Kendelse af 03-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 bordellet [virksomhed1], cvr-nr. [...1] (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Klageren har oplyst, at hun ejede virksomheden, hvilket stemmer overens med det, der fremgår af cvr-registret. Det er oplyst, at virksomheden også har gået under navnet [virksomhed2].

Klageren ses at have forskudsregistreret et underskud for virksomheden på 59.644 kr. for 2009, et overskud af virksomhed på 125.000 kr. for 2010 og et overskud af virksomhed på 50.000 kr. for 2011.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, at virksomheden havde en omsætning til henholdsvis 153.600 kr., 361.192 kr. og 266.363 kr. Virksomheden havde i årene driftsresultater på henholdsvis -82.122 kr. 29.159 kr. og 49.652 kr. Det fremgår af årsregnskaberne, at der ikke er foretaget revision. Der ses ikke at foreligge kontospecifikationer eller underbilag til regnskabet. SKAT har dog oplyst, at der forelå kassekladder for virksomheden, men at disse kun indeholdt ganske få posteringer lavet hver 14. dag for kassebeholdningen i virksomheden.

Derudover har SKAT oplyst, at der forelå en række håndskrevne indtægts- og udgiftsbilag, hvilke har dannet grundlag for virksomhedens bogføring. SKAT har i den forbindelse oplyst, at der på indtægtsbilagene typisk var skrevet ”a conto for 3 piger 6.000 kr., og telefonpasning for 3 piger 3.000 kr.”

Klageren har til et møde med SKAT oplyst, at der i den periode, som bordellet var aktivt, var 2-3 piger på vagt hver dag, oftest 3. Ifølge klageren havde hver pige dagligt mellem 3-4 kunder. Derudover har klageren yderligere oplyst politiet om, at pigerne hver betalte 4.300 kr. pr. uge, men at der i tilfælde af, at pigerne ikke kunne passe sin vagt flere dage om ugen, kunne få et nedslag i betalingen.

Derudover er det oplyst, at massagepigerne arbejdede i virksomheden fra 13.00-02.00 på hverdage og fra kl. 13.00-04.00 i weekenderne, og at der hver anden uge ankom tre nye udenlandske massagepiger.

Klageren har yderligere oplyst til politiet, at der var ansat to personer i virksomheden til at tage telefonen, hver arbejdede 5 timer ugentligt til 80 kr. i timen.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at hun betalte 21.000 kr. om måneden for leje af ejendommen [adresse1]. Det fremgår af klagerens lejekontrakt, at der var aftalt en årlig husleje på 228.000 kr. svarende til 19.000 kr. om måneden. Derudover fremgår det, at klageren ifølge lejekontrakten månedligt, sammen med lejen, skulle betale aconto varmeudgifter på 2.000 kr., samt aconto vandudgifter på 250 kr. om måneden. Lejekontrakten ses ikke at være underskrevet eller dateret af udlejer eller af klageren.

Klageren har overfor Landsskatteretten fremlagt en oversigt over annoncer fra [avis1]. Der ses at være et stort antal annoncer i perioden 29. januar 2010 til 30. december 2011. Navnet [virksomhed1] eller [virksomhed2] ses dog ikke at fremgå af tekstfeltet ud for annoncerne. Det bemærkes dog, at det ikke at muligt at se den fulde tekst vedrørende størstedelen af annoncerne. Derudover ses der at være spring mellem indbetalinger og udbetalinger set i forhold til saldoen.

Klageren var i indkomståret 2009 ansat ved [virksomhed3] A/S og i indkomståret 2011 ved [virksomhed4] ApS, hvorfra klageren i de pågældende indkomstår modtog henholdsvis 126.669 kr. og 21.503 kr. i løn

Ud over klageren bestod klagerens husstand af klagerens søn og, ifølge klagerens oplysninger, klagerens kæreste frem til april 2011. SKAT har oplyst, at klagerens kæreste ikke havde indkomst i 2009 og 2010 og alene en indkomst på 26.649 kr. i 2010.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at klageren havde udarbejdet et budget. Nedenfor ses det af klageren udarbejdede budget:

Skatteankenævnet har på baggrund af det fremlagte regnskab og klagerens formueoplysninger lavet en privatforbrugsopgørelse for klageren.

