Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med

skønnet honorarindkomst 775.421 kr.

Fri bolig, [adresse1], [by1] 102.000 kr.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med

skønnet honorarindkomst 805.696 kr.

Fri bolig, [adresse1], [by1] 102.000 kr.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med

skønnet honorarindkomst1.127.472 kr.

Fri bolig, [adresse1], [by1] 102.000 kr.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med

skønnet honorarindkomst1.130.698 kr.

Fri bolig, [adresse1], [by1] 102.000 kr.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med

skønnet honorarindkomst1.130.698 kr.

Fri bolig, [adresse1], [by1] 102.000 kr.

Indkomståret 2013

SKAT har ændret klagerens forskudsregistrering med

skønnet honorarindkomst1.200.000 kr.

Fri bolig, [adresse1], [by1] 102.000 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Overordnede forhold

Klageren er ifølge oplysninger fra folkeregisteret registreret udrejst til Schweitz den 31. december 2006.

Det fremgår af brev af 10. juni 2013 fra klagerens repræsentant til SKAT, at

"Familien har siden fraflytningen til Schweiz haft fast bopæl i Schweiz. Se vedlagte lejekontrakter (bilag 5-8) I oktober 2010 blev der erhvervet en fast ejendom i Schweiz for CHF 1.240.000 - se bilag 9.

Se også forbrugsregninger, som vores klient har kunnet indhente 5 år tilbage til 1/2009, fra IWB (bilag 10). Vores klient har siden 1. januar 2007 været registreret af de schweiziske myndigheder som bosiddende i Schweiz - først i [by2] og senere i [by3]. Se bilag 11 og 12.

Ægtefællen er jf. bopælsattest tilmeldt bopæl i [by3] per 1. februar 2008 - se bilag 13.

Ligeledes er der indgivet schweiziske selvangivelser og betalt schweizisk skat - se bilag 14.

Vores klients ægtefælle har i 2009 og senere gennemført tyskkurser i [by3] - se eksempel i bilag 15.

Børnene går begge i schweiziske daginstitutioner - se vedlagte bilag 16 vedrørende kvitteringer for betaling af disse efter børnene er blevet gamle nok til at gå i daginstitution."

Klagerens far, [person1], er via [virksomhed1] AG hovedaktionær i [virksomhed2] A/S, der ejer en række danske selskaber, herunder ejendomsbesiddelser blandt andet i form af godset [x1], [adresse2], [by1], godset [x2], [adresse3], [by1], og godset [x3], [adresse4].

Der har i henhold til oplysninger indhentet af SKAT fra folkeregisteret ikke været andre tilmeldt adresserne.

Repræsentanten har oplyst, at [...]-selskaberne ejes af [virksomhed1] AG, der ejes og kontrolleres af klagerens far, [person1]. Klageren ejer 0,6924 % af aktierne i [virksomhed1] AG på lige vilkår med sine to søskende.

Godset [x1], beliggende [adresse2], [by1], ejes af [virksomhed2] A/S og er købt af selskabet i 1994. På ejendommen er der registreret adskillige beboelsesejendomme, driftsbygninger og skov- og landbrugsarealer - herunder hovedejendommen, beliggende [adresse2].

Tidligere var hovedbygningen 100 pct. registreret som erhvervsbygning, kursusformål. I 2008 udskiltes to boliger på samlet 202 m2, hvilke i dag er registreret som bygning B og C. I dag er hovedbygningen på [adresse2] delt op i 3 selvstændige boliger og et registreret areal på 902 m2, jf. BBR:

[adresse1] - 700 m2 - midterhuset i hovedbygningen.

[adresse5] - 101 m2 - udlejet til tredjemand, jf. regnskab for 2011 for 7.500 kr. pr. måned.

[adresse6] - 101 m2.

Ifølge byggetilladelse fra [by4] kommune af 29. september 2008 er der givet tilladelse til en boliganvendelse på i alt 202 m2 ([adresse5] og [adresse6]).

Restejendommen, jf. BBR, er derfor af SKAT forudsat at blive brugt til kontor og kursusejendom, efter udskillelse af sideejendommene [adresse5] og [adresse6] til beboelse. Der er ikke sket selvstændig ejendomsvurdering for hver af de tre sammenhængende bygninger, [adresse1], [adresse5] og [adresse6].

SKAT har ved udgående besøg på [x1] den 22. marts 2013 fået adgang til hovedejendommen ([adresse1]).

Ved gennemgangen konstaterede SKAT, at rummene i stueetagen var af beboelsesmæssig karakter, soveværelse med dobbeltseng, stor dagligstue med sofagruppe, stort flygel, udgang til stor terrasse til baghaven og stort køkken. Familiens [person1]s private samling af råbukkegevirer hang på væggen og der var udstoppede dyr fra familiens jagtrejser. Der var legetøj foran ejendommen og i entreen. Ejendommens 1. sal var indrettet hovedsageligt med enkeltmandsværelser med eget bad, der oplystes brugt til overnattende gæster og forretningsforbindelser. Et værelse var indrettet som børneværelse.

Godsforvalteren forklarede, at bygningen blandt andet blev brugt til overnattende ansatte fra [virksomhed1] AG-koncernen og [virksomhed3] A/S-koncernen. Det bar ifølge SKAT ikke præg af, at der var kursusaktivitet i ejendommen. Der forefandtes ikke nogen driftsmidler til brug for kursusaktivitet, så som møbleret foredragssal, pc-ere eller projektorer m.v. Det er SKATs vurdering, at ca. halvdelen af ejendommen var værelser til gæstebeboelse, og den øvrige halvdel er indrettet som reel beboelse. Anden erhvervsmæssig aktivitet var ikke at finde. Ejendommen fremstod som en privat bolig.

Godset [x1], [adresse5], sidebygning til hovedhuset, blev færdigrenoveret 1. januar 2008. Fra medio 2012 blev hovedbygningen [adresse1], renoveret og anvendelig til beboelse.

I brev af 10. juni 2013 har klagerens repræsentant overfor SKAT beskrevet følgende omkring ejendommen:

"Ejendommen [adresse1]

Midtersektionen på [x1] har i en årrække tjent som gæste- og kursusejendom for [virksomhed4]-koncernen. Ejendommen er således blevet benyttet til repræsentation samt til gæster. Samtidig har bygningen tjent som godsets kontor, hvor 6-7 medarbejdere har haft deres daglige arbejdsplads.

I slutningen af 2011 flyttede godsets kontor fra [adresse2] til [adresse7] (se vedlagte bilag 20, hvor SKAT bekræfter omregistreringen i februar 2012) I den forbindelse blev bygningen ombygget og istandsat/malet, med henblik på at give ejendommen et mere hjemligt præg. Der blev færdigindrettet en lejlighed i den nordlige længe i supplement til den tidligere ombyggede tilsvarende lejlighed i sydfløjen og i den forbindelse blev midtersektionen lukket af i forhold til resten. I denne forbindelse blev et industrikøkken i den ene ende af huset (nordfløjens nuværende soveværelse), som hidtil havde tjent medarbejderne, nu brækket ned og genopført i det gamle forvalterkontor, hvor [person2] hidtil havde haft til huse. Se bilag 21 vedrørende de arbejder, som blev udført. Samtidig blev en del møbler i ejendommen flyttet rundt, og [...]-familiens private jagttrofæer blev flyttet til ejendommen, hvor de blev placeret i stuen som udsmykning efter ønske fra den nye lejer af erhvervslejemålet, [person1].

Efter indgåelsen af lejekontrakten i juli 2012 blev fællesarealerne indrettet mere hyggeligt for dermed at fremstå mere imødekommende overfor de overnattende medarbejdere, rådgivere og gæster.

