Kendelse af 08-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010:

Modtaget skattefri befordringsgodtgørelse er anset for personlig indkomst

50.463 kr.

0 kr.

50.463 kr.

2011:

Modtaget skattefri befordringsgodtgørelse er anset for personlig indkomst

41.190 kr.

0 kr.

41.190 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2010 og 2011 ansat ved [virksomhed1] A/S, [adresse1], [by1], hvorfra han har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for 14.175 km i 2010 og 11.280 km i 2011.

Han var ikke ejer af nogen bil. Hans ægtefælle havde rådighed over to biler, en som ejer og en som bruger.

Klagerens ægtefælle var stifter og hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS, der blev opløst den 5. december 2012. Klageren var i både 2010 og 2011 registreret som direktør i selskabet. [virksomhed2] ApS var indtil opløsningen ejer af 25 % af [virksomhed3] ApS, [adresse2], [by1], hvorfra klageren tillige har modtaget løn i 2010 og 2011.

Honda CR-V 2,0 EXEC - [reg.nr.1]

Klagerens ægtefælle er registreret som bruger af bilen via sit hovedaktionærselskab [virksomhed2] ApS (CVR-nr. [...1]). Hun medregner værdi af fri bil.

Bilen er registreret til privat personkørsel. Første registrering og rådighed er fra 23. marts 2005. Fra den 22. februar 2012 står klagerens ægtefælle som ejer af bilen.

Oplysninger fra Trafikstyrelsen:

24. marts 2009

108.000 km

28. marts 2011

168.000 km

Citroën C1 1,0 - [reg.nr.2]

Bilen, der er købt fra ny den 2. august 2007 er ejet af klagerens ægtefælle.

Oplysninger fra Trafikstyrelsen:

23. august 2011

29.000 km

Ifølge klagerens oplysninger var kilometerstanden 34.000 km ved udgangen af december 2011.

SKAT har ikke anset klagerens kørselsregnskaber for at opfylde betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse og har ikke anset arbejdsgiveren for at have ført kontrol med den erhvervsmæssige kørsel, herunder hvilken bil der er anvendt til kørslen. SKAT skriver, at antallet af erhvervsmæssigt kørte kilometer i perioden fra 2008 til 2011 på 46.000 km tillagt kørsel mellem hjem og arbejde samt privatkørsel ikke kan indeholdes i de 29.000 km som den privatejede Citroen C1 har kørt den 23. august 2011. SKAT har således ikke anset det for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er kørt i denne bil.

Det er derimod SKATs opfattelse, at kørslen er sket i den Honda, som klagerens ægtefælle har fået stillet til rådighed som fri bil.

Klageren har i mail af 6. september 2012 forklaret:

”Det forholder sig faktisk på følgende måde. Vi (min kone og jeg) køber C1, for at have en ekstra bil og generelt for, at jeg kan bruge denne til min arbejdskørsel, da den kører længere på literen.

Min kone kommer i år 1997 ud for en voldsom trafikulykke, hvilket gør at hun generelt er bange for at køre bil. Så sker der det, at vores søn som bor i [by2], får en alvorlig tarmsygdom. Min kone er under disse omstændigheder tvunget til at køre til [by2] ca. 2 til 3 gange om ugen. Indtil hans situation stabiliserer sig. Januar år 2010 har han færdiggjort sin uddannelse og skal nu, i det omfang det kan lade sig gøre, til at arbejde på fuld tid, hvorfor han har brug for hjælp et par gange om ugen. I hele den periode køre min kone i Hondaen, idet hun under ingen omstændigheder vil/tør køre i C1 på motorvejen og hvor folk generelt kører stærkt.

Ydermere kører Hondaen også en gang om året til Italien, en tur på ca. 6 til 7.000 km. hvilket samlet gør, at Hondaen på et år får kørt en del km., men generelt bliver brugt af min kone.”

Den 28. september 2012 sender klageren sit kørselsregnskab for 2010 og 2011 og skriver:

”det er de køresedler der er udbetalt kørselspenge ud fra.

Hvis du er i tvivl om rigtigheden om ovennævnte foreslår jeg, at du kontakter min arbejdsgiver som er: [virksomhed1], [adresse1], [by1], att. [person1].

Jeg skal endnu engang gøre opmærksom på, at kørslen er foregået i C1, hvilket min arbejdsgiver naturligvis også kan bekræfte.”