Klageren har overfor Landsskatteretten fremlagt et afregningsbilag fra [virksomhed5]. Bilaget er udstedt til klageren med bilagsnr. 4391. Bilaget ses at være dateret til den 13. januar 2011. Det fremgår af bilaget, der er solgt 45,70 gram ”21,6 karat guld scrap” til en samlet pris på 8.831,53 kr. Derudover fremgår det af bilaget, at prisen pr. gram er fastsat efter aktuel dagskurs d. 31. oktober 2012. Afregningsbilaget ses ikke at være underskrevet.

Klageren har derudover fremlagt en oversigt over betalte skatter for indkomståret 2010 fra klagerens skattemappe. Oversigten viser 10 indbetalinger af 3.147 kr. for indkomståret 2010, overskydende skat for 2009 på 3.402 kr., en Pgf. 55 udbetaling dateret til den 8. februar 2010 på 28.645 kr., samt overskydende arbejdsmarkedsbidrag på 2.388.

Klageren har yderligere fremlagt udskrifter for dele af klagerens bankkontoudtog. Kontoudtogene viser, at klageren 9. februar modtog 18.976 kr. fra SKAT, med overførselsteksten ”Overf. SKAT §38/6191 SKAT”. Derudover har klageren, den 26. februar, også modtaget 6.335,20 kr. med overførselsteksten ”Payment by cheque”, hvor der ud for med kuglepen står ”Gold”.

Det fremgår endvidere af kontoudtogene, at klageren den 6. maj 2010 modtog 10.998 kr. fra [virksomhed3] med overførselsteksten ”Løn/Feriepenge [virksomhed3]”. Ud for overførselsteksten står der skrevet med kuglepen ”Feriepenge fra job på hotel”. Derudover fremgår det, at klageren den 13. juli 2010 modtog 7.241,75 kr. fra [virksomhed6] ApS med overførselsteksten ”AFREGNINGSBILAG 2881”. Der står ud for overførselsteksten ”Guld” skrevet med kuglepen. Klageren modtog den 20. juli 2010 2.645 kr. i børnefamilieydelse.

Klageren modtog den 14. januar 2011 yderligere 8.831,53 kr. fra [virksomhed7] ApS med overførselsteksten ”AFREGNINGSBILAG 4391”, hvor der ud for står ”Guld” skrevet med kuglepen.

Derudover har klageren også oplyst at have solgt en knallert i indkomståret 2011. Det fremgår af oplysningerne i klagerens skattemappe, at knallerten er solgt den 15. juni 2011. Der ses også at være fremlagt en erklæring fra klageren, hvoraf det fremgår, at klageren i mellem 2009 og 2010 solgte guld for 20.000 kr. og en scooter for 8.000 kr. Endvidere fremgår det, at klageren solgte guldet til [virksomhed5], og også [virksomhed5]s adresse fremgår af erklæringen.

Derudover foreligger der to erklæringer fra klagerens far, én på engelsk og én på spansk. Det fremgår af erklæringerne, at han gav klageren 25.000 kr. i december 2009 og 25.000 kr. den 14. februar 2010.

SKAT har i deres afgørelse beregnet omsætningen for virksomheden for indkomstårene 2009 til 2011 på baggrund af de oplysninger, som SKAT har fået fra politiet.

SKATs opgørelse af virksomhedens omsætning er som følger:

3 piger a 4.300 kr. x 52 uger i alt 670.800 kr. inkl. moms. Ekskl. moms udgør beløbet 546.640 kr.

