Kendelse af 10-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

SKATs sagsbehandler ses ikke at have været inhabil ved SKATs behandling af sagen.

SKATs ansættelser anses for gyldigt foretaget i indkomstårene 2008 og 2009 i relation til både skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2.

Faktiske oplysninger

Klage over aktindsigt er behandlet i særskilt sag og er således ikke omfattet af denne sag.

Klageren og [person1] stiftede den 30. maj 2006 [virksomhed1] ApS (cvr-nr. [...1]). Selskabet blev den 7. april 2008 taget under konkursbehandling. Revisor for selskabet havde i påtegning i årsrapporten for 2006 anført, at selskabet ikke havde angivet og afregnet korrekt moms, A-skat m.v.

Af SKATs, den nuværende Skattestyrelses afgørelse fremgår følgende om [virksomhed1] ApS:

”SKAT foretog kontrol af selskabet, hvor SKAT konstaterede, at selskabet indeholdt A-skat og AM-bidrag i de ansattes løn, men selskabet var ikke registreret som arbejdsgiver og havde derfor ikke angivet og afregnet overfor SKAT. Efterfølgende indgav SKAT via Kammeradvokaten konkurs begæring på selskabet, idet det skyldige beløb var på ca. 370.000 kr. og at SKAT forventede yderligere tab, hvis selskabet fortsatte sin drift. Selskabet blev den 7. april 2008 taget under konkursbehandling.

Ifølge kuratorredegørelse er der kun modtaget sparsom bogføring, ligesom kurator ikke har modtaget dokumentation fra anpartshaverne omkring ulovlige aktionærlån på ca. 200.000 kr. Selskabets gæld til SKAT var oparbejdet i forbindelse med, at selskabet transporterede pakker for [virksomhed2] i underentreprise.”

Selskabet [virksomhed3] SMBA (cvr-nr. [...2][virksomhed4] SMBA) blev oprettet den 30. april 2008. Ifølge kurators redegørelse blev selskabet stiftet af [person1] og klageren. Selskabet blev nægtet registrering, idet selskabet aldrig stillede økonomisk sikkerhed som anmodet om af SKAT. Den 22. juli 2010 blev selskabet sendt til tvangsopløsning på grund af manglende indsendelse af regnskab. Selskabet har ikke haft nogen bankkonto, ligesom stifterne har afgivet tro og love erklæring overfor kurator om, at der ikke har været aktiviteter i regi af selskabet. Ifølge redegørelse fra kurator havde klageren og [person1] ved stiftelsen i april 2008 et ønske om at starte et nyt transportfirma.

Den 2. september 2008 indtrådte [person2] ([person3]s søn) sammen med [person4] i direktionen i et selskab, SMBA, som var stiftet den 1. juli 2008. Samme dag blev selskabet omdøbt til [virksomhed5]. Den 1. februar 2010 indtrådte [person3] som direktør i selskabets direktion, og [person2] udtrådte. Selskabet blev den 9. august 2011 taget under konkursbehandling. Ifølge oplysning fra SKAT havde SKAT den 28. april 2011 inddraget selskabets momsregistrering, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 3, idet selskabet var foreløbigt fastsat i mere end 4 på hinanden følgende momsangivelser. SKAT har i boet anmeldt et krav på 838.085 kr. hovedsageligt vedrørende manglende betaling af selskabsskat for 2009, manglende angivelse og betaling af moms for perioden 4. kvartal 2009 og indtil konkursdekretet, samt manglende angivelse og afregning af A-skat og AM-bidrag for selskabets ansatte.

[person3] var klagerens ægtefælle i de påklagede indkomstår. Parret blev gift den 17. maj 2008.

Af skrivelse fra kurator til SKAT den 14. november 2011 fremgår:

”Jeg har gennemgået selskabets kontoudtog for dets konto i [finans1] A/S med henblik på at undersøge, om der er foretaget omstødelige dispositioner eller andre dispositioner, der bør undersøges nærmere.

Det fremgår af selskabets kontoudtog, at der er foretaget lønudbetalinger til selskabets ansatte. Fra den 1. januar 2011 og frem til konkursdekretet er der udbetalt DKK 28.737 fra selskabets konto med reference "[person5] Løn” og DKK 41.800 medreference ''[person6] løn" og DKK 56.800 med reference "[person1] Iøn". Samlet konkluderer jeg, at selskabets drift er sket på "kontant basis”. Til dokumentation for udbetalingerne vedlægger jeg de relevante kontoudtog.

Jeg har gennemgået selskabets bilagsmateriale og kan konstatere der er udarbejdet lønsedler, men at beløbene herpå ikkesvarer til beløbene der er blevet udbetalt fra selskabets konto.

Samtidigt kan jeg konstatere, at der ikke er indberettet moms for 2010 og 2011, selvom selskabet har været i drift.”

[person3] har den 21. juni 2010 underskrevet en undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for [virksomhed5] om at undlade at aflægge årsregnskab for regnskabsperioden 1. juli 2008 - 31. december 2009. Undtagelsen kunne opnås efter årsregnskabslovens § 4 og gjaldt meget små virksomheder.

I forbindelse med en kontrolaktion hos [virksomhed2] den 28. september 2010 har SKAT modtaget oplysninger fra [virksomhed6] ([virksomhed6] AB) og [virksomhed7] ApS, som har fungeret som storvognmand hos [virksomhed2] A/S og haft klageren tilknyttet som underentreprenør. SKAT har endvidere konstateret, at der overføres penge til klageren og klagerens ægtefælle fra [virksomhed8] A/S, som er et datterselskab til [virksomhed2] A/S.

SKAT har modtaget og gennemgået regnskabsmateriale fra kurator i forbindelse med [virksomhed5]'s konkurs. SKAT har også gennemgået selskabets bankkontoudtog, som SKAT har rekvireret fra banken.

Klageren har ikke selvangivet indtægter i årene 2008-2010.

Klagerens ægtefælle var lønmodtager i årene 2008-2010. Hun havde en lønindkomst på 332.770 kr. i indkomståret 2008, 343.787 kr. i indkomståret 2009 og 362.775 kr. i indkomståret 2010. Der fremgår månedlige dataløn overførsler til ægtefællens bankkonto [...57].

SKAT har ved deres afgørelse foretaget beskatning hos klageren af indsætninger på henholdsvis klagerens og klagerens ægtefælle, [person3]s, følgende bankkonti:

[person3]:

[finans1] [...57]

[finans1] [...96]

[finans2] [...53]

[person6]:

[finans1] [...43]

Virksomheden [virksomhed5] havde bankkontonr. [...31]

Nedenstående oversigt viser de indsætninger og hævninger på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti i perioden 1. januar 2008 - 31. december 2010, hvorfra SKAT har beregnet forhøjelserne af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2010. Der er set bort fra overførsler mellem ægtefællernes konti, samt kontante indsætninger, hvor der samme dag er hævet kontante beløb, som efterfølgende er dokumenteret indsat på en selskabskonto. SKAT har anset indsætningerne for at indeholde moms og har beregnet indkomstforhøjelserne eksklusiv moms.

SKAT har ved gennemgang af modtagne oplysninger konstateret, at der er udstedt fakturaer i alle selskabers navne og cvr numre ([virksomhed1], [virksomhed4] og [virksomhed5]). Bilagsmaterialet modtaget fra [virksomhed6] AB og [virksomhed7] viser, at omsætningen består i kørsel af 2 ruter, 2663 og 2664, hos [virksomhed2] A/S, herfra fratrækkes de udgifter, der har været i forbindelse med kørslen til billeje, diesel, erstatninger m.v. Udgifterne, der fratrækkes, vedrører flere dieselkort, telefoner, biler m.v., hvorefter der overføres en nettobetaling til selskabet. Af materialet fremgår det tillige, at der er sket aconto udbetalinger, der ikke ses at være indgået på selskabernes bankkonti.

For januar, februar og marts 2008 foreligger der månedlige opgørelser for [virksomhed1] ApS over indtægter og udgifter fra og til [virksomhed6] og en saldo, som udbetales den efterfølgende måned. Beløbene til udbetaling kan ikke følges til nogle af de oplyste bankkontonumre. Til hver opgørelse følger faktura fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] for pakkekørsel. Af fakturaerne fremgår vor reference [person10] (klageren) og bank kontonr. [...71]. Derudover følger [virksomhed6] ApS’ udgift til leje og forsikring af vogn hos [virksomhed9] I/S vedrørende [virksomhed1] ApS. Der foreligger endvidere oplysninger om aconto udbetalinger fra [virksomhed6] i perioden.

