Kendelse af 03-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

Kildeskat på renter

2.134.144 kr.

0

2.134.144 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev stiftet den 23. marts 2004 af [virksomhed2] Limited hjemmehørende i Gibraltar. Selskabets formål var gennem investering i andre selskaber at drive handel og industri samt anden virksomhed, der efter direktionens skøn var forbundet hermed.

Af anpartshaverfortegnelsen fremgår, at [virksomhed2] Limited var ejer af selskabet frem til 18. oktober 2004, og at selskabet skiftede ejer flere gange frem til den 22. april 2010, hvorefter ejer er angivet til [virksomhed3] Ltd., Seychellerne.

Det fremgår af brev af 30. marts 2011, at der pr. 31. december 2010 forelå flere låneforhold mellem selskabet og [virksomhed2] Limited på 11.328.703,58 USD og 561.872,57 EUR. Det fremgår endvidere, at renten på lånene beløb sig til henholdsvis 1.477.476.05 USD og 81.465,91 EUR.

Af selskabets årsrapport 2010 fremgår, at ”andre finansielle indtægter” udgjorde 11.187.849 kr. og at ”andre finansielle udgifter” udgjorte -12.364.855 kr.

Af noter til selskabets årsrapport 2010 fremgår en oversigt over selskabets ”andre finansielle indtægter”.

Det fremgår af aftale af 22. marts 2010, at der er indgået aftale mellem [virksomhed4] Ltd. og [person1] om ”nominee service” for [virksomhed3] Ltd. mellem parterne. Det fremgår, at [person1] er aktionær (”Beneficial Shareholder”) i [virksomhed3] Ltd.

Det fremgår af aftale af 22. marts 2010, at der er indgået aftale mellem [virksomhed4] Ltd. og [person2] om ”nominee service” for [virksomhed3] Ltd. mellem parterne. Det fremgår, at [person2] er aktionær (”Beneficial Shareholder”) i [virksomhed3] Ltd.

Det fremgår af registreringsbevis af 3. april 2009 udstedt af et selskabsregister på Gibraltar, at [virksomhed5] Limited og [virksomhed6] Limited, begge Seychellerne, pr. 26. marts 2009 var aktionærer i [virksomhed2] Limited.

Af aftale af 28. februar 2009 mellem [person3] og [person4] fremgår, at der er indgået en ”Declaration of Trust” mellem parterne. Det fremgår, at [person4] er aktionær (”Beneficial Owner”) i [virksomhed6] Limited.

Af aftale af 28. februar 2009 mellem [person5] og [person6] fremgår, at der er indgået en ”Declaration of Trust” mellem parterne. Det fremgår, at [person6] er aktionær (”Beneficial Owner”) i [virksomhed5] Limited.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 9. maj 2012 anset selskabet for indeholdelsespligtig af renter med 2.134.144 kr. Denne afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, men klagen blev tilbagekaldt inden Landsskatteretten traf afgørelse. Ved den påklagede afgørelse har SKAT efter begæring fra selskabet genoptaget ansættelsen, men har fastholdt den tidligere ændring.

SKATs afgørelse af 9. maj 2012

Selskabet er omfattet af reglerne om rentekildeskat. Selskabet skal derfor indeholde rentekildeskat med 25 % af renterne betalt til [virksomhed2] Limited, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og kildeskattelovens § 65 D. Beløbet udgør 25 % af den opgjorte rente på 8.536.574 kr. til [virksomhed2] Limited i alt 2.134.144 kr. for 2010.

Fra selskabet er modtaget erklæring om ejerforholdet til selskabet. Erklæringen er dateret 10. februar 2008. Af erklæringen fremgår, at den endelige ejer af selskabet er [person1], hjemmehørende i Rusland. Selskabet bekræftede den 1. november 2011, at [person1] fortsat er den endelige ejer af selskabet.

Det blev ved gennemgang af de modtagne oplysninger fra selskabet konstateret, at selskabet har foretaget udlån til diverse russiske selskaber. Af regnskabet fremgik 31 navne på russiske selskaber samt en enkelt post angivet som øvrige tilgodehavende på 12.441 kr. Den danske direktør for selskabet, [virksomhed7], har tegningsret ifølge vedtægterne, men det var [person7] som havde fuldmagt til banken og det daglige arbejde. [person7] var bosiddende i Rusland. Alt faktisk arbejde vedrørende lånene blev foretaget af [person7] og dennes medarbejdere. Selskabet betalte [person7] efter præstationerne, og [person7] aflønnede selv sine medarbejdere.

