Kendelse af 11-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2015

Sagens emne

Indkomståret 2009

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Begrundet klage ikke indsendt rettidigt

Klagen afvist

Klage indsendt rettidigt

Stadfæstelse af skatteankenævnets afgørelse

Faktiske oplysninger

Klageren er registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], som siden 30. juni 2008 har drevet virksomhed med salg af sko fra et butikslokale på [adresse1], [by1] Selskabet eksisterer ifølge SKAT fortsat. Pr. 31. juli 2007 er der sket afmelding af moms.

SKAT har på baggrund af indberettede indkomst- og formueoplysninger beregnet klagerens privatforbrug for 2009 til at være negativt med 2.336.341 kr.

I den forbindelse anmodede SKAT klageren om at indsende bankkonti, oplysninger om hendes privatforbrug i hovedposter samt redegørelse for den væsentlige stigning i bankindeståender i 2009, herunder oplysning om, hvor pengene stammede fra.

Ved personlig henvendelse i SKAT den 28. april 2010 afleverede klageren det indkaldte materiale. I den forbindelse oplyste klageren bl.a., at hendes formue stammede fra arv efter hendes forældre. Som dokumentation for dette fremlagde klageren kopi af dødsattest udstedt den 16. december 1998 af Ukraine, [...] regionale statsadministrations sundhedsafdeling, [...] retsmedicinsk afdeling, der skulle bekræfte hendes mors død den 15. december 1998. Herudover fremlagde klageren dokumenter, der skulle bekræfte, at hendes mor var aktionær i et selskab med en aktiebeholdning på 15.000.000 RUR, svarende til 50 % af aktiekapitalen, samt et dokument som skulle vise, at aktierne var videresolgt i februar 2002 for et samlet beløb på 15.000.000 RUR. Af dokumentet vedrørende salg fremgår imidlertid, at der er tale om en aftale om levering af hurtigt bygbare konstruktioner (lager-hangar). Der bliver ifølge denne aftale solgt tre styk hangarer for 5.000.000 RUR i alt 15.000.000 RUR i februar 2002.

Ved afgørelse af 10. juli 2012 forhøjede SKAT bl.a. klagerens personlige indkomst for indkomståret 2009 med 2.500.000 kr. i medfør af statsskattelovens § 4. SKAT henviste bl.a. til, at de ved henvendelse til de ukrainske myndigheder havde fået oplyst, at myndighederne ikke kunne fremfinde klageren som person hverken med hendes nuværende navn eller hendes tidligere navn og derfor ikke kunne være behjælpelig med at fremskaffe oplysninger til brug for sagen. SKAT fandt derfor, at klageren ikke havde dokumenteret, at hendes midler stammer fra tidligere beskattede midler, eller at midlerne er undtaget fra beskatning. SKATs forhøjelse var baseret på en udarbejdet privatforbrugsberegning, som udviste et negativt privatforbrug på 2.336.000 kr.

Ved afgørelsen ansatte SKAT endvidere overskud ved udlejning af lejlighed til 70.000 kr. og foretog nedsættelse af ejendomsværdiskat med 9.765 kr.

Den 7. oktober 2012 modtog skatteankenævnet en foreløbig klage over SKATs afgørelse af 10. juli 2012 fra klagerens daværende revisor. I den foreløbige klage er anført følgende:

"Foreløbig klage over skatteansættelsen for indkomståret 2009 vedrørende [person1] CPR-nr.. ...

På vegne af ovenstående skatteyder fremsendes hermed foreløbig klage over skatteansættelsen for 2009.

SKATs afgørelse af den 10. juli 2012 er vedlagt.

Hvis denne skrivelse måtte give anledning til spørgsmål, er De naturligvis meget velkommen til at kontakte undertegnede, gerne telefonisk.”

Den 11. oktober 2012 underrettede skatteankenævnets sekretariat klageren om, at de havde modtaget den foreløbige klage. Samtidig bad nævnet klageren om at indsende en skriftlig begrundet klage inden den 19. oktober 2012. Kopi af brevet blev sendt til klagerens daværende revisor.

Ifølge skatteankenævnets oplysninger har nævnet først modtaget en endelig begrundet klage i forbindelse med en mail af 4. november 2012 fra klagerens revisor. I mailen har klagerens revisor efterspurgt en kvitteringsskrivelse for modtagelse af den endelige klage. Som bilag til mailen er der vedlagt en kopi af en endelig begrundet klage til nævnet, som er dateret den 12. oktober 2012.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afvist klagen på grund af fristoverskridelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, at en klage til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet og skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

SKAT har truffet afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 den 10. juli 2012.

Når der tages højde for de dage, der er medgået fra SKAT sender afgørelsen, til denne modtages af klageren /klagerens repræsentant, kan det konstateres, at klagen til nævnet skulle have været modtaget senest den 14. oktober 2012 for at kunne anses for rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2.