SKAT har kun beregnet omsætning for indkomståret 2009 for perioden 1. juli til 31. december 2009.

Det er oplyst, at virksomheden havde to telefondamer ansat, der hver arbejdede ca. 5 timer pr. uge til 80 kr. pr. time. Den årlige udgift hertil var 41.600 kr. inkl. moms.

Nedenfor ses SKATs opgørelse af virksomhedens resultat for de pågældende indkomstår:

SKAT har på baggrund af de foreliggende formueoplysninger, oplysningerne fra politiet samt SKATs beregninger, som ses ovenfor, udarbejdet følgende privatforbrug for klageren.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har lagt til grund, at klageren i de pågældende indkomstår skulle have et privatforbrug på minimum 155.000 kr., for at det kunne anses for at være rimeligt. På den baggrund lavede SKAT for indkomstårene 2009 og 2010 en yderligere skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst.

Skønnet er beregnet som følgende:

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt dels i Skatteankenævnets opgørelse, dels i klagerens indsendte oplysninger.

Skatteankestyrelsen har opgjort klagerens formue på baggrund af informationerne i klagerens R75ere, samt de informationer, som klagerens repræsentant har fremlagt.

Klagerens formue er opgjort som følgende:

Skatteankestyrelsen har opgjort klagerens indkomst på baggrund af informationerne i klagerens R75ere. Klagerens indkomst er opgjort som følgende:

Skatteankestyrelsen har opgjort klagerens privatforbrug på baggrund af informationerne i klagerens R75ere. Klagerens privatforbrug er opgjort som følgende:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 110.826 kr., 87.069 kr. og 69.262 kr. Derudover har skatteankenævnet forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 43.259 kr. for indkomståret 2009 og 72.000 kr. for indkomståret 2010.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” ...

Omsætning

Skatteankenævnet finder det tilstrækkeligt godtgjort, at SKAT har påvist, at der er en yderligere omsætning i [virksomhed1] i forhold til den selvangivne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. Omsætningen er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Nævnet har ligesom SKAT lagt vægt på de rapporter, der foreligger fra [by1] Politi og de oplysninger som [person1] afgav på mødet med SKAT på sin bopæl den 31. juli 2012. Nævnet skal henvise til SKATs opgørelse i punkt 3 i sagsfremstillingen.

Driftsomkostninger

Udgifter til telefondamer og husleje er af SKAT opgjort på grundlag af faktiske oplysninger og kassebilag. Da nævnet kan tilslutte sig denne opgørelse, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Udgifter til annoncer er efter nævnets opfattelse ikke dokumenteret behørigt, da der ikke foreligger fakturaer på de selvangivne udgifter. Da nævnet kan tilslutte sig det af SKAT opgjorte skønsmæssige fradrag, stadfæstes SKATs afgørelse på dette punkt.

Privatforbrug

Nævnet er af den opfattelse, at privatforbruget for 2009 og 2010 efter de konkrete forhøjelser er uacceptable, hvorfor der basis for en skønsmæssig forhøjelse. Nævnet stadfæster SKATs afgørelse for 2009 på dette punkt, men for 2010 ændrer nævnet SKATs skønsmæssige forhøjelse fra 57.896 kr. til 72.000 kr. Da privatforbruget for 2011 er acceptabelt, skal der ikke foretages en skønsmæssig forhøjelse.

I klagen til nævnet er påstanden den, at [person1] igennem årene har haft en fast kæreste, som har betalt til husholdningen og huslejen.

Nævnet skal hertil bemærke, at der ikke foreligger dokumentation for, at kæresten har været i stand til at betale til husholdningen og huslejen.

I klagen er påstanden endvidere en, at der i 2009 og 2010 er solgt guld for ca. 20.000 kr., og at [person1] i 2009 og 2010 har modtaget gaver fra sin far.

