Kendelse af 08-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og var ligeledes ansat som direktør i selskabet. Klageren udførte arbejde i form af konsulentvirksomhed, hvor kunderne hovedsagelig var udenlandske virksomheder.

[virksomhed1] ApS ejer 51 % af anpartskapitalen i det ungarske selskab [virksomhed2]. Klageren er formand for bestyrelsen og direktør i [virksomhed2].

Det fremgår af fremlagte ansættelseskontrakt, at klageren er ansat efter funktionærloven. Aflønning er aftalt til mindst 1.000 kr. pr. måned, med udbetaling månedsvis bagud. Dertil er der aftalt, at der kan udbetales højere løn, såfremt selskabets indtjening og likviditet tillader dette.

Klageren har ifølge fremlagte lønsedler modtaget henholdsvis 0 kr., 0 kr. og 130.000 kr. i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Lønnen i indkomståret 2012 er fordelt på to udbetalinger på henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr. i august 2012 og december 2012. I indkomståret 2010 er klageren blevet beskattet af fri telefon til en værdi af 3.000 kr.

Klageren har fremlagt bilag for rejsegodtgørelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Følgende informationer er oplyst i på blanketten:

Det fremgår af opgørelser af rejsegodtgørelserne, at klageren i indkomståret 2012 har foretaget følgende rejser:

Der i forbindelse med rejserne til [Island], [Ungarn], [Spanien] og [by1] fremlagt dokumentation i form af flybilletter og Print-Selv billet fra [...]:

Der er endvidere fremlagt kontoudtog fra indkomståret 2012. Følgende udenlandske posteringer fremgår heraf:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt skattefri rejsegodtgørelse for indkomstårene 2010-2012. SKAT har derefter forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 41.029 kr., 40.352 kr. og 16.397 kr. i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

SKAT har efterfølgende ikke godkendt rejsefradrag, og har fastsat klagerens rejsefradrag til 0 kr. for henholdsvis indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

SKAT har til støtte herfor anført:

”SKAT har været på kontrol i [virksomhed1] ApS, hvori du er anpartshaver, og har følgende ændringer til den indkomst, du har selvangivet for 2010-2012.

Resultatet er, at vi forhøjer din indkomst i indkomståret 2010 med i alt 41.029 kr., at forhøje din indkomst i indkomståret 2011 med i alt 40.352 kr. og forhøje din indkomst i indkomståret 2012 med i alt 16.397 kr.

SKATs ændringer

Sagsfremstilling og begrundelse

1.1 De faktiske forhold

Du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har i kalenderåret 2010 udbetalt 41.029 kr. i rejsegodtgørelse til dig. [virksomhed1] ApS har i kalenderåret 2011 udbetalt 40.352 kr. i rejsegodtgørelse til dig. [virksomhed1] ApS har i månederne januar 2012 til april 2012 udbetalt 16.397 kr. i rejsegodtgørelse til dig. [virksomhed1] ApS har i januar 2013 udbetalt 19.030 kr. i rejsegodtgørelse til dig.

SKAT har modtaget dokumentation for udbetalingerne i indkomståret 2010 og 2011. Der er ikke ført kontrol med udbetalingen, henset til at bilag ikke er attesteret herfor.

SKAT har anmodet om dokumentation for udbetalingen i kalenderåret 2012, men har ikke modtaget dokumentation herfor.

Du har ikke fået løn fra selskabet i kalenderåret 2010, men er blevet beskattet af fri telefon.

Du har ikke fået løn fra selskabet i kalenderåret 2011.

Du har ikke fået løn fra selskabet for månederne januar 2012 til april 2012, men har fået løn for månederne august 2012 og december 2012, henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr.

Du har ikke fået løn fra selskabet for januar 2013, men har fået 6.000 kr. i løn for juni 2013.

1.2 Skatteyders bemærkninger

SKAT har i mail af 31. juli 2013 modtaget brev fra revisor [person1] af 31. juli 2013 med følgende indsigelser:

Ved brev af 2. juli 2013 modtaget 5. juli 2013, fremkommer forslag til ændring af den selvangivne indkomst for årene 201-2012.

Det skal i øvrigt bemærkes den personlige selvangivelse for 2012 er indberettet til SKAT den 22. juni 2013.

Jeg håber der i systemet er plads til noget der ligner mere normal ligning.

Jeg skal herved gøre indsigelse mod de påtænkte forslag til ændringer, for alle 3 år 2010, 2011 og 2012

Jeg har enkelte bemærkninger omkring forløbet af denne sag som er påbegyndt ved brev af 13/12 2012, og herfra besvaret med det ønskede materiale den 20. december 2012 og marts 2013.

SKATs fremsendelse af forslag til ændringer således, at dette modtages fredag den 5/7 2013 uge 27 med svarfrist den 1. august uge 31 2013, det er efter min opfattelse en tidsfrist som er vanskelig at efterkomme. Der er tale om juli som feriemåned og en virksomhed og skatteyder som i det væsentlige arbejder i udlandet!

Ændringerne fremkommer som resultat af at SKAT har gennemgået regnskaberne for [virksomhed1] ApS, cvr nr. [...1].

Det er min oplevelse at dette forslag til ændring af indkomstansættelsen er i strid med de grundlæggende principper omkring ordentlig ligning af den selvangivne indkomst.

De grundlæggende principper omkring grundlaget for opgørelse af den skattepligtige indkomst fremgår af Statsskattelovens § 4-6, hvilket også må gælde i denne sag.

Statsskattelovens § 6 lyder således.