Siden juli 2012 har vores klient kunnet anvende 2 værelser og fællesarealerne som opholdssted i forbindelse med besøg i Danmark, og familien har da også benyttet denne mulighed. I den forbindelse er der blevet efterladt lidt legetøj, klapvogn osv., idet dette er det nemmeste frem for transport af større mængder børneudstyr mellem Schweiz og Danmark. Denne mulighed var der ikke før fraflytningen af godsets kontor og ombygningen. Bemeldte legetøj m.v. bortryddes når der ventes overnatninger fra anden side."

Godset [x2], [adresse3], [by1], anvendes af klagerens far, [person1], privat.

Klageren har haft folkeregisteradresse på godset [x2], [adresse3], [by1] fra 1. februar 2006 til 24. oktober 2006.

Godset er købt af klagerens far i 1986 og solgt til [virksomhed2] A/S den 1. januar 2005. Ejendommen ejes i dag af [virksomhed2] A/S og anvendes til private formål af klagerens far.

Der ligger flere ejendomme på matriklen. Både hovedbygningen og flere af sidebygningerne er indrettet til beboelse. Hovedhuset har et boligareal på 468 m2 og er opført i 1989. Hovedejendommen er registeret som et fritliggende enfamilieshus.

Ejendommen er registreret som en skovejendom og har ikke bopælspligt. Ejendommen har været folkeregisterbeboet siden 1972, blandt andet har godsjægeren bopæl og folkeregisteradresse i en jægerbolig på matriklen.

Det blev på SKATs udgående besøg på ejendommen den 22. marts 2013 oplyst, at godset ifølge godsforvalteren [person2] blev brugt til privat bolig for familien [person1], når de er i Danmark.

Godset [x3], [adresse4], [by5], er ejet af [virksomhed5] A/S, der er datterselskab af [virksomhed2] A/S.

På godset udlejes forvalterboligen [adresse8] og [adresse9]. Hovedbygningen ([...]) var beboet indtil 1. maj 2005, og forvalterboligen ([adresse8] og [adresse9]) har været udlejet tilbage til 1972 ([adresse8]) og 2002 ([adresse9]), jf. folkeregisteroplysninger.

Klagerens far ejer herudover blandt andet kapitalandelene i [virksomhed6] AG, en schweizisk koncern med aktiviteter inden for fiberindustrien.

Klageren har ifølge oplysninger trukket af SKAT fra BIQ følgende relationer til koncernens danske selskaber:

[virksomhed4] A/S

Administrerende direktør, indtrådt 27. maj 2007 (historisk, 2. november 2004)

Bestyrelsen 27. juni 2003.

[virksomhed3] A/S

Direktionspost, indtrådt 27. maj 2009

Bestyrelsen, 2. november 2004

[virksomhed2] A/S

Direktionspost, indtrådt 27. maj 2009 (historisk, 2. november 2004)

Bestyrelsespost, indtrådt 2. november 2004

Bestyrelsespost i det tidligere [virksomhed2] A/S (opløst 7/12-2004) i perioden 27. juni 2003 til 7. december 2004.

Datterselskab til [virksomhed2] A/S, [virksomhed7] A/S

Administrerende direktør, indtrådt 30. maj 2011

Bestyrelsen 1. december 2006

Datterselskab til [virksomhed2] A/S, [virksomhed5] A/S

Direktionen, indtrådt 27. maj 2009

Bestyrelsen, indtrådt 1. december 2006

Datterselskab til [virksomhed2] A/S, [virksomhed8] A/S (fusioneret 1. oktober 2012)

Direktionen, indtrådt 1. december 2006 - udtrådt 1. oktober 2012.

Klageren har ikke modtaget vederlag for nogen af disse direktør-/bestyrelsesposter.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT i brev af 10. juni 2013, anført følgende:

"Vores klients faglige opgaver

Vores klient er uddannet jurist og har tidligere arbejdet som advokatfuldmægtig og senere advokat hos advokatfirmaet [virksomhed9].

I 2006 opsagde han sin stilling og deponerede sin advokat-bestalling, flyttede til Schweiz og påbegyndte et fuldstids MBA-studie på [...] i [by2] - et studie, som han 30. november 2007 afsluttede med udmærkelse. Se vedlagte bilag 1.

Siden 1. januar 2008 har han arbejdet for [...] koncernen. Vores klients daglige arbejdsopgaver foregår i Schweiz, hvorfra han varetager ledelsesopgaver i [virksomhed6] AG (Se vedlagte ansættelseskontrakt, bilag 2), men også varetager den fulde ledelse af [virksomhed10].

[virksomhed10] er en gruppe af selskaber (1 i Frankrig, 2 i Schweiz), der har specialiseret sig i handel med/forædling af restprodukter og deklasserede varer fra andre industrivirksomheders produktion. Se vedlagte bilag 3, der viser, at det er vores klient, der tegner selskaberne.

Vores klient er herudover bestyrelsesmedlem eller registreret direktør i alle øvrige selskaber i [...] koncernen - både danske og udenlandske.

Hans lønindtægt på ca. 19.800 CHF per måned betales jf. vedlagte bilag 4 fra [virksomhed6] AG (eksempler på lønsedler for december måned 2009-2012).

Vores klient har ikke nogen land- eller skovbrugsfaglig uddannelse."

Det fremgår af regnskaber for [virksomhed2] A/S at selskabet har en managementindtægt, som følger:

Klagerens repræsentant har overfor SKAT anført følgende vedrørende denne indtægt:

"[virksomhed2] A/S

Den daglige drift af [virksomhed2] A/S varetages af [person2], der er godsforvalter, en stilling, der svarer til adm. direktør i andre erhvervsvirksomheder. Denne medarbejder er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og har tidligere ledet driften af et fælles skovselskab for en række godser på Midtsjælland.

Se vedlagte ansættelseskontrakter inkl. organisationsdiagram (bilag 17 og 18) samt erklæring af 8. maj 2013 (bilag 19) fra [person2] angående hans arbejdsopgaver og ansvarsområde.

Heraf fremgår bl.a., at [person2] har det daglige drifts- og budgetansvar og refererer direkte til bestyrelsen. Selskabet har en række medarbejdere ansat lokalt, som [person2] til daglig fungerer som leder for.

Jf. en managementaftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] AG varetager førstnævnte selskab en række praktiske opgaver for [virksomhed6] AG, herunder sekretariatsarbejde såvel som services og positive omkostninger i relation til [person1]. For dette betaler [virksomhed6] AG et månedligt management fee, der indgår som en indtægt hos [virksomhed2] A/S. Aftalen blev påbegyndt tilbage i 2005.

I [virksomhed2] A/S er det i praksis [person3], der varetager hovedparten af de arbejdsmæssige opgaver, der betales management fee for.

(...)"

[virksomhed2] A/S har flere telefoner registreret på [x1]. I starten af 2013 var en af disse telefoner registreret på [adresse2], [by4], i klagerens navn, ifølge søgning på krak.dk.

[virksomhed6] AG ejes 100 % af klagerens far, [person1], der er bestyrelsesformand i koncernen. [virksomhed4] A/S ejes af [virksomhed3] A/S, som også ejes af [person1]. [virksomhed6] AG har sit hovedsæde i Schweiz.

Klageren bliver den 1. januar 2008 kontraktansat i holdingselskabet [virksomhed6] AG i Schweiz med en kontraktløn, 130.000 euro, jf. kopi af ansættelseskontrakt og lønsedler, som fremsendt til SKAT ved brev af 10. juni 2013.

Ansættelseskontrakten specificerer ikke hvilke kerneområder klageren skal arbejde med i selskabet, men bekræfter, at klageren er ansat i [...] and Sons AG, hvorefter løn, ferie og andre arbejdsforhold ikke kvantificeres i kontrakten.

Klageren har blandt andet ledelsen af [virksomhed10]-selskaberne som opgave.