Nævnet skal hertil bemærke, at der ikke foreligger dokumentation for, at der er solgt guld for 20.000 kr. Endvidere foreligger heller ikke dokumentation for, at der er overført penge til [person1]s bankkonto fra hendes fars bankkonto.

Rest til øvrige privatforbrug udgør herefter:

Beløb øvrige privatforbrug skal dække udgifter til husholdning, licens, lommepenge m.v.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne af resultat af virksomhed for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 110.826 kr. 87.069 kr. og 69.262 kr. nedsættes 0 kr. Derudover har repræsentanten nedlagt påstand om, at de yderligere skønsmæssige forhøjelser af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har i klagen som begrundelse for påstanden anført følgende:

” ...

Klagen er delt op i tre punkter:

Ad. 1

Skat anfører, at deres opgørelser er udarbejdet ud fra ufuldstændigt regnskabsmateriale og meddelte oplysninger, hvorfor det har været nødvendigt at foretage skøn over indtjeningen.

Efter min opfattelse har Skat ikke nogle steder påvist eller skrevet om, hvor det daglige regnskab har fejl og mangler efter skattekontrolloven. Der har været foretaget en daglig afstemt kassekladde, der løbende er blevet registreret i en edb-bogføring som er anvendt til opgørelsen af momsen og årsregnskabet. Kasseregnskabet er løbende foretaget efter de regler som fremgår af bogføringsloven og mindstekravs-bekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Der har løbende været dokumentation for samtlige udgiftsbilag som der er anført i den daglige kasse-kladde. Skat anfører godt nok, at der omkring annonceudgifter til ekstrabladet ikke forefindes en egentlig faktura på beløbene. Dette er for så vidt korrekt men det var altså den både som [avis1] kørte deres forretning omkring annoncerne i ekstrabladet. Der kunne ikke fås dokumentation i form af en egentlig regning men vi har efterfølgende via min klients advokat (og først da vi truet med Skat) fået udskrift fra [avis1] på et regneark, således at det kan dokumenteres, at de har modtaget og bogført beløbene hos dem. Det er efter min opfattelse ikke min klient der kan belastes af denne metode men [avis1].

Så hvor er de daglige fejl og mangler i min klients regnskab som gør at Skat kan til side regnskabsgrundlaget, det mangler stadigvæk.

Ad 2.

Jeg skal først og fremmest anfører, at Skats beregning af min klients privatforbrug har mangler og fejl.

Skat anfører i deres opgørelse af formuen for 2009, at egenkapitalen i virksomheden er på

1.486 dette er ikke korrekt, idet formuen er negativ med samme beløb. Dette gør sig også gældende for 201O hvor egenkapitalen i virksomheden er negativ med 17.065 og ikke positivt som anført.

Her udover mangler Skat, at godtgøre min klient med overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag på kr. 34.435 for året 2010 samt udbetalte feriepenge på kr. 10.998 som er udbetalt 6.5.2010 og beskattet i 2009.

Disse fejl betyder, at privatforbruget for 2009 er kr. -2.881 og for 2010 positivt med 58.288.

Som anført overfor Skat, så har min klient solgt guld løbende over årene da forretningen jo ikke gik så godt med hærværk, tyveri og dårlig indtjening. Som det fremgår af vedlagte dokumentation fra firmaet [virksomhed5], så har hun i 2011 solgt for kr. 8.831,53. Sådanne salg har der også været i 2010 nemlig den 13.7.2010 hvor hun har solgt for kr.7.241,75 til firmaet [virksomhed6] ApS og den 26.2.201O på kr. 6.335,20, hvilket fremgår af vedlagte bankudtog.

Det betyder, at min klients privatforbrug for året 2010 (fuldt dokumenteret) har været på kr. 71.865.

For 2009 har min klients privatforbrug "kun" været på -2.881 samt den gave som hun fik af sin fader på kr. 25.000 i december 2008 (til start af virksomhed i 2009) og gaven på kr.

