Kendelse af 08-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2018

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 1. december 1988. Selskabets formål er international konsulenttjeneste samt agent- og handelsvirksomhed.

Selskabet havde i de pågældende indkomstår forskudt regnskabsår, hvor regnskabsåret 2010 dækker over perioden 1. maj 2009 til 30. juni 2010. Regnskabsåret 2011 dækker over perioden den 1. juli 2010 til 30. juni 2011. Endeligt dækker regnskabsåret 2012 over perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

[person1] var hovedanpartshaver og administrerende direktør i selskabet.

Det er oplyst, at selskabet har bistået den ungarske virksomhed [virksomhed2] kft. med følgende aktiviteter:

Selskabet var inden salget til [person1] ejet af den selvejende institution [Fond1] ([Fond1]). Den selvejende institution har karakter af en erhvervsdrivende fond med formålet at udvikle forbindelse mellem danske personer, virksomheder og organisationer og tilsvarende grupper i udlandet.

[person1] var ligeledes administrerende direktør i fonden.

Forinden salget havde [Fond1] indgået et samarbejde med den ungarske virksomhed [virksomhed2], hvor fonden samtidigt erhvervede 51 % af selskabets ejerandele. [Fond1] leverende rådgivningsydelser til [virksomhed2].

Ved salget af [virksomhed1] til [person1], erhvervede [virksomhed1] ligeledes [Fond1]s ejerandele i den ungarske virksomhed. Den resterende kapital ejes af ungarske partnere.

Der blev forbindelse med samarbejdet den 10. januar 1999 indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] kft.

Det fremgår af samarbejdsaftalen, at [virksomhed2] kft. bemyndiger [virksomhed1] til følgende opgaver:

Ligeledes er betalingsbetingelserne beskrevet i aftalen. Det fremgår heraf at regningen udstedes på grundlag af det faktiske forbrugte antal arbejdstimer. [virksomhed2] kontrollerer den anvendte tid og tilbagesender regningen såfremt der skulle være indvendinger. Efter ledelsens godkendelse betales regningen inden 25 arbejdsdage.

Den 7. januar 2005 blev der indgået en supplerende rammeaftale således, at [person1], som ansat hos [virksomhed1] skulle levere ydelser i form af management-rådgivning og konsultation. I forlængelse heraf blev der aftalt et fast vederlag til 675 kr. pr. time.

Der blev efterfølgende indgået to aftaler om ændring af vederlagets størrelse. Vederlaget blev således ved aftale af 5. januar 2007 og 5. januar 2010 forhøjet til henholdsvis 700 kr. pr. time og 750 kr. pr. time.

Selskabet har afholdt forskellige former for udgifter som eksempelvis projektudgifter, udgifter til rejser og ophold, udgifter til repræsentation m.v. Selskabet har i forbindelse hermed opdelt udgifterne efter typer og fordelt disse på forskellige konti:

Projektudgifter

Konto 1310 er angivet til at vedrøre projektudgifter. Af kontojournalen fremgår det, at selskabet har afholdt udgifter for i alt 10.452 kr. i indkomståret 2010.

Udgifterne fremgår af faktura udstedt den 29. maj 2009 af [person2]. Fakturaen vedrører rådgivning i forbindelse med spildevandsbehandling i Ungarn.

Rådgivning

Der er afholdt udgifter for rådgivning i indkomstårene 2010 og 2011. I forbindelse hermed er der fremlagt kontooversigter for konto 1350 for de pågældende indkomstår. Der er ligeledes fremlagt de underliggende fakturaer for indkomståret 2010.

Det fremgår af fakturaerne og udskrifterne fra [finans1], at modtageren af samtlige fakturaer er Dr. [person3].

Den 30. juni 2012 har [virksomhed2] udstedt en faktura på i alt 101.750 kr. til selskabet. Det fremgår videre, at fakturaen vedrører salgsfremstød for forbrændingsanlæg i Rumænien.

Projekt [projekt1]

Konto 1850 vedrører projekt [projekt1], hvoraf det fremgår af kontospecifikationen, at selskabet af afholdt udgifter i form af konsulentbistand for i alt 33.535,35 kr. i indkomståret 2011.

Det fremgår videre af fakturaen, at den er udsted af [virksomhed3], og at denne vedrører udgifter til markedsundersøgelser, kampagner og introduktion af forbrændingsanlæg til animalsk affald på det australske marked.

Udgifter til rejse og ophold

Selskabet har afholdt udgifter til hovedanpartshaverens rejser og ophold i forbindelse med aktiviteter i Ungarn. Selskabet har ifølge kontoudtog for konto 3260 afholdt følgende udgifter til rejser og ophold:

Formålet med rejserne og opholdene er yderligere uddybet ved beregningerne af rejsegodtgørelse for hovedanpartshaveren. Rejsernes overordnede formål er beskrevet som følgende:

”Arbejdet udført på projekterne i forbindelse med rejserne omfatter udfærdigelse og formulering af tilbud, kommunikation med kunden, forhandlingsstrategi, kontraktudfærdigelse og aftaler med underleverandører. Derudover har arbejdet bestået i salgsmøder med [virksomhed2]s kunder på vegne af [virksomhed2], kontakt til myndigheder, fremskaffelse af know-how, for så vidt angår slamhåndtering, forbrænding og energibesparelse, identifikation af relevante underleverandører i ind- og udland (altså i og uden for Ungarn), fremskaffelse af finansiering og udarbejdelse af modeller for finansiering. Forretningsskoling af [virksomhed2]s personale og underleverandører. Endvidere rådgivning af ledelsesmæssige karakter (managementrådgivning).”

Det ses endvidere, at selskabet har afholdt rejseudgifter for personer, der ikke har været ansat i selskabet, herunder [person1]s ægtefælle, [person4] og sønnen, [person5]. Endeligt er der afholdt rejseudgifter for [person6].

Selskabet har forklaret, at [person4] udfører opgaver for selskabet på baggrund af sin uddannelse i udenrigshandel og sproglige egenskaber. [person5] er bosat i Ungarn og arbejder for en anden dansk virksomhed, som har mange relationer til Danmark og Centraleuropa. Journalist [person6], [avis1] korrespondent i Centraleuropa blev anvendt på baggrund af hans store viden omkring disse lande.

Udgifter til repræsentation

Der er fremlagt en oversigt over selskabets afholdelse af udgifter til repræsentation i indkomstårene 2010 og 2012. I forbindelse hermed er der fremlagt bilag vedrørende konti 3267, 3270, 3273 og 3274.

Følgende fremgår af fremlagte kontoudtog for de pågældende konti:

Endvidere indeholder repræsentantens supplerende sagsfremstilling en redegørelse for udgifternes afholdelse.

På baggrund af fremlagte bilag for repræsentation er der udarbejdet en opgørelse over udgifterne til repræsentation fordelt på indkomstårene 2009 og 2011:

Selskabet har fratrukket 25 % af udgifterne til køb af vin den 10. juni 2011 til i alt 2.900 kr. og konto 3274, hvilket giver et beløb på henholdsvis 725 kr. og 155 kr.

Udgifter til bestyrelsesmøder

I indkomståret 2012 afholdt selskabet udgifter i forbindelse med to bestyrelsesmøder. Udgifterne er dokumenteret med bilag, og formålet med afholdelsen er yderligere uddybet i repræsentantens supplerende sagsfremstilling.

Af bilag 41 fremgår det, at der er tale om to bestyrelsesmøder.

Første bestyrelsesmøde ses afholdt 31. juli 2011 på [virksomhed4] i [Ungarn]. Der blev i forbindelse hermed afholdt udgifter for i alt 63.989 ungarske forint, som omregnet efter den dagældende kurs svarer til 1.512 kr.

Det er uddybet i sagsfremstillingen, at udgifterne blev afholdt som led i teambuilding kursus med en varighed af 4 timer for hele [virksomhed2]s personale samt personale for firmaets faste underleverandører, firmaets faste rådgivere og 2 medarbejdere fra den rumænske samarbejdspartner [virksomhed5] S.R.L.

Andet bestyrelsesmøde ses afholdt den 16. oktober 2011 på [virksomhed6], hvor der blev afholdt udgifter i alt 19.996 ungarske forint svarende til 473 kr.

Udgifterne blev afholdt i forbindelse med et 4 timers kursus for 3 af [virksomhed2]s medarbejdere [person8], [person9] og [person10]. Kurset vedrørte danske modeller for finansiering af energibesparelsesinvesteringer på såvel drikkevands- som spildevandsområdet.

Ifølge kontospecifikationen er der afholdt omkostninger for i alt 2.221,60 kr., hvilket selskabet har lagt til grund ved fradrag for bestyrelsesmøderne.

Samlet opgørelse af fratrukket udgifter

Selskabet har indberettet følgende fradrag:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger med henholdsvis 132.635 kr., 26.766 kr., og 156.125 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

SKAT har til støtte herfor anført:

”SKAT har gennemgået den indkomst, I har selvangivet for indkomståret 2010-2012.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 132.635 kr., selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 26.766 kr. og selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 forhøjes med 156.125 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

SKATs ændringer

2010

2011

2012

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Rejsegodtgørelse - skattepligtig

1.1.De faktiske forhold

Selskabet har i kalenderåret 2010 udbetalt 41.029 kr. i rejsegodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver [person1]. Selskabet har i kalenderåret 2011 udbetalt 40.352 kr. i rejsegodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver [person1]. Selskabet har i månederne januar 2012 til april 2012 udbetalt 16.397 kr. i rejsegodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver [person1]. Selskabet har i januar 2013 udbetalt 19.030 kr. i rejsegodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver [person1].

SKAT har modtaget dokumentation for udbetalingerne i indkomståret 2010 og 2011. Der er ikke ført kontrol med udbetalingen, henset til at bilag ikke er attesteret herfor.

SKAT har anmodet om dokumentation for udbetalingen i kalenderåret 2012, men har ikke modtaget dokumentation herfor.

[person1] har ikke fået løn i kalenderåret 2010, men er blevet beskattet af fri telefon.

[person1] har ikke fået løn i kalenderåret 2011.

[person1] har ikke fået løn for månederne januar 2012 til april 2012, men har fået løn for månederne august 2012 og november 2012 på henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr..

[person1] har ikke fået løn for januar 2013, men har fået 6.000 kr. i løn for juni 2013.

1.2Selskabets bemærkninger

SKAT modtager i mail af 31. juli 2013 følgende brev fra revisor [person11]:

Ved brev af 2. juli 2013 modtaget 5. juli 2013, fremkommer forslag til ændring af den selvangivne indkomst for årene 2010, 2011 og 2012.

- år 2010 foreslår SKAT ændret med kr. 132.635, ved nægtelse af fradrag

- år 2011 foreslår Skat ændret med kr. 26.766, ved nægtelse af fradrag

- år 2012 foreslår Skat ændret med kr. 156.125, ved nægtelse af fradrag

Ligningsmyndighedens begrundelse er at fradrag nægtes med begrundelsen rette omkostningsbærer. Jeg skal herved gøre indsigelse mod de påtænkte forslag til ændringer, for alle 3 år.

Jeg har i øvrigt enkelte bemærkninger omkring forløbet af denne sag som er påbegyndt ved brev af 13/12 2012, og herfra besvaret med det ønskede materiale den 20. december 2012 og marts 2013.

SKATs fremsendelse af forslag til ændring modtages fredag den 5/7 2013 uge 27 med svarfrist den 1. august uge 31 2013, det er efter min opfattelse ikke en ordentlig måde at arbejde på, der er tale om feriemåned og en virksomhed og skatteyder som i det væsentlige arbejder i udlandet!

Ændringerne fremkommer som resultat af at SKAT har gennemgået regnskaberne for [virksomhed1] ApS, cvr nr. [...1].

Det er min oplevelse at dette forslag til ændring af indkomstansættelsen er i strid med de grundlæggende principper omkring ordentlig ligning af den selvangivne indkomst.

Statsskattelovens § 4 — 6 må også være gældende i denne sag.

Statsskattelovens § 6 lyder således.

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som Embedets Bestridelse har medført;

c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. Beløb, der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikring, Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et samlet Beløb af indtil 400 Kr. aarlig;

d. de Beløb, som i det paagældende Aar er udredet i personlig paalignede Skatter, i Skatter og Afgifter paa fast Ejendom og Næring til Stat, Kommune og Kirke, i Tiende, Fæste- og Forpagtningsafgifter, Aftægtsydelser og lignende Byrder;

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld, hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa Fideikommissets Gæld.

For saa vidt Skatteansættelsen kun omfatter Indtægter fra de i § 2, Nr. 3 og Nr. 5, Litra g), nævnte Kilder, kan kun de disse Kilder vedrørende Udgifter fradrages.

Den ved Lov Nr. 115 af 16. April 1907 om Tillæg til Lov Nr. 72 af 29. Marts 1904 om Livsforsikringsvirksomhed meddelte Bemyndigelse for Regeringen til overfor her i Landet tilladte udenlandske Livsforsikringsselskaber at fastsætte særlige Regler angaaende Ansættelsen af den Nettoindtægt, hvoraf Skatter og Afgifter til det offentlige beregnes, skal ogsaa kunne komme til Anvendelse overfor andre udenlandske Forsikringsselskaber, der driver Virksomhed her i Landet, for saa vidt angaar Indkomst af saadan Virksomhed og da navnlig paa det Grundlag, at som skattepligtig Indtægt her i Landet (Nettoindtægt) behandles den Del af Selskabets samlede Overskud, der svarer til Forholdet imellem dets Brutto-Præmieindtægt her i Landet og dets samlede Brutto-Præmieindtægt.

Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.

Det er mit indtryk at forslag til ændringerne er i stærk strid med det i Statsskatteloven anførte, at påstanden fra SKAT i øvrigt er gold og udokumenteret.

Skat anfører at der er modtaget dokumentation for udgifterne!

Repræsentationsbilagene opfylder ikke kravene da der mangler at blive anført anledning og deltagere

Vi vil snarest muligt gennemgå det materiale som er indsendt til SKAT, og i den forbindelse komme med vore bemærkninger til de enkelte bilag som åbenbart ikke er fundet tilstrækkelige som dokumentation for de i selskabet anførte udgifter, såfremt vor gennemgang viser mangler i forhold til de almindelige regler omkring ordentlig regnskabsføring og ordentlige bilag, vil vi naturligvis kommentere disse.

Jeg modtager gerne bekræftelse fra SKAT pa nærværende indsigelse.

