Kendelse af 16-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 11-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomhed med udlejning af lastbiler og trailere. Virksomheden blev startet den 9. marts 2006. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har lastbilkørekort, vognmandsuddannelse og vognmandstilladelse i 2009. Virksomheden blev afmeldt CVR-registret den 31. oktober 2013.

Det er oplyst, at virksomheden i årene 2009-2011 ejede følgende biler m.v.:

[reg.nr.1]Toyota Hiace 2,4 fra 2000. Købt 2. oktober 2007 og solgt 10. januar 2012

[reg.nr.2]Fruehauf trailer fra 2002. Købt 31. august 2007

[reg.nr.3]Seat Altea van 2,0 fra 2007. Købt 11. maj 2007

Seat Altea har været blandet benyttet.

I de påklagede indkomstår har der været følgende resultater i virksomheden:

Der er ikke foretaget afskrivninger i de påklagede år. Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren har oplyst, at klageren i de påklagede indkomstår modtog revisorhjælp. Udgifter til revisor er ikke fratrukket i regnskaberne.

Det fremgår af klagerens faktureringer, at der i disse indkomstår blev udført diverse andre opgaver end udlejning.

Klageren har i indkomståret 2012 selvangivet et virksomhedsoverskud på 37.107 kr. I samme indkomstår har klageren ifølge momsoplysningerne haft salgsmoms på 1.500 kr., hvilket svarer til en omsætning på 6.000 kr., og købsmoms på 1.848 kr.

I mail af 21. februar 2013 har klageren oplyst følgende til SKAT:

”1. Virksomheden har før i tiden lejet nogle enkelte lastbiler ud, men i dag står virksomheden næsten stille, dog lejer jeg stadig 1 trailer ud en gang imellem samt laver lidt regnskab for andet firma.

2. Jeg har fået min revisor til at sende mig regnskaberne, de er vedhæftet her

3. Der har næsten ikke været noget aktivitet i 2012, så resultatet må være næsten 0

4. I starten skulle jeg have en vognmandsforretning, men inden jeg kom igang, kom finanskrisen, og derfor holdte jeg mig til at leje nogle enkelte ting ud. det blev aldrig til mere, idet mine kunder ikke havde brug for så meget matreriale, også pga. krisen. Derfor står jeg Stand-by, indtil der evt. kommer gang i tingene igen. Men dog overvejer jeg også at afvikle virksomheden.”

Ifølge SKATs oplysninger, hentet på internettet, har klageren i de påklagede år beskæftiget sig med følgende:

[virksomhed1] ApS er ejet af klagerens far, og selskabet ejede [virksomhed3]. Klageren er medstifter og –ejer af selskabet [virksomhed2].

Ifølge klagerens selvangivelse har klageren haft følgende indtægter sideløbende med driften af virksomheden:

Lønnen er udbetalt af [virksomhed1] ApS.

Ifølge klageren har der i perioden 2006-2012 været følgende biler i virksomheden:

Det fremgår af en af klageren fremsendt faktura, at lastbilen Scania R 143 blev solgt den 30. april 2009. Af det offentlige motorregister fremgår det, at lastbilen blev afmeldt det offentlige register den 19. december 2008.

Klagerens virksomheden blev afmeldt momsregistrering i medio 2013 og afmeldt CVR den 31. oktober 2013.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 56.323 kr. for indkomståret 2009, på 15.635 kr. for indkomståret 2010 og på 31.941 kr. for indkomståret 2011, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere har [Skatteankenævnet] anset opsparet overskud for hævet pr. 1. januar 2009.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Det er ankenævnets opfattelse, at Skat har begrundet afgørelsen, hvorfor Skats afgørelse ikke er ugyldig. Kravet om at en afgørelse skal være begrundet fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, under henvisning til reglerne i forvaltningsloven § 24 om begrundet afgørelse. Skat har i afgørelsen henvist til de retsregler, hvorefter afgørelsen er truffet, samt angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for Skats vurdering af om klagers virksomhed har været erhvervsmæssigt drevet.

Erhvervsmæssig virksomhed eller ej

Ankenævnet er enigt med Skat i, at de selvangivne underskud af virksomhed ikke er fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ankenævnet er enigt med Skat i, at der skal foretages en vurdering af om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt forsvarligt eller ej i de omhandlede indkomstår.