25.000 som hun fik den 2. februar 2009, således at privatforbruget for 2009 har været på kr. 42.119. Begge beløb er givet som kontanter.

For god ordens skyld og for at påvise, at min klient taler sandt er der også vedlagt en udskrift for 2011 på salg af guld på kr. 8.831,53. Det gør vi for at Landskatteretten skal tror på, at min klient taler sandt når hun oplyser og dokumentere ved oplysning fra sin far på, at hun har modtaget gaver.

Udover dette har min klient haft en fast kæreste som også har været med til at betale til den fælles husholdning m.v. samtidigt med, at min klient har oplyst, at der løbende har været en del "elsker" som har "hjulpet" til med mad og lignende.

Jeg må derfor fastholde, at der ikke kan blive tale om forhøjelse alene på grund af et for lavt privatforbrug, idet det er min opfattelse, at der ikke er tale om usandsynlige lave privatforbrug for årene når der henses til min klient levevis og det at der har været flere til at hjælpe til med de faste omkostninger.

Ad 3.

Da der efter minopfattelse ikke har været påpeget og anvist fejl og mangel i det daglige kasseregnskab så kan der ikke foretages skønsmæssige opgørelser over min klients indkomster for årene 2009 til 2011. Der skal slet ikke foretages de forskellige skønsmæssige opgørelser som skat foretager, idet der har været foretaget et fuldstændigt korrekt dagligt kasseregnskab hvor de forskellige piger løbende har betalt et aconto beløb til betaling af samtlige udgifter som har været i driften. Når måneden så er over har min klient foretaget en beregning over denne måneds udgifter og anmodet om ekstra beløb eller foretaget en tilbagebetaling af eventuelle for høje løbende aconto beløb. Der har i nogle perioder været tale om, at beregningen måske først er fortaget efter to måneder, men den er løbende foretaget, idet min klient ikke må "tjene" på pigerne.

Derfor skal der ikke foretages skønsmæssige beregninger over indtægterne, da de er bogførte og korrekt medtaget i regnskabet, hvilket også fremgår af den indsendte edb­mæssige bogføring til skat, hvor samtlige registreringer er foretaget efter bilag.

Det synes også mærkeligt, at Skat anfører, at omkostningerne vedrørende min klients forretning er opgjort ud fra regnskabet og foreliggende bilag, samt i visse tilfælde skøn foretaget af Skat på grund af manglende bilag - hvilke manglende bilag.

Skat anfører omkring øvrige driftsudgifter og inventar at, der kun foreligger få bilag, hvilken bilag er det som Skat mangler, idet jeg som har foretaget den løbende bogføring og registrering til regnskabet har set samtlige udgiftsbilag, så igen mangler vi at få oplyst hvad der reelt mangler.

Ad 4.

Jeg må fastholde, at min klient har overholdt reglerne i Skattekontrolloven, Statsskattelovens §§ 4 og 6, mindstekravsbekendgørelsen, regnskabsloven og bogføringsloven og skal anmode Landsskatteretten og at ændre den foretagne afgørelse fra Skatteankenævnet af 29. november 2013 når der også henses til de fejl og mangler som Skat i øvrigt har foretaget omkring det beregnede privatforbrug som jeg endnu engang skal fastholde ikke er usandsynligt lavt.

Jeg forbeholder mig ret til løbende at komme med nye anbringelser og skal anmode om, at få fremsendt kopi af alt det materiale som Landsskatteretten vil få fremsendt i sagen, således jeg også har en mulighed for at vurdere dette og samtidigt se hvad politiet har skrevet i sagen.

... ”

Landsskatterettens Skatteankenævnets/Landsskatterettens - slet ikke-relevant myndigehd afgørelse (slet den ikke relevante myndighed)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det er oplyst, at kassebeholdningen i virksomheden kun blev opgjort hver 14. dag, og at der kun i sparsomt omfang foreligger indtægts- og udgiftsbilag for virksomheden, og der ses ikke at være fremlagt bogføringsspecifikationer og underbilag til regnskabet. Derudover ses oplysningerne om virksomhedens omsætningen ikke at kunne samstemmes med de oplysninger, der er fremkommet ved politiets afhøringer af klageren og dennes ansatte.

