Kendelse af 04-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Skattepligt

Faktiske oplysninger

Klageren er ifølge Det Centrale Person Register udrejst til Frankrig i sommeren 2003 sammen med sin ægtefælle og deres tre børn født i henholdsvis 1994, 1995 og 1997.

Der er fremlagt kopi af kontrakt vedrørende leje af bolig i det sydøstlige Frankrig, beliggende [adresse1], [by1], Frankrig, samt dokumentation for betaling via klagerens konto i [finans1] af leje, el og gas samt telefon for årene 2005 – 2008.

Den hidtidige bolig på [adresse2] i [by2] blev solgt i forbindelse med udrejsen. Ved salget opnåede ægtefællerne ifølge egne oplysninger en fortjeneste på 1.500.000 kr., som de overførte til en udenlandsk konto tilhørende klageren. Der er ikke i SKATs systemer oplysninger om gælden på salgstidspunktet, men der opstod en konto i 2003 på 1.007.094 kr.

Klagerens mor døde i 2004, hvorefter klageren modtog en kontant arv på 430.956 kr. og en forsikringssum fra [finans2] på 401.504 kr.

Ægtefællen og børnene rejste tilbage til Danmark efter et år i Frankrig – ifølge det oplyste skete det af hensyn til børnenes skolegang samt ægtefællens mulighed for at vende tilbage til sit gamle job. Ægtefællen er ifølge Det Centrale Person Register indrejst til Danmark den 1. juli 2004 og registreret på adressen [adresse3] i [by2].

Klageren er registreret som indrejst til Danmark igen den 1. maj 2009 på samme adresse som ægtefællen.

Klageren har oplyst, at han ikke har arbejdet under opholdet i Frankrig men brugt tiden på blandt andet at læse, vandre og stå på ski. Der er fremlagt fransk årsopgørelse for årene 2003 – 2007, hvoraf alene fremgår en mindre kapitalindkomst.

Klageren har udarbejdet nedenstående oversigt over ophold i Danmark i årene 2005 - 2008 og vedlagt flybilletter som dokumentation. De datoer, som ikke er dokumenteret ved en flybillet, er af Skatteankestyrelsen fremhævet med fed skrift. Stjernemarkeringen markerer rejse med ægtefælle og tre børn.

Skatteankenævnets afgørelse

Skattepligt

Klageren er fuldt skattepligtig til Danmark fra den 25. april 2005.

Som begrundelse er anført følgende:

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl i Danmark, fuldt skattepligtige til Danmark.

Klagers ægtefælle og deres 3 fælles børn flyttede til Danmark i 2004. De flyttede ind på adressen [adresse3], [by2] og bor der fortsat.

I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Skatteankenævnet finder derfor, at klager har haft bolig til rådighed i Danmark siden 2004.

Ved erhvervelse af bopæl indtræder den fulde skattepligt imidlertid først, når der tages ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Skattepligten indtræder fra begyndelsen af det ophold, der begrunder den fulde skattepligt, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1.

Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for ”kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende” jf. afsnit C.F.1.2.2 i den juridiske vejledning samt Skattedepartementets meddelelser 1972, nr. 104.

Ifølge det oplyste fra klager, har han først taget bopæl og ophold i Danmark fra den 1. maj 2009.

Det er videre oplyst, at klager har besøgt sin ægtefælle og sine 3 børn i Danmark efter at ægtefællen og børnene flyttede til Danmark i 2004, samt at disse ferier i Danmark blev planlagt i god tid af hensyn til prisen på flybilletterne. Derfor købte klager typisk flere flybilletter på samme tid.

Klagers advokat har lavet en opgørelse over, hvilke perioder klager har opholdt sig i Danmark. Advokaten har som dokumentation for opgørelsen indsendt dokumentation for klagers flyrejser. SKAT har gennemgået denne opgørelse og sammenholdt den med klagers flyrejser. SKAT har konstateret, at der mangler dokumentation for en del af klagers flyrejser.

