Kendelse af 30-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-07-2021

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2008 hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], der har til formål at drive handel. Selskabet er registreret med branchekode 642020 ”Ikke finansielle holdingselskaber” og har regnskabsår: 31. marts – 1. april. Ifølge årsrapporten for 2007/2008 er selskabets formål besiddelse af værdipapirer m.v., og selskabet har udover en finansieringsindtægt kun afholdt administrative udgifter.

Selskabet, [virksomhed1] ApS, ejede i indkomståret 2008 hele den tegnede kapital i det tyske selskab, [virksomhed2] GmbH, hvor klageren var indsat som direktør. Det tyske selskabs hovedsæde var i [Tyskland], og selskabet var registreret i [Tyskland] med nr. [...2]. Selskabets formål var salg af både.

Af det fremsendte regnskab for [virksomhed2] GmbH fremgår, at selskabet ikke havde nogen omsætning i 2008. Klageren har oplyst til SKAT, at det tyske selskab er lukket uden midler i 2008/09 af de tyske myndigheder.

Klageren har fremsendt private årsregnskaber og kapitalforklaring til SKAT for indkomstårene 2007-2009. Kapitalforklaringen indeholder oplysninger om en række mellemregninger mellem klageren og selskaber i både Danmark og Tyskland. SKAT har på baggrund af de fremsendte oplysninger opgjort klagerens privatforbrug negativt til 1.585.887 kr. Klagerens husstand består af klageren og ægtefællen.

SKAT har på baggrund heraf foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst på 1.955.000 kr. for indkomståret 2008. Ved forhøjelsen har SKAT taget udgangspunkt i opgørelsen af ægteparrets privatforbrug i indkomståret 2007 på 370.871 kr.

SKAT har ved afgørelsen anvendt følgende talgrundlag:

Kapitalforklaring 2008

Af den private årsrapport for klageren og hans hustru for 2008 fremgår det af revisorerklæringen, at årsrapporten er baseret på oplysninger fra klageren, og at det er klageren, som har ansvaret for årsrapporten.

Klagerens revisor har efterfølgende til SKAT fremsendt følgende opgørelse over korrigerede balancer og egenkapital for 2007 og 2008:

Klagerens revisor har imidlertid ved kapitalforklaringen korrigeret formuen primo 2008 med 1.894.069 kr. således:

SKAT har i afgørelsen af 25. maj 2012 fundet, at det ikke er korrekt, at revisoren har korrigeret klagerens formue primo 2008 og egenkapitalen med 1.894.069 kr. Posterne er delvis medtaget i ultimo formue 2007, hvorfor der ikke skal foretages en primo-regulering af formue 2008. Endvidere vedrører nogle af de af revisoren foretagne reguleringer af formue ultimo 2008, således at der ikke skal ske regulering af primo formue 2008 og egenkapitalen. SKAT har til de enkelte punkter anført følgende:

”1) Vedrører oprindelig selvangivet tilgodehavende på 868.013 kr. i det tyske selskab i formuen ultimo 2007. Dette er korrigeret til 2.002.264 kr., jf. bemærkning 4 og formueopgørelsen. Da korrektionen indgår i formuen på 4.262.783 kr. ultimo 2007 – og således anvendes til kapitalforklaringen 2008 skal der ikke ske korrektion af egenkapitalen primo 2008.

2) Obligationerne købt i december 2008 – ej primo regulering af formuen 2008, men i formuen ultimo 2008.

3) Regulering af mellemværende ultimo – ej primo regulering af formuen 2008, men i formuen ultimo 2008.

4) Netto regulering af tilgodehavende i det tyske selskab kan opgøres som ultimo tilgodehavende 2007 på 2.002.264 kr. i den af revisor opgjorte formue på 4.262.783 kr. Beløbet skal således ikke reguleres i kapitalforklaringen. Ultimo tilgodehavende 2008 på 870.567 kr. indgår i formuen pr. 31/12 2008 på 5.864.854 kr. beløbet skal således ikke korrigeres primo i egenkapitalen.”

SKAT er enig med revisoren i opgørelsen af egenkapitalen pr. 31. december 2007 og 31. december 2008, der udgør henholdsvis 4.262.783 kr. og 5.864.854 kr.

Det fremgår af årsregnskaberne for [virksomhed1] ApS, at selskabet havde en gæld til hovedanpartshaveren pr. 31. marts 2007. pr. 31. marts 2008 og pr. 31. marts 2009 på henholdsvis 37.772 kr., 349.531 kr. og 330.563 kr.

Der er fremsendt side 7 i årsregnskab pr. 31. december 2006 samt årsregnskab pr. 31. december 2008 for det tyske selskab [virksomhed2] GmbH. Det fremgår af regnskaberne, at der er tale om perioderegnskaber. Perioderegnskabet for 2008 er opstillet på grundlag af bogføring og det tyske selskabs oplysninger, men en bedømmelse af bilagene og oplysningernes rigtighed ikke har været genstand for opstillingen af perioderegnskabet.

Der er ifølge de opstillede perioderegnskaber følgende mellemværende mellem det tyske selskab og [virksomhed1] ApS samt det tyske selskab og klageren:

I EUR31.12.200831.12.200731.12.2006

Passiver

Gæld fra ydelser og leveringer

Gæld imod anpartshaveren:116.805,30268.506,21268.400,10

Anden gæld

Mellemregningskonti ApS136.544,04136.544,04136.608,41

Mellemregningskonti DK - 84.981,12-84.964,30-23.097,32

51.562,163 51.579,74113.511,09

Der er indsendt et uddrag af perioderegnskabet for 2006 for [virksomhed2] GmbH. Der er ikke indsendt et perioderegnskab for 2007 for [virksomhed2] GmbH, men der er fremsendt perioderegnskab for 2008, hvoraf sammen-ligningstallene for 2007 fremgår.

Klageren har optaget anparterne til kurs 0. Det tyske selskab [virksomhed2] GmbH havde ingen omsætning i 2008. Revisoren har oplyst, at klageren ikke er i besiddelse af kontokort over mellemregningskonto, idet selskabet er lukket uden midler i 2008/09 af de tyske myndigheder.

Klageren har konto nr. [...94] i [finans2]. Der er fremlagt kontoudtog for denne konto for perioden 1. januar 2008-31. marts 2008.

Klageren er desuden registreret med en konto under navnet [virksomhed3] v/ [person2] med konto nr. [...39] i [finans2]. Der er fremsendt uddrag af kontoudtog for denne konto for perioderne: 1. - 5. januar 2007, 9. – 19. marts 2007 og 7 - 21. november 2007.

Den 19. marts 2007 udgjorde klageren indestående på kontoen 1.672.375,72 kr.

Den 7. november 2007 udgjorde klagerens indestående på kontoen 2.266.401,59 kr.

Der er ikke nærmere redegjort for differencen på 594.026 kr. på indestående på kontoen fra den 19. marts 2007 til den 7. november 2009.

Ifølge den private årsrapport for 2008 er klageren endvidere ultimo 2008 registreret med en konto i [finans1] med konto nr. [...04]INET.

[virksomhed1] ApS er registreret med konto nr. [...53] i [finans2]. [virksomhed1] ApS er herudover registreret med to konti i [finans1] med konto nr. [...32] og [...33].

