Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 50 % af selskabet [virksomhed1] ApS. Klagerens ægtefælle ejer de resterende 50 %.

Selskabets aktivitet er ifølge årsrapporterne for 2010, 2011 og 2012 at eje anparter og investere i værdipapirer og ejendomme.

Klageren har ikke modtaget løn fra selskabet i de påklagede år, men har modtaget løn fra datterselskabet [virksomhed2] ApS Postbox ....

Selskabet købte den 1. oktober 2010 sommerhuset beliggende [adresse1] i [by1]. Sommerhuset er solgt med overtagelse 20. oktober 2013.

Ejendommen er vurderet således:

Ifølge SKATs afgørelse har driftsomkostningerne vedrørende ejendommen har udgjort følgende beløb:

SKAT har modtaget følgende redegørelse fra selskabet om sommerhusets anvendelse:

”[person1]-Larsen er uddannet civ. Ing. Retning og Bygning. Ejendommen der var delvis nyrenoveret blev købt for at tilbygge og videresælge denne.

Familien [person1] har i forvejen sommerhus på vandsiden i [by2]: [adresse2]. Det er et hus på omkring 110 kvadratmeter. [adresse2] er en parallelvej til [adresse1], der ligeledes ligger på vandsiden. Nabohuset til [adresse1] var netop blevet solgt for ca. 4,2 mio. kr. [adresse1] ligger yderst centralt i [by2], på vandsiden i et atmosfærefyldt kvarter, meget tæt på strand og indkøbsmuligheder.

[person1] så derfor en god mulighed i at nedrive et gammelt anneks på [adresse1] ved siden af det delvist nyrenoverede hus og tilbygge ca. 80 kvadratmeter i form af en selvstændig forældreafdeling. Herved ville den store grund også komme mere til sin ret.

Grovbudgettet var som følger: Anskaffelsesværdi ca. kr. 1,9 mio. Tilbygningsomkostninger ca. kr. 800.000.

Samlede omkostninger kr. 2,7 mio. Salgspris kr. 3.2-3.4 mio. Fortjeneste 0,5-0,7 mio.

Vi blev fra starten af vores daværende revisor fra [virksomhed3]: [person2] gjort opmærksom på at vi slet ikke måtte benytte [adresse1], leje det ud, eller lade vores medarbejdere benytte det, da det var købt i selskabsregi. Ejendommen måtte udelukkende videreudvikles og sælges. Dette er overholdt, og huset står tomt, men holdes opvarmet.

Der er for længe siden underskrevet og indsendt en erklæring til skattevæsenet, til et kontor i [by3], om at [adresse1] står tomt og ikke benyttes. Desværre har vi ikke kopi af denne erklæring.

[adresse1] blev købt med næsten færdig istandsat hovedhus, umøbleret, med delvist færdiggjort køkken. For at kunne sælge huset, hvilket vi mente var en fordel, har vi blandt andet møbleret det med senge og skabe, isat ovn, emhætte, kogeplade og opvaskemaskine. Varmepumpe er installeret, da huset har bedst af at være delvist opvarmet. Endvidere er der udført løbende vedligehold af hus og have. De i regnskabet anførte udgifter er gået til dette.

Desværre kollapsede sommerhusmarkedet umiddelbart efter overtagelse. (I [by4] kommune er priserne siden toppen faldet 40-50 %)

Da tilbygningen skulle startes ultimo 2011 blev ejendomsmægler [person3] kontaktet for at udføre et så optimalt projekt som muligt med henblik på salg.

[person3] frarådede at bygge til, idet der nu var mange flere kunder til billigere sommerhuse, og de dyre huse var for svære at sælge.

Kopi af formidlingsaftale med ejendomsmægler om salg er vedlagt dateret den 21.02.2012. Siden da har huset været sat til salg og prisen er gradvis justeret ned. Der er nogen interesse, men der er ikke lyse udsigter, da sommerhuspriserne vedbliver at falde.

Jævnfør seneste årsregnskab fra 2012 er huset ned nedskrevet til kr. 990.000, da det er vurderet, at ejendommen ikke kan sælges til mere, da der ikke har været positive meldinger på den i øjeblikket fastsatte salgspris.”

Det fremgår af afregning fra vandværket for året 2010, at startaflæsningen udgjorde 179 m³ og af afregningen for året 2012 fremgår det, at aflæsningen 31/12 2012 udgjorde 194 m³. Med udgangspunkt i, at startaflæsningen for indkomståret 2010 er pr. overtagelsesdatoen 1. oktober 2010, er der på 27 måneder brugt 15 m³. Det svarer til 6,6 m³ om året.

Det fremgår af afregning fra [virksomhed4], at der er forbrugt el med 1.320 kWh i perioden 1. oktober 2010 til 2. juli 2011, 1.771 kWh indtil 30. juni 2012 og 1.207 kWh indtil 26. juni 2013. I alt 4.298 kWh på 36 måneder. Det svarer til et gennemsnit på 1.432 kWh om året.

