Kendelse af 23-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at virksomheden I/S [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) var ejet af 4 interessenter: Klageren, klagerens ægtefælle ([person1]) samt klagerens søn ([person2]s) og svigerdatter ([person3]).

Virksomheden blev drevet fra adressen [adresse1] [by1], [by2], og aktiviteten bestod af landbrug og entreprenørvirksomhed samt virksomhed forbundet hermed. I/S [virksomhed1] gik i september 2009 i betalingsstandsning og de 4 interessenter blev ved konkursdekret i september 2010 erklæret konkurs. I klagerne fra de 4 interessenter er det oplyst, at resultatet af I/S [virksomhed1] skal fordeles med 25 % til hver af interessenterne.

På adressen [adresse1] var der desuden registreret virksomheden [virksomhed2] v/ [person4]s (CVR-nr. [...2]). Virksomheden var ejet af klagers søn, og den blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 1. december 2009.

Klageren var fra ultimo 1994 og frem til medio 2012 tilmeldt adressen [adresse1] i CPR-registret. Klagers ægtefælle samt klagers søn ([person4]s) og svigerdatter var tilmeldt samme adresse i ovenstående periode. Klagers anden søn ([person2]s) var fra 1996 og frem til medio 2012 tilmeldt adressen [adresse2] [by1], [by2].

Sagsforløb – indkomståret 2008

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT i afgørelse af 2. oktober 2009 fastsatte klagerens indkomst for indkomståret 2008 skønsmæssigt, idet klageren ikke havde indgivet selvangivelse rettidigt.

I brev af 31. august 2010 anmodede [virksomhed3] A/S om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008. Anmodningen var vedlagt selvangivelse, årsrapport for I/S [virksomhed1] for 2008 samt bilag vedrørende fordeling af den skattepligtige indkomst. Ifølge årsrapporten udgjorde årets driftsresultat 3.580.726 kr., og efter de skattemæssige korrektioner udgjorde den skattepligtige indkomst før renter 7.452.828 kr. Revisoren tog i den vedlagte årsrapport forbehold for bl.a. bogholderiet, idet dette ikke opfyldte lovens mindstekrav.

Følgende fremgår af [virksomhed3] A/S bilag vedrørende fordeling af den skattepligtige indkomst:

”Fordeling af skattepligtigt resultat I/S [virksomhed1]

Det har ikke, på del foreliggende bogholderimæssige grundlag, været muligt at adskille driften i I/S [virksomhed1] og driften af [virksomhed2].

I/S [virksomhed1] har 4 interessenter [person3], [person5], [person1] og [person2].

[virksomhed2] drives af [person4].

Vi har derfor valgt at dele den skattepligtige indkomst i ligeligt mellem alle 5 personer, dog med den undtagelse at [person4] ikke skal beskattes af avance ved salg af ejendom, da [person4] ikke er medejer af gården [adresse2]-[adresse1].

...”

Resultatet for 2008 blev således fordelt mellem de 4 interessenter og [person4]s med 20 % til hver. Dog var avancen ved salg af ejendom ikke medregnet hos [person4]s, idet han ikke var medejer af denne ejendom.

SKAT oplyste i brev af 15. september 2010, at selvangivelsen for 2008 var modtaget og indberettet.

I brev af 24. februar 2012 anmodede klagerens repræsentant [virksomhed4] ApS om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008, idet resultatet af virksomheden ønskes nedsat. Den 31. juli 2012 traf SKAT dog afgørelse om, at skatteansættelsen for 2008 ikke kunne ændres, da SKAT ikke havde modtaget dokumentation, der kunne begrunde en nedsættelse.

Den 31. oktober 2012 påklagede repræsentanten SKATs afgørelse for 2008 til [Skatteankenævnet]. Sammen med klagen blev der indsendt en saldobalance (resultatopgørelse og balance) for 2008 for I/S [virksomhed1]. Ifølge saldobalancen udgjorde årets driftsresultat 2.516.592 kr. Det skattemæssige resultat før renter udgjorde 6.388.676 kr., og klagerens andel heraf udgjorde 1.597.169 kr., svarende til 25 % af det samlede resultat. Repræsentanten havde således udelukkende fordelt resultatet til de fire interessenter, mens det af [virksomhed3] A/S, jf. ovenfor, også var henført til [person4]s (20 %).

Den resultatmæssige forskel (af betydning) imellem den årsrapport [virksomhed3] A/S vedlagde genoptagelsesanmodningen i 2010, og den saldobalance [virksomhed4] ApS vedlagde klagen i 2012 er, at i saldobalancen var resultatet reduceret med posten ”Tab vedrørende [person6] kr. 1.064.134”.

Den 9. december 2013 har [Skatteankenævnet] truffet afgørelse om, at skatteansættelsen ikke kan ændres. Nævnets afgørelse er refereret i afsnittet [Skatteankenævnet]s afgørelse.

