Kendelse af 11-07-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2003-2005 registreret som ejer af en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. I indkomstårene 2003-2004 beskæftigede virksomheden sig indenfor branchen kolonialhandel og i indkomståret 2005 indenfor kurertjeneste og udbringning af dagblade.

I perioden 1. februar 1988 til 8. december 2004 var klageren registreret med bopæl på adressen [adresse1], [by1]. Klageren var herefter registreret uden fast bopæl frem til den 15. november 2005, hvor han igen blev registreret på adressen [adresse1], [by1] frem til den 9. marts 2006.

Fra den 9. marts 2006 til den 1. november 2008 var klageren registreret som udrejst til adressen [adresse2], [by2], Sverige og blev efterfølgende registreret på adressen [adresse3], [by3] fra den 1. november 2008 til den 6. april 2010.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt et brev fra Kriminalforsorgen af 5. april 2017 underskrevet af en socialrådgiver, hvori det bekræftes, at klageren har været indsat i [fængsel] fra den 8. februar 2004 til den 28. maj 2004.

Der er endvidere fremlagt et udskrift af dombogen af 22. oktober 2009, hvoraf det fremgår, at klageren blev idømt 4 måneders betinget fængsel.

Endeligt er der fremlagt et udskrift af dombogen af 10. januar 2012, hvoraf det fremgår, at klageren under sagen har været frihedsberøvet fra den 17. september 2009 til den 9. december 2009, heraf i isolation frem til den 28. oktober 2009. Af dommen fremgår det desuden, at klageren frihedsberøves yderligere 4 måneder fra den 10. januar 2012 og frem.

Da klageren ikke havde indsendt selvangivelse for indkomståret 2003, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 14. oktober 2004 adresseret til klageren, [adresse1], [by1], hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 150.000 kr. Overskuddet var ansat skønsmæssigt ud fra de registrerede oplysninger. I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse samt regnskab for virksomheden inden den 29. oktober 2004, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt en årsopgørelse for 2003, som var tilgængelig i skattemappen den 4. november 2004, hvoraf der fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 150.000 kr.

Klageren indsendte endvidere ikke selvangivelse for indkomstårene 2004 og 2005. Som følge heraf fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af henholdsvis 27. september 2005 adresseret til klageren, uden fast bopæl, [by1] og af 6. oktober 2006 adresseret til klageren, [adresse2], [by2], Sverige, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 200.000 kr. i 2004 og 300.000 kr. i 2005. I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse samt regnskab for virksomheden inden den 12. oktober 2005 og 24. oktober 2006, da skatteansættelserne ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslagene, blev der udsendt en årsopgørelse for 2004, som var tilgængelig i skattemappen den 18. oktober 2005, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 200.000 kr. samt en årsopgørelse for 2005, som var tilgængelig i skattemappen den 31. oktober 2006, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 300.000 kr.

Den 14. februar 2012 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2003-2005, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed var korrekt.

Den 3. maj 2012 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2003-2005 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 29. maj 2012.

Ved e-mail af 14. maj 2012 vendte klagerens repræsentant tilbage med bemærkninger til SKATs forslag. Repræsentanten bemærkede, at de forsat var uenige i ansættelsen, men opfordrede til, at SKAT traf afgørelse i sagen.

Den 15. maj 2012 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 3. maj 2012.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelsen i indkomstårene 2003-2005, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8, ikke anses for opfyldt.

Ankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Det kan umiddelbart konstateres, at fristen for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2003, 2004 og 2005 er overskredet, da anmodningen først er modtaget hos SKAT mellem den 16. februar 2012 og den 21. februar 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Det afgørende er derfor, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. l nr. 8.

Nævnet mener ikke, at SKAT i forbindelse med taksation af selvangivelserne burde have set på www.cvr.dk om ejerskabet af kiosken, og bemærker samtidig, at det alene er navnet der er nogenlunde ens, mens der er tale om 4 forskellige CVR-numre. SKAT har set på de oplyste momstal m.v. på [person1]' servicebrev, samt set på selvangivelserne for tidligere år.

SKAT kan og skal ikke undersøge eksterne forhold m.v. i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen. Det er skatteyder selv, der skal indsende selvangivelse og de relevante oplysninger.

