Kendelse af 06-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-04-2019

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Fuld skattepligt

Ifølge CPR er klageren udrejst fra Danmark til Frankrig den 31. december 2003 og indrejst i Danmark igen den 1. september 2010.

Der foreligger ikke dokumentation for klagerens ophold i udlandet i perioden 2004-2010.

Klageren har oplyst i klagen til skatteankenævnet, at han i perioden har opholdt sig som turist i bl.a. Belgien, Brasilien, Danmark, England, Frankrig (hvor han i en kort periode havde postadresse), Holland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Portugal, Schweiz, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.

Klageren var i perioden 1. december 1993 – 31. december 2003 registreret med adresse på [adresse1], 4. tv. Fra den 1. september 2010 var klageren registreret på adressen [adresse2], 2. tv.

Klageren var i perioden 11. oktober 1999 – 20. juni 2006 gift med sin tidligere ægtefælle. De blev skilt den 20. juni 2006. Klagerens tidligere ægtefælle har i perioden 18. oktober 1999 – 10. juli 2006 været registreret på adressen [adresse1], 4. tv.

Klageren har en søn, født 26. april 1980. Sønnen har ifølge CPR haft adresse på [by1] indtil marts 2007, hvorefter han i perioden 1. marts 2007 – 1. august 2008 har været registreret på adressen [adresse1], 4. tv.

Ejendommen [adresse1], 4. tv., er pr. 1. oktober 2004 overgået til klagerens tidligere ægtefælle ved transport af andelsbeviset.

Klageren har oplyst til SKAT, at selskabet [virksomhed1] Inc. købte andelsboligen [adresse1], 4. tv., af klagerens tidligere ægtefælle den 18. maj 2006, og at [virksomhed1] Inc. stillede ejendommen til rådighed for selskabets gæster samt ansatte i [virksomhed1] Inc., når de var i Danmark.

Administratorerne af andelsboligforeningen [adresse1] har oplyst, at ejendommen fra den 1. januar 2001 til den 31. december 2009 var ejet af [virksomhed1] Inc., som står som en person/personlig virksomhed.

Der er fremlagt et dokument, hvoraf fremgår teksten:

”[virksomhed1] Inc. [ulæseligt]

[adresse3]

[...]

Seychelles”

Dokumentet er stemplet af [virksomhed2] og påført datoen 18.5.2006 med kuglepen.

Det fremgår af domænetjek på [...] webhotel, at domænenavnet [...com] er registreret til [virksomhed1] Inc., under navnet [person1] og med adressen [adresse1].

Det fremgår af screenshot af klagerens profil på [...], at klageren var ejer af [virksomhed3] i perioden 2007-2011.

[virksomhed3] S.M.B.A. blev stiftet den 1. juni 2008, hvor [person2] indtrådte som direktør. Den 20. august 2008 udtrådte [person2], og klageren indtrådte som direktør.

Klageren har oplyst, at han ikke er ejer af [virksomhed3] S.M.B.A., men at galleriet var ejet af [virksomhed1] Inc., som drev galleriet via selskabets afdeling i [UK]. Klageren var efter det oplyste direktør for galleriet og blev stillet til rådighed af [virksomhed1] Inc. [UK].

Klageren har i brev til SKAT af 27. februar 2012 oplyst, at han i perioden 2008-2010 har forsøgt at få [virksomhed3] S.M.B.A. til at blive til en forretning.

Det fremgår endvidere af klagerens profil på [...], at han var General Manager for [virksomhed4] Ltd. i perioden 1990-2008.

Klageren har i perioden 30. juli 2004 – 20. december 2007 været registreret som bruger af en BMW T 1150 RT og har i perioden 27. marts 2007 – 7. august 2008 været registreret som ejer af en Range Rover 4,6 HSE.

Beskatning af yderligere løn

Følgende fremgår af SKATs afgørelse vedrørende den skønsmæssige ansættelse:

”Vi har gennemgået din skatteansættelse for 2008-2010 og har opgjort dit privatforbrug til

Vi har tidligere 24.3.2011 anmodet om oplysninger om formue ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt størrelsen og arten af ændringer i formue i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, som evt. ikke fremgår af de tidligere vedlagte opgørelser for 2008, 2009 og 2010 (skattekontrollovens § 6B, stk. 1.)