Den 1. august 2013 kontakter SKAT revisor [person11], og henviser til at de ved anmodning kan få udsættelse. De aftales at selskabet får udsættelse til den 14. august 2013.

SKAT rykker for yderligere materiale/indsigelser den 21. august 2013. SKAT modtager den 3. september 2013 brev af 2. september 2013 fra revisor, hvoraf følgende fremgår:

Ved brev af 2. juli 2013, fremkommer forslag til ændring af selskabets skattepligtige indkomst og indberetninger til elndkomst.

Ved brev 31/7 2013, har jeg gjort indsigelse mod Skats forslag til ændringer i sin helhed!

Vedr. 2010

SKATs forslag til ændringer forhøjelse af selskabets indkomst med kr. 132.635

SKATs begrundelse rette omkostningsbærer - udokumenterede udgifter!

Vedr. 2011

SKATs forslag til ændring er forhøjelse af selskabets indkomst med kr. 26.766

SKATs begrundelse for ændringen er rette omkostningsbærer!

Vedr. 2012

SKATs forslag til ændringer forhøjelse af selskabets indkomst med kr. 156.125

SKATs begrundelse for ændringen er udokumenterede udgifter!

Jeg har gennemgået de enkelte konti for at konstatere om der mangler bilag til de enkelte beløb hvilket jeg ikke finder er tilfældet, det er således min opfattelse at den af SKAT fremsatte påstand om udokumenterede udgifter ikke er korrekt!

Påstanden om rette omkostningsbærer, finder jeg ikke dokumenteret eller sandsynliggjort!

Selskabets ledelse har overfor mig oplyst at samtlige udgifter alene er afholdt med det formål at sikre indkomstgrundlaget og indtægter til selskabet [virksomhed1]!

Vedr. rejsegodtgørelse

for kalenderåret 2010 er udbetalt kr. 41.029 til selskabets direktør [person1]

for kalenderåret 2011 er udbetalt kr. 40.352 til selskabets direktør [person1]

for perioden 1/1 — 30/4 2012 er udbetalt kr. 16.397 til selskabets direktør [person1]

I januar 2013 er udbetalt kr. 19.030 til selskabets direktør [person1]

SKAT anfører at der er modtaget dokumentation for udbetalingerne i indkomståret 2010 og 2011, SKAT påstår at der ikke er ført kontrol med udbetalingen, henset til at bilag ikke er attesteret herfor, såfremt SKATs påstand er gældende ret i Danmark, må dette have som konsekvens at ingen personlig ejet virksomhed, eller selskab hvor direktør og eneanpartshaver, er eneste medarbejder vil kunne opnå fradrag for rejseudgifter efter statens takster

SKAT bar åbenbart ikke forstået at der er tale om et selskab med internationale relationer, en virksomhed under udbygning som arbejder globalt. Virksomheden ledes af direktør som samtidig er anpartshaver og eneste medarbejder i selskabet. Såfremt SKATs begrundelse om intern kontrol og attestation er lovkrav vil det ikke være muligt at drive personlig virksomhed herunder virksomhed i selskabsform med en enkelt medarbejder, dette har jeg dog ikke tidligere oplevet skulle være lovgivers mening, jeg erindrer om de konsulentvirksomheder og virksomheder indenfor kulturaktiviteter som arbejder nationalt og internationalt.

Skat anfører endvidere at der ikke er modtaget dokumentation for udbetalingen i kalenderåret 2012, den af SKAT fremførte påstand undrer mig meget, jeg mener vi har fremsendt eller tilbudt SKAT møde med henblik på gennemgang af virksomhedens bilag såfremt dette ikke er sket tidligere er det fra vor side en beklagelig fejl, alle virksomhedens bilag er naturligvis til rådighed for SKAT.

SKAT begrunder i øvrigt ændringen med at [person1] ikke har fået løn i kalenderåret 2010 men er beskattet af fri telefon, i det omfang at der er tale om ansættelse og opgaven som udfores er i selskabets interesse vil udgifter med tilknytning til indtægter være fradrags berettiget jf. statsskatteloven.

At [person1] ikke har fået udbetalt løn i kalenderåret 2011, skyldes en fejl.

At [person1] ikke har fået løn i perioden januar til april 2012, men har fået løn for august og november 2012. *

[person1] har ikke fået løn for januar 2013 men faet løn for juni 2013.

SKAT henviser til LL § 9 stk. 4 Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiver for udgifter, som lønmodtager påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.

SKAT henviser til LL § 9A,

Godtgørelse til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtager, fordi lønmodtager på grund af afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte pa sin bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2

SKAT henviser i øvrigt til Skattekontrolloven § 7, stk. 1 nr. 1

Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse at der ikke er ført den fornødne kontrol med rejsegodtgørelse der er udbetalt til [person1] i kalenderåret 2010 kr. 41.029 og 2011 kr. 40.352, henset til at bilaget ikke er attesteret for kontrol.

SKAT har ikke dokumentation for den udbetalte godtgørelse til [person1] for månederne januar — april 2012 kr. 16.397 og for januar 2013 kr. 19.030.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at rejsegodtgørelsen er skattepligtig alene af den grund, at [person1] ikke har modtaget løn i de perioder, hvor der er udbetalt rejsegodtgørelse, da der kun kan udbetales rejsegodtgørelse i forbindelse med indtægtsgivende arbejdssted jf. LL § 9 stk. 4.

Vi skal herved komme med begrundet indsigelse mod de af SKAT fremførte synspunkter:

Der er tale om et selskab [virksomhed1] ApS, med national og international forretningsaktivitet, selskabet ejer 51 % af kapitalen i selskabet [virksomhed2] et produktionsselskab hjemmehørende i Ungarn, dette selskab udvikler og producerer bl.a. mindre renseanlæg.

[person1], er formand for bestyrelsen i [virksomhed2]

[person1] er direktør og eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, selskabet har ikke andre faste medarbejdere.

**[virksomhed1] ApS, yder konsulentrådgivning af enhver art indenfor ledelse og sproglige viden ved udfærdigelse af salgsmateriale samt formidling af salgskontakter og kontakt til finansieringsselskaber samt forretningsforbindelser i øvrigt.

[person1] er sproglig fuldt dækkende i Dansk, Ungarsk, Engelsk og kan begå sig i Tysk og Fransk, hustruen er sproglig velfunderet i Russisk, Engelsk og Dansk.

Virksomheden i Ungarn har i væsentlig omfang forretningsforbindelser med køb og salg i Ungarn og Rumænien. Da indkøb af materialer og tekniske artikler finder sted i Danmark, Tyskland, England og andre Europæiske lande skal selskabets kommunikation være tilgængelig på det pågældende lands sprog, dette gælder i vidt omfang tekniske oplysninger som er omfattet af EU lovgivningen.

Omkring finansiering har der været rettet henvendelse til [...] for at opnå finansiering af export af udstyr fra Danmark til Ungarn, finansiering er et vanskeligt område som har medført at det har været nødvendigt at investere megen tid i udvikling i den periode som det tager at komme ind på et nyt marked med et produkt som er til gavn for miljøet kloakrensning. Det skal bemærkes at kravene til kommunikation på flere sprog er et nødvendigt aktiv for at udvikle virksomhed i Øst — og Vest Europa

Af SKATs begrundelse fremgår at det alene beror på et personligt skøn at der fremsendes forslag til ændringer af indkomstansættelsen!

Det fremgår ikke of SKATs brev, at der er faktuelle fejl i bilagsmaterialet, som ganske vist er kopier fremsendt på mail til SKAT!

Det fremgår ikke af SKATs brev, at der mangler bilag til dokumentation for de faktiske betalinger som fremgår af regnskabsgrundlaget, betalinger er i det væsentlige foretaget via bankoverførsel eller med kreditkort!

SKAT begrunder alene sit forslag med manglende kontrol og manglende attestation. Der er tale om et selskab hvor Direktør [person1] er eneanpartshaver og eneste medarbejder i selskabet, hvorledes vil SKAT have yderligere dokumentation og attestation udført i selskabet?

Det fremgår ikke af SKATs brev, at der er uoverensstemmelse mellem flybilletter, togbilletter og andet bilagsmateriale over til antallet af dage som der er beregnet godtgørelse for!

Der er til SKAT fremsendt bilag som kan sandsynliggøre dag og sted uanset om det er [by1], [Ungarn], [by2] eller andetsteds, de enkelte udgifter er afholdt.

Jeg kan oplyse at der i øvrigt skelnes mellem repræsentationsudgifter i form af gaver, blomster og bespisning, over til afholdte udgifter i forbindelse med møder, som ofte indgår i den fakturering som finder sted fra [virksomhed1] til f.eks. [virksomhed2], det skal bemærkes at der er partnere/medejere i det Ungarske selskab som har interesse i at der skabes merværdi i de aktiviteter som udføres og faktureres.

Såfremt SKAT ønsker det af fakturering skal fremgå at der faktureres for afholdte møde udgifter, kan dette naturligvis ske fremover!

Selskabet har også udført opgaver i form af oversættelser og instruktion for bl.a. undervisningssektoren.

Jeg har vedhæftet fortegnelse med navne på udvalgte deltagere i møder i henholdsvis Ungarn og Danmark, der er tale om faglige mødedeltagere, møderne afholdes alene med det formål at skabe indtægter!

det skal bemærkes det er ikke som at sælge isenkram eller værktøj i Danmark, der er ofte der tale om en politisk proces for at opnå tilladelse til og finansiering af projekterne hvor slamrensningsanlægget måske indgår som en del af et større projekt.

Såfremt SKAT ønsker yderligere oplysninger eller møde, hører vi gerne om dette!

I forbindelse med min gennemgang af bilagsmaterialet er jeg blevet opmærksom på en mindre fejl angivelse af den indgående afgift, rettelse har naturligvis indflydelse på indkomstansættelsen og momsangivelsen, såfremt jeg ikke hører andet vil rettelse ske i den kommende momsperiode.

Jeg skal med baggrund i foranstående og sagens faktuelle indhold anmode om at skatteansættelsen sker som selvangivet.

* og ** se nedenfor vedrørende indsigelse af 12. september 2013.

Den fortegnelse med navne på udvalgte deltagere i møder i henholdsvis Ungarn og Danmark der er indsendt med indsigelser af 2. september 2013 er vedlagt som bilag A.

Onsdag den 4. september 2013 kontakter SKAT revisor [person11] og oplyser, at SKAT anser udgifterne vedrørende indkomståret 2012 som udokumenteret, da SKAT har anmodet om dokumentation for udgifterne i brev af 11. februar 2013 (der både er fremsendt med post til selskabet og mail til revisor og hovedanpartshaver), men ikke har modtaget dokumentation herfor. SKAT genfremsender den 4. september 2013 mail af 11. februar 2013 til revisor [person11]. Samtidig aftales det at bilagene fremsendes af revisor i denne uge, så SKAT senest har dem først i næste uge. Det aftales samtidig, at selskabet skal anmode om møde, hvis de ønsker det, og at SKAT med de foreliggende indsigelser har til hensigt at fremsende afgørelse, der er identisk med forslag til afgørelse.

Torsdag den 12. september 2013 rykker SKAT for bilagene. SKAT modtager i mail af 13. september 2013 brev af 12. september 2013 med tilhørende bilag for 2012.

Brev af 12 september 2013 svarer stort set til brev af 2. september 2013, hvorfor SKAT nedenfor blot har indsat ændringerne.

Indledningen er omformuleret til nedenstående:

Ved brev af 11/2 2013 henvises til mail af 6. februar og mail af 13/2, ønskes der svar på nogle spørgsmål, i mail af 7. januar anmodes om ansættelseskontrakt og redegørelse for selskabets aktiviteter herunder samarbejdet med datterselskabet [virksomhed2].

Den 2. juli 2013, fremkommer forslag til ændringer af selskabets skattepligtige indkomst og indberetninger til eIndkomst. Ved mail af 4/9 2013 rykkes for bilag vedr. 2012.

Det skal bemærkes at selskabets selvangivelse rettidigt er indsendt inden 31/12 2012, der er således tale om en meget effektiv opfølgning og ligning!

Ved brev af 31/7 2013, har jeg...

Efter afsnit 7 under overskriften Vedr. rejsegodtgørelse er der i brevet af 12. september 2013 tilføjet følgende (stedet er ovenfor i indsigelserne af 2. september 2013 markeret med en *):

Jeg er ikke bekendt med, at der i lovgivningen fremgår at der skal være faste terminer for udbetaling af løn eller vederlag, som jeg læser loven er der faste regler omkring indeholdelse af og afregning af A-skat og AM-bidrag.

Sluttelig er afsnittene 4-8 under overskriften Vi skal herved komme med begrundet indsigelse mod de af SKAT fremførte punkter i brev af 12. september 2013 (stedet er ovenfor i indsigelserne af 2. september 2013 markeret med en **) ændret til nedenstående:

[virksomhed1] ApS, yder konsulentrådgivning af enhver art indenfor ledelse og sproglige kompetence med bistand ved udfærdigelse af salgsmateriale samt formidling indenfor marketing og kontakt til finansiering samt kontakt til myndigheder.

[person1] er sproglig fuldt dækkende i Dansk, Ungarsk, Engelsk og kan begå sig i Tysk og Fransk, hustruen er sproglig velfunderet i Russisk, Engelsk og Dansk.

Virksomheden i Ungarn har sin egen daglig ledelse som i væsentlig omfang har forretningsforbindelser med produktion samt køb og salg i Ungarn og Rumænien. Indkøb af materialer og tekniske artikler finder sted i Danmark, Tyskland, England og andre Europæiske lande, kompetence indenfor sprog købes hos [virksomhed1]. Selskabets kommunikation være tilgængelig på det pågældende lands sprog, dette gælder i vidt omfang tekniske specifikationer som er omfattet af EU lovgivningen.

Omkring finansiering har der været rettet henvendelse til [...] for at formidle finansiering af udstyr fra Danmark til Ungarn, finansiering er et vanskeligt område som har medført at det har været nødvendigt at investere megen tid i udvikling i den periode som det tager at komme ind på et nyt marked med et produkt som er til gavn for miljøet kloakrensning. Det skal bemærkes at kravene til kommunikation på flere sprog er et nødvendigt aktiv for at udvikle virksomhed i Øst — og Vest Europa

[virksomhed1], har i øvrigt benyttet sig af kompetencer indenfor uddannelsessektoren og medvirket ved udvikling af ONLINE uddannelsesprogram, alle aktiviteter har alene det formål at skabe indtægter for selskabet [virksomhed1]

Af SKATs begrundelse fremgår at det alene beror på et...

