Kendelse af 31-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2011

Ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til fremmed vognmænd, udland

+1.940.604 kr.

-1.940.604 kr.

+1.291.353 kr.

Ikke godkendt fradrag for omkostninger bogført som udgifter til personale

+31.134 kr.

-13.134

+31.134 kr.

Ikke godkendt fradrag for øvrige omkostninger

+247.937 kr.

-247.937 kr.

+229.168 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] A/S (selskabet) ejes via selskabet [virksomhed2] ApS af [person1]. [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS er sambeskattede med sidstnævnte selskab som administrationsselskab.

Selskabets formål er at drive speditions-, følgevogns- og vognmandsvirksomhed, herunder handel med biler m.v.

Selskabet havde ifølge sin årsrapport for perioden 1. juli 2010 – 30. juni 2011 et bruttoresultat på 3.495.936 kr., et resultat før skat på -100.066 kr. og ultimo året en egenkapital på -2.252.731 kr.

[person1] er direktør i såvel [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS. I 2010 modtog hun en bruttoløn på 150.000 kr. og i 2011 en bruttoløn på 147.000 kr. Af årsrapporten for 2010 / 2011 fremgår, at hun har et lån fra selskabet på 552.255 kr., som forrentes med 10 %.

SKAT har som led i et projekt [projekt1] for indkomståret 2011 undersøgt selskabet bl.a. for fratrukne udgifter posteret på konto 1371, fremmed vognmænd udland, i alt 4.923.787 kr., samt de konti, der omhandler personaleudgifter og rejseudgifter.

SKAT har ved gennemgangen konstateret:

” Gennemgangen af det materiale, der har været indsendt i første omgang, har vist, at mange omkostninger ser ud til at være bogført på baggrund af bankkontoudskrifter, visa-/dankortnotaer og lign.. Derfor blev de underliggende bilag indkaldt – også dem, hvor der blot stod bilagsnummer på bankkontoudskriften, og som sandsynligvis ikke vedrørte omkostningerne vedrørende ansatte, for at kontrollere, om selskabet opfylder bogføringslovens krav om transaktionssporet og kontrolsporet.

Bogføringen af selskabets regnskabsbilag følger ikke bogføringslovens krav om transaktionssporet. Når selskabets kreditorer bogføres, påføres regnskabsbilaget et bilagsnummer. Dette bilagsnummer ”optræder” ganske korrekt på den konto i bogføringssystemet, som udgiften vedrører. Når udgiften betales, streges dette bilagsnummer ud, og bilaget får nyt bilagsnummer og aktiveres efter dette bilagsnummer. Dette medfører, at det med udgangspunkt i foreliggende kontospecifikationer ikke er muligt at finde bilagene”

Konto 1371 – fremmed vognmand udland

[virksomhed1] A/S har i indkomståret 2011 fratrukket samtlige omkostninger bogført på konto 1371 fra ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.

Selskabet har i 2011 etableret samarbejde med det tjekkiske selskab [virksomhed3] (tidligere [virksomhed4]), der blev stiftet i 2010, og som ejes af [person1]s samlever [person2].

[virksomhed1] A/S, der er ejer af en række lastbiler m.v., anvender såvel danske som udenlandske chauffører, herunder chauffører hyret af det tjekkiske selskab, [virksomhed3]

[virksomhed3] har 1 ansat, der under [person2]s ledelse primært håndterer fakturaer, nummerplader m.v. Selskabet hyrer udenlandske chauffører, som anvendes af [virksomhed1] A/S. Der udarbejdes ikke kontrakt med chaufførerne, som anses som selvstændige.

[virksomhed3] afholder udgifterne til de hyrede chauffører, nummerplader, forsikringer m.v. Når [virksomhed3] har brug for likviditet, udsteder selskabet fakturaer til [virksomhed1] A/S’ kunder, der herefter indbetaler til det tjekkiske selskab. De udgifter, som kan henføres til disse kunder, forbliver i det tjekkiske selskab, medens resten af udgifterne fratrækkes i [virksomhed1] A/S. De udgifter, der henføres til [virksomhed1], bogføres på mellemregningen mellem selskaberne. En gang om måneden nedskrives mellemregningen samtidig med, at samme beløb bogføres på [virksomhed1] A/S’ udgiftskonto 1371.

På konto 1371 bogføres omkostningerne til fremmed vognmænd. Bogføringen omfatter dels fakturaer, som er udstedt af chauffører, som [virksomhed1] A/S selv har indgået aftale med, dels banknotaer om overførsel til udlandet m.v.

