Kendelse af 17-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2020

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 27. november 2007 [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) og indtrådte samme dag som direktør i selskabet. Den 28. marts 2012 udtrådte klageren som direktør, og selskabet ændrede navn til [virksomhed14] ApS. Selskabet blev tvangsopløst den 25. februar 2013. Selskabets formål var transport af pakker og hermed beslægtet virksomhed.

Selskabet havde første regnskabsår fra den 27. november 2007 til 31. december 2008. Herefter havde selskabet regnskabsår i overensstemmelse med kalenderåret.

Den 27. november 2007 blev der oprettet en erhvervskonto for selskabet i [finans1] med kontonummer [...26].

Klageren og klagerens tidligere ægtefælle har siden den 1. januar 2008 haft følgende private bankkonti:

SKAT har i forbindelse med revision af selskabets regnskabsmateriale konstateret indsætninger på ægteparrets private bankkonti. Ifølge SKAT er der tale om omsætning i forbindelse med aktiviteter i selskabet, der ikke er selvangivet i selskabet. SKAT har indledningsvis opgjort de udeholdte indtægter således:

SKAT har ved afgørelse af 23. januar 2013 ændret grundlaget for klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011. De ifølge SKAT udeholdte indtægter i selskabet i de pågældende indkomstår blev anset for at være tilgået klageren som maskeret udlodning.

SKAT har under sagens behandling ved Skatteankenævnet modtaget kontoudskrifter fra klagerens pengeinstitutter. SKAT har på baggrund af det nye materiale foretaget følgende korrektioner af de udeholdte indtægter i selskabet:

Skatteankenævnet har konstateret, at der har været nedenstående indbetalinger på ægteparrets private bankkonti:

På baggrund af tidspunktet for de på ægteparrets private bankkonti indsatte beløb har Skatteankenævnet opgjort det maskerede udbytte således:

Klageren har oplyst, at hun har afholdt udlæg for selskabet. Klageren har desuden oplyst, at hun har haft en mellemregningskonto med selskabet.

Der er ikke fremlagt varekøbsbilag eller lignende grundbilag vedrørende udlæg afholdt af klageren. Derudover er der ikke fremlagt en mellemregningskonto mellem selskabet og klageren.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har nedsat SKATs forhøjelser af klagerens aktieindkomst, således at forhøjelserne udgør henholdsvis 1.439.446 kr., 1.361.726 kr., 2.677.706 kr. og 2.124.480 kr. for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011.

Som begrundelse for forhøjelsen er anført:

”Skatteankenævnet konstaterer, at der vedrørende selskabet er oprettet erhvervskonto i [finans1]. Klagers forklaring om, at selskabet ikke har egen konto, hvorfor klagers og dennes tidligere ægtefælles er anvendt, kan således ikke lægges til grund.

Når SKAT vil foretage ændringer af klagers indkomst, skal der afsendes varsel senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk.1.

Denne ordinære genoptagelsesfrist gælder ikke, hvis klager eller nogen på hendes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Såfremt klager eller nogen på hendes vegne har handlet groft uagtsomt vil det således være muligt at ændre klagers skattepligtige indkomst for 2008.

Skatteankenævnet finder, at klager eller hendes tidligere ægtefælle, ved at indsætte beløb på private konti, som rettelig skulle være indsat på selskabets erhvervskonto, har handlet mindst groft uagtsomt.

Skatteankenævnet finder således, at betingelserne for at fravige den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 er opfyldt jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

Skatteankenævnet finder, at det afgørende for, om og i hvilket omfang, der skal ske beskatning for maskeret udlodning, er, i hvilket omfang de i sagen omhandlede beløb anses for at være til rådighed for klager. Der henvises til den juridiske vejledning samt SKM2008.619 ØLR.

Skatteankenævnet bemærker i denne forbindelse, at det ikke kan tillægges nogen afgørende betydning, hvorvidt de i sagen omhandlede beløb efterfølgende er anvendt til at afholde private eller erhvervsmæssige udgifter.

Skatteankenævnet finder, at de i sagen omhandlede beløb må anses for at være til rådighed for klager ved indsættelsen på de private konti.

