Kendelse af 03-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Faktiske oplysninger

I forbindelse med projekt ’Money Transfer’ – et landsdækkende projekt, hvor SKAT har undersøgt pengeoverførsler mellem danske pengeinstitutter og lande som Danmark normalt ikke udveksler bankoplysninger med – har SKAT fået oplysninger om, at klageren i indkomstårene 2005 og 2006 har overført større beløb fra sine konti til Dubai.

Af Money Transfer-oplysningerne fremgår det, at overførslerne til Dubai i de enkelte indkomstår kan opgøres således:

SKAT har på baggrund heraf indkaldt yderligere materiale fra klageren ved skrivelse af 2. februar 2012. SKAT har rykket for materialet ved skrivelse af 9. marts 2012.

Den 21. maj 2012 har klagerens repræsentant fremsendt en e-mail med oplysninger, herunder kontoudtog fra klagerens konti, der viser indsættelser og hævninger foretaget i indkomstårene 2005 og 2006.

Klagerens repræsentant oplyste i den forbindelse, at overførslerne til Dubai vedrørte klagerens køb af en ejendom i Dubai.

Af klagerens kontoudtog fremgår det, at der forinden overførsel til Dubai er blevet indsat større beløb på klagerens konti.

Af klagerens kontoudtog fremgår følgende indsætninger i de enkelte indkomstår:

SKAT har ved skrivelse af 25. maj 2012 anmodet klagerens repræsentant om dokumentation for ejendomshandlen, samt dokumentation og en redegørelse for hvor de indsatte beløb på i alt 1.115.423 kr. stammer fra. På trods af gentagne henvendelser til klagerens repræsentant har SKAT ikke modtaget den ønskede dokumentation eller en redegørelse for forholdet.

Klageren drev fra 2001 og frem til den 31. maj 2006 en skønhedssalon i indkøbscentret i [by1]. Klageren havde ingen ansatte i virksomheden. Klagerens virksomhed ophørte den 31. maj 2006.

SKAT har opgjort overskuddet af virksomheden således:

Klageren har desuden oplyst, at hun har været ansat i ’[virksomhed1] ApS’, som var ejet af hendes daværende samlever.

Klageren var i indkomstårene 2005 og 2006 samlevende med en partner, som hun også har været gift med fra 2007 til 2015. Parret har sammen et barn, der er født i 1989. Klageren er den 1. december 2014 udrejst til Irak.

I forbindelse med SKATs gennemgang af klagerens samlever og dennes virksomhed har SKAT modtaget en anonym anmeldelse, der indeholdt materiale, der viser de køb af ejendomme, der er foretaget af klageren og dennes samlever.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af materialet konstateret, at klageren ikke har købt nogen ejendom i Dubai. Klageren har derimod købt ejendomme i henholdsvis [by2] i Tyrkiet og i [by3] i Irak.

Den 2. juli 2012 fremsendte SKAT et forslag til ændring af klagerens skatteansættelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Klageren fik en frist til den 30. august 2012 til at komme med bemærkninger til forslaget.Klageren reagerede ikke på forslaget.

Den 31. august 2012 har klagerens repræsentant fremsendt en e-mail til SKAT med oplysning om, at SKAT vil modtage klagerens bemærkninger til forslaget senest den 3. september.

Den 4. september 2012 har SKAT kontaktet repræsentanten telefonisk, med henblik på at få afklaret hvorvidt der var bemærkninger til sagen, idet der stadig ikke var fremsendt noget. Repræsentanten oplyste i den forbindelse, at bemærkningerne ville blive indsendt i løbet af dagen. SKAT har i den forbindelse udtalt, at der ikke ved denne samtale blev drøftet en anmodning om et personligt møde i sagen.

Da SKAT ikke modtog bemærkninger til sagen, forhøjede SKAT klagerens skatteansættelse i overensstemmelse med det fremsende ændringsforslag ved afgørelse 5. september 2012.

SKAT har forhøjet skatteansættelserne således:

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

Ekstraordinær skatteansættelse

Du har i 2005 og 2006 overført væsentlige beløb til udlandet. I forbindelse med disse overførsler er det konstateret, at der er overført væsentlige beløb til din konto. Idet du ikke har kunnet/ville dokumentere, hvorfra disse overførsler stammer, har SKAT anset de foretagne overførsler til din konto for ikke selvangivet indkomst.

Det er SKAT´s opfattelse, at du ved ikke at have selvangivet indtægterne der er indgået på din konto har handlet groft uagtsomt.