SKAT har i sin afgørelse oplistet de omkostninger, hvor der er taget fradrag, og hvor bogføringen alene beror på overførelsesnota fra bank, overførselsnota fra [virksomhed5], køb af valuta ved bl.a. [virksomhed6] og kontante hævninger i bank og ved [virksomhed6], samt hvor bilag helt mangler. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 1.031.636 kr.

Konto 5685 – mellemregning med [virksomhed3]

[virksomhed1] A/S har i indkomståret 2011 fratrukket de omkostninger bogført på konto 5685, som selskabet har krediteret kontoen, og derefter debiteret kontoen 1371.

SKAT har i sin afgørelse oplistet de omkostninger, hvor der er taget fradrag, og hvor bogføringen alene beror på banknota om overførsel, kontante hævninger i bank m.v., samt hvor bilag angår andre, helt mangler m.v. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 908.968 kr.

Konto 2700, 2702, 2813 og 2814 – vedrørende personaleudgifter og rejseudgifter

[virksomhed1] A/S har i indkomståret 2011 fratrukket samtlige omkostninger bogført på nævnte konti fra ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst.

SKAT har i sin afgørelse oplistet de omkostninger, hvor der er taget fradrag, og hvor bogføringen alene beror på bankkontoudskrift, nota fra hæveautomat, hvor bilag helt mangler eller angår andre m.v. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 31.135 kr.

Diverse øvrige bilag

SKAT har under gennemgangen af sagen modtaget bilag, som i indkomståret 2011 ikke er fratrukket under de i myndighedens bilag 4 nævnte konti, men under andre konti. En del af disse bilag er enten bankoverførselsbilag uden underliggende bilag, angår andre end selskabet (f.eks. [virksomhed3], enten selskabet selv eller samarbejdspartner), dankort bon m.v. Samlet er der tale om omkostninger på i alt 247.937 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for 2011 ikke godkendt fradrag for udokumenterede udgifter m.v. i relation til konto 1371 på i alt 1.031.636 kr., til mellemregningen med [virksomhed3] på i alt 908.968 kr. (i alt 1.940.604 kr.), til konti vedrørende personaleudgifter og rejseudgifter på i alt 31.135 kr., og til diverse andre omkostninger på i alt 247.937 kr.

SKAT har herefter foretaget følgende ændring af skatteansættelsen:

Selvangiven særindkomst før modregning af underunderskud

153.085 kr.

Ikke godkendt fradrag for omkostninger

2.219.675 kr.

Ansat særindkomst

2.372.760 kr.

SKAT/Skattestyrelsen har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen i takt med fremkomsten af yderligere bilag m.v. godkendt forhøjelsen nedsat i relation til konto 1371 med i alt 327.219,73 kr., til konto 5685 med 322.032,65 kr., og til diverse øvrige regnskabskonti med 18.769 kr., eller med i alt 668.021 kr.

Der er herefter tvist om følgende bilag i relation til ovennævnte konto 1371, konto 5685 og ’diverse andre omkostninger’:

Benævnt af revisor

Konto 1371

Konto 5685

Div. omk.

[virksomhed7]/[person3]

18 poster i alt

110.315 kr.

30.131 kr.

203.141 kr.

’Chauffør’

70 poster i alt

450.544 kr.

517.210 kr.

-

’Vejskat – a/c’

16 poster i alt

30.818 kr.

9.391 kr.

-

’a/c beløb’

28 poster i alt

57.671 kr.

2.000 kr.

7.840 kr.

’Udlæg CZ’

8 poster i alt

55.069 kr.

28.204 kr.

14.411 kr.

Andet

2 poster i alt

3.776 kr.

I alt

704.417 kr.

586.936 kr.

229.168 kr.

Hertil kommer fortsat tvist om udgifterne i relation til personale og rejser på i alt 31.135 kr.

Samtlige de bilag, der herefter er nægtet fradrag for opfylder ikke bogføringslovens bestemmelser om, at bogføringsbilag skal indeholde oplysninger, der skal sikre, at det er muligt at sandsynliggøre grundlaget for registreringerne, jf. bogføringslovens § 4, stk. 2.

Det følger af byrettens dom, SKM2017.93.BR, at virksomhedsrelaterede udgifter skal dokumenteres ved hjælp af objektive holdepunkter såsom fakturer for udgifterne eller kvitteringer for betaling heraf.

De udgifter, der herefter alene er dokumenteret ved

bankoverførselsbilag, hvor der på de underliggende bilag ikke er påført selskabet navn, men navnet på [virksomhed3] eller [virksomhed3] samarbejdspartner eller
dankort bon eller
bankoverførselsbilag uden underliggende bilag eller
banknota om overførsel til udlandet eller
overførselsnotat fra [virksomhed5] eller
køb af valuta ved blandt andet [virksomhed6] eller
kontante hævninger i bank og ved [virksomhed6]

og hvor bilagene helt mangler, er der ikke fradrag for som en driftsudgift ifølge bogføringsloven og skatteskattelovens § 6.

