Kendelse af 23-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 02-11-2021

Faktiske oplysninger

Klageren blev oprindeligt udtaget til kontrol i SKAT, fordi hans beregnede privatforbrug var negativt for de påklagede indkomstår.

Klageren modtog i de påklagede indkomstår folke- og førtidspension.

I perioden 2007-2010 var klageren ejer af følgende beboelsesejendomme:

Ejendommen [adresse2], var i de påklagede indkomstår vurderet som en etageejerlejlighed med én lejlighed til beboelse. Ifølge ejerlejlighedens BBR-meddelelse er lejlighedens beboelsesareal på 96 m² og moderejendommen er opført i 1969. Lejligheden består af 3 værelser, 1 toilet og 1 bad.

[adresse2], var i de påklagede indkomstår udlejet til klagerens søster og hendes ægtefælle. Den månedlige husleje udgjorde 9.000 kr.

[adresse1] var i de påklagede indkomstår vurderet som en beboelsesejendom med én lejlighed til beboelse. Ifølge ejendommens BBR-meddelelse er ejendommen et rækkehus med et beboelsesareal på 142 m². Ejendommen er opført i 1974 og er til- eller ombygget i år 1988. Ejendommens grundareal er på 293 m².

Ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister var [adresse1] vurderet til 2.600.000 kr. i indkomstårene 2007-2008 og til 1.650.000 kr. i indkomstårene 2009-2010.

Ejendomsværdiskatten for [adresse1] udgjorde i de påklagede indkomstår 13.500 kr. Klageren har i indkomstårene 2007-2009 selvangivet ejendomsværdiskat af ejendommen svarende til 15 % af den beregnede ejendomsværdiskat eller 2.050 kr. For indkomståret 2010 har klageren betalt fuld ejendomsværdiskat.

Ifølge Det Centrale Personregister (CPR) har der været registreret følgende beboere på [adresse1] fra 2007-2010:

Foruden klageren, udgjorde de registrerede på adressen klagerens bror, dennes ægtefælle og deres børn.

Klageren har i indkomstårene 2007-2009 selvangivet overskud fra værelsesudlejning med henholdsvis 8.192 kr. for 2007, 8.178 kr. for 2008 og 7.915 kr. for 2009.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren er invalid og derfor er afhængig af daglig hjælp, enten fra kommunen eller fra familien. På grund af de kulturmæssige familiebånd flyttede klagerens broder og dennes familie derfor ind hos klageren på [adresse1] for at assistere klageren i dagligdagen. Det er tillige forklaret, at klageren som følge af hans invaliditet skulle have adgang til alle rum og lokaler i ejendommen. Sidst er det forklaret, at der var tale om et bofællesskab, hvor klageren havde aftalt med sin broder, at der ikke skulle betales husleje, men alene betales for broderens andel af fællesudgifter såsom el, varme, vand, biludgifter m.v.

Klagerens repræsentant har fremlagt en oversigt over de samlede årlige modtagne beløb fra klagerens broder i de påklagede indkomstår. Broderens betalte andel af fællesudgifterne er opgjort til henholdsvis 28.000 kr. for 2007, 57.000 kr. for 2008, 57.000 kr. for 2009 og 54.000 kr. for 2010. De enkelte overførsler/betalinger fra broderen er ikke specificeret.

Skatteankenævnet har ansat overskud af [adresse1] på baggrund af en skønnet objektiv udlejningsværdi på 10.000 kr. pr. måned tillagt en skønnet andel af el, varme og vand m.v. på 3.000 kr. pr. måned. Skatteankenævnet opgjort resultatet som følger, med indregning af et bundfradrag:

I forbindelse med SKATs kontrol af klagerens formuebevægelser og privatforbrug indhentede SKAT kontoudtog fra klagerens bank for de påklagede indkomstår.

SKAT har ved gennemgangen af klagerens kontoudtog konstateret, at der er indsat beløb på klagerens konti, som ikke har kunnet afstemmes med de selvangivne indtægter for de påklagede indkomstår.

Skatteankenævnet har efter en gennemgang af kontoudtogene for klagerens konti [...16] og [...64] henført følgende indsætninger til klagerens personlig indkomst:

Indsætningerne udgør i alt 1.884.000 kr. for indkomståret 2007, 1.487.000 kr. for indkomståret 2008 og 1.123.940 kr. for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har forklaret, at indsætningerne hidrører fra lån optaget i Pakistan. Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt 5 låneaftaler, hvor klageren optræder som debitor. Af de enkelte låneaftaler fremgår følgende:

Lån 1:

Aftalen er indgået den 1. januar 2007.

Kreditor: Mr. [person8] s/o [person9], [adresse5], Sector [...], [...], Pakistan.

Debitor: [person10] s/o [person11], [adresse1], [by1], Danmark.

Kautionist: [person12] s/o [person13], [adresse6], P.O. [...], [område], [...], Pakistan.

Hovedstol: 1.200.000 dkr.

Forrentning: 1 % pr. måned af hovedstolen. De samlede renteudgifter er opgjort til 144.000 kr.

Løbetid: Lånet skal i sit hele være indfriet senest den 31. december 2007.

Lån 2:

Aftalen er indgået den 3. september 2007.

Kreditor: Mr. [person8] s/o [person9], [adresse5], Sector [...], [...], Pakistan.

Debitor: [person10] s/o [person11], [adresse1], [by1], Danmark.

Kautionist: [person12] s/o [person13], [adresse6], P.O. [...], [område], [...], Pakistan.

Hovedstol: 900.000 dkr.

Forrentning: 1 % pr. måned af hovedstolen. De samlede renteudgifter er opgjort til 108.000 kr.

Løbetid: Lånet skal i sit hele være indfriet senest den 2. september 2008.

Lån 3:

Aftalen er indgået den 1. januar 2008.

Kreditor: Mr. [person8] s/o [person9], [adresse5], Sector [...], [...], Pakistan.

Debitor: [person10] s/o [person11], [adresse1], [by1], Danmark.

Kautionist: [person12] s/o [person13], [adresse6], P.O. [...], [område], [...], Pakistan.

Hovedstol: 1.100.000 dkr.

Forrentning: 1 % pr. måned af hovedstolen. De samlede renteudgifter er opgjort til 132.000 kr.

Løbetid: Lånet skal i sit hele være indfriet senest den 31. december 2008.

Lån 4:

Aftalen er indgået den 1. april 2008.

Kreditor: Mr. [person8] s/o [person9], [adresse5], Sector [...], [...], Pakistan.

Debitor: [person10] s/o [person11], [adresse1], [by1], Danmark.