For april, maj, juni og juli 2008 foreligger der månedlige opgørelser for [person6]/[person1], 2663-2664 og [virksomhed4] over indtægter og udgifter fra og til [virksomhed6] og en samlet saldo, som viser underskud i april og maj og et mindre overskud i juni og juli. Til hver opgørelse følger faktura fra [virksomhed4] til [virksomhed6] for pakkekørsel. Af fakturaerne fremgår vor reference [person10] og bank kontonr. [...57], som tilhørte klagerens ægtefælle, og overskuddene for juni/juli kan følges til denne bankkonto. Derudover følger [virksomhed6] ApS’ udgift for april – juni til leje og forsikring af vogn hos [virksomhed9] I/S vedrørende [virksomhed1] ApS. For juli foreligger udgiftsbilag fra [virksomhed6] for udgifter til billeje [virksomhed9], forsikring [virksomhed9], erstatninger, telefon, paller, regnjakke, Diesel, arbejdstøj [virksomhed2], fremmed assistance. Endvidere foreligger [virksomhed6] ApS’ udgift til leje og forsikring af vogn hos [virksomhed9] I/S vedrørende [virksomhed1] ApS. Der foreligger endvidere oplysninger om aconto udbetalinger fra [virksomhed6] i perioden.

For perioden august 2008 til og med februar 2009 foreligger der månedlige opgørelser for vogn 2663-2664 over indtægter og udgifter fra og til [virksomhed6] og en saldo, som udbetales den efterfølgende måned. Beløbene til udbetaling kan for de fleste måneder følges til bank kontonr. [...57], som tilhørte klagerens ægtefælle. Til hver opgørelse følger faktura fra [virksomhed4]/fra august 2008 [virksomhed5] til [virksomhed6] for pakkekørsel. Af fakturaerne fremgår vor reference [person10] og bank kontonr. [...57]. Derudover følger udgiftsbilag fra [virksomhed6] for udgifter til billeje [virksomhed9], forsikring [virksomhed9], erstatninger, telefon, paller, regnjakke, Diesel, arbejdstøj, fremmed assistance. Endvidere foreligger [virksomhed6] ApS’ udgift til leje og forsikring af vogn hos [virksomhed9] I/S.

Som eksempel beskrives følgende bilag:

Der foreligger en faktura dateret 31. juli 2008 udskrevet af [virksomhed4] SE nummer [...2] til [virksomhed6] ApS vedrørende 4 pakkekørsler og 1 special afh. Iflg. aftale i alt 106.662 kr., moms 26.665 kr., i alt 133.327 kr. Vor reference: [person10]. Bank oplysning på fakturaen er [finans1] konto [...57]. Nederst på fakturaen er med håndskrift anført + 10.000.

Der foreligger et bilag, hvorpå er anført:

På bilaget er endvidere et bogføringsstempel indeholdende bogføringsdato, debitor, kreditor og lagt til betal. Bank.

Der foreligger faktura dateret 31. juli 2008 nummer 10245 udskrevet af [virksomhed6] ApS til [virksomhed4] vedrørende billeje [virksomhed9], forsikring [virksomhed9], erstatninger, telefon, paller, regnjakke, Diesel, arbejdstøj, fremmed assistance [person3] og Afh [person11] i alt 96.537 kr. ekskl. moms, 19.759 kr. moms, i alt 116.296,02 kr.

Af klagerens ægtefælle [person3]s bankkontoudskrift [finans1] kontonr. [...57] af 29. august 2008 fremgår 2 indbetalinger den 20. august 2008 med teksten ”[virksomhed6]” på henholdsvis 10.000 kr. og 7.304,25 kr.

Af [person3]s bankkontoudskrift [finans1] kontonr. [...57] af 31. juli 2008 fremgår 1 indbetaling den 18. juli 2008 på 6.015,50 kr. og 1 indbetaling den 21. juli 2008 på 7.969 kr. begge med teksten ”[virksomhed6]”.

SKAT har ved deres opgørelse af skattepligtig indkomst i relation til ovennævnte medregnet beløbene, som er overført til bankkontoen 7.304,25 kr., 10.000 kr., 6.015,50 kr. og 7.969 kr. SKAT har således ikke beskattet den del af de indkørte indtægter, som er medgået til dækning af faktura 10245.

Fra marts 2009 til og med juni 2010 foreligger der tilsvarende månedlige opgørelser for vogn 2663 over indtægter og udgifter fra og til [virksomhed6] ApS/fra maj 2009 [virksomhed10] ApS og en saldo, som udbetales den efterfølgende måned. Beløbene til udbetaling kan følges til bank kontonr. [...31], som tilhørte [virksomhed5] med undtagelse af oktober 2009, hvor beløbet blev indbetalt ved check til kontonr. [...43], som tilhørte klageren. Til hver opgørelse følger faktura fra [virksomhed5] til [virksomhed6] ApS/[virksomhed10] ApS for pakkekørsel. Af fakturaerne fremgår vor reference [person10]/fra juli 2009 [person6] og bank kontonr. [...31]. Derudover følger udgiftsbilag fra [virksomhed6] ApS/[virksomhed10] ApS for udgifter til telefon, Diesel, arbejdstøj samt udgiftsbilag til virksomheden vedrørende erhvervsudlejning for leje af bil og forsikring.

I perioden januar – maj 2008 er der månedlige bankoverførsler fra [virksomhed2] A/S til [person3]s bankkonto [...57] på mellem 12.000 kr. og 24.000 kr. I perioden januar 2008 – juni 2009 er der månedlige bankoverførsler fra [virksomhed8] A/S til [person3]s bankkonto [...57] på mellem 18.000 kr. og 60.000 kr.

I perioden fra oktober 2009 – december 2010 er der jævnlige bankoverførsler fra [virksomhed5] til henholdsvis klagerens bankkonto [...43] og [person3]s bankkonto [...57].

Der er endvidere i perioden 2008-2010 diverse indbetalinger på klagerens og [person3]s bankkonti med teksterne [person7], Kundekort, netbankoverførsel (SMBA) m.v.

I årene 2008-2010 er klagerens privatforbrug beregnet til at udgøre -173.730 kr. for alle 3 år samlet. SKAT har anmodet om dokumentation for, hvordan klagerens privatforbrug til bl.a. husleje, forbrug, husholdning m.v. er blevet dækket. SKAT har ikke modtaget oplysningerne.

SKAT modtog første gang i forbindelse med en kontrolaktion den 28. september 2010 oplysninger i sagen. Den 10. februar2011 anmodede SKAT [virksomhed5] om at sende regnskabsmateriale, og den 18. marts 2011 anmodede SKAT [finans1] om at sende kontoudtog vedrørende [virksomhed5]. SKAT modtog oplysningerne fra [finans1] den 24. marts 2011.

Den 15. februar 2012 anmodede SKAT klageren om diverse materiale i sagen. I perioden frem til 30. november 2012 indkaldte SKAT oplysninger fra klageren og [finans1] og lavede aftale med daværende repræsentant om møde. Repræsentanten aflyste mødet og vendte ikke tilbage vedrørende nyt møde. Den 31. maj 2013 rykkede SKAT repræsentanten for aftale om møde. Repræsentanten henvendte sig den 12. juni 2013, og den 13. juni 2013 gav SKAT repræsentanten en frist på 14 dage til at vende tilbage med ny mødedato og gennemgang af materialet. SKAT havde den 3. juli 2013 ikke modtaget henvendelse fra repræsentanten.

SKAT sendte den 3. juli 2013 forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til adressen [adresse1], [by1] og kopi til klagerens repræsentant.

Den 5. september 2013 anmodede klagerens repræsentant om aktindsigt.

Den 17. september 2013 sendte SKAT svar på aktindsigt anmodning. Heri oplyses en 8 dages frist for indsigelser på forslag af 3.7.13, og der gøres opmærksom på 3 måneders frist for kendelse.

Ved aktindsigten blev der givet aktindsigt i følgende materiale:

Den 26. september 2013 henvendte repræsentanten sig til SKAT, da hun ikke mente at have modtaget al materiale. SKAT meddelte samme dag repræsentanten, at SKAT var enig i, at hun skulle have alt det materiale, hun havde udbedt sig.

Den 30. september 2013 oplyste SKAT repræsentanten om 3 måneders fristen fra forslag til afgørelse i § 27, stk. 2, og § 32, stk. 2. Repræsentanten ønskede ikke at bede om forlængelse af kendelsesfristen. SKATs sagsbehandler afleverede samme dag personligt yderligere materiale fra aktindsigten til repræsentanten.

Den 3. oktober 2013 sendte SKAT afgørelse i skatte- og momssagen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 626.151 kr. for indkomståret 2008, 696.115 kr. for indkomståret 2009 og 415.916 kr. for indkomståret 2010.