Det er således ikke muligt at kontrollere, hvad de hævede beløb eller bogførte omkostninger har været anvendt til, da omfanget og arten af de ydelser, som er købt, og den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet, ikke fremgår af bilagene eller posteringerne.

Vedrørende betaling til chaufførerne:

I indlæg af 23. maj 2018 er til repræsentantens bilag 24-25.5 anført:

”Selskabets repræsentant oplyser, at det har været nødvendigt at overføre en række acontobeløb til de udenlandske chauffører vedrørende deres private affærer for at sikre fortsat transport. De overførte beløb er blevet behandlet som forskudsbetalinger, og er efterfølgende blevet trukket fra/modregnet i forbindelse med senere betaling til chaufførerne.

De fleste af betalingerne til chaufførerne er dokumenteret ved bankoverførselsbilag uden underliggende bilag. Se også vedlagte materiale og revisors bilag 1 - 4.

SKAT mener, at der for det første skal være arbejdssedler, kontrakt eller lignende, der kan dokumenterer, at de pågældende chauffører har udført/har skullet udføre arbejdsopgaver for selskabet.

Dernæst skal der i forbindelse med modregningen af acontobeløb i forbindelse med senere betaling til chauffør være en opgørelse over denne betaling til chaufføren, hvor acontobeløbet fremgår.”

I indlæg af 1. oktober 2018 er yderligere anført:

”I bilagene 28.1 - 28.5, som Skattestyrelsen har modtaget, er der eksempler på afregningsbi­ lag, fragtbreve, kørselsrapporter og mailkorrespondance mellem en [person4] (modtager) og en [person5] (afsender) fra [virksomhed8] A/S (ansat i [virksomhed8] A/S). På nogle af forsiderne til disse bilag er der en håndskrevet seddel med et registreringsnummer og/eller et navn.

Bilagene skal ifølge rådgiver dokumentere, at overførslerne bogført ved

dankortbon,
bankoverførselsbilag uden underliggende bilag,
banknota om overførsel til udlandet,
overførselsnotat fra [virksomhed5],
køb af valuta ved blandt andet [virksomhed6],
kontante hævninger i bank og ved [virksomhed6] og
ved manglende bilag

er et udtryk for, at de navne, der står i kontospecifikationerne og/eller på de bogførte bilag er personer, der har udført en arbejdsopgave for selskabet.

Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte bilag 28.1 - 28.5 dokumenterer, at selskabet [virksomhed1] A/S og de nævnte personer har indgået en aftale om modtagelse af et fastsat vederlag for udførelse af en arbejdsopgave.

En aftale om modtagelse af et fastsat vederlag for udførelse af en arbejdsopgave vil sædvanligvis - uanset om der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager- være dokumenteret ved arbejdssedler, kontrakt, faktura eller lignende.

I ingen af de fremlagte bilag står noget om en aftale om udførelse af en arbejdsopgave eller et beløb, vedkommende skulle have for at udføre arbejdsopgaven.

Desuden er det ikke dokumenteret, at de personer, der er nævnt i indlæggets bilag, og de navne, der står i kontospecifikationerne, har modtaget de hævede/overførte beløb.

Derfor mener Skattestyrelsen ikke, at selskabet ved objektive bevismidler har dokumenteret, at de nævnte overførsler er driftsudgifter ifølge bogføringslovens og statsskattelovens § 6 bestemmelser.

Af bilagene 28.1 - 28.5 fremgår en del mailkorrespondance mellem [person4] (modtager) og [person5] (afsender) fra [virksomhed8] A/S.

Selskabets rådgiver mener, at dette er dokumentation på, at [person4] har udført arbejde for selskabet.

Derfor mener selskabets rådgiver, at der for alle overførsler, hvor [person4]s navn optræder i kontospecifikationerne og/eller på bankoverførselsbilag uden underliggende bilag og lignende, er fradragsret.

Skattestyrelsen mener ikke, at den omtalte mailkorrespondance er dokumentation for, at selskabet og [person4] har indgået en aftale om modtagelse af et fastsat vederlag for udførelse af en arbejdsopgave.

Det at ordet fjordglimt (ordet indgår ifølge det oplyste i de mailadresser, selskabet anvender) og navnet [person4] optræder i mailadressen [...@...com], og at modtager­ navnet er [person4]s, dokumenterer ikke, at der er indgået en aftale om modtagelse af et fastsat vederlag for udførelse af en arbejdsopgave mellem selskabet og [person4].

