Kendelse af 22-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-12-2017

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden, [virksomhed1], cvr-nr. [...1], som beskæftiger sig med produktion og salg af landbrugsmaskiner.

Virksomheden drives fra klagerens private adresse og har i de omhandlede indkomstår, 2010-2011, haft 15 ansatte. Det er af klageren oplyst, at klagerens samlever arbejdede i virksomheden. Hendes arbejdsopgaver bestod ifølge det oplyste i løbende oprydning og rengøring samt vask af håndklæder. Klagerens samlever havde deslige arbejde i [by1] Kommune. I stedet for at få udbetalt sin løn til egen disposition havde klagerens samlever ifølge klageren valgt at få udbetalt sin løn fra virksomheden på en pensionsordning. Klageren har i de omhandlende indkomstår ikke taget fradrag for udbetaling af løn til klagerens samlever.

Det er i klagerens genoptagelsesanmodning til SKAT oplyst, at beløbet for indkomståret 2010 udgør 76.000 kr., og beløbet for indkomståret 2011 udgør 84.000 kr.

Klagerens repræsentant anmodede den 22. august 2013 SKAT om at få ændret klagerens indkomstopgørelse for 2008-2011.

SKAT afviste i brev af 4. oktober 2013 at genoptage klagerens skatteansættelse i alle indkomstårene. I den af Skatteankestyrelsen modtagne klage er der udelukkende klaget over afgørelsen vedrørende indkomstårene 2010 og 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har bl.a. givet afslag på klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

”SKAT genoptager ikke din skatteansættelse for indkomståret 2008-2011, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8 og stk. 2.

SKAT har den 26. august 2013 modtaget dit brev om genoptagelse af din skatteansættelse for indkomståret 2008-2011.

Du mener, at din skatteansættelse skal genoptages, fordi der ikke er taget fradrag for indbetaling til pension for [person1] i [virksomhed1].

Din revisor er på baggrund af fremsendte forslag af 18. september 2013 kommet med indsigelse, hvori der henvises til TfS2001,826. I denne udtaler Landsretten, at der er fradrag for indbetalinger til en ansats pensionsordning, hvis indbetalingerne kan sidestilles med løn.

En borger, der ønsker genoptagelse, skal senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

[...]

Med hensyn til indkomstårene 2010 og 2011, så er anmodningen for disse indkommet rettidig.

Der er dog stadig ikke grundlag for at foretage nogen ændring for disse år, da [person1] ifølge SKATs systemer ikke er ansat i virksomheden [virksomhed1]. Det følger af pensionsbeskatningsloven § 23, 1. pkt. at beløb indbetalt til en arbejdstagers pensionsordning sidestilles med udbetaling af løn til en arbejdstager ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst. Fradraget følger så af de almindelige regler i statsskatteloven § 6 a.

Eftersom [person1] ikke er ansat i virksomheden [virksomhed1], er der heller ikke fradrag for indbetaling til en pensionsordning i hendes navn.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage indkomstårene 2010 og 2011.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”SKAT har i brev af 4. oktober 2013 truffet afgørelse om, at SKAT ikke vil anerkende genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 - 2011. Dette betyder, at der ikke er opnået fradragsret for virksomhedens indbetaling til en pensionsordning tilhørende [person1]. Ved en fejl er udgiften ikke blevet fratrukket i virksomhedsresultatet.

Vi klager hermed over den manglende genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011.

[person2] ([person2]) driver virksomheden [virksomhed1], der overordnet består af produktion og salg af landbrugsmaskiner.

Virksomheden har 15 ansatte ud over indehaveren. Virksomheden drives fra privatboligen.

[person2] er samlevende med [person1] ([person1]).

[person1]'s arbejde består i løbende oprydning og rengøring i virksomheden, herunder af frokoststue, samt vask af håndklæder.

Ud over dette arbejde arbejder [person1] også for [by1] Kommune.

[person1] har valgt at få udbetalt sin løn fra [virksomhed1] på en pensionsordning fremfor fysisk i kontanter.

Statsskattelovens § 6 lyder således:

"§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

Juridisk vej ledning afsnit C.A. 10.2.1.3.1.2 fremgår det under arbejdsgivers fradragsret "Arbejdsgiverens ret til fradrag følger i realiteten allerede af de almindelige regler om fradrag for driftsomkostninger i SL § 6, litra a.