Kautionist: [person12] s/o [person13], [adresse6], P.O. [...], [område], [...], Pakistan.

Hovedstol: 1.000.000 dkr.

Forrentning: 1 % pr. måned af hovedstolen. De samlede renteudgifter er opgjort til 120.000 kr.

Løbetid: Lånet skal i sit hele være indfriet senest den 31. marts 2009.

Lån 5:

Kreditor: Mr. [person8] s/o [person9], [adresse5], Sector [...], [...], Pakistan.

Debitor: [person10] s/o [person11], [adresse1], [by1], Danmark.

Kautionist: [person12] s/o [person13], [adresse6], P.O. [...], [område], [...], Pakistan.

Hovedstol: 1.200.000 dkr.

Forrentning: 1 % pr. måned af hovedstolen. De samlede renteudgifter er opgjort til 144.000 kr.

Løbetid: Lånet skal i sit hele være indfriet senest den 1. august 2011

Bortset fra dateringen af de enkelte låneaftaler er indholdet af aftalerne, herunder de aftalte lånebetingelser, identiske. Aftalerne er stemplet og underskrevet af aftalernes parter. Aftalerne er tillige underskrevet af de to samme vidner, der ifølge repræsentantens forklaring var notarer.

Det følger af låneaftalerne, at hovedstolen ikke må erlægges på én gang, men at den skal udbetales til klageren løbende og efter klagerens anvisninger. Den nærmere fremgangsmåde for udbetalingen er ifølge aftalerne overladt til kreditor og klageren at finde ud af. Udbetalingen af lånet skal ifølge låneaftalerne ske kontant, mens tilbagebetaling kan foregå enten kontant eller via bankoverførsel.

I det omfang klageren misligholdt gælden, ville kreditor ifølge låneaftalerne kunne kræve lånet indfriet fra kautionisten.

Repræsentanten fremlagde oprindeligt til SKAT en udarbejdet oversigt over overførsler til klageren og klagerens tilbagebetalinger af lånene. Efter manglende imødekommelse af SKATs anmodning om at få tilsendt den underliggende dokumentation for de fremlagte oversigter, udarbejdede SKAT selv en låne-, forrentnings- og afdragsprofil på de enkelte lån i overensstemmelse med repræsentantens fremlagte oversigt og ud fra FIFO-princippet. SKAT lagde i den forbindelse til grund, at lånene i tilfælde af manglende indfrielse inden for 12 måneder løbende ville forrentes med 1 % pr. måned af den aftalte hovedstol.

Ifølge SKATs udarbejdede profiler ville klageren have misligholdt sine forpligtelser til at tilbagebetale de enkelte lån inden for de aftalte 12 måneder fra indgåelsen af de respektive låneaftaler. Forrentningen ville ifølge profilerne udgøre i alt 180.000 kr. for 2007, 366.000 kr. for 2008, 360.000 kr. for 2009 og 420.000 kr. for 2010.

Overfor skatteankenævnet har klagerens repræsentant forklaret, at klageren ikke indsatte alle de modtagne kontanter fra lånene, men klageren indsatte dog størstedelen af dem.

Repræsentanten har med klagen til Landsskatteretten fremlagt opgørelser over udbetalinger, afdrag og renteudgifter. Ifølge opgørelserne er ingen af lånene betalt tilbage inden for de aftalte 12 måneder.

Klagerens repræsentant har i klagen til Landsskatteretten forklaret, at klageren blandt andet benyttede de optagne lån til at anskaffe sig de indkøbte ejendomme og en ny bil. Efterhånden som ejendommene blev solgt igen, har klageren løbende tilbagebetalt de optagede lån i Pakistan. Klageren havde dog allerede før SKATs opstart af sagen foretaget tilbagebetalinger.

Klagerens repræsentant har ikke fremlagt materiale vedrørende de konkrete indsætninger eller de oplyste lån, udover de fremlagte oversigter og låneaftaler. Klagerens repræsentant har ikke vedlagt nærmere dokumentation for de opgjorte formuebevægelser, herunder de underliggende pengestrømme.

Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudtog, at der er afviklet på lånene i overensstemmelse med de fremlagte låneaftaler eller de af repræsentanten udarbejdede afdragsprofiler, og der er ikke fremlagt nærmere oplysninger omkring klagerens foretagne hævninger fra kontiene i de påklagede indkomstår.

Ifølge repræsentantens egne opgørelser over renteudgifter har klageren afholdt renteudgifter for i alt 87.368 kr. i 2007, 219.119 kr. i 2008, 272.563 kr. i 2009 og 357.494 kr. i 2010. Samtlige renteudgifter er oplyst værende relateret til de enkelte låneaftaler fra Pakistan.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at klageren selvangav renteudgifter af øvrig gæld på 36.000 kr. pr. år. i indkomstårene 2007-2009.

Ifølge de fremlagte kontoudtog har klageren løbende modtaget penge fra sin fader, [person11], i de påklagede indkomstår. Skatteankenævnet har opgjort de samlede indsatte beløber som følger:

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige almindelige indkomst med de konkrete indsætninger. Skatteankenævnet har i den påklagede afgørelse ændret SKATs afgørelse, idet nævnet har fundet, at indsætningerne fra klagerens fader skal anses for værende afgiftspligtige pengegaver. SKAT har ikke oprindeligt taget stilling til spørgsmålet om gaveafgift, og klagerens fader har ikke været hørt over klassificeringen af beløbene som afgiftspligtige efter boafgiftsloven.

I forbindelse med skatteankenævnets behandling af klagesagen har SKAT fremlagt to bilag relateret til sagens forløb i SKAT. Det ene bilag, SKATs bilag 1a, indeholder SKATs overordnede redegørelse for sagsforløbet og det andet udgør mødereferatet fra mødet mellem klagerens revisor og SKAT den 11. oktober 2011.

Af SKATs bilag 1a fremgår det, at SKAT den 29. april 2011 udsendte forslag til afgørelse i sagen. Klagerens repræsentant rettede efterfølgende henvendelse til SKAT den 20. maj 2011 med meddelelse om, at han var indtrådt som repræsentant. Repræsentanten anmodede samtidigt om aktindsigt og forlængelse af indsigelsesfristen til den 15. juni 2011. SKAT gav herefter aktindsigt og accepterede en forlængelse af indsigelsesfristen til den 30. juni 2011.

Den 29. juni 2011 rettede klagerens repræsentant igen henvendelse til SKAT med anmodning om yderligere forlængelse af indsigelsesfristen. Repræsentanten forklarede i den forbindelse overfor SKAT, at han endnu ikke var i besiddelse af den fuldstændige dokumentation til at belyse klagerens privatforbrug, og at repræsentanten af sin læge var blevet sendt på rekreation til den 5. august 2011. Repræsentanten havde derfor først efter denne dato tid til at gennemgå dokumentationsmaterialet, men ville snarest derefter svare SKAT. SKAT godkendte herefter en forlængelse af indsigelsesfristen til den 15. august 2011.