Klagerens nye repræsentant har den 10. november 2017 under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen fremsendt ny dokumentation i form af kontoudtog af 31. december 2007 for [virksomhed1] ApS´s konto i [finans2], hvoraf det fremgår, at klageren har overført penge til selskabet fra [virksomhed3] v/[person2] [adresse1], [by1]” med i alt 2.000.386 kr. Det fremgår heraf, at klageren har overført følgende beløb til selskabet:

På [virksomhed1] ApS’s konto nr. [...53] i [finans2] står der ud for beløbene anført ”Lånt fra [virksomhed3] v/ [person2], [adresse1], [by1]”.

Der er bogført følgende på konto [...90], [virksomhed1] ApS`s mellemregning med klageren:

Konto [...90], Mellemregning, anpartshavere

NettoSaldo

01.10.07 Saldo -176,29

20.10.074 fakt 4 3.217,50 3.043,21

23.11.07 5 fakt 5 3.219,50 6.262,71

23.11.07 6 fakt 6 3.219,50 9.482,21

23.11.076 morar fakt 5 32,20 9.514,41

23.11.077 indskudt af Pulz-321.950,33-312.435,92

31.03.0810 pultz overtaget mell -36.024,50-348.460,42

31.03.0811 rt 1/1-31/3 08 9.658,50-338.801,92

31.03.0814 4 % rt mellemr pultz -10.728,72-349.530,64

Det fremgår endvidere af kontoudtoget for [virksomhed1] ApS, at selskabet henholdsvis den 16. og 19. november 2007 har overført 1 mio. kr., i alt 2 mio. kr., til [finans1]. Det fremgår af kontoudtog i [finans1] med konto nr. [...32] for perioden 1. oktober 2007 til 16. marts 2012, at der henholdsvis den 19. og 20. november 2007 er indsættelser på 133.493,44 EUR og 133.506.87 EUR. Der er i alt indsat 267.000,31 EUR, som den 29. november 2007 blev overført til selskabets anden konto i [finans1] med konto nr. [...33].

Det fremgår af kontoudtog fra [finans1] med konto nr. [...32] for perioden 29. november 2007 til 31. december 2008, at der er indsat i alt 267.000,31 EUR den 29. november 2007. Der er i perioden fra 6. december 2007 til 17. januar 2008 indsat gevinster og fratrukket udgifter til ”FX Spot & Forwards...” Der er herudover indsat renteindtægter. Indestående på kontoen udgjorde i alt 266.864,43 EUR. Den 17. januar 2008 er indestående på 266.864,43 EUR hævet på kontoen.

Beløbet er ifølge en meddelelse om betaling fra [finans2] af 21. januar 2008 vedrørende konto [...37], der er en konto for Incoming Payment i [finans2], den 18. januar 2008 overført til konto [...39], som er [virksomhed1] ApS´s konto i [finans2].

Ifølge kontoudskrift for konto nr. [...39] fik [virksomhed1] ApS den 18. januar 2008 overført 266.864,43 EUR omregnet til 1.986.512,13 kr. fra konto [...37].

[virksomhed1] ApS har ifølge kontoudskrift herefter den 7. februar 2008 overførte følgende beløb til klagerens konto med nr. [...94]:

På klagerens konto nr. [...94] i [finans2] fremgår følgende om de overførte beløb:

[skatteankenævn1]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens indkomst skønsmæssigt med 1.955.000 kr. i indkomståret 2008.

Skatteankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Skønsmæssig ansættelse/opgjort negativ privatforbrug:

Indledningsvis skal bemærkes, at den skattepligtige indkomst kan forhøjes, hvis privatforbruget - beregnet ud fra de selvangivne indkomst og formueforhold - er usandsynligt lavt, eller hvis privatforbruget er negativt. Det følger af fast praksis, som er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635).

I sådanne tilfælde kan SKAT efter et skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt/antageligt privatforbrug, jf. også Højesterets dom af 6. december 2001 (SKM2002.70). Heri ligger også, at SKAT ikke nødvendigvis skal lægge den skattepligtiges oplysninger om privatforbrug til grund, hvis forbruget må anses at være urimeligt lavt.

Privatforbruget for [person2] er opgjort til -1.585.000 kr.

Der er nedlagt påstand om at en evt. korrektion vedrørende privatforbruget ikke vedrører indkomståret 2008, men vil, såfremt der måtte, være korrektioner, vedrøre et tidligere indkomstår.

Som sagen foreligger oplyst finder Skatteankenævnet ikke grundlag for at ændre det af SKAT ansatte privatforbrug/indkomstansættelse.

Der er ved denne vurdering henset til, at [person2] ikke har fremlagt dokumentation m.m. der underbygger den nedlagte påstand. Skatteankenævnet skal bemærke, at der ikke mellem SKAT og [person2] er uenighed i de opgjorte formuer pr. 31. december 2007 og 31. december 2008.

Henset til det opgjorte privatforbrug har været negativ, har SKAT, jf. ovenstående, været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person2] skattepligtige indkomst - jf. Statsskattelovens § 4, samt Skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4. - og der er efter Skatteankenævnets opfattelse ikke grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn hvor privatforbruget er ansat til kr. 370.000.

Forskellen mellem privatforbruget opgjort af SKAT og privatforbruget opgjort af repræsentanten udgør følgende korrektioner til primo formuen 2008:

Nævnet konstaterer, at der af SKATs opgørelse af privatforbruget jf. afsnit 2 fremgår et mellemregningstilgodehavende hos [virksomhed2] på 2.002.264 kr. ultimo 2007. Dette beløb svarer til 1.131.697 kr. + 870.567 kr. (868,012 kr.)

SKAT har således taget hensyn hertil i privatforbrugsopgørelsen for 2008.

Køb af aktier i EFG Il er sket i 2008 med 964681 kr., hvorfor der ikke skal ske regulering i primo formuen 2008.

Gælden til det tyske selskab er oprindeligt medtaget i formuen pr. 31. december 2008. Ifølge det korrigerede regnskab for 2008 har [person2] ingen gæld til selskabet, hvorfor der skal ske regulering af formuen ultimo 2008 men ikke primo 2008, da det alene er ultimo 2008, at der er en fejl i gælden til [virksomhed2].

Nævnet konstaterer videre, al gælden til [virksomhed2] udgjorde ultimo 2007 633.834 kr. og ultimo 2008 udgjorde beløbet 633.959 kr. Gælden er således stort set uændret fra 2007 til 2008, hvorfor det ikke har nogen indflydelse på privatforbrugsberegningen, om den var udeholdt i formueopgørelsen primo og ultimo 2008.

Sammenhæng mellem privatforbruget i 2008 og tidligere år

Nævnet konstaterer, at der er sammenhæng mellem privatforbruget for 2008 på 370.000 kr. efter den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten, og det beregnede privatforbrug på 370.871 kr. for 2007, og finder derfor al ændringen er foretaget i overensstemmelse med den praksis, som ligger på området.

SKATs ansættelse stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentanter har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2008 skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte herfor har klagerens daværende repræsentant i klageskrivelsen anført:

” (...)