Tab på 1.064.134 kr. vedrørende [person6]

Det er i klagen til Landsskatteretten oplyst, at I/S [virksomhed1] ansatte [person6] som bogholder i 2006. Ansættelsesforholdet ophørte i 2009 som følge af [person6]s underslæb og bedrageri.

Det fremgår af sagens oplysninger, at baggrunden for [person6]s ansættelse var, at hun skulle stå for den økonomiske del, således at ejerne af I/S [virksomhed1] kunne koncentrere sig 100 % om virksomhedens erhvervsmæssige del.

[person4]s skrev i brev af 4. september 2009 på vegne af ”familien på [adresse]” følgende til [person6] (uddrag):

”Vi betragter hermed arbejdsforholdet på [adressen] som ophørt, da vi og vores revisor samt advokat, ikke har hørt noget fra dig siden d. 21/8 2009.

...

Vedr. overførsel til [virksomhed5] d. 13/7 2009, betalt med dit kort i [virksomhed5] Butik i [by3], hvor du derefter overført beløb, kr. 12.511,34 til en af dine kontoer, bedes du sende kvittering, så jeg kan vise [virksomhed5] den, jeg har spurgt hos [virksomhed5] og i butik og de kan ikke se indbetalingen?????

Og hvis det er rigtigt bedes du omgående indsætte kr. 12.511,34 på kontonr. [...35].

Vi tillader os at vende tilbage, da der er økonomiske transaktioner vi ikke forstår!!!!!!”

Den 7. september 2009 skrev [person6] følgende i en e-mail til [person4]s (uddrag):

”... Alle bilag og dermed også de to kvitteringer fra [virksomhed5] er udleveret til [person7] og hans kollega onsdag den 2/9. De spurgte også efter papirer der var afleveret på kontoret for længe siden.

Der er økonomiske transaktioner på kryds og tværs imellem mine og jeres konti og jeg kan heller ikke på nuværende tidspunkt finde hoved og hale i noget af det. ...”

Repræsentanten har oplyst, at [person6] i 2008 påførte I/S [virksomhed1] et tab på 1.064.134 kr. som følge af bedrageriet. I perioden 2007-2009 skulle bedrageriet beløbe sig til mere end 2,5 mio. kr.

Det er endvidere oplyst, at [person6] overførte penge til sin private konto i stedet for at betale virksomhedens regninger. Rykkere og andet belastende materiale blev smidt ud, så ejerne af I/S [virksomhed1] ikke anede uråd.

I forbindelse med I/S [virksomhed1]s konkurs blev omfanget af bedrageriet og underslæbet gjort op. [person6] blev i 2010 anmeldt til politiet. I brev af 1. september 2010 skrev advokat [person8] fra [virksomhed6] i [by3] følgende til [Politiet] (uddrag):

”Vedr. [virksomhed7] under konkurs og I/S [virksomhed1] i betalingsstandsning

...

Som kurator ... skal jeg venligt orientere dem om, at der under varetagelsen af mine hverv er tilvejebragt oplysninger om en i begge virksomheder ansat bogholder, [person6], der kan danne grundlag for en politimæssig efterforskning.

...

Efter en gennemgang af virksomhedens bogføring har jeg konstateret, at den daglige bogføring ikke har været foretaget på betryggende vis. Bogføringen er ikke foretaget regelmæssigt, og der har ikke været foretaget den fornødne opsplitning af de to virksomheders bogholderi.

Herudover har jeg konstateret en række overførsler fra de to virksomheders konti til [person6]s private konto i [finans1].

En del af disse skulle være overført med henblik på at blive videreført til dækning af virksomhedernes forpligtelser.

Jeg vedlægger til venlig orientering kopi af en opgørelse over overførsler fra virksomhedens konto i [finans2] til [person6]s konti i årene 2007-2009. Det fremgår heraf, at der er overført i alt kr. 2.544.500,60 inkl. løn.

Jeg vedlægger endvidere kopi af bevægelser på [person6]s private konto for 2008-09 ... Det fremgår heraf, at der i perioden 2008-2009 er indsat i alt 1.496.738,30 kr. på [person6]s konto.

...

På baggrund af de foreløbige undersøgelser foretaget af revisor må det antages, at en stor del af de betalinger, der angiveligt skulle være sket fra [person6]s konti til dækning af de to virksomheders forpligtelser, ikke er gennemført.

...

Efter de to virksomheder anmeldte betalingsstandsning den 18. september 2009 har pågået et omfattende arbejde med ajourføring af bogholderiet fra 2006 til datoen for anmeldelse af betalingsstandsning, herunder afklaring af hvilke forpligtelser, der påhviler hvilken virksomhed.

Registreret revisor, [person9], [virksomhed3] har sammen med betroede medarbejdere forestået arbejdet med ajourføringen af bogføringen og afklaring af, hvilke forpligtelser der påhviler hvilke virksomheder.