SKAT har herefter anmodet [virksomhed1] A/S om at oplyse, hvilken bil [person2] har anvendt i forbindelse med udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og redegørelse for, hvordan der er ført tilsyn med, at [person2] har anvendt egen bil i forbindelse med kørslen.

[virksomhed4] skriver den 16. oktober 2012, at de har fået opgaven med at besvare SKATs henvendelse og skriver:

”Når ansatte i advokatfirmaet [virksomhed1] A/S modtager skattefri befordringsgodtgørelse, sker dette i forbindelse med lønudbetaling, efter statens takster, og på grundlag af attesterede specificerede kørselsrapporter for månedens klientkørsel etc. hvor den enkelte medarbejder, ved aflevering af den udfyldte kørselsrapport, således samtidig bekræfter at kørsel er sket i egen bil. Lønsystemets hoved- og underbilag (bogføringsbilag) indeholder således de i Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 krævede oplysninger.”

SKAT rekvirerede efterfølgende en kopi af de kørselsregnskaber der fra 2008 til og med 2011 har dannet grundlag for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Herved er det konstateret, det ikke fremgår hvilken bil der er anvendt til befordringen, ligesom der udelukkende er angivet dato, bynavne samt runde tal for antallet af kørte kilometer for den omhandlede kørsel. Eksempelvis:

16. december 2011

[by1] – [by3] – [by1]

120 km

SKAT havde forinden modtaget kørselsregnskaber fra klageren. Det kan konstateres, at disse ikke er en kopi af de kørselsregnskaber, som foreligger hos arbejdsgiveren, ligesom de for både 2010 og 2011 er udarbejdet på blanketter, som først er taget i brug hos arbejdsgiveren fra 1. september 2011. De af klageren fremlagte kørselsregnskaber er påført hvilken bil, der er anvendt til kørslen, nemlig [reg.nr.2], hvilket ikke fremgår af arbejdsgiverens bilag.

[virksomhed4] har den 6. november 2012 på vegne af [virksomhed1] A/S forklaret følgende:

”Under henvisning til Deres skrivelse af 23. oktober d.å., har vi fra [virksomhed1] A/S modtaget de månedlige kørselssedler for [person2] for årene 2008 - 2011, som derfor fremsendes vedlagt.

I tilknytning hertil, og idet vi samtidig henviser til vores skrivelse af 16. oktober d.å., skal vi på vegne af [virksomhed1] A/S oplyse, at advokatvirksomheden såvel udadtil som internt som arbejdsgiver praktiserer i en branche, hvor der er og skal være grundlag for høj grad af tillid til både partnerjuristerne og de ansatte medarbejdere.

[person2] er ansat hos [virksomhed1] A/S som betroet medarbejder med ansvar for afdelingen for ejendomshandel, hvorfor en oplysning om kørsel til og fra klienter i egen bil fra denne medarbejder, såvel som fra andre medarbejdere på advokatkontoret, er forbundet med den høje grad af tillid. Der er således ikke herudover foretaget kontrol med køretøjet, herunder overvågning af hvilket køretøj der anvendes fra en P-plads i [by1]."

Skatteankestyrelsen har den 19. november 2015, fra klagerens repræsentant, modtaget nye kørselsregnskaber for 2010 og 2011, hvor det nu er angivet, hvilken adresse der er kørt fra og til. Samtidig er klagerens Mayland kalender for 2010 og 2011 fremlagt.

Det senest udarbejdede kørselsregnskab har dannet grundlag for en stikprøvevis kontrol af antallet af kilometer.

Dato

Mål

Kørsels-

regnskab

Krak

03.01.2011

[adresse1] [by1] – [adresse3], [by4] – [adresse1] [by1]

120

86

04.01.2011

[adresse1] [by1] – [adresse4], [by5] - [adresse1] [by1]

120

84

27.01.2011

[adresse1] [by1] – [adresse5], [by6] - [adresse1] [by1]

120

101

21.09.2011

[adresse1] [by1] – [adresse6], [by7] - [adresse1] [by1]

100

81

01.11.2011

[adresse1] [by1] – [adresse7], [by8] - [adresse1] [by1]

120

87

20.12.2011

[adresse1] [by1] – [adresse8], [by7] – [adresse9] [by8], [adresse1] [by1]

140

109

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om beskatning af modtaget skattefri befordringsgodtgørelse med 50.463 kr. i 2010 og 41.190 kr. i 2011.