Nævnet mener ikke, at det oplyste om, at [person1] var i en traumatiseret periode af sit liv på grund af kulturforskelle mellem hans pakistanske opvækst og den danske kultur, arrangeret ægteskab, skilsmisse m.v. og fængselsophold er en særlige omstændighed, der berettiger til genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. Nævnet mener ikke, at disse forhold har gjort, at han ikke, på et eller andet tidspunkt, inden for de enkelte indkomstårs frister har kunnet indsende anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen. Nævnet bemærker til repræsentantens oplysning om, at han ikke har modtaget SKATs ændringsforslag, at de tilhørende årsopgørelser for alle indkomstår er tilsendt [person1] med c/o [person2].

Nævnet mener ligeledes ikke, at der er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8. De skønsmæssige forhøjelser er ansat ud fra indberettede og kontroloplyste momstal m.v.

Det oplyste på mødet for nævnet den 31. oktober 2013 ændrer ikke på nævnets opfattelse. Nævnet henviser samtidig til Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013.

Nævnet mener derfor ikke, at der er særlige omstændigheder, der kan berettige ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2003, 2004 og 2005, hvorfor nævnet stadfæster SKATs afslag på genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens §§ 26 stk. 2 og 27 stk. 1 og 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomstårene 2003-2005 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag omhandler spørgsmålet om skatteankenævnets afgørelse i forbindelse med vurderingen af anmodning om ekstraordinær ansættelse for ovenstående indkomstår.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at vor klient er berettiget til at få sin sag ekstraordinært genoptaget for så vidt angår ovennævnte indkomstår, idet der foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til skatteankenævnets afgørelse af den 6. november 2013 "Skatteankenævnet har afgjort din klage", jf. bilag 1.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at [person1] ikke opfylder betingelserne vedrørende særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Vor klient kan derfor ikke få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2003, 2004 og 2005.

Fristen for ordinær genoptagelse er overskredet iht. skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor afgørelsen af, om indkomstansættelserne i 2003-2005 kan genoptages, alene hviler på, hvorvidt reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 om ekstraordinær genoptagelse kan tages i anvendelse.

Baggrunden for at vor klients klage ikke imødekommes skyldes, at skatteankenævnet ikke er af den opfattelse, at klientens traumatiserede liv taler for særlige omstændigheder, hvis afledte effekt muliggør ekstraordinære genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

Skattemyndigheden anfører i deres afgørelse, at SKAT ikke burde have undersøgt www.cvr.dk i forbindelse med taksation af selvangivelserne i de omhandlende indkomstår, idet SKAT hverken kan eller skal undersøge eksterne forhold. Ydermere anfører skattemyndigheden, at SKAT har sendt årsopgørelserne for alle indkomstår, herunder SKATs ændringsforslag, til [person1] med c/o [person2].

Herudover er der efter skattemyndighedens opfattelse ikke tale om en myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8. Der argumenteres for, at begrundelsen for de skønsmæssige forhøjelser er ansat ud fra indberettede og kontroloplyste momstal m.v.

Den 31. oktober 2013 afholdte vi på vor klients vegne møde med skatteankenævnet. Det ændrede dog ikke skattemyndighedens opfattelse af sagen.

Vi er ikke enige med skattemyndighedens afgørelse, og vil derfor i det følgende komme med en nærmere begrundet redegørelse vedrørende de særlige omstændigheder, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at det er helt urimeligt at fastholde de af SKAT skønsmæssige ansatte beløb, idet de afviger fra virksomhedens faktiske

resultat.

En indkomstændring, der overstiger 5.000 kr. i den skattepligtiges indkomst vil kunne kategoriseres som et forhold, der muliggør anvendelsesområdet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, idet beløbet faktuelt kan have væsentlig betydning for den skattepligtige, jf. "Skatteforvaltningsloven med kommentarer" p. 344. SKAT foretager en skønsmæssig indkomstændring i skatteansættelsen for årene 2003, 2004 og 2005 med samlet 650.000 kr. -hhv. 150.000 kr. (2003), 200.000 kr. (2004) samt 300.000 (2005). Som følge heraf kan det konstateres, at ændringen i ansættelsen er af væsentlig betydning for vor klient. Således bør det bemærkes, at de fremlagte oplysninger er af faktisk karakter, der begrunder en ekstraordinær genoptagelse, idet skatteansættelserne er væsentlige højere og i uoverensstemmelse med de faktiske forhold, hvoraf det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 forarbejder, at et sådant krav er urimeligt at opretholde.