Energistyrelsen har oplyst, at en typisk dansker bruger i gennemsnit 1.568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6.300 kWh om året. I 2014 brugte en dansker i gennemsnit 38,8 m³ vand i sin bolig eller 106 liter pr. dag. En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 150 m³ vand om året.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet med værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010-2012 vedrørende et sommerhus anskaffet af selskabet [virksomhed1] ApS, som klageren er hovedaktionær i.

SKATs afgørelse af 31. oktober 2013 er begrundet således:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2010-2012 sådan:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Begrundelse og sagsfremstilling:

Ifølge foreliggende oplysninger ejer du 50 % af kapitalen i [virksomhed1] ApS. Du er ansat og modtager løn fra det sambeskattede datterselskab [virksomhed2] ApS Postbox ....

SKAT har foretaget en kontrol af [virksomhed1] ApS’s regnskaber for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Fri sommerbolig:

Selskabet har den 1. oktober 2010 erhvervet et sommerhus beliggende [adresse1], [by1]. Sommerhuset er erhvervet for 1.850.000 kr. Selskabet har ikke som formål at renovere og videresælge ejendomme.

...

Det er SKATs opfattelse, at du har haft rådighed over selskabets sommerhus på [adresse1] i [by1]. Det er alene rådigheden der beskattes og ikke den faktiske benyttelse, se mere herom i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.16.2.2. Da du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS har du bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner, og det er derfor vores opfattelse, at du har haft rådighed over selskabets sommerhus. Det er oplyst, at sommerhuset ikke har været udlejet, du har derfor ikke været afskåret fra at kunne benytte sommerhuset privat.

Rådighedsbegrebet er beskrevet således i den juridiske vejledning:

Det afgørende for beskatningen efter formodningsreglen er, at den pågældende personkreds anses for at have rådighed over sommerboligen hele året.

Begrebet "rådighed" er fortolket af Højesteret i SKM2005.219.HR. Højesteret tiltrådte landsrettens dom i SKM2004.153.VLR, hvor landsretten fastslog, at den skattepligtige værdi af et selskabs båd skulle opgøres ud fra rådigheden over båden og ikke kun af den faktiske benyttelse. Se også SKM2006.553.HR, hvor det fastslås, at reglen om, at det er rådigheden og ikke anvendelsen, der beskattes, er så klar, at der ikke efter forventningsprincippet kan støttes ret på en tidligere lovet beskatning, hvor beskatningen kun skulle omfatte anvendelsen. Afgørelsen vedrørte et indkomstår, hvor formodningsreglen om rådighed hele året endnu ikke var blevet indført.

Højesteret stadfæstede en landsretsdom, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, uanset at han og familien ikke havde brugt boligen privat. Se SKM2009.558.HR.

I rådighedsbegrebet tages ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året.

Reglerne for beskatning af en hovedaktionær fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 5:

Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Reglerne for beskatning af sommerbolig fremgår af ligningslovens § 16, stk. 5:

Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Sommerhusets ejendomsvurderinger er uændret i årene 2010 og 2011 og udgør 1.650.000 kr. og i 2012 er ejendomsvurderingen 1.750.000 kr.

Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig kan herefter opgøres således:

Da du ikke har medregnet værdien af fri sommerbolig forhøjer vi dine skattepligtige indkomster med 26.812 kr. i 2010 og 134.062 kr. for 2011 og 142.187 kr. for 2012. Fri sommerbolig beskattes som personlig indkomst i henhold til reglerne i personskattelovens § 3.

Indsigelse samt dokumentation modtaget fra advokat:

Din advokat har i brev til SKAT af 21. oktober 2013 tilskrevet SKAT således:

”Jeg henviser til SKATs brev af 3. september 2013 med forslag til ændring af skatteansættelsen for 2010-2012 for [person1], CPR-nr. [...], [adresse3], [by5].

SKAT foreslår beskatning af værdi af frit sommerhus i hvert af de 3 indkomstår med 50 % af den i ligningsloven § 16, stk. 5 anførte værdi. Beskatning begrundes med, at [person1]-Larsen ejer 50 % af kapitalen i [virksomhed1] ApS, der ejer sommerhuset [adresse1], [by1], samt med at huset har været til privat rådighed, da det ikke har været udlejet. Det anføres endvidere. At selskabet ikke har som formål at renovere og videresælge ejendomme.

SKAT anfører, at [person1]-Larsen som hovedanpartshaver i selskabet har bestemmende indflydelse på dettes dispositioner og derfor har haft rådighed over selskabets somemrhus.

Kommentar til forslaget:

”Indledningsvis bemærkes, at [person1]-Larsen udover at være hovedanpartshaver tillige er direktør i selskabet og dermed er ansat.

SKAT synes at forudsætte, at der kan gennemføres beskatning af rådighed over sommerbolig, alene fordi [person1] er hovedanpartshaver i det selskab, der ejer sommerhuset, og dette ikke har været lejet ud.

Selvom der for ansatte hovedanpartshavere gælder en formodning for privat rådighed, er dette ikke ensbetydende med, at selve det forhold, at et selskab ejer en sommerbolig, medfører at en ansat hovedanpartshaver skal beskattes af værdi af privat rådighed over huset. Dette fremgår af Juridisk Vejledning C.A.5.16.3.2.2., der anfører:

Praksis efter formodningsreglen

Beskatning efter formodningsreglen forudsætter, at der er tale om en ansat hovedaktionær m.fl. Reglen gælder kun, hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerboligen. Der er derfor rådigheden og ikke den faktiske anvendelse af boligen, der beskattes. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en sommerbolig, medfører, at en ansat hovedaktionær m.fl. skal beskattes heraf.

Det her anførte er i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen, der blev indført ved Lov nr. 459 af 31. maj 2000 (FT 1999-2000, tillæg A, side 6469 ff.). Der skal således foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, om en sommerbolig har været stillet til rådighed for hovedaktionærerens private brug.

Det er ikke i sig selv tilstrækkeligt, at selskabet ejer ejendommen, jf. SKM 2009.558H.

Jeg henviser endvidere til dommen SKM 2013.467 af 13. marts 2013, hvor rådighedsbeskatning blev afvist. Retten henviste til førnævnte højesteretsdom og fandt det godtgjort, at det pågældende sommerhus ikke var købt med henblik på udlejning, men som investeringsobjekt og dermed i selskabets interesse. De faktiske omstændigheder i denne sag svarer dermed til omstændighederne i sagen her.

Det fremgår af oplysningerne som SKAT tidligere har modtaget via revisor, at sommerhuset [adresse1] er købt af selskabet med henblik på videresalg efter færdigrenovering, indretning af eksisterende hus, nedrivning af anneks og tilbygning af ny forældreafdeling. Ejendommen blev købt på et tidspunkt og til en pris, der gav grundlag for en forventning om, at selskabet kunne sælge ejendommen med fortjeneste. [person1] har supplerende oplyst, at vurderingen var, at fortjeneste ved videresalg ville være større, end hvis selskabet som hidtil investerede sin overskudslikviditet i værdipapirer. Sommerhuset har ikke været anvendt privat, og det er nu solgt for kr. 1,1 mio. til overtagelse af køber den 20. oktober 2013.

At selskabets vedtægtsmæssige formål ikke inkluderer investering og videresalg af ejendomme er uden betydning for en skattemæssig vurdering, der skal ske på grundlag af de faktiske forhold.

Baggrunden for, at selskabet i sin tid købte sommerhuset er, at [person1]-Larsen og ægtefælle har et privat sommerhus [adresse2], som ligger tæt på [adresse1]. Ægtefællerne blev derved opmærksomme på muligheden for, at selskabet kunne gøre et gunstigt køb. Da [person1] som bygningsingeniør har den faglige baggrund for et sådant projekt, var det realistisk at forvente, at [virksomhed1] ApS kunne opnå en fortjeneste ved at gennemføre renovering og byggeprojekt.

De faktiske forhold viser, at ejendommen har stået ubenyttet hen siden selskabets køb pr. 1. oktober 2010 og frem til salget i oktober 2013. I denne periode er den af den tidligere ejer påbegyndte renovering færdiggjort, og huset er blevet indrettet og møbleret med henblik på at fremme et salg. Sideløbende er foregået overvejelser og planlægning af opførelse af ny forældreafdeling, ligeledes med henblik på at gøre ejendommen mere attraktiv for en ny køber.

Det el- og vandforbrug, der har været i perioden viser, at huset ikke har været benyttet, men alene har været opvarmet for at undgå skader på rør m.v. Jeg henviser til den vedlagte dokumentation for vandforbrug, jf. bilag 1. Der er et forbrug på 15 m³ i perioden fra 1. oktober 2010 (179) til udskiftning af måler den 25, marts 2013 (194). Det bemærkes, at selskabet først har overtaget huset pr. 1. oktober 2010, men at der ikke foreligger aflæsning pr. denne dato. En del af det konstaterede forbrug i denne periode kan dermed ligge hos den tidligere ejer. Endvidere bemærkes, at forbruget pr. udskiftningsdag viser, at der i de tidligere opgørelser er sket fejl i aflæsning. Det er oplyst, at vandværket telefonisk har oplyst at målerstand pr. 14. september 2013 var 2 m³.

Som det fremgår, er det et meget beskedent vandforbrug. Det er oplyst, at der i selskabets ejerperiode har været brugt vand til renholdelse af huset, havevanding og toiletskyld af hensyn til opfyldning af vandlåse.

Dokumentation for el-forbrug, jf. bilag 2 viser et gennemsnitligt dagligt forbrug på mellem 3 og 5 kWh i ejerperioden. Forbruget er gået til at holde huset opvarmet for at undgå skader på rør m.v., som anført på oversigten. [person1] har tillige oplyst, at det på et tidspunkt var nødvendigt at skrue mere op for varme på grund af mugproblemer i huset.

Som bilag 3 vedlægges aflæsning af måler for hhv. el og vand i forbindelse med salg af ejendommen.

På baggrund af ovenstående bemærkninger er konklusionen, at de af SKAT foreslåede forhøjelse af indkomsten med værdi af fri sommerbolig ikke er berettiget. Selskabet har foretaget investeringen i egen interesse, og en konkret vurdering af sagens omstændigheder fører til, at ejendommen ikke har været stillet til rådighed for hovedanpartshavernes private brug. Det forhold, at den udefra kommende finanskrise har påvirket, at projektet har måttet revideres, og ejendommen sælges med tab, kan ikke føre til et andet resultat.”

SKATs endelige afgørelse

Vi fastholder vores forslag til afgørelse af 3. september 2013.

Af selskabets årsregnskab for 2010 er det ikke oplyst hvad selskabets formål er. I 2011 og 2012 er selskabets formål oplyst som investering i værdipapirer og ejendomme.

Selskabet ejer ejendommen [adresse4] i [by5] som benyttes til privat og erhvervsmæssig udlejning. Ejendommen er erhvervet i 2003. Herudover ejer selskabet en ejendom beliggende [adresse5], ejendommen udlejes. Ejendommen er erhvervet i 2009, ifølge SKATs oplysninger er det det sambeskattede datterselskab [virksomhed2] ApS som ejer ejendommen.

Der ses ikke at have været erhvervsmæssig aktivitet i selskabet vedrørende køb og salg af ejendomme, ligesom det ikke ses at være selskabets formål at opkøbe huse for at renovere dem og herefter sælge dem.

Selskabet køber den 1. oktober 2010 sommerhuset [adresse6] i [by1]. Der er alene udarbejdet et grovbudget over selskabets renovering af sommerhuset, og der ses derfor ikke at være nogen egentlig forretningsmæssig begrundelse for at selskabet fortager en sådan investering, når der ikke er udarbejdet et gennemarbejdet budget eller foretaget andre beregninger over en skønnet avance.

Det er SKATs opfattelse, at såfremt selskabet havde købt sommerhuset med henblik på renovering inden et salg, så havde man undersøgt markedet og foretaget beregninger der kunne sandsynliggøre at et sådant køb ville være en forretningsmæssig god investering.

Henset til at selskabet tidligere alene har erhvervet 2 ejendomme med henblik på udlejning ses selskabets eneste køb af et sommerhus ikke at ligge indenfor selskabets normale forretningsområde og det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet alene har købt sommerhuset i hovedanpartshavernes interesse.

Der er indsendt dokumentation for selskabets brug af vand og el i årene 2010 – 2012. Selskabets vandforbrug har udgjort 15 m³ fra overtagelse og frem til den 25. marts 2013. En m³ er lig med 1000 liter vand. Selskabet har således haft et vandforbrug fra overtagelsen i 2010 og frem til marts 2013 på 15000 liter vand.

På Energistyrelsen.dk er det oplyst at en gennemsnitlig person i et helårshus dagligt bruger 114 liter vand.

Det er SKATs opfattelse, at der siden selskabets overtagelse af sommerhuset har været et ikke uvæsentligt vandforbrug, hvilket klart indikerer at selskabets sommerhus har været benyttet. Sommerhuset har ifølge selskabets oplysninger ikke været udlejet.

Af den indsendte dokumentation for selskabets elforbrug ses det at der i 2010/2011 har været brugt 1752 kwh. og i 2011/2012 har der været brugt 1776 kwh. i sommerhuset. Af Energistyrelsens hjemmeside fremgår det at en gennemsnitlig dansker bruger 1600 kwh. årligt. Selskabets forbrug af el anses derfor ikke at være uvæsentligt sammenlignet med Energistyrelsens oplysninger.

Selskabets forbrug af vand og el indikerer klart at sommerhuset har været benyttet og det er derfor SKATs opfattelse, at selskabets forbrug af vand og el viser at sommerhuset har været stillet til rådighed for dig ligesom du også har benyttet dig af denne råderet.

SKAT har modtaget et erklæringsskema som er sendt til Naturstyrelsen, underskrevet den 20. december 2011 af selskabet. Det følger af reglerne i sommerhuslovens § 8 at selskaber skal have tilladelse til at købe fast ejendom, tilladelse gives normalt ikke hvis ejendommen skal bruges til et ikke erhvervsmæssigt formål.

Et sådant erklæringsskema som er sendt til Naturstyrelsen kan dog ikke alene medføre at selskabets hovedanpartshavere har fraskrevet sig råderetten over sommerhuset. Ligeledes er det SKATs opfattelse at selskabets brug af vand og el klart viser at sommerhuset har været benyttet. Der henvises endvidere til Byretsdom af 4. marts 2008 refereret i TfS 2008.476, hvori en udtalelse fra Skov- og Naturstyrelsen ikke fandtes at medføre, at huset ikke havde været til rådighed for hovedanpartshaveren.

Din advokat henviser til den Juridiske Vejledning C.A.5.16.3.2.2. samt det forhold, at det i forarbejderne til Lov nr. 459 af 31. maj 2000 er redegjort for, at der skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

Det er SKATs opfattelse, at du som selskabets hovedanpartshaver har haft rådighed over selskabets sommerhus. Der er blandt lagt vægt på at der har været et ikke uvæsentligt forbrug af vand og el i sommerhuset. Det har ikke været selskabets vedtægtsmæssige formål, at opkøbe ejendomme med henblik på modernisering og videresalg. Der er ikke i selskabet lavet beregninger samt udarbejdet forslag/tegninger til udbygning af sommerhuset. Sommerhuset købes i selskabet den 1. oktober 2010 og straks efter overtagelse indkøbes krus, service, møbler, rullegardiner m.m. som herefter gjorde sommerhuset brugbart.

Selskabet køber sommerhuset den 1. oktober 2010 men der går mere end et år inden der tages kontakt til en ejendomsmægler. Din advokat oplyser, at planerne om udbygning opgives på grund af finanskrisen. Da selskabet købte sommerhuset i slutningen af 2010 havde der været finanskrise i Danmark i flere år og begrundelsen for at finanskrisen var skyld i at planere ikke blev realiseret ses ikke at være i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Efter en konkret vurdering af sagens faktiske forhold, er det SKATs opfattelse, at du har haft rådighed over selskabets sommerhus og derfor skal beskattes heraf. Beregningerne er vist ovenfor.

Fri bil:

...”

Klagerens opfattelse

Det er repræsentantens påstand, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2010-2012.

Forhøjelsen vedrørende fri bil for indkomståret 2012 er således ikke påklaget.

Klagen af 14. november 2013 er begrundet således:

”Som advokat for [person1], [adresse3], [by5], CPR-nr. [...], skal jeg herved påklage SKATs afgørelse af 31. oktober 2013, hvorved skatteansættelsen blev ændret på følgende punkter:

...

PÅSTAND

Klagen går ud på, at skatteansættelsen nedsættes med de anførte beløb til det selvangivne i hvert af indkomstårene.

Påstanden er begrundet med, at [person1] ikke har haft sommerbolig til rådighed.

FAKTISKE FORHOLD

[person1]-Larsen ejer i lige forhold med sin ægtefælle selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1]. Begge er direktører i selskabet, som er holdingselskab for [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], hvor begge er ansat.

Holdingselskabet har den 1. oktober 2010 erhvervet sommerhuset [adresse1], [by1], for en pris af kr. 1.850.000,00.

Selskabets køb er sket med henblik på videresalg efter færdiggørelse af en af sælger påbegyndt renovering. Planen var at rive et gammelt anneks ned og bygge ny forældreafdeling og indrette hele ejendommen for salg. Ejendommen blev købt på et tidspunkt og til en pris, der gav selskabet grundlag for en forventning om, at ejendommen kunne sælges med fortjeneste. Vurderingen var, at denne fortjeneste ville overstige det afkast, som selskabet kunne opnå ved, som hidtil, at investere sin overskudslikviditet i værdipapirer, hvor markedet i 2010 var særdeles ustabilt og præget af lave afkast og faldende kurser på aktier. Selskabets vedtægtsmæssige formål blev ikke ændret i denne forbindelse, ganske enkelt fordi ledelsen ikke var opmærksom på det. Dette ændrer imidlertid ikke på formålet med erhvervelse af sommerhuset til videresalg.

Sommerhuset har ikke været anvendt privat, og det er nu solgt for kr. 1.100.000 til en udenforstående køber med overtagelse den 20. oktober 2013. Selskabet har foretaget en kraftig reduktion af udbudsprisen, for at få gennemført et hurtigt salg på grund af SKATs forslag om rådighedsbeskatning og lejefiksering.

[person1]-Larsen har som bygningsingeniør den faglige forudsætning for at gennemføre et sådant renoveringsprojekt, og det er fortrinsvis [person4], der har stået for indretning af det renoverede sommerhus.

Ved erhvervelse af sommerhuset foretog [person1] et overslag over forventet indtjening ved investeringen, hvor budgettet var som følger:

På erhvervelsestidspunktet var den forventede fortjeneste således i størrelsesordnen kr. 0,5 mio. til kr. 0,7 mio.