”

(...)

1. Indsætninger i banken

1.1 De faktiske forhold

...

Den samlede gennemgang af de modtagne oplysninger viser, at der er udstedt fakturaer i alle selskabers navne og cvr numre ([virksomhed1], [virksomhed4] og [virksomhed5]). Bilagsmaterialet modtaget fra [virksomhed6] AB og [virksomhed7] viser, at omsætningen består i kørsel af 2 ruter hos [virksomhed2] A/S, herfra fratrækkes de udgifter der har været i forbindelse med kørslen til billeje, diesel, erstatninger m.v. Udgifterne der fratrækkes vedrører flere dieselkort, telefoner, biler m.v., hvorefter der overføres en nettobetaling til selskabet. Af materialet fremgår det tillige, at der er sket a’conto udbetalinger, der ikke ses at være indgået på selskabernes bankkonti.

I samme ombæring kan det konstateres, at der har været overførsler i perioden januar 2008 - december 2010 fra [virksomhed2] A/S, [virksomhed13], [virksomhed6], [virksomhed5], samt en del kontante indsætninger og indbetalinger fra [forbund1], [person7] og [person8] på bankkonti tilhørende [person6] og [person1] samt disses ægtefæller.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der kun delvist sker overførsel til selskabernes bankkonti, ligeledes er det SKATs opfattelse, at pengestrømmene på bankkontiene indikerer, at selskaberneslikviditet fjernes ved dels overførsler til de pågældende personer samt ved kontante hævninger.

SKAT anser konstruktionen med selskaberne, hvor der ikke er revisionspligt, og den manglende indsendelse af regnskabsmateriale, for alene at være oprettet med det formål, at undgå at afregne og betale korrekt moms, selskabsskat og A-skat m.v., hvorved det offentlige jf. anmeldte krav iboerne har haft et tab på ikke under 1.200.000 kr.

Indsætningerne på jeres respektive konti anser SKAT for at være en del af den driftsmæssige aktivitet, men hvor der ikke er sket bogføring i selskaberne, hvorfor det er SKATs opfattelse, at der skal afregnes og angives salgsmoms og personskat af beløbene. Selskaberne er ifølge SKAT en nullitet.

Såfremt I ikke er enige i ovenstående anser SKAT alternativt pengestrømmene for at være gået via de respektive selskabers ejerkreds med beskatning til følge, for efterfølgende at blive beskattet hos de faktiske modtagere af pengene.

...

1.2. Retsregler og praksis

...

Forældelse:

Efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 udløber fristen efter stk. 1 og 2 først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnage­skatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Den samlede gennemgang af de modtagne oplysninger viser, at der er udstedt fakturaer i alle selskabers navne og cvr numre ([virksomhed1], [virksomhed4] og [virksomhed5]), og det fremgår af dette materiale, at det er [person6] og [person1], der kører for selskabet, uden at modtage løn for dette.

I anses derfor at have bestemmende indflydelse i ovennævnte selskaber, og derfor omfattet af bestemmelsen om kontrollerede transaktioner i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5

Subsidiært:

Skat

Efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 5 kan en ansættelse af indkomstskat foretages hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 kan en ansættelse efter de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Ifølge praksis løber 6 måneders fristen fra det tidspunkt hvor der er materiale og oplysninger nok til at foretage en skatteansættelse. Det er SKATs opfattelse, at der endnu ikke er modtaget fyldestgørende materiale til at foretage en ansættelse, og SKAT er derfor nødsaget til, at foretage en ændring af skatteansættelsen, baseret på et skøn.

Senest har din rådgiver Advokat [virksomhed11] ApS anført i mail til SKAT af 12. juni 2013, at hun snarest vil vende tilbage med en mødedato, men dette er endnu ikke sket.

...

1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er ikke dokumenteret hvor ovenstående kontante indsætninger på din og din ægtefælles konti stammer fra, eller hvorfor der sker overførsler fra hhv. [virksomhed5] og [person7] m.fl. til din og din ægtefælles konti. Dette sammenholdt med at dit privatforbrug er negativt

(-173.730 kr. for 2008-2010) og at du ikke nogen indkomst, anser SKAT indsætningerne på din og din ægtefælles konti for at være skatte- og momspligtig indkomst.

Der er ligeledes henset til, at du ifølge fakturaer m.v. fra [virksomhed5] er kontaktperson i selskabet, og er den der kører som vognmand for [virksomhed2] sammen med [person1].

SKAT anser dig for at være skattepligtig og momspligtig af beløbene, også dem der indgår på din ægtefælles konti.

Der er endvidere henset til følgende:

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 626.151 kr. for 2008

Salgsmomsen for 2008 ændres med 156.538 kr.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 696.115 kr. for 2009

Salgsmomsen for 2009 ændres med 174.028 kr.

Den skattepligtige indkomst forhøjes med 415.916 kr. for 2010

Salgsmomsen for 2010 ændres med 103.979 kr. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, og at klagerens indkomst skal nedsættes med 626.151 kr. for indkomståret 2008, 696.115 kr. for indkomståret 2009 og 415.916 kr. for indkomståret 2010.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”påstande: SKAT tilpligtes at anerkende,

at - SKATs afgørelse af 3/10 2013 er i det hele ugyldig,

at - SKATs afgørelse ugyldig, idet SKAT har sat skøn under regel,

at - SKATs afgørelse er ugyldig da Skattekontrollovens § 3B jf. SFL § 26, stk. 5, ikke er anvendelig;

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da fristen I SFL § 26, stk. 1, ikke er iagttaget,

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da SFL § 27, stk. 5 ikke er anvendelig,

at - SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende korrekt henvisning til SFR § 27, stk. 1, nr. 5,

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da fristen i SFL § 27, stk. 2, ikke er iagttaget;

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da SFR § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er anvendelig;

at - SKATs afgørelse af 3/10 2013 er behæftet med en væsentlig retlig mangel som følge af, at derfor ligger speciel inhabilitet,

at - klager ikke er blevet partshørt efter Skatteforvaltningslovens § 20 jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1 jf. § 16, stk. 3,

at - klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008-2010 skal være som selvangivet af klager forud for SKATs skønsmæssige forhøjelser foretaget den 8/10 2013,

at - SKATs afgørelse vedrørende moms er ugyldig,

at - SKATs afgørelse vedrørende moms er ugyldig, da SKAT har sat skøn under regel,

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da SFL § 32, stk. 1, nr. 3, ikke er anvendelig,

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da der er indtrådt forældelse jf. SFL § 31, stk. 1,

at - SKATs afgørelse er ugyldig, da også den af SKAT refererede ulovhjemlede frist på 6måneder formentlig vedrørende kundskabstidspunktet for længst er sprunget.

...

Sagsfremstilling:

Ved brev af 3/9 2013 anmodede klagers advokat om aktindsigt, bilag 4.

Ved brev af 17/9 2013 modtog klagers rådgiver svar på aktindsigtsbegæringen, bilag 5. Af bilag 5 kan udledes, at det er den samme sagsbehandler hos SKAT, som har truffet den som bilag 1, fremlagte afgørelse, der har behandlet aktindsigtsbegæringen- og som følge heraf, finder vedkommende sagsbehandler anledning til i bilag 5 at sammenblandet sin sagsbehandling med de oplysninger, som hun finder relevante i forhold til besvarelse af aktindsigtsbegæringen.

Straks efter modtagelsen af bilag 5, fremsender klagers rådgiver den 19/9 2013, bilag 6, mail til SKAT for at klage over en sammenblanding, der er sket i forhold til sagsbehandlingen og begæringen om aktindsigt, idet vedkommende sagsbehandler i aktindsigtsbegæringen fremkommer med subjektive ladede bemærkninger, som ikke angår aktindsigtsbesvarelsen, der må og skal holdes adskilt fra sagsbehandlerens behandling af den materielle sag, idet SKAT i modsat fald fuldstændig tilsidesætter klagers retssikkerhed på det skatteretlige område og yderligere klagers lovfæstede retsgarantier og forvaltningsretlige garantiforskrifter.

Som følge af modtaget svar fra SKAT, henstiller klagers rådgiver ved mail af 19/9 2013 til SKAT, at sagsbehandleren ikke foretager sig videre og aten anden enhed i SKAT tager over i forhold til besvarelse af aktindsigtsbegæringen, bilag 7.

Den 30/9 2013 blev klagers rådgiver kontaktet af SKAT, der ønskede at få oplyst, om yderligere aktindsigtsmateriale ønskede leveret pr. pakkepost eller om en medarbejder skulle overbringe materialet. Det blev af klagers rådgiver tilkendegivet, at en overbringelse samme dag ville være at foretrække.