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets Bestridelse har medført;

c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. Beløb, der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikring, Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et samlet Beløb af indtil 400 Kr. aarlig;

d. de Beløb, som i det paagældende Aar er udredet i personlig paalignede Skatter, i Skatter og Afgifter paa fast Ejendom og Næring til Stat, Kommune og Kirke, i Tiende, Fæste- og Forpagtningsafgifter, Aftægtsydelser og lignende Byrder;

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

For saa vidt Skatteansættelsen kun omfatter Indtægter fra de i § 2, Nr. 3 og Nr. 5, Litra g), nævnte Kilder, kan kun de disse Kilder vedrørende Udgifter fradrages.

Den ved Lov Nr. 115 af 16. April 1907 om Tillæg til Lov Nr. 72 af 29. Marts 1904 om Livsforsikringsvirksomhed meddelte Bemyndigelse for Regeringen til overfor her i Landet tilladte udenlandske Livsforsikringsselskaber at fastsætte særlige Regler angaaende Ansættelsen af den Nettoindtægt, hvoraf Skatter og Afgifter til det offentlige beregnes, skal ogsaa kunne komme til Anvendelse overfor andre udenlandske Forsikringsselskaber, der driver Virksomhed her i Landet, for saa vidt angaar Indkomst af saadan Virksomhed og da navnlig paa det Grundlag, at som skattepligtig Indtægt her i Landet (Nettoindtægt) behandles den Del af Selskabets samlede Overskud, der svarer til Forholdet imellem dets Brutto-Præmieindtægt her i Landet og dets samlede Brutto-Præmieindtægt.

Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.

Det er mit indtryk at forslag til ændringerne er i stærk strid med det i Statsskatteloven anførte, at påstanden fra SKAT i øvrigt er gold og udokumenteret.

Da vi har konstateret, at SKAT nærmest betragter virksomheden som ikke eksisterende med ordentlige bilag, vil vi snarest muligt gennemgå det materiale som er indsendt til SKAT, og i den forbindelse komme med vore bemærkninger til de enkelte bilag som åbenbart ikke er fundet tilstrækkelige som dokumentation for de i selskabet anførte udgifter, såfremt vor gennemgang viser mangler i forhold til de almindelige regler omkring ordentlig regnskabsføring og ordentlige bilag, vil vi naturligvis kommentere disse.

Såfremt SKAT ønsker at gennemgå materialet er dette naturligvis muligt her på kontoret eller hos SKAT.

Jeg modtager gerne bekræftelse fra SKAT på nærværende indsigelse.

Den 1. august 2013 kontakter SKAT revisor [person1], og henviser til at de ved anmodning kan få udsættelse. De aftales at skatteyder får udsættelse til den 14. august 2013.

SKAT rykker for yderligere materiale/indsigelser den 21. august 2013. SKAT modtager den 3. september 2013 brev fra revisor af 2. september 2013 med indsigelser vedrørende forslag til afgørelse sendt til selskabet [virksomhed7] ApS.

SKAT kontakter revisor den 3. september 2013, da bilagene fra [virksomhed7] ApS vedrørende regnskabsåret 2011/2012 ikke er vedlagt indsigelserne. Det aftales at revisor sender bilagene, så SKAT har dem først i den efterfølgende uge. Samtidig oplyser revisor, at der også med post er afsendt indsigelser vedrørende forslag til [person2].

Den 9. september oplyses revisor pr. mail om, at SKAT fortsat ikke har modtaget indsigelser vedrørende forslag til [person2].

SKAT har i mail af 13. september 2013 modtages brev af 2. september 2013 og brev af 10. september 2013 fra revisor [person1] samt bilag fra [virksomhed7] ApS vedrørende regnskabsåret 2011/2012.

Af brev af 2. september 2013 fremgår følgende:

Med henvisning til brev af 2. juli 2013, og mit brev af 31. juli 2013, skal jeg herved formelt gøre indsigelse mod SKAT’s forslag til ændring af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 – 2012.

Jeg skal henlede opmærksomheden på at [person2], efterhånden har investeret sin private formue i udviklingen af selskabet [virksomhed7] ApS, og selskabet i Ungarn, hvilket har medført at selskaberne nu er på vej med positive resultater, således at der bliver grundlag for passende indkomster i årene fremover.

Vi er aldeles uforstående overfor de af SKAT fremførte påstande om udokumenterede udgifter og påstand om at udgifterne ikke er ført hos rette omkostningsbærer, jeg kan oplyse at [person2] føler det æreskrænkende med en sådan påstande.

Jeg skal anmode om dokumentation for disse påstande såfremt SKAT fastholder påstanden.

Jeg skal anmode om skatteansættelsen foretages som selvangivet.

Af brev af 10. september 2013 fremgår følgende:

Med henvisning til brev af 2. juli 2013, og mit brev af 31. juli 2013, skal jeg herved formelt gøre indsigelse mod SKAT's forslag til ændring af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 — 2012.

Jeg skal henlede opmærksomheden på at [person2], efterhånden har investeret sin private formue i udviklingen af selskabet [virksomhed7] ApS, hvilket har medført at selskabet [virksomhed7] ApS nu er på vej med positive resultater, således at der bliver grundlag for passende indkomster i årene fremover. Det faktiske forhold er således, [person2], har gennem mere end 20 år været ansat i [Fond1] (Fond) denne virksomhed havde investeret i det Ungarske selskab [virksomhed2] kft. Og selskabet [virksomhed1] ApS.

Gennem flere år med faldende aktivitet og dårlig indtjening i [Fond1] (Fond), besluttede bestyrelsen at afhænde sine interesser i selskabet [virksomhed7] ApS og [virksomhed2] kft.

[person2] overtog i den forbindelse anpartskapitalen i [virksomhed7] ApS og selskabet [virksomhed7] ApS overtog den kapitalandel som [Fond1] (Fond) ejede i det Ungarske selskab [virksomhed2] kft, dette selskab ejes der nu med 51 % og den tekniske leder i Ungarn ejer de resterende 49 %.