Som oplyst overfor SKAT var ejendommens hovedhus under renovering. Det var umøbleret, og køkkenet var kun delvis indrettet. Selskabet har med henblik på at sælge huset færdiggjort renoveringen og indrettet dette. Herudover var planen, at rive annekset ned og bygge en forældreafdeling. Denne tilbygning var planlagt startet ved udgangen af 2011, da den øvrige del af ejendommen var færdiggjort. Med henblik på afklaring af den mest hensigtsmæssige udformning på det endelige projekt, kontaktede [person1]-Larsen ejendomsmægler [person3] for at høre dennes mening om det projekt, [person1] havde udarbejdet.

Som det fremgår af sagsfremstillingen frarådede [person3] denne tilbygning med henvisning til, at det nu var blevet svært at sælge dyre sommerhuse. Rådet var følgelig at sælge ejendommen uden tilbygning. Formidlingsaftale blev herefter indgået med ejendomsmægler den 21. februar 2012. Efterfølgende er prisen blevet nedjusteret og til sidst med yderligere kr. 295.000 med henblik på at fremskynde et salg på grund af SKATs udmelding om skatteforhøjelser.

---oooOooo---

SKAT har begrundet sin afgørelse om beskatning af fri sommerbolig med, at selskabet ifølge det oplyste formål alene har investering i værdipapirer og ejendomme, men ikke renovering og salg af ejendom. Selskabet ejer ejendommen [adresse4] i [by5], som i øvrigt udlejes erhvervsmæssigt til driftsselskabet. Herudover ejer selskabet en ejendom beliggende [adresse5] i [by6]. Ejendommen har været udlejet til en ansat i driftsselskabet til markedsleje. Det fremgår af SKATs oplysninger, at det skulle være [virksomhed2] ApS, der ejer ejendommen. Dette skyldes formentlig fejlagtige oplysninger i BBR-registeret, idet holdingselskabet er rette ejer af ejendommen.

SKAT har endvidere henvist til forbrug af el og vand i selskabets ejerperiode. SKAT anfører, at selskabet har haft et vandforbrug i 2010-2012 på 15 m³, hvilket svarer til 15.000 l vand. Til sammenligning anføres, at en gennemsnitlig person i et helårshus dagligt bruger 114 l vand. Med hensyn til elforbrug anfører SKAT, at forbruget i 2010-2011 har været 1.752 kWh og i 2011-2012 1.776 kWh. Til sammenligning anføres, at en gennemsnitlig dansker har et årligt kW forbrug på 1.600.

På baggrund af disse oplysninger konkluderer SKAT, at sommerhuset har været benyttet og dermed, at sommerhuset har været stillet til rådighed for [person1] og ægtefællen [person4].

SKAT finder ikke, at den erklæring, som selskabet har afgivet til Naturstyrelsen om at selskabet har erhvervet med henblik på videresalg, kan tillægges betydning. Der henvises i denne forbindelse til dommen til TfS 2008.476. Endvidere har SKAT henvist til dommen SKM 2009.558 angående rådighed over sommerbolig.

BEGRUNDELSE FOR KLAGEN

Klagen er overordnet begrundet med, at [person1] ikke har rådighed over fritidsejendommen. [adresse1] er anskaffet med henblik på videresalg efter renovering, nedrivning, tilbygning og indretning.

Det er uden betydning, at selskabets vedtægtsmæssige formål ikke er ændret til køb og salg af fast ejendom, idet de faktiske forhold er afgørende for beskatningen.

Sommerhuset har ikke været anvendt privat, og beskatning af værdi af fri sommerbolig kan ikke ske blot med henvisning, at selskabet har ejendomsret til fritidsejendommen. Jeg henviser til Juridisk Vejledning C.A.5.16.3.2.2., der fastslår, at rådighedsbeskatning forudsætter en konkret vurdering af forholdene.

Dette fremgår tillige af forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5 hhv. § 16 A, stk. 5, jf. FT 1999-2000, tillæg A, side 6469 ff. og lov nr. 459 af 31. maj 2000.

Der skal således foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder for at afgøre, om en sommerbolig har været stillet til rådighed for en hovedaktionærs private brug, jf. dommen SKM 2209.558H samt dommen SKM 2013.467 af 13. marts 2013, hvor rådighedsbeskatning blev afvist. I den sidstnævnte dom henviste Retten til den anførte Højesteretsdom og fandt det godtgjort, at det pågældende sommerhus ikke var købt med henblik på udlejning, men som investeringsobjekt og dermed i selskabets interesse.

De faktiske forhold i dommen svarer således til omstændighederne i sagen her.

Sommerhuset [adresse1] er netop købt af selskabet med henblik på videresalg efter færdigrenovering og indretning af det eksisterende hus, nedrivning af anneks og tilbygning af ny forældreafdeling. På investeringstidspunktet var vurderingen, at fortjeneste ved et videresalg efter færdiggørelse af projektet ville være større end ved at selskabet, som hidtil, investerede sin overskudslikviditet i værdipapirer.