Som begrundelse for afgørelsen har skatteankenævnet anført:

"Ifølge Ligningsloven § 9 B, stk. 4 skal befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som er fastsat af Skatterådet.

Ifølge § 2 i Bekendtgørelse 2000-03-13 nr. 173 om rejse- og befordringsgodtgørelse er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

Ifølge samme bekendtgørelse skal bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Kørslens erhvervsmæssige formål.
3) Dato for kørslen.
4) Kørslens mål med eventuelle delmål.
5) Angivelse af antal kørte kilometer.
6) De anvendte satser.
7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Det er således en betingelse for udbetaling, at køresedlerne indeholder oplysninger, som sætter arbejdsgiveren i stand til at foretage den påkrævede kontrol. Det er ligeledes en forudsætning, at arbejdsgiveren foretager kontrollen.

Henset til de køresedler som du selv har indsendt, er det skatteankenævnets opfattelse, at der ikke er tale om de samme køresedler, som din arbejdsgiver har bogført og foretaget udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse efter. Dine sedler har et andet udseende i perioden fra 1-1-2010 til 25-08-2010. Der er ligeledes rettet på sedlerne ved, at der er tilføjet et bilregistreringsnummer. Disse køresedler kan derfor ikke tillægges bevismæssig værdi.

Nævnet har herefter taget udgangspunkt i de bogføringsbilag, som din arbejdsgiver har fremsendt.

Det skal være muligt at se kørslens mål og delmål, det er ikke konkret nok at skrive en by. Der skal være anført adresser.

Angivelsen af antal kørte kilometer skal være konkret, ikke oprundede tal.

Ligeledes skal det være muligt at kontrollere at der er kørt i egen bil, hvilket kan gøres ved, angivelse af bilens registreringsnummer. Det skal være muligt at se af bilagene, hvilken bil der har været benyttet, således at arbejdsgiveren kan føre kontrol med de kørte kilometer. Jf. landsskatterettens kendelse af 16. december 2003 SKM2004.45 LSR.

Køresedlerne er således behæftede med en sådan uklarhed, at reel kontrol ikke er mulig.

Det er ikke konkret konstateret, at din arbejdsgiver rent faktisk har foretaget en kontrol. Det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en høj grad af tillid til den ansatte.

Efter de foreliggende oplysninger og de fra din arbejdsgiver fremlagte køresedler kan de ovennævnte betingelser for modtagelse af skattefri befordringsgodtgørelse ikke anses for opfyldte.

Nævnet har modtaget dine indsigelser ved advokat [person3] den 5. november 2013. Indsigelserne har ikke ændret nævnets opfattelse, da køresedlerne ikke anses for tilstrækkelig konkrete og specifikke i sine oplysninger, at kontrol reelt har været mulig.

At bogholderen har den fornødne fuldmagt til at foretage kontrol og selskabets bestyrelse endeligt har godkendt årsregnskabet, dokumenterer ikke, at kontrollen rent faktisk har fundet sted.

Den modtagne kørselsgodtgørelse er skattepligtig.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indtægt ikke skal forhøjes med 50.463 kr. for 2010 og 41.190 kr. for 2011.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til at foretage fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C.

Det er til støtte for påstanden anført:

"SAGSFREMSTILLING:

Skatteankenævnets sagsfremstilling og kendelse af 3. ds. bestrides på meget væsentlige punkter.

Det bestrides således, at den transport som er foregået af [person2] er foretaget i ægtefællens bil af mærket Honda.

Transporten er gennemført i [person2]s ægtefælles ejede bil af mærket Citroën.

At transporten er foregået i denne vil kunne dokumenteres ved vidneudsagn fra såvel [person2] som dennes ægtefælle.

Det bestrides således på det kraftigste, at SKAT kan lægge til grund, at kørslen er foretaget i parrets anden bil.

Den af SKAT dragende konklusion syntes således ikke at være begrundet i de faktiske omstændigheder.

Endvidere gøres det gældende, at der er foretaget en behørig kontrol i henhold til såvel ligningslovens § 9B som bekendtgørelse nr. 1335 af 20. november 2007. I henhold til de af [person2] indleverede kørselssedler.