Klager vil således efter nævnets vurdering skulle beskattes i de indkomstår, hvor beløbene er indsat på de private konti i medfør af ligningslovens § 16A stk.1.

Skatteankenævnet bemærker i denne forbindelse, at størrelsen af de i sagen omhandlede beløb ikke er bestridt af klager.

Skatteankenævnet bemærker ligeledes, at det er klager, der har bevisbyrden for, at de i sagen omhandlede beløb ikke er tilgået hende. Klager har ikke løftet denne bevisbyrde. Der henvises til den juridiske vejledning samt U2008.89H.

Skatteankenævnet finder, at det er tidspunktet for indsættelsen af de i sagen omhandlede beløb på de private konti, hvor det skal vurderes, om betingelserne for at statuere maskeret udlodning er opfyldt.

Skatteankenævnet finder, at selskabet mangler en indtægt, som følge af, at de i sagen omhandlede beløb er indsat på private konti.

Skatteankenævnet finder endvidere, at selskabet ved indsættelsen har givet afkald på indtægten i klagers interesse.

Skatteankenævnet finder ydermere, at selskabets manglende indtægt skyldes interessesammenfaldet mellem selskabet og klager.

Skatteankenævnet vurderer på denne baggrund, at betingelserne for at statuere maskeret udlodning er opfyldt.

Det kan efter skatteankenævnets vurdering ikke føre til et andet resultat, at de modtagne beløb efterfølgende, i et vist omfang, er anvendt til at afholde udgifter på vegne af selskabet.

Skatteankenævnet finder ligeledes ikke, at det faktum, at klager efterfølgende har afholdt udgifter på vegne af selskabet kan føre til, at den beløbsmæssige opgørelse af den maskerede udlodning reduceres.

Såfremt [virksomhed1] ApS havde afholdt klagers private udgifter, kunne der efter skatteankenævnets vurdering ligeledes statueres maskeret udlodning.

I denne situation ville det være relevant at foretage en reduktion af den maskerede udlodning, i det omfang de afholdte udgifter efterfølgende viste sig at være afholdt på vegne af selskabet.

I nærværende sag er der dog ikke tale om, at der statueres maskeret udlodning på grund af, at selskabet har afholdt udgifter på vegne af klageren, men derimod om udeholdt omsætning, som er sat direkte ind på private konti.

Skatteankenævnet finder på denne baggrund, at nærværende klagesag ikke er sammenlignelig med TfS2013.158, idet denne angik spørgsmålet om, hvorvidt en række af de angivne driftsudgifter skulle anses for maskeret udlodning til selskabernes eneanpartshaver.

Skatteankenævnet bemærker i denne forbindelse, at det ikke kan tillægges nogen afgørende betydning i skatteretlig henseende, hvorvidt klager, som følge af afholdte udgifter på vegne af [virksomhed1] ApS, har et krav mod selskabet.

Skatteankenævnet finder endvidere, at det ikke kan tillægges nogen afgørende betydning, at både klager og dennes tidligere ægtefælle fremstår som kontoindehavere på de i sagen omhandlede private konti. Skatteankenævnet vurderer, at de i sagen omhandlede beløb har passeret klagers økonomi som udbytte.

Skatteankenævnet finder slutteligt ikke, at der på mødet den 5. november 2013 blev bibragt sagen nye oplysninger, der kan føre til et andet resultat.

Da beskatning for maskeret udlodning skal ske i det indkomstår, hvor de i sagen omhandlede beløb er indsat på de private konti, skal den maskerede udlodning, ifølge skatteankenævnets vurdering opgøres således, idet der henvises til det under afsnit 2 anførte:

Maskeret udlodning 2008:

Udeholdt omsætning

Som opgjort af SKAT1.559.846,00

Indsat 14. december 2007-51.557,50

Indsat 14. december 2007-35.375,00

Indsat 6. januar 2009-14.490,94

Indsat 6. januar 2009-14.101,50

Indsat 4. februar 2011-1.875,00

I alt1.439.446,06

Maskeret udlodning 2009:

Udeholdt omsætning

Som opgjort af SKAT1.453.005,00

Indsat 6. januar 200914.490,94

Indsat 6. januar 200914.101,50

Indsat 12. januar 2010-100.863,50

Indsat 11. januar 2010-11.602,50

Indsat 8. januar 2010-4.959,83

Indsat 8. januar 2010-2.445,13

I alt1.361.726,48

Maskeret udlodning 2010:

Udeholdt omsætning

Som opgjort af SKAT2.634.247,00

Indsat 12. januar 2010100.863,50

Indsat 11. januar 201011.602,50

Indsat 8. januar 20104.959,83

Indsat 8. januar 20102.445,13

Indsat 10. januar 2011-20.011,88

Indsat 24. januar 2011-56.400,00

I alt2.677.706,08

Maskeret udlodning 2011:

Udeholdt omsætning

Som opgjort af SKAT2.103.223,00

Indsat 10. januar 201120.011,88

Indsat 24. januar 201156.400,00

Indsat 15. januar 2012-55.154,03

I alt2.124.480,85

Som følge af ovennævnte ændres SKATs afgørelse, så der skal ske beskatning af 1.439.446 kr. i 2008, 1.361.726 kr. i 2009, 2.677.706 kr. i 2010 og 2.124.480 kr. i 2011. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.439.446 kr. for indkomståret 2008, med 1.361.726 kr. for indkomståret 2009, med 2.677.706 kr. for indkomståret 2010 og med 2.124.480 kr. for indkomståret 2011.

Til støtte for den nedlagte påstand er gjort gældende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person2] ikke skal

forhøjes med det af skattemyndigheden i [by1] fastsatte maskeret udlodningsbeløb.

Der har ikke været tale om maskeret udlodning, hvorfor en beskatning af dette er ukorrekt.

Hvis et selskabet mangler en indtægt, og selskabet synes at have givet afkald på den i aktionærens

interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se SL § 4 og LL § 16 A, stk. l.

[person2] har ikke modtaget midler fra selskabet i selvrådig og privat interesse,

hvorfor der ikke kan være tale om maskeret udlodning.

Kendetegnet ved maskeret udlodning er som antydet, at der overføres en værdi fra selskabet til

anpartshaveren.

Værdien kan overføres ved, at aktionæren sælger til selskabet til overpris, aktionæren køber fra

selskabet til underpris, selskabet afholde aktionærens private udgifter eller selskabet yder visse

rabatter.

SKAT har bemærket, at flere og gentagende beløb er indgået på [person2]s

private konti. Der foreligger ingen redegørelse for, at der reelt er tale om beløb der har dækket vor

klients interesser eller privatforbrug. Der er således ingen dokumentation for hvordan selskabet har

afholdt anpartshaverens private interesser udover, at de likvide midler har været til rådighed for vor

klient. Da det ikke er oplyst eller dokumenteret overfor SKAT, at pengene er anvendt erhvervsmæssigt, anser SKAT hævningerne blot for at være foretaget til klagerens private brug. Selskabet har ikke haft egen konto, og har derfor anvendt [person2]s og tidligere ægtefælles private konti. Der har altså ikke været tale om en reel og konkret redegørelse for, hvordan [person2] har anvendt de likvide midler i egen interesse. Yderligere har der heller ikke været en gennemgang af et reelt privatforbrug, der kunne antyde at disse beløb var anvendt privat. Vi er således af flere årsager uenige med SKA Ts afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere, som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

Landsskatteretten tiltræder, at de pågældende beløb anses for udeholdt omsætning i selskabet.

Det påhviler klageren som eneanpartshaver at godtgøre, at den udeholdte omsætning i selskabet ikke er tilgået hende. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.H, Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR, og Østre Landsrets dom af 19. december 2013, offentliggjort i SKM2014.69.ØLR.

Da den udeholdte omsætning er indgået på klagerens private konti, finder retten det ikke godtgjort, at beløbene ikke er tilgået hende.

Da beløbene ikke straks er videreoverført til selskabet eller bogført på mellemregningskonto mellem selskabet og klageren, anses indsætningerne for udbytte til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Det ændrer ikke herpå, at klageren måtte have afholdt udgifter for selskabet.

Som følge heraf finder retten, at klageren skal beskattes af indsættelserne som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i de indkomstår, hvor beløbene er indsat på klagerens private konti.

[Skatteankenævnet]s afgørelse stadfæstes derfor.