Korrektion vedrørende privatforbrug med 1.955.000

Vores påstand er at "Korrektion vedrørende privatforbruget med 1.955.000" nedsættes til nul. Sagen om korrektion af privatforbruget for indkomståret 2008 opstår ved, at der efter udarbejdelsen af skatteyders private årsregnskab for 2008 bliver foretaget korrektioner i det af skatteyder ejede tyske selskab [virksomhed2] GmbH's mellemregninger med skatteyder. Disse korrektioner foretages af den tyske revisor og vi får først kendskab til dem ved skattesagens opståen. Der er dog nogenlunde enighed om hvilke beløb der skal korrigeres for, uenigheden består i hvilke år korrektionerne skal foretages i.

Begrundelserne for vores påstand er følgende og begrundelserne tager udgangspunkt i SKATs opgørelse af egenkapitalen for årene 2007, 2008 og 2009:

Egenkapitalen primo 2007 og primo 2008 er forkert i SKATs opgørelse heraf. Endvidere er passiverne i 2007 og 2008 opført med et for lille beløb i SKATs opgørelse nemlig i 2007 med ej medtaget gæld kr. 633.834 til [virksomhed2] og i 2008 kr. 633.959 ligeledes til [virksomhed2]. Disse beløb er med i den "Gammel" bilag F men er røget ud i den "Nye" bilag F i begge år jf. bilag D.

Vi har ad to omgange indsendt en korrigeret opgørelse af status og egenkapital, først for årene 2005 - 2008 og siden 2003 - 2008 (bilag J) hvor der i den sidste opgørelse er en udførlig opgørelse af hvad der korrigeres for, samt en henvisning til de berørte kontonumrene i det tyske selskab [virksomhed2] GmbH's korrigerede årsregnskaber.

Vi er gået tilbage til 2003, idet et privatforbrug, en skønsmæssig ansættelse giver plads til, skal udover at være sandsynlig tillige have sammenhæng med det ansatte privatforbrug for tidligere år jf. Landsskatterettens udtalelse i TfS 1996.501 (ØLD af 30. maj 1996).

2003

For indkomståret 2003 er der ingen korrektioner til det udarbejdede årsregnskab.

Privatforbruget udgør her 98. 715.

2004

Der korrigeres for 80.000 som udgør en regulering af tilgang på en personbil. (Ingen bilag hertil).

Privatforbruget udgør her 105.749.

2005

Der korrigeres for følgende beløb.

Korrektion for konto [...12] i [virksomhed2]’s regnskab 35.524,06 euro til kurs 745 i danske kr. 264.654.

(Bilag C).

Korrektion for konto [...30] i [virksomhed2]’s regnskab 5.972,72 euro til kurs 746 i danske kr. -44.556. (Bilag C).

Korrektion for forkert medtaget gæld til [virksomhed2] i [person2] regnskab kr. 1.122.154. (Se årsregnskab [virksomhed3] og [virksomhed2]).

Privatforbruget udgør her 230.185

2006

Der korrigeres for konto [...12] i [virksomhed2]’s regnskab kr. 436.729 som består af kr. 264.654 (35.524,06 euro) + kr. 172.072 (23.097,32 euro). (Bilag C).

[person2] tilgodehavende/mellemregning med [virksomhed2] i 2006 kr. 2.002.264 dokumenteres ved bilag G.

Privatforbruget udgør her 185.124.

2007

Der korrigeres for følgende beløb.

Korrektion for konto [...12] i [virksomhed2]'s regnskab fra-23.097,32 euro a kurs 746 (kr. 172.306) til - 84.964,30 euro a kurs 746 (kr. 634.062). (Bilag C+D).

Privatforbruget udgør her 370.875.

2008

Der er enighed om følgende korrektioner:

Der foretages alene korrektion af konto [...40] i [virksomhed2]'s regnskab med -1.131.967 som er opført som gæld i [virksomhed3]'s regnskab. [virksomhed2]'s nye regnskab udviser at det skal være nul. (Bilag E).

Privatforbruget udgør her 312.904.

SKAT [by2] har i deres bilag 1 og 2 opgjort privatforbruget i 2007 til plus 1.004.705 og i 2008 til minus 1.585.762.

I vores "Begrundelser og anbringender" til skatteankenævnet har vi for indkomståret 2008 anført "I SKATs bilag 2 opgøres privatforbruget i 2007 til hele 1.0040.705 og i 2008 til -1.585.762 hvilket indikere at der må være en beregningsfejl i SKATs opgørelse"(bilag H). Efterfølgende har SKAT ændret deres opgørelse i bilag 1 og 2 til at privatforbruget i 2007 kun skal udgøre 370.871 jf. også skatteankenævnets forslag til afgørelse af klage. SKAT [by2] må derved have opdaget at de havde lavet en fejl i opgørelsen af privatforbruget for 2007. Det af SKAT nu opgjorte privatforbrug for 2007 udgør det samme som i det af os udarbejdede årsregnskab for 2007 på nær 4 kr. hvilket må siges at være tankevækkende. (Bilag F).

Der er dog enighed mellem SKAT og revisor om at egenkapitalen ultimo 31. december 2007 udgør kr. 4.262.785 og ultimo 31. december 2008 udgør kr. 5.864.854, hvilket fremgår af skatteankenævnets forslag til afgørelse af klage side 5 midtfor under punkt 2 Fakta.

Hvis man tager SKATs driftsøkonomiske balancer for 2007 og 2008 fra samme forslag side 2 og 3, fremgår det at der i 2007 foretages reguleringer i egenkapitalen for dette år, men at der ikke sker regulering for korrektionerne for 2008 under selve egenkapitalen på side 3 hvorved der mangler reguleringer på egenkapitalen for 1.894.069. Disse reguleringer foretager SKAT først i 2009 iht. bilag I som ikke er med i skatteankenævnets materialer hvorfor de mangler i 2008. Indregner man disse korrektioner/reguleringer i 2008 egenkapitalen fremkommer der et positivt privatforbrug på 312.904.

Privatforbruget har i (bilag K):

2009 udgjort 334.676

2010 udgjort 199.911

2011 udgjort 156.176

2012 udgjort 338.305”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 6. september 2017 har den ny repræsentant forklaret, at klageren efterfølgende har rekvireret nye bilag i sagen, som vedrører udlån fra klageren til [virksomhed1] ApS. De nye bilag i form af kontoudtog viser, at klagerens egenkapital i 2007 er højere, end det fremgår af SKATs opgørelser. Disse forhold vil blive uddybet i et nyt supplerende indlæg, idet der ikke ønskes at bygge videre på den tidligere repræsentants anbringender. Der vil samtidig blive taget stilling om ugyldighedsindsigelserne skal frafaldes.

Repræsentanten har den 10. november 2017 fremsendt følgende supplerende indlæg:

”1) Kontoudtog pr. 31/12-2007 til [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at [person2] i november 2011 overførte i alt kr. 2.000.386 til selskabet.

2) Kontoudtog pr. 31/3-2008 til [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at selskabet den 7. februar 2008 tilbageførte henholdsvis kr. 1.900.000 og kr. 85.999 til [virksomhed3].

3) Kontoudtog pr. 31/3-2008 til [person2], hvoraf fremgår, at hans udlån til selskabet blev tilbagebetalt den 7. februar 2008 med henholdsvis kr. 1.900.000 og kr. 85.999.