Selskabet [virksomhed7] ApS har som formål at løse konsulentopgaver hvor formidling af viden samt udbygning af forretningskontakter mellem samarbejdspartnere i Danmark, Rumænien, Ukraine, Ungarn og England, og man har foretaget de første undersøgelser af mulighederne for at afsætte små forbrændingsanlæg i Australien og Østafrika

I det omfang der er mulighed for forretningsmæssig aktivitet hvor der indgår uddannelse og foredragsvirksomhed som gennem mange år var hovedaktivitet i [Fond1] (Fond), udføres der også opgaver for Fonden.

Ofte har de konsulent opgaver som udføres et langt tidsforløb som kan strække sig over flere år og resultatet kommer i form af forretning mellem de deltagende virksomheder med efterfølgende ordre. På det tidspunkt hvor faktisk samhandel finder sted er der grundlag for fremsendelse af honorarnota.

Rumænien har også været en længere varende proces som efter 3-4 år er på vej med ordre.

Det skal bemærkes at [virksomhed7] ApS alene arbejder pa konsulentbasis således at ydelser faktureres når der på et senere tidspunkt fremkommer forretningsaftale mellem parterne.

Der er endvidere i perioden udviklet et ONLINE uddannelsesprogram som har medført indtægter til [Fond1] (Fond) og [virksomhed7] ApS, med [person2] som har leveret ydelser for ca. 7-800.000 til opgaven, disse er faktureret og betalt af ekstern kunde hvilket fremgår af selskabets bogføring

Selskabet [virksomhed7] APS har med [person2] leveret opgaver indenfor kommunikation og ledelse samt uddannelse og marketingsopgaver, selskabet bestræber sig på at udnytte de sproglige kompetencer som selskabets ledelse er i besiddelse af.

Det har været en lang og sej kamp at komme igennem de seneste år hvor finanskrisen har gjort det vanskeligt at få projekter sat i gang, hvilket er betingelsen for at der kan fremsendes faktura på de udførte opgaver, såfremt der ikke kommer ordre ud af bestræbelserne er der ingen grundlag for at fremsende faktura på de afholdte projektudgifter, som i det væsentlige består i rejse- og ophold samt mødeudgifter.

Vi er aldeles uforstående overfor de af SKAT fremførte udokumenterede påstande om at udgifterne ikke er ført hos rette omkostningsbærer, hvilket er i strid med de faktiske forhold, det er selskabet [virksomhed7] ApS, der beslutter hvilke opgaver og arbejdsområder der skal arbejdes med, dette er med baggrund i den erfaring som indhentes gennem det daglige arbejde og de rejser som foretages, det er vigtigt at det erfaringsgrundlag som opsamles under møder og rejser udnyttes optimalt som led i selskabets indtjening.

Det er resultater der gør berettigelsen økonomisk interessant for de implicerede virksomheder.

[person2], har investeret tid og penge i selskabet [virksomhed7] APS, med det formål at selskabets aktivitet skal give overskud, med den stigende aktivitet og økonomisk forbedring i Europa forventes det at udvikle sig positivt.

Jeg skal anmode om skatteansættelsen foretages som selvangivet.

1.3 Retsregler og praksis

(...)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Forslag til afgørelse:

Rejsegodtgørelse skal efter ligningslovens § 9, stk. 4, medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre godtgørelsen er omfattet af ligningslovens § 9A, herunder at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er en forudsætning for at opnå skattefrihed, at arbejdsgiveren har ført kontrol med den udbetalte rejsegodtgørelse.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med den rejsegodtgørelse, der er udbetalt til dig i kalenderåret 2010 på 41.029 kr. samt i kalenderåret 2011 på 40.352 kr., henset til at bilaget ikke er attesteret for kontrol.

SKAT har ikke dokumentation for den udbetalte rejsegodtgørelse til dig for månederne januar til april 2012 på 16.397 kr. og for januar 2013 på 19.030 kr.

Det skal endvidere anføres, at det er SKATs opfattelse, at rejsegodtgørelsen er skattepligtigt alene af den grund, at du ikke får udbetalt løn fra selskabet i de perioder, hvor der er udbetalt rejsegodtgørelse, da der kun kan udbetales rejsegodtgørelse i forbindelse med rejser for et indtægtsgivende arbejdssted jf. LL § 9, stk. 4, SKM 2001.141 ØLR og SKM2012.463.VLR. Af SKM 2001.141 ØLR fremgår det, at fri telefon ikke er tilstrækkelig.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4. Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes derfor med 41.029 kr., din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 40.352 kr. og din skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 forhøjes med 16.397 kr. Udbetalingen i 2013 på 19.030 kr. vil blive indberettet til eIndkomst som skattepligtig, således du vil blive opkrævet SKAT heraf efterfølgende.

Det er ligeledes en betingelse for fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningsloven § 9 A, stk. 7, at der er tale om rejse i forbindelse med et indtægtsgivende arbejdssted. Det forhold, at rejsegodtgørelsen er anset for skattepligtig, medfører ikke, at denne kan anses for løn, jf. SKM 2001.141 ØLR og SKM2012.463. VLR. Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke kan få ligningsmæssig fradrag efter ligningsloven § 9 A, stk. 7 for rejser for [virksomhed7] ApS alene af den grund, at det ikke er rejser for et indtægtsgivende arbejde.

Endelig afgørelse:

SKAT har i mail af 13. september 2013 modtaget dokumentation for udbetalt rejsegodtgørelse til [person2] for april 2012 på 14.824 kr. Af bilagene ses det, at udbetalingen er rejsegodtgørelse for månederne februar og april 2012. Bilagene er ikke attesteret. SKAT har ikke modtaget dokumentation ud over lønbilag for udbetalingen i januar 2012 på 1.573 kr. og januar 2013 på 19.030 kr.

