Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

SKAT har ændret klagerens skattepligtsstatus pr. 1. januar 2007 således, at klageren er anset fuldt skattepligtig til Danmark på baggrund af bevaret råderet over bolig i Danmark og anset dobbeltdomicileret med skattepligtigt hjemsted i Danmark.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses for ophørt den 31. december 2006 i forbindelse med fraflytning til Schweiz.

Faktiske oplysninger

Klageren er ifølge oplysninger fra folkeregisteret registreret udrejst til Schweiz den 31. december 2006.

Klageren har i folkeregisteret været registret således:

Klageren blev den 8. august 2008 gift med [person1], født 11. august 1983. [person1] flyttede til Schweiz den 2. februar 2008. Hun var indtil sin flytning til Schweiz folkeregistertilmeldt på adressen [adresse7], [by1], i perioden 1. august 2006 til 1. februar 2008.

Parret har to børn, [person2], født 6. november 2009, og [person3], født 22. maj 2012, begge med registreret bopæl i Schweiz.

Klagerens forældre er den 10. februar 2005 fraflyttet til Schweiz.

Klagerens bror, [person4], og svigerforældre bor i Danmark. Repræsentanten har oplyst, at klageren op til fraflytningstidspunktet var folkeregistertilmeldt hos sin bror.

Det fremgår af brev af 10. juni 2013 fra klagerens repræsentant til SKAT, at

”Familien har siden fraflytningen til Schweiz haft fast bopæl i Schweiz. Se vedlagte lejekontrakter (bilag 5-8) I oktober 2010 blev der erhvervet en fast ejendom i Schweiz for CHF 1.240.000 – se bilag 9.

Se også forbrugsregninger, som vores klient har kunnet indhente 5 år tilbage til 1/2009, fra [...] (bilag 10). Vores klient har siden 1. januar 2007 været registreret af de schweiziske myndigheder som bosiddende i Schweiz – først i [by4] og senere i [by5]. Se bilag 11 og 12.

Ægtefællen er jf. bopælsattest tilmeldt bopæl i [by5] per 1. februar 2008 – se bilag 13.

Ligeledes er der indgivet schweiziske selvangivelser og betalt schweizisk skat – se bilag 14.

Vores klients ægtefælle har i 2009 og senere gennemført tyskkurser i [by5] – se eksempel i bilag 15.

Børnene går begge i schweiziske daginstitutioner – se vedlagte bilag 16 vedrørende kvitteringer for betaling af disse efter børnene er blevet gamle nok til at gå i daginstitution.”

Klagerens far, [person5], er via [virksomhed1] AG hovedaktionær i [virksomhed2] A/S, der ejer en række danske selskaber, herunder ejendomsbesiddelser blandt andet i form af godset [x1], [adresse8], [by6], godset [x2], [adresse2], [by6], og godset [x3], [adresse9].

Der har i henhold til oplysninger indhentet af SKAT fra folkeregisteret ikke været andre tilmeldt adresserne.

Repræsentanten har oplyst, at Dønnerup-selskaberne ejes af [virksomhed1] AG, der ejes og kontrolleres af klagerens far, [person5]. Klageren ejer 0,6924 % af aktierne i [virksomhed1] AG på lige vilkår med sine to søskende.

Godset Dønnerup, beliggende [adresse8], [by6], ejes af [virksomhed2] A/S og er købt af selskabet i 1994. På ejendommen er der registreret adskillige beboelsesejendomme, driftsbygninger og skov- og landbrugsarealer – herunder hovedejendommen, beliggende [adresse8].

Tidligere var hovedbygningen 100 pct. registreret som erhvervsbygning, kursusformål. I 2008 udskiltes to boliger på samlet 202 m2, hvilke i dag er registreret som bygning B og C.

I dag er hovedbygningen på [adresse8] delt op i 3 selvstændige boliger og et registreret areal på 902 m2, jf. BBR:

Ifølge byggetilladelse fra [by2] kommune af 29. september 2008 er der givet tilladelse til en boliganvendelse på i alt 202 m2 (18B og 18C).

Restejendommen, jf. BBR, er derfor af SKAT forudsat at blive brugt til kontor og kursusejendom, efter udskillelse af sideejendommene B og C til beboelse. Der er ikke sket selvstændig ejendomsvurdering for hver af de tre sammenhængende bygninger, A, B og C.

SKAT har ved udgående besøg på [x1] den 22. marts 2013 fået adgang til hovedejendommen ([adresse8] A).