Skatteankenævnet har derfor gennemgået advokatens og SKATs opgørelser. Skatteankenævnet har konstateret, at såfremt der kun anvendes de dokumenterede flyrejser, har klager i perioden 25. april 2005 – 24. april 2006 opholdt sig i Danmark i sammenlagt 194 dage indenfor en 12-måneders periode. Ifølge advokatens opgørelse har klager kun opholdt sig 171 dage i Danmark i den pågældende periode.

Skatteankenævnet har ved gennemgangen konstateret, at klager ifølge advokatens opgørelse skulle være i Frankrig i perioden 25. februar – 27. februar 2006. Ifølge klagers kontoudtog fra [finans3], har klager dog anvendt sit dankort i [...] i [by2] den 27. februar 2006. Endvidere har ankenævnet konstateret, at de udokumenterede rejser alle vedrører ophold i weekender, typisk lørdag til søndag samt på helligdage, hvor der ikke kan ske bevægelser på klagers kontoudtog, da det ikke er bankdage.

Idet disse ophold i Frankrig ikke er dokumenterede ved flyrejser eller lignende, samt da ankenævnet har fundet fejl i opgørelsen, finder ankenævnet ikke, at disse ophold kan lægges til grund ved opgørelsen af klagers ophold i og udenfor Danmark. På baggrund af de dokumenterede flyrejser samt klagers kontoudtog lægger ankenævnet til grund, at klager i perioden 25. april 2005 – 24. april 2006 har opholdt sig i Danmark i 194 dage. Klagers ophold i Danmark i denne periode overstiger dermed den administrative grænser for, hvad der kan anses som ophold i forbindelse med ferie og lignende. Ankenævnet finder derfor, at klagers fulde skattepligt til Danmark er indtrådt ved opholdets begyndelse den 25. april 2005 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skatteankenævnet har ved vurderingen af klagers skattepligt endvidere henset til følgende forhold:

Skatteankenævnet bemærker, at man har modtaget dokumentation for, at klager har haft bopæl i Frankrig i hele perioden, og at der derfor er dokumentation for, at klager både har erhvervet bolig og taget ophold i Frankrig. Klager må derfor anses for ligeledes at være fuld skattepligtig til Frankrig.

Idet klager således har bolig til rådighed i både Danmark og Frankrig finder skatteankenævnet,

at klagers skattemæssige hjemsted skal fastlægges på baggrund af reglerne i artikel 2 afsnit 4 i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig.

Ifølge artiklen anses en person for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), når han har bolig til rådighed i begge stater.

Skatteankenævnet finder, at Danmark må anses som klagers midtpunkt for livsinteresser, idet klagers ægtefælle og børn er bosiddende her. Ankenævnet finder derfor, at klagers skattemæssige hjemsted er Danmark.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst for årene 2005, 2006, 2007 og 2009 skal nedsættes med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr. til 0 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende:

”At [person1] ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2005-2009, idet [person1] i 2003 opgav sin bopæl i Danmark, hvorved hans fulde skattepligt til Danmark ophørte, og idet den fulde skattepligt til Danmark først genindtrådte den 1. maj 2009,

(...)”

Det er anført, at klageren ikke har erhvervet bopæl i Danmark forud for flytningen til Danmark den 1. maj 2009, samt at der ikke er grundlag for at konkludere, at klageren har opholdt sig i Danmark i et omfang, der gør, at hans skattepligt til Danmark er genindtrådt på et tidligere tidspunkt.

Der er henvist til kildeskattelovens § 1, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1 og 2, og fra praksis vedrørende indtræden af fuld skattepligt Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i TfS 1992, 388, samt Skatterådets bindende svar, offentliggjort som henholdsvis SKM2007.353 og TfS 2011, 508.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lægger til grund, at den fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte ved klagerens udrejsen til Frankrig i 2003.