I de tilfælde, hvor der er tale om, at der er handlet groft uagtsomt kan der ske ekstraordinær genoptagelseaf ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 der lyder således:

Uanset bestemmelserne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 er herefter genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, idet du ved ikke, at have selvangivet avancer, løn m.v. for de omhandlede indkomstår anses for at have handlet groft uagtsomt.

...”

Den 5. september 2012 senere på dagen, har repræsentanten fremsendt endnu en e-mail, hvori han oplyste, at han senere på dagen ville fremsende bemærkninger til sagen. Repræsentanten blev i den forbindelse vejledt om, at SKAT allerede havde truffet afgørelse i sagen, idet der ikke var fremsendt bemærkninger til forslaget, inden indsigelsesfristens udløb. Repræsentanten har herefter fremsendt en indsigelse samt en anmodning om afholdelse af et møde.SKAT har i den forbindelse henvist til den tidligere e-mail, hvor det blev meddelt, at der var truffet afgørelse i sagen.

Klageren har herefter påklageret skatteansættelsen til skatteankenævnet.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Nævnet har anset SKATs afgørelse af 5. september 2012 for gyldig. Nævnet har herefter stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter klagerens skatteansættelse for indkomståret 2005 forhøjes til 340.358 kr. og for indkomståret 2006 forhøjes til 948.770 kr.

Nævnet har begrundet afgørelsen således:

”...

Til klagers principale påstand om at afgørelse er ugyldig, finder skatteankenævnet at,

I henhold til skatteforvaltningslovens§ 27 stk. 1 nr. 5, kan indkomstansættelserne genoptages ekstraordinært når klager eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der er både i SKAT' s forslag til afgørelse af 2. juli 2012 og i afgørelse af 5. september 2012 redegjort for grundlag for ekstraordinær skatteansættelse, givet korrekt klagevejledning, lovhenvisning og begrundelse hvorfor der ikke ses at være grundlag for tvivl om begrundelse og klageinstans.

Klager anmoder først om møde efter afgørelse er truffet, hvorfor det ikke kan være ugyldighedsgrund, at SKAT ikke afholder møde, da der allerede er truffet afgørelse.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at for indkomstårene 2005 og 2006 kan der ske ekstraordinær genoptagelse, i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Skatteankenævnet må derfor fastholde, at SKAT' s afgørelse af 5. september 2012 er korrekt foretaget og ikke er ugyldig.

Til klagers subsidiære påstand finder skatteankenævnet, at der ikke er tvivl om, at der på klagers bankkonti for indkomstårene 2005 og 2006 er indsat beløb som klager ikke kan redegøre for, trods gentagne opfordringer.

Der forefindes hverken redegørelser eller dokumentation for, at de omhandlende beløb er allerede beskattede midler.

Beløbene på i alt kr. 1.115.423 som er indsat på klager konti i indkomstårene 2005 og 2006, kan ligeledes på ingen måde indeholdes i klagers privatforbrug for indkomstårene.

Klager var tilsagt til møde den 10. september 2013.

Klagers advokat mødte alene og noget for sent. Skatteankenævnets møde var afsluttet og medlemmerne havde forladt mødet.

Klagers advokat afleverede et skriftligt indlæg til Skatteankenævnets sekretær.

Skatteankenævnet havde behandlet og afgjort sagen på det foreliggende grundlag, inden mødet blev afsluttet, hvorfor det skriftlige indlæg ikke er indgået i behandlingen af sagen.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKAT' s afgørelse af 5. september 2012, således at klager for indkomståret 2005 ansættes til kr. 340.358 og for indkomståret 2006 ansættes til kr. 948.770, for begge år som lønindkomst, jf. Statsskatteloven§ 4.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at SKATs skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 er ugyldig.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2005 nedsættes til 119.105 kr. og for indkomståret 2006 nedsættes til 54.600 kr.

Til støtte for påstandene har klageren anført følgende:

”...

Som også meddelt Skat i skrivelse af 21. maj 2012, er ethvert forslag til ændring af den skattepligtige indkomst for [person1], samt enhver foretagelse af ændring af den skattepligtige indkomst for [person1], for indkomstårene 2005 og 2006 er ugyldig som følge af, at enhver frist i den forbindelse for længst er overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og ethvert forslag til ændring af skatteansættelsen og enhver faktisk ændring af skatteansættelsen er således ugyldig. Skats forslag til skatteansættelse af 2. juli 2012 og Skats skatteansættelse af 5. september 2012 er således også ugyldige.