Seneres samme dag omkring kl. 13-14 mødte vedkommende sagsbehandler hos SKAT, [person12], op hos klagers rådgiver med en delmængde afmateriale. Ved en hurtig gennemgang af materialet kunne det konstateres, at der ikke i materialet - og som ej heller er modtaget forudgående - var restancekontoudtog eller andet, hvoraf kunne udledes de med SKAT og de pågældende 4 virksomheder, der var omfattet af aktindsigtsbegæringen, værende økonomiske pengetransaktioner. Henset til, at klagers rådgiver har fået oplyst, at der til SKAT er indbetalt penge for moms, A-skat m.v., har det været af afgørende betydning, at klager og klagers rådgiver fik indsigt i dette materiale. Det var tydeligt, at vedkommende sagsbehandler Ikke var bekendt med, hvilket materiale, som klagers rådgiver efterspurgte, og som følge af et vedvarende ønske fra klagers rådgiver om at få tilsendt dette materiale, fandt vedkommende sagsbehandler det relevant at begynde at redegøre for sin sagsbehandling og relationen derfra til aktindsigtsmaterialet. Klagers rådgiver afviste at gå i dialog med sagsbehandleren omkring dette og oplyste, at uanset hvad sagsbehandleren måtte mene, så var der visse juridiske retssikkerhedsgarantier, der skulle iagttages i forhold til klager. Forespurgt sagsbehandleren om hun var jurist, det der svaret, at hun var sidemandsoplært hos SKAT. Herefter blev det til sagsbehandleren meddelt, at når SKAT har varslet en ændring i indkomståen, så er det ikke bare ”talgymnastik”, da det ofte har en konkret og væsentlig betydning for den person, som er i den anden ende af ”sagen”. Forespurgt sagsbehandleren, om hun – hvis det var hende, der blev mødt med et krav – ikke ønskede det bedste forsvar om muligt – og på det skatteretlige område, betyder det bedste forsvar, at klageres rådgiver kan få adgang til materiale beroende hos SKAT uden, at sagsbehandleren nødvendigvis ved, hvorfor det pågældende materiale udbedes, og yderligere uden at sagsbehandleren finder anledning til at sortere eller udelade visse dele af det materiale, som befinder sig hos SKAT som følge af, at sagsbehandleren ikke nødvendigvis selv forstår betydningen af klagers rådgivers begæring og dermed den påvirkning, som materialet - hvis det modtages – kan få for sagens positive udfald for klager, og i modsatfald hvilken betydelig, negativ og indgribende konsekvens det kan få for klager, hvis materialet Ikke blive gjort tilgængelig for klagers rådgiver. Hertil svarede vedkommende sagsbehandler, at hun aldrig før var blevet kritiseret for at besvare en aktindsigtsbegæring, når hun samtidig var sagsbehandler. Det blev til sagsbehandler oplyst, at der ikke var tale om personlig kritik, ogderfor var det Ikke i forhold til sagsbehandleren personlig ment, men det var af hensyn til klagers rådgivers mulighed for at kunne varetage klagers interesser og for at sikre klagers retssikkerhed.

Beklageligvis har vedkommende sagsbehandler tilsyneladende følt personligt truffet, og dette kan udledes ved, ar hun dagen efter den 1/10 2013 – i sit eget navn og for sin chef – fremsender det som bilag 2, fremlagte brev, hvoraf kan udledes, at klagers rådgiver afvises fra at modtage yderligere materiale fra SKAT.

Et måtte være, at man ikke forstår, hvad det er for materiale, som klagers rådgiver ønsker, men at sagsbehandleren selv træffer afgørelser om sin mulige egen manglende kompetence m.v., ligger ud over hvad SKAT som offentlig myndighed kan tillade sig.

Det blev telefonisk over for sagsbehandlerens overordnet påpeget, at den som bilag 6 fremsendte mail udgjorde også en klage over sagsbehandleren, som klagers rådgiver forventede blev behandlet særskilt - detteer ikke sket.

Som følge af brevet af 1/10 2013 fra vedkommende sagsbehandler og da klagers rådgiver forsat ikke er i besiddelse af dokumentation for de økonomiske transaktioner, begærede klagers rådgiver ny aktindsigt den 22/10 2013, bilag 8. Som det fremgår af bilag 8, anmodes det direkte om, at hverken SKAT [by2] eller sagsbehandleren [person12], behandler den nye aktindsigtsbegæring, som er stilet til Betalingscenteret I [by3], hvorfra der typisk rekvireres restancekontoudtog, der i et vist omfang viser de økonomiske transaktioner mellem SKAT og de pågældende skatteydere.

Bilag 8, er besvaret ved det fremlagte bilag 3, der på ny er underskrevet af vedkommende sagsbehandler [person12]. Som følge af det fremlagte bilag 2, men særligt bilag 3, indtræder der speciel inhabilitet, idet sagsbehandleren hos SKAT nu direkte hindrer klagers rådgiver i at finde oplysninger, som klagers rådgiver mener i væsentligt omfang kan bidrage til udfaldet af sagen.

Det gøres gældende, at bilag 1 som følge af bilag 5 er behæftet med en myndighedsfejl, der er konkret væsentlig, hvorved der indtræder ugyldighed.

Det gøres gældende, at bilag 1 som følge af bilag 2 er behæftet med en myndighedsfejl, som følge af konkret inhabilitet, der er konkret væsentlig, hvorved der indtræder ugyldighed.

Det gøres gældende, at klager ikke som følge af fraværet af relevant aktindsigtsmateriale kan varetage sine interesser, idet det må lægges til grund, at SKAT baserer sin afgørelse i det væsentligste fra materiale indhentet fra tredjemand, og at der er tale om materiale, som alene SKAT kan indhente, hvilket betyder, at hvis klager ikke kan få fuld indsigt I det pågældende materiale, fratages klager muligheden for at blive partshørt.

Yderligere gøres det gældende, at SKAT inddrager usaglige forhold, hvilket tenderer til embedsmisbrug og konkret udgør magtfordrejning, idet SKAT retsstridigt benytter beføjelse til at opnå andre formål end dem, som lovgivningsmagten har ønsket realiseret ved at tillægge forvaltningen beføjelsen. Magtfordrejning er forbudt i dansk ret.

Samtlige forvaltningsmyndigheder, herunder SKAT, skal iagttage retsgrundsætninger, der udover forbuddet mod at forfølge usaglige formål (forbud mod magtfordrejning), også omfatter en ulovbestemt lighedsgrundsætning; kravet om proportionalitet mellem indgreb og formål, og pligten til at træffe afgørelse i hvert enkelt tilfælde, dvs. ikke at sætte sit skøn under en regel.

Lighedsgrundsætningen er et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, som skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til skatteydere med identiske omstændigheder. Eller sagt på en anden måde må en myndighed ikke udøve usaglig forskelsbehandling. Lighedsgrundsætningen skal tilsidesættes i det omfang, at der ved ensartet behandling opstår en urimelig forskelsbehandling.

Det gøres gældende, at klager ikke er blevet partshørt eller har fået adgang til relevant materiale, som SKAT enten har indhentet eller modtaget fra tredjemand, hvorved SKAT har tilsidesat de væsentlige retsgarantier, som klager efter lovgivningen er tillagt på det skatteretlige område, ligesom forholdet medfører, at garantiforskriften efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1 jf. § 16, stk. 3 er tilsidesat.

Det gøres yderligere gældende, at en skatteyder som det mindre i det mere kunne forvente at få et forslag til afgørelse og en afgørelse, der viser, hvilket materielt grundlag, der er inddraget- og en henvisning til at SKAT fra tredjemand har modtaget eller indhentet noget materiale, kan aldrig udgøre en afgørelse efter Skatteforvaltningsloven, der opfylder Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, in fine jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2.

Høring efter Skatteforvaltningslovens § 20 sker i form af et forslag til afgørelse, der skal opfylde forvaltningslovens krav til begrundelse, herunder med henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse.

Det følger direkte af Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt. in fine, at hvis SKAT agter at 'træffe en afgørelse, skal den selvangivelsespligtige og andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Yderligere er Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, tilsidesat.

SKAT Ikke træffe en afgørelse, før en part er hørt, og der skal ske høring, når:

Høring efter Skatteforvaltningsloven er ubetinget, hvorfor denne ikke kan tilsidesættes, og den har været særlig påkravet I denne sag, da klager ikke - hvilket SKAT har været bekendt med - har haft samme folkeregisteradresse som klagers tidligere ægtefælle.