Du har oplyst følgende:

På forespørgsel om dette kunne bekræftes, var du ikke sikker, da du var raget uklar med ”hende”

Der er ikke plads i det opgjorte privatforbrug for 2008, 2009 og 2010 til at betale de almindelige faste udgifter samt dagligdagsfornødenheder.

Du har i perioden 20.8.2008 -24.8.2010 været registreret som direktør af [virksomhed3] S.M.B.A. cvr-nr. [...1] nu under konkurs. Vi forudsætter at du samtidig har været ejer af selskabet.

Iflg. kurator er selskabets bogføring ikke blevet udleveret, selskabet har været momsregistreret, men ikke været registreret som indeholdelsespligtig arbejdsgiver.

Det har ikke været muligt for kurator at få selskabets bogføring, derfor er det heller ikke muligt at kontrollere, om momsen er opgjort korrekt.

[virksomhed3] åbnede i 2007, men allerede efter 3 måneder skete der en vandskade, der holdt galleriet lukket i 9 måneder, og galleriet genåbnede i oktober 2008.

Iflg. kurators redegørelse iht konkurslovens § 125 stk. 2 af 14.6.2011 har den tidligere direktør [person1] ikke modtaget løn, men han foretog hævninger på selskabets tidligere bankkonto, hvoraf der ikke blev indeholdt a-skat.

Du har if. kurator ikke været til at formå til at afgive oplysninger om dispositioner i regi af selskabet, herunder videregive oplysninger til identifikation af den, som skulle have bogført for dit selskab, og som også skulle have rådighed over selskabets bogføring m.v. Pga manglende bogføringsmateriale er det ikke muligt at opgøre driften og konstatere et evt. varelager, samt se hvilke aftaler galleriet havde indgået med kunstner mm.

Kurator har foretaget en gennemgang af posteringerne på den af selskabet oprettede konto.

Der kan dels konstateres, at der foretoges udbetalinger til dig som tidligere direktør af en samlet sum af 101.500. Om beløbene vedrører udlæg for selskabet eller private beløb kan ikke dokumenteres pga manglende bilag. Ifølge kurator fremgår det ligeledes af posteringerne, at der er foretaget udbetalinger af afrundede beløb med jævne mellemrum, dels via hævninger i pengeautomater, dels som kontante betalinger med i alt kr. 248.000. Der foreligger ingen underliggende dokumentation for hævninger.

Der er ingen årsregnskaber indsendt for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Du har i årene ikke selvangivet over- eller underskud af virksomhed, selvom der har været angivet moms.

Retsregler og praksis

Ifølge fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21.6.1967 (ugeskrift for retsvæsen 1967.635) kan Skattemyndighederne efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Vestre Landsret har ligeledes i dom af 30. juni 1995, jf. TfS 1995.524 godkendt en skønsmæssig ansættelse af en ikke-erhvervsdrivende på baggrund af privatforbrugsberegninger.

SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3 og stk. 1.

Ved den skønsmæssige ansættelse er der henset til følgende:

Forbrugerstyrelsen har fået udarbejdet et standard budget med forbrugs information udgivet marts 2002.

Iflg. standard budgettet bruger en enlig mand i 2001, hvis der handles til discount priser ca. kr. 6.500 pr. mdr. i alt pr. år 78.000. Vi har ikke pristalsreguleret beløbet frem til 2008, 2009 og 2010.

Hertil skal tillægges husleje, som vi har skønnet ud fra en kvm pris på lejligheder [by2] (kilde [...dk]) hvor en kvm lejepris i [by2] centrum ligger mellem kr. 1.000 til 2.000 kr. pr. år pr. kvm.

