Kendelse af 10-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt til Danmark

2007-2010

Ja

Nej

Ja

2007

Personlig indkomst

Eksemption-lempelse

Fri bil

Aktieindkomst

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

0

25.333 kr.

156.500 kr.

152.259 kr.

0

41.028 kr.

0

0

156.500 kr.

2008

Personlig indkomst

Fri bil

Aktieindkomst

Maskeret udbytte, manglende regnskabsbilag

Maskeret udbytte, betaling af private udgifter

152.000 kr.

89.370 kr.

26.456 kr.

0

7.314 kr.

380 kr.

0

88.970 kr.

26.456 kr.

2009

Personlig indkomst

Fri bil

Aktieindkomst

Maskeret udbytte, manglende regnskabsbilag

Maskeret udbytte, betaling af private udgifter

Maskeret udbytte, hævning på selskabets konto

Maskeret udbytte, bilag 206

Udenlandsk udbytte fra [virksomhed2] Inc

152.000 kr.

21.511 kr.

23.018 kr.

65.000 kr.

11.470 kr.

223.941 kr.

0

9.336 kr.

9.104 kr.

0

0

0

0

21.511 kr.

23.018 kr.

0

11.470 kr.

223.941 kr.

2010

Personlig indkomst

Fri bil

Aktieindkomst

Maskeret udbytte, betaling af private udgifter

121.510 kr.

1.806 kr.

0

853 kr.

0

1.806 kr.

Faktiske oplysninger

1. Skattepligt

Klageren stiftede i 1985 [virksomhed1] ApS. Selskabets væsentligste aktivitet bestod i design og udvikling af produkter og markedsføringskoncepter primært inden for møbelbranchen. I 1986 blev der stiftet et amerikansk datterselskab [virksomhed2] Inc Koncernen havde aktiviteter både i Danmark og USA.

Af folkeregisteret fremgår, at klageren fra den 31. december 2000 til den 5. april 2003 var registreret som udrejst til USA.

[virksomhed1] ApS indgik i 2000 en aftale med [virksomhed3] A/S (tidligere [virksomhed4] A/S) om at anvende produktions- og salgsrettighederne til [x1] samt retten til at anvende [x1] navnet og varemærket. [virksomhed1] ApS ejede og forvaltede herefter rettighederne til kontormøbelkonceptet ved navn ”[virksomhed3]”. Uafhængigt at denne aftale blev klageren ansat i [virksomhed3] A/S, hvor han havde ansvaret for salg, markedsføring og produktudvikling i USA. Han var herefter udstationeret i USA fra 2000.

I 2002 blev han opsagt fra stillingen og flyttede tilbage til Danmark.

Af folkeregisteret fremgår, at klageren fra den 5. april 2003 til den 1. oktober 2006 boede sammen med sin ægtefælle på adressen [adresse1], [by1].

Klageren og hans ægtefælle købte i 2003 Lejlighed 101 [adresse2], USA. Lejligheden blev købt i februar 2003 for 285.000 USD.

Da klageren blev opsagt, etablerede han en ny møbelserie, [x2]. Møbelserien blev drevet uafhængigt af den tidligere kollektion gennem [virksomhed2] Inc

Klageren havde under arbejdet med [x2] meget rejseaktivitet mellem USA, Danmark og Kina, hvilket efter det oplyste sled meget på klagerens ægteskab.

Klageren har forklaret, at han fraflyttede sin og ægtefællens fælles bolig den 11. januar 2006. Dette har ægtefællen skriftlig bekræftet.

Den 19. april 2006 indsendte klageren og ægtefællen ansøgning om bevilling til separation. Den 2. maj 2006 blev klageren og hans ægtefælle separeret. Af separationsbevillingen fremgår, at klageren skal betale hustrubidrag. Klageren har ikke foretaget fradrag for hustrubidrag, og klagerens ægtefælle har heller ikke medregnet indtægt for modtaget hustrubidrag. Af separationsbevillingen fremgår endvidere, at klageren havde adresse på Lejlighed 101 [adresse2], USA.

Af folkeregisteret fremgår, at klageren fra den 1. oktober 2006 til den 15. januar 2007 var tilmeldt [adresse3], [by1], mens ægtefællen blev boende på [adresse1], [by1].

[adresse3] er en udlejningsejendom med 10 lejligheder ejet af klageren og hans ægtefælle. Fra den 1. oktober 2006 har der været tilmeldt to piger på adressen [adresse3], [by1]. Af specifikation over huslejeindtægter for 2007 indgår der i januar måned 2007 kun husleje fra to personer. Det fremgår ikke af huslejespecifikationen, at klageren skulle have boet i lejligheden. Der er ikke fremlagt nogen huslejespecifikation for 2006.

Af folkeregisteret fremgår, at klageren fra den 15. januar 2007 til 2. juli 2010 var udrejst til USA.

Klageren har forklaret, at han i årene i USA opholdt sig i Lejlighed 101 [adresse2], USA. Han arbejdede på dette tidspunkt fortsat med [x2].De enkelte gange, hvor han var i Danmark, opholdt han sig på kontor på [adresse3], [by1].

Enkelte gange overnattede han i sin ægtefælles sommerhus, beliggende [adresse4], [by2]. Dette var praktisk, da sommerhuset lå tæt på [virksomhed3] A/S. Klageren har forklaret, at møder med ægtefællen i relation til selskabet samt forretningsforbindelse blev afholdt på restauranter, hoteller m.v.

Den 2. juli 2010 flyttede klageren tilbage til [adresse1], [by1]. Klageren og ægtefællen genoptog efter det forklarede herefter deres ægteskab.

Klageren har i 2007 været registreret som fuld skattepligtig til Danmark hele året, og er også registreret som skattepligtig til USA i 2007. Der er fremlagt selvangivelse til USA for indkomståret 2007, men ikke 2008 og 2009, da klageren ikke har haft lønindtægt disse år. I selvangivelse for indkomståret 2007 har klageren anført at være gift, og har derved fået nedslag i den beregnede skat.

Klageren har i 2007 selvangivet udenlandsk personlig indkomst på 152.259 kr. med lempelse efter ligningslovens § 33A, og udenlandsk kapitalindkomst med 9.514 kr. til Danmark.


Beløbet på 152.259 kr. er løn fra [virksomhed2] Inc og er indsat på klagerens bankkonto ved en indsætning på 27.458,95 USD den 11. januar 2008 på klagerens bankkonto i USA.

SKAT har indhentet lønseddel fra klageren. Det fremgår, at [virksomhed2] inc. er arbejdsgiver, og at klageren har været ansat af selskabet. Af lønsedlen fremgår følgende:

Wages30.000,00 $

Social security tax withheld- 1.860,00 $

Medicare tax withheld- 435,00 $

Other [person1] SUI- 113,05 $

Other [person1] DI - 133,00 $

Netto 27.458,95 $

Klageren har udarbejdet en opgørelse over sine opholdsdage i udlandet. Ifølge disse opgørelser skulle klagerens udlandsophold i 2007 være 270 dage. Perioderne er specificeres således:

Periode

Dage i udlandet

4/1 2007 – 23/5 2007:

138 dage

21/6 2007 – 22/8 2007:

61 dage

11/9 2007 – 24/10 2007:

43 dage

18/11 2007 – 16/12 2007:

28 dage

I alt

270 dage

For 2008 har klageren optalt sine udlandsperioder til 95 dage, og i 2009 til 136 dage. Klageren har oplyst, at udlandsperioderne i 2008 og 2009 har været af mindre omfang end normalt.

SKAT har opgjort udlandsophold således i 2007:

Periode

Land

Danmark

USA

Øvrige lande

1/1 – 4/1 2007

Danmark

4 dage

4/1 – 11/1 2007

Kina

7 dage

11/1 – 21/1 2007

Danmark

11 dage

21/1 – 28/1 2007

Spanien

7 dage

28/1 – 30/1 2007

Danmark

3 dage

30/1 – 23/5 2007

USA, Kina, Hawaii, USA

ca. 99 dage

ca. 14 dage

23/5 – 21/6 2007

Danmark

30 dage

21/6 – 27/7 2007

USA

36 dage

27/7 – 15/8 2007

Danmark

20 dage

15/8 – 22/8 2007

Kina

7 dage

22/8 – 11/9 2007

Danmark

21 dage

11/9 – 24/10 2007

USA

43 dage

24/10 – 18/11 2007

Danmark

26 dage

18/11 – 16/12 2007

USA

28 dage

16/12 – 31/12 2007

Danmark

16 dage

I alt

131 dage

206 dage

35 dage

I forbindelse med opgørelse af dage i udlandet er der set på modtagne bilag fra [virksomhed1] ApS. De dage, hvor klageren har brugt sit dankort i Danmark, og har haft repræsentationsudgifter m.v. i Danmark, har SKAT talt med som dage, hvor klageren er i Danmark.

2. Fri bil

[virksomhed1] ApS har den 4. juni 2007 købt en Land Rover RangeRover varebil hos [virksomhed5] A/S for 685.000 kr. inkl. moms. Bilen er indregistreret første gang den 17. april 2007. Der er fratrukket moms i selskabet.

Klageren har forklaret, at varevognen skulle stå til rådighed i forbindelse med hans arbejde i Danmark. Det er oplyst at bilen er blevet opbevaret i en aflåst garage på selskabets adresse, når klageren var i USA.

SKAT har oplyst, at varebilen blev indregistreret som en rent erhvervsmæssigt benyttet varebil ved selskabets køb den 4. juni 2007. Den 29. november 2007 har klageren ændret registreringen af bilen til en varebil til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Det er forklaret, at omregistreringen skete i forbindelse med, at nummerpladerne på bilen blev stjålet, og at det var en fejl, at bilen blev registreret til blandet kørsel.

Det er forklaret, at klageren den 10. august 2012 fik varevognen indregistreret til ren erhvervsmæssig kørsel, da han opdagede, at bilen ved en fejl var registreret til blandet kørsel.

Klageren har forklaret, at der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift. Ifølge SKATs oplysninger er der betalt privatbenyttelsesafgift ved omregistreringen den 29. november 2007.

Klageren har forklaret, at han kun har anvendt varevognen erhvervsmæssigt i forbindelse med arbejde for [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2] Inc, og at det var en fejl, at bilen blev indregistreret til både privat og erhvervsmæssig benyttelse. Når han var i Danmark, havde han skiftende arbejdssteder både ved besøg på forskellige fabrikker, hos kundeemner, messer, udstillinger og andre lokaliteter, der var nødvendige for den fortsatte udvikling af forretningen.

Der er ikke ført kørebog over bilens kørsel.

Klageren har oplyst, at han i Danmark havde egen privat bil til rådighed, en Audi A3. Der er fremlagt udskrift fra Trafikstyrelsen, hvoraf fremgår, at Audi’en ud fra kilometerstanden har kørt 53.000 km i synsperioden fra 21. juni 2006 til 7. juni 2010.

3. Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Hævninger

Den 24. juli 2007 er der på [virksomhed1] ApS bankkonto hævet 1.000 euro, svarende til 7.575,80 kr. Beløbet er debiteret som en rejseudgift på konto 10200, Rejser og fortæring.

Der er fremlagt bilag 90, hvoraf fremgår, at beløbet er anvendt således:

Visa DSB438,00 kr.

Visa diesel556,77 kr.

Hotel146 euro

Hotel326 euro

Hotel306 euro

I alt778 euro994,77 kr.

Af bilag 90 fremgår, at der er afholdt udgifter til DSB og diesel. Af bilagene vedrørende hotelopholdet fremgår, at der er afholdt udgifter til hotelophold på hotel [...], [Tyskland], fra den 24. juli til 26. juli 2007 for [person2], som er klagerens søn. Sønnen er ikke ansat i selskabet. Det fremgår videre, at der er afholdt udgifter til fortæring og diverse drikkevarer i hotelbaren. Vedrørende købet på 146 EUR er der købt 2 white russians, 2 hotshots, 11 baileys, 2 majtai, 4 bitburger 0,4 L, 2 pina colada og 4 kopper kaffe.

Klageren har oplyst, at han og ægtefællen ikke havde mulighed for at afhente nogle tegninger og prøver i [Tyskland], og derfor var klagerens søn blevet bedt, om han ville afhente materialet. Sønnen tog en ven med, grundet den praktiske håndtering. Sønnen modtog ikke løn. I stedet afholdt selskabet alle omkostningerne i forbindelse med afhentningen. Selskabets varevogn blev stillet til rådighed samtidig med at der blev arrangeret hotel igennem selskabets rejsebureau [virksomhed6].