Retsregler og praksis

Ligningsloven § 9, Stk. 4:

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Ligningsloven § 9A:

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk.2. Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:

1)Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr. (2010-niveau) pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2)For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3)For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4)Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn til logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk.3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk.4. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk.5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse, når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km. 2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.

Stk.6. En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.

Stk.7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4. pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til logi.

Stk.8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter. Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.

Stk.9. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Stk.10.

Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Stk.11. Personer, der modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9. Tilsvarende gælder for personer, der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende § 5, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 4. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.

Stk.12. Grundbeløbene i stk. 2, 7 og 8 reguleres årligt efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Lov 2006-05-08 nr. 403 om et indkomstregister § 3, stk. 1, nr. 1:

Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregisteret:

1)Beløb og andre oplysninger, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7.

..

Stk.4. I forbindelse med indberetning af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger skal der endvidere gives oplysning til indkomstregisteret om cpr-nr. og cvr-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den, oplysningerne vedrører

Skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 1:

Enhver, der i en kalendermåned i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal hver måned uden opfordring give oplysning om beløbene til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplysning skal gives om:

1)Løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, for modtageren. Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslovens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

Juridisk vejledning 2012-2 afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag:

Arbejdsgiverens kontrol, når der udbetales rejse- og befordringsgodtgørelse

Juridisk vejledning 2012-2 C.A.7.2.2 Personer, som kan få skattefri rejsegodtgørelse

SKM2012.463.VLR.

SKM 2001.141 ØLR:

SKATs bemærkninger og begrundelse

Forslag til afgørelse:

Rejsegodtgørelse skal efter ligningslovens § 9, stk. 4, medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre godtgørelsen er omfattet af ligningslovens § 9A, herunder at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Det er en forudsætning for at opnå skattefrihed, at arbejdsgiveren har ført kontrol med den udbetalte rejsegodtgørelse.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med den rejsegodtgørelse, der er udbetalt til [person1] i kalenderåret 2010 på 41.029 kr. samt i kalenderåret 2011 på 40.352 kr. [person1], henset til at bilaget ikke er attesteret for kontrol.

SKAT har ikke dokumentation for den udbetalte rejsegodtgørelse til [person1] for månederne januar til april 2012 på 16.397 kr. og for januar 2013 på 19.030 kr.

Det skal endvidere anføres, at det er SKATs opfattelse, at rejsegodtgørelsen er skattepligtigt alene af den grund, at [person1] ikke får udbetalt løn i de perioder, hvor der er udbetalt rejsegodtgørelse, da der kun kan udbetales rejsegodtgørelse i forbindelse med rejser for et indtægtsgivende arbejdssted jf. LL § 9, stk. 4, SKM 2001.141 ØLR og SKM2012.463.VLR. Af SKM 2001.141 ØLR fremgår det, at fri telefon ikke er tilstrækkelig.

Det er derfor SKATs opfattelse, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4.

Selskabet skal således indberette den udbetalte godtgørelse for januar måned 2013 på 19.030 kr. til eIndkomst i felt 13 og 200 i stedet for i felt 48, jf. Lov 2006-05-08 nr. 403 om et indkomstregister § 3, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 samt skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 1.

Endelig afgørelse:

SKAT har i mail af 13. september 2013 modtaget dokumentation for udbetalt rejsegodtgørelse til [person1] for april 2012 på 14.824 kr. Af bilagene ses det, at udbetalingen er rejsegodtgørelse for månederne februar og april 2012. Bilagene er ikke attesteret. SKAT har ikke modtaget dokumentation ud over lønbilag for udbetalingen i januar 2012 på 1.573 kr. og januar 2013 på 19.030 kr.

Af juridiske vejledning 2012-2 afsnit A.B.3.2.2 Bogføring og regnskab for A-skat og AM-bidrag fremgår følgende under afsnittet Arbejdsgiverens kontrol, når der udbetales rejse- og befordringsgodtgørelse:

Arbejdsgiveren kan sikre sig, at kontrollen er tilstrækkelig, hvis der er fastlagt klare administrative rutiner, og der gennemføres en effektiv intern kontrol, herunder hvis den faktiske kontrol har afsat sig spor i form af attestation og korrektion af eventuelle fejl, der f.eks. kan være konstateret ved efterregning.

Det er SKAT opfattelse, at ovenstående ligeledes gælder for selskaber som [virksomhed1], hvori kun hovedanpartshaver er ansat, hvorfor hovedanpartshaver skal foretage kontrol af udbetalinger til sig selv og med eksempelvis en attestation sætte spor af, at der er ført kontrol.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at der ikke er ført den fornødne kontrol med den rejsegodtgørelse, der er udbetalt til [person1] i kalenderåret 2010 på 41.029 kr., i kalenderåret 2011 på 40.352 kr. [person1] samt i februar og april måned 2012 på 14.824 kr., henset til at bilagene ikke er attesteret for kontrol.

SKAT har ikke dokumentation for den udbetalte rejsegodtgørelse til [person1] for månederne januar 2012 på 1.573 kr. og for januar 2013 på 19.030 kr.

Revisor anfører i indsigelserne vedrørende [virksomhed1], at det er en fejl, at der ikke er udbetalt løn i 2011. Det anføres endvidere følgende i brevet af 12. september 2013:

Jeg er ikke bekendt med, at der i lovgivningen fremgår at der skal være faste terminer for udbetaling af løn eller vederlag, som jeg læser loven er der faste regler omkring indeholdelse af og afregning af A-skat og AM-bidrag.

Af den modtagne ansættelseskontrakt af 30. april 2007 for [person1] fremgår følgende af punkt 8:

Lønnen er ved tiltrædelsen aftalt til min. Kr.. 1.000,00 pr. måned og vil blive udbetalt hver (udbetalingstermin): månedsvis bagud.

Eventuel overtidsbetaling og forskudttidstillæg udbetales sammen med lønnen.

Tillæggene beregnes for perioden:_________________________

Om pension er truffet følgende aftale: Ingen

Hvis ansættelsesforholdet i øvrigt reguleres af en overenskomst, anføres denne her:

Hvis ikke, anføres her særlige aftaler om lønnen: Der kan optionelt udbetales højere løn, når og hvis selskabets indtjening og, ikke mindst, likviditet tillader dette.

Det fremgår ikke af lovgivningen, at der er faste terminer for udbetaling af løn, men der fremgår af ansættelseskontrakten, at [person1] skal have minimum 1.000 kr. i løn om måneden, og at den udbetales månedsvis bagud, ligesom der ikke fremgår en øvre grænse for lønnen. SKAT må derfor antage, at lønnen er udbetalt umiddelbart efter den er optjent.

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at rejsegodtgørelsen er skattepligtigt alene af den grund, at [person1] ikke får udbetalt løn i de perioder, hvor der er udbetalt rejsegodtgørelse, da der kun kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse i forbindelse med rejser for et indtægtsgivende arbejdssted jf. LL § 9, stk. 4, SKM 2001.141 ØLR og SKM2012.463. VLR. Af SKM 2001.141 ØLR fremgår det, at fri telefon ikke er tilstrækkelig.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig, jf. ligningsloven § 9, stk. 4.

Selskabet skal således indberette den udbetalte godtgørelse for januar måned 2013 på 19.030 kr. til eIndkomst i felt 13 og 200 i stedet for i felt 48, jf. Lov 2006-05-08 nr. 403 om et indkomstregister § 3, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 samt skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 1.

Rette omkostningsbærer - udokumenterede udgifter

De faktiske forhold

Selskabet har i regnskaberne for 2009/2010 og 2010/2011 følgende udgifter:

SKAT har modtaget dokumentation for udgifterne.

Repræsentationsbilagene opfylder ikke kravene, da der ikke er anført anledning og deltager. Skattemæssigt er der i 2009/2010 kun tilbageført 1.907 kr. svarende til 75 % af 2.543 kr.

Selskabet har i indkomståret 2011/2012 fratrukket nedenstående udgifter:

SKAT har anmodet om købsdokumentation for udgifterne i indkomståret 2011/2012, herunder hvilken indtægt/projekt udgiften knytter sig til. SKAT har ingen dokumentation for udgiften modtaget.

Selskabet har i regnskabsåret 2009/2010 haft indtægter fra det ungarske ikke sambeskattede datterselskab [virksomhed2] på 225.470 kr. Ifølge bilagene er det konsulenthonorar for marts 2009 og januar til juni 2010, og der henvises dertil aftale og specifikationer. Selskabet har i regnskabsåret 2009/2010 haft indtægter fra fonden [Fond1] ([Fond1]), hvori hovedanpartshaver [person1] og hans ægtefælle sidder i bestyrelsen, på 582.136 kr. plus moms.

Selskabet har i regnskabsåret 2010/2011 kun haft renteindtægter fra det ungarske ikke sambeskattede datterselskab [virksomhed2] på 21.597 kr. Ifølge bilagene er det renteindtægter for februar til juli 2010. Selskabet har i regnskabsåret 2010/2011 haft indtægter fra [Fond1] på 623.400 kr. plus moms.

Selskabet har i regnskabsåret 2011/2012 haft indtægter fra [Fond1] på 598.000 kr. plus moms. Selskabet har i regnskabsåret 2011/2012 haft indtægter fra det ungarske ikke sambeskattede datterselskab [virksomhed2] på 3.000 kr. Ifølge bogføringen er der yderligere 3 kreditposteringer på salgskontoen vedr. [virksomhed2] på 89.290 kr. (35.716 + 17.858 + 35.716), men de er alle tilbageført. SKAT har anmodet om nærmere dokumentation herpå, men har ikke modtaget dette.

SKAT har anmodet selskabet om at redegøre for formålet med [person1]s rejser til datterselskabet [virksomhed2], herunder en kort redegørelse for selskabets aktivitet og samarbejdet med datterselskabet [virksomhed2]. Hvis der foreligger en samarbejdsaftale ønskes den fremsendt.

SKAT har i mail af 21. januar 2013 fra selskabets revisor modtaget følgende:

I den anledning kan det, idet det antages, at den i anmodningen anvendte grammatisk bestemte form "selskabet" refererer til [virksomhed1] ApS, oplyses, at formålet med [person1]s rejser til datterselskabet i Ungarn er at skabe omsætning og indtjening i datterselskabet og dermed også i moderselskabet [virksomhed1] ApS.

[person1]s indsats består og har i den forbindelse bestået i følgende:

1) udvikling af datterselskabets eksisterende og hidtidige forretningsprofil og udvikling af markedsstrategi i tilknytning hertil.

Den hidtidige og eksisterende markedsprofil er: a) håndtering af spildevandsslam og salg af udstyr til håndtering af spildevandsslam. Det skal i den forbindelse bemærkes, at firmaet ved dets etablering i 1993 var det første i Ungarn med en sådan profil. b) miljørådgivning og c) salg af små anlæg til forbrænding af animalsk affald.

Datterselskabets kunder er, for så vidt angår disse forretningsområder, både offentlige og private virksomheder.

Udviklingsarbejdet, som [person1] medvirker i, omfatter forbedring af den teknologi til slamhåndtering, som datterselskabet råder over, kundepleje og opsøgning af nye kunder i Ungarn, kontakt til relevante faglige myndigheder, udvidelse af datterselskabets geografiske marked til Ungarns nabolande, altså hele den centraleuropæiske region og til bl.a. Østafrika og udvidelse af datterselskabets leverandører af udstyr og know-how.

[person1] gør i den forbindelse brug af sit internationale netværk og sprogkundskaber, som også omfatter beherskelse af ungarsk i skrift og tale. Takket være dette har datterselskabet i dag et ikke ringe antal pålidelige leverandører og samarbejdspartnere i Danmark, Østrig, England og Spanien (alle slamhåndtering), samt England (leverandør af forbrændingsanlæg).

For så vidt angår udvidelsen af datterselskabets marked til Ungarns nabolande, bemærkes det, at det efter en del års indsats nu er lykkedes at opnå et gennembrud, ikke mindst i Rumænien i samarbejde med en lokal partner, hvor der i 2012 er solgt et forbrændingsanlæg og flere ordrer forventes i nærmeste fremtid.

2) udvikling af nye forretningsområder. Flere ting er i støbeskeen, men her skal fremhæves et område: energioptimering hos vandforsyningsvirksomheder. [person1] har igennem de seneste år i samarbejde med datterselskabets medarbejdere og en dansk leverandør af procesoptimerings-software ([virksomhed7] A/S) arbejdet på at afsætte den danske leverandørs energioptimerende og energibesparende software på det ungarske og det centraleuropæiske marked. Den første ordre, som jo er en referenceordre, er opnået, og det bemærkes, at datterselskabet og den danske leverandør er blevet tildelt en miljøpris for bemeldte software.

Datterselskabets kunder er inden for dette område i sagens natur først og fremmest offentlige vandforsyningsvirksomheder.

3) tilvejebringelse af finansiering. Datterselskaber råder ikke over en kassekredit. Flere af selskabets ordrer lader sig imidlertid ikke udføre, medmindre der kan tilvejebringes ekstern finansiering. På grund af finanskrisen har dette i de senere år været kompliceret. [person1]s indsats har i den forbindelse bestået i at medvirke til den nødvendige finansiering, herunder udfærdigelse af den hertil krævede dokumentation.

4) udvikling af datterselskabets organisation. Denne indsats består i en løbende sparring af datterselskabets medarbejdere, ligesom den har bestået af etablering af en "supervisory committee", som bl.a. har to fremtrædende videnskabsmænd inden for spildevandsområdet som medlemmer.

Med hensyn til [virksomhed1] ApS' kundekreds er denne i vid udstrækning, men ingenlunde fuldstændigt, sammenfaldende med datterselskabets. Datterselskabet er, ikke mindst af geografiske og logistiske årsager, tiltænkt en central placering i moderselskabets strategi på det centraleuropæiske marked, hvilket imidlertid under ingen omstændigheder udelukker, at moderselskabet også kan have direkte forretningsmæssige forbindelser og indgå aftaler på dette marked i den udstrækning, dette kan anses for hensigtsmæssigt.

For god ordens skyld skal det afslutningsvis bemærkes at [person1] er adm. direktør for [virksomhed1] ApS' ungarske selskab og er registreret i det ungarske selskabsregister i denne egenskab.

For lige så god ordens skyld bemærkes det, at [person1] ikke hæver og ikke har hævet løn i selskabet som direktør.