Bogføringen er således ajourført til og med betalingsstandsningen (og 2009) og der er nu indleveret årsregnskaber for 2006, 2007 og 2008. ...”

Ankenævnssekretariatet for [Skatteankenævnet] har den 9. september 2013 anmodet repræsentanten om opgørelse/specifikation af tabet på 1.064.134 kr., og oplysninger om og dokumentation for i hvilket omfang tabet er forsøgt inddrevet. Endvidere oplysninger om og dokumentation for omfanget af den kontrol, der fra interessentskabets side er foretaget i forhold til [person6]s opgavevaretagelse.

Repræsentanten har i brev af 30. september 2013 besvaret henvendelsen således:

”...

Særligt vedr. opgørelse/Specifikation af tabet på kr. 1.064.134

Vi er på nuværende tidspunkt ikke i besiddelse af en præcis opgørelse af tabet på kr. 1.064.134 for indkomståret 2008, men der skal gøres opmærksom på, at denne er udarbejdet af politiet og af kurator ud fra kontoudtog.

Særligt vedr. oplysninger om og dokumentation for i hvilket omfang tabet på kr. 1.064.134 er forsøgt inddrevet hos [person6]

[person6] blev i 2006 ansat i I/S [virksomhed1] som bogholder. I løbet af 2007-2009 bedrog [person6] I/S [virksomhed1] og dets ejere for mere end 2,5 millioner kroner. Dette fremgår blandet af bilag 2 og bilag 3.

I forbindelsen med konkursen blev omfanget af [person6]s bedrageri og underslæb gjort op og [person6] blev i 2010 meldt til politiet. I forbindelse med konkursen forsøgte familien [person1]s gentagne gange selv at inddrive tabet ved telefoniske og ved skriftlig henvendelse til [person6], se hertil bilag 5. Der skal her gøres opmærksom på at bilag 5 blot er et eksempel, og at der foreligger utallige skrivelser af denne karakter. I meget sjældne tilfælde svarede [person6] på familiens henvendelser, se hertil bilag 6.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at tabet på kr. 1.064.134 både er forsøgt inddrevet hos [person6] af ejerne af I/S [virksomhed1], kurator samt af politiet. Familien [person1]s har derfor gjort alt hvad der står i deres magt for at inddrive tabet.

Særligt vedr. oplysninger om og dokumentation for omfanget af den kontrol der fra interessentselskabets side er foretaget i forhold til [person6]s opgavevaretagelse

Som nævnt blev [person6] ansat som bogholder i I/S [virksomhed1] i 2006. Hun skulle stå for den økonomiske del således, at ejerne af I/S [virksomhed1] kunne koncentrerer sig ethundredeprocent om virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter - landbrug og maskinstation. Familien [person1]s overlod derfor al økonomi til [person6] i troen om at hun varetog dette til perfektion.

Familien [person1]s tjekkede dog jævnligt virksomhedens kontofor at sikre sig at regningerne blev betalt. Familien [person1] tjekkede her teksten og beløbet, men ikke kontonummeret. Familien [person1] opdagede derfor ikke, at [person6] overførte pengene til sin egen konto.

Endvidere afholdte virksomheden ofte møder, hvorpå virksomhedens økonomi blev gennemgået. Idet det var [person6] der stod for økonomien, herunder betaling af regninger og udarbejdelse af regnskab, anede ejerne ikke uråd om virksomhedens dårlige økonomi, men troede derimod at alt var i skønneste orden.

Udvidende om virksomheden dårlige økonomi så familien [person1] ingen grund til at fører yderligere kontrol med [person6]s arbejde, idet de stolede på hende. De havde aldrig i deres vildeste fantasi drømt om, at deres bogholder ville stjæle kr. 2,5 millioner i løbet af indkomstårene 2007-2009.

...”

Ovennævnte bilag 2 er tidligere refereret brev af 1. september 2010 fra advokat [person8] til [Politiet].

Ovennævnte bilag 3 er e-mail af 18. september 2013 fra [Politiet], hvor det bekræftes, at der verserer en sag mod [person6], der er anmeldt/sigtet for at have tilegnet sig 2.5 mio. kr. i perioden 1. september 2006 til den 27. august 2009. Det oplyses også, at sagen er ved at blive færdigpakket og afleveret til juridisk advokatur for afgørelse ultimo 2013.

Ovennævnte bilag 5 er tidligere refereret brev af 4. september 2009 fra [person4] og brev af 7. oktober 2009 benævnt ”Rykker 3 Faktura til omgående betaling”. I brevet af 7. oktober 2009 opkræves et beløb på 132.946 kr. (inkl. renter og gebyrer) vedrørende en række fakturaer. Det fremgår af brevet, at beløbet er videresendt til retslig inkasso samme dag.

Ovennævnte bilag 6 er tidligere refereret e-mail af 7. september 2009 fra [person6].