På baggrund af ovenstående er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at virksomhedens regnskab skal tilsidesættes.

SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse på baggrund af de oplysninger, som fremgår af politiets rapporter og klagerens forklaring over for SKAT om, at der var gennemsnitligt var tre massagepiger på arbejde ugentligt, og at de betalte 4.300 kr. ugentligt. Dette giver en årlig omsætning på 670.800 kr., inkl. moms eller 546.640 kr. ekskl. moms. Landsskatteretten er på baggrund heraf enig med skatteankenævnets i, at SKATs skøn må anses for rimeligt.

Repræsentantens forklaring om, at overskydende penge fra aconto-indbetalinger skulle være blevet tilbagebetalt, ses ikke at være dokumenteret, da der hverken ses at være fremlagt opgørelser over overskydende penge, eller foreligge et transaktionsspor fra klageren til massagepigerne.

Derudover har SKAT skønsmæssigt fastsat virksomhedens udgifter til el, annoncer og øvrige driftsomkostninger til henholdsvis 3.000 kr., 35.000 kr. og 10.000 kr., samt foretaget et skønsmæssigt nedslag i omsætningen for sygdom og lukkedage svarende til 5 % af den skønsmæssigt fastsatte omsætning for det pågældende indkomstår.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at et nedslag for sygdom på 5 %, og de skønsmæssige udgifter, må anses for rimeligt.

Som anført i SKATs resultatopgørelse for virksomheden, bliver virksomhedens resultat efter korrektion som følger:

Skatteankenævnet har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for klageren. Denne er dog behæftet med fejl. I skatteankenævnets privatforbrugsopgørelse er der for eksempel medtaget beskæftigelsesfradrag på henholdsvis på 5.384 kr. for indkomståret 2009 og 3.025 kr. for indkomståret 2011 som selvstændigt punkt i indkomstopgørelsen, mens beskæftigelsesfradraget også er indeholdt i punktet ”skattepligtig indkomst”. Derudover mangler der et negativt fortegn for virksomhedens resultat for 2010 og 2011. Desuden har skatteankenævnet ikke medtaget udbetalt overskydende skat med 34.435 kr. for 2010 og 28.997 kr. for 2011. Der ses endvidere at have været en udbetaling fra [virksomhed3] vedrørende feriepenge på 10.998 kr.

Skatteankestyrelsen har, på grundlag af indberettede oplysninger, oplysninger fra repræsentanten og virksomhedens regnskab, udarbejdet en formue-, indkomst- og privatforbrugsopgørelse.

Repræsentanten har forklaret, at klageren i december 2008 modtog 25.000 kr. kontant fra sin far og igen den 2. februar 2009. Til støtte herfor har repræsentant fremlagt en skriftlig erklæring fra klagerens far om, at han på de, som angivet ovenfor, anførte datoer, har givet klageren to gaver af hver 25.000 kr.

Da pengene er betalt kontant, er det ikke muligt at følge transaktionssporet fra klagerens far til klageren, og der foreligger ikke andet materiale, der kan sandsynliggøre overdragelsen hvorfor det er Landsskatterettens opfattelse, at repræsentanten forklaring herom ikke kan lægges til grund ved opgørelse af klagerens privatforbrug.

Landsskatteretten finder, at klageren har godtgjort, at hun den 13. juli 2010 solgte guld for 7.241,75 kr. til [virksomhed6] og igen den 14. januar 2011 solgte for 8.831,53 kr. guld til [virksomhed7] ApS.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at både [virksomhed6] og [virksomhed7] ApS (under binavnet [virksomhed5]) er registret med handel af guld, og at der er fremlagt kontoudtog, der viser, at pengene er indgået på klagerens bankkonto. Derudover er det muligt at samstemme indsætningen på klagerens bankkonto tidsmæssigt og beløbsmæssigt med den fremlagte faktura fra [virksomhed5].

