Kendelse af 04-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2016

Sagen skyldes, at overførsler til klagerens bankkonto er anset for yderligere løn.

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2005: Lønindkomst m.v.

315.744 kr.

72.000 kr.

200.000 kr.

2006: Lønindkomst m.v.

369.121 kr.

72.000 kr.

205.000 kr.

2007: Lønindkomst m.v.

475.133 kr.

72.000 kr.

210.000 kr.

2008: Lønindkomst m.v.

521.265 kr.

72.000 kr.

215.000 kr.

2009: Lønindkomst m.v.

544.840 kr.

72.000 kr.

220.000 kr.

2010: Lønindkomst m.v.

626.802 kr.

72.000 kr.

225.000 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen er en del af projekt Money Transfer. Ifølge oplysninger fra SKAT vedrørende projektet har klageren i perioden 2005-2009 inkl. fået overført følgende beløb:

2005

27.847 kr.

2006

167.315 kr.

2007

279.711 kr.

2008

315.439 kr.

2009

72.420 kr.

Ifølge oplysningerne er der tale om overførsler fra bl.a. England, Rusland, Tyskland, Britiske Jomfruøer, Panama, Gibraltar, Cypern, Belize m.v.

Om klageren er oplyst, at han er russisk statsborger indrejst til Danmark den 11. september 1989. Fra den 15. februar 1994 har han bopæl på adressen [adresse1], [by1], der er en ejerlejlighed på 65 kvm. Han bebor lejligheden alene, er fraskilt og har en søn født i 1991.

Klageren har bl.a. følgende konti:

American Express Card Services, [finans1]: [...85]
Danske MasterCard Basis, [finans1]: [...01].

Klagerens privatforbrug er for perioden 2005 – 2010 inkl. opgjort således:

2005

Debet

Kredit

Formue primo

524.702 kr.

Formue ultimo

846.287 kr.

Skattepligtig indkomst

20.462 kr.

Betalte skatter

15.150 kr.

Stigning ejendomsværdi

290.000 kr.

861.437 kr.

835.164 kr.

861.437 kr.

Privatforbrug

-26.273 kr.

2006

Formue primo

846.287 kr.

Formue ultimo

946.193 kr.

Skattepligtig indkomst

21.208 kr.

Betalte skatter

28.980 kr.

Stigning ejendomsværdi

100.000 kr.

975.173 kr.

967.495 kr.

975.173 kr.

Privatforbrug

-7.678 kr.

2007

Formue primo

946.193 kr.

Formue ultimo

855.069 kr.

Skattepligtig indkomst

22.657 kr.

Betalte skatter

6.000 kr.

Fald i ejendomsværdi

50.000 kr.

911.069 kr.

968.850 kr.

911.069 kr.

Privatforbrug

57.781 kr.

2008

Formue primo

855.069 kr.

Formue ultimo

894.865 kr.

Skattepligtig indkomst

22.937 kr.

Betalte skatter

11.760 kr.

906.625 kr.

878.006 kr.

906.625 kr.

Privatforbrug

-28.619 kr.

2009

Formue primo

894.865 kr.

Formue ultimo

550.190 kr.

Skattepligtig indkomst

34.416 kr.

Betalte skatter

11.760 kr.

Fald i ejendomsværdi

320.000 kr.

881.950 kr.

929.281 kr.

881.950 kr.

Privatforbrug

47.331 kr.

2010

Formue primo

550.190 kr.

Formue ultimo

586.866 kr.

Skattepligtig indkomst

36.414 kr.

Betalte skatter

10.460 kr.

597.326 kr.

586.604 kr.

597.326 kr.

Privatforbrug

-10.722 kr.

SKAT har ad flere omgange anmodet om materiale til brug for sagen.

Den 14. november 2011 har SKAT modtaget et brev fra klagerens russiske arbejdsgiver af 24. oktober 2011, der indeholder følgende tekst:

”...

From [virksomhed1] accounting department

Subject: Your request about money transfer to the account of our employee in Denmark.