Men for at fjerne enhver tvivl står det i PBL § 23, at beløb, som en arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning for en ansat eller en udsendt ansats ægtefælle eller samlever, sidestilles med beløb, der er udbetalt til den ansatte selv. Se PBL § 19, stk. 3, 1. pkt.

Indbetalingen sidestilles altså med en lønomkostning, der ellers normalt fradrages efter SL § 6 litra a."

TfS 2001, 826 konkluderede Landsretten: "Pensionsbeskatningslovens § 23 hjemlerfradragsret for indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver til en ansats pensionsordning, hvis indbetalingerne kan sidestilles med løn afholdt af arbejdsgiveren som en driftsomkostning. Såfremt indbetalingerne overstiger en rimelig aflønning for den ansattes arbejdsindsats, er denne betingelse ikke opfyldt.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at [person3] Skabs arbejde som direktør i det sagsøgende selskab i de to omhandlede år i det væsentlige har bestået i formueadministration af begrænset omfang,hvis tidsmæssige udstrækning end ikke har kunnet anslås. Det lægges endvidere til grund, at sagsøger har fastsat beløbet på de 300.000 kr. rent skønsmæssigt, blandt andet ud fra en forventning om, hvad skattemyndighederne kunne acceptere som fradrag ... "

KSL § 25A lyder blandt andet "§ 25 A.Indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, jf. personskattelovens § § 2-4 samt ved opgørelsen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, hos den ægtefælle, der drivervirksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes indkomst som nævnt i 1. pkt. hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden, jf. dog stk. 8 ... ”

Samlevende er ikke omfattet af KSL § 25A, der fastlægger, hvordan resultat af en virksomhed skal fordeles mellem ægtefæller.

Det betyder for samlevende, at den person, der ejer virksomheden, skal beskattes af virksomhedens overskud. Den person, der ikke ejer virksomheden, men som arbejder i virksomheden, skal behandles som ansat. [person2] ejer virksomheden, og [person1] arbejder i virksomheden.

Vi mener derfor, at der er fradragsret for den afholdte lønudgift på 76 t.kr. i 2010 og 84 t.kr. for 2011. Der er således ikke grundlag for, at SKAT ikke vil genoptage skatteansættelsen.

[person1]’s arbejde består i den daglige oprydning og rengøring i virksomheden.

Det, at der ikke udbetales nogen kontantløn, mener vi ikke har nogen betydning for fradragsretten efter SL § 6. Dette ses af TfS 2001. 826 samt ovennævnte bemærkning i juridisk vejledningen afsnit

C.A. l 0.2.1.3.1.2 " Indb etalingen sidestilles altså med en lønomkostning, der ellers normalt fradrages efter SL § 6litra a."

I TfS2001.826 accepterede Landsretten, at der var fradragsret for den del af pensionsindbetalingen der modsvarede den arbejdsindsat, som vedkommen ydede overfor selskabet. I denne afgørelse havde den ansatte heller ikke modtaget et kontant vederlag, men udelukkende modtaget vederlag for arbejdsindsatsen via betaling til pensionsordning.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det afgørende for vurderingen er, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen. Det er tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011 er henholdsvis 1. maj 2014 og 1. maj 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Klageren indsendte den 19. december 2013 anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011. Fristen for ordinær genoptagelse er således overholdt.

Klagerens repræsentant har lagt vægt på, at klageren ved en fejl ikke har taget fradrag for de omhandlende udgifter, hvorfor klageren nu ønsker at få ændret sin skatteansættelse for de pågældende år.

Landsskatteretten finder, at der ikke med ovenstående er fremlagt nye faktiske oplysninger, der sandsynliggør, at skatteansættelsen skal ændres. Der er herved henset til, at klagerens samlever ifølge det af klageren oplyste har modtaget løn i form af pension fra virksomheden, uden at der er foretaget fradrag for betalingen, men at der ikke inden for den ordinære frist er fremlagt materiale, der kan

dokumentere eller sandsynliggøre samleverens ansættelse hos klageren. På denne baggrund anses det for at være med rette, at SKAT har nægtet genoptagelse af indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.