Repræsentanten har om indsætningen på klagerens bankkonto den 26. februar 2010 på 6.335,20 kr. oplyst, at disse også stammer fra salg af guld. Da det ikke fremgår af kontoudtoget, hvor pengene stammer fra, men alene er påført teksten ”Payment by cheque”, og der i øvrigt ikke foreligger en faktura for salget, finder retten det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra salg af guld. Derudover er det ikke muligt at slå fast, at midlerne er tilgået klagerens privatøkonomi, og ikke er modsvaret af en udbetaling, for eksempel ved et udlæg eller som led i et låneforhold. Klageren forklaring kan på den baggrund ikke tages til følge.

På grundlag af Skatteankestyrelsens udarbejdede formue- og indkomstopgørelse er der beregnet følgende privatforbrug.

De udarbejdede privatforbrug, viser et rådighedsbeløb privatforbrug for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 2.503 kr., 73.686 kr. og 83.932 kr.

Landsskatteretten er enig med den privatforbrugsopgørelse, som Skatteankestyrelsen har udarbejdet.

SKAT har oplyst, at klagerens kæreste ikke have en indkomst i indkomstårene 2009 og 2010, og alene en indkomst på 26.000 kr. for indkomståret 2011. Det er rettens opfattelse, at det på det grundlag ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klagerens kæreste har været i stand til at afholde udgifter til husholdningen.

Ligeledes anses retten ikke repræsentantens forklaring om, at klageren løbende fik gaver, evt. i form af mad, fra andre personer, for dokumenteret.

Det er således rettens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation for, eller at det i tilstrækkelig grad er sandsynliggjort, at klageren have midler til rådighed udover dem, som klageren selv har tjent.

Med udgangspunkt i klagerens eget opgjorte budget kan klagerens privatforbrug opgørelse således:

Klagerens privatforbrug udgør for de pågældende indkomstår henholdsvis -121.097 kr., -49.914 kr., og -39.668 kr. før de skønsmæssige forhøjelser af virksomheden.

Nedenfor ses en opgørelse over klagerens privatforbrug efter forhøjelsen af resultatet af klagerens virksomhed.

Skatteankenævnet har derudover foretaget en yderligere skønsmæssig forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed på baggrund af negativt eller usandsynligt lavt privatforbrug for indkomståret 2009 på 43.259 kr. og for indkomståret 2010 på 72.000 kr.

Det fremgår af Danmarks Statistiks beregninger, at et gennemsnitsforbrug for en husstand bestående af en voksen med børn for indkomståret 2009 ligger på 263.803 kr., for indkomståret 2010 på 273.853 kr. og for indkomståret 2011 på 273.821 kr.

Med udgangspunkt i det af SKAT anvendte udgangspunkt på 155.000 kr. som privatforbrug, er de 123.000 kr. udtaget til at medgå husleje, mad m.v., hvorefter der er et restbeløb op til 155.000 kr. på 31.400 kr. Det fremgår af Skatteankestyrelsens opgørelse, at klagerens privatforbrug efter skatteankenævnets forhøjelse overstiger dette med 77.755 kr. for indkomståret 2010.

Det er rettens opfattelse, at der ikke foreligger oplysninger, der konkret for dette indkomstår kan begrunde en fravigelse af privatforbrugets størrelse set i forhold til de omkringliggende indkomstår. Uanset at det privatforbrug, som skatteankenævnet har fastsat på 155.000 kr. årligt, må anses for at være lempeligt, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke grundlag for at opretholde den yderligere skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2010.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2009 og 2011. For indkomståret 2010 finder Landsskatteretten, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 72.000 kr.