Ved gennemgangen konstaterede SKAT, at rummene i stueetagen var af beboelsesmæssig karakter, soveværelse med dobbeltseng, stor dagligstue med sofagruppe, stort flygel, udgang til stor terrasse til baghaven og stort køkken. Familien [person1]s private samling af råbukkegevirer hang på væggen og der var udstoppede dyr fra familiens jagtrejser. Der var legetøj foran ejendommen og i entreen. Ejendommens 1. sal var indrettet hovedsageligt med enkeltmandsværelser med eget bad, der oplystes brugt til overnattende gæster og forretningsforbindelser. Et værelse var indrettet som børneværelse.

Godsforvalteren forklarede, at bygningen blandt andet blev brugt til overnattende ansatte fra [virksomhed1] AG-koncernen og [virksomhed3] A/S-koncernen. Det bar ifølge SKAT ikke præg af, at der var kursusaktivitet i ejendommen. Der forefandtes ikke nogen driftsmidler til brug for kursusaktivitet, så som møbleret foredragssal, pc-ere eller projektorer m.v. Det er SKATs vurdering, at ca. halvdelen af ejendommen var værelser til gæstebeboelse, og den øvrige halvdel er indrettet som reel beboelse. Anden erhvervsmæssig aktivitet var ikke at finde. Ejendommen fremstod som en privat bolig.

Godset [x1], [adresse8] B, sidebygning til hovedhuset, blev færdigrenoveret 1. januar 2008. Fra medio 2012 blev hovedbygningen [adresse8] A renoveret og anvendelig til beboelse.

I brev af 10. juni 2013 har klagerens repræsentant overfor SKAT beskrevet følgende omkring ejendommen:

”Ejendommen [adresse8] A

Midtersektionen på [x1] har i en årrække tjent som gæste- og kursusejendom for [virksomhed4]-koncernen. Ejendommen er således blevet benyttet til repræsentation samt til gæster. Samtidig har bygningen tjent som godsets kontor, hvor 6-7 medarbejdere har haft deres daglige arbejdsplads.

I slutningen af 2011 flyttede godsets kontor fra [adresse8] til [adresse10] (se vedlagte bilag 20, hvor SKAT bekræfter omregistreringen i februar 2012)

I den forbindelse blev bygningen ombygget og istandsat/malet, med henblik på at give ejendommen et mere hjemligt præg. Der blev færdigindrettet en lejlighed i den nordlige længe i supplement til den tidligere ombyggede tilsvarende lejlighed i sydfløjen og i den forbindelse blev midtersektionen lukket af i forhold til resten. I denne forbindelse blev et industrikøkken i den ene ende af huset (nordfløjens nuværende soveværelse), som hidtil havde tjent medarbejderne, nu brækket ned og genopført i det gamle forvalterkontor, hvor [person6] hidtil havde haft til huse. Se bilag 21 vedrørende de arbejder, som blev udført. Samtidig blev en del møbler i ejendommen flyttet rundt, og [person1]-familiens private jagttrofæer blev flyttet til ejendommen, hvor de blev placeret i stuen som udsmykning efter ønske fra den nye lejer af erhvervslejemålet, [person5].

Efter indgåelsen af lejekontrakten i juli 2012 blev fællesarealerne indrettet mere hyggeligt for dermed at fremstå mere imødekommende overfor de overnattende medarbejdere, rådgivere og gæster.

Siden juli 2012 har vores klient kunnet anvende 2 værelser og fællesarealerne som opholdssted i forbindelse med besøg i Danmark, og familien har da også benyttet denne mulighed. I den forbindelse er der blevet efterladt lidt legetøj, klapvogn osv., idet dette er det nemmeste frem for transport af større mængder børneudstyr mellem Schweitz og Danmark. Denne mulighed var der ikke før fraflytningen af godsets kontor og ombygningen. Bemeldte legetøj m.v. bortryddes når der ventes overnatninger fra anden side.”

Godset [x4], [adresse2], [by6], anvendes af klagerens far, [person5], privat.

Klageren har haft folkeregisteradresse på godset [x2], [adresse2], [by6] fra 1. februar 2006 til 24. oktober 2006.

Godset er købt af klagerens far i 1986 og solgt til [virksomhed2] A/S den 1. januar 2005. Ejendommen ejes i dag af [virksomhed2] A/S og anvendes til private formål af klagerens far.

Der ligger flere ejendomme på matriklen. Både hovedbygningen og flere af sidebygningerne er indrettet til beboelse. Hovedhuset har et boligareal på 468 m2 og er opført i 1989. Hovedejendommen er registeret som et fritliggende enfamilieshus.