Klageren, der er advokat, var ansat i [virksomhed9], [by6], indtil udgangen af 2006, med en årsindkomst på 717.092 kr.

Klageren læste i 2007 MBA ved [...] i [by2].

I 2007 modtog klageren 29.112 kr. i SU og 78.000 kr. i form af studielegater. Klageren var i 2007 registreret i SKATs systemer som "Begrænset skattepligtig med personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 5".

SKAT har modtaget årsopgørelser fra Schweiz for indkomstårene 2008-2012 over beskattede indkomster hos klageren. SKAT har ikke modtaget nogen årsopgørelse for indkomståret 2007 fra Schweiz. Der betales "Kantonale Steuern" og "Direkte Bundssteuern" af selvangivelsesindkomsten. I Kantonale Steuern indgår der formueskat. Kapitalindkomst indgår ikke i opgørelsen af skattetilsvaret for de pågældende år.

Klagerens repræsentant har vedrørende ophold og rejseaktivitet i perioden 2007-2011 forklaret følgende i brev til SKAT af 10. juni 2013:

"Vores klient har siden udflytningen til Schweiz løbende besøgt Danmark - sædvanligvis i forbindelse med højtiderne som jul og påske, familiefødselsdage, bryllupper i vennekredsen osv., men også i forbindelse med ferieperioder, besøg hos familie og venner samt jagtture i Danmark. De samlede fritids- og ferieophold i Danmark kan have været op til 90 dage på et år.

Når han ikke er i Danmark, tilbringes al øvrig tid med kone og to børn i Schweiz eller på forretningsrejse.

Han har ikke haft arbejdsophold i Danmark, fordi han ikke har indtægtsgivende hverv i Danmark.

Under fritidsopholdene i Danmark har han ganske enkelte gange lejlighedsvis besvaret opkald på telefonen, som har været erhvervsmæssige, ligesom han kun i nogle få situationer gennem årene har besvaret e-mails angående arbejdet i Schweiz, hvis dette har vist sig nødvendigt. Der er dog tale om aktiviteter af sporadisk og tilfældig karakter.

Han har ikke haft nogen funktion i forhold til den daglige drift af nogen af de danske selskaber, herunder heller ikke [virksomhed2] A/S. Til oplysning skal nævnes, at selskaberne i [...] koncernen, hvor han har lagt al sin arbejdsindsats, omsætter for over 1 mia. DKK, mens [virksomhed2] koncernen til sammenligning i 2012 omsatte for 16 mio. DKK. I øvrigt henvises til vedlagte ansættelseskontrakt og erklæring fra Godsforvalter [person2] (jf. bilag 17, 18 og 19).

Frem til juli 2012 har opholdene i Danmark været i form af besøg/overnatning hos familie og venner, herunder hos svigerforældrene, der har to boliger grundet skilsmisse. Derefter har han lejlighedsvis overnattet i de værelser i midtersektionen på [virksomhed2], som er stillet til rådighed af hans far efter udflytningen af godskontoret og den derefter følgende indgåelse af lejekontrakten (bilag 23).

Se venligst bilag 23 og 24, hvoraf det fremgår, at [person1] mod betaling af en husleje på 10.000 kr. + moms per måned lejer denne erhvervsejendom, i alt 150.000 kr. per år.

Mens han stadig var bosiddende i Danmark ejede han en Land Cruizer på gule plader, som blev benyttet ved ophold på [x2]. Efter fraflytningen fra Danmark overgik bilen til brug for de ansatte på [x1], primært [person3]. På grund af en administrativ fejl blev bilen først 10/11 2008 solgt til [virksomhed2] A/S, hvor bilen i dag stadig fungerer som arbejdskøretøj for medarbejderne."

Ansættelsesfrist

Faktiske forhold

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 udsendt agterskrivelse den 30. april 2013. SKAT udsendte ny agterskrivelse vedrørende indkomstårene 2008-2012 og forskudsregistreringen for 2013 den 30. september 2013. SKATs afgørelse er dateret den 18. oktober 2013.

SKATs afgørelse

Klageren er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, idet han er hovedanpartshaver med komplekse forhold.

Der er henset til at klageren er hovedaktionær og hermed har bestemmende indflydelse i [virksomhed2] koncernen.

Da klageren er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, er han også omfattet af den forlængede ligningsfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af indkomst­ eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den l. august i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. § 26, stk. l, 2. pkt. er forlænget efter anmodning fra klagerens advokat af 4. juli 2013 således, at SKAT senest skal træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2007 den 1. oktober 2013.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne klageren nedlagt påstand om nedsættelse af de af SKAT foretagne forhøjelser til 0 kr. Påstanden vedrørende indkomstårene 2007 - 2009 inkl., støttes principalt på, at afgørelserne (dvs. både afgørelsen af 30. september 2013 vedrørende indkomståret 2007 og afgørelsen af 18. oktober 2013 vedrørende indkomstårene 2008 og 2009) er ugyldige, idet afgørelserne er foretaget for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling punkt 1.2, at der den 4. juli 2013 blev anmodet om en forlængelse af ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. § 26, stk. 1, 4. pkt. vedrørende indkomståret 2007 til 1. oktober 2013.

Forudsætningen for anvendelse af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er, at der er tale om en korrektion af en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, jf. ligningslovens § 2 og TfS 2012.151 H.

Klageren havde og har ikke bestemmende indflydelse - hverken i kraft af ejerandel eller kontrol over stemmerettigheder, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, i nogle af selskaberne i [...]- og [...]-koncernen, hvorfor der allerede af den grund ikke er tale om forhold omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse.

Herudover gælder i øvrigt, at spørgsmålet om klagerens subjektive skattepligt og beskatning af lønindkomst fra [virksomhed6] AG ikke angår en kontrolleret transaktion, jf. også TfS 2012.151 H.

Ansættelsen for indkomståret 2007 - 2009 skulle derfor have været foretaget senest 1. august 2011, 1. august 2012 og 1. august 2013. Den omstændighed, at klagerens repræsentant anmodede om en forlængelse af ansættelsesfristen for indkomståret 2007 den 4. juli 2013, som anført i SKATs sagsfremstilling, ændrer ikke herved, idet fristen blev ansøgt og forlænget på et tidspunkt, hvor ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, allerede var overskredet.

Selvom afgørelsen for indkomståret 2007 ikke indebærer nogen indkomstbeskatning, idet SKAT i afgørelsen har ansat indkomsten til 0 kr., må afgørelsen være omfattet af ansættelsesfristen og dermed ligesom afgørelserne for 2008 og 2009 være ugyldige.

SKATs udtalelse

Det er SKATs opfattelse, at klageren opfylder betingelserne vedrørende den udvidede ligningsfrist, da han er medejer af koncernen (0,6924 %), er i familie med hovedaktionæren, hans far [person1] og er direktør i flere af koncernens selskaber. Der henvises ligeledes til sagsfremstillingens afsnit 2.2.

Klageren skal lignes efter skattekontrollovens § 26, stk. 5 og § 26, stk. 1, 4. pkt., da han efter SKATs vurdering har en væsentlig større indflydelse i koncernen end oplyst. Afgørelserne for indkomstårene 2007 - 2009 er derfor ikke foretaget for sent.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

SKAT har i udtalelsen fastholdt, at den forlængede ansættelsesfrist finder anvendelse på både beskatningen af lønvederlag fra [virksomhed6] AG og værdi af fri bolig fra [virksomhed2] A/S med den begrundelse, at klageren er "medejer af koncernen (0,6924 %)".

Det er imidlertid en kendsgerning, at klageren ikke gennem sin aktiebesiddelse i [virksomhed1] AG, er medejer - direkte eller indirekte - i [virksomhed6]-koncernen. [...]-koncernen ejes udelukkende af klagerens far, [person1]; et forhold, som SKAT fortsat overser.