Hvis der hos SKAT måtte være forhold, som viser sig at være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt inddrage disse. Er der forhold, som måtte være til gunst for klager, skal SKAT egenhændigt sikre, at klager bliver partshørt herom, jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Sker dette ikke, er der tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, der automatisk medfører ugyldighed af den af SKAT trufne afgørelse.

Manglende partshøring er yderligere et brud på SKATS forpligtelser efter officialmaximen, der indebærer, at SKAT af egen drift skal fremfinde forhold, der er til gunst for skatteyderen.

Tilsidesættelse af officielmaximen og garantiforskrift jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved at unddrage klager indsigt i materiale, der er til gunst eller ugunst forklager, er et brud på den for klager værende retssikkerhed på det skatteretlige område.

Allerede som følge af officialmaximen stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen af omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyderhverken betaler formeget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene.

Uanset ovenstående er det et grundlæggende princip, at tvister i skattesager og/eller afgiftssager skal afgøres så hurtigt i forløbet som muligt, da dette er ressourcebesparende for SKAT og skatteyderen/den afgiftspligtige - og dette betyder, at SKAT skal medvirke til at få en korrekt løsning uden at indtage en rolle som skatteyderens modpart. Dette er desværre ikke tilfældet i denne sag.

Hvis ovenstående ersædvanlig praksis hos SKAT, er det klagers opfattelse, at det er i strid med alt hvad SKAT som offentligt myndighed skal stå for. Det er i strid med den retssikkerhed, som SKAT skal værne om på vegne af skatteyderne. SKAT er som nævnt ikke modpart til en skatteyder.

Aktindsigten var bl.a. begæret for at fåbelyst de oplysninger, som SKAT tillægger vægt ved reguleringen afklager, idet SKAT Ikke ex officio har ladet klager få indsigt i de pågældende forhold. Uden disse oplysninger, har klager sværtved at varetage sine Interesser.

I SKM.2005.436.LSRblev det fastslået som ugyldighedsgrund, at ligningsmyndigheden ikke inden der blev truffet afgørelse, havde imødekommet en begæring om aktindsigt, idet det blev lagt til grund, at en korrekt meddelt aktindsigt kunne have påvirket afgørelsens udfald.

Det følger direkte af SKAT egen juridiske vejledning, at hverken almindelige eller særlige regler om tavshedspligt begrænser en skatteyders adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven. Dette følger også af Folketingets Ombudsmands tidligere redegørelse.

Af SKAT Juridiske vejledning, afsnit A.A.6.2.2.2.4 Forholdet til tavshedspligt efter forvaltningsloven, fremgår:

"Hverken almindelige eller særlige regler om tavshedspligt begrænser parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven. Se FVL § 9, stk. 2.

Yderligere følger, at ”Retten til aktindsigt omfatter – uanset hovedreglen i § 12 – en række interne arbejdsdokumenter, der foreligger i endelig form, når

”Hensynet til offentlige eller private interesser på den anden side må for at kunne begrunde indskrænkningen i partens adgang til aktindsigt være af en sådan styrke, at de i det konkrete tilfælde bedømmes som ”afgørende” modhensyn. Med anvendelse af ordene ”afgørende hensyn” er det tilkendegivet, at oplysninger kun kan undtages fra aktindsigt, hvor der er nærliggende fare for, at private eller offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis begæringen imødekommes.

Afvejningen af hensyn skal foretages for hver enkelt oplysning og dokument for sig.

I øvrigt fremgår, at selvom "et dokument eller en oplysning er undtaget fra aktindsigt efter FVL §§ 12, 14 eller 15, har myndighederne en ekstraheringspligt Se FVL §§ 12, stk. 2, 14, stk. 2, og 15, stk. 2.

Det betyder, at myndigheden har pligt til at meddele aktindsigt i visse oplysninger efter de øvrige regler i Forvaltningslovens kapitel 4, uanset bestemmelsernes stk. 1. Pligten omfatter oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene er indeholdt i det pågældende dokument Se FVL §§ 12, stk. 2 og 14, stk. 2.

Tilsvarende gælder, at der skal gives aktindsigt i den del af et dokuments indhold, der ikke kan undtages fra partens adgang til aktindsigt efter stk. 1. Se FVL § 15, stk. 2.

Hvis dokumenter eller oplysninger er undtaget fra aktindsigt efter FVL §§ 12, 14 eller 15, skal det fremgå af afgørelsen om aktindsigt, at spørgsmålet om ekstrahering har været vurderet i de pågældende dokumenter."

Yderligere gøres i forhold til SKATs nægtelse af imødekommelse af aktindsigt gældende, at SKAT ex officio skulle have overvejet at tillægge klager partsstatus, idet dette skal ske, når en skatteyder har en væsentlig, direkte og individuel interesse i afgørelse af en eventuel sag.

Folketingets Ombudsmanden har udtalt i FOB 2004.198 OM, at:

"I bemærkningerne til § 16 i lovforslaget (FT 1985-86, tillæg A, sp. 143) er bl.a. anført følgende: "i overensstemmelse med hvad der antages, at være gældende ret efter § 10, stk. 4, i den gældende lov, indeholder den foreslåede bestemmelse kun hjemmel til at nægte udlevering af afskrift eller fotokopi af dokumenter, som parten har ret til aktindsigt i, hvis der konkret foreligger tungtvejende grunde, der taler imod. En part vil således kun helt undtagelsesvis kunne nægtes aktindsigt i form af udlevering af afskrift eller fotokopi”

Aktindsigt var også begæret for at finde ud af, om det er den samme sagsbehandler, som har truffet den som bilag 2 fremlagte afgørelse, der også hargivet klagers tidligere ægtefælle medhold i sin begæring om ændring ar fordeling af renteudgifterne for indkomståret 2008 og 2009. Såfremt dette matte være tilfældet, gøres det gældende, at vedkommende sagsbehandler har været inhabil i forhold til klager.

Habilitetsreglerne udgør garantiforskrifter, dvs. regler, der generelt har til formål at garantere afgørelsens rigtighed. En myndigheds overtrædelse af habilitetsregler betyder derfor I almindelighed, at myndighedens afgørelse vil lide af en så væsentlig retlig mangel, at den må tilsidesættes som ugyldig. Der kan henvises til SKM.2005.52.DEP , hvoraf fremgår, at Skatteministeriet ved et retsforlig anerkendte ugyldighedsvirkning vedrørende en afgørelse om pålæg af skattetillæg som følge afforsinket selvangivelse, idet den samme sagsbehandler tidligere havde behandlet den samme skatteyders anmodning om tilladelse til aktieombytning. Årsagen til ugyldighed var, at der Ikke var grundlag for at afvise den mulighed, at sagsbehandleren kunne være utilbøjelig til at træffe en begunstigende afgørelse I sagen om skatte tillægget, fordi sagsbehandleren i så fald kunne blive bebrejdet, hvorledes sagsbehandleren havde behandlet ansøgningen om tilladelse til aktieombytning.

Det er klager og klagers opfattelse, at afgørelse fremlagt som bilag 2 og 3, er truffet af samme sagsbehandler, som også behandler den materielle sag hos SKAT. Som følge heraf foreligger der speciel inhabilitet, og retsvirkningen er, at afgørelsen er ugyldig.

SKAT har gjort gældende, at SKAT tidligere har haft mulighed for at sætte sig i sagens forhold. Dette bestrides.

Ved brev af 15/2 2012 anmodede SKAT om yderligere materiale, bilag 9.

Ved mail senest af 16/5 2012, bilag 10, blev det i bilag 9 udbedte materiale fremsendt til SKAT. I forbindelse med fremsendelsen af materialet blev det i april måned 2012 telefonisk af klagers rådgiver til medarbejderen hos SKAT oplyst, at der på depågældende bankkonti kun var transaktioner i form af sædvanlige lønindbetalinger, private udgifter m.v. samt transaktioner i form af udlæg/lån og tilbagebetaling heraf mellem klager, dennes ægtefælle m.fl. Der var dog også visse konti, som formentlig var afbetalingskonti for klagers gæld, men disse konti har klager i sagens natur ikke rådighed over, da disse ikke var klagers egen juridiske konto, men betalingsmodtagerens. Hvis SKAT insisterede, blev foreslået, at der kunne holdes et møde hos SKAT, hvorunder det på ny kunne bekræftes, at der ikke var transaktioner ud over det allerede oplyste om lønindtægter, private udgifter, udlæg/lån og tilbagebetaling heraf m.v. Mødet blev dog ikke til noget som af sygdom hos både klager, dennes ægtefælle og klagers rådgiver. Dog har klager ikke ud fra de af SKAT anførte i bilag 9 kunne bidrage med yderligere, hvorved klager i april 2012 og senest den 16/5 2012 har opfyldt sin oplysningspligt overfor SKAT.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om indkomstpligtige transaktioner. Det gøres yderligere gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at klager har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor der ikke kan ske en regulering på baggrund af denne påstand.