Den 15. august 2011 rettede repræsentanten henvendelse til SKAT med nærmere forklaringer omkring klagerens privatforbrug. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at han ønskede et møde i SKAT, i det omfang SKAT fastholdt beskatningen.

Den 5. september 2011 indkaldte SKAT til møde i SKAT den 15. september 2011. Mødet blev efterfølgende aftalt rykket til den 11. oktober 2011, hvor mødet blev gennemført.

Det fremgår af mødereferatet, at SKAT og repræsentanten drøftede sagens materielle forhold på mødet. Efter mødet blev repræsentanten givet 14 dages frist til at fremkomme med nærmere oplysninger omkring en konkret indsætning på klagerens konto i indkomståret 2011.

Idet SKAT ikke efterfølgende hørte nærmere fra repræsentanten, traf SKAT afgørelse i sagen den 31. oktober 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med resultat af værelsesudlejning for ejendommen [adresse1] med 121.420 kr. for indkomståret 2007, med 121.420 kr. for indkomståret 2008, med 132.000 kr. for indkomståret 2009 og med 132.000 kr. for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har ansat ejendomsværdiskatten af [adresse1] fuldt ud for de påklagede indkomstår.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med konkrete indsætninger på hans bankkonti med i alt 1.884.000 kr. for indkomståret 2007, 1.487.000 kr. for indkomståret 2008 og 1.123.940 kr. for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for renteudgifter i de påklagede indkomstår.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens afgiftspligtige beløb i medfør af boafgiftslovens § 22 med beløb modtaget fra klagerens far. Gaveafgiften er forhøjet med 125.800 kr. for indkomståret 2007, med 190.300 kr. for indkomståret 2008, med 73.800 kr. for indkomståret 2009 og med 57.000 kr. for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har anført følgende begrundelse for afgørelsen:

”Indledningsvist bemærker skatteankenævnet, at det fremgår af skattekontrollovens § 1 at en person som er skattepligtig her til landet, skal selvangive alle sine indkomster og formuer. Af samme lovs § 3 stk. 1, og stk. 3 og § 6 stk. 1 fremgår efter hvilke regler en regnskabspligtig person skal udfærdige og aflevere regnskab m.v. til SKAT. Og af skattekontrollovens § 3 stk. 4 og § 6 stk. 6 fremgår, at skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt i henhold til § 5 stk. 3, såfremt der ikke foreligger en korrekt selvangivelse på ansættelsestidspunktet. Ligeledesfremgår det af skattekontrollovens § 6B, hvilke oplysninger SKAT kan bede om hos en skattepligtig fysisk person. Heri indgår bl. a. oplysninger om ændringer i formuen i indkomstårets løb samt oplysninger om hovedposter i årets privatforbrug. Såfremt disse oplysninger ikke sendes til SKAT eller er mangelfulde, kan skatteansættelsen ligeledes ansættes skønsmæssig i henhold til skattekontrollovens § 5 stk. 3.

Vedrørende udlejning af en del af ejendommen [adresse1] (værelsesudlejning) og afejerlejligheden [adresse2]

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at [adresse1] bebos af klager som ejer og af hans bror og dennes familie. Der er selvangivet et beløb for udlejning ligesom ejendomsværdiskatten er selvangivet med 15 % af den fulde ejendomsværdiskat.

Det fremgår ligeledes at ejendommen [adresse2] er udlejet til klagers søster og hendes familie.

Klager har ikke selvangivet hverken over- eller underskud fra udlejningen af [adresse2] medens der er selvangivet et overskud fra den delvise udlejning af [adresse1] i årene 2007-2009, men ikke for 2010.

Der foreligger ingen lejekontrakter for de 2 udlejningsforhold. I klagen oplyses, at huslejen for [adresse2] udgør 9000 kr. pr. måned, hvorimod der ikke betales husleje vedrørende [adresse1]. Brorens betalinger til klager oplyses at være til dækning af fælles omkostninger til husholdning, el og varme m.v.

SKAT har konstateret at der sker indsættelse af forskellige beløb med ingen eller forskellige forklaringstekster fra broren og hans hustru og fra søsteren.

Ligeledes har SKAT konstateret, at klagers far har indsat faste månedlige beløb på klagers bankkonto.

Der er ikke overfor SKAT eller sammen med klagen fremlagt dokumentationer for, hvad foranstående bankindsætninger reelt vedrører. Det anføres i klagen, at de beløb klager modtager fra sin far samt flere af indbetalingerne fra broren og søsteren er tilbagebetaling af lån. I klagens redegørelser for, hvad hævninger i 2008 omfatter, er der desuden sket sammenblanding af hævninger i 2008 og i 2009 vedrørende indsætninger på h.h. 4.000 kr. og 3.600 kr. Det er ligeledes påstanden, at et beløb på 25.000 kr. er tilbagebetaling af lån fra broren på trods af, at beløbet i banken er oplyst som husleje. Og en indbetaling på 57.000 kr. fra klagers far påstås at være betaling fra broderen til fælles omkostninger.

Der foreligger ingen dokumentation for de påståede låneforhold familierne imellem, hvorfor skatteankenævnet er enig med SKAT i, at betalingerne, i henhold til foreliggende praksis, ikke kan anses for tilbagebetaling af lån.

Da både klagers bror og søster bor til leje hos klager er skatteankenævnet enig med SKAT i, at betalingerne til broren og søsteren, som for den væsentligste del også er benævnt husleje i banken, er skattepligtige som sådan i henhold til statsskattelovens § 4 litra b.

De beløb som klager har modtaget fra sin far er omfattet af boafgiftslovens afsnit II, kapitel 5 om gaveafgift, hvorfor beløbene ikke skal beskattes som hverken lejeindtægt eller personlig indkomst. Efter gennemgang af SKATs opgørelser i bilag 3 over de beløb klager har modtaget fra sin far konstaterer skatteankenævnet, at der for indkomståret 2009 er medregnet 3 indsætninger på i alt 14.600 kr. som ikke er indsat af klagers far. De indsatte beløb fra klagers far kan herefter opgøres således:

Skatteankenævnet afgør, at der af beløbet på 446.900 kr. skal betales gaveafgift i henhold

til boafgiftslovens § 22 og § 26.