[person1]s indsats faktureres derimod eller vil blive faktureret af moderselskabet til datterselskabet i det omfang, datterselskabets likviditet tillader dette.

Endvidere kommer [person1]s indsats til udtryk moderselskabets andel af datterselskabets overskud. Det bemærkes i den forbindelse, at datterselskabet indtil nu og med undtagelse af etableringsåret 1993 hvert år har haft et positivt resultat.

SKAT var efter modtagelse af ovenstående opgavebeskrivelse, fortsat i tvivl om, hvorvidt ovenstående udgifter er selskabets udgifter. SKAT kontakter [person1] den 7. februar 2013 pr. mail og anmoder om en telefonisk afklaring. [person1] ønsker ikke at drøfte forholdene nærmere, og anmoder i mail af 7. og 8. februar 2013 om, at SKAT fremsende deres spørgsmål skriftligt. SKAT fremsender den 11. februar 2013 yderligere afklarende spørgsmål, herunder hvilke indtægter/projekter udgifterne kan henføres til samt den begrænsede tilbageførsel af repræsentationsudgifterne, samtidig med indkaldelse af dokumentation for indkomståret 2011/2012.

Selskabets hovedanpartshaver [person1] har svaret følgende i mail modtaget fra revisor den 12. marts 2013:

For så vidt angår SKATs spørgsmål generelt skal det bemærkes, at det langt fra i alle tilfælde er muligt at henføre en given udgift til et konkret projekt al den stund, at der jo er tale om dels udgifter, der relateret til ledelsesmæssige opgaver, som ifølge sagens natur på samme tid kan omfatte flere projekter, dels projekter, hvis inkubationstid og implementering – og dermed også udmøntning i fakturaer – kan strække sig over en hel del mere end et regnskabsår.

Endvidere bemærkes det, at udgifter til rejser, godtgørelse og møder ikke er faktureret særskilt, men er indeholdt i den timesats, der er faktureret til kunden.

Selskabets revisor har svaret følgende i mail af 12. marts 2013:

Konto 3267 dkr. 20.143 kr. er udgifter vedr. udenlandske forretningsforbindelser som i det væsentligste er Ungarn og projektorienteret.

I det omfang der er udgifter som ikke er omfattet af repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, kan disse udgifter henføres til omkostninger som er viderefaktureret til [virksomhed2] eller som projektorienteret udgift.

SKAT har i brev af 13. februar 2013 anmodet om, at få den aftale og de specifikationer, som der henvises til på fakturaerne til [virksomhed2] i indkomståret 2009/2010.

Selskabets hovedanpartshaver [person1] svarer yderligere i mail modtaget fra revisor den 12. marts 2013:

Aftale medsendes. Specifikationer beror hos kunden, idet kunden registrerer timeforbruget.

Den vedlagte aftale indgået mellem selskabet og det ungarske datterselskab [virksomhed2] er på ungarsk.

SKAT har i mail af 13. september fra selskabets revisor [person11] modtaget de ønskede bilag vedrørende regnskabsåret 2011/2012.

Selskabets bemærkninger

Der henvises til de samlede indsigelser fra selskabet under punkt 1.2.

Derudover har SKAT i brev af 10. september 2013 fra revisor [person11] modtaget følgende indsigelser til forslag til afgørelse til hovedanpartshaver [person1], hvori der er forklaret nærmere om [virksomhed1] aktivitet:

Med henvisning til brev af 2. juli 2013, og mit brev af 31. juli 2013, skal jeg herved formelt gøre indsigelse mod SKAT's forslag til ændring af indkomstansættelsen for indkomstårene 2010 — 2012.

Jeg skal henlede opmærksomheden på at [person1], efterhånden har investeret sin private formue i udviklingen af selskabet [virksomhed1], hvilket har medført at selskabet [virksomhed1] nu er på vej med positive resultater, således at der bliver grundlag for passende indkomster i årene fremover. Det faktiske forhold er således, [person1], har gennem mere end 20 år været ansat i [Fond1] (Fond) denne virksomhed havde investeret i det Ungarske selskab [virksomhed2] kft. Og selskabet [virksomhed1] ApS.

Gennem flere år med faldende aktivitet og dårlig indtjening i [Fond1] (Fond), besluttede bestyrelsen at afhænde sine interesser i selskabet [virksomhed1] og [virksomhed2] kft.

[person1] overtog i den forbindelse anpartskapitalen i [virksomhed1] og selskabet [virksomhed1] overtog den kapitalandel som [Fond1] (Fond) ejede i det Ungarske selskab [virksomhed2] kft, dette selskab ejes der nu med 51 % og den tekniske leder i Ungarn ejer de resterende 49 %.

Selskabet [virksomhed1] har som formål at løse konsulentopgaver hvor formidling af viden samt udbygning af forretningskontakter mellem samarbejdspartnere i Danmark, Rumænien, Ukraine, Ungarn og England, og man har foretaget de første undersøgelser af mulighederne for at afsætte små forbrændingsanlæg i Australien og Østafrika

I det omfang der er mulighed for forretningsmæssig aktivitet hvor der indgår uddannelse og foredragsvirksomhed som gennem mange år var hovedaktivitet i [Fond1] (Fond), udføres der også opgaver for Fonden.

Ofte har de konsulent opgaver som udføres et langt tidsforløb som kan strække sig over flere år og resultatet kommer i form af forretning mellem de deltagende virksomheder med efterfølgende ordre. På det tidspunkt hvor faktisk samhandel finder sted er der grundlag for fremsendelse af honorarnota.

Rumænien har også været en længere varende proces som efter 3-4 år er på vej med ordre.

Det skal bemærkes at [virksomhed1] alene arbejder pa konsulentbasis således at ydelser faktureres når der på et senere tidspunkt fremkommer forretningsaftale mellem parterne.

Der er endvidere i perioden udviklet et ONLINE uddannelsesprogram som har medført indtægter til [Fond1] (Fond) og [virksomhed1], med [person1] som har leveret ydelser for ca. 7-800.000 til opgaven, disse er faktureret og betalt af ekstern kunde hvilket fremgår af selskabets bogføring

Selskabet [virksomhed1] har med [person1] leveret opgaver indenfor kommunikation og ledelse samt uddannelse og marketingsopgaver, selskabet bestræber sig på at udnytte de sproglige kompetencer som selskabets ledelse er i besiddelse af.

Det har været en lang og sej kamp at komme igennem de seneste år hvor finanskrisen har gjort det vanskeligt at få projekter sat i gang, hvilket er betingelsen for at der kan fremsendes faktura på de udførte opgaver, såfremt der ikke kommer ordre ud af bestræbelserne er der ingen grundlag for at fremsende faktura på de afholdte projektudgifter, som i det væsentlige består i rejse- og ophold samt mødeudgifter.

Vi er aldeles uforstående overfor de af SKAT fremførte udokumenterede påstande om at udgifterne ikke er ført hos rette omkostningsbærer, hvilket er i strid med de faktiske forhold, det er selskabet [virksomhed1], der beslutter hvilke opgaver og arbejdsområder der skal arbejdes med, dette er med baggrund i den erfaring som indhentes gennem det daglige arbejde og de rejser som foretages, det er vigtigt at det erfaringsgrundlag som opsamles under møder og rejser udnyttes optimalt som led i selskabets indtjening.

Det er resultater der gør berettigelsen økonomisk interessant for de implicerede virksomheder.

[person1], har investeret tid og penge i selskabet [virksomhed1], med det formål at selskabets aktivitet skal give overskud, med den stigende aktivitet og økonomisk forbedring i Europa forventes det at udvikle sig positivt.

Jeg skal anmode om skatteansættelsen foretages som selvangivet.

Retsregler og praksis

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a:

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a)driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger;

Ligningsloven § 2:

Skattepligtige,

1)hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

...

Ligningsloven § 16A, stk. 1:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Bogføringsloven § 6.:

Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Stk. 2. Rettes regnskabsmaterialet, skal såvel det oprindelige indhold som indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet.

Den juridiske vejledning afsnit A.B.3.1.2 Hvordan skal der bogføres

TfS 2003, 840 LSR

SKM 2013.152 VLR

SKATs bemærkninger og begrundelse

Forslag til afgørelse

I den juridiske vejledning afsnit A.B.3.1.2 Hvordan skal der bogføres, anføres om regler om bogføring m.v., at enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. Kravene til et grundbilag er som sådan ikke defineret nærmere i Den juridiske vejledning, men Landsskatteretten har i kendelse af 18.07.2003 (TfS 2003, 840 LSR) taget stilling til kravene. Det anføres i kendelsen:

Vedrørende spørgsmålet om opfyldelse af kravene til det underliggende bilagsmateriale bemærkes, at den tidligere bogføringslov var gældende indtil 1. juli 1999. I § 11, stk. 4, i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 fremgik følgende mindstekrav til grundbilag:

· Sælgers henholdsvis købers navn og adresse.

· Leverancens eller ydelsens art, omfang og beløb.

· Dato for udstedelsen.

· Eventuelt fakturanummer eller tilsvarende identifikation.

Bogføringsloven blev ændret ved lov nr. 1006 af 23. december 1998. Told- og Skattestyrelsen efterlyste i et høringssvar til lovforslaget et specificeret krav til indholdet af et grundbilag, idet der alene i lovforslaget var generelle indholdskrav. Styrelsen fik følgende bemærkninger:

"Lovforslaget er mere en rammelov i forhold til den tidligere bogføringslovgivning, og den skal derfor udfyldes ved vejledning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder på en vejledning om lovforslaget. Med hensyn til det anførte om indholdet af et grundbilag, henvises til ordlyden af § 4: "Ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen...". Med denne formulering opnås et bilagskrav, som følger med tiden og ikke nødvendigvis skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper."

Efter rettens opfattelse giver formuleringen "enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen" ikke grundlag for at antage, at der ikke som hidtil gælder nogle helt basale mindstekrav til et grundbilag. Lovgiver har blot ikke ville lægge sig fast på nogle krav, der skal justeres ved fremkomsten af nye transaktionstyper.

Det er SKATs opfattelse, at i tilfælde af at en postering i finansbogholderiet ikke er dokumenteret ved et grundbilag, der opfylder kravene hertil (se ovenfor), kan der ikke anerkendes fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er SKATs opfattelse, at udgifterne vedrører aktiviteterne i det ungarske datterselskab, henset til at udgifterne vedrører forhold i Ungarn, og henset til [person1] redegørelse for selskabets aktivitet, og ikke mindst datterselskabets aktivitet. Af redegørelsen fremgår det til sidst (fremhævning foretaget af SKAT):

Datterselskabet er, ikke mindst af geografiske og logistiske årsager, tiltænkt en central placering i moderselskabets strategi på det centraleuropæiske marked, hvilket imidlertid under ingen omstændigheder udelukker, at moderselskabet også kan have direkte forretningsmæssige forbindelser og indgå aftaler på dette marked i den udstrækning, dette kan anses for hensigtsmæssigt.

Henset til at den modtagne aftale mellem selskabet og datterselskabet er på ungarsk, har SKAT ikke haft mulighed for at vurdere den foreliggende aftale, herunder om der er indgået aftale om, at selskabet skal udføre opgaver for datterselskabet.

Det er dog SKATs opfattelse, at der ifølge ligningsloven § 2 skal handles til markedspriser mellem selskabet og [virksomhed2], som er nærstående, og det kan således ikke accepteres, at [person1]s indsats kun faktureres fra selskabet, hvis datterselskabets likviditet tillader dette, da dette ikke ville ske mellem ikke nærstående. Specifikationerne over [person1]s timeforbrug, som efter vores oplysninger alene ligger hos kunden/datterselskabet, er grundbilag, der hører til selskabets bogføring, og som er afgørende for, at der kan ske korrekt fakturering til markedspriser.

Tilsvarende er det afgørende, at der er styring på de enkelte udgifter til rejser, godtgørelse og møder, når de ikke er faktureret særskilt, men er indeholdt i den timesats, der er faktureret til kunden, da det ellers ikke sikres, at der handles til markedspriser mellem de nærstående, jf. ligningsloven § 2. Det er SKATs opfattelse, at man ved handel med tredjemand ville sikre sig at timesatsen kunne indeholde diverse udgifter.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, beskrevet som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Ved "indkomsten" i statsskattelovens § 6 a forstås den skattepligtige indkomst således, at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet ved at oplyse, hvilken indtægt/projekt udgiften vedrører, skal dokumentere, at det er en udgift der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

På repræsentationsudgifterne skal det tydeligt være anført, hvem der er deltager, og hvad anledningen er (og dermed også hvilket projekt udgiften kan henføres til).

Selskabet skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 (2009/2010), forhøjes med ovenstående fratrukne udgifter, som selskabet ikke har dokumenteret, at de er rette omkostningsbærer til. Den

skattepligtig indkomst for indkomståret 2010 (2009/2010) forhøjes med 132.635 kr., jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og SKM 2013.152 VLR.

Selskabet skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 (2010/2011), forhøjes med ovenstående fratrukne udgifter, som selskabet ikke har dokumenteret, at de er rette omkostningsbærer til. Den

skattepligtig indkomst for indkomståret 2011 (2010/2011) forhøjes med 26.766 kr., jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og SKM 2013.152 VLR.

Selskabet skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 (2011/2012)forhøjes med de fratrukne udokumenterede udgifter, hvorved den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 (2011/2012) forhøjes med 156.125 kr., jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og SKM 2013.152 VLR.

Det er videre SKATs opfattelse, at de udokumenterede udgifter repræsenterer en maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og 2, 1. pkt., idet de hævede midler ikke længere forefindes i virksomhed, og anses som afholdt af selskabets hovedanpartshaver. [person1] beskattes derfor af de udgifter, der ikke er dokumenteret, svarende til 50.910 kr. for indkomståret 2011 og 109.292 kr. for indkomståret 2012.

Endelig afgørelse

I indsigelserne er der kritik omkring tidsforløbet omkring udsendelse af forslag til afgørelse. Hertil skal det nævnes, at selskabet og revisor i mail af 8. maj 2013 er oplyst om, at SKAT er klar til at udsende forslag til afgørelse, men at udsendelsen vil afvente at hovedanpartshaver [person1] indberetter selvangivelsen for 2012, da følgeændringerne pga. selskabets forskudte indkomstår ligeledes vedrører indkomståret 2012 for hovedanpartshaver.