Nævnet har modtaget en foreløbig ubegrundet klage ved mail af 7. oktober 2012. Den 11. oktober har nævnet sendt en kvittering for modtagelsen af den foreløbige klage, hvori det er anført, at endelig begrundet klage skulle fremsendes inden 19. oktober 2012.

Nævnet har først den 4. november 2012 modtaget en endelig begrundet klage. Som bilag til klagen er vedlagt kopi af en klage dateret den 12. oktober 2012. Da den endelige klage af 12. oktober 2012 ikke tidligere er modtaget hos nævnet pr. post eller mail er endelig begrundet klage modtaget efter udløbet af klagefristen i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2.

Da der ikke anses for at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation for klagefristen, er det nævnets opfattelse, at klagen skal afvises på grund af fristoverskridelsen.

Der anses ikke at være begået fejl i forbindelse med SKATs sagsbehandling, der kan medføre, at SKATs afgørelse må anses for at være ugyldig og dermed en særlig omstændighed, der taler for at bortse fra fristoverskrivelsen. Ved denne vurdering er også henset til, at SKATs afgørelse må anses for at opfylde kravene til begrundelse, jf. forvaltningslovens § § 22 og 24.

Klagerens opfattelse

Skatteankenævnet skal realitetsbehandle klagen over klagerens skatteansættelse for 2009.

Klageren er ukrainsk statsborger og har oplyst, at hun har modtaget en arv fra sin mor i form af aktier i et russisk selskab. Arven er senere konverteret til fast ejendom i Rusland. Ejendommen er efterfølgende solgt, og salgssummen er senere overført til klageren i Danmark som arving, uden at klageren har oplyst de danske myndigheder herom. Klageren har efterfølgende givet skattemyndighederne oplysninger med dokumentation herom.

SKAT har ved afgørelse af 10. juli 2012 ændret klagerens skatteansættelse. Den 7. oktober 2012 er der indsendt en foreløbig klage til skatteankenævnet fra klagerens daværende revisor. I den anledning bad sekretariatet om, at der blev indsendt en skriftlig begrundet klage inden den 19. oktober 2012. Den 12. oktober fremsendte revisoren den endelige begrundede klage, hvilket imidlertid først blev registreret i nævnet den 4. november 2012.

Til støtte for den fremsatte påstand er det gjort gældende:

at klagen er indbragt rettidigt

at klageren og hendes revisor har fremsendt tilstrækkelig begrundet klage rettidigt

at eventuel fristoverskridelse skyldes tekniske problemer

at klageren som udenlandsk statsborger har haft svært ved at overskue det danske skattesystem, herunder klagesystemet

at sagens udfald vil have helt afgørende økonomisk og personlig betydning for klageren

at der er stor sandsynlighed for, at klageren vil få medhold helt eller delvist i den fremsendte klage ved en realitetsbehandling.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2, at en klage til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen eller årsopgørelsen.

Hvis fristen overskrides, afvises klagen som udgangspunkt. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

En foreløbig klage anses i praksis at afbryde klagefristen i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, under forudsætning af, at denne følges op af en endelig klage. Der er ikke hjemmel til at indgive foreløbig klage, men dette accepteres i praksis derved, at klagemyndigheden fastsætter en frist for indgivelse af endelig klage. Hvis skatteankenævnet anser den foreløbige klage for ubegrundet, følger det af vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7, at skatteankenævnet skal indrømme klageren en rimelig frist til at opfylde begrundelseskravet.

Kravet til begrundelse af en klage er ikke nærmere specificeret i loven eller lovens forarbejder, men det må følge af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen, der påklages. Der henvises til Højesterets dom af 25. marts 2003, offentliggjort i TfS 2003, 335 H.

Der er indgivet en foreløbig klage over SKATs afgørelse af 10. juli 2012 for indkomståret 2009 til skatteankenævnet den 7. oktober 2012. Den foreløbige klage kan ikke anses for en tilstrækkeligt begrundet klage, da det ikke er anført, hvilket punkt / hvilke punkter i SKATs afgørelse, der klages over.

Skatteankenævnet har ved brev af 11. oktober 2012 anmodet om indsendelse af endelig begrundet klage inden den 19. oktober 2012.

Skatteankenævnet har ikke modtaget en endelig begrundet klage inden for den angivne tidsfrist. Først den 4. november 2012 har skatteankenævnet modtaget en mail med tilhørende bilag i form af endelig begrundet klage, som er dateret den 12. oktober 2012.

Der er ikke inden for den tidsfrist, som skatteankenævnet har udmeldt eller den 19. oktober 2012, modtaget en begrundet klage til skatteankenævnet. Klagen til skatteankenævnet er derfor indgivet for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2.

Det oplyste fra klagerens repræsentants side kan ikke begrunde, at der bortses fra fristoverskridelsen. Der er ikke forelagt Landsskatteretten oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal ske realitetsbehandling af klagen.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.