For udlånene til de russiske selskaber gjaldt det, at samtlige lån var foretaget uden sikkerhedsstillelse fra låntagerne. SKAT har modtaget diverse oversigter over udlånene, af hvilke det fremgår, at udlånsrenten svingede mellem 6,00 % - 19,00 % (Kortes Os og Cooo Investland). Hovedparten af udlånene var tilsyneladende omkring 14 %. Udlånene udgjorde 60.184.592 kr., og renteindtægterne vedrørende de russiske selskaber udgjorde for året 2010 7.447.143 kr.

I regnskabet for selskabet for året 2010 har revisor under sin påtegning taget følgende forbehold:

”Selskabets ledelse har ikke været i stand til at indhente reviderede regnskabsoplysninger for selskaber, der er foretaget udlån til, herunder dokumentation for betalinger i 2011. Endvidere har vi ikke modtaget reviderede regnskabsoplysninger og oplysninger om ejerandele på selskabets andre værdipapirer og kapitalandele.

Vi har derfor ikke været i stand til at revidere værdiansættelsen af selskabets andre tilgodehavender, der i balancen er indregnet til t.kr. 60.185, hvorfor vi tager forbehold herfor.

Vi har desuden ikke været i stand til at revidere værdiansættelsen og tilstedeværelsen af selskabets andre værdipapirer og kapitalandele på t.kr. 7.068, hvorfor vi tager forbehold herfor.”

I regnskabet for selskabet for året 2009 har revisor under sin påtegning taget følgende forbehold:

”Selskabets ledelse har ikke været i stand til at indhente reviderede regnskabsoplysninger på selskaber, der er foretaget udlån til, herunder dokumentation for betalinger i 2010. Endvidere har vi ikke modtaget reviderede regnskabsoplysninger og oplysning om ejerandele på selskabets andre værdipapirer og kapitalandele. Vi har derfor ikke været i stand til at revidere værdiansættelsen af selskabets andre tilgodehavender, der i balancen er indregnet til t.kr. 54.112 samt for værdiansættelsen og klassifikation i årsregnskabet af selskabets andre værdipapirer og kapitalandele på kr. t.kr. 10.720 og tager forbehold herfor.”

Egenkapitalen i selskabet udgjorde -485.870 kr. i regnskabsåret 2010 og -433.000 kr. i regnskabsåret 2009. Selskabet havde således ikke egne midler til udlån. De foretagne udlån til de russiske selskaber har selskabet finansieret ved optagelse af lån hos [virksomhed2] Limited, Gibraltar. De samlede lån hos [virksomhed2] Limited udgjorde 67.620.039 kr. i regnskabsåret 2010, og alle lån er optaget uden sikkerhedsstillelse. Udlånene bekræftes tilsyneladende af [virksomhed2] Limited. Ifølge diverse oversigter modtaget fra selskabet var renten på lånene fra 8,75 % (låneaftale af 05.06.2006) til 18,75 % (låneaftale 040308/S dd 04.03.08). Sidstnævnte lån udgjorde pr. 31. december 2010 beløb 5.811.660 USD svarende til ca. 32.600.000 kr., lånt til 18,75 %.

Renteudgifterne for lånene optaget hos [virksomhed2] Limited udgjorde 8.536.574 kr. for 2010.

Om renteudgifterne i årsregnskabet for 2009 indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er anført følgende i note 3, side 9 i regnskabet:

”3: Selskabet har indgået låneaftale med tredje mand om adgang til løbende kredit på t.kr. 123.365. Heraf er t.kr. 51.597 udnyttet.”

Fra selskabets revisor er der den 1. marts 2012 modtaget brev samt oplysninger om selskabssammenhænge som svar på SKATs forslag dateret 4. januar 2012. Revisor har på baggrund af de indsendte oplysninger fundet, at der ikke er nogen koncernmæssig forbindelse eller andre forbindelser mellem debitor (selskabet) og kreditor ([virksomhed2] Limited, Gibraltar).