Det fremgår af SKATs ligningsvejledning afsnit E.K.1, at udlejning til slægtninge og lign. Er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 litra b, uanset om slægtningene faktisk betaler husleje eller ej. Klager skal derfor beskattes af en skønnet lejeindtægt fra [adresse1], som svarer til markedslejen for den del af huset, som stilles til rådighed for broren og hans familie.

Når der henses til den lejeindtægt som klager har modtaget fra søsteren for udleje af ejerlejligheden beliggende [adresse2] er skatteankenævnet enig med SKAT i, at markedslejen for den udlejede del af [adresse1] som minimum kan skønnes til 10.000 kr. pr. måned ekskl. el, varme og vand m.v. Der foreligger ingen oplysninger om de faktiske udgifter til el, varme og vand m.v., hvilket bevirker, at der ligeledes må foretages et skøn over udgifternes størrelse for den udlejede del.

Når der henses til familiens størrelse på 2 voksne og 3 børn er det skatteankenævnets opfattelse, at familiens andel af udgifterne til el, varme og vand m.v. kan skønnes til 3000 kr. pr. måned. Ved det afholdte møde mellem ankenævnet og klagers repræsentant fremkom der ikke sådanne nye oplysninger eller dokumentationer, som giver grudlag for at ændre i ankenævnets forslag til afgørelse vedrørende overskud ved udlejning af de 2 forannævnte ejendomme.

Skatteankenævnet afgør, at resultat til beskatning for delvis udlejning af [adresse1] skal opgøres således:

Overskuddene er opgjort efter reglerne i ligningslovens § 15P og er derfor kapitalindkomst i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, ligesom der skal betales ejendomsværdiskatfor hele ejendommen i henhold til ligningslovens §15P, sidste pkt.

[...]

Vedrørende beskatning af andre indsætninger på bankkontiene.

SKAT har beregnet klagers privatforbrug for klageårene til at udgøre store negative beløb således:

2007: 1.306.047 kr.

2008: 754.238 kr.

2009: 68.550 kr.

2010: 1.001.631 kr.

SKAT har konstateret at der er sket mange og beløbsmæssigt store indsætninger på skatteyders bankkonti. Det er SKATs opfattelse, at disse indsætninger er skattepligtige, i det omfang klager ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om ikke skattepligtige formuebevægelser i form af bl.a. lån og tilbagebetaling af lån, jf. statsskattelovens § 4 og statsskattelovens § 5 modsætningsvis.

Der er i skatteansættelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 fratrukket renteudgifter på 36.000 kr. pr. år. Disse renteudgifter fremgår ikke af de til SKAT indberettede kontroloplysninger.

Klagers revisor har fremsendt 5 forskellige såkaldte låneaftaler til SKAT som dokumentation for de fratrukne renteudgifter samt for flere af de store kontante indbetalinger på klagers bankkonti. Alle lånene er angiveligt optaget i Pakistan.

SKAT konstaterer efter sin gennemgang af de fremsendte låneaftaler, at hverken rentebetaling på lånene eller tilbagebetaling af lånene stemmer overens med det, der fremgår af aftalerne.

De angiveligt modtagne lån, tilbagebetalingerne af disse og rentebetalingerne kan ikke følges på klagers bankkonti eller ved en pengestrømsanalyse.

Efter gennemgang af alle foreliggende oplysninger er skatteankenævnet enig med SKAT i, at de fremsendte såkaldte lånedokumenter ikke kan godkendes som sådanne i relation til opgørelsen af klagers skattepligtige indkomst.

Ved mødet mellem klagers repræsentant og ankenævnet den 28/11 2013 fremkom der ikke hverken nye oplysninger eller dokumentationer i relation til påstanden om låneoptagelse i Pakistan.

Skatteankenævnet er derfor enig med SKAT og med SKATs begrundelser for, at de fratrukne renteudgifter på 36.000 kr. i årene 2007-2009 ikke kan godkendes fratrukket som renteudgifter i henhold til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra e og ligningslovens § 5.

Skatteankenævnet er ligeledes enig med SKAT i, at de kontante indsætninger på klagers bankkonti, som ikke er dokumenterede at vedrøre ikke skattepligtige formueindtægter, er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, skattekontrollovens § 6B og § 5 stk. 3 samt personskattelovens § 3 som personlig indkomst.

I klagen er det oplyst, at et beløb på 2.400.000 kr. som er indsat på klagers bankkonto nr. [...16] i 2008 udgør salgsprisen for salg af fast ejendom til selskabet [virksomhed1]. SKAT er enig i, at det er en fejl at dette beløb er medregnet i de indsætninger, som SKAT har anset som skattepligtig indkomst.

I klagen oplyses tillige, at en indsætning på 9.673,30 i 2007 fra fa. [virksomhed2] A/S vedrører en check modtaget for tilbagebetaling af returneret udstyr. Ligeledes oplyses i klagen, at en indsætning på 18.172 kr. fra foreningen [forening1] vedrører refusion af klagers udlagte omkostninger i forbindelse med et arrangement, som han skulle stå for.

Skatteankenævnet godkender, at foranstående 3 beløb ikke skal medregnes til klagers skattepligtige indkomst. Når SKATs opgørelse over de skattepligtige hævninger reguleres med disse beløb fremkommer følgende beløb til beskatning for indkomstårene 2007, 2008 og 2010:

Der henvises til SKATs ligningsvejledning afsnit E.B.1.4 samt følgende afgørelser vedrørende manglende dokumentation for låneforhold: Østre Landsrets afgørelse af 30/5 1996, Tfs 1996.501 og Byrettens afgørelse SKM 2007.875.

Når der tages hensyn til foranstående forhøjelser fremkommer der umiddelbart positive privatforbrug i årene 2007, 2008 og 2010, men stadig et negativt forbrug i 2009.

Normalt skal der være kontinuitet i de beregnede privatforbrug gennem årene. Da der ikke foreligger dokumenterede formueopgørelser primo og ultimo årene, der mangler dokumentationer for udlån og indlån m.v., samt at der ikke er en klar adskillelse af privatforbrugene for klager og hans søsters familie, kan der ikke opgøres nøjagtige privatforbrug for de enkelte år. Privatforbrugene må derfor vurderes samlet over den 4 årige periode.

En gennemsnitlig beregning af det mulige privatforbrug for årene 2007-2010, når foranstående forhøjelser er indregnet, giver et beløb pr. år på 341.118 kr. Med de mange usikkerheder der foreligger vedrørende opgørelsen af klagers indkomst- og formueforhold samt hans økonomiske transaktioner i øvrigt, er det skatteankenævnets opfattelse, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at beregne et mere retvisende privatforbrug.