Derfor finder Skattestyrelsen ikke, at selskabet ved objektive bevismidler har dokumenteret, at overførslerne til [person4] er driftsudgifter ifølge bogføringsloven og statsskattelovens § 6 bestemmelser.”

I indlæg af 25. oktober 2018, bemærkes til repræsentantens bilag 28.6-28.23, samt bilag 29, at der ikke er yderligere bemærkninger.

[virksomhed7]/[person3]

SKAT har til de omkostninger, der relaterer sig til [virksomhed7], og hvor der ikke indrømmes fradrag, anført, at der i situationen, hvor [virksomhed7] s.r.o og [virksomhed3] er to selvstændige juridiske personer, skal være en samarbejdskontrakt eller lignende objektive bevismidler mellem [virksomhed7] s.r.o og [virksomhed1] A/S og mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] A/S, der kan dokumentere og sandsynliggøre samarbejdet og pengestrømmene mellem disse.

Udgifterne omfatter:

Konto 1371:

9 bilag på i alt 110.315 kr. med bemærkning om, at udgifterne ikke er dokumenterede ved behørigt bilag – udgifter skal ifølge bogføringsloven dokumenteres ved bilag, der mindst indeholder oplysninger, jf. SKM2003, 441.LSR.

Konto 5685:

2 bilag på i alt 30.131,05 kr. anses fortsat ikke for behørigt dokumenterede.

’Diverse bilag’

7 bilag på i alt 203.141 kr. anses fortsat ikke for behørigt dokumenterede.

Det er Skattestyrelsens samlede opfattelse, at de ikke anerkendte omkostninger må anses for afholdt som følge af interessesammenfaldet mellem [person1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S, samt [person1]s indflydelse i disse selskaber i hendes egenskab af direktør/daglig leder og hendes egenskab af hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, og hendes personlige forhold til [person2], ejeren af [virksomhed3].

De afholdte ikke anerkendte udgifter anses herefter i det hele som maskeret udbytte til [person1] via [virksomhed2] ApS jf. ligningslovens § 16 a. Udbytte er skattepligtigt for modtageren og beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens § 4a.

Selskabets opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for de omhandlede udgifter på i alt 2.219.675 kr. Subsidiært er nedlagt påstand om, at der i det omfang forhøjelsen tages til følge ikke er grundlag for ’forhøjelsen af særindkomsten’ på de 153.085 kr.

I klagen er anført følgende:

” Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at de bogførte omkostninger udgør fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, jf. statsskattelovens § 6 a, hvorfor der ikke er behørigt grundlag for den af SKAT foretagne forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med kr. 2.373.760 [2.219.675 + 153.085].

Til støtte herfor gøres det helt overordnet gældende, at det i sagen foreliggende bilagsmateriale indeholder oplysninger, der i tilstrækkelig grad sandsynliggør grundlaget for registreringerne i selskabets bogføring.

Det gøres i den forbindelse nærmere gældende, at der ikke er behørigt grundlag for at anse de afholdte udgifter som maskeret udbytte til [person1] via [virksomhed2] ApS efter ligningslovens § 16 A.”

Med indlæg af 6. december 2017 er supplerende anført:

” Til støtte for at anerkende de omhandlede udgifter som fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6 gøres det [...] gældende, at SKAT i nærværende sag har nægtet [virksomhed1] A/S fradrag i et sådant omfang, at SKATs afgørelse reelt antager karakter af en skønsmæssig ansættelse. Det følger af FOB1990.197 (TfS 1991, 495), at SKATs skønsmæssige ansættelser skal foretages så virkelighedsnært som muligt. SKAT har i nærværende sag ikke begrundet, hvorfor SKAT anser nægtelsen af fradrag med kr. 2.219.675 som udtryk for et mere realistisk og virkelighedsnært udgiftsniveau end det udgiftsniveau, der indgår i [virksomhed1] A/S' selvangivne resultat. Det ses end ikke, at SKAT har haft nogen overvejelser derom. Det gøres således gældende, at SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed1] A/S (bilag 1) lider af en konkret væsentlig begrundelsesmangel, der må medføre bortfald af SKATs afgørelse.”

I indlægget er herefter bemærket:

” Efter opstarten i 2008 [af [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S] viste resultaterne i virksomheden i [virksomhed1] A/S sig hurtigt at være dårlige. [virksomhed1] etablerede derfor et samarbejde med et tjekkisk vognmandsfirma, [virksomhed7] s.r.o., momsregistreringsnummer [...1], (herefter blot [virksomhed7]), med henblik på at nedbringe omkostningsniveauet for [virksomhed1] A/S.