Som følge af skatteansættelsen har [person1] oparbejdet en stor gæld, hvilket understreger væsentligheden af den fejlagtige skatteansættelse.

På baggrund af overstående gøres det gældende, at der foreligger særlige omstændigheder i en størrelsesorden, der opfylder betingelserne, og derved i overensstemmelses med anvendelsesområdet, efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, som begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 er at definere som en opsamlingsregel, hvorfor reglen finder eventuelt anvendelse såfremt ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde iht. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Anvendelsen af opsamlingsreglen er betinget af, at det kan dokumenteres og sandsynliggøres, at der i den pågældende sag foreligger særlige omstændigheder. For så vidt angår skønnet af om særlige omstændigheder er til stede i en størrelsesorden, der begrunder en ekstraordinær genoptagelsen, må foretages efter en konkret vurdering, herunder om skatteansættelsen må anses for urimelig at opretholde. Yderligere eksempler herpå kan være svig fra tredjemand, myndighedsfejl eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Redegørelse

Opvækst

[person1] er født og opvokset i [by1], hvor han har boet hele sit liv. Det er også her, at han har færdiggjort sin folkeskole. Klager har aldrig været boglig, og som følge heraf har han ikke klaret sig godt fagligt i skolen. Størstedelen af sin tid brugte han på at lave drengestreger med de andre bøller fra klassen.

Efter folkeskolen tager [person1] en mekaniker udannelse på [by4] tekniske skole. Her når han at færdiggøre grundforløbet. Det skoleophold gør eleven i stand til at komme ud og få en praktikplads. Efter utallige forsøg på at opnå en udannelsesaftale med en godkendt virksomhed, hvilket kræves for adgang til hovedforløbet, opgives dette. [person1] kan ikke få en praktikplads nogen steder, og han opgiver derfor udannelsesforløbet. I en længere periode har han intet foretagende haft. Han fordriver tiden med sine venner, ellers er han bare hjemme.

Kiosk køb

Klagerens familie stammer fra Pakistan, hvilket betyder, at opvæksten og opdragelsen bærer præg af den pakistanske norm og kultur. Klagers forældre er ikke tilfredse med, at en ung mand på 19 år intet foretager sig og dermed ikke tjener penge.

[person1]' far forbarmer sig over sønnen og køber en kiosk til ham, som han skal drive og tage ansvar for. Dette sker den 1.maj 2003. Kiosken hedder [virksomhed1] og har beliggenhed på [adresse4], [by5].

Faderens intention er, at [person1] skal forsøge at opnå et selvstændigt arbejde og komme i gang med voksenlivet. Der er store forventninger til klager, til trods for at han kun er 19 år gammel på tidspunktet. Købet af kiosken er faderens ønske for sønnens fremtid. I Pakistan anses en købmand for en god forretningsmand og en respekteret mand.

Det går desværre ikke som planlagt. [person1] er slet ikke klar til at drive virksomhed og kender intet til markedet og kravene til regnskab. Yderligere befinder [person1] sig i et dårligt socialt miljø, hvilket ender med, at han får dårlige vaner med hashrygning og kriminalitet. Alt dette holdes skjult for familien, da det vil bringe stor skam over hele familiens navn.

I indkomståret 2004 ryger [person1] i fængsel og får en længere dom. Det betyder, at kioskvirksomheden opgives. Faderen må sælge den med et stort tab til følge. I hastværket får [person1]' far ikke afmeldt CVR-nummeret, og i skatteoplysningerne står [person1] til fortsat at drive selvstændig virksomhed. Ved søgning på www.cvr.dk ses det, at den 1. april 2004 er ejeren af virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr.: [...2] jf. bilag 2.

Det forekommer som et stort chok for hele familien, at klager er i et kriminelt miljø beslægtet med vold, trusler og narko.