Hvis man gennemgår de formueopgørelser, som SKAT og revisor [person3] har udarbejdet, så kan man konstatere, at det pågældende udlån på kr. 2.000.386 ikke fremgår som et aktiv ultimo 2007 hos [person2]. Dette er selvfølgeligt en fejl.

Fejlen medfører, at der ved formueopgørelsen for 2008 kommer kr. 1.985.999 ind, som der ved en fejl ikke tidligere har været inde. Dette medfører alt andet lige - hvis [person2] ikke kunne have redegjort for beløbet - at han skulle beskattes af beløbet. Det er også det, som reelt er sket, da SKAT jo har forhøjet hans indkomst for 2008 med kr. 1.955.000. Da [person2] nu har dokumenteret, at han rent faktisk havde et yderligere aktiv ultimo 2007, medfører dette, at hans "privatforbrug" skal nedsættes med de kr. 1.985.999. Hermed forsvinder grundlaget for forhøjelsen. ”

Repræsentanten har den 4. maj 2020 fremsendt følgende bemærkninger sammen med yderligere kontoudtog:

”Vi har langt om længe fået styr på faktum (dokumentation for faktum). Som jeg skrev til Skatteankestyrelsen ved mail af 10. november 2007, så har [person2]’ opgjorte formue pr. 31. december 2007, i den opgørelse som er anvendt ved privatforbrugsberegningen for 2008, manglet et tilgodehavende på kr. 2.000.386, jf. kontoudtoget pr. 31/12-2007 fra [finans2] til [virksomhed1] ApS. Som det fremgår af dette kontoudtog, så fik selskabet lån fra [virksomhed3] v/[person2] den 7/11-2007 på kr. 500.000, den 7/11-2007 på kr. 100.000, den 16/11-2007 på kr. 1.000.000 og den 19/11-2007 på kr. 400.386. Det pågældende har medført, at beregningen af privatforbrugsopgørelsen for 2008 er sket på et urigtigt grundlag, jf. nedenfor.

Det er nu lykkedes at fremskaffe kontoudtog for [virksomhed3] v/[person2]. Der er tale om den konto i [finans2], som er medtaget i den private årsrapport for 2008 (hvor sammenligningstallene for 2007 er med) for [person2] & [person1], som har konto [...39], og som pr. 31. december 2017 havde et indestående på kr. 116.794.

Som det fremgår af kontoudtoget pr. 30. november 2007, var der pr. 7/11-2007 et indestående på kr. 2.266.401,59. Som det fremgår af kontoudtoget, blev der overført de fire beløb, som også fremgår af [virksomhed1] ApS’ bankkonto. Primo 2007 var der et indestående på den pågældende konto i [finans2] på kr. 701.403,57, jf. kontoudtoget pr. 30. marts 2007. Den 9. marts 2007 blev der indsat kr. 1.000.500,77 fra [finans4]. Dette stemmer overens med den balance, som er medtaget i skatteankenævnets sagsfremstilling side 4, hvoraf fremgår, at realkreditgælden er forøget med ca. 1 mio. fra 2006 til 2007 (kr. 988.106 til kr. 1.983.634). I 2006 havde [person2] efter samme balance et bankindestående i [finans2] på kr. 702.131.

Da registreret revisor [person3] udarbejdede årsrapporten for [person2] & [person1] for indkomståret 2007, var han ikke orienteret om mellemværendet med selskabet på de kr. 2.000.386, hvorfor denne ikke er bogført på mellemregningen mellem [person2] og [virksomhed1] ApS.

Da de kr. 2.000.386 ikke var med ultimo 2007, og da de kr. 1.985.999 (kr. 1.900.000 og kr. 85.999) bliver tilbagebetalt til [person2] i februar 2008, medfører det pågældende, at det for 2008 kommer til at fremstå som om, at [person2] har haft et negativt privat forbrug med kr. 1.585.877, da formuen for 2008 bliver forsøget med ca. kr. 2 mio. uden at dette kan forklares med, at eksisterende aktiver er steg i værdi eller andre indtægter. Realiteten er imidlertid, at han har haft et positivt privatforbrug på ca. kr. 400.000, hvilket svarer ganske godt til tidligere års privatforbrug.

Konklusionen må derfor være meget klar – nemlig, at der ikke har været grundlag for den af skattemyndighederne foretagne forhøjelse af [person2]’ skatteansættelse for 2008 med kr. 1.955.000.

Da betalingen af de kr. 2.000.386 ikke er sket fra bankkonto [...94], er de af dig ønskede kontoudtog fra denne konto ikke vedlagt. Jeg vedlægger mellemregningskonto mellem [person2] og [virksomhed1] ApS udskrevet pr. 31. marts 2008.

Det som også har gjort forvirringen komplet er, at [finans2]s ref. [...37] ikke er en konto tilhørende det tyske selskab, men en konto som [finans2] anvender internt. Registreringsnummer 3825 er således til brug for [finans2]s modtagelse af ”Incoming Payments”. Som dokumentation herfor fremlægges søgningsudskrift vedrørende registreringsnummeret.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger af 15. juni 2020 til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 2. juni 2020 sammen med yderligere dokumentation:

”Jeg skal herved komme med mine bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 2. juni 2020.

Det er ganske korrekt som anført af Skattestyrelsen, at de anførte transaktioner på side 1 i udtalelsen ikke er afspejlet på mellemværendet med [virksomhed1] ApS. Det er netop dette forhold, som er årsagen til hele problemstillingen i sagen. Det burde de have været.

Hvis de kr. 2.000.386 var postereret på mellemregningskontoen pr. 31. december 2007, da ville [person2]s egenkapital pr. 31. december 2007 således have været de kr. 2.000.386 højere, hvorfor der ikke ville have været grundlag for forhøjelsen med de kr. 1.955.000 i indkomståret 2008.

Baggrunden for at beløbet ikke var medtaget skyldes, at reg.revisor [person3] ikke var bekendt hermed, da han udarbejdede regnskaberne.

Jeg vedlægger en bilagsoversigt, hvor hele flowet af de kr. 2.000.386 fremkommer. Det er ganske åbenbart, at der ikke er tale om ”sorte penge” eller lignende. Som det fremgår af siderne 1-3, blev de kr. 2.000.386 i november 2007 hævet fra [person2]s konto [...39] i [finans2]. De blev overført til [virksomhed1] ApS’ konto [...39] i [finans2], jf. bilagets side 4.

[person2] konto [...39] i [finans2] er medtaget i hans regnskaber, jf. eksempelvis hans vedlagte regnskab for 2008 side 9, hvor det fremgår, at der ultimo 2007 og 2008 var et indestående på kontoen på henholdsvis kr. 116.794 og kr. 154.924. Saldoen pr. 29. december 2006 var på kr. 701.403,57, jf. side 1 i bilagsoversigten.

Som det fremgår af side 3 i bilagsoversigten, havde [person2] forud for overførslen af de kr. 2.000.386 et indestående på bankkontoen med kr. 2.111.401,59. Kr. 1.000.500,77 af beløbet hidrørte som tidligere anført fra låneoptagelsen i marts 2007 i ejendom med kr. 1.000.500,77. En anden stor del hidrørte fra indeståendet pr. 29/12-2006.