Skatteankestyrelsen har den 3. maj 2019 anmodet repræsentanten om dokumentation for, at det oplyste tab i 2008 på 1.064.134 kr. er konstateret og kan gøres endeligt op. Anmodningen er specificerede således:

Anmodningen er ubesvaret.

Den 2. august 2019 har [Politiet] fremsendt en kopi af en dom vedrørende en straffesag mod [person10] (tidligere [person6]) fra Retten i [by4] (rettens nr. [...] af den 17. august 2015). I dommen blev [person10] dømt skyldig i underslæb, idet tiltalte overførte i alt 2.070.000 kr. fra [virksomhed7]s konti til sine egne konti, hvorved [virksomhed7] led et tilsvarende formuetab.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse af klageres andel af det skattepligtige resultat (før renter) fra I/S [virksomhed1] til 1.918.035 kr. Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab som følge af bedrageri og underslæb.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

6.1 Opgørelse og fordelingen af det skattemæssige resultat

...

Nævnet bemærker videre, at klagers repræsentant har fordelt hele underskuddet på 1.096.560 kr. på de fire interessenter. Dette underskud var i anmodningen om genoptagelse af 31. august 2010 også henført til [person4]. Hvis repræsentantens beregning lægges til grund, vil det i realiteten medføre, at de fire interessenter og [person4] opnår fradrag for 120 % af beløbet på 1.096.560 kr.

I genoptagelsesanmodningen af 31. august 2010 er det oplyst, at det ikke på det foreliggende bogholderimæssige grundlag var muligt at adskille driften af de to virksomheder, og at resultatet af virksomhederne derfor var opgjort samlet og fordelt på både de fire interessenter og [person4]. Henset hertil, og da fordelingen af underskuddet ikke er nærmere omtalt i klagen til nævnet, finder nævnet ikke, at repræsentantens fordeling af det skattemæssige resultat kan lægges til grund.

...

6.2.1 Betingelsen om at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op

...

I nærværende klagesag er det oplyst, at der i årene 2007-2009 er overført i alt ca. 2.5 mio. kr. inkl. løn fra virksomhedens konto til [person6]s konto. Det er endvidere oplyst, at det af [person6]s egne bankkontoudskrifter fremgår, at der i perioden 2008-2009 er indsat i alt ca. 1.5 mio. kr. på [person6]s konto.

Det er imidlertid ikke over for nævnet slået fast, hvor stor en del af overførslerne, der udgør [person6]s løn og som således ikke dækker over besvigelser. Det fremgår også af sagens oplysninger, at en del af overførslerne til [person6]s konto er sket med henblik på, at [person6] skulle betale virksomheders forpligtelser, men der er ingen oplysninger om, hvorvidt nogle af betalingerne faktisk blev gennemført.

Det forhold, at der er rejst og påbegyndt en straffesag imod [person6], er ikke udtryk for, at tabet er konstateret.

Oplysningen i årsrapporten for 2008 om, at tabet (mellemregningen) vedrørende [person6] udgjorde 1.064.134 kr. er en ensidig opgørelse af tabet (kreditors opgørelse), der ikke uden videre kan lægges til grund skattemæssigt.

I/S [virksomhed1]s fordring mod [person6] (besvigelsernes omfang) er ikke slået fast ved en afgørelse fra domstolene, og der er heller ingen dokumentation for, at [person6] helt eller delvis har erkendt besvigelsernes omfang.

Endelig er det i besvarelsen af ankenævnssekretariatets brev af 9. september 2013 oplyst, at der ikke findes en præcis opgørelse over tabet på 1.064.134 kr., der alene støttes på de førnævnte kontoudtog.

Nævnet mener derfor ikke, at betingelsen om, at tabet skal være gjort endeligt op, er opfyldt.

Der er heller ingen dokumentation for, at beløbet på 1.064.134 kr. er forsøgt inddrevet ved udlægsforretning.

Oplysningen i brev af 7. oktober 2009 om, at fordringen på 132.946 kr. er sendt til inkasso er ikke i sig tilstrækkelig dokumentation herfor. Der er ingen dokumentation for, at beløbet rent faktisk blev sendt til inkasso eller et eventuelt resultat heraf.

Det forhold, at I/S [virksomhed1] er erklæret konkurs er ikke til hinder for, at [person6] pålægges at erstatte det tab, ejerne har lidt som følge af besvigelserne. I/S [virksomhed1]s konkurs er endvidere irrelevant i forbindelse med vurderingen af [person6]s betalingsevne.

Der er ingen dokumentation for, at kurator har forsøgt at inddrage beløb hos [person6].

Nævnet finder det ubetænkeligt at tilsidesætte forklaringen om, at politiet har bistået med at opkræve beløbet hos [person6]. Det er heller ikke dokumenteret, at ejerne af I/S [virksomhed1] har rejst et erstatningskrav mod [person6], der skal behandles under den forestående straffesag.

Nævnet mener derfor ikke, at betingelsen om, at tabet skal være konstateret, er opfyldt.