Der henvises til SKATs ligningsvejledning afsnit E.B.1.4 og følgende afgørelser Tfs 1995.524, Tfs 2006,472 og SKM 2008.122.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen vedrørende resultat af værelsesudlejning nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren skal betale fuld ejendomsværdiskat af [adresse1] i de påklagede indkomstår. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at ejendomsværdiskatten af [adresse1] nedsættes til et lavere beløb. for de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultatopgørelsen for klagerens udlejningsejendom [adresse2] skal opgøres i henhold til kapitalafkastordningen, og at Landsskatteretten skal foretage en opgørelse af resultatet under henvisning hertil.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens personlige indkomst nedsættes til 0 kr. for de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for renteudgifter på 87.368 kr. for indkomståret 2007, på 219.119 kr. for indkomståret 2008, på 272.563 kr. for indkomståret 2009 og på 357.494 kr. for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af gaveafgift nedsættes til 0 kr. for samtlige år. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at afgiftsforhøjelserne nedsættes med grundbeløbet i boafgiftslovens § 22.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende anbringender til støtte for de nedlagte påstande:

”Udlejning af [adresse2]

Efter de sidste korrektioner som er foretaget af Skatteankenævnet, er vi enige med nævnet i de beløbsmæssige opgørelse af overskud ved udlejning af denne ejerlejlighed, men vi skal anmode Landsskatteretten om, at ansættelserne bliver foretaget under henvisning til kapitalafkastordningen, således at der gives fradrag for en beregnet rente.

Værelsesudlejning på [adresse1]

Det er således, at vor klient [person10] er invalid, og skal have daglig hjælp, enten fra kommunen eller fra familien.

På grund af kulturmæssige familiebånd, flyttede vor klients broder og dennes familie ind i vor klients ejendom for at assisterer vor klient på grund af hans invaliditet.

Vor klient og hans broder blev enige om, at vor klient afholdte udgifter til el, varme, vand samt bilomkostninger og at broderen refunderede vor klient omkostningerne hertil.

Broderen har i den forbindelse overført følgende beløb.

Disse beløb er blot til dækning af de fællesudgifter som vor klient og hans familie havde, og efter aftale mellem brødrene.

SKAT har haft den opfattelse, at vor klinet skulle beskattes af en lejeindtægt, og fastsatte en månedsleje til at udgøre kr. 10.000, og fandt at det var en rimelig lejeindtægt.

Det skal påpeges, at såfremt en markedsleje skal gøres op, så skal der tages hensyn til, at lejeren (broderen og dennes familie) skal accepterer, at udlejer (vor klient) skal kunne færdes frit omkring i lejerens (broderen og familiens) beboelse og øvrige rum, og vi er da helt sikre på, at en lejer ikke vil give kr. 10.000 i leje pr. måned, når han skal tolerere, at udlejeren som i øvrigt er invalid, vandre frit omkring i alle rum, og sidder med ved spisebordet, kaffestuen og tv-stuen og hvor man ellers færdes i fællesskab.

Det kan da også undre særdeles, at vor klient modtager kr. 9.000 i leje vedrørende ejerlejligheden [adresse2], mens SKAT og Skatteankenævnet mener, at vor klient skal kunne opnå en lejeindtægt på måned på kr. 10.000, når lejeren skal kunne tolerere, at udlejer går frit omkring i hele beboelsen - det virker jo nærmest latterligt.

Da bofællesskabet mellem vor klient og broderens familie skal ses i lyset af vor klients handicap, så skal vi fastholde, at der ikke er tale om udlejning, og at der heller ikke kan statueres udlejningseksempel, hverken som værelsesudlejning eller som anden form for udlejning af ejendommen.

Alternativ 2

Såfremt Landsskatteretten finder, at der skal statueres, at der er tale om udleje i skattemæssig forstand, så må vi fastholde, at hvis lejeniveauet for en tilsvarende lejlighed, hvor lejeren lejer det hele til egen benyttelse, for et beløb på ca. kr. 9.000 om måneden, så vil en markedsleje, hvor der skal tolereres, at udlejer benytter samtlige rum og lokaler i det lejede, så kan det ikke udgøre mere end maks. kr. 3.000 pr. måned.

Vi skal samtidig anmode om, at såfremt Landsskatteretten vil fastholde og statuere, at der er tale om udlejning i skattemæssig forstand, så vil vi anmode om at det bliver foretaget efter regnskabsmodellen, hvilket betyder, at alle de udgifter som vor klient har afholdt i forbindelse med udlejningen, det vil sige andel af ejendomsskatterne, andel af forsikring, andel af el, andel af varme, andel af vedligeholdelse samt en skønnet andel af ejendomsværdiskatten vil vi have korrigeret for.

Vi er af den overbevisning, at vi herefter vil fremkomme til det skattepligtige beløb, der udgør kr. 0,00.

Personlig indkomst

Vor klient har optaget lån i Pakistan, i form af kassekreditter, og vor klient har løbende igennem årene 2007, 2008, 2009 og 2010 optaget lånene, og modtaget lånebeløbene, og har ligeledes løbende igennem årene tilbagebetalt en stor del af lånene, og har efter 2010 indfriet resten af lånene.

Det skal bemærkes, at før SKAT foretager sin henvendelse i april 2011, havde vor klient optaget lånene, og havde også før SKAT's henvendelse FORETAGET DELVIS TILBAGEBETALING AF LÅNENE.

Vor klient benyttede de optagede lån blandt andet til at anskaffe de indkøbte ejendomme og ny bil, og efterhånden som ejendommene er blevet solgt igen, har vor klient løbende tilbagebetalt de optagede lån i Pakistan.

Tilbagebetaling af lån.

Det skal påpeges, at vor klient før henvendelsen fra SKAT havde påbegyndt at tilbagebetale lånene, og dette underbygger i sig selv, at der har været realitet i optagelse af lånene, for hvem vil foretage tilbagebetaling af lån, hvis ikke man først har optaget lånene.

Der er altså således underbyggelse af, at det er korrekt, at vor klient har optaget de omtalte lån, og har ligeledes tilbagebetalt de omtalte lån,

Det skal påpeges, at vor klient ikke er selvstændig næringsdrivende (bortset fra udlejning af [adresse2]) og har således ingen mulighed for, at indtjene beløb af nogen som helst art, og når der henses til vor klients handicap, så er der ingen fysisk mulighed for at foretage nogen som helst indtjening.

Dokumentation for låneoptagelsen.

Der er fremlagt lånedokumenter for optagelse af lånene, og disse lån og lånedokumenter er stemplet af offentlige myndigheder i Pakistan, og der er både kautionister og vidner på lånedokumenterne, samt notaren i Pakistan.