Det er skatteankenævnet opfattelse, at der med den intensitet og seriøsitet virksomheden er drevet med i de klagebehandlede indkomstår ikke er udsigt til, at virksomheden fremadrettet vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Den blandet benyttede bil Seat Altea er indgået i virksomheden og en del af omsætningen stammer fra udlejning af bilen, hvorfor ankenævnet ikke finder anledning til at holde denne bil uden for opgørelserne. Det er ikke af afgørende betydning for ankenævnets vurdering af om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, om bilens omsætning og udgifter indgår i virksomhedens resultat. Med den intensitet og seriøsitet virksomheden er drevet med i de klagebehandlede indkomstår både med og uden Seat Alteaen er der ikke udsigt til, at virksomheden fremadrettet vil kunne give en rimelig fortjeneste.

Der ses på det foreliggende grundlag ikke, at være lavet tiltag, som vil kunne bevirke, at virksomheden fremadrettet vil kunne give en rimelig fortjeneste. Klager oplyser overfor Skat den

21. februar 2013, at virksomheden næsten står stille, han står stand-by indtil der evt. kommer gang i tingene igen, men han overvejer også at afvikle virksomheden.

Ankenævnet har endvidere henset til, at

Fra praksis på området henvises til Østre Landsrets dom TfS2006.822.ØLD, hvor Landsretten udtalte, at der ikke havde været grundlag for at antage, at virksomheden med frimærkehandel kunne udvikle sig således, at den ville kunne give en rimelig fortjeneste. Handlen havde givet underskud, uagtet der ikke var afsat beløb til forrentning af kapital og driftsherreløn.

Der henvises endvidere til Højesterets dom SKM2007.107.HR, hvor Højesteret tiltrådte, at virksomheden ikke var drevet erhvervsmæssigt henset til, de foreliggende års beskedne omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste.

På dette grundlag er ankenævnet enigt med SKAT i, at der i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ikke har været tale om en erhvervsmæssigt forsvarligt drevet virksomhed, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for de selvangivne underskud på henholdsvis kr. 38.206, kr. 15.635 og kr. 31.941, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

Det bemærkes, at ankenævnet ikke har taget stilling til beskatning af negativ saldo på driftsmidler og fradrag for tab på blandet bil, da forholdene ikke ses at være omfattet af klagen.

Klagers samt klagers repræsentants indsigelser har ikke ændret ankenævnets opfattelse af, at der i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ikke har været tale om en erhvervsmæssigt forsvarligt drevet virksomhed, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for de selvangivne underskud på henholdsvis kr. 38.206, kr. 15.635 og kr. 31.941, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

Virksomhedsskatteordningen

Klager anses ikke at have drevet en selvstændig erhvervsvirksomhed i 2009, 2010 og 2011, hvorfor han ikke kan anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden i 2009, 2010 og 2011, jf. virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.

Ankenævnet er således enigt med Skat i, at da indkomståret 2008 er det seneste år, hvor virksomhedsskatteordningen blev anvendt, skal indestående på konto for opsparet overskud pr. 1.1.2009 hæves til beskatning i indkomståret 2009, jf. virksomhedsskattelovens 15 stk. 1 og §

15 b, stk. 1.

Klagers samt klagers repræsentants indsigelser har ikke ændret ankenævnets opfattelse af, at da indkomståret 2008 er det seneste år, hvor virksomhedsskatteordningen har kunnet anvendes, skal indestående på konto for opsparet overskud pr. 1.1.2009 hæves til beskatning i indkomståret 2009, jf. virksomhedsskattelovens 15 stk. 1 og § 15 b, stk. 1.

Skats afgørelse, hvor indestående på konto for opsparet overskud pr. 1.1.2009 kr. 272.391 hæves til beskatning i indkomståret 2009, stadfæstes.

Skats afgørelse, hvor hævet opsparet overskud for indkomstårene 2010 kr. 15.644 og 2011 kr. 31.993 tilbageføres, stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden ophørte i forbindelse med salg af lastbiltrækker den 30. april 2009 og beskatning af opsparet overskud derfor skal ske i indkomståret 2010.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 19.795 kr. for indkomståret 2009, og at virksomheden først ophørte ved afmeldelsen af moms i 2013.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”På vegne af vor kunde, [person1], cpr-nr.: (CPR-nr), skal vi hermed klage over skatteankenævnets afgørelse i sag [...] / (SKATs sagsid.nr.).

Der klages over følgende punkter:

Vi har indledningsvis vedlagt følgende materiale:

På vegne af skatteyder, [person1], nedlægges følgende påstande:

Principielt: den erhvervsmæssige virksomhed ophører først ved salg af lastbiltrækker den 30. april 2009 og ikke primo 2009 som SKAT argumenterer for. Beskatning af tidligere opsparet overskud skal først ske i 2010 og ikke 2009 som SKAT ligger op til.

Subsidiært: Det er fortsat skatteyder opfattelse af virksomhed er en erhvervsmæssige drevet virksomhed frem til momsafmeldelse i sommeren 2013. Den

2. august 2013 sælges 1 stk. Fraunhaus trailer (med presenning - en trailer til lastbil). OG det er således skatteyders opfattelse af de indberettede selvangivelser er korrekte.