Selskabets revisor var ikke enig med SKAT i, at der forelå den fornødne bestemmende indflydelse, og at der dermed ikke var hjemmel i lovgivningen til den forslåede ændring af skatteansættelsen for 2010.

Selskabet har ved e-mail modtaget den 11. april 2012 redegjort for rentabiliteten i selskabet. Selskabet fastholdt, at det er profitabelt og uafhængigt af [virksomhed2] Limited. Der er henvist til en udskrift af e-mail af 11. april 2012. Udover rente er der også beregnet yderligere tillæg for at udlåne til kunderne. Der er således beregnet både rente samt provision, og selskabet har angivet et eksempel. Ud fra dette eksempel er udlånsrenten højere end angivet på kontrakten. Endvidere har selskabet redegjort for de forskellige kursreguleringer samt problematikken med kursrisici.

Selskabet har ved e-mail modtaget den 25. april 2012 oplyst, at selskabet har henvendt sig til [virksomhed2] Limited, og udbedt sig dokumenter der viser, at virksomhederne er uafhængige. Vedhæftet mailen var diverse dokumenter, mail og bilag.

Efter gennemgang af materialet samt de modtagne bemærkninger og supplerende oplysninger indsendt af selskabet, anses selskabet som omfattet af reglerne om rentekildeskat.

Selskabet er stiftet af [virksomhed2] Limited, og er efter en kort ejertid solgt. Der foreligger ikke dokumentation for de mellemliggende salg, og den endelige ejer af selskabet fremgår ikke af anpartshaverfortegnelsen for selskabet. Ejerstrukturen for selskabet er således ikke gennemsigtig, og uafhængighed mellem [virksomhed2] Limited, selskabet samt selskabets låntagere anses ikke at foreligge. Parterne anses for at være interesseforbundne, da dispositionerne har betydelige skattemæssige fordele, men i øvrigt ikke anses for forretningsmæssigt begrundet. Det er derfor vurderet, at der er skærpede krav til dokumentation for realiteterne i forretningsmodellen, og denne anses ikke at foreligge.

Der er ved vurderingen af forretningsmodellen henset til, at forretningsgrundlaget ikke anses for rentabelt, da en stor del af de optagne lån hos långiver er optaget til en rente på 18,75 % uden krav om sikkerhedsstillelse. Videreudlånet fra selskabet er generelt foretaget til en lavere rente, og uden nogen form for sikkerhed fra låntagerne. I disse tilfælde har selskabet en negativ rentemarginal, og det er således ikke muligt for selskabet at opnå en fortjeneste. Udlån uden sikkerhedsstillelse fra låntagerne forøger desuden væsentligt risikoen for tab for selskabet. Der foreligger derfor ikke en realistisk forretningsmæssig begrundelse for de urentable dispositioner.

Lånene hos [virksomhed2] Limited er ydet uden sikkerhedsstillelse trods gentagne forbehold i årsregnskaberne for selskabet. Selskabet har kunnet optage lån trods negativ egenkapital gennem flere år, mangel på aktiver samt gentagne forbehold fra revisor om mangelfuld dokumentation for indgående betalinger fra debitorer samt mangelfuld revision af værdien af tilgodehavender. Der er i året 2010 optaget lån hos [virksomhed2] Limited på samlet 67.620.039 kr., men det fremgår af regnskabet for år 2009, note 3, at der er mulighed for at optage lån op til 123.365.000 kr. Ifølge pengestrømmene har [virksomhed2] Ltd. har foretaget udlån til selskabet og selskabet har foretaget udlån til selskaber i Rusland. Der er tilsvarende betalt renter den modsatte vej fra de russiske selskaber til selskabet og fra selskabet til [virksomhed2] Ltd.