Det skal påpeges, at der ikke er i tvivl om, at lånedokumenterne er ægte, og derfor skal de være til troende og medvirkende til at underbygge, at der ikke er tale om skattepligtige indkomster, men derimod tale om optaget lån og senere tilbagebetaling af lånene.

Vi skal derfor anmode om, at Landsskatteretten anerkender, at der er tale om låneoptagelse, og ikke tale om skattepligtige indkomster.

Ejendomsværdiskat.

Vi er enige med Skatteankenævnet om, at der naturligvis skal betales ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1], dog under forudsætning af, at Landskatteretten anerkender, at der ikke er tale om hel eller delvis udlejning af ejendommen [adresse1] til broderen og dennes familie.

Såfremt Landsskatteretten fastholder, at der er tale om udlejning i skattemæssig forstand af ejendommen [adresse1], så skal der naturligvis foretages en korrektion af ejendomsværdiskatten, i forhold til det skønnet indkomst ved udlejning.

Privatforbrug

SKAT og Skatteankenævnet har beregnet et negativt privatforbrug for vor klient, hvilket ikke er korrekt, og det skal ses i lyset af, at SKAT ikke har taget højde for låneoptagelserne, og har heller ikke taget højde for de nægtede renteudgifter og har heller ikke taget højde for, at der er overskud ved udlejning af [adresse2]

Vi har derfor i vedlagte bilag I, opstillet privatforbrugene for årene 2007, 2008, 2009 og 2010 og samtlige år udviser positive privatforbrug.

Det skal i den forbindelse nævnes, at vi har taget udgangspunkt i de af SKAT opgjorte privatforbrug, således at der kan nikkes genkendende til de tal der benyttes.

Det skal nævnes, at det er en forudsætning for, at foretage skønsmæssige reguleringer, at der er tale om et negativt privatforbrug, og det må vi tilbagevise i henhold til vedlagte specifikation over privatforbruget for de enkelte år.

Renteudgifter

I forbindelse med optagelse af lånene, har vi fremlagt lånedokumenterne, og heraf fremgår det, at vor klient skal betale I % om måneden i rente, og vi har derfor anmodet SKAT og Skatteankenævnet om, at få fradrag for renteudgifter for de enkelte indkomstår.

Skatteankenævnet har anerkendt, at der er tale om renteudgifter, men har den opfattelse, at vi særskilt skal anmode SKAT om, at få genoptaget skatteansættelserne for vor klient, for de respektive år, og dermed søge om muligheden for fradragsret for renteudgifterne.

Vi er af den opfattelse, at renteudgifterne er en integreret del af nærværende klagesag for årene, og vi skal derfor anmode om, at vor klient får fradrag for renteudgifterne således:

Vi vedlægger specificerede renteberegning over renteudgifterne, som vi anmoder om, at vor

klient får fradrag for.

Gaveafgift – boafgiftslåns § 22

Det fremgår af sagen, at vor klients fader har overført følgende beløb til vor klient.

SKAT og Skatteankenævnet er af den opfattelse, at vor klients fader har givet vor klient ovennævnte gaver i de nævnte indkomstår, og har fastsat, at vor klient skal betale gaveafgift i henhold til boafgiftslovens § 22, og i øvrigt henvises til § 26.

Af boafgiftslovens § 22 fremgår det, at såfremt der er givet en gave, skal gavemodtageren

betale afgift, når gaven overstiger et bundfradrag på kr. 58.700.

Det skal påpeges, at der i henhold til Boafgiftslovens § 22, skal være tale om, at der er givet en gave, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Det er oplyst i sagen, at overførsel af pengene fra vor klients fader til vor klient er tilbagebetaling af et lån, og det savner da også enhver anden fornuftig tankegang, at vor klients fader skulle give vor klient en gave.

Før der er tale om en gave i boafgiftslovens § 22 forstand, skal der være tale om, at den der giver en gave er enig herom.

Derimod når de to parter er enige om, at det er tilbagebetaling af et lån, så kan der aldrig blive tale om, at det skulle være en gave, i henhold til boafgiftslovens § 22.

Det fremgår klart og tydeligt, af boafgiftslovens § 22, at den KUN kan komme på tale, når der er tale om, at der er givet en gave, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Vi må derfor tilbagevise, at der skal være tale om afgift på de beløb som vor klient har fået overført fra sin fader, til vor klients bankkonto.

Vi må derfor anmode Landsskatteretten om, at se bort fra, at der skal være tale om en gave.”

På mødet i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant blandt andet fremsat følgende supplerende anbringender til påstandene:

Vedrørende opgørelse af resultatet for udlejningsejendommen Vejlebrovej 64 er det supplerende anført, at der bør tjekkes op på administrativ praksis i forhold til anvendelsen af den dagældende regel i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 7, vedrørende afledte ændringer. Der bør således være grundlag for stillingtagen til anvendelsen af kapitalafkastordningen.

Vedrørende værelsesudlejningen fra [adresse1] har repræsentanten anført, at der normalt gives offentlige tilskud til handicappede, der bor alene. Dette er ret dyre ordninger. I nærværende sag valgte klageren dog i stedet at lade familien flytte ind og hjælpe ham. Der er derfor tale om et bofællesskab, ikke udlejning. I forhold til den subsidiære påstand vil de nævnte tilskud formegentligt skulle inkluderes ved vurderingen af markedslejen for lejligheden. Uanset hvad, anses skønnet for værende meget strengt.

For så vidt angår forhøjelsen af anden personlig indkomst har repræsentanten anført, at de stiller sig undrende overfor, at der kan opgøres et negativt privatforbrug. SKAT afviser blankt låneforholdene på trods af, at der foreligger lånedokumenter med stempel og notarer, ligesom man vælger at tilsidesætte de fremsatte forklaringer. Når der foreligger lånedokumenter som i nærværende sag, må lånene nødvendigvis skulle godkendes.

Det må i øvrigt anses for voldsomme ændringer i klagerens personlige indkomst, og ansættelsen bærer præg af, at det er gået for hurtigt – nok for at SKAT kunne nå at få agterskrivelsen ud inden ansættelsesfristen for indkomståret 2007 udløb. Dette støttes også af, at agterskrivelsen er sendt ud i slutningen af april 2011, lige inden fristens udløb. Det er derfor ikke opfattelsen, at man fra SKATs side har foretaget de nødvendige undersøgelser af faktum for at belyse sagen tilstrækkeligt. De fremsatte forklaringer er der således slet ikke lagt vægt på, og klageren er i øvrigt ikke erhvervsdrivende.

