmes fradrag for udgifter vedrørende ejendommen [adresse1], [by1].

Klageren har oplyst, at han i 2004 købte en ejendom i Danmark for at hjælpe sine forældre.

For at sikre at købet og udlejningen af ejendommen foregik skattemæssigt korrekt, indhentede han via sin advokat rådgivning fra [virksomhed1].

[virksomhed1] har bl.a. rådet klageren til at gøre friboligaftalen uopsigelig, idet han i så fald, i medfør af ligningslovens § 12, ville have fradrag for udgiften til at stille fribolig til rådighed. Som følge heraf blev friboligaftalen gjort uopsigelig.

[virksomhed1] udtalte også, at fradraget for den løbende ydelse og renteudgifterne til prioritetslånet ville opveje lejeværdien, og som følge heraf ville klagerens nettoindkomst i Danmark være omtrent nul eller negativ.

Som følge af den modtagne rådgivning var det klart for klageren, at han ikke havde nogen skattepligtig nettoindkomst i Danmark. Dette svarede til den økonomiske realitet, da klageren kun har haft udgifter vedrørende ejendommen.

Af denne grund har klageren ikke løbende indgivet selvangivelser til Danmark, fordi han som følge af den indhentede rådgivning var af den overbevisning, at der ikke var nogen skat at betale i Danmark.

Skatteretlig vurdering

Skatteforhøjelse for indkomståret 2004 til 2008:

Uanset fristerne i den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er derfor et krav, at klageren som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive i Danmark for indkomståret 2004 til 2008, førend SKAT har hjemmel til at forhøje hans skattepligtige indkomst i Danmark i perioden. Klageren har ikke handlet groft uagtsomt.

Eftersom der efter klagerens opfattelse ikke var eller er nogen skat at betale i indkomstårene 2004 - 2008, kan der ikke foreligge unddragelse forårsaget ved grov uagtsomhed.

De danske regler om selvangivelsespligt pålægger skatteydere at selvangive korrekt til skattemyndighederne. Reglerne er et udtryk for, at man som skatteborger skal opføre sig fornuftigt og ansvarligt.

Samtidig er det et faktum, at skattelovgivningen er kompliceret, og kompleksiteten gør, at fejl vil forekomme. Der vil altid være skatteydere, der selvangiver forkert. Ifølge SKATs egen undersøgelse viser det sig, at cirka 40 procent af Danmarks befolkning har fejl i selvangivelsen.

Lovgiver har balanceret disse to modstridende forhold ved i skattekontrollovens § 13 at fastslå, at skatteydere kun skal straffes for fejl i selvangivelsen, hvis fejlen skyldes grov uagtsomhed. Der skal være noget væsentligt at bebrejde skatteyderen i form af et groft brud på adfærdsnormen om at opføre sig ordentligt. Skatteyderen skal have opført sig i klar strid med, hvad man med rimelighed kan forlange af en god samfundsborger. Hvis der er noget væsentligt at bebrejde skatteyderen, sanktioneres overtrædelsen af adfærdsnormen med straf.

Grov uagtsomhed forudsætter en kvalificeret afvigelse fra den gældende adfærdsnorm. En mindre afvigelse fra adfærdsnormen henhører under betegnelsen simpel uagtsomhed, som er straffri.

Såfremt en skatteyder handler groft uagtsomt, og derfor er hjemfalden til straf, er det ikke fundet rimeligt, at skatteyderen skal kunne dække sig bag den almindelige forældelsesregel på 3 år. Den 3-årige forældelse gælder derfor ikke i tilfælde, hvor skatteyderen kan idømmes straf efter skattekontrollovens § 13.

Kriterierne for vurdering af grov uagtsomhed i skattekontrollovens § 13 og i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er sammenfaldende. For at kunne genoptage ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal der være begået en strafbar handling efter skattekontrollovens § 13.

Indskrænkningen af strafbarheden og genoptagelsesadgangen til de grove tilfælde indebærer, at almindelige fejl, der forekommer som følge af fejltagelser, misforståelser, forglemmelser og lignende, ikke straffes, og den almindelige 3-årige forældelse opretholdes for sådanne almindelige fejl.

For at sikre at købet og udlejningen af ejendommen foregik skattemæssigt korrekt, indhentede klageren rådgivning fra [virksomhed1]. Han ønskede, at alt skulle foregå ordentligt og efter loven.

[virksomhed1] har bl.a. rådet klageren til at gøre fribolig-aftalen uopsigelig, idet han i så fald, i medfør af ligningslovens § 12, ville have fradrag for udgiften til at stille fribolig til rådighed. Som følge heraf blev friboligaftalen gjort uopsigelig.

Desuden blev klageren hvert år opkrævet ejendomsværdiskat via betalingsservice, som han betalte. Idet klageren udlejede sin bolig, skulle han ikke opkræves denne ejendomsværdiskat, og SKAT har derfor modtaget ejendomsværdiskat fra ham med urette. Klageren betalte ejendomsværdiskat med ca. Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 om ordinær skatteansættelse kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningen bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, herunder udleje af urørligt gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom.

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der ikke er omfattet af § 1, for så vidt de pågældende personer ejer fast ejendom her i landet.

Af kildeskattelovens § 2, stk. 4, fremgår, at skattepligten i medfør af bl.a. stk. 1, nr. 5, omfatter de dér nævnte indtægter, og at udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter.

Landsskatteretten finder, at klageren som begrænset skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, ikke er berettiget til at anvende de i § 12 i ligningsloven nævnte regler om løbende ydelse. Der henvises til SO 1968, s. 174, og RR 1974, SM 62. Retten finder herefter, at klagerens indkomst skal opgøres som en nettoindkomst, således at klageren i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, er skattepligtig af den objektive markedsleje i forbindelse med udleje af sin faste ejendom til sine forældre, der er fastsat til 15.000 kr. pr. måned, samt er berettiget til fradrag for driftsomkostninger. SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens driftsudgifter til 25.000 kr. pr. år, hvilket beløb ikke er anfægtet af klageren.

Vedrørende klagerens tilregnelse finder retten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten har lagt vægt på, at klageren burde have indgivet selvangivelse som begrænset skattepligtig i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom i Danmark, hvilket tillige er forudsat i den rådgivning, der er indhentet ved [virksomhed1]. Ved at undlade at indgive selvangivelse har klageren bevirket, at skattemyndighederne ikke har fået kendskab til, at han har udlejet fast ejendom. Det forhold, at det er klagerens opfattelse, at han ikke har unddraget nogen skattebetaling kan ikke føre til et andet resultat.

Da klageren har handlet mindst groft uagtsomt i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er de almindelige frister i medfør af skatteforvaltningslovens § 26 suspenderet, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for indkomstårene 2004-2011 inkl.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.