Der er foretaget den fornødne kontrol af kontorets bogholder, som har den fornødne fuldmagt til at føre den fornødne kontrol i overensstemmelse med ligningsloven.

Det kan oplyses at kontoret på et tidspunkt i forløbet har ændret den måde hvorpå kontoret ønsker at køresedlerne afleveres af medarbejderne - og dette er således ikke sket egenhændigt af klager.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at en bogholder med den fornødne fuldmagt kan foretage den kontrol herunder fortage de udbetalinger af kørselsgodtgørelser som er tilfældet i nærværende sag, idet dette under alle omstændigheder er underlagt selskabets bestyrelses endelige godkendelse i forbindelse med årsregnskabets godkendelse. Udbetalinger ville således ikke have fundet sted, såfremt der ikke var foretaget den fornødne kontrol.

Endvidere kan der ske en sammenholdelse af de udleverede kørselssedler med [person2]s dagbog/kalender, som vil kunne dokumentere til fulde at kørslerne har fundet sted i erhvervsøjemed, herunder hvortil kørslerne er gennemført.

Det gøres således samlet gældende at betingelserne for at kørselsgodtgørelsen kan ske skattefrit i det hele er opfyldt.

Dette vil kunne dokumenteres ved vidneudsagn af såvel [person2], dennes ægtefælle samt selskabets ledelse.

I denne forbindelse gøres det særligt gældende, at der af min klients arbejdsgiver er foretaget den fornødne kontrol, hvilket er en forudsætning for kørselsgodtgørelsens udbetaling.

Det ligger således som en naturlig forudsætning, at der forelægges virksomhedens ledelse en udførlig redegørelse for kørselsgodtgørelsens udbetaling, som er godkendt af selskabets ledelse efter disse er blevet forhåndsgodkendt af virksomhedens bogholder.

Dette skal blandt andet ses i lyset af, at det naturligvis skal være operationelt for virksomheden i det daglige virke og at der således på de ledelsesmøder der holdes, hvor økonomi er et naturligt punkt, naturligvis foretages en behandling af disse spørgsmål også. Det vil naturligvis have formodningen imod sig, at disse forhold ikke bliver gennemgået af virksomhedens ledelse ved udbetalingerne.

I forhold til de kørselssedler som er foretaget gøres det gældende, at disse opfylder bekendtgørelsens krav, herunder at hver enkel medarbejder i virksomheden har en udførlig kalender, som i øvrigt kunne dokumentere medarbejderens gøren og laden i den konkrete dag.

Hertil kommer at der på hver enkelt sag, som den pågældende medarbejder er i kontakt med ? er foretaget udførlig tidsregistrering samt foretaget registrering af, hvor den pågældende/hvad den pågældende medarbejder har udført af arbejde på den konkrete sag.

Der vil således kunne føres en udførlig dokumentation for hver enkel konkret kørsel i form af fremlæggelse af dagbøger/kalendere, ligesom der vil kunne afgives en udførlig forklaring af klager til belysning af de enkelte kørsler.

Det gøres således gældende, at samtlige betingelser er opfyldt i forhold til det faktiske passerede.

I forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten vil der blive afgivet forklaring af såvel klager selv, ligesom der tages forbehold for, at der bliver afgivet forklaring af virksomhedens bogholder samt en ledende medarbejder i virksomheden.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende;

atbetingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse i henhold til § 9B samt

dertilhørende lovgrundlag i det hele er tilstede,

atder er ført den fornødne kontrol i forbindelse med udbetalingerne.

Der tages forbehold for at fremkomme med yderligere påstande, anbringender og bevisligheder."

Repræsentantens bemærkninger til den udsendte sagsfremstilling og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Som BILAG 1fremlægges kopi af sammenstykning af det samlede antal kørte kilometer, som klager har kørt i indkomståret 2011.

Som BILAG 2 en identisk oversigt f.s.v. angår indkomståret 2010.

Det kan oplyses, at pr. almindelig post fremsendes 2 Mayland-kalendere for indkomstårene 2010 og 2011.

...

Af de fremlagte bilag fremgår det efter klageres opfattelse, at der tydeligt er ført udførlig dokumentation for de kørte antal kilometer.