Af juridiske vejledning 2012-2 afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag fremgår følgende under afsnittet Arbejdsgiverens kontrol, når der udbetales rejse- og befordringsgodtgørelse:

Arbejdsgiveren kan sikre sig, at kontrollen er tilstrækkelig, hvis der er fastlagt klare administrative rutiner, og der gennemføres en effektiv intern kontrol, herunder hvis den faktiske kontrol har afsat sig spor i form af attestation og korrektion af eventuelle fejl, der f.eks. kan være konstateret ved efterregning.

Det er SKAT opfattelse, at ovenstående ligeledes gælder for selskaber som [virksomhed7] ApS, hvori kun hovedanpartshaver er ansat, hvorfor hovedanpartshaver skal foretage kontrol af udbetalinger til sig selv og med eksempelvis en attestation sætte spor af, at der er ført kontrol.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med den rejsegodtgørelse, der er udbetalt til [person2] i kalenderåret 2010 på 41.029 kr., i kalenderåret 2011 på 40.352 kr. [person2] samt i februar og april måned 2012 på 14.824 kr., henset til at bilagene ikke er attesteret for kontrol.

SKAT har ikke dokumentation for den udbetalte rejsegodtgørelse til [person2] for månederne januar 2012 på 1.573 kr. og for januar 2013 på 19.030 kr.

Revisor anfører i indsigelserne til forslag til afgørelse til [virksomhed7] ApS (brev af 2. og 12. september 2013), at det er en fejl, at der ikke er udbetalt løn i 2011. Det anføres endvidere følgende i brevet af 12. september 2013:

Jeg er ikke bekendt med, at der i lovgivningen fremgår at der skal være faste terminer for udbetaling af løn eller vederlag, som jeg læser loven er der faste regler omkring indeholdelse af og afregning af A-skat og AM-bidrag.

Af den modtagne ansættelseskontrakt af 30. april 2007 for [person2] fremgår følgende af punkt 8:

Lønnen er ved tiltrædelsen aftalt til min. Kr.. 1.000,00 pr. måned og vil blive udbetalt hver (udbetalingstermin): månedsvis bagud.

Eventuel overtidsbetaling og forskudttidstillæg udbetales sammen med lønnen.

Tillæggene beregnes for perioden:_________________________

Om pension er truffet følgende aftale: Ingen

Hvis ansættelsesforholdet i øvrigt reguleres af en overenskomst, anføres denne her:

Hvis ikke, anføres her særlige aftaler om lønnen: Der kan optionelt udbetales højere løn, når og hvis selskabets indtjening og, ikke mindst, likviditet tillader dette.

Det fremgår ikke af lovgivningen, at der er faste terminer for udbetaling af løn, men der fremgår af ansættelseskontrakten, at [person2] skal have minimum 1.000 kr. i løn om måneden, og at den udbetales månedsvis bagud, ligesom der ikke fremgår en øvre grænse for lønnen. SKAT må derfor antage, at lønnen er udbetalt umiddelbart efter den er optjent.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig alene af den grund, at du ikke får udbetalt løn fra selskabet i de perioder, hvor der er udbetalt rejsegodtgørelse, da der kun kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med rejser for et indtægtsgivende arbejdssted jf. LL § 9, stk. 4, SKM 2001.141 ØLR og SKM2012.463.VLR. Af SKM 2001.141 ØLR fremgår det, at fri telefon ikke er tilstrækkelig.

Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes derfor med 41.029 kr., din skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 40.352 kr. og din skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 forhøjes med 16.397 kr. Udbetalingen i 2013 på 19.030 kr. vil blive indberettet til eIndkomst som skattepligtig, således du vil blive opkrævet SKAT heraf efterfølgende.

Det er ligeledes en betingelse for fradrag for rejseudgifter efter reglerne i ligningsloven § 9 A, stk. 7, at der er tale om rejse i forbindelse med et indtægtsgivende arbejdssted. Det forhold, at rejsegodtgørelsen er anset for skattepligtig, medfører ikke, at denne kan anses for løn, jf. SKM 2001.141 ØLR og SKM2012.463.VLR. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at du ikke kan få ligningsmæssig fradrag efter ligningsloven § 9 A, stk. 7 for rejser for [virksomhed7] ApS alene af den grund, at det ikke er rejser for et indtægtsgivende arbejde.

(...)”

SKAT har den 19. februar 2018 udtalt følgende:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 9. februar 2018 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT har gennemgået sagen på ny og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og kan tiltræde denne.

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at klager for indkomstårene 2010 og 2011 ikke opfylder betingelserne for at opnå rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, da han for disse indkomstår ikke har modtaget løn fra selskabet og dermed ikke har haft løn fra indtægtsgivende arbejde.

Den omstændighed, at klager er blevet beskattet af fri telefon, medfører ikke, at der er tale om løn for indtægtsgivende arbejde, jf. Østre Landsrets dom i SKM.2001.414.ØLR.

Den omstændighed at en udbetalt rejsegodtgørelse bliver skattepligtig, medfører ej heller, at der er tale om løn for indtægtsgivende arbejde, jf. Østre Landsrets dom i SKM.2001.141.ØLR samt Vestre Landsrets dom i SKM.2012.463.VLR.

For så vidt angår indkomståret 2012 er det SKAT’s opfattelse, at klager ej heller opfylder betingelserne for at opnå rejsefradrag efter ligningslovens § 9 A, da der ikke er tale om et midlertidigt ophold i Ungarn. Dette begrundes med, at klagers arbejdsopgaver ikke kan anes for at være af midlertidig karakter, da arbejdsopgaverne har karakter af at være sædvanlig ledelsesmæssige opgaver af permanent og fast tilbagevendende karakter, jf. Vestre Landsrets dom i SKM2001.490.VLR.