Der mangler ud fra ovenstående en forretningsmæssig begrundelse for at foretage udlån til de russiske selskaber gennem selskabet, da selskabet ikke ud fra regnskaberne fremstod som en solid og solvent debitor. I øvrigt vil brug af selskabet som mellemled afstedkomme yderligere omkostninger. Som det endvidere fremgår af ovenstående, er renten ved videreudlånet til de russiske selskaber lavere end den rente, som selskabet optog lån hos [virksomhed2] Limited til. Renteudgifterne til [virksomhed2] Limited er højere end renteindtægterne, og selskabet opnår dermed et skattefradrag i Danmark svarende til den danske selskabsskat på forskelsbeløbet mellem renteindtægterne og renteudgifterne. Endvidere bliver alle renteindtægterne fra Rusland således videreformidlet til Gibraltar, hvor beskatningen er lavere end i Danmark og Rusland. Der foreligger alene en fortjeneste baseret på de skattemæssige forskelligheder mellem landene, og som følge heraf anses kravene til den forretningsmæssige model og uafhængigheden mellem selskabet og [virksomhed2] Limited for skærpet.

Der er afholdt udgifter med relation til Danmark – revisor, administration, m.v. Selskabet har oplyst, at samtlige forretningsmæssige dispositioner ikke foretages af direktøren [virksomhed7], men ved fuldmagt er overgivet til [person7]. Denne har forestået samtlige tiltag af forretningsmæssig karakter herunder administrationen af selskabets bankkonti. Der er fremlagt fuldmagt. Af fuldmagtens overskrift fremgår datoen 29. september 2010, mens der ved afslutningen fremgår datoen 29. september 2011. [person7] og hans medarbejdere udførte således arbejdet, og [person7] forestod aflønningen af hans medarbejdere. Der ses ikke i regnskabet for selskabet aflønning til [person7].

Selskabet og [virksomhed2] Limited anses herefter ikke for uafhængige, da ejerstrukturen ikke var gennemsigtig, og forretningsmodellen indikerede, at parterne er afhængige af hinanden.

Der er modtaget bilag som skulle vise ejerforholdet til [virksomhed2] Limited. De modtagne ”declaration of trust” er underskrevet af henholdsvis [person4] og [person6]. Der oplyses alene i de nævnte dokumenter, at foranstående personer skulle være ejere af to selskaber på Seychellerne – [virksomhed6] Limited og [virksomhed5] Limited. Der foreligger ikke:

• Dokumentation for eksistensen af selskaberne på Seychelleme

• Dokumentation for det påståede ejerforhold til selskaberne

• Dokumentation for de underskrivende personernes eksistens herunder direktør for [virksomhed2] Limited.

Dokumenterne er underskrevet i februar 2009, og ejerforholdene til de påståede selskaber på Seychellerne kan være ændret.

Der er fremfundet bilag vedrørende OmegaBusinessClass (OBS), regnskab for selskabet herunder fakturaer udstedt til OBS. Disse fakturaer stemmer med en oversigt over lån til OBS, hvor den samlede service er opgjort til 69.281,58 USD.

Det fremgår af en oversigt af lån, at renter fra OBS på 80.550,26 USD er omregnet til 452.153 kr.

I den interne årsrapport for selskabet, side 13 indgår OBS med 435.108 kr. under posten andre finansielle poster.

På side 12 i den interne årsrapport er nettoomsætning oplyst som ”salg af transport- ydelser” i alt 1.190.743 kr. Der er ikke specifikation af foranstående. Ifølge selskabet indgår supplerende tjenesteydelser vedrørende OBS herunder.

Ud fra det indsendte regnskabsmateriale herunder fakturaer ses endvidere, at der kun er beregnet supplerende tillæg for OBS samt selskabet [virksomhed8]. Hovedparten af debitorerne får dermed ikke beregnet supplerende tillæg, og de angivne rentesatser kan derfor anvendes.

Det supplerende ændrer ikke på selskabets manglende rentabilitet. Der henses til, at der fortsat er ikke uvæsentlige valutakursrisici, at der mangler sikkerhedsmæssig afdækning af debitorerne, at hovedparten af debitorerne får ikke beregnet supplerende tillæg, at der fortsat er manglende forklaring på aflønningsforhold, og at selskabet fortsat giver underskud uagtet hensyntagen til supplerende tillæg.

Det er fortsat opfattelsen, at der eksisterer et afhængighedsforhold mellem de berørte selskaber. Som følge heraf fastholdes rentekildebeskatningen.

Der er ved afgørelsen henvist til selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra d, skattekontrolloven § 3 B, stk. 3 og kildeskatteloven §§ 65 D og 66 B.