SKAT har, foruden hævningen på 7.575,80 kr., anset følgende hævninger på [virksomhed1] ApS bankkonto for perioden 1. maj til 31. december 2007 som tilgået hovedanpartshaveren:

Dato

Tekst

Beløb

29-05-07

DK ...90

108,00

11-06-07

07.06.07 ... 113 USD, kurs 561,150442

634,10

11-06-07

DK ...60

59,75

04-07-07

02.07.07 ... 241,20 USD, kurs 555,837479

1.340,68

17-07-07

15.07.07 ...16 55,00 USD, kurs 548,090909

301,45

17-07-07

15.07.07 ...61 234,82 USD, kurs 548,045311

1.286,92

18-07-07

15.07.07 ...24 812,81 USD, kurs 548,067814

4.454,75

18-07-07

15.07.07 ...12 289,88 USD, kurs 548,071615

1.588,75

02-08-07

DK ...64

74,85

06-08-07

DK ...27

616,87

15-08-07

Valuta

3.323,04

16-08-07

DK ...01

63,95

24-08-07

...87

54.000,00

28-08-07

DK ...03

642,00

04-09-07

DK ...21

1.755,00

05-09-07

DK ...03

1.050,91

17-09-07

UDLANDT...80, 645,33 EUR, kurs 745,91

4.963,58

18-09-07

14.09.07 ...79 386,23 USD, kurs 545,485850

2.106,83

18-09-07

14.09.07 ...48 43,02 USD, kurs 545,560204

234,70

19-09-07

[virksomhed7]

5.545,00

24-09-07

...87

41.028,44

09-10-07

DK ...62

1.205,00

15-10-07

Fagbøger

3.656,00

06-11-07

03.11.07 ...66 1.010,10 USD, kurs 522,531432

5.278,09

20-11-07

DK ...39

125,00

03-12-07

refundering km

25.000,00

04-12-07

30.11.07 ...64 1.237,11 USD, kurs 512,799993

6.343,90

10-12-07

DK ...72

100,00

18-12-07

14.12.07 ...08 60,85 USD, kurs 522,004930

317,64

27-12-07

Kocherier

3.000,00

28-12-07

DK ...76

1.695,00

28-12-07

DK ...18

2.024,75

I alt

173.924,95

Det fremgår af bogføringen fra [virksomhed2] inc., at ovennævnte beløb ikke er bogført på mellemregningskontoen i USA. Enkelte hævninger er bankoverførsler fra [virksomhed1] ApS til klagerens personlige bankkonto.

Vedrørende hævningerne den 24. august 2007 og 24. september 2007 på 54.000 kr. og 41.028,44 kr. har klageren ikke kunnet fremskaffe dokumentation herfor. Klageren har forklaret, at de 54.000 kr. er selskabets betaling af leje for at anvende lokaler på klagerens og ægtefællens udlejningsejendom på [adresse3].

Klageren har accepteret forhøjelsen på 41.028,44 kr.

Vedrørende hævningen den 3. december 2007 på 25.000 kr. er indsat på klagerens private konto i [finans1]. Af teksten fremgår, at det er ”refundering af km”. Klageren har forklaret, at beløbet er refusion for kørsel i egen bil, inden selskabet erhvervede en varevogn. Det er oplyst, at det er ægtefællen, der har udført arbejde for selskabet, som hovedsageligt har kørt. Der er fremlagt en af klageren efterfølgende udarbejdet specifikation over godtgørelsen.

For de resterende hævninger, som samlet udgør 53.896,51 kr. har klageren fremlagt bilag A-R, som samlet udgør et beløb på 31.486,71 kr. For de resterende hævninger på 22.409,80 kr. er der ikke fremlagt dokumentation.

Af de 31.486,71 kr. er der fremlagt bilag for enkelte af hævninger, organiseret som bilag A-R. For enkelte hævninger er der ikke fremlagt bilag, men givet en forklaring på, hvad udgiften vedrører.

Bilag A er en regning på 1.538 USD den 29. juni 2007 udstedt af land Rover of Parsippany. Der står, at det er et kontantsalg. På regningen er der efterfølgende skrevet varevogn ApS og der står [person1] 15 % + 7 % tax. Dette er udregnet til 241,20 USD som øverst på regningen er omregnet til 1.340,68 kr. med datoen 4. juli 2007. Nederst på regningen står der VISA [...96] og 08/12.

Bilag L er en specifikation, klageren har lavet vedrørende kontantudgifter i forbindelse med ophold i Kina i august 2007. Der er ingen bilag eller boner vedrørende dette. Bilag K, som er kopieret nederst på bilag L, er et udgiftsbilag med kinesisk tekst på 300 RBM (omregnet til 222 kr. af klageren og et telefonkort ifølge klageren).

Bilag N er køb af 23” Samsung tv til 5.545 kr. inkl. moms, købt hos [virksomhed7] ApS.

Bilag O og P er en mail fra [virksomhed8] vedhæftet billet med rejse til USA for hhv. klageren og ægtefællen. Udgiften for klagerens rejse i november 2007 udgjorde ifølge billetten 995,10 $, og udgiften for ægtefællens rejse i december 2007 udgjorde ifølge billetten 1.237,11 USD.

De øvrige bilag er boner med småkøb fra bl.a. DSB kiosk, Lufthavne, flybussen, kvitteringer fra posthuset vedrørende køb af breve m.v. Noget af betalt kontant og andet er betalt med dankort.

SKAT har skønsmæssigt godkendt 25.000 kr. af hævningerne på 53.896,51 kr. for at vedrøre selskabet.

Ved fastsættelse af det beløbet (53.896,51 kr. – 25.000 kr.) 28.896,51 kr. er der henset til, at der ikke er fremlagt redegørelse og dokumentation vedrørende hævninger på 22.409,80 kr., at der mangler dokumentation for nogle af de udgifter du har redegjort for, og at der mangler redegørelse for selskabets erhvervsmæssige begrundelse for nogle af udgifterne.

SKAT har herefter opgjort de samlede private hævninger i [virksomhed1] ApS således:

Samlede hævninger: 7.575,80 kr. + 173.924,95 kr.

181.500 kr.

Skønsmæssigt nedslag

- 25.000 kr.

Maskeret udbytte

156.500 kr.

Manglende regnskabsbilag

Der er i [virksomhed1] ApS for regnskabsåret fra den 1. maj 2008 til 30. april 2009 bogført udgifter, hvor der mangler bilag.

SKAT har ud fra selskabets kontoudtog og bogføring opgjort de udokumenterede udgifter for perioden fra den 1. januar 2008 til 31. december 2008 således:

Dato

Bilag

Tekst på bankkontoudtog

Beløb

03-01-08

98/88

DK ...77

455,05 kr.

18-01-08

98/88

[person3]

250,00 kr.

12-02-08

98/88

09.02.08 ...83

66,65 kr.

12-02-08

98/88

DK ...51

715,02 kr.

18-02-08

98/88

DK ...92

1.500,00 kr.

22-02-08

98/88

DK ...46

132,95 kr.

25-02-08

98/88

DK ...21

52,00 kr.

26-02-08

98/88

Udland [...], 2.394,00 USD, kurs 502,21

12.122.01 kr.

28-02-08

98/88

DK ...92

187,45 kr.

28-02-08

98/88

DK ...85

3.290,00 kr.

17-03-08

98/88

13.03.08 ...43, 43,65 USD, kurs 485,887743

212,09 kr.

26-03-08

98/88

DK ...54

500,00 kr.

26-03-08

98/88

DK ...43

776,18 kr.

26-03-08

98/88

DK ...85

1.880,00 kr.

26-03-08

98/88

Valuta

4.928,20 kr.

27-03-08

98/88

DK ...39

125,00 kr.

07-04-08

98/88

DK ...18

695,00 kr.

07-04-08

98/88

DK ...85

940,00 kr.

08-04-08

98/88

DK ...10

500,00 kr.

16-04-08

98/88

DK ...70

1.920,00 kr.

29-04-08

98/88

DK ...85

1.030,00 kr.

06-05-08

11

DK ...30

90,00 kr.

08-05-08

18

DK ...76

399,80 kr.

03-06-08

42

DK ...58

1.443,00 kr.

06-06-08

45

DK ...72

2.742,31 kr.

17-06-08

59

DK ...85

1.880,00 kr.

18-06-08

61

14.06.08 ...87

730,00 kr.

23-06-08

63

DK ...85

620,00 kr.

24-06-08

65

DK ...17

606,00 kr.

10-07-08

85

P.U. [person4]

10.000,00 kr.

10-07-08

85

Udbetaling

9.650,00 kr.

10-07-08

85

DK ...10

3.000,00 kr.

08-08-08

112

DK ...25

468,90 kr.

05-09-08

134

Valuta

4.014,00 kr.

16-09-08

142

13.09.08 ...97 116,98 USD kurs 538,032142

629,39 kr.

19-09-08

147

17.09.08 ...85 24,90 USD kurs 532,329317

132,55 kr.

04-11-08

173

DK ...90

250,00 kr.

06-11-08

178

DK ...25

1.795,00 kr.

10-11-08

179

06.11.08 ...44 950,89 USD kurs 591,704613

5.626,46 kr.

17-12-08

194

Udbetaling

3.000,00 kr.

23-12-08

198

DK ...99

2.172,60 kr.

29-12-08

200

22.12.08 ...83 4.185,00 DKK kurs 100

4.185,00 kr.

29-12-08

201

DK ...68

358,00 kr.

29-12-08

202

DK ...90

3.300,00 kr.

I alt

89.370,61 kr.

Der er i [virksomhed1] ApS for regnskabsåret fra den 1. maj 2009 til 30. april 2010 bogført udgifter, hvor der mangler bilag.

SKAT har ud fra selskabets kontoudtog og bogføring opgjort de udokumenterede udgifter for perioden fra den 1. januar 2009 til 31. december 2009 således:

Dato

Bilag

Tekst på bankkontoudtog

Beløb

13-01-09

214

08.01.09 ...80 6.438 NOK kurs 79,254737

5.102,42 kr.

13-01-09

215

07.01.09 ...74 681,09 NOK kurs 79,253843

539,79 kr.

17-01-09

231

14.03.09 ...88 555,12 EUR jyrs 752,853437

4.179,24 kr.

30-03-09

237

26.03.09 ...27 1.423,00 USD kurs 555,63176

7.906,64 kr.

27-04-09

252

26.03.09 ...27 1.423,00 USD kurs 555,63176

3.693,40 kr.

28-04-09

255

DK ...36

90,00 kr.

I alt

21.511,49 kr.

Der er fremlagt kontoudtog for selskabet bankkonto, hvor klageren har markeret og beskrevet enkelte udgifter, som, ifølge klageren, har vedrørt selskabet.

Betaling af private udgifter

I regnskabsåret 2008/2009 er der i [virksomhed1] ApS bogført 121.023,47 kr. på konto 10200 (Rejser og fortæring), på konto 10500 (Repræsentation restaurant) er der bogført 2.140 kr., og på konto 10900 (Repræsentation diverse) er der bogført 13.782,60 kr.

I regnskabsåret 2009/2010 er der i [virksomhed1] ApS bogført 76.101,89 kr. på konto 10200 (Rejser og fortæring) og på konto 10500 (repræsentation diverse) er der bogført 47.903,87 kr.

For perioden fra den 1. maj 2008 til 31. december 2008 har SKAT ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

Dato

Bilag

Konto

Fakturatekst

Beløb

07-05-08

18

10200

[virksomhed9]

518,00 kr.

15-05-08

24

10200

Ulæselig

150,00 kr.

16-05-08

28

10200

[virksomhed9]

386,00 kr.

21-05-08

29

10200

Medicin

585,00 kr.

23-05-08

32

10200

???

259,80 kr.

31-05-08

41

10200

[...], overnatning med ægtefælle

1.460,00 kr.

04-06-08

49

10500

[virksomhed10]

2.140,00 kr.

09-06-08

47

10200

???

1.170,00 kr.

09-06-08

54

10200

[virksomhed11]

1.880,00 kr.

11-07-08

87

10200

[virksomhed9]

386,00 kr.

31-07-08

99

10900

[...]

2.660,00 kr.

31-07-08

102

10900

[virksomhed12], [by3]

2.515,00 kr.

01-08-08

108

10900

[...], [by3], leje af værelse

2.950,00 kr.

01-08-08

106

10200

[virksomhed13]

284,00 kr.

01-08-08

107

10200

[virksomhed14], [by3]

615,00 kr.

02-08-08

105

10200

[virksomhed15] og bar

233,00 kr.

14-08-08

120

10200

[virksomhed9]

518,00 kr.

06-09-08

135

10200

Medicin

398,70 kr.

06-09-08

135

10200

Medicin

219,90 kr.

29-09-08

155

10200

[virksomhed15]

203,00 kr.

30-09-08

155

10200

[virksomhed16]

84,00 kr.

02-10-08

158

10200

Marienlund

1.350,00 kr.

06-10-08

161

10200

Medicin

163,95 kr.

21-10-08

167

10200

Medicin

323,90 kr.

23-10-08

168

10200

Medicin

187,15 kr.

31-10-08

169

10200

[virksomhed17]

589,00 kr.

04-11-08

177

10900

[...]

3.485,00 kr.

11-11-08

182

10200

????

184,00 kr.

22-12-08

199/198

10200

[virksomhed17]

558,00 kr.

I alt

26.456 kr.

For perioden fra den 1. januar 2009 til 31. december 2009 har SKAT ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

Dato

Bilag

Konto

Fakturatekst

Beløb

04-02-09

219

10200

Hotel [...]

1.378,00 kr.

28-02-09

229

10200

Restaurant

330,00 kr.

27-04-09

251

10200

???

168,40 kr.

04-05-09

2

10500

Restaurant [virksomhed18]

185,00 kr.

05-05-09

2

10500

[virksomhed9]

518,00 kr.

11-05-09

2

10500

[virksomhed14], [by3]

201,00 kr.

12-05-09

3

10500

[virksomhed14], [by3]

560,00 kr.

12-05-09

3

10500

[virksomhed12], [by3]

368,00 kr.

29-05-09

4

10500

[virksomhed9]

518,00 kr.

02-06-09

4

10500

????

755,00 kr.

16-07-09

32

10500

[virksomhed12], [by3]

4.030,00 kr.

17-07-09

35

10500

[virksomhed14], [by3]

680,00 kr.

17-07-09

35

10500

[virksomhed12], [by3]

110,00 kr.

17-07-09

36

10500

[...]

995,00 kr.

17-07-09

36

10500

????Kun bon, [by3]

380,00 kr.

17-07-09

36

10500

????Kun bon, [by3]

235,00 kr.

20-07-09

35

10500

[virksomhed12], [by3]

400,00 kr.

13-07-09

34

10500

[virksomhed9]

518,00 kr.