Endvidere ses klager ikke at have dokumenteret sine rejseudgifter.

SKAT skal anmode om at blive underrettet om alle kommunikationer vedrørende sagen frem til retsmødet.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om at være berettiget til fradrag for rejseudgifter med henholdsvis 25.000 kr., 25.000 kr. og 16.397 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Til støtte herfor er anført:

”Jeg skal ved dette brev påklage SKATs afgørelse af 28. september 2013. Afgørelsen vedlægges som bilag 1. Klagen er foreløbig, idet jeg forsat afventer oplysninger bl.a. på baggrund af at der er anmodet om aktindsigt ved SKAT.

Jeg overfører kr. 800 til dækning af gebyr til Landsskatterettens konto, reg. nr. [...], konto nr. [...61].

Påstande

Principalt

SKAT tilpligtes at godkende fradrag for rejseudgifter i [person2]s indkomst med 25.000 kr. for 2010, 25.000 kr. for 2011 og 16.397 kr. for 2012.

Subsidiært

SKAT tilpligtes at godkende fradrag for rejseudgifter i [person2]s indkomst med et mindre beløb end 25.000 kr. for 2010, 25.000 kr. for 2011 og 16.397 kr. for 2012.

Sagsfremstilling

Denne sagsfremstilling er alene foreløbig. Der er anmodet om aktindsigt hos SKAT. Når dette foreligger vil jeg komme med de yderligere ting, der herved er fremdraget.

[person2] er hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Virksomheden er en konsulentvirksomhed. Jeg vedlægger en fuldstændig rapport for [virksomhed1] ApS som bilag 2.

[person2] yder rådgivning til virksomhedens kunder. Virksomhedens kunder omfatter hovedsageligt udenlandske virksomheder.

Blandt [virksomhed1] ApS' kunder er [virksomhed2], som ejes af [virksomhed1] ApS med 51 %. Samtlige de resterende 49 % af kapitalandelen ejes af en anden kapitalejer.

Som led i sit arbejde for [virksomhed1] ApS har [person2] varetaget arbejdsopgaver i udlandet for virksomhedens udenlandske kunder.

Dette arbejde har medført en stor rejseaktivitet for [person2]. På grund af de mange udenlandsrejser er [person2] blevet påført udgifter til rejser, herunder udgifter til fly, overnatning samt kost.

[virksomhed1] ApS har på den baggrund udbetalt rejsegodtgørelse til [person2]. Ifølge SKATs afgørelse af 28. september 2013 anser SKAT den udbetalte rejsegodtgørelse for skattepligtig.

SKATs afgørelse tages til efterretning af [person2], idet [person2] accepterer, at rejsegodtgørelserne udbetalt af [virksomhed1] ApS er skattepligtige for ham. I stedet vil [person2] foretage fradrag for rejseudgifter i sin indkomst efter ligningslovens § 9, stk. 7.

Samtlige rejseudgifter for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er dokumenterede ved bilag.

Det fremgår også af SKATs afgørelse, at SKAT har modtaget dokumentation for samtlige rejseudgifter for indkomstårene 2010 og 2011. For indkomståret 2012 har SKAT modtaget dokumentation for rejseudgifter på 14.824 kr. Dokumentation for de resterende 1.573 kr. vedlægges denne klage.

Rejseudgifterne er afholdt i forbindelse med arbejde udført for [virksomhed1] ApS. Til dokumentation af denne sammenhæng forbeholder jeg mig senere at fremkomme med en redegørelse for, hvilke projekter de forskellige dokumenterede rejseudgifter vedrører.

Anbringender

Efter ligningslovens § 9, stk. 7, kan rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, fradrages ved indkomstopgørelsen.

For at være berettiget til fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens§ 9, stk. 7, kræves således

Det gøres overordnet gældende, at [person2] er berettiget til at fradrage dokumenterede rejseudgifter, der er påført ham ved rejser mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted.

Til støtte herfor gøres for det første gældende, at:

1. Betingelsen om afstand

Afgørelsen af, om en lønmodtager på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl eller ej, træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering af hver enkelt lønmodtager.

I SKM2008.853.SKAT giver SKAT et eksempel på, hvordan SKAT forholder sig til den situation, hvor en lønmodtager er ansat ved en arbejdsgiver med en fast forretningsadresse, og udfører arbejdsopgaver for arbejdsgiverens kunder på forskellige adresser.

SKAT angiver, at i denne situation er medarbejderen ganske vist fastansat hos arbejdsgiveren, men den pågældende medarbejder har ikke et fast arbejdssted, da arbejdet udelukkende foregår på skiftende midlertidige arbejdssteder hos arbejdsgiverens kunder. Derfor er det afstanden mellem medarbejderens sædvanlige bopæl og de midlertidige arbejdssteder hos kunderne, der er afgørende for bedømmelsen af, om medarbejderen har mulighed for at overnatte på sin bopæl, og dermed om medarbejderen er berettiget til fradrag for sine rejseudgifter efter ligningslovens§ 9 A.

Af eksemplet fremgår for det første, at [virksomhed1] ApS' kunder anses for midlertidige arbejdssteder for [person2]. For det andet fremgår, at det er afstanden til de midlertidige arbejdssteder, der er afgørende for, om afstanden mellem [person2]s sædvanlige bopæl og det midlertidige arbejdssted er så stor, at [person2] ikke har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

[person2] har sin sædvanlige bopæl i Danmark. Da [person2] har opholdt sig i udlandet for at udføre arbejdsopgaverne, har afstanden mellem [person2]s bopæl i Danmark og det midlertidige arbejdssted været så stor, at det ikke har været fysisk muligt for [person2] at overnatte på sin bopæl. [person2] har således på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

2. Betingelsen om midlertidigt arbejdssted

Arbejdsstedet er i sig selv midlertidigt

Da hverken ligningslovens§ 9 A eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet, må det afgøres på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. Endvidere er begrebet præciseret af SKAT i SKM2008.853.SKAT.