Data and place: 24.10.2011., Moscow Russian Rederation.

Dear [person1]!

Hereby you will find enclosed the list of money transfers to the account number [...57] in the [finans1], belonging to our employee [person2].

These transactions are covering the business expenses in Russia and the rest of the world.

All the expenses are checked by our security department and approved by the accounters.

The employee has about 300 business travelling days per year.

Please notify, that the provided information is confidential.

Best regards

Personal and Human research Department

[virksomhed1]

[person3]”.

Vedlagt brevet er en oversigt sorteret i henholdsvis USD og EUR over transaktioner fra firmaet til klageren.

Ifølge brevet fra klagerens arbejdsgiver er der tale om, at overførslerne er til dækning af de erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i Rusland og resten af verden.

Klageren har den 23. december 2011 fremsendt kontoudtog samt en redegørelse til SKAT, hvoraf fremgår:

”Arbejdsgiveren er et stort handelsfirma, som bl.a. har en tapetfabrik udenfor [by2] som samarbejdspartner.

Firmaet vil stå for alt tapetsalg udenfor Rusland og lægger især stor vægt på det vesteuropæiske marked.

P.t. har fabrikken to maskiner, som kun producerer til det russiske marked. De har nye produktionsmaskiner i ordre, men de er endnu ikke installeret. Man savner lager og produktionskapacitet til EU samt designs som passer et vesteuropæisk publikum. Min opgave er at opbygge interesse i EU for de produkter, som fabrikken producerer med henblik på salg når man er leveringsdygtige. Jeg har accepteret en lav løn hidtil pga jeg får langt højere løn, når EU salget kommer i orden. Løn er ikke noget problem i en presset situation. Jeg har til trods for en lav løn det liv en russer af min generation har trøstet efter: mange rejser, luxoriøse hotelophold, fine restauranter – derfor er lønnen ikke så interessant for mig. Dertil kommer i perioder megen fritid. Jeg nyder at være vært, tolk og guide for mange mennesker af mange forskellige nationaliteter.”

Klageren har oplyst, at der ikke er udarbejdet ansættelseskontrakt, idet man typisk ansættes efter arbejdskodeks, som eksisterer fra USSR-tiden, hvor ansættelseskontrakt kun laves i særlige tilfælde, hvis forholdet ikke er beskrevet i arbejdskodeks.

Klageren har endvidere oplyst, at der er tale om fast månedsløn, og at der ikke laves lønsedler, da der i Rusland findes ord som løn, men ikke lønsedler, og at hans løn enten er udbetalt kontant eller ved overførsel til hans konto.

Klageren har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor der sker udbetaling fra forskellige lande til hans konto.

Ved en gennemgang af klagerens konto for indkomstårene 2005 – 2010 er der indbetalt og indsat følgende valutabeløb på hans konto i [finans1], kontonr. [...57]:

2005

315.744 kr.

2006

369.121 kr.

2007

475.133 kr.

2008

521.265 kr.

2009

544.840 kr.

2010

626.802 kr.

SKAT har anmodet klageren om at fremlægge dokumentation for de udgifter, som han har haft i forbindelse med indkomsterhvervelsen.

Klageren har fremlagt et brev fra sin arbejdsgiver i Rusland, [virksomhed1] ved [person3], hvoraf fremgår, hvilke udgifter klageren har haft i forskellig valuta i USD, EUR GBP og RUB. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifterne.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen fremlagt et omfattende bilagsmateriale.

Det fremgår bl.a. af kopi af Employment Contract No. [...1], at der den 2. januar 2012 er indgået en kontrakt mellem klageren og en virksomhed, der benytter et logo ”[x1]”, der af klageren betegnes som [virksomhed2], der er en del af [virksomhed3]-koncernen, der leverede de tapeter, som klageren skulle sælge.

Der er bl.a. tillige fremlagt en række kontoudtog for 2009 og 2010, som følge det oplyste er udgifter afholdt på klagerens arbejdsgivers vegne. Det har efter det oplyste ikke været muligt for klageren at fremskaffe bilag for indkomstår forud for 2009.