Yderligere skal det indledningsvis nævnes, at den momsfejl, der omtales i indsigelserne er på bilag 9, der er ført på konto 1310 pr. 30. juni 2009, hvor der fejlagtigt er fratrukket 2.613 kr. i moms på en udgift uden moms. I det udsendte forslag til afgørelse af 2. juli 2013 er selskabet skattemæssigt nægtet fradrag for denne udgift. Momsmæssigt er fejlen forældet, hvorfor der ikke foretages yderligere vedrørende den fejlagtige fratrukne moms.

SKAT har i mail af 13. september 2013 fået dokumenteret udgifterne vedr. regnskabsåret 2011/2012, hvorfor selskabet ikke nægtes fradrag for udgifterne i regnskabsåret 2011/2012 med begrundelsen, at udgifterne er udokumenterede. Da udgifterne ikke længere er udokumenterede, vil selskabets hovedanpartshaver [person1] ligeledes ikke blive beskattet af beløbene - 50.910 kr. i kalenderåret 2011 og 109.292 kr. i kalenderåret 2012 - som maskeret udlodning.

Af indsigelserne fremgår følgende:

Påstanden om rette omkostningsbærer, finder jeg ikke dokumenteret eller sandsynliggjort!

Selskabets ledelse har overfor mig oplyst at samtlige udgifter alene er afholdt med det formål at sikre indkomstgrundlaget og indtægter til selskabet [virksomhed1]!

Afgørende for om selskabet er rette omkostningsbærer er jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, at der foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten, og med indkomsten forstås den skattepligtige indkomst, således at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

SKAT skriver i forslag til afgørelse af 2. juli 2013 følgende:

Det er SKATs opfattelse, at udgifterne vedrører aktiviteterne i det ungarske datterselskab, henset til at udgifterne vedrører forhold i Ungarn, og henset til [person1] redegørelse for selskabets aktivitet, og ikke mindst datterselskabets aktivitet.

Det er SKATs opfattelse, at de modtagne indsigelser ikke dokumenterer, at udgifterne vedrører [virksomhed1] ApSs skattepligtige indtægter fra [Fond1], som udgør 582.136 kr. plus moms i regnskabsåret 2009/2010, 623.400 kr. plus moms i regnskabsåret 2010/2011 og 598.000 kr. plus moms i regnskabsåret 2011/2012.

Det er tilsvarende SKATs opfattelse, at de modtagne indsigelser ikke dokumenterer, at udgifterne vedrører [virksomhed1] ApSs skattepligtige indtægter fra datterselskabet [virksomhed2], som bortset fra renteindtægter udgør 225.470 kr. i regnskabsåret 2009/2010, 0 kr. i regnskabsåret 2010/2011 og 3.000 kr. i regnskabsåret 2011/2012. SKAT har ikke modtaget de specifikationer/grundbilag, som der henvises til på fakturaerne til datterselskabet [virksomhed2].

Af den redegørelse som SKAT har modtaget i mail af 21. januar 2013 fremgår afslutningsvis følgende:

For god ordens skyld skal det afslutningsvis bemærkes at [person1] er adm. direktør for [virksomhed1] ApS' ungarske selskab og er registreret i det ungarske selskabsregister i denne egenskab.

For lige så god ordens skyld bemærkes det, at [person1] ikke hæver og ikke har hævet løn i selskabet som direktør.

[person1]s indsats faktureres derimod eller vil blive faktureret af moderselskabet til datterselskabet i det omfang, datterselskabets likviditet tillader dette.

Endvidere kommer [person1]s indsats til udtryk moderselskabets andel af datterselskabets overskud. Det bemærkes i den forbindelse, at datterselskabet indtil nu og med undtagelse af etableringsåret 1993 hvert år har haft et positivt resultat.

Det er SKATs opfattelse, at udgifterne ikke er fradragsberettigede i [virksomhed1], hvis de er afholdt for at skabe indtægter i datterselskabet [virksomhed2], selvom det efterfølgende som følge af [virksomhed1] ejerskab vil påvirke [virksomhed1] indtægt, idet det ikke vedrører [virksomhed1] skattepligtige indkomst, men derimod varetagelse af [virksomhed1] ApSs kapitalinteresser.

Ud fra det oplyste i brev af 10. september med indsigelser til forslag til afgørelse til hovedanpartshaver [person1] (se under punkt. 2.2) er det SKATs opfattelse, at [virksomhed1] udfører en konsulent-/projektopgave for det ungarske datterselskab [virksomhed2] med undersøgelse og formidling af kontakt mellem henholdsvis [virksomhed1] ungarske datterselskab [virksomhed2] og deres evt. fremtidige kunder og leverandører. [virksomhed1] har udgifter ved denne opgave, men det oplyses, at der først faktureres for ydelsen (og dermed også udgifterne der følger herved), når der fremkommer en forretningsaftale mellem parterne. Det er dog SKATs opfattelse, at der ifølge ligningsloven § 2 skal handles til markedspriser mellem selskabet og [virksomhed2], som er nærstående, og det kan således ikke accepteres, at [person1]s indsats kun faktureres fra selskabet, hvis undersøgelserne/projekterne fører til et resultat, eller som tidligere anført i mail af 21. januar fra selskabets hvis datterselskabets likviditet tillader dette, da dette ikke ville ske mellem ikke nærstående. Specifikationerne over [person1]s timeforbrug, som efter vores oplysninger alene ligger hos kunden/datterselskabet, er grundbilag, der hører til selskabets bogføring, og som er afgørende for, at der kan ske korrekt fakturering til markedspriser.

Tilsvarende er det afgørende, at der er styring på de enkelte udgifter til rejser, godtgørelse og møder, når de ikke er faktureret særskilt, men er indeholdt i den timesats, der er faktureret til kunden, da det ellers ikke sikres, at der handles til markedspriser mellem de nærstående, jf. ligningsloven § 2. Det er SKATs opfattelse, at man ved handel med tredjemand ville sikre sig at timesatsen kunne indeholde diverse udgifter.

Den fortegnelse med navne på udvalgte deltagere i møder i henholdsvis Ungarn og Danmark der er indsendt med indsigelser af 2. september 2013 og som er vedlagt som bilag A, omfatter folk der arbejder med datterselskabets [virksomhed2]s eksisterende og hidtidige markedsstrategi håndtering af spildevandslam, miljørådgivning og salg af små anlæg til forbrænding af animalsk affald samt folk der arbejder med datterselskabets [virksomhed2]s nye projekter omkring energioptimering af vandforsyningsvirksomheder. Derudover er der ved 2 af fortegnelsens deltager, der umiddelbart har østeuropæiske navne anført i parentes Nyt forr. Område: hjælpemidler, men SKAT er ikke klar over om det er et nyt forretningsområde i datterselskabet [virksomhed2] eller i [virksomhed1]. SKAT har ikke med den modtagne fortegnelse fået dokumenteret, at repræsentationsudgifterne i [virksomhed1] er afholdt overfor [virksomhed1] forretningsforbindelser.

Bilag 14, der er ført på konto1850 Projekt [projekt1] i regnskabsåret 2011/2012, er en faktura til [virksomhed8] Ltd, [adresse1], [by3], Denmark fra [virksomhed3], ..., Australia af 26. august 2011 på 4.500 Euro/ 33.535, 35 kr. med specifikationen Market research, promotion an introduction af [...] animal waste incinerators in the Australian market for [virksomhed8] Ltd and [virksomhed9] Ltd carried out January to June 2011 as per agreement, med håndskrift er der på bilaget tilføjet konsulentbistand forbrændingsanlæg INCINER8.

Det er SKATs opfattelse, at denne udgift henset til teksten på fakturaen og datterselskabets aktivitet omkring forbrændingsanlæg jf. mail fra af 21. januar 2013 samt brev af 10. september med indsigelser til forslag til afgørelse til hovedanpartshaver [person1] må vedrører datterselskabet [virksomhed2]. Hvis udgifterne er afholdt af [virksomhed1], da de i henhold til aftale med datterselskabet [virksomhed2] udfører konsulent-/projektopgave for det ungarske datterselskab [virksomhed2] med undersøgelse og formidling af kontakt mellem henholdsvis [virksomhed1] ungarske datterselskab [virksomhed2] og deres evt. fremtidige kunder og leverandører, så skal [virksomhed1] viderefakturere disse ydelser, herunder udgifter derved, til datterselskabet [virksomhed2] til markedspriser, jf. ligningsloven § 2.

Hvis det er alternativt er [virksomhed1] udgift, så er det ud fra teksten på fakturaen og den modtagne beskrivelse af [virksomhed1] ApSs aktivitet SKATs opfattelse, at der er tale om en etableringsudgift, altså en udgift der ikke vedrører det hidtidige indkomstgrundlag, men har til hensigt at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, som ikke er fradragsberettiget efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifter til markedsundersøgelser var tidligere fradragsberettiget efter ligningsloven § 8I, men denne mulighed for at fratrække disse etableringsudgifter blev ophævet fra og med indkomståret 2010.

Bilag 999, der er ført på konto 1350 Rådgivning Ungarn u/moms i regnskabsåret 2011/2012, er en faktura til [virksomhed1] fra datterselskabet [virksomhed2] af 30. juni 2012 på 101.750 kr. med specifikationen Sales promotions af incinerators in Rumania.

Det er SKATs opfattelse, at denne udgift henset til teksten på fakturaen og datterselskabets aktivitet omkring forbrændingsanlæg, herunder gennembruddet på markedet i jf. mail fra af 21. januar 2013 må vedrøre datterselskabet [virksomhed2]. Hvis udgifterne er afholdt af [virksomhed1], da de i henhold til aftale med datterselskabet [virksomhed2] udfører konsulent-/projektopgave for det ungarske datterselskab [virksomhed2] med undersøgelse og formidling af kontakt mellem henholdsvis [virksomhed1] ungarske datterselskab [virksomhed2] og deres evt. fremtidige kunder og leverandører, så skal [virksomhed1] viderefakturere disse ydelser, herunder udgifter derved, til datterselskabet [virksomhed2] til markedspriser, jf. ligningsloven § 2.

Hvis det er alternativt er [virksomhed1] udgift, så er det ud fra den modtagne beskrivelse af [virksomhed1] ApSs aktivitet SKATs opfattelse, at der er tale om en etableringsudgift, altså en udgift der ikke vedrører det hidtidige indkomstgrundlag, men har til hensigt at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag, som ikke er fradragsberettiget efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne ført på konto 1350 Rådgivning Ungarn u/moms i regnskabsåret 2009/2010 er ikke faktureret fra datterselskabet [virksomhed2], men bilagene er på Ungarsk.

Rejseudgifterne i regnskabsåret 2011/2012 er som for de to tidligere år fortrinsvis betaling for flyrejser fra [by1] til [Ungarn], fortrinsvis for [person1], men også for hans ægtefælle [person4] og søn [person5]. [person4] og søn [person5] er ikke ansat i [virksomhed1]. [person5] er bosat i Ungarn.

Ud fra ovenstående er det fortsat SKATs opfattelse, at udgifterne vedrører aktiviteterne i det ungarske datterselskab, henset til at udgifterne vedrører forhold i Ungarn, og henset til [person1] redegørelse for selskabets aktivitet, og ikke mindst datterselskabets aktivitet.

Selskabet skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 (2009/2010), indkomståret 2011 (2010/2011) og indkomståret 2012 (2011/2012) forhøjes med ovenstående fratrukne udgifter, som selskabet ikke har dokumenteret, at de er rette omkostningsbærer til. Den skattepligtig indkomst for indkomståret 2010 (2009/2010) forhøjes med 132.635 kr., den skattepligtig indkomst for indkomståret 2011 (2010/2011) forhøjes med 26.766 kr. og den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 (2011/2012)forhøjes med 156.125 kr., jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og SKM 2013.152 VLR.

Øvrige forhold som SKAT har bemærkninger til

A. Rejsegodtgørelse

Selskabet har udbetalt rejsegodtgørelse til selskabets hovedanpartshaver [person1] i forbindelse med hans rejser til Ungarn. SKAT har ikke godkendt udbetalingerne fra januar 2010 til og med januar 2013 som skattefrie, da der ikke ar ført kontrol med udbetalingerne, henset til at der ikke er attesteret herfor, samt at der ikke er udbetalt løn i de perioder, hvor der er udbetalt godtgørelse, hvormed der ikke er tale om udbetaling af godtgørelse i forbindelse med rejser for indtægtsgivende arbejde.

Hvis der fremadrettet sker udbetaling af rejsegodtgørelse for indtægtsgivende arbejde, og der føres kontrol med udbetalingerne, er det SKATs opfattelse, at selskabet skal være opmærksomt på, at formålet specificeres yderligere, så der ikke alene står anført datterselskabets navn [virksomhed2]. Formålet hermed at sikre, at selskabet er rette omkostningsbærer, jf. ovenstående punkt 2 omkring rette omkostningsbærer. Selskabet skal samtidig være opmærksomt på, at det udbetales rejsegodtgørelse til de korrekte satser, dvs. at der skal ske reduktion, såfremt selskabet betaler henholdsvis, morgenmad, frokost eller aftensmad, jf. ovenstående punkt 2 omkring repræsentationsbilag.”

SKATs har ved supplerende udtalelse af 5. marts 2015 anført følgende:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger i klage af 8. september 2014, som ikke står i sagsfremstillingen:

Ad. 1 Aktivitetsbeskrivelse og 2. Samarbejdsrelationer:

Det beskrives, at Den selvejende institution. [Fond1] ([Fond1]) oprindelig har ejet [virksomhed1] ApS ([...]) og ejet/ejet en del af det ungarske selskab [virksomhed2] ([virksomhed2]), og at [person1] på et tidspunkt efter 2004/2005 erhvervede [virksomhed1], og [Fond1]s andele i [virksomhed2] (51 %), men tidspunktet herfor er ikke nærmere beskrevet/dokumenteret.

Der henvises i den uddybede klage til vedlagte samarbejdsaftaler mellem [virksomhed1] og [virksomhed2]. De oversatte samarbejdsaftaler har SKAT ikke set før.

Af aftalerne ses det, at den oprindelige aftale blev underskrevet den 10. januar 1999. Det fremgår af denne aftale, at det er en rammaftale mellem [virksomhed1] (som ordreudfører) og [virksomhed2] (som ordregiver), der beskriver hvilke opgaver [virksomhed1] udfører direkte for [virksomhed2]. Det fremgår endvidere, at [virksomhed1] skal fakturerer [virksomhed2] på baggrund af faktiske forbrugte timer efter godkendelse af [virksomhed2], hvorefter [virksomhed2] inden 25 dage efter modtagelse afregningen skal betale. Det fremgår endvidere af aftalen, at [person1] allerede i 1999 var ansvarlig for opgaveudføreisen i [virksomhed1].