Som ovenfor nævnt angives i SKM2008.853.SKAT, at såfremt en lønmodtager er ansat af en hvervgiver og udfører arbejde for hvervgiverens kunde på forskellige adresser, dvs. andre adresser end arbejdsgiverens adresse, er kundernes adresser at anse for et midlertidigt arbejdssted i forhold til lønmodtageren.

Allerede af den grund er arbejdet udført for [virksomhed1] ApS' kunder på kundernes adresse midlertidige arbejdssteder for [person2].

Tidsbegrænsning

Det kan udledes af forarbejderne til ligningslovens § 9 A og praksis på området, at såfremt arbejdsstedet ikke i sig selv er midlertidigt forudsætter begrebet "et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning.

Såfremt Landsskatteretten finder, at arbejdsstedet ikke i sig selv er midlertidigt for [person2], gøres det gældende, at arbejdet for [virksomhed1] ApS' kunder har været tidsbegrænset.

Der er ingen objektiv definition af tidsbegrænsningen i loven eller forarbejderne. Det er derfor nødvendigt at vurdere dette konkret og individuelt på baggrund af [person2]s ansættelses- og arbejdsforhold.

I vurderingen indgår en række kriterier, herunder specielt

a. Tidsbegrænsningens længde.

I SKM2001.188.TSS udtaltes, at et arbejdssted, som en person arbejder på i en periode på under 12 måneder, normalt vil blive anset for et midlertidigt arbejdssted.

Der lægges således i praksis vægt på arbejdets varighed. Det forbeholdes at fremkomme med yderligere oplysninger omkring varigheden af arbejdet udført af [person2] for [virksomhed7].

b. Årsagen til tidsbegrænsningen.

[person2] har alene udført arbejde for [virksomhed1] ApS' kunder, når dette arbejde blev bestilt.

Arbejdet har således været afhængig af, om kunderne havde behov for rådgivning i forbindelse med et konkret projekt.

Det arbejde, som [person2] har udført for [virksomhed1] ApS' kunder har således været afgrænset til bestemte projekter, hvilket indebærer at arbejdet har været tidsbegrænset til det pågældende projekt var færdigt. Arbejdet har endvidere varieret fra projekt til projekt.

Arbejdet udført på projekterne i forbindelse med rejserne omfatter udfærdigelse og formulering af tilbud, kommunikation med kunden, forhandlingsstrategi, kontraktudfærdigelse og aftaler med underleverandører. Derudover har arbejdet bestået i salgsmøder med [virksomhed2]s kunder på vegne af [virksomhed2], kontakt til myndigheder, fremskaffelse af know-how, for så vidt angår slamhåndtering, forbrænding og energibesparelse, identifikation af relevante underleverandører i ind- og udland (altså i og uden for Ungarn), fremskaffelse af finansiering og udarbejdelse af modeller for finansiering. Forretningsskoling af [virksomhed2]s personale og underleverandører. Endvidere rådgivning af ledelsesmæssige karakter (managementrådgivning).

Der henvises til SKM2013.270.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der ikke var en tilstrækkelig konkret begrundelse for tidsbegrænsningen. Lønmodtagerne var træindustrimedarbejdere og arbejdet, der skulle udføres, var det samme år efter år. Blot var lønmodtagerne ansat på kontrakter af 24 måneders varighed, som evt. kunne fornyes ved periodens udløb.

Ovennævnte sag adskiller sig væsentligt fra nærværende, idet arbejdet for [virksomhed1] ApS' kunder er projektbaseret. Dvs. arbejdet har en naturlig afslutning, når projektet er overstået, og det er ikke det samme arbejde år efter år så længe produktionen opretholdes. [person2]s arbejde for [virksomhed1] ApS' kunder er derimod helt afhængig af hvilke projekter [virksomhed1] ApS' kunder skal have bistand med og arbejdet varierer som konsekvens af projekternes karakter.

Projekterne er i sig selv tidsbegrænsede og kan ikke udføres på ubestemt tid.

Ovenstående dokumenterer, at der var arbejdsmæssig begrundelse for, at [person2] har udført arbejde for [virksomhed1] ApS' kunder flere gange. Tidsbegrænsningen har en arbejdsmæssig begrundelse i og med den projektbaserede arbejdsform.

c. Muligheden for forlængelse af ansættelsesforholdet.

Ovenstående understøtter endvidere, at [person2] ej heller kunne påregne, om der ville [virksomhed1] ApS' kunder ville have flere projekter i fremtiden, hvor rådgivning fra [virksomhed1] ApS ville blive bestilt. Det har altså ikke været muligt at påregne, om arbejdet ville blive forlænget.

På den baggrund har [virksomhed1] ApS' kunder udgjort et midlertidigt arbejdssted for [person2] og der skal derfor gives medhold i den nedlagte principale påstand.

Når begæring om aktindsigt er opfyldt, vil jeg vende tilbage med en supplerende klageskrivelse.”

Klageren har fremsat en supplerende sagsfremstilling:

”I fortsættelse af klageskrivelse af 20. december 2013 ser jeg mig i stand til at supplere denne klageskrivelse på baggrund af det indhentede materiale. Suppleringen vedrører primært de faktiske forhold og sekundært vil jeg uddybe de anbringender, der er fremført.