Medejerskabet til [...]-koncernen kan derfor ikke begrunde anvendelse af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 5, på ansættelsen af en begrænset skattepligtig indkomst fra [virksomhed6] AG, således som SKAT har gjort.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det gælder i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at denne frist først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

I henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2, er blandt andre skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, omfattet af bestemmelsen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6. Som nærtstående anses blandt andre den skattepligtiges forældre. Klageren anses derfor omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Den foreliggende sag omhandler beskatning af klageren i relation til honorarindkomst fra de danske selskaber og værdi af fri bolig, ejet af [virksomhed2] A/S. Der er herved tale om kontrollerede transaktioner mellem selskaberne og klageren, hvorfor forholdet anses omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 udsendt agterskrivelse den 30. april 2013. SKATs afgørelse er dateret den 30. september 2013.

Der er således ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse ugyldig på baggrund af overskridelse af ansættelsesfristerne.

Skønnet honorarindkomst

Faktiske forhold

SKAT har modtaget dokumentation for klagerens lønindkomst i [virksomhed6] AG. I brev af 10. juni 2013 har klagerens repræsentant forklaret følgende:

"Beskatning af løn fra [virksomhed2] A/S

I den forbindelse må vi indledningsvis bemærke, at det er korrekt, at vores klient er registreret som direktør for [virksomhed2] A/S. Det må dog samtidig bemærkes, at selskabet også har en bestyrelse, der jf. selskabslovens kapitel 7 har det overordnede driftsansvar.

Samtidig findes der ikke i lovgivningen nogen former for krav til, hvad en direktør skal udføre af praktiske opgaver for et selskab. Selskabslovens § 117 og § 118 tildeler alene direktøren et formelt ansvar for bogføringens udførelse og at selskabet har et betryggende kapitalberedskab, men definerer på ingen måde, hvordan denne opgave skal udmøntes.

Derfor kan der ikke ud fra direktørtitlen alene udledes, at der faktisk udføres arbejde for selskabet - og det er da også hyppigt set at selskaber med en aktiv bestyrelse alene har en person registreret som direktør, fordi lovgivningen kræver dette.

SKAT har ikke nærmere redegjort for, på hvilken baggrund at man er kommet til den vurdering, at det er vores klient personligt, der har forestået driften af godsets ejendomme. Ligeledes har SKAT ikke nærmere underbygget sin opfattelse af, at vores klient skulle have haft en hyppig tilstedeværelse på godset.

Vi må i den sammenhæng bemærke, at vores klient med sin baggrund som advokat og MBA, men mangel på landbrugsfaglig uddannelse, ikke umiddelbart fremstår som den mest oplagte personprofil til at varetage den daglige udførelse af driften af et gods.

Af samme årsag har [virksomhed2] A/S i 10 år haft beskæftiget en godsforvalter (hvilket som nævnt ovenfor svarer til en administrerende direktør i andre brancher, som med baggrund som uddannet forstkandidat på Landbohøjskolen og tidligere beskæftigelse med ledelse af andre godser til fulde har den fornødne faglige indsigt og praktiske erfaring til at varetage ledelsen af godsets drift.

Som det fremgår af ansættelseskontrakten samt driftserklæringen fra godsforvalteren, er det da også ham, der varetager ledelsen af driften, herunder ledelsen af medarbejderne ansat i selskabet.

Endelig må vi bemærke, at det af de ovenstående oplysninger fremgår klart, at [person1] til dagligt er fuldt beskæftiget med sine ledelsesopgaver i forbindelse med ansættelsen i [virksomhed6] AG samt i særdeleshed med sin direkte ledelsesopgave i [virksomhed10]-selskaberne. Han har derfor rigeligt mellem hænderne til daglig med at varetage opgaver, som han har en væsentligt bedre faglig baggrund for at bestride.

Derfor har han ikke i praksis udført noget arbejde for selskabet - og har i sagens natur heller ikke oppebåret nogen løn.

For en god ordens skyld må vi samtidig bemærke, at der ikke er noget grundlag for at antage, at betalingen fra [virksomhed6] AG til [virksomhed2] A/S skulle være en form for betaling fra [virksomhed2] A/S til vores klient.

I den sammenhæng må vi for det første bemærke, at aftalen er påbegyndt i 2005, dvs. længe før vores klient begyndte at arbejde for det schweiziske selskab.

For det andet kan SKAT ud fra den fremsendte bogføring se, at der er sket en betaling fra det schweiziske selskab til det danske selskab som betaling for en række nærmere definerede ydelser jf. aftalen mellem selskaberne - og disse betalinger er indgået i [virksomhed2] A/S' indkomst og resultat. I den sammenhæng må man henholde sig til, at det betalte management fee er en forretningsmæssigt begrundet betaling mellem to uafhængige selskaber, og at det i givet fald kræver et særligt, kvalificeret bevismæssigt grundlag, hvis SKAT skal tilsidesætte dette som at være noget andet end det aftalte.

SKAT har dog ikke nærmere uddybet hvorfor betalingen alligevel anses som løn direkte til vores klient - idet der ikke i sagens materiale synes noget faktuelt grundlag for at mene, at pengene alligevel er tilflydt vores klient.

Hvis SKAT vil opretholde, at management fee'et alligevel er betalt til vores klient, vil vi derfor opfordre SKAT til nærmere at uddybe, på hvilket grundlag SKAT mener at kunne påvise, at midlerne i givet fald skulle være flydt videre til vores klient, herunder hvordan udbetalingerne skulle være foretaget.

Endelig må vi bemærke, at betalingen fra det schweiziske selskab til det danske selskab indebærer, at den ydelse, der faktureres, må anses for udøvet i det schweiziske selskabs interesse.

Hvis det fakturerede arbejde var udført af vores klient personligt (hvad det jf. ovenfor ikke er) for en i Schweiz hjemmehørende virksomhed, ville beskatning i Danmark af en løn for dette arbejde efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens regler i givet fald fordre, at vores klient både var fuldt skattepligtig, jf. KSL § 1 og skattemæssigt hjemmehørende til Danmark jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 - hvilket jf. vores bemærkninger andetsteds bestemt ikke er tilfældet.

Dermed bliver det under alle omstændigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten underordnet, hvis det teoretiske arbejde var udført i Schweiz eller Danmark.

Således har Danmark jf. artikel 15 ikke beskatningsretten til løn for arbejde udført i Schweiz for et schweizisk hjemmehørende selskab, hvis den, der udfører arbejdet, er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

Ligeledes vil der efter artikel 15 heller ikke kunne ske beskatning i Danmark for arbejde udført i Danmark for en i Schweiz hjemmehørende virksomhed af en i Schweiz hjemmehørende person (medmindre der var mere end 183 dages ophold i Danmark inden for en 12 måneders periode).

Med hensyn til de foreslåede ansættelser af en fikseret løn fra det danske selskab til vores klient må vi derfor sammenfattende konstatere,

at der skatteretligt under alle omstændigheder ikke er mulighed for at beskatte vores klient

af indkomst fra [virksomhed2] A/S, medmindre arbejdet er udført fysisk i Danmark for det danske selskab, når vores klient er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

.at der ikke er holdepunkter for at antage, at vores klient faktisk har udført arbejde i Danmark for [virksomhed2] A/S.

. at det ud fra vores klients øvrige ansvarsområder må anses for tvivlsomt, om vores klient overhovedet direkte eller indirekte har bidraget til arbejdsopgaver udført for [virksomhed2] A/S i Schweiz.

.at der ikke er holdepunkter i sagen for at antage, at management fee'et fra det schweiziske selskab til [virksomhed2] A/S alligevel er tilflydt vores klient.