Af bilagets side 4 fremgår det, at der den 16/11 og 19/11 blev overført 2 gange kr. 1.000.000 til [finans1]. Beløbene blev overført til [virksomhed1] ApS’ eurokonto i [finans1], hvilket fremgår af bilagets side 5. Indeståendet på Euro 267.000,31 blev den 29/11-2007 overført til en anden konto i [finans1] tilhørende selskabet, jf. bilagets side 5 og 8. Se her tillige side 6 og 7.

I januar 2008 bliver Euro 266.864,43, jf. bilagets side 9 og 10/11 overført fra selskabets konto i [finans1] til selskabets konto i [finans2]. Se her tillige side 6 og 7.

Af bilagets side 11 og 12 fremgår det, at der fra selskabets konto i [finans2] i februar 2008 skete en overførsel af henholdsvis kr. 1.900.000 og kr. 85.999 til [person2]s konto [...94] i [finans2]. Og cirklen var herefter slut.

Faktum er på baggrund af ovennævnte beskrivelse, at [person2] pr. 31. december 2007 havde et tilgodehavende på kr. 2.000.386 hos [virksomhed1] ApS, som ikke indgik ved den af SKAT foretagne beregning af privatforbruget for 2008. Hvis beløbet havde indgået, så ville dette have medført, at det af SKAT opgjorte privatforbrug havde været kr. 2.000.386 højere. Og der er dermed ikke grundlag for den foretagne forhøjelse.

Det er korrekt som af Skattestyrelsen anført, at nævnte i givet fald umiddelbart ville medføre, at privatforbruget for 2007 falder med kr. 2.000.386. Dette er imidlertid uden betydning for den foreliggende sag, som vedrører skatteansættelsen for 2008 og ikke 2007. Det bestrides dog, at [person2] havde et negativt privatforbrug i 2007, men der vil ikke blive anvendt ressourcer på at bevise dette under denne sag.”

Repræsentanten har efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens endelige indstilling anført følgende:

”Jeg skal herved på vegne af [person2] komme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens fornyede vurdering af 28. juli 2020.

Jeg må indrømme, at jeg er noget chokeret over den fornyede vurdering, herunder begrundelsen.

Jeg har noteret mig, at Skatteankestyrelsen er enigt i, at der er fremlagt dokumentation for pengestrømmene bag de overførte beløb. Men at Skatteankestyrelsen desuagtet ud fra en konkret bevisvurdering som følge af interessefællesskabet ikke anser det for dokumenteret, at der var tale om et låneforhold. Jeg har også noteret mig, at Skatteankestyrelsen har anset sagen for principiel. Det kan jeg kun være enig i, når man netop ønsker at beskatte en skatteyder af beløb, hvor der foreligger dokumenterede pengestrømme med videre. I et sådan tilfælde kan man altså ikke beskatte en skatteyder. Jeg må indrømme, at jeg har fået den opfattelse, at Skatteankestyrelsen har startet med at beslutte resultatet – at [person2] skal beskattes, og herefter har lave præmisserne herefter. Denne opfattelse blev jeg mere og mere bestyrket af desto længere jeg kom ned i indstillingen.

Jeg fatter oprigtigt ikke, hvordan Skatteankestyrelsen – når man henser til, at det af bankkontoudtogene, jf. side 3 og side 4 i bilaget til min mail af 15. juni 2020 fremgår, at der var tale om lån fra [person2] til [virksomhed1] – kan konkludere, at [person2] ikke har dokumenteret, at der var tale om lån. [person2] har således netop ved fremlæggelsen af de pågældende kontoudtog løftet den skærpede bevisbyrde, der gælder, jf. den af Skatteankestyrelsen selv påberåbte Højesterets dom, jf. UfR 2009.476/2 H: I denne dom anført Højesteret følgende:

Højesteret fandt, at de afgivne forklaringer og erklæringer om lån ikke var således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at det kunne lægges til grund, at der var tilgået A lån i 1997 som hævdet.

Af Højesterets dom fremgår det så klart, som det nu engang kan være, at kontoudskrifter fra en bank er en objektiv kendsgerning. Dette skyldes i sagens natur, at tekster på bankkontoudtog er et væsentligt bedre dokumentationsmaterialer end et lånedokument eller lignende, da man ikke kan snyde med tekster på teksterne på bankkontoudtog, medens man jo godt efterfølgende kan lave lånedokumenter og skrive den dato på, som passer ind.

Det er således af [person2] ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter fra banker dokumenteret, at der var tale om lån.

Af bankkontoudtog fra [person2]s konto i [finans2] – side 11 i bilaget til min mail af 15. juni 2020 - fremgår det ganske klart, at indbetalingerne fra [virksomhed1] på kr. 1.900.000 og kr. 85.999 var tilbagebetaling af lån. Det er efter min opfattelse dybt forunderlig, at Skatteankestyrelsen herefter kan tillægge det forhold, at det ikke af [virksomhed1]s kontoudtog fremgår, at der var tale om en tilbagebetaling, nogen betydning. Faktum er, at baggrunden for, at der af [person2]s kontoudtog fremgår ”lån tilbage fra [virksomhed1]”, er, at den som overførte pengene fra [virksomhed1]s bankkonto til [person2] konto i forbindelse med overførslen i felten ”tekst hos beløbsmodtager (eller noget tilsvarende)” har skrevet ”lån tilbage fra [virksomhed1]”.

Udover ovennævnte så har det naturligvis formodningen imod sig, at en hovedaktionær ville give sit selskab en ”skattepligtig gave” med den konsekvens, at han tillige skal beskattes af beløbet, når han udtager det igen. Det ville være det mest tåbelige, som man kunne gøre.

Det er uden betydning, hvad årsagen til udlånet har været. Baggrunden for, at der blev tilbagebetalt et mindre beløb var, at der ikke var mere på selskabets konto, jf. side 11 i det tidligere fremsendte bilag.

Skatteankestyrelsen angiver, at klageren ikke har redegjort for, hvorfra han har pengene i 2007. Klageren er aldrig blevet spurgt herom, og dette er også ligegyldigt, da klagesagen vedrører sagen for indkomståret 2008. Faktum er, at der ved den formueopgørelse, som skattemyndighederne lagde til grund ved forhøjelsen primo 2008 (og 31. december 2007) manglede ca. kr. 2.000.000. Faktum er tillige, at der ikke er grundlag for at lægge til grund, at der var et for lille privatforbrug i 2008, når i kr. 2.000.000 indregnes ved privatforbrugsopgørelsen. Det er skattemyndighederne, som har bevisbyrden for, at opgørelsen af formuen primo 2008 og ultimo 2008 har været forkert. [person2] gør gældende, at han ikke pr. 1. januar 2008 og ultimo 2008 har andre aktiver (inklusive de ”glemte” ca. kr. 2.000.000 pr. 1. januar 2008) eller passiver end dem, som fremgår af privatforbrugsopgørelserne.

Det forhold, at mellemregningen ikke af de udarbejdede regnskaber for 2008 fremgik nogen steder skyldes en fejl. Revisor var ikke opmærksom på de skete overførsler.

Konklusionen i denne sag burde være MEGET klar. [person2] har ved objektive kendsgerninger (bankkontoudtog, jf. Højesteret dom, jf. UfR 2009.476/2 H) dokumenteret, at han pr. 31. december 2007/primo 2008 havde et tilgodehavende hos sit selskab på ca. kr. 2.000.000. Der var ikke ved den af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsberegning taget højde for dette tilgodehavende. Da det manglende beløb overstiger det beløb, som der sket forhøjelse med, bør der ske en fuld nedsættelse af den foretagne forhøjelse.

Anmodningen om retsmøde fastholdes.”

SKAT/Skattestyrelsens opfattelse

SKAT har i en udtalelse af 1. december 2017 anført følgende:

”Nye oplysninger:

Der indsendes kontoudskrifter for dels selskabet [virksomhed1] APS for perioden 07.11.2007 til 07.02.2008 og for [person2] fra 02.01.2008 til 28.03.2008.

Der oplyses at [person2] ud fra den foreliggende dokumentation har tilgodehavende pr. 31.12.2007 på 2.000.386 kr. og der er tilbagebetalt 1.900.000 kr. og 85.999 kr. i 2008 fra [virksomhed1] ApS.

Der skal indledningsvis bemærkes, at SKAT har anvendt de modtagne opgørelser af formue som er modtaget af revisor. De steder der er konstateret uoverensstemmelser med revisors opgørelse ud fra de modtagne oplysninger er korrigeret. Det regnskab som er indsendt af revisor d. 2. juni 2011 for [person2] vedlægges.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Dokumentation for overførsel

Der er ikke modtaget dokumentation (kontoudskrift) for [person2] overførsel af beløbene i november 2007 til selskabet [virksomhed1] ApS. Der er alene indsendt kontoudskrift fra [virksomhed1] ApS.

Der fremgår ikke af disse kontoudskrift hvor overførslen sker fra.

Kontoudskriftet fra [virksomhed1] ApS er der sket indsættelse fra konto [...37]

(266.864,43 EUR) d. 18/1 2008. Der er ikke indsendt dokumentation for denne transaktion. Har den sammenhæng med [person2] mellemværende med det tyske selskab? Det skal bemærkes at der er likvid beholdning på 162.000 EUR pr. 31/12 2007 i det tyske selskab.

Der er i de anvendt formueopgørelser indarbejdet følgende mellemregninger med danske og udenlandske selskaber pr. 31.12.2007 og pr. 31.12.2008:

31.12.200731.12.2008

Mellemregning selskaber DK 415.988 kr. 395.920 kr.

Mellemregning tysk selskab2.002.264 kr. 870.567 kr.

Tilgodehavende på 2.000.386 kr. bør være indarbejdet i ovenstående mellemregningskonti. Der er ikke modtaget specifikation af mellemregningskonti.

Det skal bemærkes, at [virksomhed1] ApS ikke har kalenderår som regnskabsperiode, men afslutter pr. 31/3 2007 og 31/3 2008.

SKAT har tidligere anmodet om afklaring af sammenhængende i [person2] formue og sammenhæng med de tyske og danske selskaber, jf. nedenstående.

SKAT har i begrundelsen bl.a. anført følgende:

• At der ikke er indsendt redegørelse/dokumentation for, hvor I mener der er fejl i opgørelse af mellemværende med tysk selskab

• At SKAT har oplyst til revisor at såfremt der er fejl i mellemværende vedrørende perioden 2007 og 2008 skal der indsendes dokumentation

• At der ikke er indsendt regnskab som tidligere er udarbejdet for det tyske selskab

• Det korrigerede regnskab for indkomståret 2007 for [virksomhed2] GmbH ikke er indsendt

• At der efter det oplyste, ikke har indflydelse på opgørelse af mellemregningskonto, at der er tilbagebetalt 1.900.000 kr. vedr. udlån til selskabet [virksomhed1].

Korrektion af formue ultimo 2007/primo 2008

[person2] repræsentant har indsendt opgørelse over balancer og egenkapital for 2003 - 2008. Dette er refereret i Skatteankenævnets afgørelse af 17. december 2013 s. 4.

Der fremgår heraf at egenkapitalen pr. 31.12.2007 udgør 4.262.785 kr. Ovenstående tilgodehavende på 2.000.386 kr.er ikke indarbejdet denne egenkapital, hvis der ikke er indeholdt i mellemregningskonti. Hvis egenkapitalen pr. 31.12.2007 skal korrigeres med dette beløb vil egenkapitalen udgør 6.263.171 kr.

Privatforbruget er i 2007 af revisor opgjort til 460.875 kr. Hvis tilgodehavendet skal indarbejdes ultimo 2007, opstår der et negativ privatforbrug på 1.539.511 kr. for 2007, hvis primo formuen ikke ændres.

Det skal bemærkes, jf. SKATs afgørelse, at der ikke er foretaget yderligere gennemgang af revisor formueopgørelse/kapitalforklaring for 2007.

Der mangler således efter SKATs opfattelse fortsat oplysninger til at underbygge, at de nye oplysninger som er indsendt, har indflydelse på formuen 31.12.2007 og dermed kapitalforklaring for 2008.”

Skattestyrelsen har den 2. juni 2020 anført følgende til repræsentantens fremsendte dokumentation:

”(...)

Vi har følgende bemærkninger til de fremsendt nye oplysninger i forhold til pengestrømme, m.v.:

1. Bemærkninger til kontoudtog på regn. [...39]:

Der fremgår følgende posteringer af de modtaget kontoudtog for [person2] som har teksten omkring [virksomhed1] ApS:

Dato Tekst på kontoudtog Beløb dkk

7.11.2007 Lånt til [virksomhed1] ApS 500.000

7.11.2007 Lånt til [virksomhed1] ApS 100.000

16.11.2007 Lånt fra [virksomhed1] ApS (hævning) 1.000.000

19.11.2007 Lånt til [virksomhed1] ApS 400.386

I alt 2.000.386

07.02.2008 Lån tilbage fra [virksomhed1] 1.900.000

07.02.2008 Lån retur fra [virksomhed1] 85.999

Det bemærkes at kontoudtoget for denne konto ikke omfatter samme periode som mellemregningskontoen (7.11.07-31.3.07).

De posteringer som fremgår af kontoudtog, er ikke afspejlet i bogføring på mellemværende med [virksomhed1] ApS.

2. Mellemværende med anpartshavere og selskabet [virksomhed1] ApS

Der er fremsendt bogføring pr. 31. marts 2008 for mellemværende mellem [virksomhed1] ApS og anpartshavere. Udtrækket omfatter perioden 1.10.07-31.3.08.

Der fremgår af denne opgørelse, at [person2] pr. 3.11.07 har indskudt 321.950 kr. og pr. 31.12.2007 har et tilgodehavende på kr. 312.435. Pr. 31.3.2018 udgør tilgodehavende kr. 349.530.

Mellemværende med de danske selskaber ([virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS) er i balancen for [person2] pr. 31.12.2007 medtaget med kr. 415.988. Ifølge årsregnskabet pr. 31.12.2007 for [virksomhed4] ApS udgør gæld til anpartshaver kr. 66.457.

Der fremgår således ikke af bogføring på mellemregningskonto mellem [virksomhed1] ApS og anpartshaver, at indskuddene under punkt 1 er foretaget.

3. Kontoudtog [virksomhed1] ApS og indskud i [finans1]

Der er den 10. november 2017 indsendt kontoudtog på konto [...39].

Der fremgår følgende posteringer i perioden 7.11.2007-7.2.2008:

Dato Tekst på kontoudtog Beløb dkk

7.11.2007 Lånt fra [virksomhed3] 500.000

7.11.2007 Lånt fra [virksomhed3] 100.000

16.11.2007 Lånt fra [virksomhed3] 1.000.000

16.11.2007 DBT til [finans1] bank -1.000.000

19.11.2007 Lånt fra [virksomhed3] 400.386

19.11.2007 DBT til [finans1] bank -1.000.000

18.01.2008 Betaling [...37] 1.985.999

07.02.2008 DBT TIL [virksomhed3] -1.900.000

07.02.2008 DBT TIL [virksomhed3] -85.999

Indbetaling på kontoen d. 18.01.2008 fremgår at det er EUR 266.864,43 (omregnet til dkk

1.985.999). Ordre giver er [virksomhed1] ApS. Der fremgår ikke hvorfra indbetalingen kommer.

Eventuel sammenhæng med mellemregningskonto med det tyske selskab [virksomhed2] GmbH. Det er fortsat ikke indsendt dokumentation/redegørelse for denne indbetaling.

Der er ikke sendt dokumentation i forhold til postering med indskud på 2.000.000 kr. (2*1.000.000 kr. i november 2007) hvem der har dette indskud. Der er ikke posteringer i [virksomhed1] ApS regnskabet 2007/08 (1/4 2007 – 31/3 2008) som afspejler disse indskud eller modtagelse af betaling på kr. 1.985.999.

[person2] eller [virksomhed1] ApS har ikke mellemværende med [finans1] henholdsvis pr. 31.12.2007 og 31.3.2008.

Ifølge kontoopgørelse for 10760INET [finans1] for perioden 1.1.2018 – 31.12.2018 er der indskud 3. marts 2008 og 5. marts 2008 med 2*1.000.000 kr. Udskriftet vedrører [person2]. Fremsendt som bilag 6 til Skattestyrelsens udtalelse 1. december 2017.

Det tyske selskab har mellemværende med [finans1] pr. 31.12.2007 på i alt 33.055 (konto [...20]) og EFG Trias EUR 129.411 (konto [...30]), jf. årsregnskabet i 2008 (primobalance) for [virksomhed2] GmbH.

Der mangler videre fortsat dokumentation i for mellemregningskonti med det tysk selskab.

4. Korrektion af formue pr. 31.12.2007 med yderligere mellemværende.

Hvis der dokumenteres den samlede sammenhæng i pengestrømmene, således [person2]’s tilgodehavendet pr. 31.12.2007 forøges med 2.000.386 kr. i yderligere ej bogført mellemværende, vil det have følgende konsekvenser for privatforbruget i 2007:

Opgjorte formue i de formueopgørelse som er lagt til grund i beregning af kapitalforklaringerne for 2008, jf. bilag 1 og 2 til afgørelsen:

Anvendt formue i opgørelsen pr. 31.12.2007 4.262.784

Korrektion med yderligere mellemværende 2.000.386

Korrigeret formue pr. 31.12.2007 6.263.170

Beregnet privatforbrug 2007 skatteankestyrelsen afgørelse 370.871

Korrektion for yderligere formue ultimo 2007 -2.000.386

Negative privatforbrug i 2007 -1.629.515

Som det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse d. 1. november 2017 er der ikke ske efterprøvelse af formuen primo 2007, idet efterprøvelsen har vedrørt indkomståret 2008 (formue 31.12.2007 og 31.12.2008).

Skattestyrelsen kan sammenfattet bemærkningerne således:

Der mangler således efter Skattestyrelsens opfattelse forsat oplysninger og dokumentation for den fulde sammenhæng i pengestrømmene og tilgodehavende på mellemregningskonti med selskaberne i Danmark og Tyskland. Dette skal ses i sammenhæng med at udlån til [virksomhed1] ApS som er dokumenteret, ikke er bogført på mellemregningskontoen i selskabet [virksomhed1] ApS.

Der er følgende forhold:

1) [person2] eller [virksomhed1] ApS har ikke mellemværende med [finans1] henholdsvis pr. 31.12.2007 og 31.3.2008. Der er i alt i november 2007 er overført kr. 2.000.000 til [finans1].

2) Dokumentation for indbetaling d. 18/1 2008 på [virksomhed1] ApS konto med kr. 1.985.999.

De under pkt. 1 og 2 transaktion fremgår ikke umiddelbart af regnskaber for [virksomhed1] ApS eller [person2].

Det tyske selskab [virksomhed2] GmbH har mellemværende med [finans1] pr. 31.12.2007 på i alt 33.055 (konto [...20]) og EFG Trias EUR 129.411 (konto [...30]), jf. årsregnskabet i 2008 (primobalance) for [virksomhed2] GmbH.

3) Der er ikke indsendt dokumentation med bogføringen på mellemregningskonto for det tyske selskab. Mellemværende med dette selskab er medtaget i fomueopgørelsen for [person2] med kr. 2.002.264. Der fremgår følgende af det tyske regnskab i 2008: konto [...40] EUR 275.406 primo 2008 og ultimo 2008 EUR 116.816.

Det skal bemærkes, at de transaktioner som foretages, er mellem parter omfattet af ligningslovens § 2.

Hvis der indsendes sammenhængende dokumentation for at formuen 31.12.2007 skal forøges med yderligere tilgodehavende på mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS på kr. 2.000.386, således der har indflydelse på primo formue 2008 og ultimo formuen 31.12.2007, har det konsekvens ved beregning af privatforbruget for 2007. Privatforbruget vil blive negativ med kr. 1.629.515, jf. punkt 4.

(...)”

Skattestyrelsen har forud for retsmødet afgivet følgende udtalelse:

”(...)

Klager var i indkomståret 2008 hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet ejede i indkomståret 2008 hele den tegnede kapital i det tyske selskab, [virksomhed2] GmbH, hvor klager var ansat som direktør.

SKAT har forhøjet klager med 1.955.000 kr. som følge af, at klager havde et negativt privatforbrug på 1.585.887 kr. i indkomståret 2008. Skattestyrelsen bemærker her, at afgørelsen beror på de af klager og dennes revisors fremsendte oplysninger om klagers formue.

Klagers nye repræsentant har efterfølgende oplyst, at klager har lånt [virksomhed1] ApS 2.000.386 kr., som ikke fremgår af tidligere fremsendte formueopgørelser. Klager er underlagt en skærpet bevisbyrde, da der er tale om lån mellem interesseforbundne parter. Se i denne forbindelse SKM2009.487.HR.

Skattestyrelsen fastholder SKATs afgørelse, hvorefter der skal ske en skønsmæssig forhøjelse af klagers indkomst på 1.955.000 kr. Klager har ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, at han har lånt 2.000.386 kr. til [virksomhed1] ApS i indkomståret 2007, samt at indsætningerne på klagers konto i indkomståret 2008 stammer fra tilbagebetaling af dette lån. Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet bevisbyrden ved fremlæggelse af de vedlagte kontoudtog.

Ved vurderingen er der endvidere blevet lagt vægt på, at der ikke foreligger et lånedokument mellem klager og selskabet, samt at mellemværendet mellem klager og selskabet ikke er understøttet af selskabets mellemregningskonto. Det bemærkes herudover, at overførslen til selskabet udgør 2.000.386 kr., men at selskabet tilbagebetaler et mindre beløb på 1.985.999 kr. til klager, samt at klager ikke har forklaret baggrunden for lånet til selskabet. Skattestyrelsen bemærker også, at klager først flere år efter Skatteankenævnets endelige afgørelse og først under klagebehandlingen af ankenævnets afgørelse hos Skatteankestyrelsen oplyser, at han har glemt at medtage udlånet i sin formueopgørelse for 2007.

På baggrund af ovenstående vurderer Skattestyrelsen, at der skal ske en forhøjelse af klagers privatforbrug på 1.955.000 kr.”

Retsmøde

Repræsentanten udleverede et påstandsdokument og en materialesamling. Han gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmøde, herunder diverse bankkontoudtog. Repræsentanten fremhævede, at klageren har bevisbyrden, hvis der kan opgøres et negativt privatforbrug, men at Skattestyrelsen som udgangspunkt skal dokumentere et negativt privatforbrug. Styrelsens privatforbrugsberegning er imidlertid forkert, idet der manglede et større beløb. Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at der var indgået en række betalinger, der har karakter af tilbagebetalinger fra klagerens selskab. Klageren havde udlånt penge til sit selskab i 2007, og de var blevet tilbagebetalt i 2008.

Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skulle stadfæstes. Der blev særligt henvist til, at der manglede dokumentation for, hvor pengene kom fra, herunder at klageren var underlagt en skærpet bevisbyrde, da der var tale om interesseforbundne parter. Denne bevisbyrde var ikke løfte alene ved de fremlagte kontoudtog, idet der var blevet tilbagebetalt et mindre beløb, end der var udlånt, ligesom der ikke var fremlagt et lånedokument.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets dom refereret i SKM2011.208.H.

Med udgangspunkt i de selvangivne oplysninger har SKAT udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for 2008, hvoraf det fremgår, at klageren og ægtefællens privatforbrug var negativt med 1.585.867 kr. SKATs skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2008 på 1.955.000 kr. muliggør således et privatforbrug for husstanden 369.113 kr., der tilnærmelsesvis svarer til privatforbruget for 2007 på 370.871 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har overfor SKAT og Skatteankenævnet anført, at klagerens formue primo 2008 og egenkapitalen skulle reguleres med i alt 1.894.069 kr. som følge af diverse reguleringer af tilgodehavender i [virksomhed2] GmbH, regulering af køb af EFG II, fejlagtig medtaget gæld til tysk selskab og regulering af mellemregning med tysk selskab. Såvel SKAT som skatteankenævnet fandt, at posterne var delvis medtaget i formueopgørelsen ultimo 2007, hvorfor der ikke skal foretages en regulering af formuen primo 2008. Endvidere vedrører nogle af de af revisoren foretagne reguleringer af formueopgørelsen ultimo 2008, således at der ikke skal ske regulering af formuen primo 2008. Skatteankenævnet stadfæstede således SKATs afgørelse for indkomståret 2008. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten med den samme påstand om, at klagerens formue primo 2008 skal reguleres med det samlede beløb på 1.894.069 kr., så forhøjelsen for 2008 nedsættes til 0 kr.

Klagerens nye repræsentant har imidlertid under klagebehandlingen i Skatteankestyrelsen gjort gældende, at klageren havde et udlån på 2.000.386 kr. til [virksomhed1] ApS, der ikke fremgår af i formueopgørelsen ultimo 2007 hos klageren. Det medfører, at der ifølge repræsentanten er fejl i formueopgørelsen primo 2008, og at det af SKAT opgjorte privatforbruget for 2008 derfor skal forøges med 2.000.386 kr., hvorfor der ikke er grundlag for SKATs forhøjelse på 1.955.000 kr. Som dokumentation herfor er fremsendt en række kontoudtog fra klagerens og selskabets banker.

Der fremlagt kontoudtog for kontonr. [...39] i [finans2] tilhørende [virksomhed3] v/[person2]. På kontoen er der den 7. november hævet to beløb på henholdsvis 500.000 kr. og 100.000 kr. Den 16. november og 19. november 2007 er der hævet henholdsvis 1.000.000 kr. og 400.386 kr. De samlede hævninger udgør således i alt 2.000.386 kr. Bogføringsteksten ved de to første hævninger er ”lån til [virksomhed1] [virksomhed1] APS[adresse1] [by1]”. Ved den tredje hævning er bogteksten ”lån fra [virksomhed1] [virksomhed1] APS[adresse1] [by1]” Bogføringsteksten ved den sidste hævning er ”lån til [virksomhed1] [virksomhed1] APS[adresse1] [by1]”.

Ligeledes er der fremlagt kontoudtog for kontonr. [...53] i [finans2] tilhørende [virksomhed1] ApS, hvorefter der den 7. november 2007 er indsat to beløb på henholdsvis 500.000 kr. og 100.000 kr. Den 16. og 19. november 2007 er der på kontoen indsat henholdsvis 1.000.000 kr. og 400.386 kr. Ved alle fire indsætninger er bogføringsteksten ”lån fra [virksomhed3] V/[person2] [adresse1] [by1]”. På kontoen er der den 18. januar 2008 indsat 1.986.512,13 kr. med bogføringsteksten ”BETAL[...37] Ordregivende kunde: [virksomhed1] APS Modtaget beløb: EUR 266.864,43 Valutakurs: EUR/DKK 744.3900000” og den 7. februar 2008 hævet to beløb, henholdsvis 1.900.000 kr. og 85.999 kr., begge med bogføringsteksten DBT.til [virksomhed3]”

Endelig er der fremlagt kontoudtog for kontonr. [...94] tilhørende [person2], hvorefter der på kontoen den 7. februar 2008 blev indsat to beløb på henholdsvis 1.900.000 kr. og 85.999 kr. med bogføringsteksterne henholdsvis ”lån tilbage fra [virksomhed1]” og ”LÅN TILBAGE til [virksomhed3]”.

Landsskatteretten finder efter en samlet bedømmelse af den nu fremlagte dokumentation vedrørende pengeoverførslerne m.v., at klageren i tilstrækkelig grad har løftet bevisbyrden for, at han den 31. december 2007 havde et tilgodehavende i [virksomhed1] ApS på 2.000.386 kr., der blev tilbagebetalt i 2008. Der er henset til, at pengestrømmene i 2007 kan følges fra klagerens bankkonto til selskabets bankkonto, at det af bogføringsteksten på kontoudskrifterne vedrørende bankkontiene er tilkendegivet, at der var tale om et lån, og at tilbagebetalingen i 2008 ligeledes fremgår af kontoudskrifterne. Den omstændighed, at de omhandlede bankoverførsler i november 2007 ikke blev bogført på klagerens mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS, og at lånene ikke fremgik af klagerens personlige regnskaber og selvangivelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder herefter ikke grundlag for at opretholde den påklagede skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2008, idet det af SKAT opgjorte negative privatforbrug på -1.585.887 kr. på baggrund af den nu fremlagte dokumentation skal korrigeres med 2.000.386 kr. til 414.499 kr. Den omstændighed, at klagerens privatforbrug for 2007 eventuelt vil udvise et negativt privatforbrug kan ikke føre til noget andet resultat. Den påklagede forhøjelse på 1.955.000 kr. for indkomståret 2008 nedsættes derfor til 0 kr.