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

Den supplerende sagsfremstilling vil blive opdelt i fire hovedelementer, nemlig:

1. Aktivitetsbeskrivelse

(...)

2. Samarbejdsrelationerne

(...)

3. Samhandelsomfanget

(...)

4. Omkostningsafholdelsen i [virksomhed7] ApS

(...)

SUPPLERENDE ANBRINGENDER

Vedrørende [virksomhed7] ApS

(...)

Vedrørende [person2]s fradrag

Som supplerende anbringende til det i den oprindelige klageskrivelse anførte, gøres det gældende, at det af de fremlagte bilag navnlig, bilag 20-22 fremgår, at [person2] har været nødt til at tage til Ungarn for at sikre en indkomsterhvervelse i [virksomhed7] ApS. SKAT har i deres afgørelse fundet, at [person2] på sine ture til Ungarn arbejder for [virksomhed2]. Dette er ikke tilfældet. Som det fremgår af sagsfremstillingen er der en samarbejdsaftale mellem [virksomhed2] og [virksomhed7] ApS. [person2] er nødt til at opholde sig og arbejde en del i Ungarn for at kunne være berettiget til at udstede faktura fra [virksomhed7] ApS.

Som det også fremgår af bilagene 20-22 er [person2] meget sjældent samme sted mere end én dag. Det gøres derfor også gældende, at der for [person2] er tale om midlertidige arbejdssteder for [virksomhed7] ApS, idet [person2] som udgangspunkt er på rejse hele tiden, mens han er i Ungarn. Mulighederne for at få fradrag efter LL § 9 A er derfor opfyldt, og der skal gives medhold i den nedlagte påstand.”

Repræsentantens har den 17. januar 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 12. december 2017 og har haft lejlighed til at gennemgå den. Denne gennemgang giver anledning til følgende bemærkninger.

Forslag til afgørelse kan ikke tiltrædes.

Det, der er nedlagt påstand om, er fradrag for rejser. Der er således enighed om, at man ikke kan oppebære de udbetalte godtgørelser skattefrit.

For at kunne fratrække en omkostning i forbindelse med en lønmodtagers arbejde er det en betingelse, at der foreligger indtægtsgivende arbejde, jf. LL § 9, stk. 1.

I udkast til afgørelse, side 14, midt på, konkluderes det, at ”eftersom klageren ikke har modtaget løn i indkomstårene 2010 og 2011 er der ikke tale om indtægtsgivende arbejde, hvorfor udgifterne til rejser ikke kan fradrages, jf. LL § 9 A, stk. 7, jf. LL § 9, stk. 1.

Det gøres gældende, at der foreligger indtægtsgivende arbejde.

I udkast til afgørelse er der henvist til afgørelserne SKM 2001.141 Ø og SKM 2012.463 V. SKM 2012.563 V er en stadfæstelse af SKM 2011.502 B.

I SKM 2001.141 Ø havde den pågældende ansatte givet afkald på løn. Dette er ikke tilfældet i denne sag.

Der er ikke givet nogen form for afkast på løn, jf. den indgåede ansættelseskontrakt. Tværtimod er [person2]s indkomst forhøjet med henholdsvis 41.029 kr. og 40.352 kr. i årene 2010 og 2011.

I SKM 2011.502 B, der er stadfæstet i henhold til byrettens grunde i SKM 2012.463 V er det sle ikke gjort gældende, at man har et indtægtsgivende arbejde. Hverken by- eller landsretten har derfor haft mulighed for at tage stilling til, om det forhold, at man er blevet beskattet af nogle godtgørelser er at sidestille med en aflønning af indtægtsgivende arbejde. En sag ved domstolene er undergivet forhandlingsmaksimen – domstolene tager alene stilling til det, der bliver gjort gældende. Det gøres derfor gældende, at SKM 2012.463 V ikke siger noget om, at en skattefri rejsegodtgørelse, der anses for skattepligtig, ikke kan anses som løn.

Afgørende for om der foreligger et indtægtsgivende arbejde må være, om arbejdstageren – konkret [person2] – modtager et skattepligtigt vederlag fra sin arbejdsgiver. Dette er tilfældet i denne sag, hvor [person2] modtager en skattepligtig indkomst på 41.029 kr. i 2010 og 40.352 kr. i 2011. Der foreligger derfor et indtægtsgivende arbejde i de to indkomstår, og der skal derfor meddeles medhold i den nedlagte påstand.

I relation til indkomståret 2012 følger det af udkast til afgørelse, side 14, næstsidste afsnit, at [person2]s opgaver ”har karakter af sædvanlige ledelsesmæssige opgaver permanent og fast tilbagevendende karakter”.

Dette er en misforståelse af de opgaver, der rent faktisk løses, men man er på rejse. I sagen er der fremlagt bilagene 20-22. Der er på side 13 i udkast til afgørelse, sidste afsnit, før forslag til afgørelse, henvist til de pågældende bilag – men bilagene er på ingen måde angivet. På de pågældende bilag er der nøje anført, hvilke opgaver man varetager, når man er på de pågældende rejser. Bilag 20-22 skal naturligvis sammenholdes med bilag 23, der er en projektoversigt.

[person2] har ikke udført arbejde af permanent og fast tilbageværende karakter af ledelsesmæssig art. Det, der er udført, mens man har været på rejse, er projektopgaver, hvor der forhandles med forskellige kunder/arbejdes med forskellige projekter fra dag til dag rundt omkring hos kunderne. I udkast til afgørelse er det dog heller ikke begrundet på nogen måde, hvordan man kan karakterisere dette projektarbejde som ”sædvanlige ledelsesmæssige opgaver af permanent og fast tilbagevendende karakter”.