SKATs indstilling til Landsskatteretten ved påklage af afgørelsen af 9. maj 2012

Det fremgår af skattekontrollovens § 6, at:

”§ 6. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.”

Bestemmelsen fastslår, at der gælder en generel oplysningspligt, der også finder anvendelse for juridiske personer.

Denne oplysningspligt er nærmere beskrevet i SKM2007.277.SKAT. Det fremgår af denne meddelelse, at:

”Skatteligningen skal som udgangspunkt baseres på autentiske dokumenter, oplysninger og forklaringer. Det er disse fakta, der skal danne baggrund for en skatteansættelse. Det er således oplysninger af denne karakter, der kan kræves udleveret.”

Endvidere er der i den danske skattelovgivning mere specifikke bestemmelser om oplysningspligt om dokumentation for priser og vilkår i koncernforhold efter skattekontrollovens § 3 B. Dette regelsæt skal medvirke til at sikre staten mod skatteudnyttelse og skatteunddragelse.

Bestemmelsen skal derfor fortolkes med udgangspunkt i denne baggrund.

Af forarbejderne til skattekontrollovens § 3 B, Lov nr. 131 af 25. februar 1998 (L 84 97/98), fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til stk. 4, at:

”Skattemyndighederne modtager oplysninger om den skattepligtiges kontrollerede transaktioner på selvangivelsestidspunktet, jf. § 3 B, stk. 1. i den almindelige selvangivelsespligt er indeholdt en pligt til efter anmodning at redegøre for grundlaget for de selvangivne oplysninger, således at skattemyndighederne får mulighed for at bedømme kvaliteten af

de selvangivne oplysninger”.

Denne pligt er ikke opfyldt på baggrund af det materiale, selskabets repræsentant har tilvejebragt.

Det er således ikke sandsynliggjort, at der ikke foreligger et interessefællesskab mellem [person1], der angiveligt er endelig ejer af selskabet, og [person4] og [person6], der angiveligt er ejere af [virksomhed5] Limited og [virksomhed6] Limited, der ejer [virksomhed2] Limited.

Det er heller ikke sandsynliggjort, at [person1], [person4] og [person6] ikke er stråmænd for en eller flere ejere af den struktur, selskabet og [virksomhed2] Limited efter SKATs opfattelse indgår i.

Sagen er sammenlignelig med Østre Landsrets dom, refereret i SKM2011.736 ØLR. Her fandt retten på grundlag af sagsøgerens manglende besvarelser af Skatteministeriets opfordringer om belysning af ejerforholdet til selskabet på Isle of Man, at der forelå kontrolleret gæld, jf. skattekontrollovens §

3 B.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis, at:

”Ifølge oplysningerne i Landsskatterettens kendelse var G1 imidlertid anført i årsrapporten for H1 for året 2004 som part med bestemmende indflydelse på selskabet. På denne baggrund og da H1 i øvrigt har undladt at efterkomme Skatteministeriets opfordringer til nærmere at redegøre for ejerforholdene, finder landsretten det ikke godtgjort blot ved ejerandelens størrelse, at G1's indflydelse, der også den 1. april 2004 var betydelig, først kunne betegnes som bestemmende fra den 17. juni 2004.”

Den manglende besvarelse på opfordringer om belysning af ejerforholdene kan sidestilles med nærværende sag, hvor selskabet ikke har sandsynliggjort, at der ikke foreligger kontrolleret gæld/interessefællesskab.

Selskabet er efterfølgende taget under konkursbehandling. SKAT er den eneste, der på nuværende tidspunkt, har anmeldt krav mod boet. [virksomhed7] har ikke besvaret henvendelser i forbindelse med behandling af konkursboet. Den omstændighed, at selskabet nu er taget under konkursbehandling understøtter opfattelsen af, at forretningskonceptet ikke har været båret af forretningsmæssige hensyn.

I en situation som den foreliggende, hvor selskabets forretningskoncept klart indikerer, at der foreligger et interessefællesskab mellem ejerne af selskabet og [virksomhed2] Limited, er bevisbyrden for, at selskabet ikke er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, væltet over på selskabet.