Den 7. januar af 2005 ændres aftalen af 10. januar 1999. Af aftale af 7. januar af 2005 fremgår det, at [virksomhed1] skal udføre management-rådgivning og konsultation for [virksomhed2], at [person1] fortsat er [virksomhed1]s repræsentant, at der skal afregnes time for time med 675 kr. i timen på bag­ grund af månedlig arbejdstimeregistrering, at betaling er efter aftale. Timesatsen kan reguleres en gang årligt. Aftalen kan opsiges skriftligt, med 1 måneds varsel.

Ved tillæg af 5. januar 2007 ændres timesatsen til 700 kr./timen. Ved tillæg af 5. januar 2010 ændres timesatsen til 750 kr./timen.

Med henvisning til disse aftaler anføres det i klagen, at samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] sker på markedsvilkår, og at [virksomhed1] ikke har bestemmende indflydelse over [virksomhed2] uanset en ejerandel på 51 %.

Da der alene er sket ubetydelig fakturering i indkomståret 2011 (01.07.2010 - 30.06.2011) og ingen fakturering i indkomståret 2012 (01.07.2011 - 30.06.2012), og idet der anføres følgende i mail af 21. januar 2013 fra revisor:

For god ordens skyld skal det afslutningsvis bemærkes at [person1] er adm. direktør for [virksomhed1] ApS' ungarske selskab og er registreret i det ungarske selskabsregister i denne egenskab.

For lige så god ordens skyld bemærkes det, at [person1] ikke hæver og ikke har hævet løn i selskabet som direktør.

[person1]s indsats faktureres derimod eller vil blive faktureret af moderselskabet til datterselskabet i det omfang, datterselskabets likviditet tillader dette.

Endvidere kommer [person1]s indsats til udtryk moderselskabets andel af datterselskabets overskud. Det bemærkes i den forbindelse, at datterselskabet indtil nu og med undtagelse af etableringsåret 1993 hvert år har haft et positivt resultat.

er det SKATs opfattelse, at aftale af 7. januar 2005 med tillæg, der umiddelbart ikke er opsagt skriftligt, ikke følges, da [virksomhed1] ifølge denne aftale skal afregnes time for time på baggrund af månedlig arbejdstimeregistrering. Der er efter SKATs opfattelse ingen dokumentation for, at der er sket afregning fra [virksomhed2] til [virksomhed1] til markedspris.

Ad. 3. Samhandelsomfanget:

Som det fremgik af kommentarerne til den foreløbige klage, så er det nye oplysninger for SKAT, at [Fond1] har leveret ydelser for [virksomhed2], hvor [virksomhed1] har virket som underleverandør. Det er SKATs opfattelse, at denne påstand ikke er dokumenteret med aftale, der beskriver hvilke projekter [virksomhed1] udfører for [Fond1] (som så udfører dem for [virksomhed2]).

Da [Fond1], [virksomhed1] og [virksomhed2] efter SKAT opfattelse er nærtstående, er det efter SKATs opfattelse nødvendigt, at det kan dokumneteres, hvem der er henholdsvis rette omkostningsbærer og rette indtægtshaver.

Ad. 4 Omkostningsafholdelsen i [virksomhed1] ApS:

I den modtagne klage er det ikke blevet mere tydeliggjort, hvilke indtægter/projekter de afholdte udgifter kan henføres til. Da [virksomhed1] efter det oplyste arbejder på projekter i Ungarn, med både [Fond1]­ FONDEN som ordregiver (hvor der sker nogen fakturering til [virksomhed1]) og med [virksomhed2] som ordre­ giver (hvor der i indkomståret 2010/2011 ikke er foretaget fakturering fra [virksomhed1] til [virksomhed2], og i indkomståret 2011/2012 kun sker meget begrænset fakturering (3.000 kr.)), er det afgørende at selskabet kan dokumenterer, hvilke udgifter der medfører en indtægt fra [Fond1]. SKAT kan ikke godkende, at selskabet [virksomhed1] reelt set afholder datterselskabets [virksomhed2]s udgifter, når de udfører arbejde for [virksomhed2] uden der sker fakturering.

I den indsendte klage er det eksempelvis ikke tydeliggjort, hvem der er ordregiver til projekt [projekt1]. På bilag 23 vedlagt klagen er der en oversigt over [virksomhed2]s projekter og kunder, men der står heller ikke her anført, hvem der er ordregiver overfor [virksomhed1], så det med udgangspunkt i denne liste kan følges om [virksomhed1] foretager udfakturering af arbejde udført på det pågældende projekt.

Vedr. repræsentationsudgifterne ført på konto 3267, 3270 og 3273 er det ud fra det oplyste SKATs opfattelse, at de er afholdt overfor [virksomhed2]s kunder og ikke [virksomhed1]s kunder.

Vedr. de forskellige omkostningstyper henvises der til bemærkninger anført i afgørelsen, herunder vedr. etableringsudgifter samt rejseudgifter, hvor hovedanpartshaver [person1]s søn og ægtefælle, der ikke er ansat i [virksomhed1], har deltaget.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om at være berettiget til fradrag for driftsomkostninger med henholdsvis 132.635 kr., 26.766 kr. og 156.125 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Til støtte herfor er anført:

”Jeg skal ved dette brev påklage SKATs afgørelse af 26. september 2013. Afgørelsen vedlægges som bilag 1. Denne klage er foreløbig, idet jeg afventer yderligere information bl.a. på baggrund af at der er anmodet aktindsigt ved skat.

Jeg overfører kr. 800 til dækning af gebyr til Landsskatterettens konto, reg. nr. [...], konto nr. [...61].

Påstande

Principalt

SKAT tilpligtes at godkende fradrag med 132.635 kr. for 2010, 26.766 kr. for 2011 og 156.125 kr. for 2012.

Subsidiært

SKAT tilpligtes at godkende fradrag med et mindre beløb end 132.635 kr. for 2010, 26.766 kr. for 2011 og 156.125 kr. for 2012.

Sagsfremstilling

Denne sagsfremstilling er alene foreløbig. Der er anmodet om aktindsigt hos SKAT: Når dette foreligger, vil jeg komme med de yderligere ting, der herved er fremdraget.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] ApS (herefter benævnt [virksomhed1]) har ret til at fradrage omkostninger til rejseudgifter udbetalt til selskabets direktør [person1] i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskatteloven § 6a.

Om [virksomhed1] er berettiget hertil afhænger af, om [virksomhed1] må anses for at være rette omkostningsbærer forrejseudgifter udbetalt til [person1] i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

[virksomhed1] udfører konkrete opgaver for selskabets kunder. Projekterne er klart afgrænsede ud fra nærmere aftalte arbejdsopgaver.

Når et konkret projekt er afsluttet af [virksomhed1], sendes en faktura til kunden. Derigennem genereres en omsætning i [virksomhed1].

Selskabets aktivitet

Selskabet er en konsulentvirksomhed. [person1] er hovedanpartshaver og direktør i virksomheden. Jeg vedlægger en fuldstændig rapport for [virksomhed1] ApS som bilag 2.

[person1] yder rådgivning til virksomhedens kunder. Virksomhedens kunder omfatter hovedsageligt udenlandske virksomheder. Blandt [virksomhed1] ApS’ kunder er [virksomhed2], som ejes af [virksomhed1] ApS med 51 %. Samtlige de resterende 49 % af kapitalandelen ejes af en anden kapitalejer.

Herudover har [virksomhed1] udført opgaver for [Fond1] Fond ([Fond1]) i de relevante indkomstår, 2010 og 2011 samt 2012. [Fond1] er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at lave aktiviteter, som gør det muligt at udnytte herboende udlændinges medbragte internationale og erhvervsmæssige ressourcer til gavn for det danske samfund. [person1] er direktør i fonden. [Fond1] har leveret rådgivningsydelser til [virksomhed2]. I den forbindelse har [Fond1] brugt [virksomhed1] som underleverandør – et samarbejde, der har bestået igennem mange år.

For [Fond1] er der i de relevante indkomstår udført opgaver i form af uddannelse og udviklet et online uddannelsessystem/program samt projekter i Ungarn.

Opgaver som udføres for [virksomhed1]s kunder faktureres direkte og indgår som et nødvendigt led i de aktiviteter som er nødvendige for at skabe overskud i selskabet [virksomhed1].

[person1]s rejseaktivitet

Som led i sit arbejde for [virksomhed1] har [person1] varetaget arbejdsopgaver i udlandet for virksomhedens udenlandske kunder.

Dette arbejde har medført en stor rejseaktivitet for [person1]. På grund af de mange udenlandsrejser er [person1] blevet påført udgifter til rejser, herunder udgifter til fly, overnatning samt kost.

[virksomhed1] ApS har på den baggrund udbetalt rejsegodtgørelse til [person1].

Selskabet har i kalenderåret 2010 udbetalt 41.029 kr., i 2011 udbetalt 40.352 kr. i rejsegodtgørelse og i månederne januar 2012 til april 2012 udbetalt 16.397 kr. i rejsegodtgørelse til [person1].

Jeg forventer dette vil blive uddybet nærmere.

Formålet med [person1]s rejser til [virksomhed2]

Arbejdet udført på projekterne i forbindelse med rejserne omfatter udfærdigelse og formulering af tilbud, kommunikation med kunden, forhandlingsstrategi, kontraktudfærdigelse og aftaler med underleverandører. Derudover har arbejdet bestået i salgsmøder med [virksomhed2]s kunder på vegne af [virksomhed2], kontakt til myndigheder, fremskaffelse af know-how, for så vidt angår slamhåndtering, forbrænding og energibesparelse, identifikation af relevante underleverandører i ind- og udland (altså i og uden for Ungarn), fremskaffelse af finansiering og udarbejdelse af modeller for finansiering. Forretningsskoling af [virksomhed2]s personale og underleverandører. Endvidere rådgivning af ledelsesmæssige karakter (managementrådgivning).

Når der arbejdes som konsulent på flere forskellige projekter er det af omkostningsmæssige årsager vigtigt at der planlægges og under rejserne som er en væsentlig udgift arbejdes intensivt og effektivt. Derfor har [person1] udført arbejde på flere forskellige projekter på sine rejser.

Rejseudgifterne er afholdt i forbindelse med arbejde udført for [virksomhed1] ApS. Jeg forbeholder mig at fremkomme med dokumentation for sammenhængen mellem de udførte projekter og de forskellige dokumenterede rejseudgifter samt hvilket arbejde, der er udført på projekterne.

Indtægter genereret i [virksomhed1] på baggrund af projekterne

Rejserne har været nødvendige for at [person1] kunne udføre arbejde på projekterne for [virksomhed1]. Jeg vil senere fremkomme med en fuldstændig redegørelse for sammenhængen mellem rejserne og projekterne samt hvilken indkomst de har genereret.

Kontrol med udbetalingen af rejsegodtgørelse

SKAT angiver, at arbejdsgiveren kan sikre sig, at kontrollen er tilstrækkelig, hvis der er fastlagt klare administrative rutiner, og der gennemføres en effektiv internt kontrol, herunder hvis den faktiske kontrol har afsat sig spor i form af attestation og korrektion af eventuelle fejl, der f.eks. kan være konstateret ved efterregning.

Skemaerne til brug for opgørelse af rejseomkostninger er udfyldt løbende. Rejseskemaerne er tilsendt til revisor [person11] hver måned. Skemaerne er sendt til dataløn, som har stået for den videre håndtering.

Denne proces udgør en effektiv intern kontrol og opfylder derfor kravene til kontrol med udbetalingen af rejsegodtgørelse.

Hertil kommer at samtlige udgifter er dokumenteret ved bilag.

Repræsentationsudgifter

Repræsentationsudgifterne afholdt i [virksomhed1] vedrører repræsentationsudgifter afholdt overfor [virksomhed1]s kunder. Dette gør sig gældende, uanset om udgiften er afholdt i Ungarn. Det har formodningen imod sig, at [virksomhed1] ville afholde udgiften, såfremt den ikke potentielt havde en indkomstvirkning i [virksomhed1]. Det forbeholdes at fremkomme med en yderligere redegørelse herfor.

Anbringender

Drifstomkostninger

Det gøres overordnet gældende, at [virksomhed1] er berettiget til at fradrage rejsegodtgørelse udbetalt til [person1] som en driftsomkostning i medfør af statsskattelovens § 6a.

Til støtte herfor gøres for det første gældende, at [virksomhed1] er rette udgiftsbærer.

De udgifter, som kan fradrages i medfør af statsskattelovens § 6 a er udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

[virksomhed1] har været ansat som underleverandør til at udføre arbejde på konkrete projekter, hvilket har nødvendiggjort rejseaktivitet for [person1].

Rejseudgifterne vedrører derfor driften af [virksomhed1]. Rejseudgifterne har været afholdt med henblik på at generere indkomst i [virksomhed1], og arbejdet udført på rejserne har faktisk genereret indtægt i [virksomhed1] og [virksomhed1] er retligt forpligtede til at afholde rejseudgifterne. Dette har været tilfældet i en lang årrække.

Der foreligger således en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af rejseudgifterne og erhvervelse af indkomsten i [virksomhed1].

For det andet gøres det gældende, at projekterne faktisk har haft indkomstvirkning i [virksomhed1].

Udgifterne til rejser har været afholdt i forbindelse med helt konkrete projekter, som har medført udstedelse af konkrete fakturaer fra [virksomhed1] til [virksomhed1]s kunder. Rejseudgifterne har derfor faktisk haft indkomstvirkning i [virksomhed1].

Udgifterne til rejser vedrører derfor [virksomhed1]s skattepligtige indkomst. Rejseomkostningerne har derfor indkomstvirkning i [virksomhed1]. Der vil blive fremlagt dokumentation herfor.

For det tredje er der ført den fornødne kontrol med udbetalingen af godtgørelse. Det bestrides at dette ikke er tilfældet, og jeg vil senere fremkomme med en redegørelse herfor.

For det fjerde er der handlet i overensstemmelse med ligningslovenes § 2 mellem [virksomhed1] og [virksomhed2]. Efter udførelsen af et konkret projekt er kunden blevet faktureret af [virksomhed1]. Det bestrides, at der ikke er handlet til markedspriser mellem [virksomhed1] og [virksomhed2].

