Kendelse af 23-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2018

Faktiske oplysninger

Skattepligt

Klageren har i perioden fra 1. juni 2007 til den 1. februar 2008 været registreret som udrejst til Irland og Storbritannien.

Der er fremlagt flybillet, hvoraf fremgår, at klageren rejste til [Irland] den 3. juni 2007. I forbindelse med udrejsen har klageren udlejet sin lejlighed, [adresse1]. Der er fremlagt lejekontrakt for [adresse1], der er underskrevet af klageren og lejerne den 31. maj 2007. I kontraktens § 11 vedrørende særlige vilkår er det anført, at lejemålet er tidsbegrænset til 2 år fra den 1. juni 2007 til 31. maj 2009.

Klageren er den 17. oktober 2007 flyttet til England. Der er fremlagt ”Flat share Agreement” for lejligheden ”[adresse2]”. Aftalen er dateret den 17. oktober 2010, og er underskrevet af klageren og udlejer. Af aftalens pkt. 2, ”The Term” fremgår, at lejeaftalen løber fra den 17. oktober 2007 til 15. oktober 2008.

Klageren er den 1. februar 2008 flyttet tilbage til Danmark, da han blev tilbudt at bo sammen med hans daværende kæreste.

Klageren har ikke selvangivet indkomst for indkomstårene 2007 og 2008. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har betalt skat af sine virksomhedsaktiviteter, mens han har været boende i England eller Irland.

Der er fremlagt mail til til sagsbehandleren i SKAT fra klageren af 6. januar 2012. Det fremgår heraf:

”Mht dit afsnit, som hedder "Skattepligt":

Jeg er helt enig, og kan måske lige for god ordens skyld nævne, at jeg aldrig har hævdet andet. Derudover vil jeg også gøre opmærksom på, at SKAT i perioden 2007-2010, hvert år har lavet et skøn over mine skatteforhold, og korrekt nok også i 2008 skønnet, at jeg var fuldt skattepligtig i Danmark for året 2007. Efter ca. 3 år i Irland (2002-2005) efterfulgt af 1 år i England {2005), flyttede jeg til Danmark i begyndelsen af 2006, og har siden været fuldt skattepligtig i Danmark, og har aldrig hævdet andet.”

Indsætninger

SKAT har modtaget kontroloplysninger fra pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udenlandske bankkonti. SKAT har undersøgt valutaoverførsler til klagerens egne danske konti, samt fra schweiziske konti, som tilhørte klagerens panamesiske selskab, [virksomhed1]. Der er indsat valutaindbetalinger til de schweiziske konti fra forskellige forretningsforbindelser.

SKAT har opgjort valutaindtægterne til 7.406.148 kr. i indkomstårene 2007 til 2010 således:

Valutaindtægterne er fordelt på flere bankkonti. Der er samtidig afholdt en række udgifter. SKAT har opgjort indtægter og udgifter således:

For indkomståret 2007:

For indkomståret 2008:

For indkomståret 2009:

For indkomståret 2010:

Indsætningerne har haft tilknytning til klagerens affiliate-virksomhed. Affiliate-virksomheden har bestået af indrykning og vedligeholdelse af et meget stort antal annoncer. Klageren har for det meste gjort dette for [x1] , [x2], [x3] og [x4] m.v.

Annoncerne er ikke foretaget i [virksomhed1] eller [virksomhed2] Incs navn, men for andre virksomheder. Det er oplyst, at udgifterne til at indrykke annoncerne og betale for visninger er afholdt af [virksomhed1] og [virksomhed2] Inc eventuelt efter udlæg af klageren, som efter det oplyste skulle have modtaget betaling for den trafik, som annoncerne har genereret for virksomhederne.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren på et møde med SKAT den 27. oktober 2011 har redegjort for indsætningerne. Klageren har under mødet forklaret, at han allerede i 2006 har haft indtægter ved affiliate-virksomhed, og at en ven har anbefalet ham at stifte [virksomhed1]. Klageren har forklaret, at han den 15. februar 2007 har stiftet [virksomhed1] i Panama. Der er fremlagt stiftelsesdokument af 14. februar 2007 på spansk. Samme dato som for stiftelsen blev bankkontiene i [finans1] åbnet Selskabet har senere ændret navn til [virksomhed2] Inc. I tiden før stiftelsen af [virksomhed1] er indtægterne tilgået klageren som udenlandske checks og efterfølgende indsat på klagerens private konto. Efter stiftelsen af selskabet er indtægterne indsat automatisk på den schweiziske konto tilhørende [virksomhed1].

Der har ikke været foretaget bogføring eller udfærdiget regnskaber for [virksomhed1]. Der er heller ikke krav om aflæggelse af regnskab m.v. i Panama.

Fradrag

SKAT og Skatteankenævnet har skønsmæssigt opgjort fradragsberettiget udgifter således:

For indkomståret 2007 er der fremlagt oversigt over automatiske Mastercard-betalinger via [finans2] i perioden fra 14. april 2007 til 6. juni 2007, hvor der er foretaget indbetalinger på 1.954,97 USD, hvilket ifølge repræsentanten svarer til 10.646 DKK. I overførselsteksterne er der angivet standardtekster fra [x1], [x2] og [x3]. Repræsentanten har beregnet kursen ud fra gennemsnitskursen fra Nationalbanken på 544,5551.

Der har endvidere været andre udbetalinger i 2007 og 2008 med Mastercard fra klagerens konto i [finans2]. Der er ikke fremlagt underliggende oversigter for disse udbetalinger.

Der er fremlagt oversigt over automatiske Mastercard-betalinger via schweizisk bankkonto ([...66]) for [virksomhed2] Inc i perioden fra juni til september 2009 på i alt 37.841 USD, hvilket ifølge repræsentanten svarer til 202.308 DKK. I overførselsteksterne er der angivet standardtekster fra [x1] , [x2], [x3] og [x4] m.v.

Der er fremlagt oversigt over Mastercard-betalinger via schweizisk bankkonto ([...66]) for [virksomhed2] Inc i perioden januar til november 2010 på i alt 43.605 USD, hvilket ifølge repræsentanten svarer til 245.308 DKK.I overførselsteksterne er der angivet standardtekster fra [x1] , [x2], [x5], [x6] m.v.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt fakturaer for annonceudgifter til [x2] for indkomstårene 2007 og 2008. Enkelte beløb for januar og februar 2008 har kunnet afstemmes med klagerens konto i [finans2], som der er givet fradrag for, men ikke de resterende udgifter. Af fakturaerne fremgår blandt andet, at udgifterne er afholdt via automatiske kortbetalinger, og at der er brugt forskellige kort (kortnr. [...78], kortnr. [...76], kortnr. [...23] m.v.). Det er ikke oplyst, hvilke konti, som de enkelte kort er knyttet til. Flere af fakturaerne er ulæselige med hensyn til beløb eller dato.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt fakturaer for programmeringsudgifter til [x7] vedrørende indkomstårene 2008-2010. Det er oplyst, at [x7] er en platform eller markedsplads på internettet, hvor personer kan udbyde og efterspørge programmeringsopgaver til og fra andre programmører på freelance-basis. Der er afholdt udgifter til andre programmører i forbindelse med udvikling af programmer. Det fremgår ikke, hvilken forbindelse programmeringsudgifterne har haft til affiliate-virksomheden.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt fakturaer for udgifter til [x1] for indkomstårene 2007-2009.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt mails m.v. for udgifter for enkeltposteringer, som er afholdt fra klagerens konto i [finans2] eller selskabets konti i Schweiz.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt aftale vedrørende programmeringsudgifter til ”[virksomhed3]”, udvikling af spyware-program m.v. Det fremgår ikke, hvilken forbindelse, programmeringsudgifterne har haft til affiliate-virksomheden.

Der er under Skatteankestyrelsens sagsbehandling fremlagt fakturaer til [virksomhed4] SA. Det fremgår af fakturaerne, at udgifterne har vedrørt honorar til agenter og bestyrelsesmedlemmer i [virksomhed2] Inc

Tab på lejligheder i Dubai

Den 28. april 2008 har klageren investeret i 4 projektlejligheder i Dubai. Der er under Skatteankestyrelsens behandling af sagen fremlagt aftale mellem klageren og [virksomhed5], underskrevet den 28. april 2008. Købesummen for lejlighederne var 3.256.873 AED, heraf 200.000 AED til parkering i de 4 lejligheder. Handlen er efter det oplyste berigtiget ved, at der er udbetalt følgende beløb til sælgeren fra kontiene for [virksomhed1] i [finans1]:

Der er i købsaftalen indeholdt en betalingsplan for lejlighederne. Der er ikke overensstemmelse mellem betalingsplanen og overførslerne.

I 2013 blev byggeprojektet opgivet, grundet entreprenørens konkurs.

Det fremgår af en udskrift fra SKATs Datawarehouse, at SKAT senest den 16. december 2010 har modtaget oplysninger vedrørende klagerens konti. Det fremgår desuden af udskriften fra Datawarehouse, at der den 11. oktober 2011 foretages rettelse af ca. 37.996 udgående betalinger, hvoraf 18 udgående betalinger vedrører klagerens konti.

SKAT har udsendt forslag til ændring af indkomstansættelsen for 2007 den 10. februar 2012, og der er udsendt afgørelse den 22. marts 2012.

For indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er der udsendt forslag den 17. februar 2012, og der er udsendt afgørelse den 29. marts 2012.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter klagerens personlige indkomst er forhøjet med 1.864.233 kr. for indkomståret 2007, med 2.544.094 kr. for 2008, med 845.572 kr. for 2009 og 650.992 kr. for 2010.

Som begrundelse er anført:

” Ligningsfrist - Ugyldighed

Det fremgår af skatteforvaltningsloven (SFL) § 26, stk. 1, at forslag til ordinær ændring af indkomstansættelsen, kan ske frem til 1. maj i det fjerde år efter udløb af indkomståret.

Fristen for ordinær ændring af indkomstansættelserne for 2007 er således udløbet på tidspunktet for SKATs ændring af indkomstansættelserne ved SKATs fremsendelse af forslag den 10. februar 2012.

Herefter kan der alene ske ekstraordinær ændring af indkomstansættelserne for 2007, efter reglerne i SFL § 27, stk. 1., nr. 5

Nævnet finder, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af [person1]s selvangivelse for indkomstårene 2007.

Nævnet finder, at [person1] ved ikke at selvangive indtægt ved affiliatevirksomhed har handlet groft uagtsomt eller med fortsæt jf. reglerne i skattekontrollovens § 16, hvorfor nævnet finder, at der kan ske genoptagelse af indkomstansættelserne jf. SFL § 27, stk. 1, nr. 5.

Nævnet konstaterer, at [person1] ikke har dokumenteret, at det er Panamaselskabet [virksomhed1] som er rette indkomstmodtager. Der er efter det oplyste ikke sket regnskabsaflæggelse i selskabet, ligesom der ikke foreligger bogføring eller bankafstemninger. Der er ikke foretaget opgørelser over mellemregning med [person1].

Nævnet finder på dette grundlag, at [person1] burde have vidst, at indtægten er skattepligtig indkomst og dermed skal selvangives.

For indkomstårene 2008 – 2010 har SKAT foretaget ændringerne af indkomstansættelserne indenfor de ordinære frister jf. SFL § 26.

Manglende hjemmelshenvisning - ugyldighed

Nævnet lægger til grund at SKAT i deres afgørelse fremfører, at man finder, at der kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Det fremgår videre, at SKAT har fundet, at de udenlandske selskaber er uden reelt indhold, og at de ikke har eller har haft nogen reel tilknytning til affiliatevirksomheden og derfor anses for at være en skattemæssig nullitet. Pengene på de udenlandske konto har reelt været til rådighed for [person1], og han har også forklaret, at han hele tiden opfattede pengene som sine egne.

Selv om SKAT ikke har henvist til det præcise nr. i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og at der ikke er fremført en begrundelse i afgørelsen i forbindelse med at SKAT finder, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2007, finder nævnet ikke, at afgørelsen lider af sådanne mangler, at den er ugyldig, da SKAT, jf. umiddelbart ovenfor har beskrevet årsagen til at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2007 – 6 måneders frist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab, om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Nævnet finder, at SKAT først den 27. oktober 2011 er kommet i besiddelse af oplysninger om selskaberne i Panama og at [person1] frit kan disponere over selskabernes indeståender på bankkonti.

Nævnet finder derfor, at SKAT først på dette tidspunkt er i besiddelse af oplysninger, som kan begurnde en ændring af indkomståret for 2007.

Nævnet finder derfor at 6 måneders fristen er overholdt, da forslaget er udsendt den 10. februar 2012.

I den forbindelse henvises til SKM2012.713.BR og 2013.145.BR.

Rette indkomstmodtager

Nævnet konstaterer, at [virksomhed1] Inc er stiftet som et panamansk selskab. Det er ikke dokumenteret over for nævnet, hvem der ejer selskabet.

Nævnet konstaterer videre, at [person1] ikke har dokumenteret, at [virksomhed1] Inc er rette indkomstmodtager til indtægterne ved affiliatevirksomhed. [person1] har forklaret til SKAT, at affiliatevirksomheden har været drevet i privat regi i 2006. SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at virksomheden er overdraget til [virksomhed1].

Der er efter det oplyste ikke sket regnskabsaflæggelse i selskabet, ligesom der ikke foreligger bogføring eller bankafstemninger. Der er ikke foretaget opgørelser over mellemregning med [person1].

På baggrund heraf finder nævnet, at [virksomhed1] Inc er uden reelt indhold, og ikke har eller har haft nogen reel tilknytning til affiliatevirksomheden, som derfor anses for at være en skattemæssig nullitet. Pengene på de udenlandske konti har reelt været til rådighed for [person1] hele tiden, og han har også forklaret, at han hele tiden har opfattet pengene som sine egne.

Nævnet finder derfor ikke at U2007.736H offentliggjort som SKM2006.749.HR kan anvendes i nærværende sag. Nævnet lægger vægt på, at højesteretsdommen alene afgør, at der kan ske udlodning efter den daværende ligningslovens § 16 B, stk. 1, selv om det sker ved en juridisk konstruktion, der gør at udlodningen bliver skattefri.

Der er i denne sag ingen tvivl om selskabernes juridiske eksistens eller de foretagne dispositioner.

Nævnet finder derimod, at SKM2003.479.HR er sammenlignelig med nærværende sag. Der er tale om, at Højesteret ikke godkender at revisions– og konsulentvirksomhederne var overdraget til et selskab ejet af samme person. Højesterets vurdering er konkret og baseret på sagens faktiske forhold.

Som det fremgår af ovenstående, finder nævnet at [virksomhed1] Inc er uden reelt indhold, og at det ikke er dokumenteret, at det har en tilknytning til affiliatevirksomheden. Det er således sagens fakta, som de er fremlagt af [person1], der tilsidesættes af nævnet.

Herefter anser SKAT de omhandlede valutaindtægter for at være personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 for [person1].

Udgifter i forbindelse med affiliatevirksomhed

Der er fradrag for udgifter, der er med til at sikre, erhverve og vedligeholde den løbende indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Nævnet konstaterer, at SKAT har godkendt fradrag for udgifter i forbindelse med affiliatevirksomheden efter et skøn med udgangspunkt i teksten som fremgår af bankkontoudskrifter. Der er således i mange tilfælde ikke dokumentation for, hvad udgiften vedrører.

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT ikke har godkendt fradrag for udgifter afholdt via Mastercard vedrørende konto nr. [...71], [finans2], fordi der ikke er dokumentation for, hvem der modtager beløbene, ligesom der ikke er dokumentation hvad udgiften vedrører. Endvidere anses udgifter til selskabs- og firmastiftelse i 2008 for at være affiliatevirksomheden uvedkommende og derfor ikke fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Tilbagebetaling af lån (”back payment of loan”) anses for at være en ikke fradragsberettiget formuedisposition.

For 2009 anses udgifter til ”Postgiro” for ikke fradragsberettiget på grund af manglende dokumentation for, hvad udgiften vedrører.

For 2010 nægtes fradrag for indbetalt skat modregnet udbetalt overskydende skat, da sådanne udgifter er private og derfor virksomheden uvedkommende. Der godkendes heller ikke fradrag for udbetalinger til [virksomhed6] ApS, da der ikke foreligger dokumentation for, at det er fradragsberettigede udgifter, der vedrører affiliatevirksomheden.

Udgifterne ifølge konto [...32], [finans1] er for størstedelens vedkommende ikke godkendt, da det er hævninger i forbindelse med overførsel til andre konti tilhørende [person1].

Endvidere er der overført beløb på 1.400.000 kr. til [virksomhed5] og [virksomhed4] (schweiziske administrationsselskab), hvis erhvervsmæssige tilknytning til affiliatevirksomheden ikke er dokumenteret. Det samme gælder overførsler til [virksomhed7] Inc og [virksomhed8] Inc, som SKAT antager, er [person1]s Panama-selskaber, hvori der – jf. hans forklaringer ved mødet den 27. oktober 2011 – ikke var aktiviteter.

Udgifterne ifølge konto [...31], [finans1] godkendes skønsmæssigt på nær hævninger til [virksomhed4], [Schweiz], [virksomhed9] AG [Schweiz] og [virksomhed5], da disse udbetalinger/udgifter – ud over ikke at være dokumenterede ved bilag, ikke kan ses afholdt i tilknytning til affiliatevirksomheden.

Repræsentanten fremlægger i brev af 28. oktober 2013 nye oplysninger i form af kontoudtog fra MasterCard-[finans2] og Mastercard [finans1] for indkomstårene 2007, 2009 og 2010.

Nævnet konstaterer, at der fremsendt dokumentation for afholdte udgifter.

Der er dog ikke dokumentation for, at udgifterne er erhvervsmæssige, ligesom der heller ikke er dokumentation for, at udgifter vedrører affiliate virksomheden.

Det fremgår af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er fradrag for udgifter der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst.

Det er således, [person1], som skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om udgifter der er fradragsberettigede i affiliatevirksomheden.

Dette er ikke sket, hvorfor nævnet stadfæster således også SKATs afgørelse på dette punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 1.864.233 kr. for indkomståret 2007, med 2.544.094 kr. for 2008, med 845.572 kr. for 2009 og 650.992 kr. for 2010.

Der er nedlagt subsidiær påstand om, at der tilkendes klageren yderligere fradrag for en række udgifter afholdt over klagerens konti i [finans2] og Schweiz, såfremt Landsskatteretten anser klagerens selskab for en skattemæssig nullitet.

Der er nedlagt tertiær påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant gjort gældende:

”[person1]s havde indtil udgangen af januar 2007 ansættelse hos [virksomhed10] i Danmark. I månederne herefter opholdt [person1] sig i det store udenfor Danmark i Irland og Portugal, hvor han opholdt sig sammen med en tidligere kollega fra [virksomhed11].

[person1] stiftede i 15. februar 2007 – under ophold i udlandet og efter råd fra [virksomhed11]-kollegaen – selskabet [virksomhed1] jf. bilag 8. Dette selskab tog senere navneforandring til [virksomhed2] Inc uden der blev ændret ved de underliggende selskabsforhold. I dette selskab udførtes der affliliatevirksomhed. Kort fortalt gik denne virksomhed ud på, at indrykke og vedligeholde et meget stort antal annoncer på for en stor dels vedkommende søgemaskiner såsom [x2], [x3] og [x8]. Annoncerne blev ikke foretaget i [virksomhed1] Inc/ [virksomhed2] Inc navn. Men for en lang række andre virksomheder og udgifterne til at indrykke annoncerne og betale for visninger/klik blev afholdt af [virksomhed1] Inc/[virksomhed2] Inc (evt. efter udlæg af [person1]), der så efterfølgende modtog betaling for den trafik som annoncerne genererede på de pågældende virksomheders hjemmesider. [virksomhed6] blev trademark-registreret hos de amerikanske myndigheder med en udgift på 50.000 kr.

[person1] brugte i perioden alle sine ressourcer på udviklingen af [virksomhed2] Antivirus, der endte med, at projektet i 2012 måtte anses for løbet ud i sandet. I den mellemliggende periode var der investeret op mod. 1/2 million kroner i projektet. [virksomhed2] Inc blev opløst i 2012 uden at [person1] har trukket udbytte ud til sig selv i selskabets levetid.

[virksomhed1]. åbnede 24. april 2007 to bankkonti i [finans1] konto [...31] og [...32], jf. bilag 9. Det var på disse konti, at selskabets indtægter blev indsat løbende fra i et stort omfang [virksomhed12] Inc [USA] eller dets datterselskab [virksomhed13].

[person1] har afholdt en række udlæg for [virksomhed1], der efterfølgende er blevet refunderet. Disse udlæg kan på baggrund af kontoudskrifterne fra [finans2] opgøres således.

Som følge af, at SKAT i sine afgørelser har tilsidesat realiteten og set igennem eksistensen af [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc, har SKAT ikke anset udlæggene som udlæg, men har i stedet anerkendt en del heraf som fradragsberettigede udgifter for [person1]:

Da disse beløb er anerkendt som fradragsberettigede for [person1], antages det, at der ikke er uenighed om, at disse beløb skal anerkendes som udlæg for [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc, såfremt [person1] får medhold i, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte selskabets eksistens.

Som følge af de afholdte udlæg har [person1] løbende haft et tilgodehavende hos [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc, der overstiger de betalinger af ad afholdte udlæg, som han har modtaget fra selskabet.

I SKATs afgørelser er der givet nedslag for betaling af fradragsberettigede udgifter/udlæg, men ikke med de faktisk afholdt beløb, jf. ovenfor. Der fremlægges dokumentation for de udgifter, det har været muligt at fremskaffe dokumentation for:

2007 – Mastercard – [finans2]

Der fremlægges som bilag 10 oversigt over Mastercard betalinger i perioden 14. april 2007 til 6. juni 2007, hvor dokumentation for betalinger på 1.954,97 USD, svt. 10.646 kr. fremgår. Kursen på 544,5551 hidrører fra Nationalbankens oplysninger, jf. bilag 11.

2009 – Mastercard – [finans1]

Der vedlægges som bilag 12 kvitteringer for betalinger i februar til april 2009 på i alt 3.526 USD svarende til 18.882 kr.

Der vedlægges som bilag 13 kvittering fra Mastercard for perioden juni til december 2009 på i alt 37.841,80 USD svarende til 202.646 kr.

2010 – Mastercard – [finans1]

Der vedlægges som bilag 14 kvittering for betaling 9. februar 2010 på 2.720,12 USD svarende til 15.303 kr.

Der vedlægges som bilag 15, kvittering fra Mastercard for perioden januar til november 2010 på i alt 43.605,00 USD svarende til 245.308 kr.

Det gøres gældende, at udgifterne er fradragsberettigede og at udgifterne skal følge indkomstmodtageren. Må Landsskatteretten finde, at rette er [person1], gøres det gældende, at der skal gives fradrag for ovennævnte udgifter, der ligger ud over de af SKAT anerkendte fradrag. Videre gøres det gældende, at der henset, at en så stor del af de underkendte udgifterne har kunnet dokumenteres som fradragsberettigede, så må det lægges til grund, at de samlede anførte udgifter er fradragsberettigede – medmindre SKAT konkret kan godtgøre, at en eller flere af udgifterne ikke er fradragsberettigede.

I fortsættelse af [person1] i januar 2007 var blevet opsagt i sin ansættelse for [virksomhed10] opholdt han sig i løbet af foråret og forsommeren i udlandet. Han besluttede på det tidspunkt, at der ikke var nogen grund til at blive i Danmark. [person1] rejste derfor i forsommeren 2007 til Danmark for at udleje sin lejlighed i [by1]. Der blev indgået lejekontrakt med virkning 1. juni 2007, jf. bilag 16. Herefter rejste [person1] igen til Irland, jf. bilag 17 for at søge lykken. [person1] havde på det tidspunkt ikke nogen hensigt om at vende tilbage til Danmark foreløbig og oplyste derfor overfor de danske myndigheder, at han fraflyttede Danmark, jf. udskrift fra folkeregisteret i bilag 18. [person1] boede i den efterfølgende periode udenfor landets grænser, og det var som anført hans hensigt, at forblive boende i udlandet. Således flyttede han til [England] i oktober 2007, da [virksomhed11]-kollegaen fraflyttede Irland, jf. bilag 19.

[person1] kunne dog ikke finde sig til rette i Irland og da hans nuværende ægtefælle [person2] tilbød ham at han kunne flytte sammen med hende på hende kollegieværelse, hvis han flyttede tilbage til Danmark – tog han imod tilbuddet og tilflyttede Danmark pr. 1. februar 2008, jf. bilag 18.

Disse faktuelle oplysninger sammen med synspunktet om, at [person1] i den periode ikke var skattepligtig til Danmark blev fremført for skatteankenævnet, men nævnet har desværre åbenbart ikke ment det var relevant for sagen og har derfor ikke gengivet det i afgørelsen.

Da [person1] ikke havde bopæl til rådighed i Danmark efter 1. juni 2007 ophørte hans fulde skattepligt, da han samtidig rejste ud af landet og havde til hensigt at blive i udlandet og arbejde.. Skattepligten genindtrådte først, at [person1] i februar 2008 tog ophold her i landet igen. Det gøres derfor gældende, at den del af den foretagne beskatning af [person1], der relaterer sig til perioden 1. juni 2007 til 1. februar 2008, allerede af denne grund skal nedsættes til 0 kr.

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte aktieselskabet [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Incs eksistens skatteretligt og i stedet anse [person1] for at have drevet selskabets virksomhed i skatteretlig forstand. Skattemyndighederne er forpligtet til at anerkende den selskabsretlige realitet, jf. f.eks. U2007.736H ([virksomhed14] ApS).

[virksomhed1]. med senere navneskifte til [virksomhed2] Inc er et panamansk aktieselskab, der lovligt er stiftet. Det gøres gældende, at [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc – også i relation til dansk skatteret – er en selvstændig juridiske person og den af selskabet løbende indtjente indkomst er opgørelsen af [person1]s skattepligtige indkomst uvedkommende.

Da størstedelen af de foretagne ansættelser vedrører [virksomhed1] Inc./[virksomhed6] Incs indkomst, der er indgået på selskabets bankkonti, skal der allerede af den grund ske nedsættelse med disse beløb.

Den resterende del af de foretagne ansættelser vedrører indbetalinger på [person1]s konto i [finans2] og er udlæg af betalinger for selskabet, som derfor ikke er skattepligtig indkomst for [person1].

SKAT fremsendte den 10. februar 2012 agterskrivelse vedrørende indkomståret 2007, og der blev truffet afgørelse den 22. marts 2012. Afgørelsen er derfor truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har som led i aktindsigt fremsendt oversigt over, hvornår SKAT modtog oplysninger fra pengeinstituttet og hvornår dette materiale var udsondret pr. person og klart til sagsbehandling, dvs. tidspunktet for uploading i SKATs DataWarehouse, jf. bilag 20.

Det gøres videre gældende, at de beløbsmæssige forhøjelser, der er truffet afgørelse på grundlag alle var kendte af SKAT på dette tidspunkt den 16. februar 2010.

Det gøres på den baggrund gældende, at 6- månedersfristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2, begyndte at løbe den 16. december 2010. Som følge heraf er 2007-afgørelsen ugyldig.

Videre har SKAT i 2007-afgørelsen ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Det gøres derfor gældende, at afgørelsen ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.”

Klagerens repræsentant er den 28. april 2016 kommet med bemærkninger til referat fra kontormøde med Skatteankestyrelsen. Heraf fremgår følgende:

”Det fastholdes, at selskabet, [virksomhed1] senere navneforandret til [virksomhed2] Inc har eksisteret og skal anerkendes skatteretligt.

Det fremgår af referatet, at klageren allerede i 2005 og 2006 drev affliate virksomhed. [person1] begyndte i slutningen af 2006 at oprette nogle få affiliate konti, men henset til at hans daværende arbejde hos [virksomhed10] lagde beslag på det meste af hans arbejdskapacitet kom arbejdet i personligt regi aldrig rigtigt i gang. Da [virksomhed1] blev stiftet kort tid efter fratrædelsen fra [virksomhed10], var der således ikke tale om, at der blev overdraget nogen eksisterende virksomhed. I stedet startede selskabet nye annoncer op og [person1]s få igangsatte personlige kampagner fik lov at løbe ud i sandet.

I referatet på side 2, er der bedt om nærmere oplysninger om fradrag for udgifterne på [finans2]-kontoen. Det skal herom bemærkes, at [virksomhed1] har foretaget en række af sine betalinger via Mastercard, hvor der er sket månedlig afregning. SKAT har anerkendt flere af disse betalinger, men ikke alle. Dette skyldes, at det ikke her flere år efter ikke hr været muligt at fremskaffe udskrift fra [finans2]. Det fastholdes, at betalinger med nr. 87, 112, 148, 183, 224, 279 og 336 i 2007 og nr. 367, 393, 419 for 2008 er betalinger, der vedrører selskabet og der derfor skal ske nedsættelse af den foretagne forhøjelse af [person1]s indkomst allerede af den grund.

For så vidt angår betalingerne med nummer 371, 434, 415, 416 i 2008, nummer 444-456 for 2009, og nummer 466, 467, 468 og 470 frafaldes, at der skal ske nedsættelse af indkomsten for disse poster. Det anførte om disse poster er derfor ikke længere en del af klagen.

De fremlagte bilag 12 og 14 er bilag, der er nærværende klagesag uvedkommende, hvorfor de hermed trækkes tilbage og ikke længere er en del af klagen.

[virksomhed1]. investerede i ved aftale af 28. april 2008 i 4 projektlejligheder i Dubai, jf. bilag 22. Der var tale om 4 lejligheder med nr. 401, 405 407 og 408. [virksomhed1]. har foretaget følgende indbetalinger til projektlejlighederne:

Det gøres gældende, at der hermed er redegjort for [virksomhed1]. investering i de 4 projektlejligheder i Dubai, hvorfor der af den grund skal ske nedsættelse af den foretagne forhøjelse af [person1]s indkomst i 2008 med 1.986.485,64 kr.

For det tilfælde, at Landsskatteretten – i lighed med SKAT – tilsidesætter realiteten af [virksomhed1]. og i stedet anset, at [person1] har drevet virksomheden eller ligesom SKAT derudover anser investeringerne i de fire projektlejligheder for indkomstopgørelsen uvedkommende gøres det subsidiært gældende, at [person1] i det mindste skal have fradrag for tabet på 1.986.485,64 DKK, som lides, da projektet opgives (cancelled) i 2012/2013, jf. bilag 29. For det tilfælde, at Landskatteretten ikke kan tage stilling til dette spørgsmål, anmodes SKAT ex tuto om genoptagelse af [person1]s indkomstansættelser for 2012 og 2013 med henblik på fradrag for det lidte tab af projektlejlighederne. Dette indlæg sendes derfor samtidig i kopi til SKAT.

Som anført i klagen og som drøftet under kontorforhandling så fraflyttede [person1] Danmark den 1. juni 2007, hvilket førte til at hans fulde skattepligt til Danmark ophørte. Dette understøttes videre af vedhæftede mail korrespondance, jf. bilag 30-31. Samt udskrift fra borger.dk, jf. bilag 32.”

Repræsentantens bemærkninger til sagsfremstillingen

I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 7. juni 2016 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”Om virksomheden

Det fastholdes, at selskabet, [virksomhed1]. senere navneforandret til [virksomhed2] Inc har eksisteret og skal anerkendes skatteretligt. Der er da også enighed om, at selskabet har eksisteret og været lovligt indregistreret, jf. referat af kontormødet.

Det fremgår af forslaget til afgørelse, at der ikke er ”fremlagt dokumentation for, at virksomheden er overdraget til selskabet.”

[person1] begyndte i slutningen af 2006 at oprette nogle få affiliate konti, men henset til at hans daværende arbejde hos [virksomhed10] lagde beslag på det meste af hans arbejdskapacitet kom arbejdet i personligt regi aldrig rigtigt i gang. Da [virksomhed1]. blev stiftet kort tid efter fratrædelsen fra [virksomhed10], var der således ikke tale om, at der blev overdraget nogen eksisterende virksomhed. I stedet startede selskabet nye annoncer op og [person1]s få igangsatte personlige kampanger fik lov at løbe ud i sandet. Der var derfor ikke nogen virksomhed, der blev eller skulle have været overdraget til selskabet. Hertil kommer, at den virksomhed selskabet drev ikke kræver offentlige godkendelser eller lignende, eller drives på grundlag af varemærker eller andre immaterielle rettigheder og selv hvis [person1] i personligt regi havde haft en igangværende virksomhed ville en overdragelse af denne til selskabet aldrig have været en forudsætning for, at selskabet kunne begynde sin virksomhed med affiliate annoncer.

Det bestrides, at der har været en sammenblanding imellem selskabets og [person1]s økonomier, der har blot været tale om udlæg m.v. SKAT har modtaget en oversigt over samtlige posteringer, der har været i [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]'s bank konti for hele perioden, 2007-2011. Sammenlagt drejer det sig adskillige hundreder bankposteringer. SKAT har dog, på trods af denne fulde oversigt til samtlige af virksomhedens aktiviteter, ikke kunnet finde én eneste postering, som peger i retning af, at [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]s bank konti, skulle være brugt til andre formål end selskabets formål. Med andre ord, [person1] har ikke købt så meget som én pakke tyggegummi på virksomhedens regning. Alle omkostninger og alle aktiviteter der har været i [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]s bank konti i hele virksomhedens eksistensperiode (2007-2011), har været relateret til ren drift af virksomhedens affiliate aktiviteter samt udvikling af [virksomhed2] Antivirus softwaren. Aktiviteter såsom [x2] annoncering, [x9] annoncering, [x3] annoncering, køb af domæner, køb af hosting, køb af web designer/softwareudvikler ydelser samt andre softwareudviklings ydelser via [x7] osv.

Der er derfor intet grundlag for at tilsidesætte selskabet og dets drift, som foreslået af Skatteankestyrelsen.

Skattepligt

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 15ø anført, at spørgsmålet om [person1]s skattepligt ikke har været bestridt for SKAT eller skatteankenævnet.

Der var mens sagen blev behandlet ved SKAT, blev spørgsmålet drøftet, jf. bilag 33. [person1] erindrer videre, at da han kom til – det han troede var almindeligt møde med en sagsbehandler – sad der fire skattemedarbejdere og afhørte ham intensivt. Kort inde i dette forløb fik [person1] at vide, at det forhold, at han selv mente, at han var fraflyttet Danmark i 2007, ville SKAT ikke høre tale om – det var et faktum sagde seniorskattemedarbejderen og sådan var det! [person1] turde på det grundlag ikke at tage spørgsmålet op igen overfor SKAT.

Spørgsmålet om skattepligt blev også adresseret for Skatteankenævnet, jf. bilag 1, sagsfremstillingen side 8, 6. afsnit, hvor det blev gjort gældende at [person1]s skattepligt ophørte ved fra-flytning 1. juni 2007:

”Lejligheden udlejet fra juni 2007 til foråret 2008 mens [person1] arbejdede i udlandet, bl.a. i Irland. Mente i den forbindelse i øvrigt, at [person1] ikke var skattepligtig til DK i den periode.”

Skatteankenævnet valgte dog blot at lægge til grund, at [person1]s skattepligt til Danmark ikke var ophørt, jf. bilag 1, sagsfremstillingen side 2, 1. linje i ”2. Fakta”.

Spørgsmålet om [person1]s skattepligt og ophøret heraf ved fraflytning har derfor af [person1] været rejst både overfor SKAT og overfor skatteankenævnet. Det forhold at skatteankenævnet ikke positivt har truffet og begrundet en afgørelse om opretholdes af status quo og dermed fastholde den fulde skattepligt til Danmark kan aldrig føre til, at synspunktet ikke også kan gøres gældende, under klagesagen for Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten.

Måtte Landsskatteretten finde, at det forhold, at skatteankenævnet ikke positivt har truffet og begrundet en afgørelse fastholde den fulde skattepligt til Danmark, trods [person1]s synspunkt om ophør af skattepligten, ikke direkte kan føre til, at Landsskatteretten kan forholde sit til klagepunktet gøres det subsidiært gældende, at da spørgsmålet om skattepligt er en central forudsætning for behandling af sagen i øvrigt vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 og da problemstillingen har været rejst for både SKAT og skatteankenævnet, så kan spørgsmålet behandles som en afledt ændring, jf. skatteforvaltningsloven § 45 og den meget vide fortolkning af dette begreb, der følger af retspraksis, jf. SKM2013.202.BR, jf. SKATs Juridiske Vejledning, A.A.1.6.1.2. Landsretten har afsagt deldom om spørgsmålet om ”afledte ændringer” og skatteyder har søgt om procesbevilling til 3. instansbehandling.

Det bestrides, at skatteforvaltningslovens § 11, skulle kunne føre til, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til spørgsmålet om skattepligt. Det fastholdes derfor, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte 1. juni 2007 og først genindtrådte i februar 2008.

Supplerende til tidligere fremlagt dokumentation for, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte 1. juni 2007 fremlægges bilag 34-36.

Videre vedlægges udskrift fra folkeregistret for [person1] som bilag 37. Som det fremgår heraf udrejste [person1] 2. maj 2002 fra Danmark frem til 1. februar 2006 med et kort ophold her i landet fra 11. januar 2005 til 19. februar 2005. Fra udrejse til Irland i 2002 til hjemrejsen til Danmark i 2008 havde [person1] kun registeret adresse her i landet i 17 måneder, mens der var registreret bopæl i udlandet i 52 måneder. Og realiteten var, at [person1] mens han havde registreret bopæl her, ganske ofte var i udlandet hos de venner og bekendt han havde fået der. Realiteten var derfor at [person1] på udrejsetidspunktet 1. juni 2007 følte sig mere som udlanddansker end som dansker. Realiteten var, at han på det tidspunkt i gennem stort set hele sit arbejdsliv havde boet og arbejdet i udlandet, havde bestemt sig for, at nu skulle han efter arbejdet hos [virksomhed10], bo og arbejde i udlandet og det var ikke et ophold med nogen tidsmæssig bagkant. Da det var en permanent fraflytning slog han op med sin kæreste – ved [...] – inden han rejste tilbage til Irland, med viden om at nu var det Irland han skulle bo og arbejde i sammen med vennen [person3]. Det var en permanent beslutning – nu rejser jeg og hele verden ligger åben for mig, tænkte [person1] og tog afsted. At kæresten senere overtalte ham til at komme tilbage til Danmark, er så jo bare en helt anden og efterfølgende historie.

Indsætninger

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse på side 15 kortfattet redegjort for, at de [person1] i det væsentlige har drevet virksomhed fra Danmark og da [person1] har haft adgang til at disponere over selskabets konti, så er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at indsætningerne skulle have tilknytning til selskabet. Og på den baggrund har Skatteankestyrelsen anset al indkomst for at være tilgået [person1].

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte aktieselskabet [virksomhed1]/ [virksomhed2] Incs eksistens skatteretligt og i stedet anse [person1] for at have drevet selskabets virksomhed i skatteretlig forstand. Skattemyndighederne er forpligtet til at anerkende den selskabsretlige realitet, jf. f.eks. U2007.736H ([virksomhed14] ApS).

[virksomhed1] med senere navneskifte til [virksomhed2] Inc er et panamansk aktieselskab, der lovligt er stiftet. Det gøres gældende, at [virksomhed1]./ [virksomhed2] Inc – også i relation til dansk skatteret - er en selvstændig juridisk person og den af selskabet løbende indtjente indkomst er opgørelsen af [person1]s skattepligtige indkomst uvedkommende.

Da størstedelen af de foretagne ansættelser vedrører [virksomhed1]/ [virksomhed6] Incs indkomst, der er indgået på selskabets bankkonti, skal der allerede af den grund ske nedsættelse med disse beløb.

Den resterende del af de foretagne ansættelser vedrører indbetalinger på [person1]s konto i [finans2] og er udlæg af betalinger for selskabet, som derfor ikke er skattepligtig indkomst for [person1].

Det bestrides, at selskabet i det væsentligste har været drevet fra Danmark – tværtimod har selskabet været drevet fra udlandet.

Der er intet opsigtsvækkende i, at [person1] havde adgang til selskabets bankkonti, idet det var ham der havde stiftet selskabet og stod for driften i selskabet. Og det forhold, at han havde adgang til kontiene bevirker ikke, at der skulle være grundlag for at anse indsætningerne på selskabets konti som tilgået [person1].

Det gøres derfor gældende, at der ikke – og slet ikke af den af Skatteankestyrelsen i forslaget anførte grund – er noget grundlag for at tilsidesætte selskabets realitet skatteretligt og i stedet anse selskabets indsætninger som skattepligtig indkomst for [person1].

[person1] har afholdt en række udlæg for [virksomhed1], der efterfølgende er blevet refunderet. Disse udlæg kan på baggrund af kontoudskrifterne fra [finans2] med korrektion i indlæg af 28. april 2016 opgøres således:

Som følge af, at SKAT i sine afgørelser har tilsidesat realiteten og set igennem eksistensen af [virksomhed1]/ [virksomhed2] Inc, har SKAT ikke anset udlæggene som udlæg, men har i stedet anerkendt en del heraf som fradragsberettigede udgifter for [person1]:

Da disse beløb er anerkendt som fradragsberettigede for [person1], antages det, at der ikke er uenighed om, at disse beløb skal anerkendes som udlæg for [virksomhed1]/ [virksomhed2] Inc, såfremt [person1] får medhold i, at der ikke er noget grundlag for at tilsidesætte selskabets eksistens.

Som følge af de afholdte udlæg har [person1] løbende haft et tilgodehavende hos [virksomhed1]./ [virksomhed2] Inc, der overstiger de betalinger af afholdte udlæg, som han har modtaget fra selskabet.

Fradrag

I SKATs afgørelser er der givet nedslag for betaling af fradragsberettigede udgifter/ udlæg, men ikke med de faktisk afholdte beløb, jf. ovenfor. Der fremlægges dokumentation for de udgifter, det har været muligt at fremskaffe dokumentation for:

2007 - Mastercard - [finans2]

Der er som bilag 10 fremlagt oversigt over Mastercard betalinger i perioden 14. april 2007 til 6. juni 2007, hvor dokumentation for betalinger på 1.954,97 USD svt. 10.646 kr. fremgår. Kursen på 544,5551 hidrører fra Nationalbankens oplysninger, jf. bilag 11.

2009 - Mastercard – [finans1]

Der er som bilag 13 fremlagt kvittering fra Mastercard for perioden juni til december 2009 på i alt 37.841,80 USD svarende til 202.646 kr.

2010 - Mastercard – [finans1]

Der er som bilag 15 fremlagt kvittering fra Mastercard for perioden januar til november 2010 på i alt 43.605,00 USD svarende til 245.308 kr.

Skatteankestyrelsen har til de tre oversigter anført, at det heraf ikke er muligt at se, hvem der har modtaget beløbene eller hvad de konkret vedrører. Umiddelbart inden fristen for indgivelse af dette indlæg har [person1] fundet oplysninger/fakturaer vedrørende [virksomhed1]/ [virksomhed6] Incs konto hos [x7]. Dette materiale vil blive fremsendt snarest muligt, når [person1] har fået systematiseret bilagsmaterielt ifht. bilag 10, 13 og 15. Skatteankestyrelsen anmodes derfor om, at udsætte den afsluttende sagsbehandling indtil dette materiale er indsendt.

Det gøres gældende, at udgifterne er fradragsberettigede og at udgifterne skal følge indkomstmodtageren. Må Landsskatteretten finde, at rette er [person1], gøres det gældende, at der skal gives fradrag for ovennævnte udgifter, der ligger ud over de af SKAT anerkendte fradrag, idet alle også må gives fradrag for alle de af selskabet afholdte udgifter afholdt direkte af selskabet over egene konti, skal føre til fradrag i [person1]s indkomst.

Videre gøres det gældende, at der henset, at en så stor del af de underkendte udgifter har kunnet dokumenteres som fradragsberettigede, så må det lægges til grund, at de samlede anførte udgifter er fradragsberettigede – medmindre SKAT konkret kan godtgøre, at en eller flere af udgifterne ikke er fradragsberettigede

Hertil kommer, at skal [person1] beskattes af selskabets indkomst – hvilket bestrides – så skal der i denne indkomst ske fradrag for den udgift selskabet har afholdt på 1.986.485,64 kr. som investering i 4 projektlejligheder i Dubai.

Forældelse

Det fastholdes, at SKAT havde alle de oplysninger, som afgørelsen blev truffet ud fra den 16. december 2010, hvorfor 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

Tilsidesættelse af garantiforskrifterne i forvaltningslovens §§ 22 og 24

SKAT har i 2007-afgørelsen ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelsen skulle kunne foretages. Det gøres derfor gældende, at afgørelsen ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Skatteankestyrelsen ses ikke i forslaget til afgørelse at have forholdt sig hertil.”

Repræsentanten er kommet med supplerende indlæg til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Som oplyst er det lykkedes [person1] at fremskaffe en række oplysninger om de udgifter som [virksomhed1]/ [virksomhed2] Inc har afholdt i 2007-2010.

[x2]

Således er det lykkedes med [x2]’s hjælp at få genåbnet de gamle [x2]-konti, jf. bilag 38-42. Som følge af at kontiene har været suspenderet i mange år, så er det tilsyneladende ikke muligt at fremskaffe alle oplysninger. Og for [virksomhed1].s konto har det – indtil videre – ikke været muligt at fremskaffe alle de underliggende fakturaer i fuldt format.

Som oplyst tidligere åbnede [person1] (personligt) i slutningen af 2006 en [x2]-konto – [...39]. Kontoen var aktiv i perioden november 2006 til 6. februar 2007, jf. bilag 43. I den periode afholdt [person1] udgifter med i alt 2.483,83 USD, hvoraf 682,76 USD var i 2006, mens 1.801.07 USD var i 2007, jf. bilag 44. I den periode afholdt [person1] udgifter med 620,64 USD.

Sideløbende hermed havde [person1] en anden personlig [x2]-konto – [...88], jf. bilag 45. Kontoen var aktiv i perioden februar til marts 2007. Der blev afholdt udgifter med 620,64 USD.

Medio februar 2007 åbnede [virksomhed1] en [x2]-konto – [...90], jf. bilag 46. Kontoen har været aktiv fra februar 2007 til årsskiftet 2008. [virksomhed1] afholdt i denne periode annonceudgifter med i alt 312.813,93 USD. Således blev der i 2007 afholdt udgifter med 190.094,08 USD, jf. bilag 47 og 48 og i 2008 med 122.719,85 USD, jf. bilag 49 og 50. [person1] oplyser, at [virksomhed1] inden navneskiftet til [virksomhed2] Inc i en kort periode efter ophøret af samarbejdet med [virksomhed3] Inc., se bilag 69, overvejede at skifte selskabets navn til [virksomhed15] Inc.. Dette blev dog aldrig til noget, bortset fra navnet kortvarigt blev ændret hos [x2].

Omregnet til danske kroner kan [virksomhed1]s driftsomkostninger – opgjort med årsgennem-snitskursen i bilag 11 – opgøres til:

Og [person1] har personligt afholdt annonceudgifter med

Det gøres gældende, at [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc, subsidiært [person1] skal have fra-trukket ovennævnte beløb i det opgjorte resultat af virksomheden.

[x7]

[person1] har videre fået adgang til den konto, som [virksomhed1]./ [virksomhed2] Inc havde hos [x7]. [x7] er en virtuel platform, hvor der udveksles elektroniske ydelser, såsom f.eks. it-programmering, jf. bilag 51. [virksomhed1]./ [virksomhed2] Inc fik udført en lang række programmeringsopgaver igennem [x7]. Der er tidligere fremsendt en oversigt over omfanget heraf til SKAT (SKATs bilag 17), jf. bilag 52. Det er nu lykkedes, at få logget på [x7]-kontoen og udskrive de gamle fakturaer m.v. Disse fremlægges som bilag 53. Videre fremlægges som bilag 54 de tidligere fremlagte udskrifter fra Mastercard, som det har været muligt at fremskaffe – det er for perioden juni 2009 til november 2010, hvor i der er foretaget markeringer af de fundne betalinger, der er markeret med f.eks. E64. Markeringen E64 kan så også genfindes i bilag 53 in fine.

Værdien af de udførte opgaver kan sammentælles til:

Årsagen til at det er valgt ultimokurs for 2008, jf. bilag 55 og årsgennemsnitskurs for 2009 og 2010, jf. bilag 11 er, at betalingerne for 2008 alene ligger i 2. halvår, mens det for 2009 og 2010 er spredt ud over hele året.

Det gøres gældende, at [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc, subsidiært [person1] skal have fratrukket ovennævnte beløb i det opgjorte resultat af virksomheden.

[x1] m.fl.

[person1] har videre fremfundet dokumentation for driftsomkostninger, som ikke synes at fremgå af SKATs oversigt over godkendte/underkendte driftsomkostninger. Der er tale om følgende driftsomkostninger:

Det gøres gældende, at [virksomhed1] Inc./[virksomhed2] Inc, subsidiært [person1] skal have fratrukket ovennævnte beløb i det opgjorte resultat af virksomheden.

[x9]

[virksomhed1]. annoncerede også via [x9], der er [x4]s webside annonce afdeling. Reklamekontoen er lukket og [x9], er blevet spurgt, om det er muligt at genskabe de gamle fakturaer, hvilket [x9] i mails af 21. oktober 2016 har oplyst ikke er muligt, jf. bilag 60. Det må derfor lægges til grund, at der var en annoncekonto hos [x9]/[x4], og at det ikke længere er muligt at fremskaffe de underliggende fakturaer. [person1] skønner, at [virksomhed1]. i 2007 og 2008 havde udgifter [x9] på ca. 200.000 kr./år og i 2009 og 2010 med ca. 100.000 kr./år.

Øvrig dokumentation

Det fastholdes overordnet, at alle de posteringer, der fremgår af [virksomhed1].s kontoudtog er [person1] uvedkommende. Men måtte Landskatteretten stadfæste skatteankenævnets afgørelse på dette punkt, er det lykkedes at fremskaffe dokumentation for flere af de af [virksomhed1]. afholdte driftsomkostninger i 2007-2010, der er underkendt i SKATs afgørelser. Det gøres gældende, at disse driftsomkostninger er fradragsberettigede for [virksomhed1]., subsidiært [person1]. Ligesom [virksomhed1].s investeringer i de fire projektlejligheder er [person1]s indkomstopgørelse uvedkommende.

2007:

Ad SKATs bilag 5

2008:

Ad SKATs bilag 5

Ad SKATs bilag 11

2009:

Ad SKATs bilag 6

Ad SKATs bilag 8

Ad SKATs bilag 12

Ad SKATs bilag 13

Ad SKATs bilag 14

2010:

Ad SKATs bilag 10

Ad SKATs bilag 16

Sammentælling af dokumenterede udgifter

Det gøres derfor subsidiært gældende, at såfremt Landsskatteretten ikke anerkender [virksomhed1]. selskabsretligt og skatteretligt og i stedet finder, at det er [person1], der er skattepligtig af selskabets virksomhed og i det tilfælde, hvor Landsskatteretten ikke anerkender, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark var ophørt i perioden 1. juni 2007 til 1. februar 2008, så skal [person1] ud over de af SKAT anerkendte driftsomkostninger yderligere have fradrag for driftsomkostninger med følgende beløb:

Sammenlagt med de allerede anerkendte driftsomkostninger fører til det følgende beløb

Det skal til den principale påstand supplerende gøres gældende, at der, som det fremgår af bilag 43-45, at [person1] forud for opstarten af arbejdet i [virksomhed1]. ikke havde etableret en virksomhed af noget nævneværdigt omfang, der var snarere tale om sonderinger af hvad affiliate virksomhed og [x2] var og at den smule, der var sat i gang blev droslet ned med opstarten af arbejdet i [virksomhed1]. Realiteten er vel, at såfremt [person1]s sondering af afilate systemet i personligt regi i perioden december 2006 til marts 2007 skulle betragtes isoleret set, så ville SKAT ikke anerkende, at der overhovedet forelå en virksomhed. Den begrænsede annoncering, som [person1] foretog i personligt regi, vedrørte videre ikke samme søgegrupper, som [virksomhed1]. efterfølgende ”kastede sig over”.

Videre skal det fremhæves, at det fremgår af [x2]s registreringsoplysninger, at det var [virksomhed1]. og ikke [person1], der ejede Adwords-kontoen hos [x2], jf. bilag 46. Dette taler med betydelig styrke for, at anerkende, at den afiliate virksomhed, der blev startet op fra februar 2007 og årene fremefter, var drevet af [virksomhed1]. og det derfor er [virksomhed1]., der i overensstemmelse med de faktiske forhold, der er rette indkomstmodtager i indkomstårene 2007-2010. Hertil bemærkes, at det – nu – er almindeligt anerkendt i skattepraksis, at virksomhed drives i selskabsform i stedet for som personlig virksomhed, jf. UfR 1998.1314H ([...]).

Der fremlægges som bilag 74 kopi af mailveksling mellem [person1] og [finans1], hvoraf det fremgår, at da [person1], efter [virksomhed1]. havde åbnet bankkonti hos [finans1], modtog Mastercard fra [finans1] i 2007, var det hans navn og ikke selskabets navn, der stod på kortet. Dette sørgede [person1] for at banken rettede, da det var selskabets konto og Mastercard og ikke hans personlige. Dette underbygger også, at det er [virksomhed1].s bankkonti, og at de blev brugt til selskabets drift. Videre understøtter mailen, at [virksomhed1]. i foråret 2008 ønskede at investere – hvilket efterfølgende skete i de 4 projektlejligheder i Dubai. Videre understøtter mailen, at [virksomhed1]. i foråret 2008 ønskede at foretage en investering i selskabets regi – hvilket efterfølgende skete i de 4 projektlejligheder i Dubai den 17. marts 2008, dvs. blot én måned inden hele kassebeholdningen i [virksomhed1]. gik til investeringen i byggeprojektet i Dubai. Således blev der i foråret 2008 overvejet muligheder for andre former for investeringer ("stocks etc." = "aktiver osv.") af kassebeholdningen i [virksomhed1] / [virksomhed2] Inc I emailen til [virksomhed1]s bankrådgiver hos [finans1], [person8], står følgende:

"I'm now very interested in investing my USD (in my [virksomhed1] Inc account), in stocks etc."

Fsva fraflytningen fra Danmark 1. juni 2006 – og dermed ophøret af [person1]s fulde skatte-pligt her til landet – fremlægges som bilag 75 mailveksling med [person9] fra [virksomhed13], der var en samarbejdspartner, hvor [person1] oplyste om sin fraflytning til Irland. Videre fremlægges som bilag 76 [person1]s mail af 4. juli 2007 til mere end 50 personer i hans omgangskreds om hans fraflytning til Irland med den nye adresse på [adresse3] i [Irland].

Og som bilag 77 fremlægges mailkorrespondance fra juli 2007 mellem [person1] og et spansk telefonselskab, vedrørende opkald han havde foretaget, mens han var på ferie i Spanien i juli 2007 – også her fremgår det, at han var bosat i Irland.”

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har afgivet følgende supplerende udtalelse i sagen:

”Indledningsvis kan vi oplyse, at vi ikke ser at have fået tilsendt alle de bilag, som rådgiver henviser til i sit brev til Skatteankestyrelsen af 1. marts 2017. Vi har følgende kommentarer til de bilag, som vi har fået tilsendt.

Udgifter til [x2]

Bilag 43

Udgifterne er ifølge de indsendte materiale hævet på kort nr. [...78]. Kontoudtog for denne konto ses ikke modtaget, hvorfor udgifterne ikke kan afstemmes til kontoudtog.

Det ses således ikke dokumenteret, at udgifterne vedrører den i privat regi drevne affiliate virksomhed.

Bilag 44

Fakturabeløbet fra marts fremgår ikke af den modtagne faktura fra [x2]. De øvrige fakturaer ses betalt på konto nr. [...71] i [finans2], og der ses at være givet fradrag for udgifterne afholdt i 2007 i SKATs afgørelse af 22. marts 2012.

Bilag 45

De enkelte fakturabeløb er ulæselige. Udgifterne er ifølge bilaget Payments account afholdt på kort nr. [...76].

I SKATs afgørelse er i perioden 14. februar 2007 til 26. marts 2007 givet fradrag for udgifter til [x2]. Da de enkelte posteringer på bilag 45 er ulæselige, kan det ikke afgøres, om det er de samme udgifter. der allerede er givet fradrag for. Annonceudgifterne kan dog også være blevet betalt fra en konto, som SKAT ikke har modtaget kontoudtog på. Efter SKATs opfattelse kan annonceudgifter alene indstilles godkendt, såfremt der modtages dokumentation for, at [person1] har afholdt udgiften.

Bilag 46, 47 og 48

Ifølge rådgiver viser bilag 46, at der i perioden medio februar 2007 til årsskiftet 2008 har været afholdt annonceudgifter med 312.813,93 USD til [x2]. Udgifterne er ifølge bilaget payments account afholdt på kort nr. [...23].

Ifølge bilag 47 blev der i 2007 afholdt annonceudgifter til [x2] med 190,094,08 USD. På fakturaen for 1. april 2007 - 30. april 2007 på bilag 48 fremgår fakturabeløbene ikke. Posteringerne på fakturaerne er stikprøvevis afstemt til kontoudtog for konto m. [...71] i [finans2] og videre til Skats bilag 1 til afgørelse af 22. marts 2012 for indkomståret 2007. Det er SKATs opfattelse, at der i afgørelsen for indkomståret 2007 er givet fradrag for de annonceudgifter til [x2], der fremgår af bilag 48.

Bilag 49 og 50

Det fremgår af bilag 49. at kundeid [...90] [person1] i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 har afholdt annonceudgifter til [x2] med 122,719,85 USD. Det fremgår ikke af bilag 49 og 50 fra hvilken konti udgifterne er blevet betalt.

Bilag 50 består af fakturaer for månederne januar til marts og fra juli til december 2008. Fakturabeløb fremgår ikke af fakturaerne for marts, juli, august og december.

Fakturaerne for januar og februar 2008 er afstemt til kontoudtog for konto nr. [...71] i [finans2] og videre til bilag 1 til SKATs afgørelse af 29. marts 2012. Det er vores opfattelse, at [person1] har fået fradrag for disse annonceudgifter i vores afgørelse af 29. marts 2012. Der er givet fradrag for alle annonceudgifterne til [x2], der er betalt på konto nr. [...71] i [finans2].

Det fremgår dog af bilag 50, at der er afholdt langt flere annonceudgifter, end der er betalt på kontoen i [finans2]. Disse fakturabeløb må derfor være betalt fra en konto, som vi ikke har modtaget oplysning om. SKAT kan alene indstille, at der indrømmes fradrag for yderligere annonceudgifter, såfremt [person1] indsender dokumentation for betalingen heraf i form af kontoudskrifter.

[x7] - Bilag 51, 52, 53 og 54

Rådgiver oplyser i indsigelse af 1. marts 2017, at der er blevet udført en række programmeringsopgaver gennem [x7]. På det fremsendte bilag 52 fremgår omfanget heraf. Bilag 53 består af indsendte fakturaer for det udførte arbejde og som bilag 54 er fremsendt de udskrifter fra MasterCard, som er lykkedes at fremskaffe. SKAT ses ikke at have modtaget samtlige fakturaer som fremgår af bilag 52.

SKAT har stikprøvevis afstemt de modtagne fakturaer, hvoraf 3 er fra 28. oktober 2009 samt 10. og 12. december 2009 og resten er fra perioden 2. februar 2010 til 25. oktober 2010, til bilag 52 og til kontoudskrifterne fra MasterCard, der ses at tilhøre [person1]. Såfremt de afholdte programmeringsudgifter for 2010 udelukkende vedrører affiliatevirksomheden, er SKAT af den opfattelse, at der skal gives fradrag for de afholdte udgifter for 2009 og 2010 i det omfang, der er indsendt faktura og udgifterne kan afstemmes til kontoudskrift.

[x1]

Rådgiver oplyser, at skatteyder har fremfundet dokumentation for driftsomkostninger, som ikke synes at fremgå af SKATs oversigt over godkendte/underkendte driftsomkostninger. Der er tale om følgende driftsomkostninger:

Bilag 56

Fakturaer fra [x1] for 2007 på 109,40 USD er omregnet til 596 kr.

I SKATs afgørelse af 22. marts 2012 ses der at være givet fradraget for udgiften, der er trukket på konto nr. [...71] i [finans2].

Bilag 57

Fakturaer fra [x1] for 2008 på 84,52 USD er omregnet til 431 kr.

I SKATs afgørelse af 29. marts 2012 ses der at være givet fradraget for udgiften, der er trukket på konto nr. [...71] i [finans2] henholdsvis den 8. juli 2008 og den 29. juli 2008.

Bilag 58 og 59

Bilag 58 er en faktura på 149 USD til [x10] og vedrører en licens købt af [virksomhed6]. Udgiften er betalt med MasterCard.

Bilag 59 er fakturaer fra [x1] i 2009, hvor faktura af 25. marts 2009 på 17,18 USD er trukket på konto nr. [...71] i [finans2], og som der er givet fradrag for i SKATs afgørelse af 29. marts 2012. De øvrige fakturaer er trukket på MasterCard, og der er ikke tidligere givet fradrag for dem.

Udgifterne anses for driftsmæssigt begrundet og da udgifterne er trukket på skatteyders MasterCard indstilles udgifter, bortset fra dem, som vi allerede har givet fradrag for, godkendt. ”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse

Repræsentanten har anført følgende til SKATs supplerende udtalelse:

”SKAT har med henvisning til [person1] Jasskovs indlæg af 1. marts 2017 konkluderet, at det ud af udskrifterne fra [x2] (bilag 43, 45-48) kan udledes, at der er betalt til [x2] med tre forskellige creditkort.

I alle tre tilfælde består fejlen i, at SKAT skriver "kort nr.", om end de af SKAT angivne 16-cifrede tal ikke er kort numre, men derimod "Payments account ID".

Et "Payments account ID" er ikke det samme som et "kort nr."

Et kort nummer angives i en [x2] konto med betegnelsen "Payment method" og altså ikke "Payments account ID". SKAT har derfor taget fejl.

Inde i en [x2] konto kan man kun se de sidste 4 cifre af et "Payment method", såfremt det angive payment method er et kreditkort.

Som det er angivet ved den indsendte dokumentation til SKAT, foreligger der ikke sådanne kredit-kortoplysninger inde i de angivne [x2] konti. [x2] er meget varsomme med at dele og beskytte deres kunders kreditkortoplysninger. Har man først indført sine kreditkort data ind i [x2] kontoen, så vil man dernæst kun se de sidste 4 cifre af kortnummeret.

Skulle sådanne creditkortoplysninger foreligge inde i [x2] kontiene (hvilket de altså ikke gør i dette tilfælde), så ville man altså alligevel kun kunne se de sidste 4 cifre af kort nummeret.

Nedenunder er [x2]'s egne forklaringer på forskellene mellem "Payments profiles", "Payments account ID" og "Payment methods":

Således fremgår følgende i [x2] om "Payments profiles":

”In order to pay for your advertising costs, you need a payments profile. You set up this profile when you created your AdWords account, but it can be changed at any time. The profile con-tains all of the key pieces of information, which control billing and payments for your AdWords account. These include:

Who pays: The name and address of the person or company legally responsible for account costs.

What you pay with: Stored payment methods used to pay for advertising costs.

Tax information: The tax status, country, and ID associated with your account.

Contacts: The names and contact information for people who are associated with the profile.

Document language preference: In some countries, you may select a language for your billing and payments documents. Where selection is unavailable, the default language will be the of-ficial language of the billing country.”

Kilde: https:// support.[x2].com/[...], jf. bilag 78.

Videre fremgår det i [x2] om "Payments account ID":

"A unique number that's assigned to each AdWords account, including AdWords manager accounts."

Kilde: https:// support.[x2].com/[...], jf. bilag 79.

Og om "Payment methods" fremgår det af [x2]:

"A payment method is what you use to pay for AdWords. For example, you could pay with a credit card, bank account, or other methods, depending on your country and currency."

Kilde: "https:// support.[x2].com/[...], jf. bilag 80.

[x2]

Betalingerne til [x2] er sket med følgende 3 betalingskort:

Kort nummer 1 (primære betalingskort: Swisscard/Mastercard):

Pengene er trukket på konto i [finans1]

Bankkonto: Tilhørte [virksomhed1].

Hævekort: Tilhørte [virksomhed1].

Kort nummer 2 (backup kort 1: Visa/Dankort):

Pengene er trukket på konto [finans2] ([...71])

Bankkonto: Tilhørte [person1] privat

Hævekort: Tilhørte [person1] privat

Kort nummer 3 (backup kort 2: Mastercard):

Pengene er trukket på konto [finans2] ([...71])

Bankkonto: Tilhørte [person1] privat

Hævekort: Tilhørte [person1] privat

Årsagen til, at der var 3 hævekort tilknyttet [x2] kontoen, er normal praksis, som også anbefales af [x2], hvor ét hævekort opsættes som det Primære kort. De to andre hævekort be-nyttes som Backup kort. Såfremt kreditgrænsen er nået på det Primære hævekort, og det Primære kreditkort dermed bliver spærret af banken, så hæves pengene i stedet for på et af Backup hæve-kortene. Således sikres, at annoncerne i [x2] ikke stoppes, jf. bilag 81.

Der fremlægges som eksempler på dokumentation for betaling af [x2] over [virksomhed1].s konto i [finans1], kontoudtoget med SKATs bilagsnummer 11, som bilag 82. Tages der her udgangspunkt i den markerede postering nr. 633 på side 2, ses det, at der er tale om over-førsel på 1.132 CHF den 2. oktober 2007. På [x2]kontoen er der 2. oktober 2007 indgået betaling på 974,27 USD. Jf. bilag 48, side 9.

Gennemsnitskursen for både køb og salg på USD/CHF 2. oktober 2007 var 0.851640, jf. bilag 83.

CHF 1.132 x 0. 851640 = USD 963. Forskellen på 11 USD (mindre end 1 pct.) skyldes gebyrer og transaktionskurs.

Det er lykkedes [person1] at finde en direkte kobling mellem AdWords fakturaerne, der mat-cher både dato og beløb, og [finans2] konto [...71].

Som nævnt var der 3 hævekort tilknyttet denne AdWords konto. To af disse kort var MasterCard (hhv. et MasterCard/Swisscard, som var tilknyttet [virksomhed1]. og et andet MasterCard, som var tilknyttet [finans2] konto [...71]).

Det 3. hævekort var et Visa/Dankort, som var tilknyttet [finans2] konto [...71]. Det har kun været muligt, at se de direkte transaktioner, og således lave den direkte kobling for Visa/Dankortet, og ikke de to Mastercard. Til belysning af denne kobling fremlægges det regneark SKAT udleverede til [person1] 5. marts 2012 med opdateringer som bilag 84. På regnearket er de sidste 4 koloner påført af [person1]. Således er alle de gule hævninger på [finans2] kontoen matchet med [x2].

Herudover har [person1] sammenholdt alle faktureringer hos [x2] med hævninger i regnearket i bilag 85. Alle [x2] opkrævningerne er betalt, og de opkrævninger, der er markeret med grønt på oversigten kan genfindes på [person1]s [finans2] konto.

Der er således på dette punkt dokumenteret betaling fra [person1]s [finans2] konto med nr. [...71] for i alt 917.504,83 kr.

Der er fremlagt dokumentation for, at [x2] er blevet betalt med i alt 1.674.065 kr. i 2007 og 2008, jf. redegørelse og dokumentation i indlæg af 1. marts 2017.

Af det beløb er der en del, som det ikke har været muligt at finde direkte kobling til i enten [finans2] konto [...71] eller [virksomhed1]. [finans1] kontoen. Dette skyldes to årsager:

Årsag 1:

For 5 fakturaers vedkommende, at de er modtaget som defekte PDF'er af [x2]. På disse defekte PDF fakturaer er det muligt at se datoer, men desværre ikke beløbene, som er faktureret på de angivne datoer.

Disse 5 defekte fakturaer er følgende er omtalt og dokumenteret i indlægget af 1. marts 2017. Og som oplyst har det efter dialog med [x2] Danmark og [x2]'s support-afdeling ikke været mu-ligt at fremskaffe disse 5 fakturerer i et læsbart format.

Årsag 2:

Mastercard er et kreditkort med månedlige betalinger. [x2] betalingerne kan ikke dokumenteres ud fra sådanne månedlige samlede hævninger på en bankkonto. På [person1]s [finans2] konto er der hævet 183.818,47 kr. via Mastercard, jf. bilag 86. Dette regneark er udarbejdet af SKAT som led i sagsbehandlingen.

En analyse ud fra [x2] opgørelser ud kortnumre, hvor kort med xxx1443 var [person1]s visa/dankort i [finans2] og kortet med xxx 7275 var et Mastercard, sammenholdt med et skærmbilledet fra [x2], dokumenterer match mellem en række betalinger, jf. bilag 87 88. Disse er markeret med gult/rødt th. i regnearket.

[person1] har hermed påvist sammenhængen mellem betalingerne fra [virksomhed1]. og hans egne bankkonti til [x2], hvorfor det – uanset det af SKAT fejlagtigt konkluderede – kan lægges til grund, at det er [virksomhed1] og [person1], som udlæg eller for egen regning i den første periode, der har afholdt udgifterne til [x2] annoncering, jf. statsskattelovens § 6a.

Der skal derfor gives fradrag herfor, jf. det i tidligere indlæg anførte herom.

SKAT har indstillet, at der gives fradrag for udgifterne til [x7] og [x1], jf. bilag 51-59. Dette kan [person1] naturligvis tilslutte sig.

Kort ligningsfrist og ugyldighed

Det gøres gældende, at for det tilfælde, at selskabet [virksomhed1]. anses som en skattemæssig nullitet, så er konsekvensen, at [person1] ikke var hovedaktionær og dermed omfattes han af reglerne om kort ligningsfrist i BGK nr. 1095/2005.

Afgørelserne er varslet 10. og 17. februar 2012, jf. bilag 4 og 5. På det tidspunkt var ansættelsesfri-sten for indkomstårene 2007-2009 udløbet.

SKAT har i sine varslinger eller afgørelser ikke forholdt sig nærmere hertil eller begrundet fristoverskridelsen. 6-måneders varslingsfristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, udløb 16. juni 2011.

Det gøres af den grund gældende, at SKATs afgørelser for indkomstårene 2007-2009 er ugyldige, jf. f.eks. SKM2016.625. LSR.”

Repræsentant har vedrørende den korte ligningsfrist henvist til Østre Landsrets dom af 13. oktober 2017.

Repræsentanten har herudover fremført supplerende bemærkninger:

”Nærværende indlæg drejer sig alene om SKATs og Skatteankenævnets skattemæssige underkendelse af selskabet [virksomhed1]., jf. SKATs forslag til afgørelse for indkomståret 2007 side 2, SKATs forslag til afgørelse for indkomstårene 2008-2010, side 3, og Skatteankenævnets afgørelse side 5ø.

[person1] fastholder, at der ikke er grundlag for skattemæssigt at tilsidesætte [virksomhed1]. og anset det for en nullitet, og der henvises til det i klagen og efterfølgende indlæg herom anførte, som fastholdes.

Det er i Danmark den almindelige antagelse, at kvalifikationen af udenlandske selskaber og foreninger skal ske med udgangspunkt i dansk ret, jf. Michelsen, RR.SM.2016.3 og Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning II, 1972 p. 103 ff., Aage Michelsen i SR-Skat 1991 p. 71 ff. (“Kvalifikationen af selskaber i den internationale skatteret”), Aage Michelsen i FSRs årsskrift 1991 p. 209 ff., særligt p. 222 ff. Aage Michelsen, International skatteret, 3. udgave 2003, p. 180 ff., Jakob Bundgaard, SU 2002, 298 og Jakob Bundgaard, SU 2005, 45 (“Kvalifikation af visse europæiske selskaber – Om transparens, skattesubjektivitet og EU-ret”), Aage Michelsen i Festskrift till Nils Mattsson, 2005 p. 277 ff. (“Samspillet mellem interne danske skatteregler og interne skatteregler i andre lande”) p. 285 ff., Jens Wittendorff i Skatteretten 3, 6. udgave 2013 p. 490 ff., Jakob Bundgaard og Steffen Bonde Jensen, SU 2013, 343 og Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2015/16, 2015 p. 40.

Selskaber med begrænset hæftelse, der er lovligt oprettet i det pågældende land, skal derfor i overensstemmelse med principperne i selskabsskattelovens § 1 – navnlig nr. 1 og 2 – anerkendes skatteretligt i Danmark.

Det forhold, at et selskab er stiftet af skattemæssige årsager, er heller ikke i sig selv grundlag for, at selskabet ikke skal anerkendes skatteretligt i Danmark.

Til støtte herfor kan der henvises til Højesterets dom fra 1997 gengivet i UfR 1997.1150H ([person10]).

Sagen drejede som en skatteyder, der boede i Belgien, og som ejede en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, hvorfor han var begrænset skattepligtig i Danmark. Skatteyderen valgte at lade et af ham stiftet selskab på Jersey yde et lån til virksomheden i Danmark. Renterne i henhold hertil trak skatteyderen fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det faste driftssted i Danmark. Told- og Skatteregionen kunne ikke anerkende selskabet skatteretligt. Østre Landsret anførte i sine præmisser:

”Efter oplysningerne om oprettelsen og driften af [virksomhed17] Ltd. og ved sagsøgerens og vidnets forklaring om årsagen til overdragelsen af pantebrevsbeholdningen til selskabet findes det godtgjort, at hovedformålet med selskabets eksistens og overdragelsen af pantebrevene har været at opnå skattemæssige fordele. Det findes endvidere ved de foreliggende oplysninger samt sagsøgers og vidnets forklaringer godtgjort, at sagsøger i den relevante periode har været enerådende i [virksomhed17] Ltd., som havde sit udspring i Danmark, hvorfra selskabet også blev drevet. Sagsøger har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort nogen forretningsmæssig begrundelse for driften ...” (mine understregninger)

Landsretten fandt på det grundlag ikke, at det omhandlede lån kunne tillægges skattemæssig betydning. I begrundelsen herfor indgik - med negativ virkning - at selskabet var oprettet af skattemæssige hensyn, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der forelå forretningsmæssige begrundelser for driften af selskabet.

Højesteret tilsidesatte underkendelsen af selskabet og lånet ved kort og præcist, at fastslå, at selskabet på Jersey var et lovligt oprettet og bestående selskab, som Danmark skulle anerkende i skatteretlig henseende og at lånet til virksomheden i Danmark var ydet på armslængde vilkår. Præmissen vedrørende den skatteretlige anerkendelse af selskabet er sålydende:

”Sagen angår alene det lån, som [person10]s personlige firma, [virksomhed18], i september 1985 optog hos [virksomhed17] Ltd. [virksomhed17] Ltd. var et på Jersey lovligt oprettet og bestående selskab, og lånet, som afløste danske banklån, blev ydet på almindelige markedsvilkår. ” (min understregning)

Dommen er bl.a. kommenteret af Aage Michelsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003 p. 221 ff., særligt p. 228 ff. (“Højesterets betydning for skatteretten i de seneste 10 år2) og af Jens Wittendorff i Skatteretten 3, 6. udgave 2013 p. 491 f.

At skattemyndighederne er forpligtet til at anerkende den selskabsretlige realitet understøttes videre af f.eks. U2007.736H ([virksomhed14] ApS) og UfR 1998.1314H ([...]).

Højesteretsdommen har – bortset fra i SKATs afgørelser i [person1]s sag – været normerende for skatteretlig anerkendelse af udenlandske selskaber. SKAT anerkender således efter fast praksis udenlandske lovligt indregistrerede selskaber med begrænset hæftelse. Til eksempel herpå kan vedlægges uddrag af to nyligt modtagne uddrag af SKATs forslag til afgørelser i to sager, der intet har med [person1] eller [virksomhed1]. at gøre, jf. bilag 88 og 89. Som det fremgår af uddragene af de to forslag til afgørelser tillægges det, udover at et selskab er lovligt indregistreret og med begrænset hæftelse, meget stor vægt, at 3. mand, så som banker har anerkendt selskabet og oprettet konti for selskabet i banken. Som SKAT skriver:

”Det bemærkes, at [finans3], Luxembourg, har accepteret xxx S.A., som konto og depotindehaver. Dette taler i høj grad for selskabets status som selvstændig juridisk enhed.” (min understregning)

Helt tilsvarende var [virksomhed1] et i Panama lovligt indregistreret kapitalselskab med begrænset hæftelse, jf. bilag 7 mf.

[virksomhed1]. var ikke blot anerkendt af den schweiziske bank [finans1], hvor selskabet fra 2007 havde to konti med konto nummer [...32] og [...31], jf. f.eks. SKATs bilag S5 og S11, jf. også bilag 74, men også f.eks. af [virksomhed19] AG, Mastercard, jf. bilag 15.

Ligesom det skal fremhæves, at det fremgår af [x2]s registreringsoplysninger, at det var [virksomhed1]. og ikke [person1], der ejede Adwords-kontoen hos [x2], jf. bilag 46. Dette taler også med betydelig styrke for, at anerkende, at den afiliate virksomhed, der blev startet op fra februar 2007 og årene fremefter, var drevet af [virksomhed1]. og det derfor er [virksomhed1]., der i overensstemmelse med de faktiske forhold, der er rette indkomstmodtager i indkomstårene 2007-2010.

Hertil kommer, at der ikke har været en sammenblanding imellem selskabets og [person1]s økonomier, der har blot været tale om udlæg m.v. SKAT har modtaget en oversigt over samtlige posteringer, der har været i [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]'s bank konti for hele perioden, 2007-2011. Sammenlagt drejer det sig om adskillige hundrede bankposteringer. SKAT har dog, på trods af denne fulde oversigt til samtlige af virksomhedens aktiviteter, ikke kunnet finde én eneste postering, som peger i retning af, at [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]'s bank konti, skulle være brugt til andre formål end selskabets formål. Med andre ord, [person1] har ikke købt så meget som én pakke tyggegummi på virksomhedens regning. Alle omkostninger og alle aktiviteter der har været i [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]s bank konti i hele virksomhedens eksistensperiode (2007-2011), har været relateret til ren virksomhedsdrift. Dvs. aktiviteter såsom [x2] annoncering, [x9] annoncering, [x3] annoncering, køb af domæner, køb af hosting, køb af web designer/softwareudvikler ydelser samt andre softwareudviklings ydelser via [x7] osv.

Det fastholdes derfor, at der intet legalt grundlag er for at underkende [virksomhed1] skatteretligt, således som SKAT og Skatteankenævnet har gjort det.”

Repræsentantens bemærkninger til ny sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen

Repræsentanten har til den nye sagsfremstilling fra Skatteankestyrelsen anført:

”Det er side 2, 1. egentlige afsnit anført, at [person1] var bosiddende i Danmark i 2007-2010.

Det er ikke korrekt.

[person1] havde fra 1. juni 2007 ingen bopæl til rådighed i Danmark og flyttede først tilbage til Danmark igen i foråret 2008.

På side 6, 1. afsnit er anført, at det ikke er oplyst, hvilke konti de enkelte kort er knyttet til. Der henvises til redegørelsen i indlæg af 1. marts 2017 og 29. september 2017 med tilhørende bilag samt til kontoudtogene fra banken.

Til det samme sted anførte om, at flere af fakturaerne fra [x2] vedrørende Adwords-annonceringen er ulæselige med hensyn til beløb og dato fremlægges som bilag 90 afslutningen på mailkorrespondancen med [x2] i bilag 38ff. Som det fremgår, er det her så mange år efter ikke muligt for [x2] at genskabe de af fakturaerne, hver der er læsefejl på.

Ophør af skattepligt og manglende stillingtagen af skatteankenævnet

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse, side 34, anført, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ikke har været bestridt i forbindelse med SKATs eller Skatteankenævnets behandling af sagen.

Det er ikke korrekt.

Mens sagen blev behandlet ved SKAT, blev spørgsmålet drøftet, jf. bilag 33. [person1] erindrer, at da han kom til – det han troede var almindeligt møde med en sagsbehandler – sad der fire skattemedarbejdere og afhørte ham intensivt i ca. 1 time. Kort inde i dette forløb fik [person1] at vide, at det forhold, at han selv mente, at han var fraflyttet Danmark i 2007, ville SKAT ikke høre tale om – det var et faktum sagde seniorskattemedarbejderen og sådan var det!

[person1], der på det tidspunkt ikke havde advokat til at bistå ham, turde efter SKATs dundertale om skattepligtsspørgsmålet ikke at tage spørgsmålet op igen overfor SKAT.

Landsskatteretten kan for sin afgørelse af sagen lægge til grund, at spørgsmålet om skattepligt i forbindelse med [person1]s ubestridte fraflytning fra Danmark blev drøftet med SKAT og det var [person1]s opfattelse, at hans skattepligt var ophørt ved fraflytningen fra Danmark. På mødet i oktober 2011 valgte 4 skattemedarbejdere at ”overtale” [person1] til ikke at rejse spørgsmålet om skattepligt yderligere.

Spørgsmålet om skattepligt blev også adresseret for Skatteankenævnet, jf. bilag 1, sagsfremstillingen side 8, 6. afsnit, hvor det blev gjort gældende at [person1]s skattepligt ophørte ved fraflytning 1. juni 2007:

”Lejligheden udlejet fra juni 2007 til foråret 2008 mens [person1] arbejdede i udlandet, bl.a. i Irland. Mente i den forbindelse i øvrigt, at [person1] ikke var skattepligtig til DK i den periode.”

Skatteankenævnet valgte imidlertid at lægge til grund, at [person1]s skattepligt til Danmark ikke var ophørt, jf. bilag 1, sagsfremstillingen side 2, 1. linje i ”2. Fakta”. Dette var ikke i overensstemmelse med det af [person1] anførte for skatteankenævnet.

Skatteankenævnet har således, da afgørelsen blev truffet, været bekendt med [person1]s anbringende om ophør af den fulde skattepligt i perioden fra 1. juni 2007 til foråret 2008. Skatteankenævnet har i sin afgørelse af sagen valgt ikke at realitetsbehandle [person1]s anbringende om, at hans skattepligt i den omhandlede periode var ophørt - således som skatteankenævnet var forpligtet til.

Spørgsmålet om [person1]s skattepligt og ophøret heraf ved fraflytning har af [person1] været rejst både overfor SKAT og overfor skatteankenævnet – ligesom det blev gjort gældende i klagen til Landsskatteretten. Det forhold at skatteankenævnet uretmæssigt ikke har truffet afgørelse om opretholdes af status quo og dermed fastholde den fulde skattepligt til Danmark kan aldrig føre til, at synspunktet ikke også kan gøres gældende under klagesagen for Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten.

Det gøres derfor på dette punkt principalt gældende, at Landsskatteretten skal realitetsbehandle spørgsmålet om [person1]s skattepligt i perioden juni 2007 til foråret 2008, samt komme frem til, at [person1] i denne periode ikke var fuldt skattepligt til Danmark.

Det bestrides, at skatteforvaltningslovens § 11, skulle kunne føre til, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til spørgsmålet om skattepligt. Det fastholdes derfor, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte 1. juni 2007 og først genindtrådte i februar 2008.

Måtte Landsskatteretten finde, at det forhold, at skatteankenævnet ikke positivt har truffet og begrundet en afgørelse fastholde den fulde skattepligt til Danmark, trods [person1]s anbringende om ophør af skattepligten, ikke direkte kan føre til, at Landsskatteretten kan forholde sit til klagepunktet, gøres det subsidiært gældende, at da spørgsmålet om skattepligt er en central forudsætning for behandling af sagen i øvrigt vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 og da problemstillingen har været rejst for både SKAT og skatteankenævnet, så kan spørgsmålet behandles som en afledt ændring, jf. skatteforvaltningsloven § 45 og den meget vide fortolkning af dette begreb, der følger af retspraksis, jf. SKM2016.542ØL, jf. SKM2013.202.BR, jf. SKATs Juridiske Vejledning, A.A.1.6.1.2.

Måtte Landsskatteretten finde, at den ikke vil realitetsbehandle spørgsmålet om ophør af [person1]s skattepligt i perioden juni 2007 til foråret 2008, så gøres det mere subsidiært gældende, at Skatteankenævnet ved ikke at realitetsbehandle [person1]s anbringende om, at han overhovedet ikke var skattepligtig i perioden juni 2007 til foråret 2008 – på dette punkt – har truffet en ugyldig afgørelse. Sagen – eller såfremt Landsskatteretten finder at kunne udskille spørgsmålet om skattepligt – skal derfor hjemvises til skatteankenævnet til fornyet realitetsbehandling.

Supplerende til tidligere fremlagt dokumentation for, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte 1. juni 2007 er fremlagt bl.a. bilag 16-19, 21, 30-32, 34-37 og 75-77.

Som det fremgår af bilag 37 udrejste [person1] 2. maj 2002 fra Danmark frem til 1. februar 2006 med et kort ophold her i landet fra 11. januar 2005 til 19. februar 2005. Fra udrejse til Irland i 2002 til hjemrejsen til Danmark i 2008 havde [person1] kun registeret adresse her i landet i 17 måneder, mens der var registreret bopæl i udlandet i 52 måneder. Og realiteten var, at [person1] mens han havde registreret bopæl her, ganske ofte var i udlandet hos de venner og bekendt han havde fået der. Realiteten var derfor at [person1] på udrejsetidspunktet 1. juni 2007 følte sig mere som udlandsdansker end som dansker. Realiteten var, at han på det tidspunkt i gennem stort set hele sit arbejdsliv havde boet og arbejdet i udlandet, havde bestemt sig for, at nu skulle han efter arbejdet hos [virksomhed10], bo og arbejde i udlandet og det var ikke et ophold med nogen tidsmæssig bagkant. Da det var en permanent fraflytning slog han op med sin kæreste – ved [...] – inden han rejste tilbage til Irland, med viden om at nu var det Irland han skulle bo og arbejde i sammen med vennen [person3]. Det var en permanent beslutning – nu rejser jeg og hele verden ligger åben for mig, tænkte [person1] og tog afsted. At kæresten senere overtalte ham til at komme tilbage til Danmark, er så jo bare en helt anden og efterfølgende historie. Det var derfor fra 1. juni 2007 [person1]s hensigt at leve og bo i udlandet.

Om virksomheden og indsætninger

Skatteankestyrelsen har side 34 i forslaget til afgørelse underkendt, at [virksomhed1] skal anerkendes som et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt.

Skatteankestyrelsen har begrundet dette med, at der ikke er aflagt årsregnskab i selskabet, selskabets og [person1]s økonomi ikke har været adskilt og da [person1] forud for stiftelsen af selskabet ”ligeledes har drevet affiliatevirksomhed i personligt regi.” Skatteankestyrelsen har til støtte herfor henvist til SKM2007.308.HR.

[person1] gør gældende, at [virksomhed1]. skal anerkendes skatteretligt og at der ikke er grundlag for skattemæssigt at tilsidesætte [virksomhed1] og anse det for en nullitet.

[virksomhed1] var et lovligt oprettet og i indkomstårene 2007-2010 bestående selskab. Selskabet blev således lovligt stiftet 15. februar 2007 i Panama, hvor selskabet var hjemmehørende, jf. bilag 8. Selskabet har overholdt reglerne for bogføring og regnskabsaflæggelse. Som anført af skatteankenævnet i sagsfremstillingen side 13, 6. afsnit/Skatteankestyrelsen sagsfremstilling side 9, 3. afsnit:

”Der er i denne sag ingen tvivl om selskabernes juridiske eksistens eller de foretagne dispositioner.”

Det er i Danmark den almindelige antagelse, at kvalifikationen af udenlandske selskaber og foreninger skal ske med udgangspunkt i dansk ret, jf. Michelsen, RR.SM.2016.3 og Thøger Nielsen, Indkomstbeskatning II, 1972 p. 103 ff., Aage Michelsen i SR-Skat 1991 p. 71 ff. (“Kvalifikationen af selskaber i den internationale skatteret”), Aage Michelsen i FSRs årsskrift 1991 p. 209 ff., særligt p. 222 ff. Aage Michelsen, International skatteret, 3. udgave 2003, p. 180 ff., Jakob Bundgaard, SU 2002, 298 og Jakob Bundgaard, SU 2005, 45 (“Kvalifikation af visse europæiske selskaber – Om transparens, skattesubjektivitet og EU-ret”), Aage Michelsen i Festskrift till Nils Mattsson, 2005 p. 277 ff. (“Samspillet mellem interne danske skatteregler og interne skatteregler i andre lande”) p. 285 ff., Jens Wittendorff i Skatteretten 3, 6. udgave 2013 p. 490 ff., Jakob Bundgaard og Steffen Bonde Jensen, SU 2013, 343 og Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2015/16, 2015 p. 40.

Selskaber med begrænset hæftelse, der er lovligt oprettet i det pågældende land, skal derfor i overensstemmelse med principperne i selskabsskattelovens § 1 – navnlig nr. 1 og 2 – anerkendes skatteretligt i Danmark.

Det forhold, at et selskab er stiftet af skattemæssige årsager, er heller ikke i sig selv grundlag for, at selskabet ikke skal anerkendes skatteretligt i Danmark.

Til støtte herfor kan der henvises til Højesterets dom fra 1997 gengivet i UfR 1997.1150H ([person10]).

Sagen drejede som en skatteyder, der boede i Belgien, og som ejede en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, hvorfor han var begrænset skattepligtig i Danmark. Skatteyderen valgte at lade et af ham stiftet selskab på Jersey yde et lån til virksomheden i Danmark. Renterne i henhold hertil trak skatteyderen fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det faste driftssted i Danmark. Told- og Skatteregionen kunne ikke anerkende selskabet skatteretligt. Østre Landsret anførte i sine præmisser:

”Efter oplysningerne om oprettelsen og driften af [virksomhed17] Ltd. og ved sagsøgerens og vidnets forklaring om årsagen til overdragelsen af pantebrevsbeholdningen til selskabet findes det godtgjort, at hovedformålet med selskabets eksistens og overdragelsen af pantebrevene har været at opnå skattemæssige fordele. Det findes endvidere ved de foreliggende oplysninger samt sagsøgers og vidnets forklaringer godtgjort, at sagsøger i den relevante periode har væ-ret enerådende i [virksomhed17] Ltd., som havde sit udspring i Danmark, hvorfra selskabet også blev drevet. Sagsøger har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort nogen forretningsmæssig begrundelse for driften ...” (mine understregninger)

Landsretten fandt på det grundlag ikke, at det omhandlede lån kunne tillægges skattemæssig betydning. I begrundelsen herfor indgik - med negativ virkning - at selskabet var oprettet af skattemæssige hensyn, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der forelå forretningsmæssige begrundelser for driften af selskabet.

Højesteret tilsidesatte underkendelsen af selskabet og lånet ved kort og præcist, at fastslå, at selskabet på Jersey var et lovligt oprettet og bestående selskab, som Danmark skulle anerkende i skatteretlig henseende og at lånet til virksomheden i Danmark var ydet på armslængde vilkår. Præmissen vedrørende den skatteretlige anerkendelse af selskabet er sålydende:

”Sagen angår alene det lån, som [person10]s personlige firma, [virksomhed18], i september 1985 optog hos [virksomhed17] Ltd. [virksomhed17] Ltd. var et på Jersey lovligt oprettet og bestående selskab, og lånet, som afløste danske banklån, blev ydet på almindelige markedsvilkår.” (min understregning)

Dommen er bl.a. kommenteret af Aage Michelsen i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003 p. 221 ff., særligt p. 228 ff. (“Højesterets betydning for skatteretten i de seneste 10 år2) og af Jens Wittendorff i Skatteretten 3, 6. udgave 2013 p. 491 f.

At skattemyndighederne er forpligtet til at anerkende den selskabsretlige realitet understøttes videre af f.eks. U2007.736H ([virksomhed14] ApS) og UfR 1998.1314H ([...]).

Højesteretsdommen har – bortset fra i SKATs afgørelser i [person1]s sag – været normerende for skatteretlig anerkendelse af udenlandske selskaber. SKAT anerkender således efter fast praksis udenlandske lovligt indregistrerede selskaber med begrænset hæftelse. Til eksempel herpå kan vedlægges uddrag af to nyligt modtagne uddrag af SKATs forslag til afgørelser i to sager, der intet har med [person1] eller [virksomhed1]. at gøre, jf. bilag 88 og 89. Som det fremgår af uddragene af de to forslag til afgørelser tillægges det, udover at et selskab er lovligt indregistreret og med begrænset hæftelse, meget stor vægt, at 3. mand, så som banker har anerkendt selskabet og oprettet konti for selskabet i banken. Som SKAT skriver:

”Det bemærkes, at [finans3], Luxembourg, har accepteret xxx S.A., som konto og depotindehaver. Dette taler i høj grad for selskabets status som selvstændig juridisk enhed.” (min understregning)

Helt tilsvarende var [virksomhed1]. et i Panama lovligt indregistreret kapitalselskab med begrænset hæftelse, jf. bilag 7 mf.

[virksomhed1]. var ikke blot anerkendt af den schweiziske bank [finans1], hvor selskabet fra 2007 havde to konti med konto nummer [...32] og [...31], jf. f.eks. SKATs bilag S5 og S11, jf. også bilag 74, men også f.eks. af [virksomhed19] AG, Mastercard, jf. bilag 15.

Ligesom det skal fremhæves, at det fremgår af [x2]s registreringsoplysninger, at det var [virksomhed1]. og ikke [person1], der ejede Adwords-kontoen hos [x2], jf. bilag 46. Dette taler også med betydelig styrke for, at anerkende, at den afiliate virksomhed, der blev startet op fra februar 2007 og årene fremefter, var drevet af [virksomhed1]. og det derfor er [virksomhed1]., der i overensstemmelse med de faktiske forhold, der er rette indkomstmodtager i indkomstårene 2007-2010.

Hertil kommer, at der ikke har været en sammenblanding imellem selskabets og [person1]s økonomier, der har blot været tale om udlæg m.v. SKAT har modtaget en oversigt over samtlige posteringer, der har været i [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]'s bank konti for hele perioden, 2007-2011. Sammenlagt drejer det sig om adskillige hundrede bankposteringer. SKAT har dog, på trods af denne fulde oversigt til samtlige af virksomhedens aktiviteter, ikke kunnet finde én eneste postering, som peger i retning af, at [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]s bank konti, skulle være brugt til andre formål end selskabets formål. Med andre ord har selskabet ikke afholdt privat-udgifter for [person1]. Alle omkostninger og alle aktiviteter der har været i [virksomhed1]/[virksomhed2] Inc. [finans1]'s bank konti i hele virksomhedens eksistensperiode (2007-2011), har været relateret til ren virksomhedsdrift. Dvs. aktiviteter såsom [x2] annoncering, [x9] annoncering, [x3] annoncering, køb af domæner, køb af hosting, køb af web designer/softwareudvikler ydelser samt andre softwareudviklings ydelser via [x7] osv.

Videre skal der henvises til den omfattende gennemgang af betalinger med selskabets betalingskort m.v. i indlægget til Skatteankestyrelsen af 29. september 2017, hvor sammenhængen mellem betalingerne fra [virksomhed1]. og [person1]s bankkonti til [x2], er påvist og på hvilken baggrund det kan lægges til grund, at det er [virksomhed1]. og [person1], som udlæg eller for egen regning i den første periode, der har afholdt udgifterne til [x2] annoncering, jf. statsskattelovens § 6a. Dette understøtter med al tydelighed, at der ikke har været tale om en sammenblanding af økonomierne som hævdet af Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen har som legalt grundlag for tilsidesættelsen af [virksomhed1]. henvist til SKM2007.308.H. Der var i denne sag tale om, at et udenlandsk selskab løbende og ubestridt havde afholdt en lang række privatudgifter for eneaktionæren i selskabet. Disse udgifter blev modregnet via mellemregning med et andet dansk aktieselskab, der udloddede et beløb til det udenlandske selskab. Eneaktionæren var direktør i det danske aktieselskab. Henset til afholdelse af aktionærens private udgifter og til, at aktionæren ikke kunne dokumentere, at de foretagne betalinger af hans privatudgifter var indtægtsført eller kunne dokumenteres modregnet over mellemregningskontoen, fandt Højesteret, at udlodningen af udbytte fra det danske aktieselskab reelt var sket til aktionæren og at han derfor skulle beskattes heraf. Som det fremgår af Højesterets præmisser, så er der alene tale om en underkendelse af udlodningen under de foreliggende omstændigheder – dvs. at det er selve transaktionen, der underkendes, således at rette endelige udlodningsmodtager af udbyttet fra det danske selskab var eneaktionæren/direktøren og ikke det udenlandske selskab. Der er derfor tale om en konkret afgørelse og ikke en generel underkendelse af det udenlandske selskab skatteretligt – dette ville da også have været i strid med Højesterets praksis, jf. UfR 1997.1150H.

Højesterets dom i SKM2007.308H udgør da heller ikke noget legalt grundlag er for at underkende [virksomhed1]. skatteretligt i strid med U1997.1150H.

For så vidt angår Skatteankestyrelsens synspunkt om, at [person1] inden stiftelsen af [virksomhed1]. havde drevet affiliatevirksomhed i personligt regi bemærkes det, at dette er uden betydning for, om [virksomhed1]. efterfølgende drev affiliatevirksomhed. [person1] begyndte i slutningen af 2006 at oprette nogle få affiliate konti, men henset til at hans daværende arbejde hos [virksomhed10] lagde beslag på det meste af hans arbejdskapacitet kom arbejdet i personligt regi aldrig rigtigt i gang. Da [virksomhed1]. blev stiftet kort tid efter fratrædelsen fra [virksomhed10], var der således ikke tale om, at der blev overdraget nogen eksisterende virksomhed. I stedet startede selskabet nye annoncer op og [person1]s få igangsatte personlige kampanger fik lov at løbe ud i sandet. Der var derfor ikke nogen virksomhed, der blev eller skulle have været overdraget til selskabet. Hertil kommer, at den virksomhed selskabet drev ikke kræver offentlige godkendelser eller lignende, eller drives på grundlag af varemærker eller andre immaterielle rettigheder og selv hvis [person1] i personligt regi havde haft en igangværende virksomhed ville en overdragelse af denne til selskabet aldrig have været en forudsætning for, at selskabet kunne begynde sin virksomhed med affiliate annoncer. Når det så er sagt så bevirker det forhold, at [person1] forud for selskabets stiftelse i meget begrænset omfang indrykkede affiliate annoncer, ikke, at selskabets ubestridte efterfølgende virksomhed med affiliate annoncer skulle kunne underkendes.

Underkendelse af [virksomhed1]. som selvstændigt skatteretligt subjekt og dermed ændring af Højesteretspraksis kræver en sikker hjemmel, jf. f.eks. UfR 1998.1314H ([...]), UfR 1996.1306H og UfR 1998.584H (begge tegningsrettigheder) og UfR 1996.1360 H (storebælt), jf. også Departmentets anerkendelse af et skærpet hjemmelskrav i TfS 1998, 137 DEP.

Således er der ikke noget legalt grundlag for at anse selskabets indkomst fra affiliate annoncering for personlig indkomst for [person1].

Fradrag

Da der ikke er noget legalt grundlag for anse selskabets indkomst fra affiliate annoncering for personlig indkomst for [person1], så er der heller ikke grundlag for at anse driftsomkostninger, der er afholdt i den relation for fradragsberettigede for [person1].

For det tilfælde, at Landsskatteretten ikke er enig med [person1] heri, gøres det subsidiært gældende, at i den situation hvor selskabet ikke måtte anerkendes skatteretligt og virksomheden anses for drevet personligt af [person1], så skal der i det mindste gives fradrag for de betydelige driftsomkostninger i den af SKAT hævdede indkomst for [person1], jf. statsskattelovens § 6a. Det er da også det SKAT har gjort – i et vist omfang.

Der er for Skatteankestyrelsen fremlagt omfattende dokumentation herfor, der ikke tidligere har været fremlagt i sagen. [person1] vil – i den situation – ikke modsætte sig, at sagen hjemsendes til SKAT til en fornyet materiel behandling af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2010.

Tab på lejligheder i Dubai

[virksomhed1] investerede i ved aftale af 28. april 2008 i 4 projektlejligheder i Dubai, jf. bilag 22. Der var tale om 4 lejligheder med nr. 401, 405 407 og 408. [virksomhed1] har foretaget følgende indbetalinger til projektlejlighederne:

Det gøres gældende, at der hermed er redegjort for [virksomhed1]. investering i de 4 projektlejligheder i Dubai, hvorfor der af den grund skal ske nedsættelse af den foretagne forhøjelse af [person1]s indkomst i 2008 med 1.986.485,64 kr.

For det tilfælde, at Landsskatteretten – i lighed med SKAT og Skatteankenævnet – tilsidesætter realiteten af [virksomhed1]. og i stedet anset, at [person1] har drevet virksomheden eller ligesom SKAT derudover anser investeringerne i de fire projektlejligheder for indkomstopgørelsen uvedkommende gøres det subsidiært gældende, at [person1] i det mindste skal have fradrag for tabet på 1.986.485,64 DKK, som lides, da projektet opgives (cancelled) i 2012/2013, jf. bilag 29.

Forældelse som følge af fristoverskridelse

Ekstraordinær ansættelse – indkomståret 2007

Såfremt Landsskatteretten er enig med [person1] i, at [virksomhed1] skal anerkendes skatteretligt, så gøres det ex tuto alligevel gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2007 er ugyldig.

SKAT fremsendte den 10. februar 2012 agterskrivelse vedrørende indkomståret 2007, og der blev truffet afgørelse den 22. marts 2012. Ansættelsen er derfor truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 som ekstraordinær ansættelse af SKAT.

Bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 for at fristgennembrud kan foretages, er opfyldt, påhviler, den der ønsker at foretage fristgennembruddet. Det er i dette tilfælde SKAT.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6.

SKAT har som led i aktindsigt fremsendt oversigt over, hvornår SKAT modtog oplysninger fra pengeinstituttet og hvornår dette materiale var udsondret pr. person og klart til sagsbehandling, dvs. tidspunktet for uploading i SKATs DataWarehouse, jf. bilag 20.

Det gøres gældende, at de beløbsmæssige forhøjelser, der er truffet afgørelse på grundlag alle var kendte af SKAT på dette tidspunkt den 16. december 2010, jf. SKM2011.162V og SKM2016.444Ø. [person1] medbragte ikke yderligere materiale til mødet i oktober 2011, hvorfor det bestrides, at afholdelsen af mødet med de fire skattemedarbejdere og [person1] skal føre til en udsættelse af starttidspunktet for 6-måneders varslingsfristen, jf. f.eks. LSR2016.13-0232675. Fastholder Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten sit synspunkt om, at 6-måneders varslingsfristen først begyndte at løbe fra mødet i oktober 2011 opfordresSkatteankestyrelsen og Landsskatteretten til at redegøre for, hvilke oplysninger, der efter SKATs modtagelse og klargørelse af dataene den 16. december 2010 fører til, at SKAT alligevel ikke 16. december 2010 var kommet til kundskab om det/de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt, jf. FOB2014.6.

Det gøres på den baggrund gældende, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte at løbe den 16. december 2010. Som følge heraf er 2007-afgørelsen allerede af den grund ugyldig.

Kort Ligningsfrist – indkomstårene 2007-2009

Det gøres gældende, at for det tilfælde, at selskabet [virksomhed1]. anses som en skattemæssig nullitet, så er konsekvensen, at [person1] ikke var hovedaktionær og dermed omfattes han af reglerne om kort ligningsfrist i Bkg. nr. 1095/2005 sådan som anført af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse side 35n.

I den situation påhviler det SKAT at påse og her under klagesagen at kunne dokumentere, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såvel som stk. 2, var opfyldt, jf. TfS 20018.2.ØLR. Og det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om betingelserne for ekstraordinær ansættelse i er opfyldt, jf. FOB2014.6.

Afgørelserne blev varslet i agterskrivelserne af 10. og 17. februar 2012, jf. bilag 4 og 5. På det tidspunkt var ansættelsesfristen for indkomstårene 2007-2009 udløbet, jf. bekendtgørelse om kort ligningsfrist i Bkg. nr. 1095/2005.

SKAT har hverken i sine agterskrivelser eller i afgørelserne overhovedet forholdt sig fristgennembruddet endsige begrundet fristoverskridelsen, hvilket efter Landsskatteretspraksis i sig selv fører til ugyldighed, jf. f.eks. LSR kendelse af 31.08.2015, 13-5456580.

6-måneders varslingsfristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, udløb 16. juni 2011, jf. ovenfor. Opfordringen til at redegøre for, hvilke oplysninger, der efter SKATs modtagelse og klargørelse af dataene den 16. december 2010 fører til, at SKAT alligevel ikke 16. december 2010 var kommet til kundskab om det/de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 fremsættes naturligvis også vedrørende dette afsnit om kort ligningsfrist.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt, jf. FOB2014.6.

Det gøres af den grund gældende, at SKATs afgørelser for indkomstårene 2007-2009 er ugyldige, jf. f.eks. SKM2016.625. LSR.

Ugyldighed efter forvaltningsloven

SKAT har i afgørelserne ikke begrundet, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, endsige henvist til på hvilket hjemmelsgrundlag SKAT mener, at genoptagelserne skulle kunne foretages. Havde SKAT gjort dette i forslagene til afgørelser ville [person1] have fremkommet med samme indsigelser som redegjort ovenfor. Det gøres derfor gældende, at afgørelserne ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24. hvilket fører til afgørelsens ugyldighed. Dette både som følge af bruddet på garantiforskrifterne generelt men også efter en konkret væsentlighedsvurdering.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Om virksomheden

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at klagers indkomster fra affiliatevirksomhed er skattepligtig indkomst for klager af de grunde, Skatteankestyrelsen anfører.

Skattepligt

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Det bemærkes hertil, at SKAT har været opmærksom på klagers fraflytning til udlandet og har under sagsbehandlingen hørt klager i vores brev den 3. januar 2012 om de forhold, der gør, at SKAT anser den fulde skattepligt til Danmark for opretholdt efter flytningen af adressen til udlandet. Klager har sendt sine bemærkninger i mail den 6. januar 2012, hvor det fremgår i 4. sidste afsnit, at klager er enig i SKATs vurdering. Klagers mail den 6. januar 2012 er vedlagt denne udtalelse.

Indsætninger

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste Skatteankenævnets afgørelse af de grunde Skatteankestyrelsen anfører.

Fradrag

SKAT kan tiltræde, at Landsskatteretten hjemviser opgørelsen af fradrag i forbindelse med affiliate-virksomheden til en ny opgørelse for 2007-2010. Det bemærkes dog, at SKAT i tidligere udtalelser har taget stilling til en del af de for Skatteankestyrelsen fremlagte bilag.

Tab på lejligheder i Dubai

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling af de grunde Skatteankestyrelsen anfører.

Forældelse

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste Skatteankenævnets afgørelse af de grunde Skatteankestyrelsen anfører.

Begrundelsesmangler

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at hverken SKATs eller Skatteankenævnets afgørelser er ugyldige af de grunde Skatteankestyrelsen anfører.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skatteankestyrelsens indstilling af 20. april 2018 og SKATs udtalelse hertil af 4. maj 2018 giver [person1] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i tidligere indlæg – senest [person1]s kommentarer til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse 15. marts 2018 – fastholdes i det hele.

Indstillingen af 20. april 2018 er ændret ifht. det sidste afsnit på side 34 i forslaget til afgørelse. Det fremgår ikke nærmere hvorfor. Derimod har Skatteankestyrelsen ikke forholdt sig til det af [person1] anførte i indlægget af 18. marts 2018 side 4-8, hvilket [person1] undrer sig over, da det anførte er relevant for afgørelsen af sagen.

Ligeledes har Skatteankestyrelsen ikke ændret noget i relation til skattepligts-delen, hvorfor [person1] henviser til det tidligere anførte, der fastholdes i det hele. Det fastholdes derfor, at Landsskatteretten skal forholde sig til spørgsmålet om ophør af [person1]s skattepligt materialet eller hjemvise sagen på dette punkt.

Heller ikke det anførte om fradrag eller tab på lejligheder i Dubai er ændret, hvorfor der også her henvises til det tidligere anførte.

Skatteankestyrelsen har i konsekvens af stadfæstelsen af underkendelsen af selskabet [virksomhed1]. (skattemæssig nullitet) og at Thoma [person1] som følge heraf ikke var hovedaktionær i selskabet, foretaget en gennemgang af, hvorvidt betingelserne for fristgennembrud for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er opfyldt. SKATs afgørelse for indkomståret 2007 er omfattet af reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, mens SKATs afgørelse, da [person1] alligevel ikke var hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] Inc, for indkomstårene 2008 og 2009 er omfattet af kort ligningsfrist i bek. 1095/2005, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse og indstillingen fundet, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5 såvel som fristreglerne i § 27, stk. 2 begge er opfyldt for SKATs afgørelse 22. marts 2012 (for 2007) og 29. marts 2012 (for 2008 og 2009).

[person1] er ikke enig i Skatteankestyrelsens begrundelse for, hvorfor SKATs afgørelser overholder reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 og i bek. nr. 1095/2005.

Således er det [person1]s opfattelse, at bevisbyrden for, at betingelserne for fristreglerne er overholdt, påhviler SKAT. Det påhviler SKAT i afgørelserne klart og tydeligt at redegøre herfor. Dette har SKAT ikke gjort i afgørelserne af 22. marts 2012 vedrørende 2007 (mit bilag 2) eller 29. marts 2012 vedrørende 2008-2010 (mit bilag 3). Fristreglerne eller begrundelse for deres overholdelse er i det hele uomtalt i de to afgørelser. Dette fører til afgørelsernes ugyldighed for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Henset til Skatteforvaltningens indstilling har [person1] fundet det nødvendigt, at redegøre for sine synspunkter ifht. de enkelte aspekter af fristreglerne og SKATs manglende begrundelser for at betingelserne for fristgennembrud for 2007, 2008 og 2009 overhovedet var til stede. Navnlig er argumentationen for ugyldighed i medfør af skatteforvaltningsloven præciseret og uddybet i det følgende.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ad manglende begrundelse ifht. skatteforvaltningsloven

SKAT har hverken i afgørelse 22. marts 2012 (for 2007) eller i afgørelse 29. marts 2012 (for 2008 og 2009) redegjort for at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 efter SKATs opfattelse var opfyldt. Skatteforvaltningslovens § 27 og bek. nr. 1095/2005 eller begrundelse for deres overholdelse er i det hele uomtalt i de to afgørelser.

SKAT har i forslaget til afgørelse for indkomståret 2007 (mit bilag 4) på side 5 anført, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt. MEN SKAT har ikke begrundet hvorfor, ligesom SKAT ikke har omtalt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 eller bek. nr. 1095/2005.

Den manglende redegørelse for, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, efter SKATs opfattelse skulle være opfyldt, fører i sig selv til afgørelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009s ugyldighed i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bek. nr. 1095/2005, jf. f.eks. SKM2003.248.ØLR og Landsskatterettens kendelse af 31. august 2015 i sag 13-5456580.

Ad grov manglende grov uagtsomhed

Hertil kommer, at det bestrides, at der har foreligget grov uagtsomhed fra [person1]s side.

Den uagtsomhedsnorm, som SKAT skal påvise, er overtrådt, er den samme uagtsomhedsnorm, som anklagemyndigheden skal løfte for at opnå domfældelse i en straffesag om skattesvig, Skatte-kontrollovens afsnit III, jf. lovmotiverne til 2003/2004 ændringen af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35. Hertil kommer, at der i vurderingen skal indgå hensyntagen til skatteyderens personlige forhold m.v.

Det gøres videre gældende, at den subjektive tilregnelse skal have været til stede på selvangivelsestidspunktet i 2008, 2009 og 2010 for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt – det skal ikke være en vurdering i 2018 med viden om SKATs underkendelse af selskabet [virksomhed1]. [person1] havde i 2007-2009 ingen grund til at tro andet, end at den affiliate virksomhed, der blevet drevet blev drevet af selskabet [virksomhed1]. og han derfor ikke skulle selvangive indkomst heraf – dette understreges også af, at det fortsat er et tvistepunkt, om det var berettiget at SKAT har underkendt selskabet. I lyset af Højesterets dom i UfR 1997.1150H og også SKATs praksis i andre sager (som redegjort for i indlægget af 15. marts 2018) bestrides det, at Landsskatteretten for sin afgørelse kan lægge ti grund, at [person1] handlede groft uagtsomt på selvangivelsespunkterne for hans personlige selvangivelse i 2008, 2009 og 2010 ikke at have medtaget selskabets indkomst i opgørelsen af hans egen indkomst.

Således Landsskatteretten da også i flere afgørelser understreget, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem, at der er foretaget en forhøjelse, og at der foreligger grov uagtsomhed, jf. SR.2017.18 (Bostrup) og f.eks. SKM2016.471 LSR.

Det bestrides derfor, at [person1] ved indgivelse af sine selvangivelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 i 2008, 2009 og 2010 handlede groft uagtsomt.

Videre bestrides det, at SKAT har godtgjort, at det skulle være tilfældet og derfor er der ikke grundlag for at opretholde SKATs afgørelser fsva. indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Ad Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Ad manglende begrundelse ifht. skatteforvaltningsloven

SKAT har hverken i afgørelse 22. marts 2012 (for 2007) eller i afgørelse 29. marts 2012 (for 2008 og 2009) eller i de forudgående forslag til afgørelser redegjort for at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, efter SKATs opfattelse var opfyldte, da afgørelsen blev truffet. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og bek. nr. 1095/2005 eller begrundelse for deres overholdelse er i det hele uomtalt i de to afgørelser.

SKATs manglende begrundelse for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. bek. nr. 1095/2005 efter SKATs opfattelse var opfyldt fører i sig selv til afgørelserne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009s ugyldighed i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. bek. nr. 1095/2005, jf. f.eks. SKM2016.625.LSR

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen – hvad følger af loven

Skatteankestyrelsen har vedrørende 6-måneders varslingsfristen i § 27, stk. 2, anført, at SKAT først på mødet 27. oktober 2011 med [person1] fik oplysninger omkring selskabsstiftelsen og klagerens virksomhed, hvorfor SKAT først på det tidspunkt havde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse.

Hertil bemærkes, at det af Skatteankestyrelsen anførte er i modstrid med skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og bestemmelsens ordlyd.

Det bestrides således, at starttidspunktet for beregning af 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Det af Skatteankestyrelsen side 5 mf anførte tidspunkt henfører sig til 1989-skattestyrelsesloven § 35, stk. 3, der lød:

”Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.”

Bestemmelsen i § 35 blev ændret ved lov nr. 381/1999, hvor bestemmelsen fik følgende formulering:

”Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”

Lovgiver ændrede derfor eksplicit, at fristen skulle løbe fra

”det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.”

til det tidspunkt, hvor

”den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34.”

Det bestrides derfor, at varslingsfristen efter § 27, stk. 2, i skatteforvaltningsloven er afhængig af, om SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse, herunder med hensyn til at foretage en vurdering af, om skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt og give en begrundelse herfor, der opfylder forvaltningslovens bestemmelser.

Begyndelsestidspunkt for SKATs reaktionsfrist i dagældende § 35, stk. 3 i skattestyrelsesloven svarende til § 27, stk. 2 i skatteforvaltningsloven med lovændringen i 1999 begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Formålet bag fristreglerne er et beskyttelseshensyn – en værnsreglen for borgerne i Danmark. Således fremgår det af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav.”

Det gøres henset til lovgivers ændring af fristreglerne i 1999 og henset til beskyttelseshensynet bag fristreglerne gældende, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 og ikke først på det senere tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse.

Bevisbyrden for, at betingelserne for ekstraordinært at kunne genoptage [person1]s skatteansættelse for 2007-2009, jf. bek. 1095/2005 § 3, påhviler SKAT. Henset til det af lovgiver udtalte beskyttelseshensyn bag fristreglerne er der tale om en skærpet bevisbyrde.

Det er åbenbart, at oplysningerne, der skal tillægges betydning er de oplysninger, der begrunder fravigelsen af fristreglerne. Oplysninger, der ikke er relevante eller ikke fører til fristgennembrud, er i sagens natur ikke relevante i vurderingen af fristreglen.

Ad manglende overholdelse af 6-måneders varslingsfristen – hvornår fik SKAT kundskab

Skatteankestyrelsen har i sin argumentation anført, at SKAT først på mødet 27. oktober 2011 fik kundskab om de forhold, der begrunder fravigelse af skatteforvaltningslovens § 26.

Det bestrider [person1].

SKAT har som led i aktindsigt fremsendt oversigt over, hvornår SKAT modtog oplysninger fra pengeinstituttet og hvornår dette materiale var udsondret pr. person og klart til sagsbehandling, dvs. tidspunktet for uploading i SKATs DataWarehouse, jf. bilag 20.

Det gøres gældende, at de beløbsmæssige forhøjelser, der er truffet afgørelse på grundlag alle var kendte af SKAT på dette tidspunkt den 16. december 2010, jf. SKM2011.162V og SKM2016.444Ø. [person1] medbragte ikke yderligere materiale til mødet i oktober 2011, hvorfor det bestrides, at afholdelsen af mødet med de fire skattemedarbejdere og [person1] skal føre til en udsættelse af starttidspunktet for 6-måneders varslingsfristen, jf. f.eks. LSR2016.13-0232675.

Skatteankestyrelsens synspunkt om, at oplysninger om selskabsstiftelsen kan notorisk ikke være oplysninger, der kan begrunde fravigelse af skatteforvaltningslovens § 26. Selskabets eksistens er jo netop underkendt af SKAT.

Og de oplysninger om virksomheden, som SKAT har truffet afgørelse ud fra, havde SKAT allerede modtaget som led i Money Transfer indsamlingen, hvor oplysningerne var klargjort i SKATs system allerede i december 2010.

Skatteankestyrelsens synspunkt om overholdelse af fristreglen i § 27 må derfor tilsidesættes.

Det påhviler Skatteankestyrelsen at påse, om SKAT har godtgjort, at betingelserne er opfyldt, jf. FOB2014.6. Og det følger af official maximen og Ombudsmandens udtalelse, at det påhviler Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten at oplyse sagen på dette område.

Kan Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten fra SKAT ikke opnå et sikkert grundlag for at konkludere, hvornår SKAT fik kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, så foreligger der ikke den fornødne dokumentation for, at SKAT har overholdt fristreglerne. I den situation er SKATs afgørelse ugyldig.

Det gøres på den baggrund gældende, at 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begyndte at løbe den 16. december 2010. Som følge heraf er afgørelserne for indkomstårene 2007-2009 allerede af den grund ugyldige, jf. f.eks. Landsskatterettens kendelse af 4. april 2016 i sag nr. 13-5524421.

Ad manglende overholdes af forvaltningslovens §§ 22 og 24

[person1] kan ikke tilslutte sig Skatteankestyrelsens argumentation i indstillingen for, hvorfor manglende begrundelse i forhold til forvaltningsloven ikke fører til ugyldighed.”

Landsskatterettens afgørelse

Om virksomheden

Det er i sagen oplyst, at indsætningerne i indkomstårene 2007-2010 på henholdsvis klagerens personlige konto og selskabets konto Schweiz i indkomstårene 2007-2010, stammer fra klagerens affiliate-virksomhed, som efter det oplyste er drevet gennem det panamesiske selskab, [virksomhed1], som er stiftet af klageren den 14. februar 2007.

Der er ikke aflagt årsregnskab for selskabet, og klagerens og selskabets økonomi har ikke været adskilt. Det er desuden oplyst, at klageren forud for stiftelsen ligeledes har drevet affiliate-virksomhed i personligt regi.

[virksomhed1], anses derfor ikke for at være et skattemæssigt retssubjekt, udskilt fra klagerens personlige formue. Der kan henvises til Højesterets dom, SKM2007.308.HR.

Klagerens aktiviteter som affiliate anses derfor som selvstændig virksomhed drevet i personligt regi.

Skattepligt

Spørgsmålet om klagerens skattepligt har efter de foreliggende oplysninger ikke været bestridt i forbindelse med SKATs afgørelse. Skatteankenævnet burde derfor heller ikke have taget stilling hertil. Landsskatteretten kan således heller ikke tage stilling til dette forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

Indsætninger

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Der har været foretaget indsætninger på klagerens konto i [finans2], samt på selskabets konti i Schweiz i indkomstårene 2007-2010. Det lægges herefter til grund, at de samlede indsætninger udgør det beløb, som er opgjort af SKAT. Det fremgår, at klageren i det væsentlige har drevet virksomhed fra Danmark, samt at kontiene hele tiden har været til fri disposition for klageren. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at indsætningerne skulle have den af klageren anførte tilknytning til det panamesiske selskab.

Indsætningerne anses for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Fradrag

Der er fradrag for udgifter, der er med til at sikre, erhverve og vedligeholde den løbende indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er under Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen fremlagt et meget omfattende materiale i form af fakturaer og yderligere kontoudtog, som har vedrørt klagerens affiliate-virksomhed. Det fremgår desuden, at der er afholdt udgifter til programmering, som der ikke tidligere er taget stilling til hos SKAT eller Skatteankenævnet.

Landsskatteretten hjemviser derfor opgørelsen af fradrag i forbindelse affiliate-virksomheden til fornyet behandling. Det overlades til SKAT at foretage en ny opgørelse over fradragene for indkomstårene 2007-2010. Der er herved også henset til, at klageren ikke bør afskæres muligheden for at kunne påklage en ny opgørelse over fradragene.

Landsskatteretten hjemviser opgørelsen af fradrag til fornyet behandling og afgørelse hos SKAT.

Tab på lejligheder i Dubai

Landsskatteretten kan ikke tage stilling til dette forhold, da det vedrører indkomståret 2013.

Forældelse

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om den korte ligningsfrist (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005), at Told- og skatteforvaltningen skal afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Bekendtgørelsen gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

Der kan efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ske genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er tillige et krav i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at den fornyede skatteansættelse varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Under hensyn til, at der ikke er selvangivet skattepligtige indtægter, at manglende selvangivelse er sket over flere år, samt at beløbet efter klagerens formueforhold var et betydeligt beløb har klageren udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Hvad angår reaktionsfristen i stk. 2, har SKAT den 27. oktober 2011 haft et møde med klageren. Først på mødet fik SKAT oplysninger omkring selskabsstiftelsen og klagerens virksomhed. Skattemyndighederne har således tidligst den 27. oktober 2011 haft tilstrækkeligt grundlag for at foretage en korrekt skattemæssig ansættelse. Derfor må kundskabstidspunktet herefter have været den 27. oktober 2011. SKAT har udsendt forslag til ændring af indkomstansættelsen for 2007 den 10. februar 2012, og der er udsendt afgørelse den 22. marts 2012. For indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er der udsendt forslag den 17. februar 2012, og der er udsendt afgørelse den 29. marts 2012. Derfor anses fristerne i § 27, stk. 2, for at være overholdt af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Begrundelsesmangler

Af forvaltningslovens § 22 fremgår, at en skriftlig afgørelse altid skal begrundes, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold.

I forvaltningslovens § 24 er nærmere angivet kravene for, hvad en begrundelse skal indeholde. Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Endvidere fremgår af § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

For indkomståret 2007 har SKAT udsendt forslag til afgørelse den 10. februar 2012, og der er udsendt afgørelse den 22. marts 2012. Derfor ligger ansættelsen udenfor de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. SKAT har foretaget henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, men ikke præcist til § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har i sit forslag til afgørelse beskrevet de faktiske forhold, som har medført, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og derfor har den manglende henvisning til det korrekte nummer i skatteforvaltningslovens § 27 været konkret uvæsentlig. Der kan henvises til SKM2004.474.VLR og SKM2012.12.ØLR.

For indkomstårene 2008-2010 har SKAT ikke foretaget henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Idet ansættelsesændringerne er foretaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og klageren ikke anses for at være omfattet af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om den korte ligningsfrist (bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005), jf. bekendtgørelsens § 3, kan det forhold, at hjemlen ikke udtrykkeligt har været nævnt i SKATs forslag eller afgørelse, ikke føre til ugyldighed.

Hverken SKATs eller Skatteankenævnets afgørelser kan derfor anses for ugyldige som følge af begrundelsesmangler.