Kendelse af 24-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2018

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Ansat anden personlig indkomst 2009

100.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Ansat anden personlig indkomst 2011

100.000 kr.

0 kr.

100.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2009 en samlet lønindkomst på 315.283 kr. og i 2011 en samlet lønindkomst på 568.225 kr.

I 2009 boede klageren i [by1] hos en anden familie. I 2011 boede klageren sammen med sine forældre.

Klageren har opgjort sit privatforbrug således:

2009 i kr.

2011 i kr.

[finans1] - [...69]

33.919

54.392

[finans1] – [...58] (Indsat 150.000 den 17.12.2009) til virksomhed

150.154

[finans1] – [...43]

150.256

[finans1] - [...33]

101.390

[finans2] - [...48]

151

[finans2] - [...75] (Indsat kr. 250.000 den 19 og 20.04.2011 til virksomhed)

355.408

Kontantbeholdning

133.500

195.500

I alt

317.573

857.097

Nettoløn udbetalt

225.645

393.484

Gaver forældre og bedsteforældre

45.000

17.000

[x1] (salg af ejendele)

26.000

1.500

Opsparing i året

-215.775

-307.496

Til privatforbrug

80.775

104.448

Skatteankenævnet har opgjort klagerens privatforbrug således:

2009 i kr.

2011 i kr.

Formue primo

26.797

273.101

Skattepligtig indkomst før AM-bidrag

274.303

511.377

Beskæftigelsesfradrag

13.400

13.600

Indeholdt A-skat

-74.258

-128.950

Indeholdt AM-bidrag

-22.848

39.289

Overskydende skat

11.839

256

I alt til forbrug

229.233

630.095

Formue ultimo

184.073

661.597

Privatforbrug

45.160

-31.502

SKAT har modtaget oplysninger fra SØK om, at der er foretaget store kontantindbetalinger på klagerens konto i 2011. Der er indsat 150.000 kr. i kontanter i [finans2] den 19. april 2011, hvor der blev oprettet en opsparingskonto. Der er indbetalt 100.000 kr. i kontanter på samme konto den 20. april 2011

SKAT har indkaldt materiale vedr. de faktiske forhold omkring bankkonti samt anmodet klageren om en forklaring på de lave / negative privatforbrug.

SKAT har skønnet klagerens øvrige indtægter til 100.000 kr. for 2009, hvor det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug anses for at være for lavt, når der henses til, at klageren har haft egen bolig med heraf følgende udgifter. Det er derfor SKATs opfattelse, at klageren har haft andre for SKAT ukendte indtægter. Efter forhøjelsen, har SKAT fundet, at privatforbruget må anses for passende.

SKAT har skønnet klagerens øvrige indtægter til 100.000 kr. for 2011, hvor det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug er negativt. Det er derfor SKATs opfattelse, at klageren må have haft andre for SKAT ukendte indtægter.

Klageren har oplyst, at han ikke har betalt husleje, men har haft yderligere indkomst ved salg af private genstande på den [x1], modtaget gaver fra familien, samt i øvrigt haft et beskedent privatforbrug. (indsæt oplysninger om, hvilket forklaring, klageren er kommet med for det lave/negative privatforbrug).

Der er fremlagt følgende materiale fra klageren:

Erklæringer, hvoraf det fremgår, at klageren har modtaget gaver fra bedsteforældre og forældre. 2 af erklæringerne er dateret den 29. november 2012, de andre er daterede den 30. november 2011.
Erklæring fra klagerens forældre, samt sambo i de relevante år, hvoraf det fremgår, at klageren ikke har betalt husleje eller anden form for modydelse. Erklæringen fra forældrene er dateret den 29. november 2012. Erklæringen fra den person, klageren er registeret boende hos i perioden 1. september 2007-15. marts 2010, er ikke dateret.
Kontoudtog fra klagers bankkonto i [finans1] for perioden 31/12-2008 – 31/12-11.

I forbindelse med klagesagen er der desuden fremlagt følgende materiale fra klageren:

Klagerens egen oversigt over gaver og salg på [x1] i perioden 2009 – 2011.
Brev fra bank.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens indkomst skønsmæssigt med 100.000 kr. for indkomståret 2009 og 100.000 kr. for indkomståret 2011.

Nævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

En skønsmæssig forhøjelse af en lønmodtager forudsætter normalt en påviselig yderligere indtægtskilde samt et beregnet privatforbrug, der ligger væsentligt lavere, end hvad der må antages at medgå til en sædvanlig beskeden livsførelse jf. Højesterets dom af 21. juni 1967 (UfR1967.635).

Ifølge R75-systemet er det beregnede privatforbrug opgjort for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 til henholdsvis 45.160 kr., 194.305 kr. og -31.502 kr. før SKATs skønsmæssige forhøjelser.

Klagers repræsentant har oplyst, at klager primo 2009 havde en kontantbeholdning på 75.000 kr., idet klager siden 2006 hæver størstedelen af sin løn kontant, for at spare dem op til opstart af egen virksomhed.

I årene 2006 - 2008 udgjorde klagers indkomst henholdsvis 36.201 kr., 92.221 kr. og 177.415 kr. Ankenævnet finder ikke, at repræsentanten har sandsynliggjort, at klager i årene 2006 - 2008 har haft mulighed for at opspare 75.000 kr. Der er ikke fremlagt kontoudtog for årene, der kan sandsynliggøre dette hævningsmønster. De fremlagte kontoudtog for årene 2009 og 2011 viser, at klager indsætter ligeså mange penge som han hæver. Ankenævnet finder derfor heller ikke, at repræsentantens påstand om, at klagers kontante beholdning er forøget i perioden 2008 - 2011 er korrekt, når der henses til ovennævnte hævnings- og indsætningsmønster.

Der er indsendt erklæringer fra klagers forældre samt klagers farfar, hvoraf det fremgår, at klager i alt har modtaget gaver i 2009, 2010 og 2011 på henholdsvis 34.000 kr., 20.350 kr. og 16.750 kr. Endvidere har klagers repræsentant oplyst, at klager har solgt private ejendele på [x1] i 2009, 2010 og 2011 for henholdsvis 26.000 kr., 20.000 kr. og 1.500 kr.

Der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af evt. betydning for opgørelsen af privatforbruget som til andre oplysninger ifølge selvangivelsen. Klager har ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene i forbindelse med modtagelsen af gaverne og der er ikke indsendt dokumentation for de solgte ejendele, hverken i form af annoncer eller pengestrømme. Ankenævnet finder derfor ikke, at ovenstående oplysninger kan indgå i opgørelsen af klagers privatforbrug jf. Byrettens dom af 17. september 2012 (SKM2013.19).

Ankenævnet lægger herefter til grund, at klager i 2009 har haft et uantageligt lavt privatforbrug samt at klager i 2011 har haft et negativt privatforbrug. Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at klager overfor SKAT har oplyst, at han i 2009 og 2011 anvendte henholdsvis ca. 36.900 kr. og ca. 49.400 kr. til mad, transport og telefon.

I den foreliggende situation, hvor der er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagers konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagers indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler jf. Højesterets dom af I0. oktober 2008 (SKM2008.905).

På denne baggrund finder ankenævnet, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Ankenævnet finder ikke, at klager har godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn skal tilsidesættes som værende åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse

...”

SKAT er kommet med følgende udtalelse forud for retsmøde:

”...

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Sagen blev opstartet af SKAT på baggrund af modtagne oplysninger fra SØK om store kontantindbetalinger på klagerens konto i 2011.

Klager blev i den anledning anmodet om at indsende udskrifter fra sine bankkonti og forklaring på hans lave/negative forbrug.

SKAT har foretaget en fornyet gennemgang af sagen. Gennemgangen har ikke givet anledning til ændringer i SKATs opfattelse af de foretagne skønsmæssige forhøjelser vedrørende anden personlig indkomst.

Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse, at ifølge den vejledende privatforbrugsbereging, jf. R75-systemet, udgjorde klagers privatforbrug 45.160 kr. i 2009, 194.305 i 2010 og -31.502 kr. i 2011.

Ifølge Danmarks Statistik er en enlig forsørgers forbrug (enlig under 60 år og uden børn) på 196.296 kr. i 2009 og 204.891 kr. i 2011.

Da privatforbruget må anses for uantageligt lavt i både 2009 og 2011, finder vi, at det har været berettiget, at forhøje klagers indkomst skønsmæssigt med 100.000 kr. i hvert af indkomstårene 2009 og 2011. Efter forhøjelsen er der plads til et privatforbrug, der fortsat må anses for beskedent, men dog rimeligt henset til de foreliggende oplysninger om klagers forbrugsmønster og tilstrækkeligt dokumenterede indtægter.