Principielt/subsidiært - behandles under et

SKAT oplister deres argumenter for hobbyvirksomhed på bilag A side 9/19 nedrest - de skriver:

- dine vigtigste driftsmidler er solgt i henholdsvist 2007 og primo 2009

Den sidste lastbiltrækker blev solgt 30. april 2009 - se bilag C bilag/faktura 31. I øvrigt solgt ti l [virksomhed4], som ikke er skatteyderens far el. familie. Trækkeren er solgt til kr. 60.000

SKAT skriver primo 2009 ...? dette er direkte usandt og misvisende. Ved fremmødet ved skatteankenævnet blev dette tillige fremhævet.

SKAT kan ikke statuere hobbyvirksomhed ultimo 2008 og således beskatte skatteyder i 2009 i tidligere opsparet overskud.

Virksomheden overgår først til hobby primo maj 2009 (jf. SKAT argumentation) - altså i indkomståret 2009. Restbeskatning af opsparet overskud er det efterfølgende indkomstår - hvis altså man ikke har faet etableret anden erhvervsmæssig virksomhed. Bemærk i øvrigt en højesteretsafgørelse hvor skatteyder har lagt passiv med en virksomhed i flere år - solgt ejendommen med stor gevinst og afventer bedre priser ved køb af nye ejendomme. Retten accepterer her at man ligger inaktiv med en virksomhed i en længere periode. Se også SKM 2007.278 HR - kan anvendes analogt. Her sælges vi den sidste lastbiltrækker den 30/4-2009. Hvordan kan SKAT få det til at være primo 2009 ?

Efter salget af den sidste lastbiltrækker er der fortsat tre driftsmidler tilbage. Der er en trailer (som sælges i 2013 se bilag E) og to varebiler, hvoraf den ene er blandet benyttet.

- virksomhedens omsætning har næsten udelukkende været med din far og hans virksomheder

Synes SKAT argument virker misvisende - vedlagt samtlige bilag for 2006-2011, således LSR selv kan vurdere om man mener handlen har været med [person2] el. hans firma. [person2] ejer selskabet [virksomhed1] ApS.

Og som argument for at statuere "hobby virksomhed" holder det heller ikke - se KSRM 1982,52 LSR og LSR 1982,53 = en hovedaktionærs udlejning af driftsmidler til eget selskab kan betragtes som selvstændig virksomhed. Analogt = en søn udlejning af driftsmidler til sin fars selskab kan naturligvis også betragtes som selvstændig virksomhed.

SKAT er overhovedet ikke inde over det forhold at [person1] har stort kørekørt, været på vognmandsskole, bestået eksamen vedr. samme, ansøgt og modtaget vognmandstilladelser m.m. Disse tilladelser har bestået i hele det omhandlede indkomstår 2009. Der er betalt herfor m.m. Hvorvidt man overhoved kan opnå en vognmandstilladelse til en hobbyvirksomhed vides ikke - dog tvivlsomt.

- en del af indtægter vedr. en blandet benyttet bil

Denne blandet benyttede bil på gule plader er netop indregistreret sådan hos SKAT som blandet benyttet. Og der er derfor ikke trukket moms af anskaffelsessummen m.m. Hvis SKAT mener den skattemæssige fordeling mellem privat andel og erhvervsmæssig andel er forkert skal dette forhold naturligvis korrigeret i skatteregnskaberne. Men det kan umuligt være et argument for at skatteyderen driver hobbyvirksomhed.

... omsætning/fakturering afspejler ikke en normal virksomhed omsætning med tredjemand

SKAT mener skatteyderen handler til forkerte priser overfor [person2] selskab eller hans private virksomhed. Hvis dette er tilfældet skal priserne naturligvis korrigeres. Igen har jeg svært ved at se det som et argument for at statuere hobbyvirksomhed. Hvis der er sket underfakturering skal omsætningen op hos skatteyderen - yderligere beskatning hos [person1] og naturligvis højere fradrag hos [person2]. Men men - se kopi af fakturaerne - det er ca. kun halvdelen af omsætningen som er med [person2] el. hans selskab. (bi lag C)

Der er ikke udsigt til at virksomheden vil blive rentabel

Skatteyderen har lastbilkørekort med trailer m.m., bestået vognmandseksamen m.m. - har tillige haft to styk vognmandstilladelser i indkomståret 2009 - sammen indkomstår hvor den sidste lastbiltrækker sælges. I årene forud har han tjent over t.kr. 300 - ultimo 2008 har skatteyder et opsparet overskud på næsten t.kr. 300. Der er afregnet skat og moms heraf - i øvrigt flotte resultater i årene forud. I 2009, 2010 og 201 1 et mindre underskud samlet omkring t.kr. 80-85. I 2012 igen et overskud på omkring t.kr. 37

SKAT skriver der er ikke udsigt til at virksomheden bliver rentabel... virksomheden har et overskud i indkomståret 2012 og i slutåret 2013 forventes tillige et overskud.