Allerede fordi tabet ikke er gjort endeligt op og ikke er konstateret, kan nævnet ikke godkende fradrag for et beløb på 1.064.134 kr.

6.2.2 Betingelsen om at tabet er udslag af en normal driftsrisiko

Af både administrativ praksis og retspraksis fremgår det, at fradrag for tab som følge af besvigelser mm. forudsætter, at tabet kan anses som udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. Heri ligger blandt andet, at virksomheden ved sin organisation, forretningsgange og kontrolsystemer er tilrettelagt på en sådan måde, at risikoen for besvigelser minimeres.

Nævnet henviser i denne forbindelse til Landsrettens begrundelse i afgørelsen offentliggjort som (TfS 1999, 263), og som blev stadfæstet af Højesteret den 28. marts 2000 (TfS 2000, 362) under henvisning til tabets karakter.

I Østre Landsrets dom af 15. april 2011 (SKM 2011.264) – som klagers repræsentant også har henvist til i klagen – blev der af både byretten og landsretten foretaget en konkret vurdering af virksomhedens forretningsgange, kontrolsystemer mm.

Nævnet henviser endelig til Landsskatterettens kendelse af 17. januar 1997 (TfS 1997, 502), der omhandlede et selskab, der havde ladet en direktør fortsætte, efter at han uretmæssigt havde tilegnet sig en check. Landsskatteretten nåede frem til, at selskabet ved at lade direktøren fortsætte bevidst løb en risiko for, at besvigelser fortsat ville finde sted, og at tab i den anledning ikke kunne anses som udslag af en normal driftsrisiko.

I nærværende klagesag er det oplyst:

Det er oplyst, at ejerne af I/S [virksomhed1] jævnligt tjekkede virksomhedens konto for at sikre sig, at regningerne blev betalt, og at virksomheden ofte holdt møder, hvor virksomhedens økonomi blev gennemgået. Der er ikke fremlagt kopier af f.eks. afstemte kontoudskrifter, mødereferater, kalendernotater eller lignende, der sandsynliggør omfanget og effektiviteten af denne kontrol.

Det er gjort gældende, at Østre Landsrets dom af 15. april 2011 (SKM 2011.264) støtter synspunktet om, at tabet vedrørende [person6]s besvigelser er fradragsberettiget.

Østre Landsret fandt i sin afgørelse, at den pågældende virksomheds kontrolorganisation og fuldmagtsforhold var forsvarlige. Landsretten lagde navnlig vægt på den ene vidneforklaring, hvoraf det blandt andet fremgik, at kontrolmiljøet, hvor der både var en revisor og en bogholder, var bedre end kontrolmiljøet i den gennemsnitlige virksomhed af samme størrelse. Landsretten lagde også vægt på, at de to personer, der forestod kontrollen, ikke havde checkfuldmagt, og at gyldige underskrifter på checks forudsatte underskrift af to medarbejdere med delt fuldmagt.

Nævnet finder imidlertid, at forholdene i Østre Landsrets dom adskilte sig væsentlig fra forholdene i nærværende klagesag.

Nævnet henviser i denne forbindelse til, at [person6] har været underlagt en så ringe grad af kontrol, at der har været stor risiko for besvigelser.

Oplysningerne om, at virksomhedens økonomi blev løbende drøftet til møder, og at kontoudskrifter løbende blev kontrolleret, er som ovenfor anført ikke sandsynliggjort, og nævnet kan derfor ikke tillægge oplysningerne nogen betydning.

Den ringe grad af kontrol skal ses i lyset af en mangelfuld bogføring, og navnlig det forhold, at der været en sammenblanding af virksomhedernes økonomi og [person6]s økonomi (overførsler til [person6]s private konti).

Det er derfor nævnets helt klare opfattelse, at både virksomhedens organisation og forretningsgange har været uforsvarlig, ligesom den løbende kontrol har været utilstrækkelig. Transaktionerne mellem virksomhedens konti og [person6]s private konti må endvidere anses for ganske usædvanlige, og accepten heraf indebar en stor risiko for besvigelser af den omhandlede karakter.

Det er herefter nævnets vurdering, at virksomhedens tab ikke kan anses som udslag af en normal driftsrisiko. Betingelsen om, at tabet skal være et udslag af en normal driftsrisiko, er derfor heller ikke opfyldt.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klageres andel af det skattepligtige resultat (før renter) i indkomståret 2008 fra I/S [virksomhed1] ansættes til 1.597.169 kr., hvoraf fradrag for tab for bedrageri og underslæb udgør 266.034 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Som partsrepræsentant skal vi hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af skatteankenævnet afsagte afgørelse "Skatteankenævnet har afgjort din klage" af 9. december 2013.

Nærværende sag omhandler, hvorvidt I/S [virksomhed1]s resultat for indkomståret 2008 skal ændres som følge af tab på mellemregning, og [person5]s skattepligtige indkomst skal nedsættes i overensstemmelse hermed.

Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at der verserer en tilsvarende klagesag vedrørende de øvrige interessenter; [person1], [person3] og [person2] i I/S [virksomhed1].

...

[person5] er interessent i I/S [virksomhed1]. [person5] er i indkomståret 2008 blevet beskattet af overskud af virksomhed på kr. 1.918.035, hvilket ikkeer korrekt.

Virksomheden I/S [virksomhed1] ansatte i 2006 en bogholder, [person6]. Ansættelsesforholdet stoppede i 2009 som følge af bedrageri og underslæb begået af [person6]. [person6] bedrog i indkomståret 2008 virksomheden I/S [virksomhed1] for kr. 1.064.134. Dette beløb fremgår af den tidligere udarbejdede årsrapport for 2008 som en mellemregning mellem virksomheden I/S [virksomhed1] og [person6].

...

Dette er fejlagtigt, hvorfor der er udarbejdet en korrigeret balance samt resultatopgørelse for indkomståret 2008. Ændringen i virksomhedens resultat skyldes, at kr. 1.064.134 skal fremgå som et tab.I den tidligere udarbejdede årsrapport for I/S [virksomhed1] vedrørende indkomståret 2008 fremgår de kr. 1.064.134 som virksomhedens aktiv, altså som en mellemregning mellem [person6] og I/S [virksomhed1]. Dette er ikke korrekt, idet der er tale om et tyveri.

På baggrund af ovenstående nedlægges der påstand om, at [person5]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 skal nedsættes i overensstemmelse med, at I/S [virksomhed1]s resultat for 2008 bliver ændret. Endvidere nedlægges der påstand om, at kr. 266.034 udgør fradrag for tab som følge af underslæb og bedrageri.

Opgørelse af det skattemæssige resultat

...

Der nedlægges påstand om, at virksomhedens resultat for indkomståret 2008 skal nedsættes som følge af tab. Skattemæssigt resultat for I/S [virksomhed1] ændres til følgende:

Resultat før renter 2008: kr. 6.388.676

Som følge af virksomhedens ændrede resultat, skal [person5]' skattepligtige indkomst vedrørende overskud af virksomhed nedsættes til følgende:

Overskud af virksomhed: kr. 1.597.169

Heraf Fradrag for tab: kr. 266.034

...

Fradrag for tab som følge af bedrageri og underslæb

...

Udgangspunktet for fradrag for driftstab er, at de kan fradrages, hvis de er pådraget i forbindelse med driften af erhvervsvirksomhed og er et udslag for en normal driftsrisiko ved udøvelse af den pågældende erhvervsvirksomhed. Et tab som følge af tyveri anses som driftsomkostninger og er dermed fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. I, litra a. Der henvises her til Den juridiske vejledning 2013-2, C.C.2.2.3.2 Fradrag for udgifter ved tyveri og lignende. Ifølge den juridiske vejledning er det en forudsætning for fradragsretten, at tyveriet er anmeldt til politiet, se hertil LSRM 1969,128 LSR.

Familien [person1] anmeldte [person6] til politiet, da hendes bedrageri og tyveri var blevet opgjort i forbindelse med konkursen. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet afgørelse i sagen.

Det er endvidere en forudsætning for at tab i forbindelse med bedrageri, tyveri m.v. er fradragsberettiget, at det lidte tab kan dokumenteres via en tilfredsstillende bogføring. Der henvises her til den vedlagte balance og resultatopgørelse.

Ole Bjørn m.fl. anfører i Lærebog om indkomstskat, 1994, bind 1, side 295, at driftsomkostningerne for at være fradragsberettigede som udgangspunkt skal vedrøre en igangværende virksomhed. I/S [virksomhed1] var i 2008 igangværende, og ophørte først den 16. september 2010 som følge af konkurs.

I/S [virksomhed1] er derfor berettiget et fradrag for tabet på kr. 1.064.134 i indkomståret 2008.

På baggrund af ovenstående, kan det således konkluderes, at [person5] er berettiget til fradrag for tab på kr. 266.034 efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Betingelsen om at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op

Skatteankenævnet fastslår i afgørelse, at det er en forudsætning for fradrag for driftstabet, at tabet er konstateret, og at tabet kan gøres endeligt op.

[person6] er anmeldt til politiet for bedrageri og underslæb. I bilag 4er vedlagt en skrivelse fra [Politiet]. Af skrivelsen fremgår det, at der er rejst tiltale mod [person6], og at straffesagen skal afgøres i Retten i [by4]. I bilag 5 er vedlagt endnu en skrivelse fra [Politiet]. Af skrivelsen fremgår det, at [person4]s er indkaldt som vidne fredag den 3. januar 2014 kl. 13 i Retten i [by4].

Ud fra bilag 4 og bilag 5 kan det konkluderes, at retssagen er indledt, men endnu ikke er afsluttet. Tabet er derfor ikke endelig fastslået ved en strafferetlig domstolsafgørelse.