Arrangeret ægteskab

[person1]' forældre får den ide, at de vil arrangere et bryllup for klager, så han kan få styr på sit liv. Efter klager er kommet ud af fængsel føler han stor skam, og at han har forrådt familien. [person1] tør ikke sige sin far imod, idet han har medført faderen et stort økonomisk tab og bragt meget skam over familien. [person1]' fars drøm om en velset søn i det pakistanske miljø er faldet fuldstændig fra hinanden. Faderen føler at han er ved at miste kontrollen over sin søn. Derforuden er [person1] ved at miste kontakten til familiens kultur og værdier – hvilket ikke er velanset i det pakistanske miljø. Derfor vil klagers far arrangere et ægteskab med en kvinde fra Pakistan. Det vil, efter faderens overbevisning, få [person1] på rette spor.

I et arrangeret ægteskab har parterne ikke selv valgt deres partner, men ægteskabet er arrangeret af forældrene eller familieoverhovederne. Derfor finder [person1]' familie en kvinde, som de har planer om at bringe til Danmark. Begrebet findes sjældent i vestlige kulturer, mens det er mere almindeligt i andre kulturer, hvor det har karakter af nødvendighed.

Grundet respekt overfor sin fader samt anger over sin fængselsstraf og fiasko med kiosken vælger [person1] ikke at modsætte sig det islamiske ægteskab.

[person1] skal anskaffe sig et arbejde og en lejlighed, for at han kan få ægtefællen til Danmark. Klagers islamiske ægtefælle kommer til Danmark på et besøgsvisum, hvor hun har fået lov til ophold i tre måneder. I denne periode bor de hos [person1]' forældre. Klager er på ingen måder klar til at opgive alt for sit pakistanske liv.

Det forventes, at [person1] finder en lejlighed i Sverige for at ægtefællen kan få permanent opholdstilladelse, og de fremadrettet kan bo sammen.

Skilsmisse og afsked med familie

Den patriarkalske familie er en familietype, hvor de enkelte medlemmer er underlagt familiefællesskabets krav og forventninger. Beslutningerne i familien er domineret af familiens patriarkat, der ofte vil være en mand, men kan også være en kvinde. Medlemmernes mulighed for at realisere sig selv er underordnet hensynet til, hvad dette patriarkat anser for værende bedst og mest nødvendigt for fællesskabet. I tolkningen eller vurderingen af hvad der er bedst for fællesskabet, kan familiens patriarkat i større eller mindre grad lytte til de enkelte medlemmers ønsker således, at alt hvad der besluttes eller gøres i denne familietype ikke nødvendigvis behøver at blive oplevet som tvang. Indordningen i fællesskabet sker da også gradvist gennem deres socialisation ind i bestemte roller og gennem deres accept af givne traditioner og normer. Familielivet præges af en autoritær ånd, hvor de enkelte medlemmer sjældent er selvhævdende på bekostning af sammenholdet i familien.

Efter 3 måneders samliv føler [person1] sig fanget i et liv, han på ingen måder kan overskue. Den undertrykkende patriarkalske kultur med arrangeret ægteskab harmonerer ikke med klagers omgivelser. Han har været vant til at begå sig i danske skoler, og han har udviklet en dansk livsstil. Han er opvokset med undervisning i menneskets frie valg. Ethvert menneske har ret til at bestemme over sit eget liv – det er en rettighed, der ikke kan og bør gradbøjes. Denne rettighed skal ikke fratages nogen, blot fordi de kommer fra en anden kultur. Efter mange overvejelser vælger [person1] derfor at lade sig skille.

[person1] var ikke forberedt på de følger, dette medbragte for hans liv. Vor klients far vælger at slå hånden af sin søn. Han vil intet have at gøre med sønnen, når han ikke kan forene sig med faderens ønsker og vilje. Den længerevarende konflikt mellem far og søn betyder, at [person1] bliver smidt ud hjemmefra og må klare sig selv. Ingen af hans familiemedlemmer vil have kontakt til ham. Bruddet med familien er mere voldsomt, end hvad [person1] nogensinde havde forestillet sig.

Situationen gøres heller ikke lettere af, at han pludselig både er arbejdsløs og hjemløs. Familien skiller sig af med alle [person1]' ejendele og forkaster hans valg. Det føles for [person1] som om, han aldrig har eksisteret i familiens liv.

Den pakistanske ægtefælle bliver sendt tilbage til Pakistan, hvilket skaber ramaskrig hos familie og bekendte. [person1] magter ikke at tage stilling til alle disse ting. I en alder af 22 år har klager mistet familie, venner og bekendtskaber -han er helt alene og uden hjælp. Vor klient forsøger at samle stumperne af sit liv sammen, men ender i stedet med et hashmisbrug og en depressiv tankegang. Psykisk er han meget langt nede.

I indkomståret 2006 forsøger [person1] sig frem med [virksomhed3]. Det går dog heller ikke efter planen. Efter tre måneder og ingen aktivitet opgives også dette projekt. Sideløbende har [person1] anskaffet sig et rengøringsjob, hvor han kan tjene lidt penge til hverdagen. Yderligere har klager en senere afsoning til gode, som afvikles i år 2007.

Nuværende situation

I september 2009 i en alder af 25 år ryger [person1] i fængsel igen, hvor han skal afsone i cirka et år. Da han kommer ud i 2010 ender han på kontanthjælp, da han med en plettet straffeattest og begrænset CV intet arbejde kan få.

I 2011 er [person1] arbejdsløs og har på nogle tidspunkter lidt rengøringsarbejde. Klager bliver varetægtsfængslet i cirka 6 måneder. Tiltalen frafaldes dog, og [person1] kan vende tilbage til den magtesløse hverdag.

Klager er den dag i dag 28 år, på kontanthjælp og hjemløs. Han sover på forskellige venners sofaer og hos folk, der vil tilbyde ham en plads. Han har aldrig modtaget hjælp, og klarer hverdagens depressive tanker med hashrygning. Trods udstødelse fra det pakistanske miljø forsøger han at få hverdagen til at fungere.

Hele [person1]' liv er et kæmpe rod med skuffelse, depression og svigtfølelse.

Vor klient forsøger at rette op på sit liv, og han kontakter derfor [virksomhed4] ApS for at få hjælp til ændring af sit skattegrundlag for tidligere indkomstår.

Gennemgang af indkomstårene

Indkomståret 2003

I henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3 fremsender SKAT den 14. oktober 2004 et forslag til en skønsmæssig skatteansættelse, hvor overskud af virksomhed takseres til 150.000 kr.

Skattemyndigheden har anvendt de registrerede oplysninger i forbindelse med skatteansættelsen, hvortil reaktionsfristen til forslaget er den 29. oktober 2004, jf. bilag 3.

Det fremgår heraf at skrivelsen adresseres til [person1]' forældres adresse, [adresse1], [by1]. Det bør i den forbindelse bemærkes at i denne periode har [person1] en særdeles presset livssituation, idet han af hele familien er blevet afstødt. Som følge heraf er kontakten mellem [person1] og sin familie blevet afbrudt, hvorfor [person1] ikke modtager sin post og derved ikke har mulighed for at kunne reageres på skrivelsen sendt fra SKAT.

Momsoplysningerne indberettes af revisor, dog skal det bemærkes at samme revisor ikke indberetter overskud af virksomhed.

Det er efter Klagers opfattelse, at der reelt har været et underskud og ikke et overskud i virksomheden. Følgevirkningen af at blive afstødt af familien har været, at [person1] familie har destrueret samtlige hans ejendele for omhandlede indkomstår. Derfor foreligger der intet talmæssigt dokumentation herfor. At klager ikke har reageret på SKATs skrivelse kan ikke begrundes med glemsomhed eller lignende. Derimod skyldes det klagerens særdeles svære familiemæssige forhold, der har umuliggjort at kunne varetage sine interesser overfor skattevæsenet.

Derudover skal Landsskatteretten bemærke, at vor klient er ansat hos [virksomhed5] A/S i perioden 15.07. 2003 -31.10.2003 jf. bilag 4. I denne periode har klager ikke arbejdet i kiosken, hvorfor det anses for usandsynligt, at han har kunnet optjene et overskud på 150.000 kr. i indkomståret 2003. Overskud af virksomhed ønskes derfor ændret til 0 kr.

Indkomståret 2004

Den 27. september 2005 fremsendes, jf. bilag 5, en skønsmæssig ansættelse til:

[person1]

Uden Fast Bopæl

[by1].