Spørgsmålet er herefter, om klageren på ny omfattes af fuld skattepligtig til Danmark på et tidligere tidspunkt end den 1. maj 2009.

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ifølge praksis rejsedage ("brudte døgn") som hele dage, jf. tidligere Ligningsvejledningen for 2005-1, afsnit D.A.1.1.1.

Klageren fik bolig til rådighed i Danmark, da hans ægtefælle flyttede tilbage til Danmark den 1. juli 2004 og lejede en bolig, som klageren også benyttede, når han var i Danmark, jf. Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2012.732.ØLR.,samt Landsskatterettens kendelse, offentliggjort i TfS 1992, 388.

Landsskatteretten har opgjort antal dage i Danmark fra den 25. april 2005 til den 24. april 2006 til 191 på baggrund af de fremlagte flybilletter.

Da klageren således indenfor en 12 måneders periode har opholdt sig her i landet i et omfang, som ikke kan betegnes som kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Skattepligten indtræder fra opholdets første dag den 25. april 2005, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Skattepligtig indkomst

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med Projekt Money Transfer fået oplyst, at der på klagerens danske bankkonti i [finans4] og [finans3] er indsat penge fra udlandet i 2005, 2006 og 2007 på henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr. og 1.592.000 kr.

Pengene er indbetalt af selskabet [virksomhed1] Ltd, England.

SKAT har endvidere den 24. august 2011 fået oplyst, at der er sket en overførsel fra [virksomhed1] Ltd den 12. marts 2007 til en konto i [finans5] på 700.000 kr.

På klagerens konto i [finans4] er der den 20. juli 2009 med check indsat 832.622 kr.

Klageren har oplyst, at selskabet angiveligt blev oprettet i 2003 efter råd fra [finans4], at det blev opløst i 2009, og at indeståendet på 832.622 kr. blev indbetalt på klagerens konto i [finans4].

Klager har oplyst, at selskabet hele tiden har været hans, at pengene i selskabet også var hans, og at de stammer fra hussalg, arv m.v.

Oplysninger fra [finans3] og [finans4] er modtaget løbende i perioden fra den 26. marts 2010 til den 15. december 2010 og uploadet til SKATs datawarehouse. SKAT har trukket sagen fra databasen den 11. maj 2011. SKAT har indkaldt materiale 1. gang den 12. maj 2011 og herefter løbende modtaget materiale, herunder skattebilag fra Frankrig, modtaget den 19. august 2011.

Forslag til ændring af den skattepligtig indkomst er sendt den 24. oktober 2011 og afgørelse i overensstemmelse med forslaget er truffet den 14. december 2011.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet:

”Skattepligtsforhold.

Da vi ikke har modtaget tilstrækkelig dokumentation for dine skattepligtforhold, sammenholdt med nedenstående konklusioner, anser vi dig for at være fuld skattepligtig til Danmark for perioden 2005 – 2008, jf. Kildeskattelovens § 1.

Dine skattepligtsforhold, fra din udrejse til Frankrig i 2003 til din tilflytning til Danmark i 2009, har muligvis ikke været registreret korrekt. I forbindelse med sagsbehandlingen har vi forsøgt at klarlægge, hvorledes dine skattepligtsforhold har været. Dette har ikke været muligt ud fra de oplysninger, vi har modtaget fra dig.

Vi har modtaget en huslejekontrakt, men der er ikke indsendt dokumentation for betalt husleje, varme og eller andre ting, der kunne dokumentere, at du har boet i Frankrig. Det at du har meldt flytning til Frankrig jf. Cpr-registeret, dokumenterer ikke, at du rent faktisk har opholdt dig der.

Du har indsendt årsopgørelser fra de franske skattemyndigheder for perioden 2003 – 2007. Der er tilsyneladende alene selvangivet afkast af nogle værdipapirer. Der ses ikke selvangivet indkomst fra [virksomhed1] Ltd

Samtidig fremgår der ikke nævneværdige hævninger i Frankrig, der indikerer, at du opholder dig i Frankrig.