Du bor fra 1.10.2010 på [adresse2], 2. tv, [by2]. Lejligheden er en 5 værelse på 100 kvm. Vi har skønnet udlejningsprisen til at være kr. 1.000 pr. år pr. kvm, dvs. 100 kvm x kr. 1.000 i alt kr. 100.000 pr. år. Dvs. ca. 8.000 kr. pr. mdr.

Vi forudsætter, at du tidligere beboede adressen [adresse1], 4. tv, [by2] indtil 31.1.2009. via [...dk] kan vi se at den månedlige boligydelse har været ca.kr. 7.000.

Vi har i perioden 1.2.2009 til 30.9.2010 skønnet en boligudgift på kr. 5.000, da vi ikke har oplysninger om hvor og hvordan du har opholdt dig i Danmark i den nævnte periode, mens du drev galleriet.

Endvidere må det på baggrund af de tidligere nævnte hævninger i selskabet konkluderes, at der blev foretaget udbetalinger til dig som selskabets direktør, hvor der ikke er sket beskatning af.

Såfremt du ikke er enig i beregningen af det samlede forbrug, er du velkommen til at fremsende en opgørelse af dit privatforbrug inkl. dokumentation for beløbene.

Indsigelser:

Du har den 27.2.2012 fremsendt følgende indsigelser:

”Til Deres orientering har jeg ikke haft nogen indkomst i 2008 – 2010.

Deres angivne/fiktive tal er derfor forkerte.

Indkomsten er 0 kr.

De hævninger der har været på selskabets bankkonto, har udelukkende været a-conto tilbagebetaling, af udlæg som jeg personligt har afholdt.

Jeg optog den 3.7.2007 et lån på kr. 1.000.000.

Dette beløb har jeg i ovennævnte periode levet for og af/forsøgt at få [virksomhed3] S.M.B.A. til at blive til en forretning – med pension/otium for øje, lige ind til attentatet mod mig skete og selskabet som følge deraf, var nød til at lukke.

Jeg har været sygemeldt siden, og er stadig under læge behandling.

Der er således ikke udbetalt nogen form for løn.”

Der er efter anmodning om dokumentation på optaget lån på kr. 1.000.000 fremsendt en kopi af en tinglysningsaftale mellem dig og dansk pantebrevsbørs, dateret 3.7.07.

SKATs endelige afgørelse:

Vi kan ikke acceptere, at du har levet af et lån på 1 mio. kr. optaget i 2007 i årene 2008-2010 pga følgende:

Vi fastholder vores skønsmæssige ansættelse for 2008-2010. Vores ansættelse underbygges endvidere af kurators oplysninger om, at der er foretaget hævninger på selskabets bankkonto, hvor der ikke foreligger underliggende dokumentation for hævningerne.”

Der er fremlagt tinglysningsaftale af 29. juni 2007 vedrørende anmodning om tinglysning af pantebrev med hovedstol på 1.072.000 kr. på ejendommen [adresse1], 4. tv. Der henvises til accept af lånetilbud fra [virksomhed5] A/S. Aftalen er ikke underskrevet. Anmodningen om tinglysning er afgivet af klageren, og hans adresse er anført som [adresse1], 4. tv.

Tinglysningsaftalen fremgår ikke af andelsbolig bogen i tinglysningen

Der er endvidere fremlagt 2 pantebreve vedrørende lån på henholdsvis 530.000 kr. og 542.000 kr. Den pantsatte andel er angivet som ejendommen [adresse1], 4. tv. Debitor er angivet som [virksomhed1] Inc., [adresse3], Seychelles. Kreditor er angivet som [virksomhed5] A/S.

Der er fremlagt Statement af 28. august 2007 fra [finans1], adresseret til [virksomhed1] Inc., c/o [person1], [adresse1], [by2]. Det fremgår heraf, at der er indsat hhv. 485.382, 79 kr. og 514.219,24 kr. fra [virksomhed5]. Der er endvidere indsat 10.000 kr. fra [virksomhed4].

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet har anført følgende som begrundelse:

"6.1 [person1]s skattepligt

Jf. oplysningerne fra Det Centrale Person Register er [person1] udrejst fra Danmark til Frankrig pr. 31. december 2003. Der er ingen tvivl om, at [person1] i hvert fald indtil da er fuld skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og Statsskattelovens § 4.