Skat er således ikke berettiget til her i 2012 at foretage ændringer i [person1]s skattepligtige indkomst helt tilbage til 2005 og 2006, og [person1] gør således indsigelse mod dette, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det bemærkes samtidigt, at der ikke foreligger forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 i nærværende sag, og Skat er således udelukket fra og dermed afskåret fra, at foretage ændringer i [person1]s skattepligtige indkomst tilbage i 2005 og 2006. Skat har endvidere ikke foretaget nogen som helst begrundelse for, at der foreligger forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 i nærværende sag.

at klageren selvsagt har været i god tro om klagerens skattepligtige indkomst, og dags dato er der jo intet, der tyder på, at nogen af beløbene for indkomstårene 2005 og 2006 skulle indebære, at klagerens indkomst blev forhøjet,

at det således er de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, der er gældende for nærværende sag, og at skatteforvaltningslovens § 27 således ikke finder anvendelse, da der ikke foreligger groft uagtsomme forhold,

at beløbene på kr. 39.553,12 og kr. 181.700,00 fra 2005 formentligt er indbetalinger fra klagerens ægtefælle, og dermed ikke har nogen skattemæssig betydning,

at beløbene på kr. 852.641,00 og kr. 41.529,44 formentligt hidrører fra afståelsen af driftsmidler/inventar m.v. og derfor skulle have været aktiveret på klagerens driftsmiddelsaldo og derfor kunne afskrives på for indkomståret 2006 og dermed højst har den betydning for klagerens skattepligtige indkomst, at klagerens skattepligtige indkomst for 2006 ville blive mindre end selvangivet,

at klageren har haft advokat på i 2006 i forbindelse med afståelsen af klagerens driftsmidler/inventar, og ikke er blevet oplyst om nogen skattepligt af afståelsessummen,

at klageren ikke kan bebrejdes, at [finans1] ikke kan fremfinde bankkontoudskrifter for 2005 (og 2006), da det ikke er muligt som følge af, at det er 7- 8 år siden, at overførslerne fandt sted, og at dette ikke indebærer, at Skat blot kan lægge til grund, at klageren er skattepligtig af beløb hidrørende fra 2005 og 2006, der fremgår af klagerens bankkontoudskrifter, da det er Skat at bebrejde, at der er forløbet så mange år, og at Skat blot kunne have udbedt sig bankkontoudskrifter langt tidligere, og der gælder ingen formodningsregel om, at klageren er skattepligtig af beløb, som er indbetalt på klagerens konto, herunder af klagerens ægtefælle,

at Skat derfor må dokumentere/bevise, at beløbene er skattepligtige, hvilket Skat ikke har gjort,

at der ikke gælder nogen formodning om, at klageren har handlet uagtsomt, herunder groft uagtsomt, og at Skat derfor må dokumentere/bevise dette, hvilket Skat ikke har gjort,

at klageren har forsøgt at få fat i overdragelsesaftalen fra 2006 vedr. salg af driftsmidler/inventar, men hverken klagerens daværende advokat eller køber af driftsmidlerne/inventaret har kunnet fremfinde den gamle overdragelsesaftale, men klageren forsøger fortsat at fremfinde denne,

at klageren mundtligt/telefonisk bad om møde med Skats sagsbehandler forinden, at Skat traf afgørelse om sagen,

at det jo er fantastisk, at Skat kunne frikende [person2] sag som forældet, men at i nærværende sag, som jo "blot" omhandler en almindelig borger, da giver Skat selvsagt skatteborgeren "hele turen", og lægger blot til grund, at hvis klageren ikke kan dokumentere ned i detaljen nogle forhold der ligger 7 - 8 år tilbage, så foreligger der groft uagtsomhed fra skatteborgerens side, og lighedsprincippet skulle jo være gældende inden for forvaltningen, men lighedsprincippet har åbenbart trange kår hos Skat,

at Skats skatteansættelse derfor er ugyldig, da indkomstårene 2005 og 2006 er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27.

Skat har endvidere i forslag af 2. juli 2012 fuldstændigt undladt at kommentere [person1] anbringender i skrivelsen af 21. maj 2012 om, at Skats evt. forslag til skatteansættelse er ugyldig. Skat har således ikke forholdt sig til klagerens indsigelser.