Det fremgår af bilag for 2009, at der eksempelvis er afholdt udgifter til køb af spillefilm, varmetæppe, mad, toldfrie køb af cigaretter og spiritus, edb-udstyr m.v., ligesom der er fremlagt adskillige bilag på hotel- og transportudgifter.

Der er tillige fremlagt adskillige håndskrevne bilag, hvoraf fremgår, at klageren har bedt sin arbejdsgiver om at refundere de udlæg, som han har haft til diverse køb.

Det fremgår eksempelvis tillige af et håndskrevet bilag, at klageren i 2009 har fået dækket udgifter med i alt 10.057 EUR svarende til 73.919 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset de beløb, der oversiger 72.000 kr. pr. år, for skattepligtig indkomst.

Skatteankenævnet bemærker, at de indsatte beløb som udgangspunkt bør anses for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 samt SKM2007.214.ØLR, som er stadfæstet af Højesteret, jf. SKM2008.905.HR.

Skatteankenævnet har anført, at klageren ikke har dokumenteret sin indkomst. Fremsendelse af kontoudskrifter fra AmericanExpress og Master Card samt oplysninger om udgifter i forbindelse med klagerens arbejde ændrer ikke ved, at de indsatte beløb må anses for at være skattepligtige, idet klageren ikke har dokumenteret, at udgifterne er afholdt i arbejdsgiverens interesse. Det er endvidere ikke dokumenteret, at de indsatte beløb dækker de nævnte udgifter. Det af arbejdsgiveren anførte om, at ”these transactions are covering the business expenses in Russia and the rest of the world” dokumenterer ikke, hvorledes de indsatte beløb vedrører dækning af eller refusion af udgifter, idet dette blot viser, at der er overført penge til klagerens konto.

Klagerens bemærkning om, at det er hans arbejdsgivers suveræne afgørelse, hvorfra han vil udbetale penge til ham, og at han ikke kan sige yderligere herom, er rigtig. Men nævnet mener, at det stadig ikke er dokumenteret, hvorfor arbejdsgiveren skulle overføre penge til klageren fra andre lande. Det synes endvidere underligt, at pengene sendes fra steder i verden, hvorfra der ikke er nogen klar forbindelse mellem klageren, arbejdsgiveren og dennes eventuelle afdelinger. Nævnet tillægger ikke klagerens forklaring om de russiske bankers situation nogen betydning, da det ikke ændrer på dokumentationskravet.

Nævnet har tillige lagt vægt på klagerens lave månedsløn. Selvom han efter egne oplysninger rejser meget, hvorfor hans udgifter dækkes af arbejdsgiveren, og at han kan få økonomien til at hænge sammen med en husleje på ca. 5.000 kr. pr. måned, anser nævnet det ikke for dokumenteret, at klageren kan leve for den oplyste månedsløn. Nævnet har henvist til de opgjorte privatforbrug.

Klageren anses således ikke for at have afkræftet, at de skete overførsler skal anses for personlig indkomst.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005 – 2010 inkl. skal nedsættes til det selvangivne, da overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som han har haft i Rusland og resten af verden og derfor ikke er skattepligtige.

Subsidiært er det påstået, at såfremt overførsler anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten skulle lempes efter ligningslovens § 33 A.

Mere subsidiært er det påstået, at ikke er hjemmel til ekstraordinært at genoptage klagerens skatteansættelser tilbage til indkomståret 2005 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da der ikke er tale om grov uagtsomhed.

Efter ligningslovens § 9 har man som ansat, når man rejser for sin arbejdsgiver, mulighed for at få dækket sine rejseudgifter ved udlæg efter regning. Dette foregår ved, at den ansatte selv lægger ud for rejseudgifter m.v. og derefter får pengene refunderet skattefrit af sin arbejdsgiver.

Klagerens russiske arbejdsgiver har i brev til SKAT bekræftet, at overførsler til klagerens bankkonto er til dækning af erhvervsmæssige udgifter i Rusland og andre dele af verden Der er til brevet vedhæftet en samlet liste på samtlige pengeoverførsler i perioden 2005 - 2010 med angivelse af beløb og dato.