Ejendommen er registreret som en skovejendom og har ikke bopælspligt. Ejendommen har været folkeregisterbeboet siden 1972, blandt andet har godsjægeren bopæl og folkeregisteradresse i en jægerbolig på matriklen.

Det blev på SKATs udgående besøg på ejendommen den 22. marts 2013 oplyst, at godset ifølge godsforvalteren [person6] blev brugt til privat bolig for familien [person1], når de er i Danmark.

Godset [x3], [adresse9], [by7], er ejet af [virksomhed5] A/S, der er datterselskab af [virksomhed2] A/S.

På godset udlejes forvalterboligen [adresse9] A og [adresse9] B. Hovedbygningen (nr. [adresse9]) var beboet indtil 1. maj 2005, og forvalterboligen ([adresse9] A og [adresse9] B) har været udlejet tilbage til 1972 ([adresse9]A) og 2002 ([adresse9]B), jf. folkeregisteroplysninger.

Klagerens far ejer herudover blandt andet kapitalandelene i [virksomhed6] AG, en schweizisk koncern med aktiviteter inden for fiberindustrien.

Klageren har ifølge oplysninger trukket af SKAT fra BIQ følgende relationer til koncernens danske selskaber:

[virksomhed4] A/S

[virksomhed3] A/S

[virksomhed2] A/S

Klageren har ikke modtaget vederlag for nogen af disse direktør-/bestyrelsesposter.

Klagerens repræsentant har overfor SKAT i brev af 10. juni 2013, anført følgende:

”Vores klients faglige opgaver

Vores klient er uddannet jurist og har tidligere arbejdet som advokatfuldmægtig og senere advokat hos advokatfirmaet [virksomhed9].

I 2006 opsagde han sin stilling og deponerede sin advokat-bestalling, flyttede til Schweiz og påbegyndte et fuldstids MBA-studie på [...] i [by4] – et studie, som han 30. november 2007 afsluttede med udmærkelse. Se vedlagte bilag 1.

Siden 1. januar 2008 har han arbejdet for [...] koncernen. Vores klients daglige arbejdsopgaver foregår i Schweiz, hvorfra han varetager ledelsesopgaver i [virksomhed6] AG (Se vedlagte ansættelseskontrakt, bilag 2), men også varetager den fulde ledelse af [virksomhed10]-gruppen.

[virksomhed10] gruppen er en gruppe af selskaber (1 i Frankrig, 2 i Schweiz), der har specialiseret sig i handel med/forædling af restprodukter og deklasserede varer fra andre industrivirksomheders produktion. Se vedlagte bilag 3, der viser, at det er vores klient, der tegner selskaberne.

Vores klient er herudover bestyrelsesmedlem eller registreret direktør i alle øvrige selskaber i [...] koncernen – både danske og udenlandske.

Hans lønindtægt på ca. 19.800 CHF per måned betales jf. vedlagte bilag 4 fra [virksomhed6] AG (eksempler på lønsedler for december måned 2009-2012).

Vores klient har ikke nogen land- eller skovbrugsfaglig uddannelse.”

Det fremgår af regnskaber for [virksomhed2] A/S at selskabet har en managementindtægt, som følger:

Klagerens repræsentant har overfor SKAT anført følgende vedrørende denne indtægt:

”[virksomhed2] A/S

Den daglige drift af [virksomhed2] A/S varetages af [person6], der er godsforvalter, en stilling, der svarer til adm. direktør i andre erhvervsvirksomheder. Denne medarbejder er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og har tidligere ledet driften af et fælles skovselskab for en række godser på Midtsjælland.

Se vedlagte ansættelseskontrakter inkl. organisationsdiagram (bilag 17 og 18) samt erklæring af 8. maj 2013 (bilag 19) fra [person6] angående hans arbejdsopgaver og ansvarsområde.

Heraf fremgår bl.a., at [person6] har det daglige drifts- og budgetansvar og refererer direkte til bestyrelsen. Selskabet har en række medarbejdere ansat lokalt, som [person6] til daglig fungerer som leder for.

Jf. en managementaftale mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] AG varetager førstnævnte selskab en række praktiske opgaver for [virksomhed6] AG, herunder sekretariatsarbejde såvel som services og positive omkostninger i relation til [person5]. For dette betaler [virksomhed6] AG et månedligt management fee, der indgår som en indtægt hos [virksomhed2] A/S. Aftalen blev påbegyndt tilbage i 2005.

I [virksomhed2] A/S er det i praksis [person7], der varetager hovedparten af de arbejdsmæssige opgaver, der betales management fee for.

(...)”