Det er således selvsagt væsentligt for [person1] at fastslå, at enhver ændring i skatteansættelsen for 2005 og 2006, som Skat måtte ønske at foretage som følge af "Projekt Money Transfer" eller som følge af enhver anden begrundelse, er ugyldig.

Dermed er det også fastslået, at [person1] ikke kan tilpligtes til, og ikke har pligt til, at opbevare eller at kunne erindre om forhold, der ligger så langt tilbage som i 2005 og 2006, da enhver opbevaringspligt for sådanne gamle dokumenter ligeledes er udløbet for længst, og det er således retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og kritisabelt, at [person1] tilpligtes af Skat til at redegøre for forhold, der ligger så langt tilbage som 2005 og 2006.

Skat har således haft rig mulighed for at fremkomme med evt. skatteforespørgsler langt tidligere og inden for gældende frister herfor.

Hertil kommer, at klageren har anmodet om møde i sagen forud for Skats afgørelse af 5. september 2012, hvilket møde Skat ikke har indkaldt til på trods af, at Skat er forpligtet hertil, da Skat både fuldt ud var bekendt med, at klageren havde indsigelse mod skatteansættelsen, og anmodede om møde i sagen, da dette bl.a. blev meddelt Skat ved sagens telefoniske drøftelse den 4. september 2012, ligesom det er meddelt Skat i skrivelse af 4. september 2012, der er fremsendt til Skat den 5. september 2012.

Skats forhøjelse af de kr. 894.170 for 2006 er således en efter [person1]s opfattelse ikke-skattepligtig indkomst, da der er tale om en erstatning for tab at mistet indkomstgrundlag, der efter [person1]s opfattelse ikke påvirker den skattepligtige indkomst i 2006.

Vedrørende 2005 henvises også til klagerens skrivelse af 21. maj 2012, hvor det er anført, at [person1]s mand har oplyst, at [person1] købte en ejendom i Dubai, og at [person1] derfor har overført penge til Dubai til købet af ejendommen tilbage i 2005 og 2006. Ejendommen var først færdigbygget i år 2011.

Skat har i nærværende sag blot forhøjet klagerens indkomst med beløb, der fremgår af klagerens bankkonti tilbage i 2005 og 2006 på trods af, at disse indkomstår for længst er forældet, og at klageren ikke har pligt til hverken at erindre hvad beløbene vedrører eller hvor de kommer fra, og blot dette, at der er indsat nogle beløb hos klageren medfører ikke, at klageren er skattepligtig af beløbene, og at klageren kan tilpligtes til at redegøre nærmere for forældede indkomstår. Klageren har således ikke nogen dokumentation for, hvad beløbene vedrører og er heller ikke pligtig til at have dette.

Hvis Skat blot kan forhøje klagerens skattepligtige indkomst med beløb, der fremgår af klagerens bankkonto for forældede indkomstår, hvis klageren ikke kan redegøre detaljeret for beløbene, og at det kan lægges til grund, at klageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvis klageren ikke kan forklare beløb for forældede indkomstår, så er hele bevisbyrden i dansk skatteret jo vendt om, hvilket bevisbyrden ikke er. Det må således være Skat, der har bevisbyrden for at dokumentere, at klageren har handlet groft uagtsomt, at og klageren er skattepligtig af beløbene, hvilken bevisbyrde Skat på ingen måde har løftet i nærværende sag.

Det fremgår også af [...], at bevisbyrden veksler mellem borger og Skat afhængige af situationen, men for forældede indkomstår må det gælde, at Skat har bevisbyrden, og at en borger ikke blot kan blive skattepligtig af beløb, der er indsat på klagerens bankkonto for forældede indkomstår blot fordi, at klageren ikke kan dokumentere nøjagtigt hvor beløbene kommer fra. Hvis dette er tilfældet, har Skat jo reelt fjernet muligheden for, at et indkomstår er forældet, og fjernet den 5-årige opbevaringspligt af bilag m.v. således, hvilket ikke kan være den skatteretlige situation.

Skats afgørelse for 2005 og 2006 er derfor ugyldig, og klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005 og 2006 skal nedsættes i henhold til klagerens nedlagte påstande.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Told- og skatteforvaltningen kan ikke varsle foretagelse eller ændringer af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Sagen vedrører skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal en varsling for told- og skatteforvaltningen om foretagelse eller ændringer i skatteansættelserne således være foretaget senest den 1. maj 2009 og den 1. maj 2010.