Årsagen til, at ægtefællerne blev opmærksomme på investeringsmuligheden var, at de har et privat sommerhus på [adresse2], som ligger ganske tæt på [adresse1]. Begge ligger på vandsiden af kystvejen.

Da den tidligere ejer ikke kunne færdiggøre renoveringen, men ønskede et salg, var det vurderingen, at der var mulighed for at gøre et gunstigt køb, også henset til [person1]s ekspertise som bygningsingeniør. De faglige forudsætninger for at gennemføre et projekt med godt resultat var dermed til stede. Køb af ejendommen skete tillige efter drøftelse med daværende revisor og med kendskab til et gennemført salg af naboejendommen til kr. 4,3 mio.

De faktiske forhold viser, at ejendommen har stået ubenyttet hen siden selskabets køb pr. 1. oktober 2010 og frem til salget i oktober 2013.

SKAT har henvist til et væsentligt el- og vandforbrug i perioden. Dette synspunkt afvises. Et totalt vandforbrug i de 3 års ejertid på 15 m³ er betydeligt under gennemsnitsforbruget for blot en enkelt person, således som SKATs egne oplysninger viser – uanset om dette opgøres i m³ eller i liter. SKAT anfører et gennemsnitligt dagligt vandforbrug på 114 liter, der til sammenligning vil udgøre 124.830 liter over en periode på 3 år. Et forbrug over 3 år på 15.000 liter vand ligger således væsentligt under det af SKAT oplyste gennemsnitlige forbrug for en enkelt person. Dette faktiske forbrug må i øvrigt tilskrives påfyldning til toiletskyl af hensyn til opfyldning af vandlåse samt rengøring. Det oplyste elforbrug svarer til et gennemsnitligt el-forbrug i en helårsbolig. Det skal imidlertid tages i betragtning, at sommerhuset i modsætning til, hvad der er normalt for helårshuse, er opvarmet ved el. Der er desuden en varmepumpe, der kører vedvarende, og der har været fugt og skimmelsvampeproblemer i huset, således at temperaturen har været holdt på ikke under ca. 10 grader. Dermed giver elforbruget heller ikke grundlag for at antage, at der har været en faktisk benyttelse af fritidsboligen. Det må i det hele tilskrives de anførte forhold for at holde huset i ordentlig stand frem til et salg.

SKAT anfører endelig, at der ikke i selskabet er lavet beregninger eller udarbejdet forslag til tegning til udbygning af sommerhuset. Dette er ikke korrekt, idet [person1] har udarbejdet forskellige udkast til projekter, og det endelige er, som nævnt, forelagt for [person3] i forbindelse med drøftelsen ultimo 2011.

SKAT anfører endvidere, at det konstaterede salg ikke kan tilskrives finanskrisen, som allerede var startet på det tidspunkt, hvor selskabet erhvervede sommerhuset. Hertil skal anføres, at det fremgår af omstændighederne, at selskabet har erhvervet ejendommen for en pris af kr. 1.850.000, hvilket på erhvervelsestidspunktet var anset for at være et gunstigt køb af et ikke færdiggjort hus. Salget efter gennemført renovering er sket til et betydeligt lavere beløb og efter en modificering af det oprindelige projekt, som er sket på grund af den efterfølgende udvikling i sommerhus markedet, hvor omsætning af større og dyrere huse stort set er gået i stå.”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, har repræsentanten indsendt følgende bemærkninger:

”J.nr. 14-0013197 og [...] - Klage over SKATs afgørelser af 31. oktober 2013 – [person1] og [person4]

Skatteankestyrelsen har ... fremsendt sagsfremstilling i ovennævnte to klager for kommentarer. Kommentaren er udarbejdet fælles for begge klager.

Der ønskes retsmøde, således at klagerne får mulighed for overfor rettens medlemmer nærmere at redegøre for, at selskabets investering i sommerhus er sket med henblik på videresalg med fortjeneste.

...

Der er følgende kommentarer til skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Klagerne fastholder af de i klagen anførte grunde, at selskabets investering i sommerhuset har været med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg og dermed er sket udelukkende i selskabets interesse.

Nærværende sags omstændigheder svarer til de faktiske forhold i SKM 2013.417, hvor investeringen fandtes at være sket i selskabets interesse, hvorfor rådighedsbeskatning blev afvist af byretten.

Der henvises herved til, at klagerne over for SKAT har redegjort for, at investeringen blev drøftet med selskabets daværende revisor, og at det ved disse drøftelser blev fastslået, at investering i ejendommen udelukkende skulle ske for videreudvikling - dvs. for at færdiggøre renovering og opføre tilbygning - og salg.