Dog skal der gøres opmærksom på, at tabet er endelig opgjort og fremgår af virksomhedens regnskab for indkomståret 2008, jf. bilag 6, samt af balancen for indkomståret 2008, jf. bilag 7.

Af bilag 6 og bilag 7 fremgår det, at tabet er endelig opgjort til kr. 1.064.134 for indkomståret 2008.

På baggrund af ovenstående kan det derfor konkluderes, at tabet er endelig opgjort, hvorfor skatteankenævnet bør imødekomme fradrag for tab som følge af bedrageri og underslæb på kr. 266.034.

Betingelsen om at tabet er udslag af en normal driftsrisiko

Skatteankenævnet fastslår, at I/S [virksomhed1] for at få fradrag for tab som følge af underslæb og bedrageri, ved sin organisation, forretningsgange og kontrolsystemer skal tilrettelægges på en sådan måde, at risikoen for besvigelser minimeres. Skatteankenævnet mener ikke, at dette har været tilfældet i denne sag. Vi er ikkeenige med skatteankenævnet heri.

Virksomheden har ofte afholdt møder, hvor virksomhedens økonomi blev gennemgået. Ejerne stillede ikke spørgsmålstegn ved det fremlagte, idet de stolede på deres bogholder. Endvidere har ejerne jævnligt tjekket virksomhedens konto for at sikre sig, at virksomhedens regninger blev betalt. Ejerne tjekkede alene teksten på overførslen og ikke kontonummeret, idet de ikke kunne drømme om, at deres bogholder overførte pengene til sig selv.

Endvidere skal det fremhæves, at virksomheden ansatte [person6] som bogholder for at de kunne koncentrere sig ethundrede procent om virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter - landbrug og maskinstation. Såfremt ejerne skulle føre yderligere kontrol med deres bogholder, kunne ejerne lige så godt selv have stået for bogføringen, regnskabet osv...

Afsluttende

Afsluttende kan det konkluderes, at virksomhedens resultat før renter for indkomståret 2008 skal ændres til kr. 6.388.676 som følge af tab på kr. 1.064.1134. På baggrund af denne ændring skal [person5]s skattepligtige indkomst vedrørende overskud af virksomhed nedsættes til kr.

1.597.169, hvoraf han opnår et fradrag for tab på kr. 266.034.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Efter fast praksis er der adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Det er en forudsætning for fradrag for driftstab, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Betingelsen om, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op

Som nævnt er det ifølge retspraksis en forudsætning for fradrag for driftstab, at tabet er konstateret og kan gøres endeligt op.

Det fremgår bl.a. af Landsskatterettens kendelse af 14. april 1999 (TfS 1999,494), hvor en fond fik godkendt fradrag for tab som følge af en forretningsførers besvigelser. Forretningsføreren blev herefter ved dom kendt skyldig i besvigelsen og pålagt at erstatte fonden dens tab. Landsskatteretten bemærkede, at tab på fordringer kunne fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet var konstateret og kunne gøres endeligt op. Retten bemærkede endvidere, at fonden i forbindelse med den tidligere forretningsførers besvigelser ved dom havde fået en fordring mod forretningsføreren. Efterfølgende i 1995 var det ved forgæves udlæg mod forretningsføreren konstateret, at fordringen mod forretningsføreren var uerholdelig. Retten fandt herefter, at fradrag for tab på fordringen kunne ske i indkomståret 1995.

I nærværende sag er det oplyst, at I/S [virksomhed1]s bogholder har begået underslæb og bedrageri ved i perioden 2007-2009, at overføre mere end 2,5 mio. kr. til sin private konto i stedet for at betale virksomhedens regninger. Ifølge det oplyste har virksomheden alene i 2008 haft et tab på 1.064.134 kr. som følge af bedrageriet. Det er endvidere oplyst, at det af bogholderens private bankkontoudskrifter fremgår, at der i perioden 2008-2009 er indsat i alt ca. 1,5 mio. kr. på hendes konto.

Det er ikke oplyst, hvor stor en del af disse overførsler der vedrører bogholderens løn. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at en del af overførslerne til bogholderens private konto er sket med henblik på, at bogholderen skulle betale virksomhedens forpligtelser, men der er ingen oplysninger om, hvorvidt nogle af betalingerne faktisk blev gennemført.

Retten finder, at selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er konstateret et tab i indkomståret 2008, og at et tab kan gøres endeligt op i dette indkomstår, vedrørende bogholderen.

Det forhold, at bogholderen i 2010 blev anmeldt til politiet, og at bogholderen ved en dom i 2015 blev dømt skyldig i underslæb vedrørende virksomheden [virksomhed7] ændrer ikke herved.

Udgiftsførelsen af et tab (kreditors opgørelse) vedrørende bogholderen på 1.064.134 kr. i I/S [virksomhed1]s saldobalance for 2008 er ikke dokumentation for en endelig opgørelse af tabet.