Udkast til afgørelse forholder sig derfor slet ikke til, hvad der rent faktisk udføres af arbejde.

Det gøres derfor gældende, at det udførte arbejde naturligvis er midlertidig, da det er opgaver af projektlignende karakter i det hele.

SKM 2001.490 V og SKM 2017.313 B ændrer intet herved. Fakta i disse to sager er væsentligt forskellige fra nærværende sag.

I udkast til afgørelse, side 14, sidste afsnit, rejses der spørgsmål ved, hvorvidt man overhoveder har været på rejse til [Island], [Ungarn], [Spanien] og [by1]. Dette kan understøttes af f.eks. dankorthævninger, jf. vedlagte bilag 42, der er et kontoudtog over [person2]s privatkonto, der viser hævninger i de forskellige byer i forbindelse med de pågældende rejser, markeret med xxx. Det gøres gældende, at dette understøtter, at rejserne naturligvis har fundet sted. Det bemærkes herudover, at de er medtaget på de løbende bilag for rejser, som også er blevet kontrolleret af virksomheden. Det gøres derfor gældende, at [person2] derfor naturligvis er berettiget til et rejsefradrag, også for indkomståret 2012.

Der vedlægges boardingcards som bilag 43, hvor side 1-4 vedrører turen til [Spanien], og side 5-6 vedrører [Ungarn] og side 7-8 vedrører turen til [by1].

Jeg skal anmode om, at der berammes et retsmøde med Landsskatterettens medlemmer, medmindre der meddeles medhold i den nedlagte påstand på det foreliggende grundlag.

Denne sag for [person2] hænger nøje sammen med sagen for [virksomhed1] ApS, j.nr. [...]. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de to sager behandles sammen ved et retsmøde.”

Landsskatterettens afgørelse

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A, jf. herved ligningslovens § 9A, stk. 7.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted og, at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1 og stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

I Landsskatterettens afgørelse i SKM2003.453 fik en sygeplejerske, som boede på en ø, således kun fradrag for de første 3 måneder af sit ansættelsesforhold, selvom hun var nødt til at overnatte på fastlandet. I landsskatterettens afgørelse SKM2006.161 vedrørende et ansættelsesforhold i Sverige kunne der ikke anerkendes fradrag, da ansættelsen ikke var midlertidig.

I SKM2001.490.VLR tiltrådte Vestre Landsret, at arbejdsopgaverne ikke var af midlertidig karakter, men fandt, at opgaverne havde karakter af sædvanlige ledelsesmæssige opgaver af permanent og fast tilbagevendende karakter, hvorfor der ikke i ligningslovens § 9, stk. 5, forelå hjemmel til at indrømme adgang til at modtage blandt andet skattefri rejsegodtgørelse.

Det er en betingelse for fradrag, at udgifterne afholdes i forbindelse med udførslen af indtægtsgivende arbejde, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Klageren har i indkomstårene 2010 og 2011 modtaget 0 kr. i løn fra selskabet. I 2012 har klageren modtaget 130.000 kr. i løn, som er udbetalt i 2 rater af 100.000 kr. og 30.000 kr. Det er angivet i klagerens ansættelseskontrakt, at aflønning er aftalt til mindst 1.000 kr. pr. måned, med udbetaling månedsvis bagud. Derudover kan der udbetales højere løn, såfremt selskabets indtjening og likviditet tillader dette. Lønnen er derfor ikke udbetalt i overensstemmelse med ansættelseskontrakten.

Det fremgår videre, at klageren er blevet beskattet af fri telefon i indkomståret 2010 til en værdi af 3.000 kr. Det forhold, at skattefri rejsegodtgørelse anses for skattepligtig, medfører ikke, at denne kan anses for løn, jf. SKM 2001.141.ØLR og SKM2012.463.VLR. Ligeledes kan beskatning af fri telefon ikke anses som indtægtsgivende arbejde, jf. SKM 2001.414.ØLR

Eftersom klageren ikke har modtaget løn i indkomstårene 2010 og 2011 er der ikke tale om indtægtsgivende arbejde, hvorfor udgifterne til rejser ikke kan fradrages, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

I indkomståret 2012 har klageren modtaget løn, hvorfor der er tale om rejser i forbindelse med indtægtsgivende arbejde. Det fremgår af klagerens opgørelser af rejsegodtgørelse, at klageren i vidt omfang i de pågældende indkomstår foretager rejser til [virksomhed2]. beliggende i Ungarn.

Det er oplyst, at klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og var ligeledes ansat som direktør i selskabet. Dertil udførte klageren arbejde i form af konsulentvirksomhed.

Klageren er endvidere formand for bestyrelsen og direktør i [virksomhed2].

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klagerens arbejdsopgaver blandt andet har karakter af sædvanlige ledelsesmæssige opgaver af permanent og fast tilbagevendende karakter. Klagerens ophold i Ungarn har derfor ikke midlertidig karakter, hvorfor der ikke hverken foreligger hjemmel til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse eller fradrag for udgifter til rejser, jf. ligningslovens § 9A. Der henvises til SKM2001.490.VLR og SKM2017.313.BR.

Det fremgår endeligt af klagerens opgørelse af rejsegodtgørelser, at klageren i indkomståret 2012 foretog rejser til [Island], [Ungarn], [Spanien] og [by1].

Det er som udgangspunkt klageren, der har bevisbyrden for, at rejserne faktisk er fundet sted, jf. SKM2004.162.HR. Klageren har i forbindelse hermed fremlagt dokumentation i form af boarding passes, togbilletter og kontoudtog. På baggrund af den fremlagte dokumentation kan det konstateres, at klageren har haft i alt 19 rejsedage i indkomståret 2012.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren er berettiget til rejsefradrag med i alt 12.350 kr. for indkomståret 2012.