[virksomhed2] A/S har flere telefoner registreret på [x1]. I starten af 2013 var en af disse telefoner registreret på [adresse8], [by2], i klagerens navn, ifølge søgning på krak.dk.

[virksomhed6] AG ejes 100 % af klagerens far, [person5], der også er bestyrelsesformand i koncernen. [virksomhed4] A/S ejes af [virksomhed3] A/S, som også ejes af [person5]. [virksomhed6] AG har sit hovedsæde i Schweitz.

Klageren bliver den 1. januar 2008 kontraktansat i holdingselskabet [virksomhed6] AG i Schweitz med en kontraktløn, 130.000 euro, jf. kopi af ansættelseskontrakt og lønsedler, som fremsendt til SKAT ved brev af 10. juni 2013.

Ansættelseskontrakten specificerer ikke hvilke kerneområder klageren skal arbejde med i selskabet, men bekræfter, at klageren er ansat i [virksomhed6] AG, hvorefter løn, ferie og andre arbejdsforhold ikke kvantificeres i kontrakten.

Klageren har blandt andet ledelsen af [virksomhed10]-selskaberne som opgave.

Klageren, der er advokat, var ansat i [virksomhed9], [by1], indtil udgangen af 2006, med en årsindkomst på 717.092 kr.

Klageren læste i 2007 MBA ved [...] i [by4].

I 2007 modtog klageren 29.112 kr. i SU og 78.000 kr. i form af studielegater. Klageren var i 2007 registreret i SKATs systemer som ”Begrænset skattepligtig med personfradrag, jf. PSL § 10, stk. 5”.

SKAT har modtaget årsopgørelser fra Schweiz for indkomstårene 2008-2012 over beskattede indkomster hos klageren. SKAT har ikke modtaget nogen årsopgørelse for indkomståret 2007 fra Schweiz. Der betales ”Kantonale Steuern” og ”Direkte Bundssteuern” af selvangivelsesindkomsten. I Kantonale Steuern indgår der formueskat. Kapitalindkomst indgår ikke i opgørelsen af skattetilsvaret for de pågældende år.

Klagerens repræsentant har vedrørende ophold og rejseaktivitet i perioden 2007-2011 forklaret følgende i brev til SKAT af 10. juni 2013:

”Vores klient har siden udflytningen til Schweiz løbende besøgt Danmark – sædvanligvis i forbindelse med højtiderne som jul og påske, familiefødselsdage, bryllupper i vennekredsen osv., men også i forbindelse med ferieperioder, besøg hos familie og venner samt jagtture i Danmark. De samlede fritids- og ferieophold i Danmark kan have været op til 90 dage på et år.

Når han ikke er i Danmark, tilbringes al øvrig tid med kone og to børn i Schweiz eller på forretningsrejse.

Han har ikke haft arbejdsophold i Danmark, fordi han ikke har indtægtsgivende hverv i Danmark.

Under fritidsopholdene i Danmark har han ganske enkelte gange lejlighedsvis besvaret opkald på telefonen, som har været erhvervsmæssige, ligesom han kun i nogle få situationer gennem årene har besvaret e-mails angående arbejdet i Schweiz, hvis dette har vist sig nødvendigt. Der er dog tale om aktiviteter af sporadisk og tilfældig karakter.

Han har ikke haft nogen funktion i forhold til den daglige drift af nogen af de danske selskaber, herunder heller ikke [virksomhed2] A/S. Til oplysning skal nævnes, at selskaberne i [...] koncernen, hvor han har lagt al sin arbejdsindsats, omsætter for over 1 mia. DKK, mens [virksomhed2] koncernen til sammenligning i 2012 omsatte for 16 mio. DKK. I øvrigt henvises til vedlagte ansættelseskontrakt og erklæring fra Godsforvalter [person6] (jf. bilag 17, 18 og 19).

Frem til juli 2012 har opholdene i Danmark været i form af besøg/overnatning hos familie og venner, herunder hos svigerforældrene, der har to boliger grundet skilsmisse. Derefter har han lejlighedsvis overnattet i de værelser i midtersektionen på [x1], som er stillet til rådighed af hans far efter udflytningen af godskontoret og den derefter følgende indgåelse af lejekontrakten (bilag 23).

Se venligst bilag 23 og 24, hvoraf det fremgår, at [person5] mod betaling af en husleje på 10.000 kr. + moms per måned lejer denne erhvervsejendom, i alt 150.000 kr. per år.