(...)

Genoptagelsesregler

Lignings-/ansættelsesfrister

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

For skatteydere med enkle indkomstforhold (lønmodtagere) gælder der ifølge bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 en kortere varslingsfrist, hvorefter varsel om ændring af skatteansættelsen skal være afsendt inden den 1. juli i det andet indkomstår efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Uanset ovenstående frister kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Under hensyn til sagens omstændigheder vurderer SKAT, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, hvorfor der kan foretages ekstraordinær ansættelse.

Det bemærkes, at sagen efter endt behandling vil blive fremsendt til vurdering af evt. strafansvar.”

Skatteankenævnets afgørelse

Vedrørende den skattepligtige indkomst

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2005, 2006, 2007 og 2009 med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr. er stadfæstet.

Ӂrene 2005 Р2007:

Skatteankenævnet har ved sagens behandling bedt om

Det er efterfølgende oplyst, at denne dokumentation ikke foreligger.

Skatteankenævnet har også bedt om regnskaber for selskabet [virksomhed1] Ltd, hvoraf eventuelle mellemregninger med klager kunne fremgå. Dette er heller ikke modtaget.

Skatteankenævnet finder i mangel af denne dokumentation, og da beløbene fra selskabet [virksomhed1] Ltd har passeret klagers økonomi, at overførslerne fra selskabet [virksomhed1] Ltdi England til klagers bankkonti er skattepligtig personlig indkomst for klager.”

(...)

SKAT har beskattet klager af en modtaget check, der er indsat i [finans6] i 2009 på 832.622 kr.

SKAT har efterfølgende oplyst, at pengene ikke blev indsat i [finans6], men i stedet blev indsat i [finans4] på konto [...-2] den 20. juli 2009, hvilket også fremgår af kontoudtog fra [finans4] nr. 5.

Skatteankenævnet har bemærket, at der den 20. juli 2009 er indbetalt m. check/DK et beløb på 832.622 kr.

Skatteankenævnet finder i mangel af konkret dokumentation for denne indbetaling, herunder hvor beløbet kommer fra og hvad det vedrører, at beløbet hidrørende fra den modtagne check som et indsat i [finans6] er skattepligtig indkomst for klager efter statsskatteloven § 4.”

Vedrørende formalia

”Skatteankenævnet bemærker, at klager sammen med sin ægtefælle og børn rejste til Frankrig allerede i 2003. Ægtefællen og børnene flyttede til Danmark i 2004.

Det er oplyst, at klagers fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2003, men at SKAT herefter i de omhandlede år intet foretog sig overfor klager i relation til klagers skattepligtsforhold.

Skatteankenævnet finder, at det i 2004 burde have stået klart for klager, at han havde en bolig til rådighed i Danmark og derved kunne blive fuldt skattepligtig til Danmark som følge af ophold i Danmark, der ikke kan anses som kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende jf. kildeskatteloven § 1, skt. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1.

Skatteankenævnet mener derved, at det er med rette, at SKAT har anset klager for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt vedrørende skattepligt og dertilhørende manglende selvangivelse af modtagne indtægter fra klagers engelske selskab.

På den baggrund mener Skatteankenævnet, at SKAT har været berettiget til at ændre skatteansættelsen for årene 2006 og 2007 ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5.

(...)

Ifølge SKAT har de modtaget kundskab om en del af bankoverførslerne, da de starter sagen den 11. maj 2011. Oplysningerne om de 700.000 kr. har de først modtaget den 24. august 2011. Forslaget sendes den 19. oktober 2011. dvs. 5 måneder og 8 dage efter 1. kundskabstidspunkt. Afgørelsen sendes 14. december 2011. Dvs. 1 måned og 26 dage efter forslaget.

Skatteankenævnet finder ikke påvist i klagers sag, at fristerne jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. er overskredet.