13-10-09

85

10500

[virksomhed9]

490,00 kr.

20-10-09

109

10500

[virksomhed12]

835,00 kr.

20-10-09

109

10500

[virksomhed19], [by3]

260,00 kr.

10-11-09

90

10500

Restaurant [...]

8.900,00 kr.

28-12-09

113

10500

[virksomhed20]

203,70 kr.

I alt

23.018 kr.

For perioden fra den 1. januar 2010 til 31. december 2010 har SKAT ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

Dato

Bilag

Konto

Fakturatekst

Beløb

21-01-10

131

10500

????

161,00 kr.

27-01-10

130

10200

Medicin m.v.

634,30 kr.

01-02-10

150

10500

[virksomhed9]

490,00 kr.

15-02-10

156

10200

Medicin

129,30 kr.

10-03-10

168

10200

Medicin

167,75 kr.

27-04-10

176

10200

Medicin

223,85 kr.

I alt

1809,00 kr.

Der er fremlagt bilag for udgifterne. Det fremgår, at bilagene hovedsageligt vedrører udgifter der afholdes for klageren og ægtefællen i forbindelse med spisning, overnatning m.v. forskellige steder. Derudover er enkelte udgifter benævnt som rejsemedicin.

Klageren har oplyst, at han selv og ægtefællen har haft behov for at komme hjemmefra i forbindelse med drøftelse af forhold vedrørende [virksomhed1] ApS. Parret tog somme tider ud at spise og overnattede i forbindelse med drøftelse af erhvervsmæssige forhold vedrørende [virksomhed1] ApS.


Klageren har forklaret, at rejsemedicinen var nødvendig når han arbejdede i udlandet, grundet luftforurening i Kina og USA.

Hævning på selskabets konto

Den 25. november 2009 er der overført 65.000 kr. fra [virksomhed1] ApS bankkonto til en af klagerens bankkonti. Kontoen anvendes til huslejebetalinger fra klagerens og ægtefællens udlejningsejendom på [adresse3].

Beløbet er bogført i [virksomhed1] ApS regnskab (bilag 108) på mellemregningskontoen med klageren, men er efterfølgende rettet således, at beløbet er bogført som en huslejeudgift for leje af lokaler i udlejningsejendommen [adresse3]. Klageren har oplyst, at selskabet havde behov for lokaler. Et eksternt lejemål ville være dyrere og mere forpligtende for selskabet på grund af en langsigtet lejekontrakt med både indbetaling af depositum, forudbetalt husleje og lang opsigelse.

Klageren har oplyst, at selskabet havde et meget omfattende arkiv af bøger, designmanualer, danske/udenlandske bolig-/indretningsmagasiner, kataloger, mindre prøver af møbel dele, diverse træsorter i massiv træ og finer, pladeprøver i MDF, spånplader og krydsfiner, møbel hardware prøver og kataloger, vareprøver af greb og kataloger af samme m.m.

Der er ikke udarbejdet lejekontrakt, ligesom der ikke løbende er betalt leje for anvendelsen af lokalerne. Der er ikke foretaget en løbende fastsættelse af lejen.

Efter det oplyste var der i perioder ledige lokaler i udlejningsejendommen [adresse3], [by1], og [virksomhed1] ApS lejede sig derfor sig ind i følgende perioder:

2007: Lejet et kontor på 1. sal tv i en periode på 12 måneder

2008: Lejet et kontor på 4. sal tv. i en periode på 6 måneder (januar og august til december)

2009: Lejet et kontor på 4. salg tv. i en periode på 12 måneder.

Det er oplyst, at både beløbet på 54.000 kr., der er hævet den 24. august 2007 og 65.000 kr. den 25. november 2009 er selskabets betaling til klageren for at anvende lokalerne på [adresse3].

Beløbene er ikke indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab.

Klageren har under SKATs og Skatteankenævnets behandling af sagen opgjort lejen til 2.167 kr. (65.000 kr. for 30 måneder) og 3.967 kr. (54.000 kr. og 65.000 kr. for 30 måneder)

Under Skatteankestyrelsens behandling af sagen, har klageren opgjort huslejen således, at 54.000 kr. er betaling for 15 måneder fra den 24. august 2007 (leje svarende til 3.600 kr. om måneden), og 65.000 kr. er betaling for 18 måneder frem til den 24. november 2009 (leje svarende til 3.611 kr. om måneden).

Maskeret udbytte, bilag 206

Bilag 260 i regnskabsåret 2008/2009 for [virksomhed1] ApS består af flere bilag. Udgiften er opgjort til 11.470,10 kr. som er fratrukket i selskabet som rejseomkostninger.

Af bilaget fremgår, at der er afholdt udgifter til transport, parkering, diverse kontanthævninger, bespisning, vinbar m.v.

Beløbet er debiteret på konto 10200 (rejseomkostninger) den 30/4 2009, og krediteret på konto 56200 (mellemregningskonto med klageren).

SKAT har oplyst, at regnskabsmaterialet den 2. februar 2011 efter aftale med klageren blev returneret til [virksomhed21] ApS med anmodning om en specifikation af beløbet, da SKAT ikke kunne sammentælle bilagene til det fratrukne beløb.

Det er oplyst af [virksomhed21] ApS, at udgiftsposten dækker en opsamling af rejseomkostninger betalt i kontanter i hhv. Danmark, Kina og USA. Forskellen mellem de værende bilag og det udbetalte beløb dækker diverse rejseudgifter uden bilag. Der er ikke medsendt en specifikation.

Udenlandsk udbytte fra [virksomhed2] Inc

Den 23. april 2009 er der indsat 10.000 USD på af klagerens bankkonto i USA, konto nr. [...59]. Samme dag er der indsat der 20.000 USD på en anden af klagerens bankkonti i USA, konto nr. [...57]. Den 30. juni 2009 er der indsat yderligere 10.000 USD på konto nr. [...57].

Beløbene er hævet fra [virksomhed2], inc. bankkonto i [finans2], konto nr. [...46].

SKAT har omregnet hævningerne den 23. april 2009 til DKK med kurs 570,84 som svarer til valutakursen denne dag. Beløb i DKK. Udgør herefter 30.000 USD x kurs 570,84 = 171.252 kr. SKAT har omregnet hævningen den 30. juni 2009 til DKK. Med kurs 526,89 som svarer til valutakursen denne dag. Beløb i danske kr. udgør herefter 10.000 USD x kurs 526,89 = 52.689 kr.

De samlede overførsler fra [virksomhed2] Inc udgør 223.941 kr. (171.252 kr. + 52.689 kr.).

Beløbene er ikke bogført i [virksomhed2] inc. regnskab for 2009/2010.

[virksomhed2] Inc har en mellemregningskonto, som indeholder mellemregninger med [virksomhed1] ApS og klageren. Der er ikke på mellemregningskontoen sondret imellem, hvad der er mellemregning med [virksomhed1] ApS, og hvad der er mellemregning med klageren. Ovennævnte hævninger fremgår ikke af mellemregningskontoen.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at det var meningen, at beløbene skulle være løn til klageren, men selskabets revisor mente ikke, at der var råd til dette. Klageren har herefter forklaret, at overførsler til klageren er selskabets tilbagebetaling af et lån, som klageren har ydet [virksomhed2] Inc

Det er oplyst af klagerens revisor, at der har været fejl i bogføringen, men at dette vil blive rettet. Der er fremlagt en korrigeret resultatopgørelse og balance for [virksomhed2] Inc.

SKAT har den 7. juli 2011 og 17. januar 2012 truffet afgørelse, hvorefter klageren er anset for skattepligtig til Danmark og for at have rådighed over fri bil. SKAT har desuden beskattet klageren af maskeret udbytte fra både det danske og det amerikanske selskab

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, for så vidt angår klagerens skattepligt til Danmark, rådighed over fri bil og maskeret udbytte for indkomstårene 2007-2010.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”Skattepligt til Danmark (2007 – 2010)

Det følger af kildeskattelovens § 1 at fuld skattepligt påhviler personer der har bopæl i Danmark. Såfremt [person1] ikke har en bopæl i Danmark foreligger der således ikke fuld skattepligt.

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det, jf. Juridisk Vejledning Afsnit C.F.1.2.3, i praksis størst vægt om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

I en længere årrække frem til oktober 2006 boede [person1] sammen med ægtefællen [person5] i parrets fælles lejlighed, beliggende [adresse1].

Selvom parret var separeret fra 2. maj 2006 fortsatte samlivet, indtil [person1] 1/10 2006 tilmelder sig adressen [adresse3], [by1] indtil 15/1 2007, hvor han melder flytning til USA.

[person1] har på møde med nævnet oplyst, at samlivsophævelsen og separationen sandelig var reel.

Det er [person1]s opfattelse, at skattepligten skal vurderes med udgangspunkt i 2 sager der har været meget omtalt i pressen, nemlig ’Kinnock-sagen’ og ’Camilla Vest-sagen’

Ankenævnet er ikke enig i, at disse sager har betydning for vurderingen af [person1] skattepligt til Danmark. Disse sager vedrører mulig skattepligt som følge af tilflytning til Danmark. [person1]s sag vedrører mulig ophør af skattepligt som følge af fraflytning fra Danmark.

Ankenævnet skal vurdere, om [person1] fra 15. januar 2007 fortsat har en bolig til rådighed i Danmark, og som udgangspunkt ikke gyldigheden af separationen.

Ved denne vurdering lægger ankenævnet vægt på at

der ikke sker fraflytning umiddelbart efter separationen
der tilsyneladende flyttes til et værelse, der hovedsagelig anvendes til kontor
det er oplyst, at der er overnatningsmuligheder i ejendommen [adresse3]
det er oplyst, at ægtefællens sommerhus stod til rådighed for [person1]
at opholdsperioderne i Danmark i årene 2007 – 2010 var af betydeligt omfang uden at overnatningssteder m.v. er dokumenteret

Det er herefter ankenævnet opfattelse, at [person1] i årene 2007 – 2010 fortsat har bolig til rådighed til Danmark, og dermed er fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 1

Ankenævnet stadfæstet Skats ansættelse.

Fri bil (2007 – 2010)

[virksomhed1] ApS ejer en bil der er indregistreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse. Når bilen er indregistreret på denne måde kan det ses som en tilkendegivelse af, at bilen må anvendes privat. Bilen anses ikke for specialindrettet, og er derfor velegnet til privat personkørsel

Såfremt der ikke var betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og såfremt momsen af anskaffelsessummen var fratrukket er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket SKAT som udgangspunkt må lægge til grund.

[person1] anfører i sin klage, at regelsættet er meget kompliceret. Endvidere, at der udelukkende er kørt erhvervsmæssigt i bilen.

På møde med nævnet oplyste [person1] at der efter hans mening er truffet afgørelser, der gør det sværere for SKAT at anvende den såkaldte formodningsregel.

Værdi af fri bil er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

For en hovedaktionær gælder dog den såkaldte formodningsregel. Dette medfører at hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

[person1] har ikke fremlagt kørselsregnskab eller andet materiale, der kan sandsynliggøre, at han ikke har anvendt selskabet bil til privat brug. De foretagne optankninger i nærheden af ægtefællens sommerhus sandsynliggør også en privat anvendelse.

Formodningen for privat anvendelse anses ikke for at være afkræftet.

[person1] anses, bl.a. med henvisning til SKM2005.138HR at have rådighed over bilen uanset at

regelsættet vedrørende fri bil er kompliceret
bilen i stor udstrækning anvendes erhvervsmæssig
bilen som udgangspunkt ikke holder på den private adresse
der er kørt et højt antal kilometer i den private bil

Ankenævnet stadfæster SKATs ansættelse.

Generelt vedrørende begrebet ’maskeret udbytte’

Det fremgår af ligningslovens § 16A, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Det er således ikke kun udbytte, der er fastsat på en generalforsamling der er skattepligtig.

SKAT har foretaget en gennemgang af regnskabsmaterialet vedrørende selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] Inc I det omfang disse selskaber har afholdt udgifter der ikke er anset for erhvervsmæssige er der for det danske selskabs vedkommende foretaget en forhøjelse af selskabet og herefter en afledt ændring i [person1]s indkomst idet de ikke erhvervsmæssige udgifter er anset for at være maskeret udbytte.

Maskeret udbytte fra selskabet [virksomhed1] ApS

Som udgangspunkt skal ankenævnet ikke vurdere hverken nødvendigheden eller fradragsretten for selskabets udgifter. Selskabet skal vurdere om [person1] gennem sit ejerskab af selskabet har modtaget beløb, der er skattepligtige.

Der er tale om følgende beløb:

udgifter der ikke er dokumenteret i form af bilag
udgifter der er dokumenteret, men ikke er anset for at være erhvervsmæssige
hævninger fra selskabets konti, der er indsat på [person1]s konto

Skatteankenævnet bemærker at SKAT har foretaget en særdeles grundig gennemgang af bilagsmaterialet, og vurderet hver enkelt postering.

[person1] har i sin klage til nævnet fremsendt bemærkninger vedrørende konkrete udgifter, og anfører generelt at det som international rejsende kan være svært at få bilag for alle udgifter.

Det fremgår af bogføringslovens § 9, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Det følger af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6a sammenholdt med bogføringslovens § 9, at udgifter, der er fradraget i selskabets regnskab, skal kunne dokumenteres

Da de anførte udgifter ikke er dokumenteret, kan disse ikke fradrages i selskabet efter statsskattelovens § 6a.

Selskabets formue er reduceret med de udokumenterede udgifter. Idet [person1] er direktør og hovedaktionær i selskabet er nævnet enig med SKAT i, at anse beløbene som hævet i selskabet af [person1].