SKATs forslag til ændring af klagerens skatteansættelse er sendt den 2. juni 2012 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

En indkomstansættelse kan dog ekstraordinært genoptages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For krav afledt af en ekstraordinær skatteansættelse er forældelsesfristen 10 år fra forfaldstidspunktet. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4.

Til støtte for klagerens principale påstand om at SKATs afgørelse af 5. september 2012 er ugyldig, har klageren gjort gældende, at der ikke foreligger forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, og at skatteansættelserne herefter er forældede i forhold til at kunne omfattes af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det forhold, at klageren har undladt at selvangive de indsatte beløb på henholdsvis 221.253 kr. i 2005 og 894.170 kr. i 2006 som indkomst i de respektive indkomstår, må anses for mindst groft uagtsomt.

Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, eller på anden måde redegjort for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler. Retten har ligeledes lagt vægt på, at der efter indsætningerne er overført væsentlige beløb til udlandet. Der er tale om beløb, som ikke har kunne indeholdes i klagerens egen økonomi, henset til klagerens selvangivne indkomst- og formueforhold.

Retten finder herefter, at SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2005 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten bemærker i øvrigt, at SKAT den 2. februar 2012 har afsendt et brev, hvori SKAT har oplyst klageren om, at SKAT har modtaget money transfer-oplysningerne, samt har bedt om yderligere materiale til belysning af sagen. Retten betragter tidspunktet for denne skrivelse som det tidligste tidspunkt, hvor SKAT må anses for at være kommet til kundskab om forholdene, der begrunder fravigelsen fra fristen i § 26. Da SKAT har fremsendt forslaget til ændring af klagerens skatteansættelse den 2. juli 2012, anses kravet om overholdelse af reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes for opfyldt.

For så vidt angår klagerens indsigelser vedrørende ugyldighed på baggrund af, at der har været bedt om møde i sagen, som aldrig er blevet afholdt, er det rettens opfattelse, at klagerens repræsentant først i skrivelse af 5. september 2012, efter at afgørelsen var truffet, har anmodet om møde. Retten finder således, at det ikke kan være en ugyldighedsgrund, at SKAT ikke har afholdt møde med klageren.

Retten bemærker desuden, at der både i SKATs forslag til afgørelse af 2. juli 2012 og i afgørelse af 5. september 2012 er redegjort for grundlaget for den ekstraordinære skatteansættelse, ligesom der er givet korrekt klagevejledning, lovhenvisning og begrundelse.

Det er herefter rettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005 og 2006 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteansættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om sin formue ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, og § 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM 2008.905).

Af de af klageren fremsendte kontoudtog fremgår det, at der på klageren konto er indsat to beløb på henholdsvis 181.700 kr. og 39.553 kr. den 11. og den 24. november 2005. I indkomståret 2006 er der på klagerens konto ved check indsat to beløb på henholdsvis 852.641 kr. og 41.529 kr. den 14. juni og den 15. juli.

Klageren har forklaret, at de indsatte beløb på 39.553,12 kr. og kr. 181.700,00 kr. fra 2005 formentligt er indbetalinger fra klagerens ægtefælle, og dermed ikke har nogen skattemæssig betydning.

Klageren har ligeledes forklaret, at beløbene på 852.641,00 kr. og kr. 41.529,44 kr. formentligt hidrører fra afståelsen af driftsmidler/inventar m.v.

Retten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er tale om beløb overført fra klagerens ægtefælle eller fra afståelsen af driftsmidler/inventar m.v. og således stammer fra midler, der allerede er beskattet eller ikke skal beskattes. Retten anser herefter beløbene for yderligere lønindkomst, der skal beskattes hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke ved dokumentation eller på anden måde er sandsynliggjort, herunder ved fremlæggelse af kontospecifikationer fra klagerens ægtefælles konti eller ved andre omstændigheder i øvrigt, der viser en direkte forbindelse mellem udbetaling af beløbet hos klagerens ægtefælle og indsættelse af beløbet hos klageren selv.

Retten har ligeledes lagt vægt på, at klagerens forklaring vedrørende afståelse af driftsmidler og inventar ikke ved dokumentation eller på anden måde er sandsynliggjort, herunder ved fremlæggelse af en købsaftale eller anden dokumentation for afståelsen.

På baggrund af ovenstående stadfæster retten SKATs afgørelse, hvorefter den skattepligtige indkomst forhøjes til 340.358 kr. i 2005 og til 948.770 kr. i 2006.