Vedrørende anvendelse af Skattekontrollovens § 3B jf. SFL. § 26, stk. 5, ikke er anvendelig, da klager ikke ensidigt har udøvet en bestemmende indflydelse over de pågældende 4 virksomheder, idet der for visse af disse har været flere selskabsejere. Yderligere har klager vedrørende [virksomhed5] hverken været medejer eller direktør, hvorfor klager ikke har haft bestemmende Indflydelse. Klager har dog udlagt betydelige beløb for selskabet som udlæg / lån, ligesom klager har modtaget tilbagebetaling af sådanne udlæg / lån m.v. Klager har tilsvarende modtaget visse beløb i form af udlæg / lån fra sin ægtefælle.

Som bilag 11 fremlægges udskrift fra cvr.dk, der viser, at [virksomhed4] SMBS er afsluttet efter konkurs den 7/9 2011. Som anført af SKAT, har SKAT som led i konkursboets behandling, haft mulighed for at undersøge selskabets forhold. Som anført af SKAT bilag 1, side 2, sidste afsnit,har klager afgivet tro og love erklæring om, at der ikke har været driftsaktivitet I virksomheden. SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at klager har medvirket til driftsaktiviteter I dette selskab, og det kan Ikke atde af SKAT oplistede beløb udledes, hvilket beløb, SKAT måtte finde henhører til dette selskab. Det gøres gældende, at inddragelse af forhold vedrørende dette selskab udgør inddragelse af usaglige forhold, idet det af SKAT anførte alene er medtaget for at "kriminalisere" klager. Inddragelse af usaglige forhold udgør magtfordrejning. Inddragelse af usaglige forhold, uden at det som led i høringen, forud for fremsendelse af agter og afsendelse af afgørelse, er redegjort for betydningen deraf, medfører ugyldighed, idet klager ikke har kunnet varetage sine interesser. Høringen efter Skatteforvaltningslovens § 20 er ubetinget, jf. hertil dog Forvaltningslovens § 19, stk. 1 jf. § 16, stk. 3. Dette medfører, at der Ikke er givet korrekt begrundelse jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, In fine jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2. Herved indtræder ugyldighed.

Som bilag 12 fremlægges udskrift fra Statstidende.dk, hvoraf fremgår, at konkursboet efter [virksomhed5] er under afvikling med regnskab og boafslutning på skiftesamling afholdt den 16/12 2013.

SKAT har som led i konkursboets behandling, haft mulighed for at undersøge selskabets forhold. Som oplyst af SKAT bilag 1, side 3 øverst, har selskabsdeltagerne været [person2] og [person4], og efterfølgende [person4] og [person3]. SKAT er altså bekendt med, at klager ikke er medejer eller direktør i virksomheden, hvorfor klager ikke har bestemmende indflydelse.

Som bilag 13 fremlægges kopi af forside til begæring til erhvervsstyrelsen, hvoraf fremgår, at ejerkredsen og ledelsen med virkning pr. den 1/5 2011 begærede selskabet likvideret - dette pga. dårlig økonomi som følge af udfordringerne i transportbranchen med pressede vilkår, herunder forøgede brændstofudgifter, og den igangværende finansielle krise.

Som bilag 14 fremlægges låneaftale af 1/2 2010, hvoraf fremgår, at klagers ægtefælle til [virksomhed5] har lånt selskabet kr. 260.000 til dækning af drift i selskabet.

Som det er oplyst til SKAT, udgør de mange transaktioner beløb, som er udlæg /lån mellem klager og dennes ægtefælle, herunder udlæg / lån for de selskaber, som klager har arbejdet for. Der er ikke tale om indkomstskattepligtige transaktioner, og yderligere er der ikke tale om momspligtige transaktioner, idet der ikke svares moms af udlæg / lån.

Det må antages, at SKAT har været I besiddelse af materiale for de konkursramte selskaber, herunder bankkontoudtog m.v., og uanset dette har SKAT ikke selv forsøgt at samstemme, om nogle af de beløb, som fremgår af klager og klagers ægtefælles konti også er genganger på selskabernes bankkonti. Det gøres gældende, at hvis SKAT har undladt at sammenholde beløb mellem klager, klagers ægtefælle og de 2 virksomheder, har SKAT sat skøn under regel, da SKAT overvælter en bevisbyrde på klager og dennes ægtefælle, som de aldrig vil kunne løfte – særligt ikke når SKAT afviser at fremsende alt materiale, herunder materiale der viser, hvilke beløb, de 2 virksomheder har indbetalt til SKAT. Manglende undladelse af at fremskaffe alt det, som også taler til fordel for klager og klagers ægtefælle er et brud på officialmaximen, og en tilsidesættelse af de pligter, som SKAT som forvaltningsmyndighed skal iagttaget - og det er modstykket til at inddrage usaglige forhold, hvorved der er tale om magtfordrejning, der medfører ugyldighed.

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at klager har modtaget beløb, som ikke er bogført og anvendt I [virksomhed5], herunder for at understøtte driftsaktiviteter i dette selskab. Det kan ikke af de af SKAT oplistede beløb udledes, hvilket beløb, SKAT måtte finde henhører til dette selskab. Det gøres gældende, at manglende redegørelse for de fulde transaktioner ud fra materiale, som er SKAT i besiddelse, og som klager aldrig selv vil kunne få adgang til fra tredjemand uden behørig aktindsigt fra SKAT, udgør inddragelse af usaglige forhold, Idet det af SKAT tilsyneladende ved at fordreje faktum ønsker på forhånd at "kriminalisere” klager. Inddragelse af usaglige forhold udgør magtfordrejning. Inddragelse af usaglige forhold, uden at det som led i høringen, forud for fremsendelse af agter og afsendelse af afgørelse, er redegjort for betydningen deraf, medfører ugyldighed, idet klager ikke har kunnet varetage sine interesser. Høringen efter Skatteforvaltningslovens § 20 er ubetinget, jf. hertil dog Forvaltningslovens § 19, stk. 1 jf. § 16, stk. 3. Dette medfører, at der ikke er givet korrekt begrundelse jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, in fine jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2. Herved indtræder ugyldighed.

Det gøres gældende, at den af SKAT trufne afgørelse er ugyldig, da fristerne i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke er iagttaget.

I SKATS afgørelse, bilag 1, henvist til som hjemmel for en udvidet ligningsadgang til SFL § 27, stk. 5. Da denne bestemmelse ikke er relevant, lider afgørelsen af væsentlig mangelser, hvorved bilag 1 ikke opfylder Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, in fine jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2, hvorved der Indtræder ugyldighed.

I forhold til SFR § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for klagers grove uagtsomhed eller forsæt til at der er sket en urigtig skatteansættelse eller at dette er sket på et ufuldstændigt grundlag.

Klagers skatteansættelse er sket ud fra det klager bekendt, og det kan ikke være klager, der skal løfte SKATS bevisbyde for, at den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse for indkomstårene 2008-2010 er sket på et ufuldstændigt grundlag - det er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at de pågældende beløb, som SKAT har anført i bilag 1 reelt er beløb, som klager skal beskattes af.

Det gøres yderligere gældende, at SKAT ej heller har iagttaget fristen i Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, idet SKAT siden begæring af konkurs for de 2 virksomheder, har haft mulighed for at undersøge virksomhedernes forhold, og i givet fald foretage korrektioner i forhold til disse selskaber. Det forhold, at SKAT muligt Ikke har gjort det, som SKAT i dag skønner kunne have været nødvendigt at gøre, kan ikke overvæltes på klager. Da klager jf. bilag 10 allerede den 9/4 2012 og på ny den 16/5 2012 har fremsendt det til SKAT ved brev af den 15/2 2012, bilag 9, udbedte materiale, har SKAT haft mere end 6 måneder til at gennemgå det materiale, som klager har indsendt til SKAT.

Det gøres gældende, at fristen for SKAT efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, løb som det seneste fra den 16/5 2012, hvorved fristen udløb den 16/10 2012. Det skal erindres, at SKAT forudgående fra afsendelsen af brevet den 15/2 2012, har haft indhentet materiale.

Det gøres gældende at SKATs 3/10 2013, bilag 1, er behæftet med flere væsentlige retlig mangel, som hver i sær og samlet medfører ugyldighed.

Yderligere da sagsbehandleren bevidst saboterer klagers adgang til at få indsigt i materiale, der vil have væsentlig betydning for sagen, foreligger der tilsvarende speciel inhabilitet, idet det ikke kan lægges til grud, at sagsbehandleren er neutral og upartisk, hvorved der Indtræder ugyldighed.