Ankenævnet er efter en gennemgang af udgifterne enig med SKAT i, at de nævnte udgifter der er fratrukket i selskabet eller overført herfra anses for at være udgifter der er skattepligtige for [person1] som udbytte.

Ankenævnet bemærker følgende

Vedrørende 2007

SKAT har for indkomståret 2007 givet et skønsmæssigt fradrag på 25.000 kr., og derved foretaget et gunstigt skøn

Vedrørende beløb, hævet som husleje

Der er afgivet forskellige forklaringer vedrørende de hævede beløb på hhv. 54.000 kr., 43.800 kr. og 65.000 kr.

[person1] oplyser at beløbene vedrører husleje i udlejningsejendommen som han ejer med sin ægtefælle. Endvidere at beløbene er indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab.

Dette blev gentaget på mødet med skatteankenævnet, men blev ikke dokumenteret.

SKAT oplyser, at disse beløb ikke er indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab.

Ankenævnet lægger herefter til grund, at beløbene ikke er indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab.

Generelt vedrørende udgifter

Der er fradrag for driftsudgifter der har en sammenhæg med indtægten.

Udgifter til restaurationsbesøg, medicin m.v. er privat udgifter der er indkomstopgørelse uvedkommende

Maskeret udbytte, [virksomhed2] inc. (2007)

Den 6. februar 2007 indsættes der 65.470,56 $ på [person2]s bankkonto i USA, kontonummer [...57]. Beløbet er overført fra kontonummer [...46] i [finans2]. Denne konto ejes af [virksomhed2] inc.

Den 20. december 2006 er der hævet 50.000 $ på [person2]s konto i USA, kontonummer [...57]. Samme dag er der indsat 50.000 $ på [virksomhed2] inc. kontonummer [...46]. Beløbet er i [virksomhed2] inc. bogført på en mellemregningskonto, som indeholder mellemregning med både [person1] og [virksomhed1] ApS.

SKAT er af den opfattelse at de 15.470,56 $, som [person1] uretmæssigt har modtaget af [virksomhed2] inc. skal betragtes som et maskeret udbytte. Beløbet udgør 89.011 kr.

Ankenævnet er enig heri, og stadfæster Skats ansættelse

Udenlandsk udbytte, [virksomhed2] Inc (2009)

Den 23/4 2009 indsættes der 10.000 $ på [person1]’s bankkonto i [finans2], konto nr. [...59] og samme dag indsættes der 20.000 $ på [person1]’s bankkonto i [finans2], konto nr. [...57].

Den 30/6 2009 indsættes der 10.000 $ på [person1]’s bankkonto i [finans2], konto nr. [...57].

Beløbene er hævet fra [virksomhed2], inc. bankkonto i [finans2], konto nr. [...46].

Ovennævnte hævninger fremgår ikke af mellemregningskontoen.

Det er SKATs opfattelse, at de beløb der er hævet på [virksomhed2] inc. konto, skal anses som værende maskeret udbytte.

Det er [person1] opfattelse, at der i selskabet har været en ukorrekt bogføring, således at regnskabet ikke er retvisende.

De tekster der er anvendt er ikke de rigtige, ligesom flere overførsler reelt er tilbagebetaling af tidligere.

Nævnet bemærker, at der er tale om beløb der faktisk er overført til konti der tilhører [person1]. Der er derfor [person1] der skal dokumentere, at der reelt er tale om tilbagebetaling af tidligere ydede lån eller andre ikke skattepligtige indsætninger.

På mødet med skatteankenævnet oplyste [person1] at det ikke længere er muligt at dokumentere at der er tale om lån.

Skatteankenævnet stadfæster herefter Skats ansættelse.

Beskatning af indsætning på konto den 24/10 2007 (2007)

Det er Skats opfattelse, at de indsendte papirer dokumenterer ikke, at indsætningen på [person1]’s amerikanske bankkonto, 19.597,78 $ skulle vedrøre pensionsordningen i Luxembourg. Dels er værdien ifølge indsendte opgørelser mindre end det hævede beløb, og dels er der ifølge opgørelserne ikke hævet beløb i 2007.

Da [person1] ikke har indsendt dokumentation for i hvilken forbindelse beløbet er modtaget, er SKAT af den opfattelse at beløbet skal anses som en skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

Ifølge statsskattelovens § 4 skal den skattepligtiges årsindtægter medregnes i den skattepligtige indkomst uanset om de hidrører her fra landet eller fra udlandet.

SKAT har dog ikke dokumentation for, at beløbet skulle hidrøre fra et af de selskaber, som [person1] ejer.

I statsskattelovens § 5 er nævnt indtægter som ikke er skattepligtige. Det fremgår af § 5 stk. 1, litra b, at gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver ikke er skattepligtige, og det samme gælder udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og deslige.

Som udgangspunkt skal den skattepligtige dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætninger på en bankkonto ikke er skattepligtig indkomst

Det er ankenævnet opfattelse, at [person1] har sandsynliggjort, at der er tale om en ophævet pensionsordning i udlandet

Ankenævnet ændrer herefter Skats ansættelse, og nedsætter indkomsten med 102.661 kr.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 140.805 kr. for indkomståret 2007, 260.132 kr. for indkomståret 2008, 478.500 kr. for indkomståret 2009 og 122.463 kr. for indkomståret 2010.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at [person1] ikke i henhold til kildeskattelovens § 1 er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, idet han ikke havde bopæl i Danmark.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at [person1] i henhold til kildeskattelovens § 1 er skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, gøres det i anden række for det første gældende, at [person1] ikke i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er skattepligtig af værdi af fri bil, idet den i sagen omhandlede bil tilhørende lnter [virksomhed1] ApS ikke har stået til rådighed for [person1]s private kørsel.

For det andet gøres det i givet fald gældende, at [person1] i de i sagen omhandlede

indkomstår ikke i henhold til ligningslovens § 16 A er skattepligtig af maskeret udbytte, idet de i sagen omhandlede overførsler alle er af erhvervsmæssig karakter og derfor ikke er at regne som udbytte til [person1].

For det tredje gøres det gældende, at [person1] ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af indsætninger på sin private bankkonto, idet han ikke har modtaget yderligere løn eller goder, som ikke må anses for behørig selvangivet.

Såfremt Landsskatteretten finder, at [person1] måtte være fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010, gøres det endvidere for det fjerde gældende, at [person1] er berettiget til lempelse af den erhvervede lønindtægt for udført arbejde inden- og udenfor USA i indkomståret 2007 efter ligningslovens § 33 A.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

Skattepligtsforhold – kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Den fulde skattepligt til Danmark reguleres efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,

der har følgende ordlyd:

”Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet.”

Ved vurderingen af om den fulde skattepligt er ophævet i forbindelse med fraflytning, er det efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 afgørende, om den skattepligtige har bevaret sin bopæl her i landet.

[person1]s fulde skattepligt til Danmark må efter kildeskattelovens § l, stk. 1, nr. 1 anses for at ophøre den 11. januar 2006, hvor han opgiver bopælen i Danmark i forbindelse med separationen og flytter til USA. [person1] blev først igen skattepligtig til Danmark den 2. juni 2010, hvor separationen ophørte, og [person1] flyttede tilbage til [person5] på adressen [adresse1], [by1].

Eftersom [person1]s samliv med ægtefællen ophørte som følge af separationen i 2006, havde [person1] ikke længere ved sin udrejse til USA den 11. januar 2006 rådighed over parrets tidligere fælles bopæl på [adresse1], [by1].

Bopælen på [adresse1] er dermed ikke bevaret. Dette uanset det formelle ejerskab, idet samlivet mellem [person1] og [person5] de facto var ophævet, og [person1] ikke længere havde rådighed over boligen.

Ejendommen beliggende på [adresse3], [by1], kan ligeledes ikke statuere bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 Dette fordi lejlighederne i denne udlejningsejendom var uopsigeligt udlejet, hvortil der henvises til praksis om minimum uopsigelig lejeperiode på 3 år, der er omtalt i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.F.1.2.3.

Det fremgår tillige af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.F. 1.2.3., at skattepligten efter bopælsbestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. er afhængig af om en person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Der må således ske en afgrænsning af helårsboliger overfor andre boligformer. Ud fra ordlyden af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.F.1.2.3., kan det udledes, at der ved helårsbolig forstås en bolig, der lovligt kan anvendes hele året.

Som det fremgår af praksis gengivet i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.F.1.2.3., må det konkluderes, at sommerhuse, der ikke kan anvendes som helårsbolig, ikke statuerer bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

At [person1] har overnattet i og efter SKA Ts vurdering ”rådet” over sommerhuset, der er ejet af [person5], kan ikke efter ordlyden i bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og efter praksis i øvrigt statuere bopæl.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at [person1] i forbindelse med fraflytningen i 2006 ikke længere havde bopæl i Danmark, hvorfor han i indkomstårene 2007-2010 ikke i henhold til kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, var skattepligtig til Danmark.

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.F.1.2.1., at der i vurderingen af, hvorvidt skatteyderen har bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, tages højde for 1) de faktiske boligforhold og 2) de subjektive hensigter.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at uanset det af Landsskatteretten lægges til grund, at [person1] fortsat havde rådighed over en helårsbolig her i landet ved sin fraflytning til USA, vil de subjektive forhold medføre, at bopælen for [person1] konkret må anses for opgivet ved udrejsen til USA.

At bopælsbegrebet indeholder både et objektivt og subjektivt element har tillige støtte i retspraksis. I den forbindelse skal der for det første henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982. 708 Ø.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark. Skatteyderen rejste til Brasilien den 7. april 1973 i forbindelse med, at han tiltrådte en direktør stilling i landet, mens hans hustru og deres 2 børn blev boende i den af skatteyderen tilhørende ejendom i Danmark, indtil hustruen og børnene den 16. august 1973 tillige rejste til Brasilien. I juni 1974 rejste skatteyder og hans familie tilbage til Danmark for at holde ferie i en kortere periode. Imidlertid var der udbrudt meningitis i Brasilien. Af hensyn til børnene vendte skatteyderen alene tilbage til Brasilien. Hans hustru traf en anden mand, og i november 1974 rejste skatteyderen tilbage til Danmark for at redde sit ægteskab.

Landsretten fandt det i den konkrete sag sandsynliggjort, at skatteyderen havde haft til hensigt at bosætte sig varigt i Brasilien, og at han ved udrejsen fra Danmark havde opgivet sin bopæl i Danmark som følge af de subjektive hensigter.

Selvom udlandsopholdet varede under 3 år, og bopæl i Danmark var bevaret, lagde Landsretten således ved afgørelsen vægt på hensigten ved fraflytningen.

Endvidere skal der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.417 Ø.

I den pågældende dom, som vedrørte en skatteyder, der var marokkansk gift og fraflyttede Danmark pr. 15. oktober 2006 til Marokko, var det afgørende spørgsmål, om hans fulde skattepligt til Danmark ophørte på dette tidspunkt.

Skatteyderen havde tidligere boet til leje i en lejlighed i en ejendom, som hans selskab ejede. Lejligheden blev på fraflytningstidspunktet udlejet til sønnen, og ejendommen blev senere solgt til sønnen.

Skatteyderen og hans selskab ejede endvidere flere udlejningsejendomme i Danmark. Østre Landsret lagde ved sagens afgørelse til grund, at der konkret ikke var stillet et værelse til rådighed for skatteyderen i lejligheden, som sønnen var flyttet ind i, og at skatteyderen ikke havde mulighed for at lade selskabet opsige sønnens lejemål i medfør af lejeloven for selv at bebo lejligheden, samt at sønnen ikke ville efterkomme et eventuelt ønske fra sin far om at fraflytte lejemålet uden iagttagelse af lejelovens almindelige opsigelsesregler.

Østre Landsret fandt det herefter godtgjort, at skatteyderen ved fraflytningen ikke længere havde bopæl i Danmark i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1’s forstand, idet Østre Landsret bemærkede, at udlejningsvirksomheden i Danmark, hvor der som led i den almindelige drift med jævne mellemrum var ledige lejemål, herunder på fraflytningstidspunktet, ikke kunne føre til et andet resultat.

Det er i relation til nærværende sag særdeles væsentligt at have for øje, at det ikke kan tillægges betydning, at [person1] i den i sagen omhandlede periode var ejer af en udlejningsejendom, idet eventuelle ledige lejemål ifølge Østre Landsret ikke kan tillægges betydning i relation til vurderingen af, hvorvidt en bopæl må anses for ophævet i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Endelig skal fremhæves den af Østre Landsret afsagte dom offentliggjort i SKM 2013.394 Ø, hvor en skatteyder flyttede til Spanien på et tidspunkt, hvor hans ægtefælle forblev i Danmark i et hus ejet af hende. Ægtefællens forblev i Danmark, fordi parrets datter var afgået ved døden efter kort tids sygdomsforløb og havde efterladt sig tre børn i alderen 1-5 år. Ægtefællen blev i Danmark for i en periode at tage sig af disse børnebørn.

Østre Landsret fandt efter en samlet konkret vurdering frem til, at ægtefællens fortsatte ophold i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter. På den baggrund, og da skatteyderens øvrige tilknytningspunkter til Danmark fandtes af underordnet betydning, havde skatteyderen ikke bevaret bopæl i Danmark efter udrejsen til Spanien i oktober 2007.

I alle tre domme offentliggjort i henholdsvis UfR 1982.708 Ø, SKM 2011.417 Ø og SKM 2013.394 Ø lagde Østre Landsret vægt på skatteydernes subjektive hensigt om at etablere sig varigt i udlandet. Dette uanset boligerne i Danmark og de i øvrigt foreliggende tilknytningsmomenter til Danmark, herunder blandt andet ægtefællerne.