På den baggrund er der derfor ikke på det foreliggende grundlag støtte i lovgivningen, skatteretlig praksis eller i sagens faktiske forhold for at lade vores klient beskatte af en fikseret løn fra [virksomhed2] A/S - og vi vil derfor anbefale, at den foreslåede skatteansættelse falder bort på dette punkt."

SKAT har gennemgået de danske kontroloplysninger vedrørende udbetalt løn m.v. til klageren både fra [virksomhed2] A/S - og [virksomhed4] A/S koncernen. Det ses, at ingen af selskaberne i Danmark udbetaler klageren løn eller honorarer på trods af, at klagerens arbejdsmæssige relation til disse danske koncerner må vurderes at være betydelig.

Det er korrekt, at det før var SKATs opfattelse, at de månedlige indbetalinger i EURO til selskabet, skønsmæssigt udgjorde klagerens afregning af løn fra [virksomhed2] koncernen. SKAT har nu modtaget lønsedler fra klagerens ansættelse fra [...] and Sons AG, hvorfor dette skøn og begrundelse frafaldes.

SKATs afgørelse

SKAT har gennemgået klagerens bopælsforhold i Danmark, herunder rådigheden over ejendomme i forbindelse med fraflytningen til Schweiz den 1. januar 2007. SKAT mener, at betingelserne for ophævelse af den fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskatteloven § l, stk. 1, nr. 1 ikke har været til stede, idet klageren har bevaret bopælsmulighed her i landet dels på Godset [x2], hvor klageren også tidligere har haft folkeregisteradresse, og på [x1].

Derfor anser SKAT klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, og det er SKATs opfattelse, at klageren er hjemmehørende i Danmark, hvor klageren har de stærkeste økonomiske interesser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz og Danmark artikel 4, stk. 2, litra a.

Al indkomst der kan allokeres til Danmark, skal herefter beskattes i Danmark, hvorfor SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008-2012 og forskud 2013 på ovenstående punkter. Der henvises til nærmere begrundelser og beregninger i vedlagt sagsfremstilling:

Skønnet honorarindkomst for indkomstårene 2008-2012

Det er SKATs opfattelse, at klageren har en stor erhvervsmæssig tilknytning til Danmark ved fraflytningen i 2007, hvilket underbygges af følgende forhold:

Klageren bestrider både bestyrelses- og direktionsposter i [...]- og [virksomhed4]-koncernen i Danmark både før og efter fraflytningen til Schweiz. Det må antages at medføre en ikke ubetydelig arbejdsmængde også efter fraflytningen.

Klageren har haft bestyrelses- og direktionsposter i den danske del af koncernen siden 2003 jf. BIQ rapport, uddrag indsat i bilag 1 og koncernoversigt i bilag 4, jf. ovenfor.

Klageren er ligeledes hovedaktionær i [virksomhed2] koncernen, siden oprettelsen af de schweiziske selskaber i 2004.

Det må vurderes, at driften af landbrugsbedrifterne i [...]-koncernen ikke er virksomhed af international karakter, snarere tværtimod. Drift af landbrug sker på stedet, hvor landbruget er. De poster klageren bestrider i [...]-koncernen, vurderes derfor at kræve et væsentligt nærvær af klageren i Danmark, dels på grund af driftens karakter og på grund af at ledelsens hovedsæde er beliggende i Danmark.

Dette er baggrunden for at SKAT mener at en del af klagerens lønindkomst fra [virksomhed6] AG har relation til virksomhederne i Danmark, hvilket yderligere underbygges af følgende forhold:

I [virksomhed6] AG er der ingen produktion, jf. selskabets regnskaber som årssammenlignet i bilag 5.

[virksomhed6] AG AGs indtægtsgrundlag er på ca. 30 millioner kroner årligt som kommer fra manegements fee fra de underliggende selskaber, jf. bilag 5.

Som administrerende direktør for [virksomhed2] A/S koncernen og [virksomhed4] A/S, er det klageren der har instruktionsbeføjelsen for at det pågældende arbejde bliver udført, jf. blandt andet selskabslovens § 117 og 118 - at dette skulle ske uden en form for vederlag, syntes ikke realistisk - klagerens løn er blot allokeret til det schweiziske selskab.

[virksomhed2] A/S udfører arbejder for [virksomhed6] AG og modtager management fee herfor.

[virksomhed6] AG sikrer, at klageren får løn. SKAT mener, at det arbejde klageren udfører, er for [virksomhed2] A/S - og [virksomhed4] A/S koncernen. I kontrakten kvantificeres ikke hvilke opgaver klageren skal løse.

På dette grundlag vurderer SKAT, at klagerens optjente løn hos [virksomhed6] AG vedrører arbejder for [virksomhed2] A/S koncernen og [virksomhed4] A/S koncernen, hvori klageren er administrerende direktør.

Hermed vurderer SKAT, at det skattemæssige hjemsted er Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a., da bopælen aldrig er ophørt og de økonomiske interesser hovedsageligt er i Danmark, da klageren både er hovedaktionær samt i bestyrelsen/direktionen i flere selskaber, beliggende i Danmark både før og efter fraflytningen fra Danmark.

Det må på baggrund af ovenstående skønnes, at de økonomiske interesser er størst til Danmark.

SKAT mener derfor at den indkomst som kan allokeres til Danmark i forbindelse med arbejde udført i [virksomhed2] og [...] koncernen i Danmark, også skal beskattes her i landet. Da klageren er ansat i et schweizisk holdingselskab uden drift og driften i de selskaber, hvor klageren er i direktionen, er i Danmark.

Det skønnes, at stillingen som klageren bestrider i [virksomhed6] AG, er oprettet med henblik på at lede de danske selskaber. Det vurderes at minimum 80 % af den optjente løn vedrører klagerens arbejde i Danmark - det bemærkes ligeledes, at ikke hele lønnen er selvangivet i Schweiz.

Den indkomst som kan allokeres til Danmark i forbindelse med arbejde udført i [virksomhed2] og [...] koncernen i Danmark, skal beskattes her i landet. Klageren er ansat i et schweizisk holdingselskab uden drift. Driften i de selskaber, hvor klageren er i direktionen, er i Danmark.

SKAT har derfor følgende reguleringer til klagerens danske indkomst. Beløbene er skattepligtig personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4c og arbejdsmarkedsbidragslovs § 7:

2008, € 130.000, svarende til DKK 969.277, 80 % forhøjelse 775.421 kr.

2009, € 135.252, svarende til DKK 1.007.120, 80 % forhøjelse 805.696 kr.

2010, € 130.000, svarende til DKK 1.409.340, 80 % forhøjelse 1.127.472 kr.

2011, € 130.000, svarende til DKK 1.413.711, 80 % forhøjelse 1.130.968 kr.

2012, € 130.000, svarende til DKK 1.413.711, 80 % forhøjelse 1.130.968 kr.

Grundlag for den beregnede løn er de fremsendte lønsedler for december måned for alle år. SKAT har dog ikke modtaget lønsedler for indkomståret 2012, hvorfor SKAT har skønnet indkomsten lig 2011.

SKAT har foretaget følgende ændring af forskudsregistreringen for 2013:

Skønnet honorarindkomst, 80 % af 1.500.000 kr. 1.200.000 kr.

Den skønnede honorarindkomst er i indkomstårene 2008 til 2013 skattepligtig personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 c, arbejdsmarkedsbidragslovs § 7 og skatteministeriets bekendtgørelser nr. 593 og 594 af 12. juni 2006.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at indkomsten for indkomstårene 2008-2012 nedsættes med henholdsvis 775.421 kr., 805.696 kr., 1.127.472 kr., 1.130.698 kr. og 1.130.698 kr. samt at forskudsregistreringen for indkomståret 2013 nedsættes med 1.200.000 kr.

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at klagerens fulde skattepligt ophørte ved fraflytning til Schweiz i 2006, og at den fulde skattepligt ikke efterfølgende er genindtrådt ved tilflytning.

Klageren har ingen bopæl i Danmark, men har fast bopæl i Schweiz, hvor han bor med sin familie og varetager sine arbejdsmæssige opgaver. Der er således heller ikke noget faktuelt grundlag for en konklusion om, at klageren skulle være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det gøres herudover gældende, at klageren ikke har udført lønarbejde i Danmark i de omhandlede indkomstår, og at den omhandlede indkomst fra [virksomhed6] AG angår vederlag fra en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

SKAT har i afgørelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 80 % af hans lønindkomst fra [virksomhed6] AG, som SKAT anser for at vedrøre arbejde for de danske selskaber i [...]- og [...]-koncernerne.

SKATs begrundelse er, at [virksomhed6] AG er et holdingselskab uden drift, hvorfor klagerens vederlag fra dette selskab i stedet skal anses for at vedrøre de danske selskaber i de to koncerner. SKAT har skønnet, at klageren er ansat i [virksomhed6] AG til at lede de danske selskaber, og at 80 % af vederlaget fra [virksomhed6] AG derfor skal allokeres til beskatning i Danmark.

SKATs afgørelse herom er forkert.

[...]-koncernen har ikke nogen aktivitet i Danmark, og der udføres ingen drift i de danske selskaber. [virksomhed6] AG har eksisteret som salgs- og ledelsesselskab siden 1990´erne og siden 2000 haft topledelsen ansat, idet der fra det tidspunkt ikke længere var nogen produktion i Danmark.

SKATs afgørelse baserer sig således på en faktuel forkert forudsætning.

Da klageren ikke er fuldt skattepligtig og ikke modtager vederlag fra en dansk arbejdsgiver - uanset om vederlaget, som anført af SKAT, anses at vedrøre klagerens arbejde for [virksomhed6] AG med (også) at lede de danske selskaber - vil ingen del af lønindkomsten kunne beskattes i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 9, nr. 2. [...]-koncernen drives fra Schweiz og ikke i Danmark, og selskaberne har ikke kontorer til rådighed i Danmark.

Selvom Landsskatteretten måtte finde, at klagerens fulde skattepligt ikke er ophørt, vil der ikke være hjemmel til beskatning af lønindkomsten i Danmark. I så fald må klageren anses som skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz med den følge, at Danmark kun kan beskatte indkomst, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz og Danmark tillægger Danmark retten hertil som kildeland. Og Danmark har under de foreliggende omstændigheder ikke beskatningsret til lønindkomsten.

Efter dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15, er udgangspunktet, at domicillandet har beskatningsretten, medmindre arbejdet er (fysisk) udført i kildelandet. I så fald har kildelandet beskatningsretten. Beskatningsretten tilfalder dog i overensstemmelse med udgangspunktet domicillandet - uanset arbejdet udføres i kildelandet - hvis lønmodtageren (i) opholder sig mindre end 183 dage på et år i kildelandet, (ii) vederlaget ikke udbetales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildelandet, og (iii) vederlaget heller ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i kildelandet.

I det foreliggende tilfælde kan det derfor lægger til grund, at selvom Landsskatteretten måtte nå til, at klageren skal anses som fuldt skattepligtig i Danmark, vil Danmark på grund af klagerens skattemæssige hjemsted i Schweiz alligevel være afskåret fra at beskatte lønindkomsten, idet klageren hverken har opholdt sig mere end 183 dage på et år i Danmark, og idet [virksomhed6] AG hverken er hjemmehørende eller har fast driftssted i Danmark.

Der er således ikke hjemmel til at undergive nogen del af klagerens vederlag fra [virksomhed6] AG beskatning i Danmark.

SKATs udtalelse

Som noget nyt fremhæver klagerens repræsentant, at klageren varetager ledelsen af [virksomhed10] - en gruppe af selskaber hvoraf to er i Schweiz og et er i Frankrig.

Den nedlagte påstand er udokumenteret.

SKAT har fortsat kun dokumentation for, jf. BIQ og selskabsregisteret, at klageren har flere bestyrelses- og direktionsposter i den danske del af koncernen, jf. gennemgang i afsnit 2.2 i sagsfremstillingen.

Det er SKATs opfattelse, at vederlaget for arbejdet i de danske selskaber udbetales af [virksomhed6] AG. Der henses specielt til management aftale mellem [virksomhed6] AG og [virksomhed2] A/S.

SKAT havde lagt op til forhandling om vederlaget, men udgangspunktet fra repræsentantens side var, at et årligt vederlag på 0 kr. i [virksomhed6] AG vedrører arbejdet i de danske selskaber, hvorfor SKAT slutteligt har skønnet 80 % af vederlaget.

SKAT var villig til at se på denne fordeling, men der ses fortsat ikke dokumenteret arbejdsindsats i andre selskaber, hvorfor SKAT ikke ser nogen grund til at ændre det foretagne skøn.

Repræsentantens indlæg på baggrund af SKATs udtalelse

Arbejdsrelationen i Danmark er begrundet i klagerens formelle poster i [...]­selskaberne og den omstændighed, at klageren alene har modtaget vederlag fra [virksomhed6] AG, men at [virksomhed6] AG har betalt løbende management fees til [virksomhed2] A/S.

Det synes således at være SKATs opfattelse, at klageren på grund af de formelle poster må have udført arbejde for [...]-selskaberne, og at dette netop bekræftes af, at [virksomhed2] A/S har betalt et management fee til [virksomhed6] AG.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke, som det også er redegjort for SKAT tidligere, herunder senest i den uddybende klage til Landsskatteretten.

Klageren er ganske vist anmeldt i de forskellige selskabers direktion eller bestyrelse. Dette er der intet usædvanligt i, eftersom koncernen er familieejet. Koncernen er imidlertid fuldt ud kontrolleret (klageren ejer som anført blot 0,6924 % af aktierne) af klagerens far, [person1], og klageren er - trods de formelle poster - ikke involveret i driften af koncernen.

Driften af [...]-koncernen, som omfatter landbrugsdrift og ejendomsbesiddelser, er, som dokumenteret, imidlertid overladt til godsforvalter [person2] og de øvrige ansatte under hans ledelse. Det siger sig selv, at disse aktiviteter ikke kan varetages fra Schweiz, men kræver en dagligt tilstedeværende ledelse med den nødvendige landbrugsfaglige indsigt.

Godsforvalteren refererer til klagerens far, [person1] - ikke til klageren.

Når klageren ikke har modtaget noget vederlag for disse formelle poster i ledelsen af selskabet, skyldes det altså den kendsgerning, at der er tale om formelle poster, som ikke indebærer og heller ikke tidligere har indebåret nogen arbejdsmæssig indsats for klageren.

At klageren siden sin fraflytning til Schweiz løbende skulle have (fortsat) arbejdsmæssige aktiviteter

i [...]-koncernen i Danmark bekræftes heller ikke gennem [virksomhed6] AG's løbende betaling af et management fee til [virksomhed2] A/S.

SKATs antagelse begrundet heri er udtryk for en misforståelse.

Hvis man - som SKAT tilsyneladende gør - antog, at klageren udførte arbejdsopgaver for [virksomhed2]

A/S, men alene modtog vederlag fra [virksomhed6] AG, også for arbejdet udført for [virksomhed2] A/S, ville [virksomhed2] A/S skulle betale vederlag herfor til [virksomhed6] AG. [virksomhed6] AG ville jo ikke skulle betale [virksomhed2] A/S et management fee for at stille klageren til rådighed for [virksomhed2] A/S. Dette blev SKAT i øvrigt allerede gjort opmærksom på forud for SKATs afgørelse af klagerens revisor i dennes indlæg af 10. juni 2013 til SKAT, side 4.

Det er uforståeligt, at SKAT ikke har forholdt sig til dette, men blot uanfægtet fastholdt henvisnin­

gen til dette management fee som et bevis for, at klageren de facto udfører arbejde for [...]-selskaberne i Danmark.

Ligeledes uforståeligt er det, når SKAT i udtalelsen side 3 øverst anfører:

"Som noget nyt fremhæver [person1]s repræsentant, at [person1] varetager ledelsen af [virksomhed10] - en gruppe af selskaber, hvoraf to er i Schweiz og et er i Frankrig." (repræsentantens understregning)

Der er ikke tale om "en ny oplysning". Tværtimod blev dette oplyst allerede af klagerens revisor

i bemærkningerne af 10. juni 2013 til SKATs forslag til afgørelse. Allerede på side 2, 3. og 4. afsnit blev det anført:

"Vores klients daglige arbejdsopgaver foregår i Schweiz, hvorfra han varetager ledelsesopgaver i

[virksomhed6] AG (se vedlagte ansættelseskontrakt, bilag 2) men også varetager den fulde ledelse af [virksomhed10].

[virksomhed10] er en gruppe af selskaber (1 i Frankrig, 2 i Schweiz), der har specialiseret sig i handel med/forædling af restprodukter og deklasserede varer fra andre industrivirksomheders produktion. Se vedlagte bilag 3, der viser, at det er vores klient, der tegner selskaberne."

Videre på side 8, 7. afsnit i samme skrivelse anførtes det:

"...[person1] til dagligt er fuldt beskæftiget med sine ledelsesopgaver i forbindelse med ansættelsen i [virksomhed6] AG samt i særdeleshed med sin direkte ledelsesopgave i [virksomhed10]-selskaberne." (Repræsentantens understregning)

Der er således ingenlunde tale om en "ny" oplysning eller en "ny påstand", og SKATs bemærkning herom er, som nævnt, uforståelig, ligesom det er uforståeligt, hvorfor oplysningen bestrides "som udokumenteret".

Kendsgerningen er, at klageren flyttede til Schweiz ved årsskiftet 2006/2007, hvor han har haft bopæl lige siden (siden 2008 med sin hustru og deres børn født i 2009 og 2012) og hvorfra han har sit daglige arbejdsmæssige virke med [virksomhed6] AG og [virksomhed10].

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i sammenholdt sag, [...], fundet, at klageren pr. 1. januar 2007 må anses fraflyttet Danmark, og fra dette tidspunkt ikke længere fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Beskatning af klageren i Danmark forudsætter herefter, at der er hjemmel til at anse klageren som begrænset skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 2.

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, påhviler der personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, pligt til at svare indkomstskat til staten, for så vidt de pågældende personer erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.

Klageren er direktør i en række danske selskaber. Der er imidlertid ikke oplysninger i sagen der tilsiger, at klageren har udført personligt arbejde i disse tjenesteforhold her i landet.

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2, er indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser m.m., omfattet af begrænset skattepligt. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, ligesom det er uden betydning, om arbejdet er udført i Danmark eller udlandet.

Det fremgår ikke af regnskaberne for [virksomhed2] A/S, at selskabet har udgifter til bestyrelseshonorar, ligesom der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at klageren har modtaget honorar for bestyrelsesposterne i de danske selskaber i [...]-koncernen. På baggrund af sagens oplysninger, herunder den fremlagte ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed6] AG og beskrivelsen af klagerens opgaver for det schweiziske selskab, finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at anse nogen del af den løn, klageren oppebærer fra [virksomhed6] AG, for at vedrøre bestyrelsesarbejdet for de danske selskaber.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse på disse punkter, således, at forhøjelserne i form af skønnet honorarindkomst for indkomstårene 2008 til 2012 og ændringen af forskudsopgørelsen for 2013 nedsættes til 0 kr.

Fri bolig, [adresse5] og [adresse6], [by1]

Faktiske forhold

I brev af 10. juni 2013 har klagerens repræsentant skrevet følgende:

"Beskatning af fri bolig

Som gennemgået ovenfor har det frem til ombygningen af midtersektionen på [x1] ikke været fysisk muligt for vores klient at anvende ejendommen som en privat bolig - og der er da heller ikke nogen form for oplysninger i sagen, der tilsiger, at dette skulle have være tilfældet.

Allerede af denne årsag kan der i sagens natur ikke være en skattepligt af rådighed over ejendommen som fri bolig og SKATs forslag vedrørende dette for indkomstårene 2007-2011 må derfor falde bort."

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at klageren har haft følgende boliger til rådighed fra 1. januar 2007:

januar - 31. december 2007 - Godset [x2], [adresse3], [by4]

Baggrunden for denne vurdering, er at godset har flere renoverede beboelsesejendomme, og klageren har haft folkeregisteradresse op til fraflytningen fra Danmark.

Værdiansættelse af fri bolig

Da ejendommen anvendes privat af klagerens far, [person1], mener SKAT, at klageren får den stillet vederlagsfrit til rådighed.

SKAT vurdere på denne baggrund, at værdiansættelsen skal sættes til 0 kr.

januar 2008 - 1. maj 2012 - Godset [x1], [adresse5] og [adresse6].

Baggrunden for denne vurdering, er at sidebygningerne til hovedbygningen er ombygget til boliger i starten af 2008. Først den 1. november 2010 udlejes [adresse5] til 3. mand og fra 1. maj 2012 udlejes [adresse6] til 3. mand.

Selskabet [virksomhed2] A/S har stået for udgifterne til el og varme. Klageren har i alle år haft fri el og varme på [adresse2]. I henhold til ligningslovens § 16 skal klageren beskattes heraf.

Værdiansættelsen af fri bolig

I 2010 udlejes [adresse5] for 7.500 kr. om måneden, hvorfor SKAT skønner samme værdi som grundlag for beskatning af fri bolig tillagt forbrug, skønnet til 1.000 kr. om måneden.

maj 2012 og frem - Godset [x1], [adresse1] - Hovedbygningen.

Midterejendommen ([adresse1]) er ombygget og ibrugtages 1. maj 2012.

Der er i den forbindelse oprettet en ny allonge til lejekontrakten jf. bilag 2, som giver klagerens far, [person1], privat råderet over lokalerne for 10.000 kr. om måneden.

Det er derfor kun en del af midterbygningen (bygning A) klageren har råderet over - da der i ejendommen er indrettet nogle gæsterum til eksterne virksomhedsbesøg på 1. sal.

Værdiansættelsen af fribolig

SKAT vurderer, at klageren skal beskattes af råderetten trods klagerens fars allonge kontrakt. SKAT har fastsat værdien pr. måned til 8.500 kr. inkl. forbrug på 1.000 kr. pr. måned i fri bolig.

Ved værdiansættelsen er der henset til, at en del af ejendommen stadig er indrettet med gæsterum til eksterne virksomhedsbesøg.

Den skattemæssige værdi af "fri bolig" til klagerens rådighed er derfor følgende pr. indkomstår, beregnet som 7.500 kr. + 1.000 kr. x 12 mdr., jf. nedenfor.

Beløbene er skattepligtige jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9 og statsskattelovens § 4, stk. 1, b.

Klageren har fået stillet bolig til rådighed af selskabet [virksomhed2] A/S, hvori klageren er hovedaktionær og har været bestyrelsesmedlem siden 2. november 2004 og senere i direktionen fra 27. maj 2009 og frem. Den skattemæssige værdi af denne rådighed over "fri bolig" er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og stk. 9, og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b.

2008, forhøjelse102.000 kr.

2009, forhøjelse102.000 kr.

2010, forhøjelse102.000 kr.

2011, forhøjelse102.000 kr.

2012, forhøjelse102.000 kr.

Ændring af forskudsregistreringen for 2013

Fri bolig, [adresse1], [by1]102.000 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at indkomsten for hvert af indkomstårene 2008-2012 nedsættes med 102.000 kr., og at forskudsopgørelsen for indkomståret 2013 nedsættes med 102.000 kr.

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at klagerens fulde skattepligt ophørte ved fraflytning til Schweiz i 2006, og at den fulde skattepligt ikke efterfølgende er genindtrådt ved tilflytning. Klageren har ingen bopæl i Danmark, men har fast bopæl i Schweiz, hvor han bor med sin familie og varetager sine arbejdsmæssige opgaver. Der er således heller ikke noget faktuelt grundlag for en konklusion om, at klageren skulle være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det gøres herudover gældende, at klageren ikke har haft bolig til rådighed på [x1].

SKAT har, som beskrevet i afgørelsen, anset klageren for at være skattepligtig af værdi af rådighed over helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, idet han som hovedaktionær, bestyrelses- og direktionsmedlem anses for af [virksomhed2] A/S at have fået stillet fri bolig til rådighed på [x1].

For det første bemærkes, at klageren hverken dengang eller nu direkte eller indirekte har været hovedaktionær i [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S ejes af [virksomhed1] AG, hvori klageren som nævnt blot ejer 0,6924 %.

For det andet bemærkes det, at klageren trods posten som bestyrelsesmedlem og anmeldt direktør i selskabet ikke har bestemmende indflydelse. Den bestemmende indflydelse i såvel [virksomhed2]- som [...]-koncernen tilkommer som nævnt [person1], der også er hovedaktionær. Betingelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, om væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, er således ikke opfyldt.

Som anført i Juridisk Vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2.1, er bestyrelsesmedlemmer ikke omfattet af reglerne, medmindre de samtidig er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. "Indflydelsen på aflønningsformen skal være væsentlig. Det er ikke nok, at den pågældende person kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. En direktørtitel er heller ikke i sige selv nok til at fastslå, at der er væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Det kan lægges til grund, at klageren ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i selskaberne. Det har alene [person1].

Hertil kommer for det tredje, at klageren ikke - som fejlagtigt antaget af SKAT - har haft mulighed for at råde over nogen del af [virksomhed2] til privat brug forud for juli 2012, hvor godsforvaltningen flyttede ud af hovedbygningen og lejede en del af disse lokaler ud til [person1].

Indtil da har samtlige lokaler på [virksomhed2] været anvendt som led i driften og har ikke været til privat brug for hverken klageren eller hans familie. Der henvises herved også til [virksomhed11]'s bemærkninger i kommentaren af 10. juni 2013 til SKAT.

Endelig bemærkes, at der - når beskatningen begrundes med klagerens direktørtitel - kun er hjemmel til at beskatte den del af værdien, som udgør vederlag for det arbejde, han fysisk har udført for selskabet her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 og artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsaftalen med Schweiz. Da klageren imidlertid ikke har udført arbejde for selskabet under ophold i Danmark, er der ikke hjemmel til at beskatte nogen del af en eventuel lønindkomst, herunder i form af værdi af fri bolig, fra [virksomhed2] A/S.

SKATS udtalelse

SKAT har i sagen gennemgået istandsættelsen af hovedejendommen på [x1] ([adresse2]), og konstateret at der er sket en ombygning i 2007.

SKAT henholder sig til byggesagerne fra [by4] kommune og mener at der har været rådighed over mindst en af de ombyggede lejligheder ([adresse5] og [adresse6]) og hovedejendommen ([adresse1]), jf. SKATs udgående besøg.

Der ses intet nyt i den fremsendte klage udover uenighed over datoerne. SKAT har valgt ikke at kommentere dette forhold, da det ikke ses dokumenteret fra repræsentantens side.

Det bemærkes, at klageren havde bopæl på Godset "[x2]" før sin fraflytning - og det er SKATs opfattelse, at der ikke var tale om et værelse, men om en hel længe i en ombygget erhvervsbygning. Klagerens far har aldrig haft folkeregisteradresse på ejendommen, men betaler blot for rådighedsforpligtigelsen, jf. [virksomhed2]s regnskaber.

At klageren netop har haft bopælsmulighed på "[x2]" er der ligeledes henset til ved vurderingen af skattepligten. SKAT har dog kun valgt at beskatte klageren af råderetten over hovedejendommen, [adresse2] på [x1].

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Som allerede redegjort for, havde klageren ikke nogen bolig til rådighed i Danmark efter sin fraflytning.

I SKATs sagsfremstilling side 32, som gengivet i uddybende klage til Skatteankestyrelsen, var det efter SKATs opfattelse netop "boligmuligheden hos din far på [x2]", der indebar, at klageren havde bevaret skattemæssig bopæl i Danmark.

Den omstændighed, at klagerens far har privat rådighed over Godset "[x2]" indebærer altså ikke, at klageren dermed også skal anses for at have bolig til rådighed. En sådan identifikation har ikke hjemmel i hverken lovgivning eller praksis.

Det er faktuelt forkert, når SKAT i udtalelsen side 3 anfører, at klageren "havde bopæl på Godset "[x2]" før sin fraflytning. Hvorpå SKAT støtter dette er uklart og det stemmer heller ikke med oplysningerne fra folkeregisteret, som SKAT har gengivet i sagsfremstillingen.

Der har heller ikke været bolig til rådighed på [x1]. Som allerede redegjort for, anvendtes ejendommen på [x1] udelukkende i forbindelse med driften af godset, og klageren har ikke kunnet disponere over nogen del af godsets bygninger til privat brug.

Klagerens eneste tilknytning til [...]-ejendommen er gennem den beskedne aktieandel i [virksomhed1] AG på mindre end 1 %. Det er åbenbart, at dette ikke i sig selv kan støtte en antagelse om, at klageren dermed har rådighed over bolig i Danmark i den forstand, som loven kræver som forudsætning for at fastholde en fuld skattepligt efter skatteyderens fraflytning.

SKAT har henholdt sig til "byggesagerne fra [by4] Kommune", og at der "skete en ombygning i 2007", og på den baggrund konkluderet, at "der har været rådighed over mindst en af de ombyggede lejligheder og hovedejendommen, jf. vores udgående besøg."

Der blev meddelt byggetilladelse i 2007, men der fandt ikke nogen ombygning sted i 2007. Dette forhold siger altså heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt klageren opgav bopæl ved fraflytningen i 2006. Ligeså evident er det, at SKATs "udgående" besigtigelse af ejendommene i 2013 ikke har nogen betydning for vurderingen af, om klageren opgav sin bopæl i Danmark i 2006.

Repræsentanten anførte på møde i Skatteankestyrelsen, at klageren ikke udfører arbejde posterne som direktør og bestyrelsesmedlem, og derfor ikke modtager vederlag eller løn. Regnskaberne for selskaberne viser heller ikke udgift til bestyrelseshonorar eller løn til klageren som bestyrelsesmedlem eller direktør.

Landsskatterettens afgørelse

Det gælder i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, at

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser."

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i sammenholdt sag, [...], fundet, at klageren pr. 1. januar 2007 må anses fraflyttet Danmark, og fra dette tidspunkt ikke længere er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Beskatning af klageren i Danmark af fri bolig forudsætter herefter hjemmel til at anse klageren som begrænset skattepligtig i henhold til kildeskattelovens § 2.

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, påhviler der personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, pligt til at svare indkomstskat til staten, for så vidt de pågældende personer erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.

Når henses til ovenstående vedrørende skønnet honorarindkomst er der ikke på baggrund af sagens oplysninger grundlag for at anse, at klageren har udført arbejde i Danmark. Der er derfor heller ikke grundlag for at beskatte klageren af fri bolig i relation til [virksomhed2] A/S.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at forhøjelserne vedrørende fri bolig nedsættes til 0 kr.