Det gøres på ny gældende, at klager ikke er blevet partshørt efter Skatteforvaltningslovens § 20 jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1 jf. § 16, stk. 3, omkring det materiale, som SKAT har indhentet fra tredjemand, og som af SKAT er tillagt en væsentlig materiel betydning I forbindelse med sagens behandling og ikke mindst afgørelse i form af forhøjelse. Yderligere gøres gældende, at SKAT ikke har Inddraget samtlige de forhold ud fra det fra tredjemand indhentede materiale, hvorved SKAT tilsidesætter officialmaximen, idet det må lægges til grund, at veden gennemgang det pågældende materiale, herunder bankkontoudtog for de virksomheder, som SKAT henviser til, ikke alene kunne, men ville have haft en betydelig indflydelse på sagens udfald. Der henvises til TfS 2000,944, hvor manglende partshøring som følge af fejl var egnet til at påvirke afgørelsen.

Som følge af det ovenfor anførte, medfører samtlige de myndighedsfejl, at SKATs afgørelse, bilag 1, er ugyldig, hvorved klagers skattepligtige indkomst for Indkomstårene 2008-2010 skal være som selvangivet af klager forud for SKATs skønsmæssige forhøjelser foretaget den 8/10 2013.

I forhold til SKATs afgørelse, bilag 1, vedrørende moms gøres det gældende at denne ugyldig, idet SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om momspligtige transaktioner. Som oplyst, er der alene tale om udlæg / lån mellem klager, dennes ægtefælle m.v., samt de virksomheder, som klager har været ansat i.

Da SKAT ikke har redegjort for grundlaget for de momsmæssige transaktioner, herunder grundlaget fordet udøvede skøn, har SKAT sat skøn under regel, hvorved afgørelsen er ugyldig.

Da der ikke er tale om momspligtige transaktioner, og da SKAT Ikke har løftet bevisbyrden herfor, finder Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ikke anvendelig, og derfor indtræder der ugyldighed.

Uanset ovenstående gøres det yderligere gældende, at fristerne i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke er iagttaget, hvorved der er indtrådt forældelse, og som følge heraf ugyldighed.

Det gøres gældende, at SKATs afgørelse, bilag 1, vedrørende moms lider af hen hjemmelshenvisning, da det ikke er anført, efter hvilken bestemmelse, SKAT har en yderligere reaktionsfrist vedrørende regulering af moms.

Det gøres yderligere gældende, at SKAT ej heller har iagttaget den uomtalte yderligere frist på 6 måneder vedrørende moms, idet SKAT siden begæring af konkurs for de 2 virksomheder, har haft mulighed for at undersøge virksomhedernes forhold, og i givet fald foretage korrektioner i forhold til disse selskaber. Det forhold, at SKAT muligt ikke har gjort det, som SKAT i dag skønner kunne have været nødvendigt at gøre, kan ikke overvæltes på klager. Da klager jf. bilag 10 allerede den 9/4 2012 og på ny den 16/5 2012 har fremsendt det til SKAT ved brev af den 15/2 2012, bilag 9, udbedte materiale, har SKAT haft mere end 6 måneder til at gennemgå det materiale, som klager har indsendt til SKAT, og som følge heraf, løb fristen som det seneste fra den 16/5 2012, hvorved fristen udløb den 16/10 2012. Det skal erindres, at SKAT forudgående fra afsendelsen af brevet den 15/2 2012, har haft indhentet materiale.

Det gøres på ny gældende, at klager Ikke er blevet partshørt efter Skatteforvaltningslovens § 20 jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1 jf. § 16, stk. 3, omkring det materiale, som SKAT har indhentet fra tredjemand, og som af SKAT er tillagt en væsentlig materiel betydning i forbindelse med sagens behandling og ikke mindst afgørelse I form af forhøjelse. Yderligere gøres gældende, at SKAT ikke har inddraget samtlige de forhold ud fra det fra tredjemand indhentede materiale, hvorved SKAT tilsidesætter officialmaximen, idet det må lægges til grund, at ved en gennemgang det pågældende materiale, herunder bankkontoudtog for de virksomheder, som SKAT henviser til, ikke alene kunne, men ville have haft en betydelig indflydelse på sagens udfald. Der henvises til TfS 2000,944, hvor manglende partshøring som følge af fejl var egnet til at påvirke afgørelsen.

Det gøres samlet gældende for både regulering af indkomst og moms for 2008-2010, at der er tale om en skønsudøvelse. Som følge heraf skal der som led i partshøring og begrundelse for de faktuelle hovedhensyn angives, og det er ikke tiltrækkeligt kun at henvise til en lovbestemmelse, der angiver hovedhensynene. Det skal fremgå, om der er lagt vægt på nogle, men ikke alle hovedhensyn, og hvad årsagen hertil er. Der skal endvidere henvises til praksis for administration af skønsudøvelsen og redegøres for den pågældende praksis. Det gøres gældende, at dette ikke er tilfældet jf. hertil bl.a. TfS 1996,120 og TFS 1996,779. Manglende korrekt begrundelse medfører ugyldighed jf. TfS 1996,554V.

Yderligere forbeholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Partshøring

Hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden som udgangspunkt ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at komme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Dette fremgår af forvaltningslovens § 19.

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende partshøring, vil i visse tilfælde kunne medføre, at en afgørelse må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.

SKAT sendte den 3. juli 2013 forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 til adressen [adresse1], [by1] og kopi til klagerens repræsentant.

Ved forslaget redegjorde SKAT for de oplysninger, de havde modtaget og lagt til grund for forslaget til ændringer.

SKAT gav den 17. september 2013 og 30. september 2013 aktindsigt i sagen og ved aktindsigten den 30. september 2013 gjorde SKAT klagerens repræsentant opmærksom på muligheden for på deres anmodning at forlænge kendelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvilket repræsentanten afviste. SKAT traf afgørelse den 3. oktober 2013.

Klageren ses på det foreliggende grundlag at være bekendt med sagens oplysninger, og klageren har haft lejlighed til at komme med en udtalelse hertil. SKAT ses på det foreliggende grundlag at have opfyldt kravene til partshøring.

Habilitet

Af forvaltningslovens bestemmelser om speciel inhabilitet i kapitel 2 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012) fremgår blandt andet følgende:

Ӥ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

(...)

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.”

Det fremgår direkte af forvaltningslovens § 3, stk. 3, at en inhabil person ikke må medvirke ved behandlingen af og/eller træffe afgørelse i den pågældende sag. Habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag er samtidig udtryk for en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed, ligesom habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag mere generelt tjener til at sikre og opretholde tilliden til myndighederne. En afgørelse kan derfor ikke opretholdes som gyldig, hvis der ved afgørelsen har foreligget speciel inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3.

En indsigelse om inhabilitet ved sagsbehandlingen og afgørelsen af en given sag er derfor udtryk for, at det gøres gældende, at en eller flere bestemte personer ikke må medvirke ved sagsbehandlingen og afgørelsen af sagen, eller at en truffen afgørelse er ugyldig som følge af inhabilitet.

Klagerens repræsentant har i klagen påstået, at SKATs afgørelse af 3. oktober 2013 er behæftet med en væsentlig retlig mangel som følge af, at der foreligger speciel inhabilitet.

I første instans påses habilitet ved afgørelsen af en sag af den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen, jf. herved forvaltningslovens § 6, stk. 2.

SKATs sagsbehandler ses ikke i relation til sagen at være omfattet af de personkredse, som er anført i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4. Det bemærkes, at SKATs sagsbehandler har behandlet sagen i 1. instans. SKATs sagsbehandler ses således ikke tidligere hos en anden myndighed at have medvirket ved en afgørelse eller ved gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende denne sag, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

At en sagsbehandler måtte have deltaget i behandlingen af en anden sag ved samme myndighed vedrørende klageren eller dennes ægtefælle, kan ikke i sig selv føre til, at sagsbehandleren er inhabil.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, kan der i øvrigt være tale om inhabilitet i situationer, hvor der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en persons upartiskhed. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en myndighedsperson på forhånd har tilkendegivet stærke og klare synspunkter vedrørende afgørelsen af en konkret sag.

SKATs sagsbehandler har truffet afgørelse vedrørende klagerens ansættelser af skat og moms, hvilket efter de foreliggende oplysninger ikke giver anledning til, at der er grund til at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed ved behandlingen af sagen. Sagsbehandlerens upartiskhed kan ikke betvivles alene på baggrund af repræsentantens subjektive opfattelse af situationen. En tvivl om upartiskhed skal således kunne begrundes i objektive forhold.