De subjektive hensigter er således tillige udslagsgivende for, hvorvidt bopælen anses for bevaret eller opgivet ved fraflytning til udlandet. At [person1] flyttede ind i den erhvervede helårsbolig i USA med henblik på varig etablering, samt at han etablerede sig erhvervsmæssigt i USA, støtter utvivlsomt den omstændighed, at [person1] havde til hensigt at bosætte sig varigt i USA.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden i øvrigt på, at SKAT senest i 2010 foretog en vurdering af, hvorvidt [person1] var at betragte som bosat i Danmark.

Som det fremgår af skrivelse fra SKAT dateret den 24. marts 2010, jf. bilag 25, meddelte SKAT den 2. februar 2009 [person1], at han ikke betragtes som bosat i Danmark i forbindelse med spørgsmålet om registreringspligt for en bil registreret i USA.

I forbindelse med den fornyede vurdering i 2010 nåede SKAT tilsvarende meddelelsen fra 2009 frem til, at [person1] fortsat var udrejst af Danmark og på tidspunktet for skrivelsens affattelse ikke på ny var indrejst til landet, hvorfor han således ikke kan betragtes som bosat i Danmark.

SKATs egen skrivelse af den 24. marts 2010, jf. bilag 25, støtter således utvivlsomt det ovenfor anførte til støtte for, at [person1] ikke er fuld skattepligtig i de i sagen omhandlede indkomstår i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2006, hvorfor han i indkomstårene 2007-2010 ikke var fuld skattepligtig her i landet i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Lempelse – ligningslovens § 33 A

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at [person1] var skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2010 efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er den af [person1] erhvervede lønindtægt i indkomståret 2007 fra virksomheden [virksomhed2] Inc omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 33 A.

Bestemmelsen i ligningslovens § 33 A har følgende ordlyd:

”Stk. 1. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold udenfor riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Efter ligningslovens § 33 A kan der ske en lempelse af en skattepligtig persons samlede indkomstskat, såfremt vedkommende har erhvervet lønindkomst under ophold i udlandet på mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i landet på højst 42 dage.

Som det fremgår side 20 i afgørelsen af 5. december 2013, jf. bilag 1, har SKAT anført, at [person1] ikke opfylder forudsætningerne for lempelse efter ligningslovens § 33 A, idet SKAT er af den opfattelse, at [person1] ikke har haft ophold i udlandet i 6 måneder af gangen.

Heroverfor skal det bemærkes, at det ikke er et krav efter bestemmelsen, at man har opholdt sig i udlandet i 6 måneder ad gangen uden afbrydelser, da bestemmelsen netop hjemler mulighed for afbrydelser af disse udlandsophold i op til 42 dage i forbindelse med nødvendigt arbejde her i landet. Dette såfremt arbejdet vedrører hovedbeskæftigelsen i udlandet.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at [person1] har haft ophold i udlandet i perioden fra den 11. januar 2006 til og med den 2. juli 2010, hvor der ikke har været andre afbrydelser end ferie og nødvendigt arbejde for selskabet [virksomhed2] Inc

Det fremgår af udskrift fra [virksomhed8], der viser [person1]s rejseaktivitet i 2007, jf. bilag 8, at [person1] de første 6 måneder i 2007 udelukkende har været i Danmark i 33 dage, idet han alene har været i Danmark i perioderne 1. januar 2007 – 4. januar 2007 og 23. maj 2007 – 21. juni 2007 i det første halve år af 2007.

Da det ubestridt må lægges til grund, at [person1] i indkomståret 2007 har opholdt sig i udlandet i minimum 6 måneder og udelukkende har haft erhvervsrelateret arbejde her i landet, der ikke har oversteget 42 dage sammenlagt i 6 måneder (1. januar 2007 – 30. juni 2007), opfylder [person1] betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A.

Endvidere må [person1]s arbejde i Danmark bestående i besøg på forskellige fabrikker, besøg hos kunder, messer eller udstillinger anses som nødvendigt arbejde for den amerikanske arbejdsgiver og dermed i direkte forbindelse med [person1]s ophold i udlandet. Arbejdsopholdene i Danmark vedrører altså hovedbeskæftigelsen for det amerikanske selskab [virksomhed2] Inc

[person1]s erhvervede lønindtægt fra den amerikanske arbejdsgiver for det udførte arbejde inden- og udenfor USA i indkomståret 2007 skal således beskattes efter ligningslovens § 33 A i overensstemmelse med det selvangivne, såfremt det statueres, at han måtte være fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Beskatning af fri bil – ligningslovens § 16, stk. 4

Varevognen (reg.nr. [reg.nr.1]) har alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at under hensyntagen til at lnter [virksomhed1] ApS ikke har betalt tillægsafgift for pli vat anvendelse af den i sagen omhandlede varevogn, samt at momsen er fratrukket anskaffelsessummen, så har SKAT bevisbyrden for, at [person1] skulle have benyttet bilen privat.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet.

Reglerne for beskatning af værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for en ansat af arbejdsgiveren, fremgår af bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 4. Af denne bestemmelse fremgår således følgende:

”Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. Af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. Af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160. 000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 5. og 6. pkt. ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage indenfor de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. 1. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1. II. A. i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1. -11. pkt. kun anvendelse. Såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller tidligere finder 1. -11. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven§ 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.”

Det 12. pkt. i bestemmelsen blev indsat ved lov m. 342 af 27. maj 2002 med virkning for indkomståret 2002. I bemærkningerne til lovforslaget blev der vedrørende firmabiler på gule plader anført følgende:

”I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være fil rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted.

...

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, at formodningsreglerne gælder i denne situation navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler pa gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgifts/oven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget. Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse, ikke anvendelse på sådanne firmabiler.

Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i firmabilen vil det være en overtrædelse af momsreglerne og vægtafgifts/oven. Det indebærer, at der skulle have været betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen. Samtidig skulle momsen af anskaffelsessummen ikke have været afløftet. Hermed vil firmabilen blive omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskatning af den private rådighed af fri bil.

Videre anføres det i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:

”Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales tillægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre kørebøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse. Og når momsen af anskaffelsessummen af en firmabil er fratrukket, er det en tilkendegivelse af. At bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund

I overensstemmelse hermed kan der tillige henvises til Landsskatterettens bemærkninger i TfS

2010.537 LSR, hvor en byggeleder fik medhold i, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 af en bil på gule plader:

”Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skaltemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har bevisbyrden for, at der er kørt privat i selskabets bil.

Da der ikke er betalt privatbenyttelsesafgift af den i sagen omhandlede bil, er det SKAT, som har bevisbyrden for, at bilen er anvendt til privat kørsel.

I forhold til nærværende sag er det uden betydning for vurderingen, at varevognen (reg.nr. [reg.nr.1]) i en periode ved en fejl har været registreret som blandet benyttet, idet afgørende for bevisbyrden efter ordlyden er, hvorvidt der er betalt privatbenyttelsesafgift af bilen, samt at momsen er fratrukket anskaffelsessummen.

Såfremt der ikke er betalt tillægsafgift for privat benyttelse, og såfremt momsen er fratrukket af anskaffelsessummen er dette en klar tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat men alene erhvervsmæssigt.

Til støtte herfor skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 19. august 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0192125), hvor det forhold, at den i sagen omhandlede bil var momsfri, blev sidestillet med den situation, hvor selskabet havde fratrukket momsen ved bilens anskaffelse.

I sagen nåede Landsskatteretten tillige frem til, at den omstændighed, at der ikke var betalt tillæg for privatbenyttelsesafgift, samt at den i sagen omhandlede bil var momsfri, var en klar tilkendegivelse af at den i sagen omhandlede bil ikke var anvendt til privatkørsel, men at kørslen i bilen alene havde været af erhvervsmæssig karakter.

Uanset at en bil måtte være registreret til privat benyttels > og at der er betalt privatbenyttelsesafgift, da følger det imidlertid ikke pr. automatik, at der er grundlag for at statuere privat benyttelse i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 4.

Til støtte herfor skal der for det første henvises til afgørelse fra Landsskatteretten af den 5. marts 2014 (Landsskatterettens j.nr. [...]), jf. bilag 27, der omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt klager var skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 som følge af privat rådighed over en firmabil, som var indregistreret til blandet benyttelse. Der var som følge af registreringen betalt privatbenyttelsesafgift.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende:

”Formodningen for at klageren som hovedanpartshaver har haft den omhandlede VW Transporter stillet til rådighed for privat kørsel må anses for tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medfør af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. I medfør heraf, skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har en privat bil til opfyldelse af sit private kørselsbehov. Hertil kommer, at omhandlede Volkswagen Transporter er en varebil uden indretning, som bruges til transport af rør, trillebøre, værktøj og øvrige arbejdsrelaterede effekter, og at klageren ikke har haft behov for transport mellem hjem og arbejdssted, da der er sammenfaldende adresser.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatning af fri bil til rådighed for klageren.

Tilsvarende resultat nåede Landsskatteretten frem til i afgørelse af den 19. marts 2014 (Landsskatterettens j.nr. [...]), jf. bilag 28, der tillige vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte klager af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 4. Tilsvarende den føromtalte sag var der betalt privatbenyttelsesafgift af den bil, som SKAT havde anset for stillet til rådighed for klagerens private benyttelse.

Af Landsskatterettens afgørelse fremgik følgende:

”Det påhviler klageren som hovedaktionær i selskabet at afkræfte en formodning om, at selskabetsbil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises bl.a. til Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003 offentliggjort i SKM 2003.154 og Højesterets dom af 11. november 1990, offentliggjort i Tidskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Formodningen for, at klageren som hovedaktionær har haft den omhandlede Toyota Landcruiser 4, 2 D stillet til rådighed for privat kørsel, må anses får tilbagevist i det foreliggende tilfælde. Der er herved henset til, at bilen i medført af den betalte privatbenyttelsesafgift må vurderes efter praksis på hvidpladebiler. L medfør heraf skal der lægges vægt på, at bilen er anskaffet med et erhvervsmæssigt formål, at der ikke er foretaget observationer af bilen i privat ærinde, og at klageren har haft to private biler til opfyldelse af sit private kørselsbehov.

...

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil til rådighed for klageren.

Det kan af ovennævnte praksis konstateres, at den omstændighed, at der er betalt privatbenyttelsesafgift af en bil, ikke pr. automatik fører til, at den således anses for at være stillet til rådighed for privat benyttelse, men at der herefter skal foretages en konkret vurdering.

I nærværende sag er det imidlertid væsentligt at bemærke, at det beror på en fejl fra SKATs side, når bilen overhovedet er blevet registreret som blandet benyttet, eftersom der er fratrukket moms og endvidere aldrig er betalt privatbenyttelsesafgift. Hensigten har således hele tiden været, at varevognen skulle anvendes erhvervsmæssigt, hvilket også er tilkendegivet ved e-mail dateret den 7. juni 2007, jf. bilag 13.

Det ovenfor anførte indebærer, at de bevisbyrde- og dokumentationskrav, der er udviklet i praksis i relation til den almindelige firmabilbeskatning i forhold til biler på hvide plader, konkret ikke finder anvendelse i nærværende sag, idet momsen er fratrukket anskaffelsessummen, samt at der aldrig er betalt privatbenyttelsesafgift. Der skal derfor kun ske beskatning af fri bil, hvis SKAT kan dokumentere, at [person1] har benyttet bilerne privat. Dette f.eks. ved standsning i privat kørsel.

SKAT har ikke dokumenteret, at den i sagen omhandlede varevogn skulle have været anvendt privat af [person1]. SKAT har så ledes heller ikke en eneste observation at: at [person1] skulle have kørt i bilen, hvilket er tillagt særlig betydning i ovennævnte afgørelser, hvortil der henvises til Landsskatterettens j.nr. [...] og Landsskatterettens j.nr. [...], jf. bilag 27 og 28.

Da SKAT ikke har dokumenteret, at den i sagen omhandlede varevogn har været anvendt privat af [person1], er der ikke grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bil, jf. ligningslovens§ 16, stk. 4.

Såfremt Landsskatteretten på trods af det ovenfor anførte måtte nå frem til, at den pågældende varevogn ikke er omfattet af den praksis, hvorefter det påhviler SKAT at løfte bevisbyrden for, at den pågældende bil har været stillet til rådighed for skatteyderens private benyttelse, gøres det i anden række gældende, at [person1] konkret har afkræftet formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Gennem årene har der udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en fo1modning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

Det er dog særdeles væsentligt at holde sig for øje, at der som anfø1t alene er tale om en formodningsregel, som efter fast og righoldig praksis konkret kan afkræftes. Skatteyder kan bl.a. afkræfte den omtalte formodningsregel, når skatteyder er i stand til at fremlægge et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

Det er imidlertid ligeledes særdeles væsentligt at holde sig for øje, at det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyder konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse – også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Konkret er denne formodning afkræftet, idet der henvises til, at [person1] udelukkende har anvendt den i sagen omhandlede varevogn til erhvervsmæssig kørsel, varevognen har henstået i en aflåst garage, når den ikke har været i brug, ligesom [person1] privat ejede en Audi (reg.nr. [reg.nr.2]), der stod til rådighed for hans private benyttelse.

Til støtte for at formodningsreglen efter disse omstændigheder konkret er afkræftet, kan der henvises til en ganske righoldig retspraksis og administrativ praksis, herunder praksis fra domstolene og Landsskatteretten, der klart fastslår, at det ikke er et definitivt krav, at der løbende føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, ligesom det ikke tillægges afgørende betydning, at bilen har været parkeret hos skatteyderens bopæl, såfremt en anden bil dækker skatteyderens private transportbehov.