Endvidere fastholdes det i min skrivelse af 19.12.2013 omkring, hvilken bil kørslen er foretaget i.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle være tilfældet, idet det må være åbenbart, at det blot er en antagelse, som SKAT foretager.

Der er ikke ført bevis på nogen måde for, at det af klageren anførte, ikke skulle være korrekt.

Spørgsmålet omkring, hvilken bil kørslen er gennemført i, fastholdes således i sin helhed.

Endvidere fastholdes det, at der er ført den fornødne kontrol fra arbejdsgiverens side.

Det fastholdes, at kontorets procedure, der følger for kontorets godkendelse af kørselsregnskaber, opfylder betingelserne herfor i ligningslovens § 9 B samt bestemmelserne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000.

Det fastholdes således, at den kørsel, der er foretaget, og den i klageskriftet af 19.12.2013 anførte påstand, fastholdes i sin helhed.

..."

SKATs udtalelse i forbindelse med retsmødet

SKAT har udtalt følgende i forbindelse med retsmødet:

”SKAT kan tiltræde skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Sagen drejer sig om udbetaling af befordringsgodtgørelser på 50.463 kr. for indkomståret 2010 og om 41.190 kr. for indkomståret 2011. Den skattepligtige finder, at udbetalingerne ikke er skattepligtige, medens SKAT har forhøjet den skattepligtige hermed. Skatteankestyrelsen foreslår, at de påklagede forhøjelser fastholdes.

SKAT har gennemgået sagen på ny, og fastholder de påklagede afgørelser. Der ses ikke at være nye oplysninger, eller synspunkter i øvrigt, til støtte for et andet resultat end det allerede ved tidligere lejlighed givne. Betingelserne som fastsat i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelser er således ikke iagttaget, jf. herved også SKATs meddelelse om skatteansættelse af 7. september 2012, og endelig kan det også konstateres, at der øjensynlig hver gang er kørt et afrundet antal kilometer, jf. herved de fremsendte optegnelser.

SKAT er således enig i det nu udarbejdede forslag til afgørelse”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 9, stk. 4, skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Godtgørelsen er i så fald skattefri.

Kravene til bogføringsbilag vedrørende erhvervsmæssig kørsel skal efter § 2 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 indeholde: Modtagerens navn, adresse, cpr-nr., kørslens erhvervsmæssige formål, dato for kørslen, kørslens mål med eventuelle delmål, angivelse af antal kørte kilometer, de anvendte satser og en beregning af befordringsgodtgørelsen.

Det er en forudsætning for at godtgørelsen kan udbetales skattefrit, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, eller en bil hvortil han har afholdt udgifter.

Der kan ikke som betingelse for godkendelse af skattefri kørselsgodtgørelse kræves et egentligt kørselsregnskab, men der kan stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres. I den forbindelse må der, ud over de i § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 nævnte krav til bilagene, eksempelvis kunne stilles krav om, at det på baggrund af bilagene er muligt at identificere hvilken bil, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer.

Klagerens ægtefælle er ejer af en bil af mærket Citroën C1. Hun er endvidere bruger af en bil af mærket Honda, som hun får stillet til rådighed for privat anvendelse af sin arbejdsgiver.

Bilen af mærket Citroën C1 har i perioden 2008-2011 kørt 29.000 km. Da klagerens erhvervsmæssige kørsel i denne periode udgør 46.000 km, kan det ikke lægges til grund, at han alene har kørt i Citroën C1.

Da det endvidere ikke fremgår af de kørselsregnskaber der er afleveret til [virksomhed1] A/S, hvilken bil der er benyttet, har kørslen ikke kunnet danne grundlag for arbejdsgiverens kontrol. Betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse er derfor ikke opfyldt. Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens kendelse af 16. december 2003, offentliggjort i SKM2004.45.LSR, der kan ses på www.skat.dk.

De senest udarbejdede kørselsregnskaber, som er modtaget i Landsskatteretten den 19. november 2015, angiver adresserne hvorfra og hvortil der er kørt. En stikprøvevis kontrol af kilometerantallet ifølge kørselsregnskabet sammenholdt med kilometerantallet ifølge KRAK.dk, viser, at der er afvigelser. Eksempelvis den 3. januar, 4. januar, 27. januar, 21. september, 1. november og 20. december 2011. Også af den grund kan arbejdsgiveren ikke anses for at have ført den fornødne kontrol.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.