SKAT foretager en skattemæssig taksering af overskud i virksomheden på 200.000 kr., idet SKAT ikke har modtaget en selvangivelse fra klager.

I tilfælde af at [person1] ikke er enig, skal han reagere inden den 12. oktober 2005. Klager modtager aldrig denne skrivelse, og han har derfor ikke kendskab til det takserede overskud af virksomhed.

Den almindelige pligt til at kontrollere og evt. korrigere oplysningerne i selvangivelsen bygger på en forudsætning om, at den pågældende borger har modtaget skattemyndighedens henvendelser.

Det gøres gældende, at den manglende adressering der dermed berøvede klagers berettiget viden om den foreliggende taksering, udgør en særlig omstændighed, der medfører, at klagers skatteansættelse skal genoptages ekstraordinært på nuværende tidspunkt.

Vor klient er oplyst om, at [virksomhed1] er solgt til tredjemand, hvorfor han formoder, at alt er, som det skal være. I 2004 er [person1] 20 år gammel - hans kendskab til regnskab og de lovmæssige krav herom samt afmeldelse af virksomhed er meget begrænset. Hans logik siger ham, at når kiosken er frasolgt, må virksomheden ophøre i hans navn. Klager har således hverken psykisk eller intellektuelt været i stand til at reagere adækvat overfor myndighederne.

[person1]' far har solgt [virksomhed1] med overtagelse af [virksomhed2] pr. 1. april 2009. Hvis klager skulle have tjent 200.000 kr. på 4 måneder, ville overskuddet på hele indkomståret være 800.000 kr.. Det gøres gældende at det anses for ualmindelig højt og urimelig skønsmæssigt fastsat. Der forligger yderligere kun momsoplysninger for 1. kvartal. Det må på denne baggrund konstateres, at overskud af virksomhed ganske kraftigt adskiller sig fra de faktiske forhold. Det vil således være urimeligt at opretholde skatteansættelsen, hvilket taler for at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af [person1]' skatteansættelse for indkomståret 2004.

Klager kan ikke dokumentere et talmæssigt faktisk tal grundet ovenstående redegørelse, derfor ønskes overskud af virksomhed sat til 0 kr. [person1] har yderligere ikke haft mulighed for at reagere på denne skrivelse, eftersom han ikke har haft bopælsadresse nogen steder.

Yderligere skal Landsskatteretten bemærke, at [person1] er ansat hos [virksomhed6] i indkomståret 2004., jf. bilag 7, hvorfor det anses for ganske ualmindeligt at kunne optjene et overskud af kioskvirksomhed på 300.000 kr. samtidig med et arbejde og en fængselsdom. Der er i øvrigt sket overdragelse af virksomhed tilbage til den 1. april 2004.

Indkomståret 2005

SKAT har ikke modtaget en selvangivelse for indkomståret 2005, hvorfor [person1] bedes fremsende denne til skattemyndigheden inden 18 dage jf. Bilag 6.

Det gør klager ikke, og som følge heraf skønnes overskud af virksomhed til 300.000 kr. Sagsbehandleren [person3] skriver i brevet, at "Overskud af virksomhed er skønnet ud fra oplysninger om momstilsvar, tidligere års selvangivelser og øvrigt kendskab til virksomheden."

I [person1]' skattemappe kan man se en tilknytning til CVR-nr.:[...1]. Der foreligger dog ingen oplysninger om moms - på daværende tidspunkt ejes [virksomhed1] af en helt anden person end klager. Yderligere vil et opslag på www.cvr.dk have givet sagsbehandleren oplysninger om, at [virksomhed1] var overdraget til tredjemand. Det gøres således gældende, at vor klients skønsmæssige taksering af overskud af virksomhed på 300.000 kr. er åbenbart urimeligt at fastholde.

Officialprincippet

SKAT skal ikke kun tage stilling til de faktiske oplysninger, som skatteyderen fremlægger. SKAT har ansvaret for, at alle relevante oplysninger tilvejebringes således, at der kan træffes en materiel korrekt afgørelse. Officialprincippet betyder, at SKAT har pligt til at sørge for, at en sag bliver oplyst i fornødent omfang. Det følger af officialprincippet, jf. Forvaltningsloven med kommentarer af John Vogter (1999), p. 345. samt processuelle regler på SKATs område, afsnit E.3.3.

Hvis SKAT havde indhentet kontoudtog for indkomstårene, ville de konstatere, at der aldrig har været et overskud i virksomheden. Derforuden ville en søgning på www.cvr.dk påvise, at [virksomhed1] var overdraget til [virksomhed2].

Afslutningsvis skal det gøres gældende, at ved den mindste tvivl om korrektheden af skatteansættelsen, skal genoptagelse straks imødekommes, og ved genoptagelsesbehandlingen kan det så vise sig, at der fortsat er grundlag for at fastholde resultatet. Når told- og skatteforvaltningen derfor vurderer det formelle genoptagelsesspørgsmål, behøver der af ovennævnte årsag ikke foretages nogen tilbundsgående prøvelse af det sandsynlige resultat.

Konklusion

I praksis er det en betingelse for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse, at den enkelte skatteyder sandsynliggør, at genoptagelsen medfører et ændret beskatningsgrundlag.

En åbenbar urimelig skatteansættelse og voldsom belastning af klagerens personlige forhold kan begrunde ekstraordinær genoptagelse, der kan danne grundlag for at imødekomme klagerens anmodning jf. SKM.2006.412.LSR.

[person1] har ikke haft det personlige overskud til at reagere vedrørende den af skattemyndigheden foretagne skønsmæssige ansættelse, hvilket skyldes de overfor nævnte forhold. Der er tale om en konkret vurdering, der skal tage udgangspunkt i de forhold der netop begrunder, at skatteyderen ikke har haft mulighed for at indsende de omhandlende selvangivelser.

Indeværende sag omhandler en indkomstændring på mere end 5.000 kr., hvilket begrunder en genoptagelse af skatteansættelserne. Det kan sandsynliggøres, at genoptagelsen af ansættelsen vil resultere i en indholdsmæssig ændring af den hidtidige ansættelse. Det begrundes med, at virksomheden [virksomhed1] har været overdraget til tredjemand af den 1. april 2004. Den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene har derfor ført til en urimelig og materiel forkert ansættelse. SKAT kunne ved taksationstidspunktet have undersøgt virksomhedens aktivitet til bunds og konstateret, at [person1] ikke længere var indehaver af [virksomhed1]. Der er blot tale om en mangel på afmelding af virksomhed til skattemyndighederne.

[person1]' livsforløb må anses for at være af så grov og særlig karakter, at det taler for en ekstraordinær genoptagelse. På det tidspunkt hvor [person1] nogenlunde er stabil og ønsker at få ryddet op, kontakter han os, hvortil der anmodes om ekstraordinær genoptagelse. Derfor må reaktionsfristen i "Lille-frist-regel" i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 på 6 måneder tilsidesættes.

Vi er hermed, på baggrund af ovenstående, meget uenige i skattemyndighedens afslag på genoptagelse, da det efter vores vurdering er åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomstårene 2003-2005. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ for disse år være sendt til SKAT senest den 1. maj 2007, 1. maj 2008 og 1. maj 2009.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 14. februar 2012 og ligger udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for alle tre indkomstår.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ikke nogle af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og Landsskatteretten finder desuden ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2003-2005 på baggrund af særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan imødekommes.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det ikke findes dokumenteret, at klageren ved de oplyste fængselsophold samt skiftende bopælsadresser har været ude af stand til at reagere rettidigt, herunder at anmode om genoptagelse indenfor de ordinære frister. Det forhold, at klageren ikke har haft det personlige overskud til at reagere rettidigt, som følge af involvering i et kriminelt miljø, at han har haft familiære stridigheder grundet kulturforskelle, arrangeret ægteskab og skilsmisse samt været hjemløs i en længere periode findes ikke at udgøre en særlig omstændighed der danner grundlag for ekstraordinær genoptagelse jf. SKM2017.224.HR.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at da SKATs forslag har været sendt til den folkeregisteradresse, som klageren har været registreret på i de respektive perioder, og da klagerens årsopgørelser har været tilgængelige i skattemappen efter udløb af fristen for bemærkninger, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren har modtaget de konkrete skrivelser og dermed har haft mulighed for at reagere rettidigt.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.