Der kan henvises til TfS 2002.439, TfS 2002.950, TfS 2002.1095 DEP, TfS 2004.183, TfS 2006.12, TfS 2006.380, TfS 2010.423, Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse afsagt den 1. november 2006 (Landsskatterettes j.nr. 2-1-1907-1241), den 8. november 2006 (Landsskatterettens j.nr. 2-1-1907-1129), den 10. december 2009 (Landsskatterettens j.nr. 09-00195), den 15. oktober 2010 (Landsskatterettens j.nr. 09-02699), den 6. december 2011 (Landsskatterettens j.nr. 10-01830), den 5. december 2012 (Landsskatterettens j.nr. 12-01-89410), samt den 29. april 2013 (Landsskatterettens j.nr. l l-0297456).

Endelig kan der henvises til tre nyere afgørelser truffet af henholdsvis [skatteankenævn1], [skatteankenævn2] og [skatteankenævn3].

Sagen ved [skatteankenævn1] blev afgjort ved afgørelse af den 17. april 2013, jf. bilag 29. I den pågældende sag havde SKAT stoppet klager Kr. Himmelfarts dag den 2. juni 2011 i forbindelse med en razzia ved [adresse5], som efterfølgende blev vist i Tv-programmet ”Razzia – SKAT rykker ud”, der produceres i samarbejde med TV2.

Klager er restauratør og ejer en række forlystelser og spisesteder på [...] samt i indre [by4]. Han var Kr. Himmelfartsdag på vej fra [...] til en af sine restauranter i indre [by4], og han var iført almindelig påklædning, herunder skjorte og korte bukser. Med i bilen havde han sin samlever samt malervarer, som skulle bruges til restaurering af toiletterne på anførte restaurant i indre [by4].

SKAT rejste efterfølgende krav om beskatning af værdi af fri bil for den pågældende Land Rover Range, som klager var blevet stoppet i Kr. Himmelfartsdag samt yderligere to Land Rover Range, som klagers døtre anvendte erhvervsmæssigt som led i driften af familievirksomheden.

For så vidt angår den ene af de i sagen omhandlede tre biler- dvs. den af klager anvendte Land Rover Range – fremkom Skatteankenævnet med følgende bemærkninger:

”Bilen er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Skatteankenævnet bemærker indledningsvist for såvel klager som klagers samlever, at det kun er rådighed over firmabil til privat kørsel, der udløser beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes ikke.

Skatteankenævnet har bemærket, at klager har anmeldt hærværk på bil. Hærværket er sket i mellem den 13. oktober 2009 kl. 23.00 og den 14. oktober 2009 kl. 06.00 på adressen [i [by5]], der også er klagers privatadresse.

Klager er yderligere stoppet i aktionen på [adresse6] Kristi Himmelfartsdag den 2. juni 2011 ved [adresse5] i selskabets bil Land Roger Range med reg.nr. [XX XX XXX].

Klager var fører af bilen. I bilen var passager, [Klagers samlever], og i bilens bagagerum var malervarer.

Ved kontrollen blev det blandt andet oplyst, at bilen er kørt fra selskabets adresse, som på dette tidspunkt var [i [by5]], samt at klager ofte kørte til og fra sin bopæl til [et spisested] i indre [by4] ejet af klager.

Det foreligger endvidere oplyst, at

[Klagers samlever], ikke er ansat i selskabet, eller i selskaber som klager har interesse i,

[Klagers samlever], har adresse hos klager

[Klagers samlever], driver et [spisested på [by6]] som en enkeltmandsvirksomhed, samt

[Klagers samlever] er således at betragte som passager.

Politiet har endvidere foretaget observation på klagers privatadresse [i [by5]], hvor bilen er konstateret på adressen den 21. september 2011 kl. 15.45.

Selskabets hil er igen stoppet af Politiets rutine kontrol den 19. december 2011 kl. 21.00 på [adresse6] ved [adresse7], [by7] i et privat ærinde for at hente mad, uanset at bilen stadig er indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Klager har i kraft af sin position som direktør og hovedanpartshaver i [selskabet] bestemmende indflydelse på [selskabet] og i den forbinde/se også hvad selskabets bil må anvendes til.

Klager har således bopælsadresse på samme adresse som [selskabet] i perioden 2. september 1992 til den 17. september 2010, og bilen er ifølge det oplyste observeret sammesteds.

Skatteankenævnet finder imidlertid ikke, at SKAT har dokumenteret, at bilen har været benyttet til privat kørsel, herunder tillige til klagers privat kørsel mellem hjemmet [i [by5]] og klagers arbejde for årene 2008-2010, og har i øvrigt bemærket, at standsningen først i var 2011.

Skatteankenævnet har på den baggrund nedsat SKA Ts ansættelse af værdi af fri bil vedrørende Land Roger Range med reg.nr. [XX XX XXX] for årene 2008-2010 til 0 kr.”

Skatteankenævnet kom til et tilsvarende resultat for de to øvrige biler af tilsvarende mærke/model – dvs. Land Rover Range – idet Skatteankenævnet i sin begrundelse fremhævede, at bilerne var anvendt af klagers døtre, som er hovedaktionærer i selskabet, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte klager af fri bil.

Sagen ved [skatteankenævn2] blev afgjort ved afgørelse dateret den 20. august 2013, jf. bilag 30. Sagen vedrører en skatteyder, der er hovedanpartshaver i et selskab, der driver byggevirksomhed samt beskæftiger sig med udlejning af arbejdskraft til andre byggevirksomheder.

Selskabet havde i de i sagen omhandlede indkomstår en række biler indregistreret på hvide plader, herunder bl.a. en Ford Galaxy og 2 Mercedes Benz C200.

SKAT gennemførte sammen med politiet den 2. februar 2011 en kontrol, hvor man stoppede selskabets Ford Galaxy 2,0 på hvide plader, som på standsningstidspunktet blev ført af skatteyderens kæreste, der havde deres fælles baby med i bilen.

Det var umiddelbart SKATs opfattelse, at den omhandlede kørsel var privat. Det blev heroverfor oplyst, at kørslen var erhvervsmæssigt begrundet henset til, at kæresten – der både før og efter barselsperioden havde været ansat i selskabet – på standsningstidspunktet var på vej ud for at hente nogle dokumenter til brug for virksomheden.

Der blev ikke ført kørselsregnskab for selskabets biler, ligesom der heller ikke var udarbejdet nogen fraskrivelseserklæring.

I den omhandlede periode havde skatteyder forskellige danske biler privat indregistreret. Samtidig havde han i en del af de tre indkomstår, som sagen vedrørte, biler indregistreret i Sverige, hvor han boede i en periode.

Skatteankenævnet fandt i modsætning til SKAT, at der ikke var grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil med følgende begrundelse:

”XX og dennes repræsentant advokat [person6] er mødt for nævnet 15. august2013.

Nævnet finder, at der er fyldestgørende oplysninger omkring hvorledes virksomheden befordre de medarbejder som virksomheden udlejer arbejdskraft med. Der er redegjort for hvem der benytter bilerne. Endvidere er der fremlagt dokumentation for XX’s private biler, herunder de biler han ejer i Sverige.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatningen af fri bil. Nævnet giver herefter XX fuldt medhold.

Endelig skal der henvises til [skatteankenævn3]s afgørelse af den 29. august 2013, jf. bilag 31, der vedrørte en skatteyder, som var hovedaktionær i et selskab, hvor der var stillet en Mercedes Benz ML320 til rådighed for erhvervsmæssig kørsel for selskabet.

Den pågældende skatteyder var oprindelig uddannet bygningsingeniør og havde siden l 980’erne deltaget aktivt i den familievirksomhed, som hans far etablerede tilbage i l 950’eme. Skatteyder havde i den i sagen omhandlede periode sammen med sin bror det overordnede ansvar for virksomheden, der havde forskellige afdelinger i Nordjylland samt leverandører og kunder over hele Danmark.

I juni måned 2011 blev skatteyder stoppet i forbindelse med en aktion i [by3], der efterfølgende blev vist i TV programmet ”Razzia – SKAT rykker”, som er blevet produceret i samarbejde med TV2.

Denne standsning gav – efter SKATs opfattelse – anledning til at foretage en efterfølgende kontrol af skatteyder og dennes brors erhvervsmæssige kørsel for familievirksomheden, og SKAT påbegyndte derfor en større sagsoplysning, hvori bl.a. indgik en kontrol af anvendelsen af virksomhedens benzin og

dieselkort.

Det var herefter SKA Ts opfattelse, at der var grundlag for at beskatte værdi af fri bil, idet selskabet havde stillet en Mercedes Benz ML320 til rådighed for hver af brødrene til brug for de erhvervsmæssige aktiviteter i virksomheden. Det var imidlertid SKATs opfattelse med henvisning til anvendelsen af benzin- og dieselkort, at bilerne tillige blev brugt privat.

Til støtte for den gennemførte beskatning henviste SKAT blandt andet til, at der var tanket benzin og diesel i umiddelbar nærhed af familiemedlemmer på dage, som var i umiddelbar forbindelse med familiemedlemmernes mærkedage. Det var således SKATs synspunkt, at de i sagen omhandlede biler havde været anvendt privat til kørsel til blandt andet mærkedage.

Til trods for en ganske omfattende sagsoplysning – foretaget af SKAT – fandt Skatteankenævnet imidlertid frem til, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning, idet skatteyder konkret sandsynliggjorde, at de i sagen omhandlede biler alene havde været anvendt erhvervsmæssigt.

Dette gjorde skatteyder blandt andet med henvisning til, at han i den i sagen omhandlede periode var i besiddelse af biler, som han kunne anvende til privat befordring, hvorfor der ikke var noget incitament til at anvende den bil, som var stillet til rådighed af selskabet til erhvervsmæssig befordring. Til støtte for sin afgørelse nåede Skatteankenævnet frem til følgende resultat:

”Nævnet finder, at der er sket fyldestgørende oplysninger omkring hvorledes virksomhedens biler og hestetrailer er anvendt. Det er nævnets opfattelse, at hverken biler eller hestetrailer er anvendt privat. Nævnet finder, at det er dokumenteret/sandsynliggjort, at der ikke har fundet privat anvendelse sted

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at opretholde beskatning af fri biler og hestetrailere”.

Den i sagen omhandlede varevogn (reg.nr. [reg.nr.1]) har ikke har stået til rådighed for [person1] private benyttelse men har alene været anvendt erhvervsmæssigt, ligesom [person1] alene har anvendt sin private Audi (reg.nr. [reg.nr.2]) til privat befordring.

Eftersom [person1] under sine forretningsophold her i landet har overnattet i sommerhuset i [by2] i stedet for at overnatte på hotel, er der naturligvis foretaget tankninger af varevognen tæt herved, bl.a. i [by8]. Det kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at bilen er anvendt privat.

Det gøres gældende med henvisning til den ovenfor beskrevne praksis, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af værdi af fri bit i forhold til den i sagen omhandlede varevogn i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Maskeret udbytte (2007-2010) – ligningslovens § 16 A, stk. 1

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs.de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Dette kræver, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at afholdelsen kan sandsynliggøres.

Når der er påvist en reel forretningsmæssig begrundelse for udgiftens afholdelse, vil der kunne skefradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Er der derimod tale om en privat udgift, som f.eks. et selskab har afholdt på vegne af dets aktionær vil denne udgift anses som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens§ 16 A, stk. 1.

Maskeret udlodning kan således opstå ved, at hovedaktionæren lader selskabet afholde udgifter, som helt eller delvis må karakteriseres som aktionærens private udgifter.

Hjemlen til at beskatte aktionærer af maskeret udbytte findes i ligningslovens § 16 A, stk. 1, der til udbytte henregner alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne, bortset fra friaktier (fondsaktier), samt likvidationsprovenu i opløsningsåret. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor) er der imidlertid ikke tale om, at hævningerne i henholdsvis lnter [virksomhed1] ApS eller [virksomhed2]. Vedrører private udgifter afholdt af selskaberne på vegne af [person1].

Tværtimod fremgår det af sagsfremstillingen, at der for så vidt angår lnter [virksomhed1] ApS er tale om udgifter, som udgør fradragsberettigede omkostninger for selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte udlodningsbeskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til støtte herfor henvises bl.a. til kontoudskrifter fra selskabet, hvorpå [person1] har oplyst baggrunden for hævningerne, jf. bilag 19.

Udover hævningerne, der udgør udgifter, som er fradragsberettigede omkostninger for [person1], udgør hævningerne relaterende til [virksomhed2]. Tilbagebetaling af lån, som [person1] har ydet det amerikanske datterselskab i perioden fra selskabets stiftelse og frem til 995. Til støtte herfor henvises der til notat udarbejdet af [virksomhed22] LLC, [adresse8], [USA].

Tilbagebetalingen af lån er [person1]s skatteansættelse uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5, idet der er tale om formuedispositioner, hvorfor disse hævninger ikke skaber grundlag for at statuere udlodningsbeskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. l.

Sammenfattende gøres det således gældende, at i det omfang Landsskatteretten måtte nå frem til, at [person1] i de i sagen omhandlede indkomstår er skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da er der ikke grundlag for den gennemførte beskatning, idet de i sagen omhandlede hævninger udgør dels tilbagebetaling af lån og afholdelse af fradragsberettigede omkostninger for selskabet, hvorfor forudsætningerne for at statuere udlodningsbeskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. l, nr. 1 ikke er til stede.”

Klagerens repræsentant er kommet med følgende yderligere bemærkninger:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af den 16. august 2016.