Klager har ikke ved den fremlagte dokumentation i sagen i tilstrækkeligt omfang dokumenteret eller sandsynliggjort, at hans udarbejdede privatforbrugsopgørelser skal tillægges fuld vægt i henhold til deres indhold.

Erklæringer fra familie/sambo omkring husleje og gaver ses at være udarbejdet efterfølgende og til brug for skattesagen, hvorfor den bevismæssige værdi af disse er begrænset. Pengestrømmene fra gavegivere til klager er i øvrigt ikke dokumenteret.

Klagers oplysninger om yderligere indtægt ved salg af private effekter gennem Den [x1] er heller ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, hvorfor de ikke kan lægges til grund for opgørelsen af klagers indtægter til privatforbrug.

Endvidere har klager ikke dokumenteret, at de oplyste kontantbeholdninger i 2008 – 2011 har kunnet opnås på baggrund af klagers modtagne indtægter op til disse år samt hans hæve- og indsætningsmønster i øvrigt. Der er bl.a. ikke fremlagt udskrifter fra klagers bankkonti fra 2006 og frem til 2009. SKAT finder, det således ikke sandsynliggjort, at klager har haft mulighed for at opspare kontantbeholdning på 75.000 kr. primo 2009.

Af de fremlagte kontoudskrifter fremgår, at klager i øvrigt ikke ses at have haft et beskedent forbrug til, f.eks. fornøjelser på cafeer, restauranter og natklubber m.v. i 2009-2011. Henset til klagers øvrige oplyste eller dokumenterede udgifter til mad, bil, transport og telefon, forsikring m.v. finder SKAT, at klagers samlede forbrug i 2009 og 2010 alene har kunnet dækkes ved anden yderligere indtægt, som ikke ses selvangivet og ej ses tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort opnået ved skattefrie erhvervelser.

På baggrund af ovenstående er SKAT enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af [Skatteankenævnet]s afgørelse.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten ikke skal forhøjes for 2009 og 2011.

Klageren har anført følgende:

”...

Vi har efterfølgende holdt møder med [person1] samt gennemgået oplysninger fra [person1]s kontoudtog for samtlige bankkonti i [finans1] og [finans2] samt [person1]s skattemappe for årene 2009-2011.

[person1] har oplyst os at han næsten hver måned siden 2006 systematisk har hævet omtrent hele sin udbetalte løn, da der jf. hans tyrkiske baggrund er tradition for at have kontanter hjemme og derfor havde han også primo 2009 en større kontantbeholdning. Han har en drøm om at spare op til egen virksomhed som endnu ikke er opfyldt.

Vi har talt de månedlige udbetalinger sammen jf. kontoudskrifterne og fundet frem til udbetalinger for 2009 på kr. 307.000, for 2010 på kr. 193.000 og for 2011 kr. 291.000. (se bilag 3).

Alle kontoudtog er vedlagt som bilag 4.

[person1] har af flere omgange har sat kontanterne ind på opsparingskonti oprettet til stiftelse af selskab og opstart af virksomhed. [person1] har desuden fået gavebeløb af sine forældre samt solgt private ting igennem den [x1]. Disse indsætninger fremgår at kontoudskrifterne på bilag 4 som kontant eller check. Indsætningerne er tydeliggjort på bilag 5.

[person1]s har oplyst os at han ikke har haft nogen egentlige faste udgifter, kun sparsomme indkøb af mad og drikke samt enkelte småfornødenheder.

Ad 2. Begrundelse for klage til landsskatteretten

Vi påklager skatteankenævn [by2] afgørelse (punkt. 6 Skattenævnets afgørelse i bilag 1 markeret med orange) på følgende punkter anført i kursiv. Vi har anført nedenunder, hvorfor vi anser at nævnets afgørelse er forkert.

At klager i årene 2006-2008 ikke har haft mulighed for at opspare 75.000 kr.

Vi har i bilag 6 udarbejdet en beregning ud fra klagers skatteoplysninger, der sandsynliggør denne opsparing. Vi har dog ikke set kontoudtog fra perioden. Disse vil klager forsøge af fremskaffe fra [finans1] og vil blive eftersendt snarest muligt.

At klager indsætter lige så mange penge som han hæver.