[...]

I Tjekkiet betalte [virksomhed7] for tjekkiske nummerplader, forsikringer og vognmandstilladelser til brug for de danskleasede biler, hvilke udgifter [virksomhed7] fik dækket af [virksomhed1] A/S med tillæg af et månedligt honorar. [virksomhed1] A/S betalte leasingudgifterne på bilerne og foretog desuden betaling for de polske, tjekkiske og rumænske chauffører på bilerne.

[...]

[virksomhed1] A/S' samarbejde med [virksomhed7] måtte imidlertid ophøre, da [virksomhed7] ikke overholdt sine forpligtelser til betaling af forsikringer på bilerne til det tjekkiske forsikringsselskab [virksomhed9].

[...]

[virksomhed7]s manglende forsikringsbetalinger resulterede i, at [virksomhed1] måtte foretage nogle forsikringsbetalinger direkte til forsikringsselskabet for at sikre gyldige forsikringer på de af [virksomhed1] A/S leasede og anvendte biler.

[...]

Foranlediget af det dårlige samarbejde med [virksomhed7] stiftede [person2] det af ham ejede [virksomhed3], som [virksomhed1] A/S i løbet af regnskabsåret 2010/2011 etablerede samarbejde med. Det tjekkiske selskab havde oprindeligt adresse i [by1], men flyttede efterfølgende til byen [by2] uden for [by1], hvor selskabet fortsat har adresse.

[...]

Det synes [...] ikke at fremgå af SKATs afgørelse vedrørende [virksomhed1] A/S(bilag 1) eller af SKATs sagsnotat (bilag 11), at SKAT er opmærksomme på det tilsvarende oprindelige samarbejde mellem [virksomhed1] A/S og [virksomhed7].”

Med indlæg af 16. april 2018 er fremlagt mail af 13. april 2018 med bilag fra selskabets revisor. I bilag til mailen er i regneark oplistet en række bilag, som er fordelt i kolonner, jf. følgende forklaring:

”Fejl - er hvor vi mener at kunne dokumentere med bilag eller kontospecifikation, at der ingen forhøjelse bør ske.

Chauffør ovf. - er hvor der er overført til udenlandske chauffører, der arbejdede via afdeling i [by1] på udenlandsk vognmandstilladelse ([virksomhed7]) i [virksomhed1]s biler.

Personale - er vedr. udlæg til rejse og ophold, hvor der ikke er afleveret behørig bilagsdokumentation. A'c + mgl. Bilag- er a'c udlæg for vejskat/maut m.v. hvor der ikke er ud- og afleveret bilag.

CZ - er udgifter afholdt vedr. afdeling i [by1] på udenlandsk vognmandstilladelse, men på [virksomhed1]s biler.

[virksomhed7]/[person3] - er vedr. forsikring og vognmandstilladelsen i [by1], hvor [person3] undlod at afregne, hvorefter der afregnes direkte til forsikringsselskabet.”

For så vidt angår konto 1371 har SKAT godkendt fradrag for 14 posteringer anført under ’fejl’, samt en enkel postering anført under ’[virksomhed7]/[person3]’ (dobbeltpostering).

Vedrørende konto 5685 har SKAT godkendt fradrag for 5 posteringer anført under ’fejl’, samt 2 posteringer anført under ’Chauffør ovf.’.

Og angående ’diverse bilag’ er godkendt fradrag for 2 posteringer anført under ’fejl’.

Det er oplyst, at:

” ...[Det] ofte er forekommet, at de østeuropæiske myndigheder har stoppet lastbiler på vejen og afkrævet chaufføren penge for at få tilladelse til at køre videre uden, at der er blevet udstedt kvittering herfor. Hvorledes de udenlandske myndigheder har behandlet de afkrævede beløb vides ikke. For at få tilladelse til at køre videre har det imidlertid i et vist omfang været nødvendigt for [virksomhed1] A/S at overføre sådanne beløb til chaufførerne til brug for chaufførernes betalinger af beløb afkrævet af de østeuropæiske myndigheder.

...[Det] bemærkes præciserende, at det ...har været nødvendigt at overføre en række contobeløb til de udenlandske chauffører vedrørende deres private affærer for at sikre fortsat transport m.v. De overførte beløb er blevet behandlet som forskudsbetalinger, og er efterfølgende blevet trukket fra/modregnet i forbindelse med senere betalinger til chaufførerne. Eksempelvis har der været tale om en chauffør, hvis kone var kommet på hospitalet, i hvilken forbindelse chaufføren havde brug for en forskudsbetaling, ligesom der eksempelvis har været tale om, at chauffører har haft brug for forskudsudbetaling for at kunne betale en billet til transport for at komme på arbejde.”

Indlæg af 13. august 2018:

Indbetalinger til chauffører

Med indlægget er fremlagt en række eksempler på afregningsbilag, fragtbreve og kørselsrapporter m.v. vedrørende transporter udført af [virksomhed1] A/S med udenlandsk registrerede lastbiler. Det er bemærket, at afregningsbilagene i reglen består af en kreditnota, udstedt af kunden til [virksomhed1] A/S , hvilket er en gængs måde at afregne på i transportbranchen. Endvidere er bemærket, at [virksomhed1] A/S har lavet en forside til de enkelte bilag, hvoraf fremgår et navn på en udenlandsk chauffør, der har ført den i bilaget omhandlede lastbil, samt den måned, hvor de i bilaget omhandlede transporter er udført.

På nogle forsider fremgår registreringsnummeret på den udenlandske, anvendte lastbil. Hvor registreringsnummeret på den udenlandske, anvendte lastbil ikke fremgår af forsiden på bilaget, fremgår dette i stedet af kørselsrapporter m.v. indeholdt i bilaget. Det chaufførnavn, der står på bilagets forside, er ikke nødvendigvis det samme chaufførnavn, der står på kørselsrapporterne i bilagene, hvilket skyldes at der har været knyttet flere chauffører til kørsel i den enkelte lastbil. Dette med henblik på optimal udnyttelse af lastbilen, således at der i videst muligt omfang er foretaget chaufførskifte på bilen, når den enkelte chaufførs køretid har været opbrugt i henhold til køre-/hviletidsreglerne.

Som et eksempel er bl.a. henvist til:

” Af bilag 28.1 ses af forsiden, at bilaget vedrører lastbilen med udenlandsk registreringsnummer [reg.nr.1], ført af blandt andre chaufføren [person6] i august 2010 [påført med håndskrift]. Herudover ses af bilagets afregningsbilag og fragtbreve, at [virksomhed1] A/S har erhvervet indtægt fra transport udført af nævnte lastbil, samt at den i henhold til kørselsrapporten også har været ført af chaufføren [person6]. Af kørselsrapporten fremgår videre stempel for [person6] virksomhed.

Af sagens bilag 8 med udskrift fra regnskabskonto 1371 "Fremmed vognmænd udland" fremgår, at der den 9. august 2010 med bilagsnummer 3289 er foretaget en betaling til [person6], som må lægges til grund at vedrøre denne chaufførs udførelse af transport for [virksomhed1] A/S . SKAT har nægtet [virksomhed1] A/S fradragsret for denne overførsel.”

I bilag 28.1 er henvist til mailkorrespondance mellem [person4] file [person4] ([...@...com]) og [virksomhed8] A/S. Korrespondancen ses ikke umiddelbart at relatere sig til ovenstående.

Som et andet eksempel er henvist til:

”Af bilag 28.6 ses af forsiden, at bilaget vedrører chaufføren [person7] i oktober 2010 [påført med håndskrift]. Af bilagets side 3 fremgår en mail, hvoraf ses, at der er tale om transport med lastbilen med udenlandsk registreringsnummer [reg.nr.2]. Af fragtbrevene i bilagets side 9 til 11 fremgår, at chaufføren [person7] har kvitteret på disse. Af fragtbrevet i bilagets side 11 fremgår videre, at transportøren (i rubrik 16) er angivet at være "FS/[virksomhed7] ...", hvilket skyldes at der var tale om [virksomhed1] A/S’biler, som har kørt på vognmandstilladelser i [virksomhed7]'s navn. Fragtbrevet illustrerer således samarbejdet mellem [virksomhed1] A/Sog [virksomhed7]. Herudover ses af bilagets afregningsbilag og fragtbreve, at [virksomhed1] A/Shar erhvervet indtægt fra transport udført af nævnte lastbil.

Af bilag 28.7 ses af forsiden, at bilaget vedrører chaufføren [person7]...[som ovenfor].

Af sagens bilag 9 med udskrift fra regnskabskonto 5685 "Mellemregning [virksomhed1] Prag" fremgår, at der den 3. november 2010 med bilagsnummer 4503 og den 3. december 2010 med bilagsnummer 4725 er sket overførsel til chaufføren [person7], som må lægges til grund at vedrøre denne chaufførs udførelse af transport for [virksomhed1] A/S. En yderligere overførsel til [person7] fremgår af samme bilag den 3. december 2010, som må lægges til grund at vedrøre denne chaufførs udførelse af transport for [virksomhed1] A/S. SKAT har nægtet [virksomhed1] A/S fradragsret for disse overførsler.”