Spørgsmålet er herefter, om [person1]s fraflytning kan begrunde ophør af skattepligten til Danmark. Her er det afgørende, om bopælen i Danmark må anses for at være opgivet eller ej, jf. Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning, D.A.1.1.2.1. Dette bopælskriterium skal fastlægges ud fra en samlet konkret vurdering, men som netop nævnt spiller rådigheden over en helårsbolig i Danmark en central rolle.

Efter [person1]s egne forklaringer har han i den omhandlede periode opholdt sig som turist i en række forskellige lande, herunder Danmark. Nævnet lægger vægt på, at [person1]s oplysninger om, at han kun har opholdt sig i disse lande som ”turist” taler for, at det ikke har været hans hensigt at tage varigt ophold i udlandet, således at han stadig må have bevaret sin tilknytning til Danmark.

Bedømmelsen af, hvorvidt [person1] har haft en helårsbolig til rådighed, vil derfor fortsat være det bærende moment, jf. Ligningsvejledningen; Dobbeltbeskatning, D.A.1.1.2.1.

Nævnet lægger herudover vægt på følgende:

På denne baggrund finder nævnet, at [person1] stadig har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark, da han ikke har haft opgivet sin rådighed over en bopæl her i landet ved sin fraflytning til Frankrig pr. 31. december 2003. Nævnet anser derfor [person1] som værende fuld skattepligtig til Danmark, jf. reglerne i Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Statsskattelovens § 4.

[person1]s fulde skattepligt til Danmark er under alle omstændigheder til stede på det tidspunkt, hvor han ifølge oplysningerne fra Det Centrale Person Register er indrejst til Danmark fra Frankrig pr. 1. september 2010, da han erhverver bopæl og hjemsted i landet her.

Nævnet finder, at [person1] er fuld skattepligtig til Danmark i perioden 2008-2010.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

6.2 Beskatning for yderligere løn

SKAT har tidligere, den 24. marts 2011, til brug for deres afgørelse anmodet om oplysninger for indkomstårene 2008-2010, jf. Skattekontrolloven § 6B, stk. 1.

Nævnet kan konstatere, at SKAT ikke har fået et fyldestgørende grundlag for ansættelsen, og at [person1] ikke har selvangivet rettidigt. Skattemyndighederne har derfor mulighed for at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Ifølge en fast praksis, som er tiltrådt af Højesteret, jf. U 1967.635 H, kan skattemyndighederne fastsætte indkomsten efter et skøn, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Vestre Landsret har i afgørelsen TfS 1995, 524 godkendt skønsmæssig ansættelse af en ikke-erhvervsdrivende på baggrund af privatforbrugsberegninger.

På den baggrund er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse på baggrund af [person1]s privatforbrug.

Nævnet har anmodet [person1] om at fremkomme med yderligere materiale til brug for en privatforbrugsopgørelse, herunder dokumentation for privatforbrug 2007-2010, dokumentation for udgifter til bolig m.m. [person1] er ikke fremkommet med yderligere materiale inden for fristen.

Nævnet lægger derfor vægt på SKAT’s privatforbrugsopgørelse, da der ikke ses at være grundlag for at kritisere denne. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte brugen af Forbrugerstyrelsens standardbudgetter til brug for den skønsmæssige ansættelse af indkomsten, da der ikke er fremkommet momenter der taler herimod.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har anført følgende i klagen:

”Ad. Dansk skattepligt.

Klager har ikke været bosiddende, og ikke skattepligtig i den periode som SKAT ønsker at forhøje hans indkomst for.

SKAT har alene fremkommet med nogle løse antagelser, og dermed ikke dokumenteret klagers faktiske bopæl.

Ad. Indkomstansættelse ud fra skønsmæssigt forbrug.

Der er tale om at klagers forbrug er blevet skønsmæssigt ansat, og denne ansættelse bestrides og ønskes uddybet fra SKATS side.

Ad. Hvorvidt udbetalingerne fra [virksomhed1] Inc. er indkomst og evt. hvilken form for indkomst.