Det kan godt være, at der er tale om mange penge, men der må henses til klagerens forklaringer, og til at han har købt en række ejendomme, hvor de optagede lån var en forudsætning for købene. Klageren skulle jo have pengene et eller andet sted fra, og blot fordi han ikke har lånt pengene i en dansk bank, skal lånene ikke underkendes. Hverken SKAT eller SAN har taget hensyn til de oplyste tilbagebetalinger på lånene.

I forhold til gaveafgiften har repræsentanten anført, der rettelig er tale om lån eller tilbagebetaling af givne lån. Hvis Landsskatteretten måtte anse det som pengegaver, skal der gives et bundfradrag ved beregningen af gaveafgiften. Hvis klagerens moder var i live i de pågældende indkomstår, skal der gives dobbelt bundfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Værelsesudlejning

Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., beskattes indtægt af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørlig og urørlig gods, såvel som vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

Bestemmelsen giver hjemmel til at beskatte oppebårne indtægter fra udlejning af fast ejendom.

Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, er der i bestemmelsen tillige hjemmel til at beskatte ejeren af en fikseret lejeindtægt. Der henvises til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR.

Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt., jf. ligningslovens § 15 P, stk. 1, 3. pkt. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 1, 6. pkt.

Ejere som nævnt i ligningslovens § 15 P, stk. 1, der ikke anvender bundfradragsmetoden, kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for de udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med udlejningen Det samlede fradrag kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Anvendes den regnskabsmæssige metode, kan ejeren ikke senere overgå til bundfradragsmetoden. Dette fremgår af ligningslovens § 15 P, stk. 3

Det fremgår af CPR, at klagerens broder, broderens ægtefælle og deres børn har været registreret med bopæl på [adresse1] i de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant har forklaret, at der ikke foreligger et udlejningsforhold, men derimod et bofællesskab, hvor parterne deles om fællesudgifterne. Det er tillige forklaret, at klageren valgte at lade broderen og dennes familie flytte ind med henblik på at hjælpe klageren, der er invalid.

Det fremgår af oplysningerne fra CPR, at klagerens broder og dennes ægtefælle flyttede ind på [adresse1] allerede den 15. oktober 2001, men at klageren først blev tilmeldt adressen ca. 2 år senere, den 1. januar 2004. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at klageren har selvangivet overskud fra værelsesudlejning i indkomstårene 2007-2009.

Retten finder herefter ikke, at repræsentantens forklaring om et bofællesskab kan lægges til grund for afgørelsen. Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation for eksistensen af et bofællesskab med fællesøkonomi.

Det er rettens vurdering, at klagerens broder og dennes ægtefælle skal anses for at være nærtstående personer til klageren. Endvidere må det på baggrund af sagens oplysninger lægges til grund, at broderens og dennes ægtefælles ikke har betalt husleje for benyttelsen af [adresse1].

Det er herefter rettens opfattelse, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst på baggrund af en skønnet markedsleje.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder at klageren alene har selvangivet svarende til 15 % af ejendomsværdiskatten for [adresse1] for indkomstårene 2007-2009, lægger retten det til grund for afgørelsen, at klageren havde stillet 85 % af ejendommens registrerede beboelsesareal til rådighed for sin broder og dennes ægtefælle, svarende til ca. 120 m².

Klageren har i de påklagede indkomstår tilvejebragt en månedlig lejeindtægt på 9.000 kr. fra udlejningen af [adresse2], til sin søster. Ejendommen er ifølge oplysningerne fra BBR en ejerlejlighed på 98 m² opført i 1969. Den nærmere stand af lejligheden i de påklagede indkomstår er ikke nærmere oplyst.

Henset hertil og til, at klagerens broder har haft rådighed over 120 m² af boligen på [adresse1], der ifølge BBR er et rækkehus opført i 1974, der er til- eller ombygget i år 1988, finder retten ikke, at markedslejen for [adresse1] kan fastsættes lavere end 10.000 kr.

At klageren konkret måtte have haft krav på adgang til samtlige rum i ejendommen må anses for at være betinget af den konkrete familiemæssige beboersammensætning. Den konkrete indskrænkning i broderens rådighed over beboelsesarealet har således udelukkende subjektiv karakter, og retten finder derfor ikke, at forholdet kan indgå ved fastsættelsen af markedslejen for ejendommen.

Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn over markedslejen i de påklagede indkomstår.

Skatteankenævnet har skønnet en andel af broderens og dennes families betaling for el, varme, vand m.v. på 36.000 kr. pr. år. svarende til 3.000 kr. pr. måned. Skatteankenævnet har begrundet skønnet med, at der er tale om udlejning til to voksne og tre børn. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Klageren har for indkomstårene 2007-2009 selvangivet ejendomsværdiskat af ejendommen svarende til 15 % af den beregnede ejendomsværdiskat for de enkelte år eller 2.050 kr.

Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for de faktiske afholdte udgifter i relation til udlejningen eller ejendommens forbrugsudgifter. Landsskatteretten finder herefter, at resultatet vil skulle opgøres ud fra bundfradragsmetoden, jf. ligningslovens § 15 P, stk. 1.

Skatteankenævnet har givet fradrag for 1 1/3 % af den offentlige ejendomsvurdering for 2007-2008, idet dette beløb gav det højeste fradrag i disse indkomstår. I indkomstårene 2009-2010, hvor den offentlige ejendomsvurdering var på 1.650.000 kr., udgjorde minimumsbundfradraget på 24.000 kr. det største beløb til fradrag i bruttoindtægterne.

Retten kan derfor tiltræde skatteankenævnets opgørelse af resultatet af værelsesudlejningen i de påklagede indkomstår.

Idet resultatet for [adresse1] skal opgøres efter bundfradragsmetoden, skal der betales fuld ejendomsværdiskat for ejendommen, jf. § 15 P, stk. 1, sidste pkt.

Landsskatteretten er herefter enig i skatteankenævnets afgørelse på dette punkt, dog bortfalder indkomstforhøjelsen for indkomståret 2007 som følge af ugyldighed, jævnfør rettens begrundelse nedenfor.

Anvendelsen af kapitalafkastordningen ved opgørelsen af resultatet for [adresse2]

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, at Landsskatteretten uanset klagens formulering kan foretage afledte ændringer.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ved opgørelsen af resultatet for klagerens udlejningsejendom skal anvendes kapitalafkastordningen. Resultatet ønskes endvidere opgjort af Landsskatteretten i henhold til ordningen, således at der gives et beregnet rentefradrag.

SKAT og Skatteankenævnet har ikke taget stilling til spørgsmålet om anvendelse af kapitalafkastsordningen. Klageren anmodede om anvendelse af virksomhedsordningen i forbindelse med klagen til Skatteankenævnet, og klageren blev henvist til at anmode SKAT om genoptagelse vedrørende dette punkt. Klageren anmoder nu om anvendelse af kapitalafkastordningen, uden der er udarbejdet kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast. Retten finder ikke, at forholdet kan behandles som en afledt ændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.