På den baggrund er udgifterne fradragsberettigede i [virksomhed1] i medfør af statsskattelovens § 6a.

Bilag 14 og bilag 999

Det bestrides bilag 14 og bilag 999 udgør udgifter, der vedrører [virksomhed2]. Det bestrides endvidere, at der er tale om en etableringsudgift for [virksomhed1].

Repræsentation

Det bestrides, at repræsentationsudgifterne ikke er afholdt over for [virksomhed1]s forretningsforbindelser, som anført af SKAT på afgørelsens side 21.

Det gøres gældende, at udgifterne afholdt for [virksomhed1] og derfor retmæssigt er fradraget i [virksomhed1]s skattepligtige indkomst.

Det gøres derfor gældende, at [virksomhed1] er berettiget til at fradrage dette beløb i den skattepligtige indkomst.

Når jeg har modtaget den nødvendige information, vil jeg komme med en supplerende klageskrivelse.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremlagt en supplerende sagsfremstilling:

”I fortsættelse af klageskrivelse af 20. december 2013 ser jeg mig i stand til at supplere denne klageskrivelse på baggrund af det indhentede materiale. Suppleringen vedrører primært de faktiske forhold og sekundært vil jeg uddybe de anbringender, der er fremført.

SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

Den supplerende sagsfremstilling vil blive opdelt i fire hovedelementer, nemlig:

1. Aktivitetsbeskrivelse

Sagen vedrører en relation mellem [person1] og [virksomhed1] og det underliggende datterselskab [virksomhed2].

Oprindeligt var [person1] tilknyttet virksomheden ”Den selvejende institution. [Fond1] (Fond), cvr-nr. [...2], (herefter kaldet [Fond1]). [Fond1] havde aktiviteter med kursusafholdelse og bistand til virksomheder ved beskrivelse af projekter og ansøgning om tilskud fra regionale fonde og EU-puljer. Omkring 1993 og årene umiddelbart herefter, indgik [Fond1] et samarbejde med den ungarske virksomhed, [virksomhed2]. Endvidere blev selskabet [virksomhed1] etableret. Som det fremgår af bilag 2, er [virksomhed1] stiftet 1. december 1988. Stiftelsen er sket som et skuffeselskab. Selskabet kom først ind under [Fond1] i 2003/04. På dette tidspunktet var aktiviteten noget presset, og der foregik på ledelsesniveau en del drøftelser omkring ændringer i ejerforhold, organisation og ledelse.

Dette medførte to væsentlige ændringer. [virksomhed1] blev solgt til [person1] fra [Fond1], og [virksomhed1] erhvervede [Fond1]s ejerandel af [virksomhed2]. Samtidig hermed blev [person1] ansat i [virksomhed1]. [person1] har tidligere været ansat i [Fond1].

På det samarbejdsmæssige plan blev der for det første indgået samarbejde mellem [virksomhed1] og [virksomhed2].

Samarbejdet er sket selskaberne imellem og naturligvis også på aktionærniveau i kraft af ejerforholdene 51 % til [virksomhed1] og 49 % til de ungarske partnere. For det andet etableres der et samarbejde mellem [Fond1] og [virksomhed1]. [virksomhed1] sælger en række ydelser til [Fond1].

For det tredje var der direkte samarbejde mellem [Fond1] og [virksomhed2]. [Fond1] har således leveret rådgivningsydelser og faktureret disse til [virksomhed2], og [Fond1] har i den forbindelse også brugt [virksomhed1] som underleverandør.

Mange af de projekter, der igangsættes, afregnes enten på timebasis eller efter princippet no-cure-nopay.

Selve afregningsprincipperne i de første år beroede på en konkret aftale.

De aktiviteter, som [virksomhed1] bistår med, er følgende:

2. Samarbejdsrelationerne

I kraft af fællesejerskabet om [virksomhed2] i Ungarn, er der som nævnt indgået en samarbejdsaftale mellem kapitalejerne. Denne samarbejdsaftale vedlægges som bilag 3 og i en oversat version som bilag 4. Samarbejdsaftalen følges ganske nøje. [virksomhed2] afholder ikke nogen form for udgifter, uden de bagvedliggende parter er fuldstændig enig om omkostningens afholdelse. Dette betyder også, at [virksomhed1] ikke vilkårligt kan sende fakturaer til [virksomhed2] og selv ”bestemme”, om fakturaen skal betales eller ej, som om man har en ejerandel på 51 %. Den pågældende samarbejdsaftale praktiseres strammere, end den er formuleret.

Samarbejdsaftalen med efterfølgende tillæg angiver også præcist, hvilke ydelser der skal leveres fra [virksomhed1] til andre. Se f.eks. side 1 og 3 i bilag 4.

Samarbejdet sker på markedsmæssige vilkår og ved gensidig accept fra begge kapitalejeres side. Uanset ejerandelen på de 51 % af [virksomhed2], har [virksomhed1] ikke bestemmende indflydelse over [virksomhed2].

[Fond1] er en selvejende institution og har derfor naturligvis ikke nogen bagvedliggende ejerkreds. Som bilag 5 vedlægges udskrift fra Erhvervsstyrelsen omkring [Fond1], hvoraf det fremgår, hvordan ledelsen m.v. er sammensat.

[Fond1] har navnlig kompetencer inden for uddannelse og udvikling af uddannelsesystemer/programmer. Endvidere har fonden særlige kompetencer inden for de sproglige områder. [Fond1] har derfor en anden profil udadtil end f.eks. [virksomhed1] har.

Samhandel mellem [virksomhed1] og [Fond1] foregår også på markedsmæssige vilkår.

3. Samhandelsomfanget

Som bilag 6 vedlægges oversigt over den samlede resultatudvikling for [virksomhed1] for en 5 års periode. Af oversigten, der dækker fra årene 2007/8-11/12 fremgår det, at der i alle årene har været et positivt resultat, undtaget i 2008/2009.

Som bilag 7 vedlægges oversigt over de fakturaer, der er udstedt for årene 2010, 2011 og 2012, herunder med angivelse af timeforbruget, der ligger bag fakturaerne for [virksomhed1]. En del af faktureringen er sket til [Fond1] og en del til [virksomhed2].

Som bilag 8 vedlægges en tilsvarende oversigt for [Fond1] for årene 2006/7-2011/12 for det samlede resultat for fonden. Som bilag 9 vedlægges oversigt over årene 2010, 2011 og 2012, herunder, hvem omsætningen stammer fra. Dette er bl.a. [virksomhed2], men også en række andre. Af oversigten fremgår det også, at en del af omsætningen er realiseret via underentreprenører som er viderefaktureret. For 2009/2010 er der købt rådgivning for 1.489.680 kr., som bl.a. har dannet grundlag for den samlede bruttofakturering på 1.519.340 kr.

De pågældende bilag belyser den aktivitet, som [virksomhed1] har i relation til såvel [virksomhed2] som [Fond1].

Bemærk, at [Fond1] har direkte aktiviteter over for [virksomhed2] i relation til de forskellige projekter.

[virksomhed1] fakturerer altså direkte til [Fond1] der viderefakturer til [virksomhed2], og [virksomhed1] fakturerer også direkte til [virksomhed2]. Dette er grundlaget for realiseringen af det skattepligtige resultat i [virksomhed1].

4. Omkostningsafholdelsen i [virksomhed1]

Denne skattesag vedrører primært, i hvilket omfang de omkostninger, der er afholdt i [virksomhed1] nu også har karakter af driftsomkostninger for [virksomhed1]. I SKATs afgørelse side 12 og 13 er de beløb, hvor fradraget er anfægtet, anført. For 2010 er der anfægtet fradrag for 132.635 kr., for 2011 er der anfægtet fradrag med 26.766 kr. og for 2012 er der anfægtet fradrag for 156.125 kr.

Ved vurderingen af driftsomkostninger må indledningsvis haves for øje, at der er tale om et skævt indkomstår, sådan at indkomståret 2010 reelt dækker over perioden 1. maj 2009 til 30. juni 2010 – bemærk, at der her er tale om en 13 måneders periode. 2011 dækker over perioden 01.07.2010-30.06.2011, mens 2012 dækker over perioden 01.07.2011-30.06.2012. Begge perioder er på 12 måneder. I det følgende vil de enkelte omkostningsposter blive gennemgået.

Konto 1310 - Projektudgifter [virksomhed2].

Som bilag 10 vedlægges kontooversigt for den pågældende konto for perioden 1.5.2009-30.6.2010. Der er kun ét bilag, og dette vedlægges som bilag 11. Der er her anfægtet fradrag for dette beløb.

Konto 1350 - Rådgivning Ungarn uden moms.

Der er her anfægtet fradrag for et beløb i henholdsvis 2010 og 2012. I 2010 er det et beløb på 47.910 kr. Som bilag 12 vedlægges kontooversigt og underliggende fakturaer for det pågældende beløb. Som det fremgår af de underliggende fakturaer, er der tale om tre stk., der tilsammen udgør et beløb på 47.910 kr. Som bilag 13 vedlægges faktura, der vedrører beløbet for 2012 på 101.750 kr.

Konto 1850 – Projekt [projekt1]

Fra denne konto er der nægtet fradrag for et beløb på 33.535,35 kr. afholdt i indkomståret 2012. De underliggende bilag for denne post vedlægges som bilagene 14, 15 og 16. Bilag 14 er kontospecifikationen. Bilag 15 er bankafregningsbilaget, og bilag 16 fakturaen, som den købte ydelse vedrører.

Konto 3260 – Rejse og ophold

Der er for alle årene nægtet fradrag for disse beløb. Som bilag 17 vedlægges kontooversigt over den pågældende konto for 2010, hvor der er nægtet fradrag for 53.492,90 kr. Som bilag 18 vedlægges oversigt over de afholdte omkostninger for 2011, hvor beløbet er 20.705 kr. Som bilag 19 vedlægges oversigt over afholdte udgifter for 2012, hvor beløbet udgør 17.257 kr.

Vedrørende de enkelte år, kan de enkelte rejser uddybes som følger:

For 2010 svarende til kalenderåret 2010 vedlægges der bilag 20, oversigt over [person1]s ture til Ungarn med angivelse af, hvor og hvad han har haft aktiviteter i Ungarn. Som bilag 21 vedlægges en tilsvarende oversigt for 2011, og som bilag 22 for 2012.

Disse aktiviteter, som udelukkende forestås for [virksomhed1], kan sammenholdes med en oversigt over de projekter, der arbejdes på i Ungarn og i tilsvarende lande. Denne oversigt vedlægges som bilag 23. Det bemærkes i den forbindelse, at de pågældende kontakter alle er [virksomhed2]s kontakter og kunder. Hverken [Fond1] eller [virksomhed1] fakturerer i disse tilfælde til andre end [virksomhed10] ApS. De opgaver, der således udføres, udføres efter anmodning fra [virksomhed2] og som underentreprenørarbejde for samme.

Konto 3267, 3270, 3273 – Repræsentation

Der er her anfægtet et fradrag for året 2010 og 2012. Som bilag 24 vedlægges kontooversigt over de tre konti for 2009/2010. Vedrørende konto 3267 fremlægges som bilagene 25, 26, 27, 28 og 29, de underliggende bilag, der tilsammen udgør beløbet 20.143,42 kr., hvor der er nægtet fradrag for dette.

For disse bilag kan der redegøres for anvendelsen som følger:

Bilag 25: underbilag a) ([virksomhed11] i [by2]) Gæster: [person12], [person13], begge [virksomhed12] Kft., [person14], handelsattaché, [person4], [person1]. Anledning: Konkrete produkters ”appearance” (incineratorer og slambehandlingsudstyr) på det ungarske marked.

Underbilag b) ([virksomhed13] i [Ungarn]): Deltagere: [person15], [person16], Mr [person17] [virksomhed5] Srl. Rumænien, [person9], [person18], [virksomhed2] kft. Anledning: drøftelse af konkrete ordrer og tilbud på incineratorer (Rumænien).

Bilag 28: Ganske almindelige julegaver (chokolade og lignende julegodter) til dele af (10 personer) [virksomhed2]’s personale.

Bilag 29: a) [...]. Deltagere dr. [person19] og [person20] (kyllingeslagteri og –farm). Anledning: forhandling om levering af incinerator (forbrændingsanlæg). b) [...]. Deltagere:[person21], [virksomhed14] og [person18], [virksomhed2]. Anledning: forhandling af kontrakt vedr. levering af energibesparelsessoftware. c) AG[Fond1] HUNGARIA og d) [person22]. Deltagere i begge tilfælde [person18] og [person23], [virksomhed2]. Anledning: opfølgningsbesøg hos kunder i Nordvestungarn (forbrændingsanlæg).

e) [virksomhed13]. Deltagere: dr. [person24], rådgiver og formand for [virksomhed15]. Anledning: drøftelse af tilbud til vandselskabet [virksomhed16] om håndtering af jernholdigt slam.

Vedrørende konto 3270 vedlægges som bilag 30 bilag for denne omkostning. Dette bilag vedrører [...]. Deltagere: [person25], [virksomhed7] A/S. Anledning: drøftelse af leverance af energibesparelsessoftware til [virksomhed14].

Vedrørende konto 3273 vedlægges som bilag 31 og 32 de underliggende bilag for disse to beløb på i alt 2.279,80 kr. Dette kan specificeres som følger: Bilag 31: ungarsk vin indkøbt til gaver til danske forretningsforbindelser og til servering ved forretningsmøder, der ikke er afholdt på restaurant.

Bilag 32: fødselsdagsgave til [person7], bestyrelsesmedlem i [Fond1] Fonden (og dermed også tidligere i [virksomhed1]).

Som bilag 33 vedlægges der kontooversigt for konto 3267 og 3274 for 2011/2012. Posteringerne på konto 3267 er dokumenteret ved bilag 34 og 35. Disse bilag kan kommenteres som følger:

Bilag 34: 3 underbilag – to fra Samsøfærgen og et fra [...]. Deltagere [person26] fra [virksomhed17] i [Ungarn] og fuldmægtig [person27], [region1]. Anledning: drøftelse af samarbejde om salg af energibesparelsessoftware og know-how i Ungarn. Besigtigelse af energibesparende initiativer på [ø1].