Igen et mangelfuld og usandt argument fra SKAT' side - alene for at kunne statuere hobbyvirksomhed.

Virksomheden foregår ved siden af, at du både er studerende og har fritidsjobs.

Der findes mange eksempelvis på studerende som har virksomhederne "ved siden af ' og ikke mindst fritidsjobs. Jeg har svært ved at se problemet heri. Faktum er at virksomheden er veldrevet, vognmandstilladelser, krav om bestået eksamen, m.m., overskud i flere år - endda opsparet overskud på næste t.kr. 300 som i denne sag giver et stort problem. Denne sag er på ingen måde at sammenligne med udlejning af speedbåd i middelhaven, hestevirksomhed, hobbyland brug m.m.

SKAT argumentere for at statuere hobbyvirksomhed er særdeles mangelfuld - og direkte usande på flere punkter - blandt andet:

Og nogle argumenter er ikke anvendelige - blandt andet:

Der er tale om en virksomhed - en vognmandsvirksomhed. Dette er ikke en virksomhed der etableres forbi man er interesseret i heste, eller har nogle få hektar landbrugsjord til opdyrkning.

Det er en virksomhed som kræver lastbil kørekort, beståede eksamener, tilladelse fra det offentlige (= vognmandstilladelser) m.m.

Virksomheden er været overskudsgivende - overskud i indkomståret 2006, 2007 og 2008 - og igen i indkomståret 2012 og 2013. Alene underskud i indkomstårene 2009, 2010 og 2011.

I øvrigt ret sikker på 50-75 % af alle vognmandsvirksomheder gav underskud i de pågældende år. Det bliver de vel ikke til hobbyvirksomheder af ?

SKAT vælges at lade skatteyder beskatte af tidligere opsparet overskud i indkomståret 2009. Hvis SKAT argumentation holder og at skatteyderen således stopper med at drive erhvervsvirksomhed i 2009 (primo maj 2009) - så skal det opsparet overskud beskattes i 2010. Man har løbende indkomstår + det efterfølgende til at få reetableret erhvervsvirksomhed på ny.

Afslutning

Afslutningsvist vil vi gerne anmode om fremmøde for Landskatteretten, således vi har mulighed for at uddybe ovenstående.

Såfremt De skulle have brug for yderligere materiale for vurdering af sagen, bedes De venligst kontakte undertegnede.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

I indkomstårene 2009-2011 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Det bemærkes, at indtægterne fra bogføring ikke kan indgå i vurderingen af udlejningsvirksomheden, da indtægterne ikke har den fornødne tilknytning til virksomheden.

Af årsregnskaberne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 fremgår det, at klageren har haft en nettoomsætning for udlejning på 8.250 kr. for indkomståret 2009, på 28.500 kr. for indkomståret 2010 og på 30.750 kr. for indkomståret 2011. Når der ses bort fra bogføringsindtægter har klageren haft et resultat på -43.206 kr. for indkomståret 2009, på -15.635 kr. for indkomståret 2010 og på -38.941 kr. for indkomståret 2011. Der er ikke i resultaterne indregnet udgifter til revisor eller driftsøkonomiske afskrivninger.

Udlejningsvirksomhedens aktiviteter i indkomstårene 2012 og 2013 var ifølge klagerens egne oplysninger meget begrænset.

Landsskatteretten anser det ikke for godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Der er henset til, at klagerens udlejningsaktiver fra 2009 var af beskedent omfang, da klageren på dette tidspunkt kun havde en blandet benyttet varebil, en varebil af ældre dato og en trailer, som kunne udlejes. Ved afmeldelsen fra det offentlige register af Scania R 143 ultimo 2008 har denne ikke kunnet indgå som udlejningsaktiv i 2009. Der ses ikke at være iværksat tiltag, der kunne resultere i, at virksomheden med den valgte driftsform havde udsigt til at blive rentabel i de efterfølgende indkomstår og frem til virksomhedens afmelding i CVR i 2013.

Landsskatteretten finder derfor, at klagerens udlejningsvirksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2009-2011.

Klageren må anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af indkomståret 2008, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2009, 2010 og 2011. Dermed skal klageren i henhold til virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, beskattes af hele det opsparede overskud i indkomståret 2009, der er året efter ophørsåret.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.