At dette har været formålet fremgår tillige af, at selskabet i forbindelse med erhvervelse af ejendommen har afgivet erklæring til Naturstyrelsen om, at ejendommen er anvendt erhvervsmæssigt i kraft af, at den er anvendt med henblik på vide- resalg. Dette forhold tillægger Skatteankestyrelsen ikke betydning under henvisning til TfS 2008.476. De faktiske forhold i denne sag var imidlertid ikke de samme som i den foreliggende. Der var tale om en helårsejendom, hvor der ikke var søgt om tilladelse til udlejning efter sommerhusloven, og heller ikke over for Naturstyrelsen afgivet erklæring om formålet med investeringen. Herudover var ejendom- men i strid med reglerne i sommerhusloven stillet til rådighed for udlejning gennem et bureau, og ejendommen havde været udlejet. Der var således i denne sag tale om en manglende indsendelse af erklæring til Naturstyrelsen og en lovstridig benyttelse til udlejning og manglende anmodning om tilladelse hertil. En tilladelse som det pågældende selskab ikke ville have fået.

I nærværende sag er afgivet erklæring om, at erhvervelsen af ejendommen udelukkende er sket med henblik på videresalg, og hermed har de to hovedanpartshavere i modsætning til i den refererede afgørelse, også tilkendegivet over for Naturstyrelsen, at holdingselskabet hverken vil udleje den eller lade medarbejdere benytte den, ligesom de to hovedanpartshavere ikke vil benytte ejendommen privat. Der er endvidere ikke sket en faktisk benyttelse i strid med den afgivne erklæring.

Den afgivne erklæring må på denne baggrund sidestilles med en rådighedsfraskrivelse, hvilket i praksis er anerkendt at medføre, at der ikke sker rådighedsbeskatning, jf. JV 2016 pkt. C.A.5.16.2.2. samt forudsætningsvis SKM 2009.558H og SKM 2011.262V.

Endvidere bør ved den konkrete vurdering af, om sommerhuset har været til rådighed for hovedanpartshaverne, inddrages det forhold, at disse privat ejer et sommerhus i nærheden af den ejendom, som selskabet erhvervede. Jeg henviser til, at dette forhold i Landsskatterettens praksis har været tillagt betydning, jf. kendelse af 26/11 2012 hvor en ejendom i Spanien blev anset for erhvervsmæssigt begrundet, bl.a. henset til, at hovedanpartshaver havde anskaffet privat ejendom til feriebrug i nærheden (j.nr. 11-0301088)

Afslutningsvis bemærkes, at der skal foretages en helt konkret vurdering af, hvorvidt omstændighederne giver grundlag for at gennemføre en rådighedsbeskatning, samt at en sådan vurdering af de anførte grunde og den fremsendte dokumentation, bør føre til, at investeringen anses for sket i selskabets interesse, hvorfor der ikke er grundlag for en rådighedsbeskatning.”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Det er oplyst, at selskabet er holdingselskab for [virksomhed2] ApS, hvori klageren er ansat.

Det fremgår af selskabets årsrapporter for 2010, 2011 og 2012, at virksomhedens væsentligste aktiviteter er at eje anparter og investere i værdipapirer og ejendomme.

[virksomhed1] ApS har den 1. oktober 2010 købt et sommerhus beliggende [adresse1] i [by1] for 1.850.000 kr. Klageren har oplyst, at købet er sket med henblik på modernisering og videresalg. Det er tillige oplyst, at sommerhuset ikke har været anvendt til udlejning eller privat benyttelse.

Det fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 5, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår samtidig, at værdien ansættes efter reglerne i § 16, stk. 5.

Der er tale om en formodningsregel, således at den pågældende personkreds anses for at have rådighed over sommerboligen hele året. Værdien skal derfor opgøres med udgangspunkt i rådigheden og ikke kun af den faktiske benyttelse. Det fremgår af SKM2005.219.HR hvor Højesteret tiltrådte landsrettens dom der fastslog, at den skattepligtige værdi af et selskabs båd skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. I SKM2009.558.HR har Højesteret har stadfæstet en landsretsdom, hvor en eneanpartshaver skulle beskattes af rådigheden over en sommerbolig, selvom han og familien ikke havde brugt boligen privat.

Sommerhuset anses for stillet til rådighed for hovedanpartshaverne.

Der er herved henset til, at det ikke er selskabets formål at købe huse og sælge dem efter renovering. Den pågældende ejendom er samtidig selskabets eneste køb af sommerhus og det kan ikke anses som dokumenteret, at købet er sket i selskabets interesse.

Da hovedanpartshaverne har haft bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner, har de frit kunne råde over sommerhuset.

Forbruget af el og vand dokumenterer ikke, at sommerhuset ikke har været anvendt og det er heller ikke dokumenteret, at huset slet ikke har kunnet anvendes. Der lægges i øvrigt heller ikke vægt på forbruget, da det er rådigheden og ikke anvendelsen, der er skattepligtig. En erklæring til Naturstyrelsen om, at ejendommen ikke bruges til et ikke erhvervsmæssigt formål, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises i den forbindelse til TfS 2008.476.

SKATs afgørelse, herunder for så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse stadfæstes derfor.