Bilag 35: der er vedlagt 6 underbilag. a) [...]. Deltagere dr. [person24], rådgiver og formand for [virksomhed15]. Anledning: gennemgang af og tilretning af tekniske detaljer i tilbud om håndtering af kommunalt spildevandsslam i [...]. b) [virksomhed18]. Deltagere: direktør [person28] [virksomhed19]. Anledning: drøftelse af tilbud vedr. levering af afvandings-container. c)[...]. Deltagere [person8], [virksomhed2] kft. Anledning: drøftelse af tilbud. d) [...]. Deltagere dr. [person19]. Anledning: drøftelse af kontrakt vedr. levering af forbrændingsanlæg til animalsk affald. e) [virksomhed20]. Deltagere [person29], direktør [virksomhed21]. Anledning: drøftelse af tilbud vedr. energibesparelsessoftware. f) [...]. Deltagere: 5 personer fra [virksomhed2] kft. Anledning: opsummering efter salgskursus afholdt samme dag af [person1].

Posteringerne på konto 3274 er dokumenteret ved bilag 36 og 37. Disse vedrører for bilag 36’s vedkommende gave til[person21], [virksomhed14] og [person29], [virksomhed21], og for Bilag 37’s vedkommende gaver til [virksomhed2]’s personale.

Endelig vedlægges som bilag 38 kontospecifikation for konto 3273, og som bilag 39 den underliggende faktura. Denne vedrører ungarsk vin indkøbt til gaver til danske forretningsforbindelser samt til servering ved møder, der afholdes med samme, og som ikke afholdes på restauranter.

Konto 3470 - Bestyrelsesmøder

Der er for 2012 anfægtet et fradrag for 2.221,60 kr. for bestyrelsesmøder. Som bilag 40 vedlægges kontooversigt over disse udgifter, og som bilag 41 vedlægges kopi af de underliggende fakturaer for de afholdte udgifter. Dette kan specificeres som følger:

Bilag 41: Der er tale om to bilag. a) [virksomhed6], en buffet-restaurant, hvor [person1] i forlængelse af et bestyrelsesmøde i et særskilt lokale afholdt et 4 timers kursus for 3 af [virksomhed2]’s medarbejdere ([person8], [person9] og [person10]) vedrørende danske modeller for finansiering af energibesparelsesinvesteringer på såvel drikkevands- som spildevandsområdet. b) [virksomhed4]., ligeledes en buffetrestaurant, og hvor [person1] ligeledes i forlængelse af et bestyrelsesmøde afholdt et team-building kursus af 4 timers varighed for hele [virksomhed2]’s personale samt for personale fra firmaets faste underleverandører, firmaets faste rådgivere og 2 medarbejdere fra den rumænske samarbejdspartner [virksomhed5] S.R.L. [person1]s indsats i forbindelse med disse to arrangementer indgår i efterfølgende faktura fra [virksomhed1] til [virksomhed2] kft.

SUPPLERENDE ANBRINGENDER

Vedrørende [virksomhed1]

Generelt bemærkes, at samtlige afholdte udgifter, som der er nægtet fradrag for, alle er udgifter, der er dokumenteret ved underbilag, jf. de nu fremlagte bilag. SKATs vurdering af, at visse af de afholdte udgifter ikke opfylder kravene til grundbilag kan derfor ikke tiltrædes. Det gøres gældende, at omkostningernes størrelse, og hvad omkostningerne dækker, fremgår af de fremlagte bilag. Afgørende må herefter alene være, om [virksomhed1] kan bevise eller i hvert fald sandsynliggøre, at disse udgifter også har karakter af driftsomkostninger og derfor kan fratrækkes i [virksomhed1] ApS’ indkomstopgørelse. Overordnet set gøres det gældende, at alle omkostninger har karakter af driftsomkostninger.

Det gøres endvidere gældende, at omkostningsafholdelsen i [virksomhed1] kontra [virksomhed2] er særdeles velovervejet og ikke beror på en tilfældig placering af omkostningerne. Som det er dokumentet ved bilag 3 og 4 er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2], der er blevet revideret nogle gange. Denne samarbejdsaftale følges meget nøje, og der iværksættes og afholdes ikke omkostninger, uden man er fuldstændig sikker på, hvem der skal være omkostningsbærer.

Med andre ord følger det af denne samarbejdsaftale og det faktiske samarbejde, at [person1] ikke blot kan rekvirere en ordre med omkostninger til følge og placere den i [virksomhed2].

De omkostninger, der placeres i [virksomhed2] er alene [virksomhed2]s omkostninger. De omkostninger, der placeres i [virksomhed1] er de omkostninger, der vedrører aktiviteten i [virksomhed1] for, at denne kan realisere sin skattepligtige indkomst. Det gøres derfor gældende, at det er det pågældende samarbejde, herunder den skriftlige aftale dokumenteret i bilag 3 og 4 følger, at de omkostninger, der naturligvis afholdes i [virksomhed1] ikke er omkostninger, der vedrører [virksomhed2]. Omkostningerne har alene årsagssammenhæng til den indkomsterhvervelse, der sker i [virksomhed1]. Det følger heraf, at der allerede af den grund skal indrømmes fradrag for de omkostninger, som SKAT har nægtet fradrag for, da [virksomhed1] naturligvis også herved er rette omkostningsbærer.

I det følgende vil jeg kommentere, hver enkelt kontogruppe og de underliggende bilag med henblik på at dokumentere den driftsmæssige sammenhæng.

Ad konto 1310 – Projektudgifter [virksomhed2]

Som det fremgår af ovenstående redegørelse forestår [virksomhed1] en række opgaver for henholdsvis [virksomhed2] og [Fond1]. De udgifter, der herved afholdes for at levere de aftalte ydelser til [virksomhed2], er naturligvis driftsomkostninger for [virksomhed1]. Som det fremgår af bilag 6 og 7 har [virksomhed1] over de enkelte år realiseret en ikke uvæsentlig indkomst. Denne indkomst realiserer ikke sig selv, men kræver udførelse af en række aktiviteter. Visse af disse omkostninger er tilkøbte omkostninger, som naturligvis viderefaktureres til slutkunden, typisk [virksomhed2]. Projektudgiften, som der er nægtet fradrag for med et beløb på 10.452 kr. vedrører en sådan underentreprise. Det gøres derfor gældende, at den pågældende omkostning naturligvis er en driftsomkostning for [virksomhed1].

Ad konto 1350 – Rådgivning Ungarn

Disse omkostninger er dokumenteret ved henholdsvis bilag 12 og 13 ved fakturaer. De pågældende omkostninger er omkostninger, som det har været nødvendigt for [virksomhed1] at erhverve. I danske kr. er der tale om underentreprenørydelser indkøbt for 47.910 kr. i 2010 og 101.750 kr. i 2012. De pågældende omkostninger refererer sig naturligvis til en række timer. Af bilag 13 kan man bl.a. se, at der her er indkøbt 185 timer til at levere en ydelse videre til [virksomhed2].

Omkostningen vedrører alene [virksomhed1] ApS’ aktivitet og de projekter, man har haft gang i og kunne fakturere videre til [virksomhed2]. Omkostningerne er derfor driftsomkostninger og kan trækkes fra i indkomstopgørelsen.

De pågældende omkostninger, herunder navnlig den i bilag 13 fremlagte har ej heller karakter af en etableringsudgift. Som det fremgår af bilag 13, er der tale om en ret stor ydelse, der er erhvervet i Ungarn, idet der er præsteret 185 timer. Ydelsen er underentreprenørydelse i Ungarn for [virksomhed1]. Ydelsen har ikke noget at gøre med en generel udbygning af indkomstgrundlaget for [virksomhed1], men derimod en omkostning, der har været nødvendig at afholde for at have aktiviteterne i Ungarn. Omkostningen har derfor ikke karakter af en etableringsomkostning, men er en driftsomkostning for [virksomhed1].

Ad konto 1850 – Projekt [projekt1]

Dette projekt har ikke noget med [projekt1] i Østafrika at gøre. Benævelsen er blot en arbejdstitel. Projektet vedrører aktiviteter med salg i Australien af mindre og mellemstore forbrændingsanlæg (incineratorer) til landbrugs- og kødforarbejdningsvirksomheder. Projektet er udført efter aftale med [virksomhed2], som har distributionsrettighederne til disse forbrændingsanlæg.

Den beskrevne aktivitet er grundlaget for den fakturerede ydelse, som det fremgår af bilag 16.

Ydelsen er altså bestilt af [virksomhed2] og er en del af samarbejdet mellem de to selskaber.

Det gøres endvidere gældende, at den pågældende omkostning ikke har karakter af en investeringsomkostning. Den aktivitet, der er i [virksomhed1], er en generel managementaktivitet, som forudsætter, at man løbende foretager også mere generelle undersøgelser, og vil for en virksomhed som [virksomhed1] have karakter af en almindelig driftsmæssig aktivitet og dermed fradragsberettiget. Når man skal vurdere en omkostningsfradragskarakter, må virksomhedens karakter naturligvis haves for øje. Denne aktivitet fremgår f.eks. af bilag 3 og 4 – samarbejdsaftalen.

Ad konto 3260 – Rejser og ophold

Ved bilag 17, 18 og 19 er der oversigt over de omkostninger, som der her refererer sig til, og som der er nægtet fradrag for. Som det fremgår heraf er langt den væsentligste del af omkostningerne flyrejser til og fra Ungarn.

De pågældende bilag skal sammenholdes med bilag 20, 21 og 22, hvoraf det fremgår, hvad det er for nogle opgaver, [person1] har forestået ved sine besøg i Ungarn. Samtlige projekter er projekter, som [virksomhed1] varetager som underentreprenør for [virksomhed2].

SKAT har nægtet fradrag for de pågældende rejseomkostninger, da man mener, at den rette omkostningsbærer herfor er [virksomhed2]. Dette kan ikke tiltrædes.

Som det fremgår af bilag 7 vedrører [virksomhed1]s aktiviteter enten opgaver for [virksomhed2] eller [Fond1]. Af bilag 9 fremgår det, hvilke ydelser [Fond1] sælger. Dette er bl.a. ydelser til [virksomhed2]. For at kunne levere disse ydelser og generere den omsætning i Danmark, er det rimelig nødvendigt, at der aflægges en række besøg i Ungarn. Disse besøg er dem, som fremgår af konto nr. 3260 vedlagt i oversigterne i bilag 18-19.

De pågældende omkostninger er alle afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1]. Alle omkostninger er derfor også fradragsberettigede. Omkostningerne refererer sig ikke til indkomsterhvervelsen i [virksomhed2], men derimod til indkomsterhvervelsen i [virksomhed1], hvorfor de også her er fratrukket.

Ved at sammenholde bilagene 20-22 med bilag 23 kan man også se, at der er match imellem de forskellige opgaver. En række af de projekter og kunder, som man har i [virksomhed2] køber man nemlig underentreprenørydelser til fra [virksomhed1]. Det gøres derfor gældende, at disse omkostninger naturligvis har karakter af driftsomkostninger og derfor er fradragsberettigede.

Ad konto 3267, 3270 og 3273 - Repræsentation

Som bilag 24 er vedlagt oversigt over de pågældende udgifter og som bilag 25 de underliggende bilag. Der er tale om repræsentation i såvel Danmark som i Ungarn. Da den væsentligste kunde for [virksomhed1] er [virksomhed2] i Ungarn og [Fond1], der har aktiviteter i Ungarn via [virksomhed2], er det helt naturlig, at der også afholdes repræsentative omkostninger i Ungarn. De pågældende omkostninger er derfor også driftsomkostninger for [virksomhed1]. De pågældende omkostninger har den nødvendige og tilstrækkelige årsagssammenhæng med indkomsterhvervelsen. Baggrunden for udgifternes afholdelse er angivet ovenfor i sagsfremstillingen, hvortil der henvises. Det gøres gældende, at dette er en driftsmæssig begrundelse.

Ad konto 3470 - Bestyrelsesmøder

Denne omkostning er dokumenteret ved bilag 27. Det er korrekt, at omkostningen ved et bestyrelsesmøde i et andet selskab som udgangspunkt ikke er en driftsomkostning i et tredje selskab, her [virksomhed1]. Som det imidlertid fremgår af vedlagte bilag, er der tale om omkostninger vedrørende bespisning m.v. Der har været tale om et efterfølgende møde/kursus efter bestyrelsesmødet, hvor man har drøftet de opgaver, som [virksomhed1] skulle varetage for [virksomhed2]. De pågældende omkostninger har derfor driftsomkostningskarakter

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Driftsomkostninger

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan driftsomkostninger fradrages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udgifter, der i årets løb er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er en betingelse for fradrag, at omkostningerne afholdes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for det selskab, der ønsker fradrag.

Udgifter til etablering og udvidelse af en virksomhed er ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a.

Landsskatteretten lægger til grund, at omkostningerne til konsulent- og rådgivningsydelser så som markedsundersøgelser på eksempelvis det australske marked og salgsfremstød i Rumænien er afholdt på vegne af den ungarske virksomhed [virksomhed2].

Eftersom omkostningerne er afholdt på vegne af [virksomhed2], er selskabet ikke berettiget til at fradrage disse omkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Såfremt selskabet var rette omkostningsbærer anses udgifterne for at have karakter af udgifter med formålet at udvide indkomstgrundlaget for selskabet. Sådanne udgifter er med andre ord ikke afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår driftsomkostninger.

Rejseudgifter

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af fremlagte dokumentation, at rejseudgifterne har karakter af udgifter til flyrejser mellem Danmark og Ungarn. Det er fortrinsvist [person1], der har foretaget rejserne, men det ses også, at der er afholdt rejseudgifter for andre personer, som ikke er ansat i selskabet.

Udgifterne ses afholdt med samme formål som de ovennævnte driftsomkostninger, hvorfor rejseudgifterne anses anvendt til at sikre, erhverve og vedligeholde [virksomhed2]s indkomst. Eftersom rejseudgifterne er afholdt på vegne af [virksomhed2], er selskabet ikke berettiget til at fradrage rejseudgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller ligningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse i forbindelse med rejseudgifter.

Repræsentation

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

De afholdte udgifter har karakter af at være repræsentationsudgifter, da der er tale om udgifter til mad og vin på møder med leverandører, kunder og forretningsforbindelser.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation herunder restaurationsbesøg.

Der er fremlagt bilag vedrørende udgifter til repræsentation. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af bilagene, der specificerer over for hvem udgifterne er afholdt. Efterfølgende har repræsentanten i dennes supplerende sagsfremstilling specificeret over for hvem udgifter og yderligere uddybet i hvilken anledningen udgifterne er afholdt.

Selskabet har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for repræsentationsudgifter.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.