Skatteankenævnet finder i øvrigt, at SKAT har opfyldt deres begrundelsespligt jf. bestemmelserne i forvaltningsloven § 22 og 24, idet de har henvist til og har angivet indholdet af skatteforvaltningsloven § 27 stk. 1. nr. 5, dog uden konkret at have angivet, hvorfor man har anset, at klager var omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse.

Skatteankenævnet finder, at dette er en mangel i afgørelsen, men bemærker i øvrigt, at sagens afgørelse i SKAT er foretaget efter, at der var indkaldt oplysninger og dokumentationer, udsendelse af forslag, og herefter ud fra de foreliggende oplysninger, idet der på dette tidspunkt, ikke var fremlagt dokumentation for indholdet af overførslerne fra selskabet. SKAT har således foretaget skatteansættelsen ud fra de foreliggende oplysninger.

Skatteankenævnet finder i øvrigt ikke, at manglen er væsentlig, samt at det i sig selv har været af betydning for sagens afgørelse.

Skatteankenævnet finder i øvrigt i forhold til begrundelsen, at SKAT ved skatteansættelsen reelt har forholdt sig til reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2. Der henvises til SKATs bemærkninger ovenfor.

Klagerens opfattelse

Det er principalt gjort gældende, at klageren ikke har modtaget skattepligtige indtægter i 2005 – 2009, (rettelig 2005, 2006, 2007 og 2009), hvorfor forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr.

Subsidiært er det gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Til støtte for den principale påstand er anført følgende:

”De overførte midler fra udenlandske konti til [person1]s danske konti stammer til dels fra overskuddet fra salg af familiens hus i 2003, til dels fra arven efter [person1]s mor, og forsikringssummen udbetalt i forbindelse med [person1]s mors død. Der er således i vid udstrækning tale om de samme penge, som [person1] overførte til sin udenlandske konto ved flytningen til Frankrig.

[person1] har i stor udstrækning overført penge mellem sine forskellige konti, hvilket kontoudtogene tegner et tydeligt billede af, jf. bilag 11-16.

For så vidt angår overførslen på kr. 700.000 via [finans6] gøres det gældende, at [person1] ikke har kendskab til denne. [person1] er således ikke bekendt med, hvad denne overførsel vedrører.

For så vidt angår udbetalingerne fra [virksomhed1] Ltd gøres det gældende, at der ikke er tale om løn fra dette selskab. [person1] var således ikke ansat i selskabet, ligesom han heller ikke udførte arbejde for selskabet.”

Til støtte for den subsidiære påstand er anført,

Ej grundlag for ekstraordinær genoptagelse

(...)

Det kan altså konstateres, at det følger af SKATs egen vejledning, at det er en betingelse for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.

(...)

[person1] har siden ophøret af den fulde skattepligt til Danmark selvangivet sine begrænsede indtægter i Frankrig, hvor han var fuldt skattepligtig, og selvangivet indtægter i Danmark i det omfang de var omfattet af den begrænsede skattepligt.

Idet [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2003, og han på intet tidspunkt før den 1. maj 2009 har opholdt sig så meget i Danmark, at den fulde skattepligt er genindtrådt, kan det ikke anses for groft uagtsomt eller forsætligt, såfremt Skatteankenævnet måtte finde, at hans fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt på et tidligere tidspunkt. [person1] har således i alle indkomstårene været af den klare opfattelse, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Der har ikke været anledning til at tro andet.

Det kan derfor ikke tilskrives [person1] som groft uagtsomt eller forsætligt, hvis (...) måtte finde, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor betingelsen for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Dertil kommer, at det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26.

Ej behørig begrundelse for ekstraordinær genoptagelse

(...)

Det gøres gældende, at SKATs begrundelse for ekstraordinær genoptagelse ikke er behørig, idet

SKAT alene har henvist til "sagens omstændigheder".

Det gøres videre gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse er ugyldig under hensyntagen til, at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ekstraordinær genoptagelse i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at [person1] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sine skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.

(...)

Henset til forventningen om en efterfølgende straffesag kan det lægges til grund, at afgørelsen har en meget indgribende karakter for [person1], hvorfor en særlig udførlig begrundelse er en forudsætning for opfyldelse af kravet om retmæssig begrundelse efter skatteforvaltningslovens § 22.

(...)

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at forvaltningslovens § 24 indeholder generelle regler om begrundelsens indhold, hvorefter denne skal henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt angive de hovedhensyn, der har været bestemmende ved en eventuel skønsudøvelse. Af særlig betydning for nærværende sag er endvidere, at i det omfang den specielle forvaltningslov indeholder mere omfattende krav til begrundelsens indhold end forvaltningslovens § 24, opretholdes særreglerne efter skatteforvaltningslovens § 36.

Med henvisning til det skærpede krav om begrundelse samt særreglernes forrang er det væsentligt at fremhæve den praksis, som følger af SKATs egen vejledning samt flere utrykte Landsskatteretskendelser, der vil blive omtalt nedenfor.

Henset til, at sagsbehandleren i nærværende ikke har kompetence til at rejse ansvarssager, kan det lægges til grund, at SKATs projekt Money Transfer på ingen måde har foretaget nogen nærmere vurdering af, hvorvidt [person1] eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Med andre ord er SKATs synspunkt om, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt fuldstændigt ubegrundet og udokumenteret.

Det har selvsagt aldrig været lovgivers intention, at undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 skulle kunne bringes i anvendelse med en så intetsigende begrundelse. Hvis det virkeligt har været tilfældet, kunne SKAT påberåbe sig denne bestemmelse altid, hvilket i sagens natur ikke er meningen, idet bestemmelsen kun skal anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der oplagt er begået skattesvig. Dette er ingenlunde tilfældet i nærværende sag.

(...)

Ej overholdt reaktionsfristen for ekstraordinær genoptagelse

SKAT har ikke berørt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 i afgørelsen af den 14. december 2011. Dette må anses for en grov sagsbehandlingsfejl.

(...)

Ej begrundet overholdelse af reaktionsfristen

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke har begrundet, hvorfor SKAT mener, at SKAT skulle have overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, hvorfor SKATs afgørelse af den 14. december 2011 må anses for ugyldig.

(...)

Hertil bemærkes det, at det må anses for en garantiforskrift, at SKAT forholder sig til og redegør for, hvorvidt reaktionsforskriften i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt. Manglende overholdelse af en garantiforskrift medfører ugyldighed.

Såfremt SKAT ikke skulle forholde sig til og redegøre for, om reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt, kunne SKAT helt vilkårligt foretage ekstraordinære skatteansættelser, selv om reaktionsfristen ikke var overholdt, hvilket må anses for et eklatant brud på retssikkerheden.

Klageren har i et supplerende indlæg anført følgende vedrørende manglende overholdelse af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2:

I forlængelse af kontormødet har jeg anmodet SKAT om aktindsigt i, hvornår SKAT præcist modtog de bankoplysninger, der ligger til grund for deres opstart af sagen ved skrivelsen dateret den 12. maj 2011. Som bilag 31 fremlægges SKATs skrivelse dateret den 10. oktober 2017 med tilhørende bilag. Heraf fremgår bl.a., at SKAT har modtaget oplysninger fra [finans3] i perioden fra den 26. marts 2010 til den 27. september 2011.

Det fremgår videre, at SKAT har modtaget oplysninger fra [finans4] af 2 omgange – henholdsvis den 7. maj 2010 og den 29. november 2011.

Af disse oplysninger fremgår det, at SKAT var i besiddelse af langt størstedelen af materialerne i sagen mere end 6 måneder før, at SKAT sendte skrivelsen til [person1] dateret den 12. maj 2011.