I forlængelse af det anførte side 1, 4. afsnit i referatet skal det for god ordens skyld bekræftes, at selskabets sag foreløbigt er stillet i bero, og at Skatteankestyrelsen vil orientere selskabet direkte, når sagsbehandlingen genoptages.

Side 1, 2. sidste afsnit i referatet fremgår det, at der blev udleveret et oversigtsbilag på mødet. Revideret oversigtsbilag fremlægges i sagen som bilag 32.

Side 2, 3. afsnit i referatet fremgår det videre, at ”den 11. januar 2006 fraflyttede klageren hans og ægtefællens fælles bolig. Den 2. maj 2006 blev de separeret”.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at deres samliv ophørte pr. 11. januar 2006.

Det er derfor ikke korrekt, når [skatteankenævn4] i afgørelsen af den 5. december 2013 har anført,

at ”selvom parret var separeret fra den 2. maj 2006 fortsatte samlivet, indtil [person1] 1/10 2006 tilmelder sig adressen [adresse3], [by1] indtil 15/1 2007, hvor han melder flytning til USA”, jf. bilag 1, side 52.

Som anført ovenfor ophørte parret med at være samlevende allerede fra den 11. januar 2006, og [person1] havde herefter ikke en helårsbolig til rådighed i Danmark.

Når [person1] – som oplyst på kontormødet den 16. august 2016 – tilmeldte sig Folkeregisteret den 1. oktober 2006, var dette alene som følge af et kortvarigt ophold i Danmark, som udelukkende havde til formål at flytte selskabets materialer og kontorfaciliteter fra den tidligere private adresse, [adresse1], [by1], til selskabets nye kontorfaciliteter på adressen [adresse3], [by1]. Selskabet flyttede på daværende tidspunkt adresse, idet [person1] som følge af separeringen ikke fandt det hensigtsmæssigt, at selskabet havde adresse på [adresse1], [by1].

Der henvises i den forbindelse videre til side 2 i den reviderede oversigt, jf. bilag 32.

Det er derfor også forkert, når [skatteankenævn4] har anført, at han havde en ”bolig” til rådighed, jf. bilag 1, side 52. For det første havde han ikke en bolig til rådighed, og for det andet kræves der i øvrigt for den gennemførte beskatning, at han havde en ”helårsbolig” til rådighed, hvilket også er fremhævet af [skatteankenævn4], jf. bilag 1, side 52.

Som det fremgår side 2, 2. sidste afsnit er det aftalt, at [person1] skal fremkomme med en mere detaljeret specificering af sine påstande. [person1] skal i den forbindelse bemærke, at han ønsker at nedlægge følgende påstande:

Der nedlægges for det første påstand om, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene

2007 nedsættes med kr. 140.805

2008 nedsættes med kr. 260.132

2009 nedsættes med kr. 478.500

2010 nedsættes med kr. 122.463

Der nedlægges for det andet påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at den af [person1] erhvervede lønindtægt for udført arbejde inden- og udenfor USA i indkomståret 2007 skal beskattes efter ligningslovens§ 33 A i overensstemmelse med det selvangivne.

Den første påstand fremkommer således:

Indkomståret 2007

Fri bil

kr. 25.333

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS: (kr. 156.500 – kr. 41.208,44)

kr. 115.472

I alt

kr. 140.805

For så vidt angår beskatning af værdi af fri bil har SKAT ved afgørelse af den 7. juli 2011 forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 25.333 i indkomståret 2007, jf. bilag 33, side 7-9. [person1] har påklaget forhøjelsen med det fulde beløb.

For så vidt angår beskatning af maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS har SKAT ved afgørelse af den 7. juli 2011 forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 156.500 i indkomståret 2007, jf. bilag 33, side 10-15.

Som det fremgår side 15 i afgørelsen af den 7. juli 2011 er forhøjelsen fremkommet på følgende vis:

Maskeret udbytte: (kr. 7.575,80 + kr. 173.924,95) =

kr. 181.500

Skønsmæssigt nedslag

kr. -25.000

I alt

kr. 156.500

Beløbet på kr. 173.924,95 er en summering af hævninger på kontoen tilhørende [virksomhed1], jf. bilag 33, side 11-12.

[person1] påklager ikke forhøjelsen relaterende til hævningen den 24. september 2007 på kr. 41.028,44, hvorfor der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2007 nedsættes med (kr. 25.333 + (kr. 156.500 – kr. 41.028,44)) = kr. 140.805.

Det bemærkes i den forbindelse, at [person1] oprindelig har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes med kr. 86.805. Når [person1] i dag ønsker forhøjelsen nedsat med yderligere (kr. 140.805 – kr. 86.805) = kr. 54.000 skyldes det den omstændighed, at [person1] har konstateret, at de kr. 54.000, som hæves på selskabets konto den 16. august 2007 udgør husleje, hvortil der henvises til revideret oversigt, jf. bilag 32 og 33, side 12.

Indkomståret 2008

Fri bil

kr. 152.000

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS, manglende regnskabsbilag: (kr. 89.370 – kr. – 7.314) =

kr. 82.056

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS, betaling af private udgifter (kr. 26.456 – kr. 380) =

kr. 26.076

I alt

kr. 260.132

For så vidt angår beskatning af værdi af fri bil har SKAT ved afgørelse af den 17. januar 2012 forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 152.000 i indkomståret 2008, jf. bilag 34, side 4-7.

[person1] har påklaget forhøjelsen med det fulde beløb.

For så vidt angår beskatning af maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS har SKAT ved afgørelse af den 17. januar 2012 forhøjet [person1]s skatteansættelse med henholdsvis kr. 89.370 og kr. 26.456, jf. bilag 34, side 8-19.

Beløbet på kr. 89.370 er en summering af hævninger på kontoen tilhørende [virksomhed1] ApS, jf. bilag 34, side 10-11. [person1] påklager ikke forhøjelserne relaterende til hævningerne den 5. september 2008 og 29. december 2008 på i alt (kr. 4.014,00 + kr. 3.300) = kr. 7.314.

Beløbet på kr. 26.456 er en summering af udgiftsposter i [virksomhed1] ApS’ regnskab, jf. bilag 34, side 13-15. Bilagene til konto nr. 10200 og 10500, der er oplistet side 13-15 i SKATs afgørelse af den 17. januar 2012, fremlægges som bilag 35.1-35.43. Det bemærkes, at bilag nr. 47, 182 og 251 ikke er fremlagt, da det ikke længere af de originale bilag kan ses, hvad der er købt. Det kan imidlertid oplyses, at bilag 47 vedrører overnatning på hotel i [by1] fra den 3. til den 5. juni 2008, at bilag 182 er køb af kuverter for kr. 22,95 samt rejsemedicin for kr. 184,00.

[person1] påklager ikke forhøjelserne relaterende til bilag nr. 32 og 135, der beløber sig til i alt (kr. 41,95 + kr. 118,35 og kr. 219,90) = kr. 380,20, jf. bilag 35.4 og 35.15.

Indkomståret 2009

Fri bil

kr. 152.000

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS, manglende regnskabsbilag: (kr.

21.511 –kr. 9.335,61)

kr. 82.056

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS: Betaling af private udgifter (kr.

23.018 – kr. 8.900 – 204) =

kr. 26.076

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS: Hævning på selskabets konto

kr. 65.000

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS: Bilag 206 kr. 11.470

kr. 11.470

Udenlandsk udbytte, [virksomhed2] Inc

kr. 223.941

I alt

kr. 478.500

For så vidt angår beskatning af værdi af fri bil har SKAT ved afgørelse af den 17. januar 2012 forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 152.000 i indkomståret 2009, jf. bilag 34, side 4-7. [person1] har påklaget forhøjelsen med de fulde beløb.

For så vidt angår beskatning af maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS har SKAT ved afgørelse af den 17. januar 2012 forhøjet [person1]s skatteansættelse med henholdsvis kr. 21.511 og kr. 23.018, jf. bilag 34, side 8-19.

Beløbet på kr. 21.511 er en summering af hævninger på kontoen tilhørende [virksomhed1] ApS, jf. bilag 34, side 10-11. [person1] påklager ikke hævningerne den 13. januar 2009 og 27. april 2009 på i alt (kr. 5.102,42 + kr. 539,79 + kr. 3.693,40) = kr. 9.335,61.

Beløbet på kr. 23.018 er en summering af udgiftsposter i [virksomhed1] ApS’ regnskab, jf. bilag 34, side 13-15. [person1] påklager ikke forhøjelsen relaterende til bilag 90 dateret den 10. november 2009, der beløber sig til kr. 8.900, jf. bilag 35.36. Derudover påklager han ikke bilags nr. 113, der beløber sig til i alt kr. 203,70, jf. bilag 35.37.

Indkomståret 2010

Fri bil

kr. 121.510

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS, manglende regnskabsbilag: (kr.

21.511 – kr. 9.335,61)

kr. 953

I alt

kr. 122.463

For så vidt angår beskatning af værdi af fri bil har SKAT ved afgørelse af den 17. januar 2012 forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 121.510 i indkomståret 2010, jf. bilag 34, side 4-7. [person1] har påklaget forhøjelsen med det fulde beløb.

For så vidt angår beskatning af maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS har SKAT ved afgørelse af den 17. januar 2012 forhøjet [person1]s skatteansættelse med kr. 1.806 i indkomståret 2010, jf. bilag 34, side 8-19.

Beløbet på kr. 1.806 er en summering af udgiftsposter i [virksomhed1] ApS’ regnskab, jf. bilag 34, side 13-15. [person1] påklager ikke forhøjelsen relaterende til bilag 131, 130, 156, 168 og 176 dateret den 21. januar 2010, 27. januar 2010, 15. februar 2010, 10. marts 2010 og 27. april 2010, der beløber sig til i alt (kr. 161,00 + kr. 42,95 og 127,95 + 129,30 + 167,75 + 223,85) = kr. 852,80, jf. bilag 35.38, 35.39, 35.41, 35.42 og 35.43.”

Klageren er kommet med følgende yderligere bemærkninger

”I forbindelse med advokatfirma [virksomhed23]s bemærkninger til Skatteankestyrelsens referat af 16. august 2016, har jeg nu haft lejlighed til ganske detaljeret at gennemgå materialet, herunder selskabets bilagsmapper og jeg har i den anledning nogle bemærkninger, som jeg mener er nyttige med henblik på at vurdere min klage på et så fuldt oplyst grundlag som muligt på nuværende tidspunkt.

Mine efterfølgende bemærkninger henviser til Skatteankenævnets afgørelse af 5. december 2013 på i alt 57 sider:

52/57:

Jeg oplyste på mødet med Skatteankestyrelsen, at min fraflytning fra min hustru de’facto skete den 11/1 2006, men jeg oplyste også og tilmeldingen til folkeregisteret den 1/10 2006 alene skete i forbindelse med et kortvarigt ophold i Danmark for at flytte selskabets materialer/kontor fra den tidligere fælles privatadresse [adresse1] til et værelse stue i [adresse3]. I forbindelse med separationen kunne selskabet (efter min mening) ikke som hidtil opretholde samme adresse som min fraseparerede hustru.

Det nye bilag# 32 side 2 redegør hvor selskabet havde kontor i ejendommen og bilag 21, 22, 23 & 24 dokumentere, at der i disse perioder var ledige rum i ejendommen til kontor.

54/57:

Det fremgår at Ankenævnet slet ikke skal vurdere hverken nødvendigheden eller fradragsretten for selskabets udgifter, men kun om jeg har modtaget beløb, der er skattepligtige!

På siderne 7,9,11, 12/57 er der en hel række erhvervsomkostninger som Skat ikke godkender – enten fordi der mangler bilag eller fordi Skat ikke kan godkende fradrag. Jeg har nu været igennem samtlige bankkonto udtog og kan oftest påfører den relevante erhvervsaktivitet – herunder er de væsentligste/mest principielle:

7-8/57:

min søn og hans kammerat – en politibetjent accepterer at afhente nogle prøver/tegninger da jeg ikke pga. udlandsophold havde mulighed. Skat afviser fradrag ”da min søn ikke er ansat i selskabet”. Jeg mener ikke dette er en forudsætning for fradrag og vedlægger en erklæring fra dem begge.

9/57:

24-08-07 54.000 husleje er behandlet nedenfor under 55/57.

03-12-07 25.000 refundering af km i privat bil – spec. Vedlagt.

Det fremgår af vedlagte befordringsgodtgørelse at denne er udbetalt til min fraseparerede hustru på baggrund af hendes kørsel for selskabet i privat bil. På side 23/57 ligger Skat til grund at det er klager der har kørt og modtaget refunderingen.

11/57:

18-01-08 [person3] (læge) 250,- godkendes ikke. Der er tale om en influenza vaccination i lighed med bilag# 163 (i selskabets bilagsmappe) af 13/10 2008 som godkendes med samme beløb.

13-14/57 & bilag 35:

en række bilag er påført rejsemedicin, som Skat ikke godkender. Imidlertid blev jeg for år tilbage indlagt akut i Kina pga. luftforurening/luftvejsgener og fik i den anledning af egen læge anvist medikamenter til afhjælpning heraf, herunder også ovennævnte vaccinationer. Dette er medicin/ medikamenter, som jeg kun har behov for under erhvervsrejser til bl.a. Kina og burde derfor godkendes. Det drejer sig konkret om: Echinaforce/Bioforce, Pectyl, Granon, Imodium, Paraghurt, Kodimagnyl. Ingen af disse medicamenter bruger jeg til daglig, men udelukkende på erhvervsrejser til de omtalte områder.

Ved den nærmere detaljerede gennemgang af bilag 35 kan følgende accepteres som privat – nogle er en del af et bilag andre det samlede beløb på bilaget: bilag 32: kr. 41,95, # 135 kr. 118,35 & 219,90 # 90 kr. 8.900 delvis forretningsforbindelser, # 113 kr. 203,70, # 130 kr. 42,95 & 127,95, # 168 kr. 167,75 – i alt kr. 9.822,55.