Den russiske arbejdsgiver har endvidere i brevet bekræftet, at alle udgifter er gennemgået og godkendt af både virksomheden og deres revisorer. Endelig har den russiske arbejdsgiver oplyst, at klageren har omkring 300 rejsedage om året. Den russiske arbejder har udarbejdet specifikationer for 2005 – 2010 over klagerens løn og fordeling af de erhvervsmæssige udgifter på hotel, rejse og repræsentation.

Klageren er russisk statsborger og har russisk pas, men har opholdstilladelse i Danmark. Når han har russisk pas er det meget nemmere for ham med den omfattende rejseaktivitet, han har til Rusland, da han undgår at skulle søge om visum hver gang, han rejser til Rusland. Den omfattende rejseaktivitet fremgår af hans russiske pas og af et omfattende antal flybilletter og boarding pass for perioden 2005 – 2010.

Repræsentanten har anført, at der ikke kan stilles krav fra SKAT og skatteankenævnet om, at klageren skal dokumentere eller forklare, hvorfor hans arbejdsgiver har overført beløbene fra forskellige bankkonti m.v. Dette skyldes formentlig, at russiske virksomheder så vidt muligt undgår at have store summer stående i russiske banker på grund af risikoen for bankkollaps og manglende mulighed for at få dette tab dækket fra den russiske stat og de russiske domstole.

Samlet set må det derfor anses for dokumenteret, at overførsler af beløb er til dækning af erhvervsmæssige udgifter, som klageren har haft i Rusland og resten af verden, og derved ikke er skattepligtige.

Efter ligningslovens § 33A gives der skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde, ferie og lignende her i riget på højst 42 dage inden enhver afsluttet 6 månedersperiode.

Lønnen skal være optjent i et ansættelsesforhold, og skattenedsættelsen omfatter alene den løn, som er optjent i udlandet. Det er uden betydning, om det er en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, der udbetaler lønnen.

Klagerens arbejde er repræsentativt, hvor han skal opsøge kunder og finde samarbejdspartnere fortrinsvis, men ikke udelukkende, i Vesteuropa. Herudover en det en del af hans ansættelse at servicere kunder under deres besøg i [by2] og resten af Rusland. Endvidere er han guide for arbejdsgiverens andre ansatte under deres besøg i Vesteuropa. Dette arbejde indebærer ekstremt meget rejseri. I perioden for 2005 – 2010 har klageren haft ca. 300 rejsedage om året. Han opholder sig i realiteten derfor meget lidt i Danmark, og der udføres ikke noget arbejde i Danmark for den russiske arbejdsgiver.

Såfremt overførslerne anses for skattepligtig indkomst fra klagerens russiske arbejdsgiver, vil indkomsten være omfattet af ligningslovens § 33 A, og han er derfor berettiget til lempelse efter reglerne.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan SKAT ikke afsende en agterskrivelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteforvaltningslovens § 27 indeholder en række særregler, hvorefter skatteansættelsen enten på skattemyndighedernes eller på den skattepligtiges initiativ kan foretages eller ændres efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26. Udgangspunktet for det gældende regelsæt er, at de ordinære ansættelsesfrister gennembrydes i tilfælde, hvor skattemyndighederne ikke kan bebrejdes, at skatteansættelsen først foretages på det sene tidspunkt.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 indeholder en række objektiverede undtagelser (fristgennembrudsregler) til de almindelige ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26. Opregningen i skatteforvaltningslovens § 27 af undtagelser til de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens § 26 er udtømmende.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages i det tilfælde den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Vurderingen af om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III.

Til vurderingen af, hvornår der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt, kan der henvises til TfS 1992, 19.