Vi henviser beregning på bilag 3 der viser at kontantbeholdningen varierer en del i årene og at der samlet er en forøgelse fra primo 2008 til ultimo 2011 på kr. 120.500.

At klager ikke har fremskaffet dokumentation for pengestrømmene i forbindelse med modtagelsen af gaver og solgte ejendele for årene 2009-2011.

Som bilag 5 har vi sammen med klager udarbejdet en opgørelse, som sammenholdt med indsætninger jf. kontoudtog fra [finans1] (vedlagt som bilag 4), for disse år anviser pengestrømmene.

At klager har haft et uantageligt lavt privatforbrug samt at klager i 2011 har haft et negativt privatforbrug.

I bilag 3 har vi udarbejdet en opgørelse over privatforbrug der udviser positivt privatforbrug på mindst kr. 100.000 i 2009 samt positivt privatforbrug på mindst kr. 80.000 i 2011.

Ad 3. Afslutning

Vi er uenige med [Skatteankenævnet] samt [Skattecentret] i at forhøje indkomsten for [person1] i 2009 med kr. 100.000 som anden personlig indkomst.

Vi er uenige med [Skatteankenævnet] samt [Skattecentret] i at forhøje indkomsten for [person1] i 2011 med kr. 100.000 som anden personlig indkomst.

Vor påstand er at klager [person1] ikke skal forhøjes i 2009 med kr. 100.000 som anden personlig indkomst og heller ikke forhøjes i 2011 med kr. 100.000 som anden personlig indkomst.

For årene 2009, 2010 samt 2011 vil vi på klagers vegne oplyse at det selvangivne beløb i anden personlig indkomst korrekt er kr. 0.

...”

Klageren har på kontormødet oplyst, at han ikke kunne forstå hvilket materiale, som kan ændre forslaget til afgørelsen. Han har allerede fremlagt dokumentation for, at han ikke har betalt husleje, at han har fået gaver af sin familie, samt kontoudtog som viser hans forbrug. Salg på [x1] foregik dengang kontant i modsætning til i dag, hvor det meste går over mobilpay.

Han har altid hævet sin løn og har derfor altid haft store beløb i kontanter, derfor var det også muligt at lave store indbetalinger i banken.

Derudover har klageren haft en børneopsparing, han har levet af.

Klageren anførte, at SKAT skal dokumentere, at han har betalt husleje.

Klageren oplyste, at det på grund af sagens alder ikke er muligt fremskaffe yderligere materiale til at belyse sagen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H og SKM2008.905HR.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomståret 2009 udgjorde 45.160 kr. og i indkomståret 2011 -31.502 kr., hvilket SKAT anser for at være for lavt.

Klageren har udarbejdet et privatforbrug indeholdende udokumenterede kontante beholdninger på henholdsvis 133.500 kr. i 2009 og 195.500 kr. i 2011.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i indkomståret 2009. SKAT har beregnet klagerens privatforbrug til 45.160 kr. ud fra de indberettede oplysninger, og det må ud fra det oplyste lægges til grund, at klageren ikke har haft udgifter til husleje eller væsentlige udgifter til almindelig husførelse herunder kostudgifter. Ud fra disse forhold anses klagerens privatforbrug for 2009 efter en konkret vurdering for at ligge på et acceptabelt niveau uden den gennemførte forhøjelse.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, anser det dog for berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011. SKAT har for dette indkomstår beregnet et negativt privatforbrug på 31.502 kr. På baggrund heraf samt det forhold, at der i dette indkomstår er konstateret betydelige kontante indsætninger på klagerens konto, som klageren ikke i fornødent omfang har redegjort for hvorfra stammer, anses det for berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst. Under hensyntagen til de forhold omkring privatforbrugets størrelse, som er anført for indkomståret 2009, og da klagerens privatforbrug efter SKATs forhøjelse på 100.000 kr. ligger på et acceptabelt, men dog lavt niveau sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug for en tilsvarende husstand, finder disse to retsmedlemmer ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse for 2011.

Er retsmedlem finder, at der heller ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i indkomståret 2011.

Landsskatteretten træffer herefter afgørelse i overensstemmelse med flertallet, hvorfor der sker nedsættelse af den foretagne forhøjelse på 100.000 kr. for indkomståret 2009, mens forhøjelsen for 2011 stadfæstes.