Klageren henvises derfor til muligheden for at anmode om omvalg, jf. skatteforvaltningslovens § 30 og ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene, som skal sendes til Skattestyrelsen.

Forhøjelse af personlig indkomst og fradrag for renteudgifter

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renteudgifter kan fradrages i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Renteudgifter kan dog først fradrages, når betaling sker, hvis renteudgifter m.v. fra tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med konkrete indsætninger på hans bankkonti med i alt 1.884.000 kr. for indkomståret 2007, 1.487.000 kr. for indkomståret 2008 og 1.123.940 kr. for indkomståret 2010.

Klagerens repræsentant har oplyst, at pengene stammer fra lån optaget i Pakistan. Retten finder det ikke dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at de underliggende pengestrømme ikke kan følges, og at det i øvrigt ikke kan konstateres ud fra klagerens kontoudtog, at der er afviklet på lånene i overensstemmelse med aftalevilkårene i de fremlagte låneaftaler. Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt anden dokumentation for, at indsætningerne konkret kan henføres til de fremlagte låneaftaler fra Pakistan, herunder f.eks. dokumentation for indføring af kontantbeløb til Danmark eller korrespondancer mellem klageren og kreditor i forbindelse med lånenes løbende deludbetalinger. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, og som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

For så vidt angår de påståede renteudgifter, er der ikke fremlagt dokumentation for udgifternes afholdelse i relation til de fremlagte låneaftaler, herunder de underliggende pengestrømme. Der er endvidere ikke fremlagt korrespondancer eller opgørelser fra den oplyste kreditor fra Pakistan, hvoraf det kan udledes, at klageren har afholdt de påståede renteudgifter. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for de selvangivne renteudgifter.

Landsskatteretten er herefter enig i skatteankenævnets afgørelse på dette punkt, dog bortfalder indkomstforhøjelsen for indkomståret 2007 som følge af ugyldighed, jævnfør rettens begrundelse nedenfor.

Gaveafgift

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, henregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra b.

En skatteyder kan afgiftsfrit give gaver til dennes barn, hvis den samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb. Det fremgår af den dagældende boafgiftslovs § 22, stk. 1, litra a (lovbekendtgørelse-nr. 971 af 22. september 2006, gældende for indkomståret 2007 og lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4.10.2007, gældende for indkomstårene 2008-2010).

Det fremgår af de dagældende ligningsvejledninger, afsnit A.B.7.2, at forældre hver - uden afgiftsberegning – kunne give deres barn en afgiftsfri gave op til de dagældende grundbeløb. Grundbeløbene var for de påklagede indkomstår på henholdsvis 55.300 kr. (2007), 56.800 kr. (2008), 58.700 kr. (2009) og 58.700 kr. (2010).

Gaveafgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk med modtageren for betalingen. Det fremgår af boafgiftslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2008.905.H.

Klageren har i de påklagede indkomstår jævnligt modtaget penge fra sin far. Klagerens repræsentant har forklaret, at de konkrete beløb vedrører lån optaget hos klagerens far og tilbagebetaling af lån ydet til samme, og at indsætningerne derfor er afgiftsopgørelsen uvedkommende.

Skatteankenævnet har truffet afgørelse om, at de konkrete indsætninger fra klagerens far skal anses for afgiftspligtige gaver. Forholdet har ikke tidligere været behandlet af SKAT, og klagerens far har ikke været hørt over forholdet.

Idet overførslerne på i alt 446.900 kr. hidrører fra klagerens far, er der i nærværende sag som udgangspunkt en formodning for, at der er tale om en gave, jf. boafgiftslovens § 22. Da der i denne forbindelse ikke er foretaget høring af eventuel gavegiver, finder Landsskatteretten, at såvel selve kvalifikationen af beløbet samt en opgørelse af eventuel gaveafgift, skal hjemvises til nærmere behandling hos Skattestyrelsen.

Formelt

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af den dagældende skatteforvaltningslov (lovbekendtgørelse 2006-08-28 nr. 907) § 26, stk. 1, 1.-4. pkt.

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 29. april 2011, hvilket ligger inden for den ordinære frist for at varsle ændringer af ansættelserne for indkomstårene 2007-2010.

Retten finder ikke, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., er overholdt for så vidt angår indkomståret 2007, da SKATs afgørelse er dateret den 31. oktober 2011, og da fristen for at foretage ansættelsen ordinært udløb den 1. august 2011.

Landsskatteretten finder på det foreliggende ikke, at anmodningerne fra klagerens repræsentant om forlængelse af fristen til at komme med indsigelser til SKATs agterskrivelse indeholdt en konkret anmodning om udskydelse af ansættelsesfristen, eller at anmodningerne i øvrigt indebar en tilkendegivelse af, at repræsentant var indforstået med, at ansættelsesfristen også blev forlænget.

Retten finder endvidere ikke, at der med anmodningerne om fristforlængelserne og med aftalen om afholdelse af et møde i SKAT efter udløbet af ansættelsesfristen implicit lå en anmodning om fristforlængelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 4. pkt. Retten har lagt vægt på, at SKAT har pligt til at sikre sig, at klageren eller klagerens repræsentant er indforstået med, at ansættelsesfristen forlænges, hvilket hverken ses at være tilfældet ud fra SKATs bilag 1a eller det fremlagte mødereferat.

Uanset at SKAT oprindeligt måtte have imødekommet anmodningen om et møde under hensyntagen til klagerens repræsentants ønske om mere tid til at få sagen bedst muligt oplyst, havde SKAT således pligt til enten at fastholde et mødetidspunkt, der kunne rummes indenfor ansættelsesfristen, eller at sikre sig, at repræsentanten reelt anmodede om eller var indforstået med, at ansættelsesfristen blev forlænget. Dette gjorde SKAT ikke.

Der henvises til afgørelsen refereret i SKM2013.281.BR, hvor en anmodning om et møde, der blev aftalt til efter ansættelsesfristens udløb ikke kunne anses for ligeledes at være en accept af, at ansættelsesfristen blev udskudt. Endvidere henvises der til SKM2007.50.ØLR.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at fristen for at gennemføre en ordinær skatteansættelse for indkomståret 2007 var sprunget, da SKAT udsendte deres afgørelse den 31. oktober 2011, og dermed er afgørelsen ugyldig for dette indkomstår.

De for indkomståret 2007 gennemførte indkomstforhøjelser bortfalder.