Henset til, at klageren løbende har selvangivet lønnen fra sin russiske arbejdsgiver, kan der på ingen måde foreligge grov uagtsomhed eller forsæt vedrørende udbetaling af erhvervsmæssige udgifter fra hans russiske arbejdsgiver, da der ikke er krav om selvangivelse af skattefrie refusioner fra ens arbejdsgiver. SKAT ses derfor ikke at have hjemmel til at foretage ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2005 – 2007 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen efterfølgende oplyst, at han var ansat i [virksomhed4], der er en del af [virksomhed3]-koncernen, hvor klageren tillige var ansat. [virksomhed2] er en del af [virksomhed3]-koncernen, der leverede de tapeter, som klageren skulle sælge.

Forespurgt om det fremgik af de fremlagte kontoudtog, at klageren har modtaget 6.000 kr. pr. måned i løn, har klageren oplyst, at disse beløb ”gemmer” sig i diverse udbetalinger til ham.

Repræsentanten har efterfølgende gjort gældende, at Skatteankestyrelsen ikke har opfyldt officialprincippet, idet der for styrelsen er fremlagt en sportstaske med bilag, der ikke er forelagt for SKAT.

For så vidt angår den måde, hvorpå klagerens russiske arbejdsgiver har refunderet beløb til klagerem, kan denne måde ikke lægges ham til last, da der ikke er noget krav til den måde en arbejdsgiver refunderer beløb til sine ansatte.

For så vidt angår lempelse efter ligningslovens § 33 A har klageren dokumenteret, at han har ca. 300 rejsedage om året, hvilket er bekræftet af hans russiske arbejdsgiver.

Der er bl.a. fremlagt en opgørelse af dage for perioden 2005 – 2009, hvor klageren har opholdt sig i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der er i indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 indsat valutabeløb på klagerens bankkonto på henholdsvis 315.744 kr., 369.121 kr., 475.133 kr., 521.265 kr., 544.840 kr. og 626.802 kr. Disse indsætninger anses ikke udelukkende for at være refusion af klagerens udgifter afholdt på vegne af hans russiske arbejdsgivere. Det anses dog for sandsynliggjort, at klageren i et vist omfang har afholdt udgifter for sine arbejdsgivere, hvorfor SKATs forhøjelser af lønindkomsten for klageren for indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 nedsættes skønsmæssigt til henholdsvis 200.000 kr., 205.000 kr., 210.000 kr., 215.000 kr., 220.000 kr. og 225.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at klageren i de omhandlede indkomstår har modtaget en meget beskeden løn henset til hans mange rejsedage, at klageren i alle årene har haft et negativt privatforbrug samt at overførslerne er sket fra konti i en lang række lande.

For så vidt angår den sportstaske med bilag, der er forelagt for Skatteankestyrelsen, bemærkes, at bilagene indgår ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen, og at et udsnit af disse bilag er fremsendt til SKAT. Som følge af, at der ikke er stillet spørgsmål ved, hvorvidt der er afholdt udgifter i overensstemmelse med de fremlagte udgiftsbilag, anses officialprincippet for opfyldt.

Lempelse efter ligningslovens § 33A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33 A.

Klageren har ikke dokumenteret sit rejsemønster med henblik på en vurdering efter lempelsesreglen i ligningslovens § 33A. For så vidt angår den fremlagte opførelse fra klageren over dage, hvor han i perioden 2005 – 2009 har opholdt sig i Danmark, bemærkes, at 42-dages-reglen ikke er opfyldt, idet der er adskillige perioder, hvor klageren har opholdt sig mere end 42 dage inden for en 6 måneders-periode. Der er henvist til Højesterets dom af 1. maj 2003 (SKM2003.209.HR), hvoraf fremgår, at ligningslovens § 33 A, stk. 1, må forstås således, at lempelse efter denne bestemmelse er betinget af, at ophold i Danmark har en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6 måneders-periode. På den baggrund er klageren ikke berettiget til lempelse efter bestemmelsen.

Ekstraordinær ansættelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har ikke selvangivet overførslerne fra udlandet, der i et vist omfang er anset for skattepligtig indkomst, jf. ovenfor. Dette tilregnes klageren som værende mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse.