Kendelse af 02-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2008

Fremmed arbejde

24.978 kr.

177.228 kr.

24.978 kr.

Indkomståret 2009

Fremmed arbejde

0 kr.

50.000 kr.

0 kr.

Indkomståret 2010

Fremmed arbejde

0 kr.

87.000 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1], som for indkomståret 2008 har kørt som underleverandør for [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Der er tale om pakkekørsel for [virksomhed4] indenfor vognmandsbranchen.

For indkomstårene 2009 og 2010 har virksomheden udelukkende kørt som underleverandør for [virksomhed5].

SKAT har udført en kontrolaktion i [virksomhed4] i september 2010, hvilket er baggrunden for kontrollen hos klageren.

SKAT har konstateret, at der ikke foreligger et løbende ført kasseregnskab, selv om de fratrukne udgifter til fremmede arbejder er betalt kontant.

Klageren har oplyst, at han har kørt den samme rute i alle 3 år, rute nr. 4052.

SKAT har modtaget lister for indkomstårene 2009 og 2010 fra [virksomhed4], som viser, hvilke personer/virksomheder der har kørt de forskellige ruter for [virksomhed4]. Heraf fremgår det, at klageren har kørt den samme rute for hele 2009 og 2010, men det kan ikke efterprøves af SKAT, da der ikke er indgået beløb på klagerens bankkonti.

Der er foretaget fradrag for udgifter til fremmed arbejde med følgende beløb:

Dato/fakturanr.

Tekst

Beløb

Moms

Indkomstår 2008

31-12-2007, 200842

[virksomhed2]

4.735,00 kr.

1.183,75 kr.

30-01-2008, 200864

[virksomhed2]

20.243,00 kr.

5.060,75 kr.

14-07-2008, 143

[virksomhed6]

30.000,00 kr.

7.500,00 kr.

22-09-2008, 825

[virksomhed7]

40.000,00 kr.

10.000,00 kr.

06-10-2008, 840

[virksomhed7]

39.750,00 kr.

9.937,50 kr.

10-11-2008, 850

[virksomhed7]

42.500,00 kr.

10.625,00 kr.

I alt for 2008

177.228,00 kr.

44.307,00 kr.

Indkomstår 2009

19-01-2009, 60

[virksomhed8] ApS

20.200,00 kr.

5.050,00 kr.

18-02-2009, 71

[virksomhed8] ApS

29.800,00 kr.

7.450,00 kr.

I alt for 2009

50.000,00 kr.

12.500,00 kr.

Indkomståret 2010

04-10-2010, 251

[virksomhed9]

26.957,60 kr.

6.739,40 kr.

04-11-2010, 262

[virksomhed9]

29.569,60 kr.

7.392,40 kr.

06-12-2010, 262

[virksomhed9]

30.472,80 kr.

7.618,20 kr.

I alt for 2010

87.000,00 kr.

21.750,00 kr.

Skatteankenævnet har godkendt fradrag for faktura nr. 200842 og 200864 som selvangivet i indkomståret 2008, men har ikke godkendt fradrag for de øvrige beløb.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde med 152.250 kr. i indkomståret 2008, 50.000 kr. i indkomståret 2009 og 87.000 kr. i indkomståret 2010.

Faktura nr. 143 fra [virksomhed6] er påført et bankkontonummer, men betalingen er ikke foretaget via bankoverførsel. Beløbet må derfor være betalt kontant, da der foreligger dags dato kvittering dateret som betalt den 22. juli 2008. Der er ingen underskrift eller identifikation af, hvem der har kvitteret for modtagelsen af pengene.

Fakturaerne med nr. 825, 840 og 850 vedrørende [virksomhed7], er ikke påført virksomhedens bankkontonummer. Der er dags dato kvittering på bilagene, som viser, at betalingerne er sket på en given dato, men beløb i henhold til fakturaernes pålydende ses ikke hævet på virksomhedens bankkonti. På fakturaerne fremgår ingen specifikation af, hvilket arbejde, der er udført. Der foreligger ikke noget kasseregnskab, som viser, hvordan betalingerne er sket.

Klageren har oplyst, at han gennem en længere periode har foretaget kontante hævninger, der skulle være anvendt til betaling af udgifter til fremmed kørsel. Klageren har været på kontanthjælp og dagpenge i perioden fra april 2009 – juli 2010, hvorfor det ikke er sandsynligt, at han har haft en større kontantbeholdning liggende.

SKAT har ved kontakt til [virksomhed4] fået oplysninger om arbejdsprocedurer og krav m.v. til de vognmænd og eventuelle underleverandører, som arbejder under [virksomhed4]. Når der henses til de oplysninger, er det SKATs opfattelse, at anvendelsen af fremmed arbejde bør være afholdt af ”storvognmanden” med ansvar over for [virksomhed4].

Oplysninger i klagen om klagerens sygdomsforløb dokumenterer ikke i sig selv, at de fratrukne udgifter til fremmed kørsel er reelt afholdte udgifter, som kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Klageren har over for skatteankenævnet gjort gældende, at han har holdt styr på udgifterne til fremmed arbejde ved løbende at notere, hvor meget der blev kørt for ham og de løbende aconto betalinger, som han foretog. Han har dog ikke gemt disse noteringer. Det var ikke altid, han noterede noget, men huskede blot, hvor meget der var kørt.

Der foreligger ikke noget regnskabsmateriale på de virksomheder, som har udført arbejde for klageren, hvorfor det ikke kan kontrolleres, om de hos klageren fratrukne fakturaer er medregnet korrekt i virksomhedernes omsætning.

På fakturaerne fra [virksomhed8] ApS fremgår ikke virksomhedens bankkonto, hvorfor betalingerne må være sket kontant. Der foreligger ikke et kasseregnskab, som viser, hvordan betalingen er sket. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilket arbejde, der er udført. Der er stemplet på bilagene med angivelse af, hvilken dato de er betalt, men der ses ingen hævninger på bankkonti, som kan dække fakturaernes pålydende.

Kurator for [virksomhed8] ApS har oplyst, at der ikke har været aktivitet i denne virksomhed siden ultimo 2008, idet varelageret brændte, og personerne bag virksomheden rejste herefter ud af landet.

Fakturaerne anses for at være uden reelt indhold.

De 3 fakturaer fra [virksomhed9] er ikke påført virksomhedens bankkonto. Beløbene må derfor være betalt kontant, men der ses ingen udbetalinger fra bankkonti på fakturabeløbene, og der foreligger ikke et kasseregnskab, som kan dokumentere betalingerne.

Fakturaerne anses for at være uden reelt indhold.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med 177.228 kr. for 2008, 50.000 kr. for 2009 og 87.000 kr. for 2010.

Klageren er berettiget til fradrag for udgifterne til fremmed arbejde i de omhandlede indkomstår, idet omkostningerne har karakter af sædvanlige driftsomkostninger, og der er fremlagt behørig dokumentation for de afholdte udgifter.

Der kan ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen af udgiftens afholdelse. Skatteyderen skal blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

Udgifter til fremmed arbejde må anses for helt sædvanlige driftsomkostninger. Dette gør sig i særlig grad gældende, når der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende uden ansatte, hvor der kan opstå behov for fremmed arbejde i situationer, hvor den selvstændige erhvervsdrivende af forskellige årsager ikke har mulighed for at passe sin virksomhed.

Det gør sig i høj grad gældende for klageren, der var forpligtet til at passe sin rute hos [virksomhed4]. Såfremt han ikke havde benyttet fremmed arbejde, havde han ikke været i stand til at passe sin rute, hvorfor han ville have mistet ruten og været nødsaget til at lukke sin virksomhed.

Som følge af sygdomsperioder har klageren haft behov for hjælp til at passe virksomheden og ruten hos [virksomhed4]. Derfor har han forespurgt andre vognmænd, der kører for [virksomhed4], om de havde kendskab til chauffører eller vognmænd, der kunne overtage hans rute i tilfælde af sygdom eller andet. De virksomheder, der har kørt klagerens rute i sygdomsperioder, fik han således kontakt til gennem de andre vognmænd hos [virksomhed4]. Det må anses for naturligt at finde hjælp blandt sine kollegaer, som man har tillid til. Henset hertil skal klageren også have fradrag for de udgifter, han har afholdt hertil.

SKAT har anført, at [virksomhed8] ApS’ kurator har oplyst, at der ikke har været aktivitet i virksomheden siden ultimo 2008. Hertil bemærkes det, at klageren ikke har haft anledning til at undersøge dette, hvorfor han selvsagt ikke var bekendt med dette forhold.

SKAT har i sin afgørelse anført, at der af fakturaerne ikke fremgår, hvilket arbejde, der er udført.

Hertil bemærkes det, at det af de fleste fakturaer fremgår, at der er tale om ”transport af varer” eller ”kørsel”. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ved den skatteretlige bedømmelse stilles de samme formelle krav til en faktura, som der stilles i relation til den momsretlige bedømmelse.

Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at det ikke fremgår af fakturaerne, hvilket arbejde der er udført.

SKAT har i sin afgørelse anført, at fakturaerne ud fra hævninger foretaget i banken ikke kan indeholdes i de hævede beløb.

Hertil bemærkes det, at klageren løbende har hævet større kontante beløb fra sine konti i [finans1]. Han har således haft en større kontantbeholdning, som han har anvendt til betaling for fremmed arbejde.

Det fremgår af virksomhedens erhvervskonti i [finans1], at der løbende er hævet større beløb i automater fra disse konti.

Udover de hævede beløb har klageren lånt kontante midler til betaling for fremmed arbejde, idet hans økonomi ikke altid har gjort det muligt for ham at betale for fremmed arbejde. Det var imidlertid vigtigt for ham, at hans underleverandører fik betaling for deres arbejde, hvorfor han så sig nødsaget til at optage private lån for at betale underleverandørerne. Klageren har derfor optaget lån i størrelsesordenen 3.000 – 8.000 kr. hos sin familie.

Det bemærkes i øvrigt, at underleverandørerne har kvitteret for modtagelse af betalingerne fra klagerens virksomhed.

Som det fremgår af Skatteretten 1, 5. udgave, Jan Pedersen m.fl., side 207, kan der ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er således tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.

I nærværende sag har klageren fremlagt kopi af fakturaer vedrørende det fremmede arbejde, han har betalt for, ligesom han har fremlagt dokumentation for, at betaling er sket, idet underleverandørerne har kvitteret for modtagelsen af betalingen.

Klageren har således under alle omstændigheder uden rimelig tvivl sandsynliggjort afholdelse af udgifterne til fremmed arbejde i indkomstårene 2008 – 2010. At betalingen er foregået kontant kan ikke ændre ved, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger.

Det gøres sammenfattende gældende, at klageren er berettiget til fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, idet der er tale om helt sædvanlige driftsomkostninger, og idet der er fremlagt behørig dokumentation for udgifterne.

Ved retsmødet i Landsskatteretten fremførte klageren blandt andet, at han havde været en del syg i den omhandlede periode, og derfor havde han været nødt til at indkalde ekstern bistand. Han vidste ikke, at det var nødvendigt for fradragsretten, at pengene skulle overføres elektronisk, og han har ikke betalt større beløb på en gang, men derimod betalt i mindre portioner. Han har haft revisorbistand til udarbejdelse af regnskaber, men har ikke gemt alle sine notater vedrørende underleverandørerne.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation i form af arbejdssedler, timesedler eller eventuelle indgåede kontrakter med underleverandørerne.

Det har ikke været muligt for klageren at angive andet end et fornavn på sin kontaktperson hos underleverandørerne, som SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med, og som klageren ikke har kunnet identificere yderligere.

De foretagne betalinger til underleverandørerne er efter det oplyste alle foretaget ved kontant betaling, men betalingerne har ikke kunnet følges til hævninger på virksomhedens bankkonti, ligesom klageren ikke umiddelbart har været i besiddelse af kontante midler til at betale underleverandørerne.

Det er desuden ikke dokumenteret, at klageren skulle have lånt kontante midler til betaling af fremmed arbejde.

Henset hertil er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at der foreligger sådanne unormale forhold, at klageren pålægges en skærpet bevisbyrde. Det anses ikke for godtgjort, at fakturaerne, som ligger til grund for betaling af virksomhedens underleverandører, kan danne grundlag for fradrag ved indkomstopgørelsen. Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at fakturaerne dækker over reelle leverancer. Der henvises til præmisserne i SKM2012.663.VLR og den underliggende byretsdom i SKM2011.764.BR.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.