I denne sag ses der ikke at foreligge sådanne objektive holdepunkter for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed, idet sagsbehandleren alene ses at have foretaget almindelige og naturlige sagsbehandlingsskridt ved behandlingen af sagen.

Efter Landsskatterettens opfattelse foreligger der herefter ikke sådanne andre omstændigheder, som kan føre til, at SKATs sagsbehandler må anses for ikke at have fremtrådt upartisk ved behandlingen og afgørelsen af sagen.

Efter Landsskatterettens vurdering er SKATs afgørelse 3. oktober 2013 derfor i det hele ikke behæftet med en formel mangel i form af inhabilitet.

Skatteforvaltningslovens § 26 og § 27

SKAT kan ikke afsende et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. For kontrollerede transaktioner mellem klageren og de selskaber, hvori klageren har bestemmende indflydelse, skal ansættelsen være foretaget senest i det 6. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

SKATs agterskrivelse af 3. juli 2013 indeholder en varslet forhøjelse af klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. SKAT har varslet forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT har ikke varslet forhøjelsen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, men ansættelserne er foretaget inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Kontrollerede transaktioner ses at være transaktioner mellem klageren/klagerens ægtefælle og et selskab, hvori klageren har bestemmende indflydelse, jf. den dagældende § 3 B i skattekontrolloven lovbekendtgørelse 2005-11-24 nr. 1126.

I indkomståret 2008 vedrører de beskattede indsætninger i henhold til teksten på bankkontoudskrifterne følgende Kundekort, [virksomhed2] A/S, [virksomhed8] A/S, [virksomhed1] ApS, Indbetaling, Indbetaling ved check, [virksomhed6], [person7] og Netbank overførsel. Samtlige indsætninger er foretaget på klagerens ægtefælles bankkonti.

I indkomståret 2009 vedrører de beskattede indsætninger i henhold til teksten på bankkontoudskrifterne følgende Kundekort, [virksomhed2] A/S, [virksomhed8] A/S, [virksomhed1] ApS, Indbetaling, Indbetaling ved check, [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed5], [person7], [forbund1], [person8] og Netbank overførsel. Indsætningerne er foretaget på henholdsvis klagerens og ægtefællens bankkonti.

På det foreliggende grundlag ses klageren ikke at have bestemmende indflydelse i [virksomhed2] A/S og [virksomhed8] A/S. Der foreligger ingen fakturaer, som angiver, at overførslerne vedrører indtægter indtjent i et selskab, hvori klageren har bestemmende indflydelse. Der ses således på det foreliggende grundlag ikke at være tale om kontrollerede transaktioner i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Som sagen foreligger oplyst, har klageren og [person1] hver ejet 50 % af [virksomhed1] ApS, og [virksomhed3] SMBA er forsøgt oprettet med 50 % ejerskab for hver af klageren og [person1]. Da klageren således ikke har ejet mere end 50 % af selskaberne, ses klageren ikke at have haft bestemmende indflydelse heri.

Overførslen fra [virksomhed1] ApS ses således ikke at være en kontrolleret transaktion i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Overførslerne fra [virksomhed6] og [virksomhed7] ses i henhold til de foreliggende fakturaer fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] SMBA at vedrøre selskaber, som klageren ikke har haft bestemmende indflydelse i. Overførslerne ses på baggrund heraf ikke at være kontrollerede transaktioner i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Klagerens ægtefælles søn, [person2], indtrådte sammen med [person4] som direktører i direktionen i virksomheden [virksomhed5] den 2. september 2008. Den 1. februar 2010 indtrådte ægtefællen som direktør i selskabet i stedet for [person2]. [person2] var i 2008 og 2009 klagerens stedbarn. Ved bedømmelsen af, om man har haft bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes også stedbørns ejerskab eller stemmerettigheder i henhold til den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 2. Klagerens stedbarn ejede 50 % af selskabet og ses i henhold til den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 2, ikke at have haft bestemmende indflydelse i [virksomhed5]. Overførslerne fra [virksomhed5] ses på baggrund heraf ikke at være kontrollerede transaktioner i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Indsætningerne uKndekort, Indbetaling, Indbetaling ved check, [person7], [forbund1], [person8] og Netbank overførsel ses på det foreliggende grundlag ikke at kunne henføres til kontrollerede transaktioner i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ekstraordinært foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. En ansættelse skal være foretaget senest 3 måneder efter, at varslingen er afsendt.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren mindst groft uagtsomt har undladt at selvangive indtægter fra transportvirksomhed. Der er herved henset til, at klageren har drevet transportvirksomhed og har modtaget betaling herfor, som er indgået på klagerens ægtefælles bankkonto i 2008 og klagerens og ægtefællens bankkonti i 2009. Klageren burde vide, at overskuddet af virksomheden er skattepligtigt.

Det forhold, at SKAT fejlagtigt har henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, i stedet for § 27, stk. 1, nr. 5, kan ikke føre til et andet resultat, idet det ud fra SKATs gengivelse af lovteksten burde være klart for klageren, at der var tale om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at kundskabstidspunktet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra 14 dage efter den 13. juni 2013, hvor repræsentanten havde frist for indsendelse af materiale m.v. SKAT kan først på dette tidspunkt anses for at være kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

SKATs ansættelser anses således for gyldigt foretaget i relation til både skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2.

Indkomstansættelserne for indkomstårene 2008, 2009 og 2010

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H.

I forbindelse med kontrolaktion hos [virksomhed2] A/S har SKAT konstateret, at klageren har drevet transportvirksomhed som underleverandør. Virksomheden har været drevet i selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed3] SMBA og [virksomhed5].

[virksomhed1] ApS gik konkurs i indkomståret 2008, og [virksomhed5] gik konkurs i indkomståret 2011.

[virksomhed3] SMBA er ligeledes gået konkurs, og ifølge redegørelse fra kurator har der ikke været erhvervsmæssig drift i selskabet. Klageren og [person1] havde ved stiftelsen i april 2008 ønsket at starte et nyt transportfirma.

Klageren har i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 ikke selvangivet indtægter.

Det fremgår af klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti, at der er indsat pengebeløb fra transportvirksomhed i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren ses ud fra det foreliggende materiale at være den, der har drevet transportvirksomhederne. Der er herved henset til, at det er klageren, der er nævnt som reference på afregningsbilag, og af kurator i forbindelse med selskabernes konkurser er anført som deltager i selskaberne. Klageren anses således at være rette indkomstmodtager af indsætningerne på klagerens og ægtefællens bankkonti fra transportvirksomhed. Der er endvidere henset til, at klagerens ægtefælle har haft lønindtægter i en størrelsesorden, som ses at svare til fuldtidsbeskæftigelse.

SKAT har opgjort beløbene til beskatning på baggrund af indsætninger på klagerens og ægtefællens bankkonti. Ud fra de foreliggende afregninger med [virksomhed6] og [virksomhed7] ses indsætningerne at være reduceret med udgifter til transportvirksomheden. Der foreligger ingen dokumentation for, i hvilket omfang indsætningerne fra [virksomhed2] A/S og [virksomhed8] A/S er reduceret for udgifter til transportvirksomhed. På det foreliggende grundlag, hvor der ikke foreligger dokumentation for udgifter ud over de udgifter, der er afholdt via [virksomhed6], finder Landsskatteretten ikke anledning til at godkende yderligere fradrag.

For indkomståret 2008 har SKAT opgjort indsætningerne til 782.698,73 kr. SKAT har anset indsætningerne for at indeholde moms og har således opgjort indtægterne til beskatning til 626.151 kr.

For indkomståret 2009 har SKAT opgjort indsætningerne til 870.143,91 kr. SKAT har anset indsætningerne for at indeholde moms og har således opgjort indtægterne til beskatning til 696.115 kr. SKAT har reduceret indsætningerne med netbank overførsler til [virksomhed5].

For indkomståret 2010 har SKAT opgjort indsætningerne til 519.895 kr. SKAT har anset indsætningerne for at indeholde moms og har således opgjort indtægterne til beskatning til 415.916 kr. SKAT har reduceret indsætningerne med netbank overførsler til [virksomhed5].

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede i selskaberne, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Klageren har ikke i form af dokumentation for betaling af udgifter for selskaberne dokumenteret, at der er tale om udlæg for selskaberne. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at det af kontoudtogene fremgår, at indsætningerne vedrører udbetalinger fra transportvirksomheder, og at der for dele af indsætningerne foreligger afregningsbilag, som dokumenterer, at indsætningerne stammer fra transportvirksomhed. Der er lagt vægt på, at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev transportvirksomhed, således at klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.