De foreviste dokumenter anses ikke for at være fyldestgørende for ejersammenhængen mellem selskabet og [virksomhed2] Limited. SKAT har alene modtaget dokumentation for ejerforholdene gennem de berørte parter, og alene i form af fotokopier. Kun 1 person er angivet med kopi af pas, hvilken er [person1].

Der kan ikke tillægges de forelagte dokumenter afgørende vægt, da dokumenterne ikke anses at afspejle de faktiske ejerforhold, og validiteten af dokumenterne betvivles. Som følge heraf skal uafhængigheden mellem selskabet og [virksomhed2] Limited vurderes samlet i forhold til forretningskonceptet.

Til at underbygge denne påstand fremhæves følgende:

• Direktør [person8] er dømt for svindel i USA tilbage i året 2007, hvor retten endvidere fandt, at der var anvendt falske informationer og dokumenter til brug for oprettelsen af en bankkonto.

• [person8] optræder tilsyneladende som en form for stråmand i flere offshore selskaber, der henvises en artikel i [...] af 26. november 2012, af hvilken det fremgår, at han er direktør i 1.256 offshore selskaber.

• Flere dokumenter som skal underbygge uafhængigheden samt beløbsstørrelserne mellem selskaberne selskabet og [virksomhed2] Limited i relation til skattekontrollovens § 3 B er underskrevet/udarbejdet af [person8].

• Kvaliteten af det indsendte materiale betvivles, da selskabet har anvendt plagiat af dansk kongekrone som stempel i forbindelse med udstedelse af lånedokumenter. Vurderingen af stempelplagiatet er Rigsarkivet enigt i.

[virksomhed7], som er direktør i selskabet, anses at varetage en form for proforma stilling, da han jf. databasen BIQ, optræder med relation til 230 selskaber i Danmark. Det underbygges af en e-mail modtaget fra selskabet, men hvor afsender alene er angivet som direktionen.

SKATs afgørelse af 15. oktober 2013 (den påklagede afgørelse)

Der er ikke fremlagt nye oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelsen om rentekrav skal bortfalde.

Kildeskattelovens § 65 D omfatter renteskatten i de situationer, hvor bestemmelserne i skattekontrollovens § 3 B finder anvendelse, hvilket vil sige, hvor der mellem parterne er en bestemmende indflydelse i form af ejerskab eller stemmerettigheder, hvilket vil sige en direkte eller indirekte andel på mere end 50 %.

Selskabet ejes af [virksomhed9] LLP, United Kingdom som erhvervede anparterne den 8. august 2007, jf. kopi af kapitalejeroversigten.

Selskabet var i perioden 23. marts 2003 til 18. oktober 2004 ejet af [virksomhed2] Limited, Gibraltar og det var dette selskab, der udlånte økonomiske midler til selskabet for at det kunne videreudlåne disse økonomiske midler til andre selskaber.

Ifølge SKATs optegnelse er [virksomhed2] Limited, Gibraltar ejet af 2 selskaber på Seychellerne. I forbindelse med SKATs oprindelige behandling af sagen har SKAT ønsket følgende:

• Dokumentation for eksistensen af selskaberne på Seychellerne

• Dokumentation for påståede ejerforhold til selskaberne

• Dokumentation for de underskrevne personers eksistens herunder direktør for [virksomhed2] Limited

Det er tvivlsomt, om SKAT vil være berettiget til at kræve disse dokumentationer, der vedrører juridiske og fysiske personer, der ikke er skattepligtige til Danmark og dermed undergivet andre selvstændige landes juridiske og kompetente myndigheder.

Det der skal tages stilling til i nærværende sag, er forholdet omkring skattekontrollovens § 3 B omkring bestemmende indflydelse.

Der foreligger ikke en sådan bestemmende indflydelse, når de reelle ejerforhold lægges til grund.

Selskabet er ejet af [virksomhed3] Ltd., [...], Belize. Selskabet er indregistreret i Belize under reg. [...]. Selskabet er ejet af [person1] og [person2]. Til at forvalte selskabet har man indsat [virksomhed4] Ltd. som ”nominee”. Der er vedlagt kopi af aftalen som er indgået imellem de her nævnte parter om ”nominee service”.

Kreditorselskabet [virksomhed2] Limited, Gibraltar er, jf. vedlagte kopi af registreringsbevis på selskabet, ejet af [virksomhed5] Limited og [virksomhed6] Limited, begge indregistreret på Seychellerne. Direktør i [virksomhed2] Limited, Gibraltar er [person8], som er hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater.