Skatteankestyrelsen har i maj 2019 anmodet repræsentanten om dokumentation for tilstedeværelsen og størrelsen af et krav mod bogholderen i form af en dom eller anden relevant dokumentation, samt dokumentation for, at det ved forgæves udlæg var konstateret, at fordringen mod bogholderen var uerholdelig. Anmodningen er ubesvaret.

På den baggrund finder retten, at det fratrukne tab ikke er konstateret eller kan gøres endeligt op i indkomståret 2008. Allerede af denne grund kan retten ikke godkende fradrag for det fratrukne beløb.

Betingelsen om at tabet skal være et udslag af en sædvanlig driftsrisiko

Efter fast praksis er der adgang til at fratrække egentlige driftstab ved indkomstopgørelsen ud fra et omkostningslignende synspunkt. Efter praksis kan tab trækkes fra, hvis tabet vedrører erhvervsmæssig virksomhed, og tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomheden.

Fradrag for driftstab som følge af besvigelser m.v. forudsætter derfor, at tabet kan anses som udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. Heri ligger bl.a., at virksomheden ved sin organisation, forretningsgange og kontrolsystemer er tilrettelagt på en sådan måde, at risikoen for besvigelser minimeres.

Dette fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom af 15. april 2011 (SKM 2011.264), der drejede sig om et fradrag for et tab opstået i forbindelse med dokumentfalsk begået af en revisor, der var tilknyttet sagsøgerens virksomhed som konsulent og fungerende regnskabschef. Ved vurderingen af om tabet var fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, blev der af både byretten og landsretten lagt vægt på om virksomhedens organisation, forretningsgang og kontrolsystemer var forsvarlige.

Ved bedømmelsen af om I/S [virksomhed1]s organisation, forretningsgang og kontrolsystemer var forsvarlige, hæfter retten sig ved følgende forhold:

Efter en samlet vurdering finder retten, at virksomhedens ledelse ikke har ført en effektiv og ordentlig kontrol med virksomhedens økonomi og økonomiske transaktioner. Således finder retten, at ledelsen har udvist uforsigtighed ved sin organisation, forretningsgang og sine kontrolsystemer, hvilket har gjort det muligt for bogholderen at overføre de omtalte beløb til sin private bankkonto.

Ved denne vurdering henser retten særligt til, at bogholderen har haft adgang til på egen hånd, at overføre beløb fra virksomhedens konti, og at hun har været underlagt en ringe grad af kontrol.

Oplysningerne om, at der har været uorden i virksomhedens bogføringen helt tilbage fra 2006, og at bogføringen ikke er sket løbende, samt at der er sket sammenblanding af virksomhedernes økonomier viser, at ledelsen har haft en helt utilstrækkelig løbende kontrol med virksomhedens økonomi og økonomiske transaktioner.

Kurators oplysning om, at der er sket en række overførsler fra virksomhedens konti til bogholderens private konto med henblik på at blive videreført til dækning af virksomhedens forpligtelser indebærer en stor risiko for besvigelse, og viser at virksomhedens kontrolmiljø og forretningsgange har været utilstrækkelige.

Oplysningerne om, at ejerne jævnligt tjekkede virksomhedens konto for at sikre sig at regningerne blev betalt, og ofte holdt møder, hvor virksomhedens økonomi blev gennemgået er efter sagens oplysninger ikke dokumenteret eller sandsynliggjort og tillægges derfor ikke særskilt betydning.

Retten anser på den baggrund, at betingelsen om, at tabet er et udslag af sædvanlig driftsrisiko for ikke at være opfyldt.

Retten finder derfor, at betingelserne for fradrag ikke er tilstede, hvorfor tabet ikke kan godkendes fratrukket.

Talmæssig opgørelse

I genoptagelsesanmodningen af den 31. august 2010 er det skattemæssige resultat for 2008 før renter og ekstraordinære poster på -1.096.560 kr. fordelt med 20 % til hver af de 4 interessenter og med 20 % til [person4]s. Det fremgår af genoptagelsesanmodningen, at det ikke på det foreliggende bogholderimæssige grundlag var muligt at adskille driften af de to virksomheder, og at resultatet af virksomhederne derfor var opgjort samlet og fordelt på både de fire interessenter og [person4].

I klagen til Landsskatteretten fordeler repræsentanten det skattemæssige resultat for 2008 med 25 % til hver af de 4 interessenter. Repræsentantens nye fordeling betyder, at de fire interessenter og [person4] i realiteten opnår fradrag for 120 % af beløbet på 1.096.560 kr. Henset hertil, og da fordelingen af underskuddet ikke er nærmere omtalt i klagen, finder retten ikke, at repræsentantens fordeling af det skattemæssige resultat kan lægges til grund.

Landsskatteretten stadfæster klageres andel af det skattepligtige resultat af I/S [virksomhed1] på 1.918.035 kr., heri indgår fradrag for tab som følge af bedrageri og underslæb med 0 kr.