Som anført af klager har hans indkomst bestået af udbetalinger fra [virksomhed1] Inc.

Dette er ikke bestridt af SKAT.

Klager har indskudt lejligheden, [adresse1], 4. tv i selskabet, og selskabet er efterfølgende blevet tilført kapital ved at belåne lejligheden.

Der er således tale om at klager har levet af nogle af de penge han har haft indskudt i selskabet, og resten af beløbet har selskabet tabt.

Der har ikke været iagttaget nogen særlige formalia i forbindelse med at lejligheden blev indskudt sket i [virksomhed1] Inc. ligeledes er der ikke iagttaget nogen særlige formalia ved udbetalingerne fra [virksomhed1] Inc. til klager.

Faktum er i hvert fald at der er tale om penge som klager selv har tilført selskabet.

De aktiver der er tilført [virksomhed1] Inc. bør derfor anses for et lån til selskabet fra klager, hvoraf en del er tilbagebetalt, hvilket ikke udgør indkomst, og hvilket klager således ikke er skattepligtig af.

Hvis man ikke vil anse tilførslen af aktiver som et lån, må man i stedet betragte dette som et indskud.

Denne kapital er tabt, og klager skal således have fradrag for tabet.

Da den kapital klager har indskudt langt overstiger det udbetalte beløb, er der således ikke noget grundlag for beskatning.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Der er ikke fremlagt dokumentation for ophold i udlandet. Klageren har efter det oplyste opholdt sig i udlandet som turist i perioden 1. januar 2004 – 31. august 2010, hvorfor han ikke anses at have tilkendegivet, at han havde til hensigt varigt at fraflytte Danmark.

Da klagerens daværende ægtefælle blev boende i andelslejligheden [adresse1], 4. tv., efter klagerens fraflytning, anses bopælen ikke for opgivet i pr. 31. december 2003. Det må endvidere, efter de foreliggende oplysninger, lægges til grund, at klageren havde bestemmende indflydelse i selskabet [virksomhed1] Inc., og at han havde rådighed over lejligheden gennem selskabet. Der er ved denne vurdering henset til, at klagerens søn beboede lejligheden i en periode, hvor [virksomhed1] Inc. efter det oplyste havde overtaget lejligheden.

Klageren anses endvidere at have drevet virksomhed i Danmark i selskabet [virksomhed3] S.M.B.A., som han anses at have været ejer af.

Klageren har herefter ikke dokumenteret, at hans fulde skattepligt til Danmark er ophørt.

[Skatteankenævnet]s afgørelse stadfæstes.

Beskatning af yderligere løn

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Det fremgår af dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse 2011-06-27 nr. 819) § 6B, at Told- og skatteforvaltningen kan bestemme, at en skattepligtig fysisk person inden for en rimelig frist skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, i det omfang told- og skatteforvaltningen ikke i forvejen har kendskab til disse oplysninger. Oplysningerne skal tillige omfatte en ægtefælle, som den skattepligtige levede sammen med ved udgangen af indkomståret.

Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, at skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt, hvis der ikke foreligger en selvangivelse på ansættelsestidspunktet.

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til -5.812 kr. i 2008, 7.397 kr. i 2009 og 18.513 kr. i 2010. SKAT har før foretagelsen af den skønsmæssige ansættelse anmodet om oplysninger i henhold til skattekontrollovens § 6B, men har ikke modtaget fyldestgørende oplysninger. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af yderligere løn.

Der er fremsendt dokumentation for, at selskabet [virksomhed1] Inc. har lånt to beløb på henholdsvis 485.382 kr. og 514.219 kr. Det er ikke dokumenteret, at disse beløb er tilgået klageren. Det er endvidere ikke dokumenteret, at klageren har levet af beløb, som han selv har indskudt i [virksomhed1] Inc. som lån til selskabet.

Der anses herefter ikke at være grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne privatforbrugsberegning samt den skønsmæssige ansættelse af yderligere løn.

[Skatteankenævnet]s afgørelse stadfæstes.