Som det følger af ”Declaration of Trust” er [virksomhed6] Limited ejet af [person4] fra [by1] i Rusland, mens [virksomhed5] Limited er ejet af [person6], som er fra [by2] i Hviderusland.

Den fremlagte dokumentation viser med al tydelighed, at der ikke er nogen koncernmæssige forbindelser eller andre forbindelser mellem debitor og kreditor, som kan medføre, at der skal anses at foreligge en bestemmende indflydelse. Der er således ikke i indkomståret 2010 nogen bestemmende indflydelse mellem debitorselskabet og kreditorselskabet. Betingelsen for beskatning af renteindtægten i Danmark efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er således ikke til stede, og selskabet kan derfor ikke pålægges at indeholde kildeskat i den rente, som selskabet betaler af sin gæld til [virksomhed2] Limited.

SKATs udtalelse

Afgørelsen er indstillet stadfæstet.

Revisor har skrevet, at selskabet i en periode var ejer af [virksomhed2] Limited, Gibraltar. Det korrekte forhold er, at selskabet var ejet af [virksomhed2] Limited, Gibraltar.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af kildeskattelovens § 65D, stk. 1, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 25 % af den samlede rente. Det indeholdte beløb benævnes ”renteskat”. Pligten til at indeholde renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har hjemting her i landet.

Ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er selskaber, der har hjemsted i udlandet, som udgangspunkt begrænset skattepligtige af renter fra kilder her i landet vedrørende gæld, som selskabet har til udenlandske juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3B (kontrolleret gæld), jf. 1. pkt. Efter 3. pkt. gælder en undtagelse, hvis beskatning skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

Omfattet af den dagældende skattekontrollovs § 3B er blandt andet skattepligtige, der er koncernforbundet med en juridisk person, jf. stk. 1, nr. 3.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Selskabet har negativ egenkapital og er uden anden aktivitet end usikrede udlån. [virksomhed2] Limited har tilført selskabet midler i form af usikrede lån til anvendelse for udlånsvirksomheden. Selskabets renteudgifter har i samtlige år oversteget renteindtægterne. Da der endvidere ikke er fremlagt nogen forretningsmæssig begrundelse for konstruktionen, anses selskabet under disse omstændigheder at bære bevisbyrden for, at selskabet og [virksomhed2] Limited ikke er koncernforbundne via fælles ledelse. Denne bevisbyrde anses ikke for løftet ved den fremlagte dokumentation.

Selskabet og [virksomhed2] Limited anses herefter for koncernforbundne efter skattekontrollovens § 3B, stk. 1, nr. 3.

Det følger af direktiv 2003/49/EF artikel 1, pkt. 1, at betalinger for renter eller royalties, der opstår i en medlemsstat, fritages for enhver form for skat i denne stat, hvad enten den opkræves ved indeholdelse ved kilden eller ved skatteansættelse, forudsat at den retmæssige ejer af de pågældende renter eller royalties er et selskab i en anden medlemsstat eller et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat og tilhørende et selskab i en medlemsstat.

Direktivet anses at gælde i Gibraltar, jf. Skattedepartementets afgørelse af 13. juli 1992, offentliggjort i TfS 1992,441 vedrørende direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Af direktivets artikel 1, pkt. 7, jf. artikel 3, b) fremgår, at ovennævnte bestemmelse finder anvendelse, hvis der er tale om associerede selskaber, hvilket vil sige, hvis det ene selskab direkte ejer mindst 25 % af det andet selskab eller hvis et tredje selskab direkte ejer mindst 25 % i begge selskaber.

Da de pågældende selskaber ikke er direkte associerede, anses direktivets beskyttelse allerede af denne grund at kunne afvises.

Det bemærkes, at Gibraltar ikke er omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Storbritannien, og at Danmark ikke har indgået selvstændig dobbeltbeskatningsoverenskomst med Gibraltar.

Selskabet har ikke på baggrund af den tidligere udarbejdede indstilling til Landsskatteretten en retsbeskyttet forventning om imødekommelse af klagen. Der var alene tale om en indstilling.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.