[virksomhed7]

Med indlægget er bl.a. henvist til et bilag 26, hvoraf fremgår to skrivelser af henholdsvis den 1. april 201O og den 19. juli 2010 fra det tjekkiske forsikringsselskab [virksomhed9] til [virksomhed7]. Af skrivelsen af den 1. april 2010 fremgår, at forsikringsselskabet opkrævede et større beløb hos [virksomhed7]. Af den senere skrivelse af den 19. juli 2010 fremgår, at der er tale om en rykkerskrivelse grundet manglende betaling fra [virksomhed7] til forsikringsselskabet.”

Herefter er anført:

” Som det fremgår, var [virksomhed7] faktisk i betydelig restance til forsikringsselskabet [virksomhed9].

Som anført i det supplerende indlæg af den 6. december 2017 ophørte [virksomhed1] A/S ' samarbejde med [virksomhed7] som følge af, at [virksomhed7] ikke overholdt sine forpligtelser til betaling af forsikringer på bilerne til det tjekkiske forsikringsselskab [virksomhed9]. Præciserende bemærkes herved, at der var tale om manglende betaling af ansvarsforsikringerne på [virksomhed1] A/S ' tjekkisk indregistrerede biler.

Som ligeledes anført i nævnte tidligere indlæg anlagde [virksomhed9] desuden sag mod [virksomhed7] ved byretten i [by1], i hvilken forbindelse [person2] var indkaldt til afgivelse af vidneforklaring den 15. juni 2016, idet [virksomhed7] havde tegnet forsikringer vedrørende de af [virksomhed1] A/S leasede biler. Den tidligere fremlagte vidneindkaldelse til [person2] i [virksomhed9] mod [virksomhed7] fremgår af sagens bilag 2.”

Repræsentanten har efter modtagelsen af sagsfremstilling for hovedaktionæren fremsendt yderligere indlæg af 18. januar 2010. I indlægget er bl.a. anført:

”Det fremgår ikke af hverken SKATs/Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens behandling af sagen, at der har været nogen overvejelser om, hvorvidt såvel det oprindeligt nægtede fradrag på kr. 2.219.675 som det nu indstillede nægtede fradrag på i alt kr. 1.551.655 faktisk kan anses for et mere realistisk og virkelighedsnært udgiftsniveau end det udgiftsniveau, der indgår i [virksomhed1] A/S' selvangivne resultat.

[...]

Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens synspunkt i henhold til den foreliggende indstilling er udtryk for nægtelse af fradrag for samtlige opgjorte udgifter, som ikke er anset at kunne godkendes i henhold til de enkelte fremlagte bilag. Der er således i intet omfang foretaget nogen skønsmæssig vurdering, hvilket også Skatteankestyrelsens "tilskårne" sagsfremstilling må anses som udtryk for.

Det gøres gældende, at der ud fra de i sagen fremførte redegørelser og forklaringer om forholdene er grundlag for yderligere skønsmæssig anerkendelse af fradragsberettigede udgifter.”

Der er henvist til skattekontrollovens § 5, stk. 3 med forarbejder. Endvidere er henvist til SKM2016, 565.VLR.

Det er herefter gjort gældende:

”[...], at SKATs afgørelse i nærværende sag reelt har karakter af en skønsmæssig afgørelse. SKAT/Skattestyrelsen har alene henset til formelle udgiftsbilag, som har kunnet godkendes, og nægtet fradrag for alle øvrige udgifter.

SKAT/Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har ikke henvist til dokumenterbare parametre, der giver tilstrækkeligt belæg for at anse det udøvede skøn over de fradragsberettigede udgifter for at være et mere rigtigt resultat end det af selskabet selvangivne.

SKAT har ved den trufne afgørelse for selskabet og den afledte afgørelse for [person1]:

ikke forholdt sig til bruttoavance eller andre normtal
ikke forholdt sig til privatforbruget hos hverken [person1] eller [person2],
ikke forholdt sig til det faktum, at det fremgår af en del af bilagsmaterialet i sagen, at der bl.a. er sammenhæng mellem navnene på de chauffører, der faktisk har udført indtægtsgivende transporter for [virksomhed1] A/S, og navnene på de chauffører, som der i henhold til selskabets bogføring er sket overførsler til, men som der nægtes fradrag for, og
ikke i øvrigt tillagt den fremførte redegørelse for de nærmere omstændigheder nogen betydning overhovedet, henset til den snævre bilagsmæssige tilgang.