Bilag # 90 er en middag med bl.a. forretningsforbindelser, men også familie og jeg er derfor blevet rådgivet til at acceptere den som privat.

Der findes desuden en række bespisninger og ophold som Skat ikke godkender fordi min hustru er deltager. Hun er ansat i selskabet og varetager opgaver og som frasepareret har vurderingen været at forhold/møder vedr. selskabet skulle ikke finde sted på min hustru’s private adresse, men ude i byen. Det var af samme årsag at jeg flyttede kontoret til [adresse3].

Af andre deltagere til nogle af disse møder har været [person4] teknisk tegninger og [person7] – [virksomhed24]. Der foreligger fakturaer på udført arbejde fra dem begge. Alle bilag er påført anledning og deltagere, men godkendes som nævnt ikke af Skat.

Desuden har der været møder med selskabets advokatfirma [virksomhed25] vedr. genforhandling/ophør af royalty aftalen (selskabets eneste indkomst) pga. betalingsproblemer/konkurs hos [virksomhed26] A/S/Gude Office A/S i sommeren / efteråret 2008, men angiveligt fordi disse møder er foregået i [by3], hvor selskabets advokat fra [virksomhed25] har sommerbolig, godkendes udgifter hertil ikke af Skat. Alle bilag er påført anledning og deltagere.

Bilagene 32, 35, 36, er alle i anledning af at selskabets mangeårige advokat [person8], [virksomhed25] fylder rundt medio juli 2009 og samtlige bilag er påført anledning og deltagere, men Skat godkender det ikke fordi det vedr. ophold i [by3].

55/57:

På baggrund af Skat’s oplysning om at hævet husleje i selskabet ikke er indtægtsført i ejendommen’s regnskab lægger Ankenævnet –fejlagtigt- dette til grund. Imidlertid viser bilagene 21,22,23 & 24 at selskabet betalte markedshusleje (kr. 1.400/m2/år) til ejendommens husleje konto. Dette kan også dokumenteres ved et nyt vedlagt bilag fra [finans1] dateret den 15. august 2016 fsv. Beløbene kr. 54.000 og kr. 65.000. Ejendommens drift styres via 2 Erhvervskonti hos [finans1] – hhv. konto nr. [...87] til daglig drift herunder huslejer samt konto 7110 1077338 som er en erhvervskredit.

56/57:

Ankenævnet anfører at det er [person1] der skal dokumentere at der er tale om tilbagebetaling af tidligere ydede lån. CPA [person9], der har været revisor både privat i USA og for det amerikanske datterselskab siden etableringen i 1986, har i et notat bilag # 18 redegjort/korrigeret for den forkerte bogføring således at de oprindelig ydede lån (officer’s loan) er identificeret. [finans2] oplyser i bilag # 17 at banken ikke har mulighed for at gå helt tilbage til etableringen af lånene, men i lighed med Ankenævnets opfattelse om at jeg har sandsynliggjort en udbetalt pensionsordning 24/10 2007 og dermed ændrer Skat’s ansættelse, mener jeg også hermed (bilag 18) at have sandsynliggjort de oprindelig ydede lån.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Skattepligt

Det er SKATs opfattelse at klageren ikke har dokumenteret sin fraflytning.

Indtil den påståede fraflytning var klageren omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Heraf fremgår det, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det påhviler derfor klageren, at godtgøre, at han på noget tidspunkt har opgivet bopælen i Danmark, jf. herved Højesterets domme SKM2001.388 H og SKM2001.483 H. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Fri bil

Bilen indregistreret til både privat og erhvervsmæssig anvendelse. Der er løbende betalt privatbenyttelsesafgift. SKAT henviser til:

Byretten i [by1] 23. juni 2016 j.nr. BS 72 1960/2015 Fri bil – direktør og hovedanpartshaver – privatbenyttelsesafgift – bevisbyrde

Skatteyderen, som var direktør og eneanpartshaver i et selskab, var efter ligningslovens § 16, stk. 4 , blevet beskattet af værdien af fri bil vedrørende en varevogn på gule plader. Bilen, som var ejet af selskabet, var indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse, og der var løbende betalt privatbenyttelsesafgift for bilen i de indkomstår, som sagen angik. Skatteyderen gjorde navnlig gældende, at det påhvilede Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at han havde haft bilen til rådighed, idet der ikke var adressesammenfald mellem hans og selskabets adresse, og idet bilen ikke faktisk var konstateret anvendt privat. Endvidere bestred skatteyderen, at det var ham, som havde udfyldt og underskrevet en fremlagt erklæring om, at bilen skulle indregistreres til blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse. Retten fandt, at der på baggrund af registreringen til blandet benyttelse og betalingen af privatbenyttelsesafgift var en formodning for, at bilen var stillet til skatteyderens private rådighed. Da der ikke var ført kørebog og heller ikke udarbejdet fraskrivelseserklæring vedrørende bilen, fandt retten, at skatteyderen ikke havde løftet sin bevisbyrde. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKAT fastholder herefter beskatningen af fri bil.

Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS

SKAT har opgjort de samlede hævninger på [virksomhed1] ApS bankkonto til kr. 181.500 og skønsmæssigt godkendt kr. 25.000 som erhvervsmæssige udgifter i 2007. Herefter er maskeret udlodning fastsat til kr. 156.500.

I 2008 er der forhøjet med kr. 88.970 pga. manglende regnskabsbilag i selskabet, samt kr. 26.456 der er anset som private udgifter afholdt af selskabet.

I 2009 er der forhøjet med:

kr. 21.511 pga. manglende regnskabsbilag i selskabet,

kr. 23.018 der er anset som private udgifter afholdt af selskabet,

kr. 65.000 hævninger på selskabets konto

I 2010 er der forhøjet med:

Kr. 1.806

SKAT fastholder ovennævnte forhøjelser.

Maskeret udlodning fra [virksomhed2] Inc

I 2009 er der overført i alt 40.000 USD, svarende til kr. 223.941 fra [virksomhed2] Inc Der er ingen dokumentation for at det overførte beløb skulle være et lån, hvorfor SKAT fastholder forhøjelsen.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Klageren ejede efter fraflytning sammen med sin ægtefælle fortsat boligen [adresse1], [by1], som ægtefællen boede i, og klageren var medejer af udlejningsejendommen [adresse3], [by1], hvor klageren efter det forklarede opholdte sig i lejlighederne, hvor han også overnattede lejlighedsvis. Derudover er det oplyst, at klageren enkelte gange anvendte ægtefællens sommerhus i forbindelse med arbejde i Danmark. Lejligheden, som klageren beboede i USA, var købt 4 år forud for fraflytningen i 2003 og var ejet i sameje med ægtefællen.

Ved den meldte fraflytning til USA anses klageren for fortsat at have haft rådighed over en bolig i Danmark.

Klageren kan under de foreliggende omstændigheder ikke anses for at have haft til hensigt at tage varigt ophold i udlandet. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der formelt er sket separation. Det er oplyst, at ægtefællen arbejdede i [virksomhed1] ApS, og det fremgår af flere bilag fra [virksomhed1] ApS, at klageren og ægtefællen gentagne gange har været på restauranter og hotelophold sammen. Derudover flyttede klageren og ægtefællen sammen igen i 2010.

Klageren anses herefter for at have opretholdt sin bopæl her til landet i indkomstårene 2007-2010.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Eksemption-lempelse efter 33A

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, ved ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en sammenlagt varighed på højst 42 dage og har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

Klageren ejer både det danske og det amerikanske selskab. Det danske selskab har afholdt en række af klagerens rejseomkostninger og udgifter til fortæring i Danmark. Der er ikke i klagerens opgørelse over ophold i udlandet og Danmark sondret imellem, hvornår klageren udførte arbejde for det danske og det amerikanske selskab.

Klagerens arbejde i Danmark kan herefter ikke anses for at være nødvendigt arbejde i relation til klagerens hovedbeskæftigelse i amerikanske selskab.

Det kan ikke ændre herpå, at klageren kun har modtaget løn fra det amerikanske selskab.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5.

Bilen er indregistreret første gang den 17. april 2007 til erhvervsmæssig kørsel. Den 29. november 2007 har klageren ændret registreringen af bilen til en varebil til både privat og erhvervsmæssig benyttelse

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, da der er tale om interesseforbundne parter.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Landsskatteretten finder under de foreliggende omstændigheder, at klageren har godtgjort, at han ikke havde rådighed over selskabets bil. Der er henset til, at der var en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af den pågældende type bil, at han havde et betydeligt kørselsbehov til forretningsforbindelser, og at selskabets bil stod i en aflåst garage, samt at klageren har kørt et større antal kilometer i egen privat bil.

Klageren har herefter ikke haft bilen til rådighed og forhøjelserne i den forbindelse nedsættes til 0.

Hævninger 2007 – [virksomhed1] ApS

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

SKAT har opgjort samlede hævninger på selskabets konto til 181.500 kr.

For hævningen på 7.575 kr., som er en valutahævning på 1.000 EUR, er oplyst, at beløbet er medgået til betaling til klagerens søn og en kammerat, som har hentet nogle tegninger og prøver i [Tyskland]. Opholdet indebar 2 overnatninger på hotellet. Sønnen er ikke ansat i selskabet. Det fremgår videre, at der er afholdt udgifter til fortæring og diverse drikkevarer i hotelbaren. Det er det ikke ved de fremlagte bilag dokumenteret, at udgiften har erhvervsmæssig relevans for selskabet.

For hævningerne på 25.000 kr., 41.028 kr. og 54.000 kr. er der ikke ved de afgivne forklaringer eller af klagerens efterfølgende udarbejdede specifikationer dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til at afholde selskabets udgifter.

For så vidt angår de resterende hævninger på kontoen, som samlet udgør 53.896,51 kr., har klageren delvist dokumenteret udgifter, som samlet udgør et beløb på 31.486,71 kr. For de resterende hævninger på 22.409,80 kr. er der ikke fremlagt dokumentation. SKAT har for hævningerne på 53.896,51 kr. skønsmæssigt givet et fradrag på 25.000 kr. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs skøn.

Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Manglende regnskabsbilag

Der er i [virksomhed1] ApS bogført udgifter, hvor der mangler bilag. SKAT har ud fra selskabets kontoudtog og bogføring opgjort de udokumenterede udgifter til 89.371 kr. i 2008 og 21.511 kr. i 2009 og har beskattet overførslerne på overførselstidspunktet.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til at afholde selskabets udgifter. Beløbene anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Hævningen den 8. maj 2008 på 399,80 kr. indgår i skatteankenævnets forhøjelse vedrørende selskabets betaling af hovedanpartshaverens private udgifter, bilag 18 i bogføringen, hvor klageren på fakturadatoen den 7. maj 2008 er beskattet af et beløb på 518,00 kr. Differencen opstår som følge af momsen.

Skatteankenævnets afgørelse ændres, således at denne nedsættes med 400 kr.

Private udgifter

Af de fremlagte fakturaer fremgår, at der er købt menuer til både klageren og ægtefællen på diverse caféer, barer osv. Der er desuden afholdt udgifter til besøg på restauranter med ægtefællen, samt ophold på hotel og badepension i [by3] og Marienlund, også med ægtefællen. Derudover er der købt medicin til klageren, som han, ifølge det forklarede, havde brug for under sine rejser i udlandet.

Udgifterne har privat karakter, og det er herefter ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene er medgået til at afholde selskabets udgifter. Beløbene anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Hævning på selskabets konto 65.000

Der er overført 65.000 kr. fra selskabets konto til en af klageren personligt ejet konto. Ejendommen er ejet personligt af klageren og ægtefællen. Beløbet udgør efter det forklarede husleje for selskabets leje af klagerens personligt ejede ejendom på [adresse3] Der er ikke udarbejdet lejekontrakt, ligesom der ikke løbende er betalt leje for lejemålet.

Der er på retsmødet fremlagt udskrift fra bogføringen vedrørende udlejningsejendommen. Det fremgår heraf, at beløbet er indtægtsført i udlejningsejendommens regnskab. Det er herefter dokumenteret, at overførslen er medgået til at afholde selskabets udgifter. Beløbet kan derfor ikke anses for en udlodning til klageren.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0.

Bilag 206

Det fremgår af bilag 206, at der er afholdt udgifter til transport, parkering, diverse kontanthævninger, bespisning, vinbar m.v. Bilag 206 kan ikke sammentælles til det i selskabet bogførte beløb på 11.470 kr. Flere af fakturaerne er ulæselige. Det er forklaret, at differencen mellem bilaget og det udbetalte beløb skulle dække diverse rejseudgifter uden bilag.

Det er herefter ikke dokumenteret, at overførslen er medgået til at afholde selskabets udgifter. Beløbene anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Skattankenævnets afgørelse stadfæstes.

Udbytte fra USA

Den 23. april 2009 og 30. juni 2009 er der fra [virksomhed2] Inc overført i alt 40.000 USD, svarende til 223.941 kr. til to amerikanske konti, som tilhører klageren. Klageren har forklaret, at udbetalingerne er tilbagebetaling af lån, som klageren har ydet det amerikanske selskab.

Det er ikke dokumenteret eller støttet af objektive omstændigheder i sagen, at overførslerne fra det amerikanske selskab skulle være lån. De efterfølgende udarbejdede opgørelser og notater fra klagerens revisor udgør ikke dokumentation herfor.

Beløbene anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte fra [virksomhed2] Inc, jf. ligningslovens § 16A.

Skattankenævnets afgørelse stadfæstes.