Videre henledes opmærksomheden på, at de omhandlede bankkontoudskrifter alle vedrører danske banker – og ikke udenlandske bankkonti. Disse danske bankkonti havde SKAT fuldt kendskab til – dels via SKATs egne R75-oplysninger og SKATs egne årsopgørelser. På den baggrund har SKAT ikke nogen reel forklaring på, hvorfor SKAT først tilskrev [person1] ved skrivelsen dateret den 12. maj 2011, ligesom SKAT heller ikke har nogen forklaring på, hvorfor SKAT først udsendte forslag til afgørelse den 24. oktober 2011 vedrørende de i sagen omhandlede indkomstår.

Det fastholdes derfor, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Som fuldt skattepligtig til Danmark er klageren omfattet af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Efter denne bestemmelse udgør den skattepligtige indkomst med visse undtagelser den skattepligtiges samlede indtægter, uanset om de stammer her fra landet eller ikke.

Der er på klagerens konti i [finans4] og [finans3] i 2005, 2006 og 2007 indsat penge fra [virksomhed1] Ltd på henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr. og 1.592.000 kr. Der er endvidere på klagerens konto i [finans4] i 2009 indsat en check på 832.622 kr. Endelig er der fra [virksomhed1] Ltd overført 700.000 kr. til en konto i [finans5] i Schweiz i 2007.

Klageren har oplyst, at [virksomhed1] Ltd tilhørte ham. Retten lægger derfor til grund, at overførslen af de 700.000 kr. fra [virksomhed1] Ltd til en konto i Schweiz er sket på klagerens foranledning, og at kontoen tilhører klageren.

Det påhviler klageren at dokumentere, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefritagede midler. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Dels er der samlet overført 4.110.622 kr. til klageren i perioden fra 2005 – 2009, hvilket væsentlig overstiger arven fra moderen og den oplyste fortjeneste fra hussalget, dels er det ikke muligt at følge fortjenesten fra salget af huset eller arven efter moderen til selskabet, idet klageren ikke har fremlagt kontospecifikationer m.m. for selskabet.

Det er således med rette, at den skattepligtige indkomst i 2005, 2006, 2007 og 2009 er forhøjet med henholdsvis 488.000 kr., 498.000 kr., 2.292.000 kr. og 832.622 kr. i medfør af statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

Ugyldighed

Vedrørende ændringen i ansættelsen af den skattepligtige indkomst for årene 2005 – 2007, som er foretaget udenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, bemærker retten, at det burde have stået klageren klart, at han i 2004, da ægtefællen flyttede tilbage til Danmark og lejede sig bolig, som han har opholdt sig i under ophold her i landet, fik bolig til rådighed i Danmark.

Det burde endvidere have stået klageren klart, at den fulde skattepligt dermed kunne indtræde grundet ophold, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet vurdering, og idet klageren ikke har ført kontrol med antallet af opholdsdage i Danmark, findes klageren at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin fulde indkomst. Betingelserne for at fravige den ordinære genoptagelsesfrist med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for 2005 - 2007 er dermed til stede.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen, jf. Østre Landsrets dom, SKM2012.168.ØLR.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at SKAT, som anført af klageren, allerede 6 måneder før, at SKAT den 12. maj 2011 indkaldte materiale 1. gang, var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Dette skete først efterfølgende i SKATs korrespondance med klageren.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 24. oktober 2011, har SKAT reageret indenfor reaktionsfristen på seks måneder fra kundskabstidspunktet, som ligger efter den 12. maj 2011. Det forhold, at der ikke i afgørelsen er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan under disse omstændigheder ikke anses for en fejl af betydning for afgørelsens indhold eller for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen.

Landsskatteren finder endvidere, at SKATs afgørelse opfylder de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningslovens § 24. SKAT har henvist til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1, nr. 5, samt henvist til sagens omstændigheder som begrundelse for fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.