Det er herefter samlet fastholdt, at det i tilstrækkelig grad må anses for dokumenteret, at de i sagen omhandlede udgifter er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] A/Smed deraf følgende fradragsret efter statsskattelovens § 6.

I indlæg af 18. marts 2019 til Skatteankestyrelsens erklæringsskrivelse, hvori der i indstillingen er henvist til SKM2011, 459 er bemærket, at denne dom ikke er relevant, idet der i dommen – modsat nærværende sag – er tale om et forsigtigt skøn.

Retsmøde den 26. juni 2019

[person2] oplyste om selskabets situation under finanskrisen i 2008-2011 og de økonomiske problemer i forbindelse hermed, som førte til etableringen af transportvirksomheden i Tjekkiet, og efter udfordringer med [virksomhed7] til stiftelsen af [virksomhed3].

Repræsentanten påpegede herefter, at SKAT i sin afgørelse har nægtet fradrag i et sådant omfang, at afgørelsen reelt har karakter af en skønsmæssig ansættelse. Han henviste bl.a. til fremlagte bilag, der efter hans opfattelse viser sammenhæng mellem chauffør, kørsel og indtægt i selskabet. Han påpegede, at der herefter er grundlag for skønsmæssig ansættelse.

Han efterlyste en bredere vurdering af sagen, idet det ud fra sagens omstændigheder må vurderes, om de omtvistede udgifter må anses for afholdt i selskabets interesse, og ikke alene er afholdt i hovedaktionærens interesse.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger; fradrages som driftsomkostninger. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Udgifter, der vedrører formuesfæren/indkomstgrundlaget, kan ikke fradrages efter bestemmelsen.

Det er en betingelse for fradragsret, at der foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Bevisbyrden for, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler selskabet.

SKAT har med afgørelse af 20. november 2013 nægtet fradrag for udgifter på i alt 2.219.675 kr. Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har myndigheden godkendt fradrag for udgifter på i alt 668.021 kr.

Sagen vedrører herefter fradrag for udgifter på i alt 1.551.655 kr., hvor dokumentation for afholdelsen af omkostningerne i det væsentlige foreligger i form af overførelsesnotaer fra bank/[virksomhed5], køb af valuta m.v. ved bl.a. [virksomhed6] og kontante hævninger i bank, eller hvor bilag helt mangler m.v. Selskabet som ejes af [person1] via [virksomhed2] ApS. Det fremgår, at en del af omkostningerne hidrører fra overførsler fra det af samleveren, [person2], ejede selskab [virksomhed3].

Under sagen er i forbindelse med betalinger til chauffører m.v. fremlagt afregningsbilag, fragtbreve og kørselsrapporter, mails m.v., og i relation til [virksomhed7] bl.a. fremlagt to skrivelser fra det tjekkiske forsikringsselskab [virksomhed9] til [virksomhed7] og vidneindkaldelse af [person2] i byretssag [virksomhed9] mod [virksomhed7].

Retten finder ikke, at selskabet ved den fremlagte bogføring og de i øvrigt fremlagte bilag har løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede udgifter er fradragsberettigede.

SKAT har i sin afgørelse henvist til de relevante retsregler og til hovedhensynene for forhøjelserne, samt til de oplysninger, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses herefter for tilstrækkeligt begrundet. Da de forhold, som har bevirket forhøjelsen er manglende fradragsret for udgifterne som følge af utilstrækkelig dokumentation, jf. SKATs bilag 1-4 (med ændringer), er det ikke et krav, at myndighederne derudover skal opgøre den skattepligtiges privatforbrug og efterfølgende opgøre indkomstansættelsen baseret på et skøn over bruttoavancen ud fra branchetal m.v. Der henvises bl.a. til SKM2011, 459.

I en sådan situation anses betalingerne som udgangspunkt for afholdt i eneejerens interesse.

Det påhviler herefter [person1] at godtgøre, at betalingerne, eller en evt. del af betalingerne, ikke er tilgået hende eller har passeret hendes økonomi. Hverken det under sagen fremlagte bilagsmateriale eller afgivne forklaringer findes at have godtgjort, at beløbene ikke er tilgået hende eller har passeret hendes økonomi. Betalingerne betragtes herefter som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Der henvises til SKM2008, 85.H.

SKATs afgørelse – med ovennævnte godkendelser - stadfæstes derfor. Selskabets særindkomst ansættes herefter således:

Selvangiven særindkomst før modregning af underunderskud

153.085 kr.

Ikke godkendt fradrag for omkostninger

1.551.655 kr.

Ansat særindkomst

1.704.740 kr.