Mens han stadig var bosiddende i Danmark ejede han en Land Cruizer på gule plader, som blev benyttet ved ophold på [x2]. Efter fraflytningen fra Danmark overgik bilen til brug for de ansatte på [x1], primært [person7]. På grund af en administrativ fejl blev bilen først 10/11 2008 solgt til [virksomhed2] A/S, hvor bilen i dag stadig fungerer som arbejdskøretøj for medarbejderne.”

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 udsendt agterskrivelse den 30. april 2013. Klagerens advokat anmodede den 4. juli 2013 om at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, forlænges i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., således at SKAT senest skulle træffe afgørelse om ansættelsesændringer vedrørende indkomståret 2007 den 1. oktober 2013. SKATs afgørelse er dateret den 30. september 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har gennemgået klagerens bopælsforhold i Danmark, herunder rådigheden over ejendomme i forbindelse med fraflytningen til Schweiz den 1. januar 2007. SKAT mener, at betingelserne for ophævelse af den fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 ikke har været til stede, idet klageren har bevaret bopælsmulighed her i landet, dels på Godset [x4], hvor klageren også tidligere har haft folkeregisteradresse, og på [x1].

Derfor anser SKAT klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § l, stk. 1, nr. 1, og det er SKAT opfattelse, at klageren er hjemmehørende i Danmark, hvor klageren har de stærkeste økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz og Danmark artikel 4, stk. 2, litra a. Indkomst som kan allokeres til Danmark, skal således beskattes her i landet.

SKAT har på denne baggrund ændret klagerens skattepligtsstatus pr. 1. januar 2007 således:

Klageren beskattes ikke af nogen indkomst i 2007, da han er studerende i Schweiz.

Værdi af fri bolig er for indkomståret 2007 ansat til 0 kr.

I SKATs agterskrivelse af 30. april 2013, har SKAT skønsmæssigt opgjort en indkomst og værdi af fri bolig for indkomståret 2007. Denne beskatning frafaldes hermed.

Det er konstateret at klageren er frameldt folkeregisteret i Danmark den 31. december 2006, hvor den fulde skattepligt blev anset for ophørt. Det bemærkes dog, at klageren fortsat efter den 31. december 2006 har bolig til rådighed i Danmark og hans livsinteresser fortsat er i Danmark.

Klageren bliver ansat som direktør i Dønnerup-koncernen den 1. januar 2008.

I henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz bliver den del af lønnen der er optjent i Danmark, skattepligtig til Danmark, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har på denne baggrund fundet grundlag for at vurdere klagerens skattepligt til Danmark.

Fast bolig til rådighed

En person anses for hjemmehørende i den stat, hvor personen har sin faste bopæl, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, 1. punktum i dobbeltbeskatningsaftalen mellem Schweiz og Danmark.

Boligen må have en vis varig karakter og være til rådighed kontinuerligt på alle tider, jf. OECD kommentarer (2005-versionen) til artikel 4, punkt 13. En ret midlertidig bolig, som f.eks. et hotelværelse, et sommerhus, en jagthytte eller lignende vil derfor normalt ikke være tilstrækkeligt. Dog må det antages, at et sommerhus i visse tilfælde vil have en sådan karakter og kan blive anvendt på en sådan måde, at det opfylder betingelserne for en ”Fast bolig”, jf. Jørn Qviste i U 1990B.449, særligt p. 455.

SKAT har anset, at klageren siden fraflytningen den 31. december 2006 har haft rådighed over flere helårsboliger (hovedbygninger) i Dønnerup-koncernen, jf. gennemgangen af de 3 godsejendomme ovenfor.

Som følge af, at klageren har helårsbolig til rådighed i Danmark lige siden fraflytningen fra Danmark mener SKAT, at skattepligten ikke er ophørt. De 3 godser er alle ejet af Dønnerup-koncernen ved klagerens fraflytning til Schweiz.

SKAT har ikke gennemgået de øvrige ejendomme i koncernen herunder udlejningsejendomme, men flere af disse har i korte perioder stået tomme, hvorfor der ligeledes har været mulighed for bopæl/råderet på disse lejligheder.

SKAT er derfor af den opfattelse, at skattepligten til Danmark aldrig er opgivet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. Klageren er hermed fuldt skattepligtig til Danmark.

At godserne eventuelt anvendes som fritidsbolig, har ingen betydning, da der tidligere har været folkeregistertilmeldte i hovedbygningen og derfor opfylder kravene til helårsbeboelse.

Da der samtidig er rådighed over bolig i Schweiz, vil der være tale om dobbeltdomicil, hvorfor dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz, er afgørende for, hvor klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende.

Dobbelt domicil

Den fulde skattepligt for fysiske personer knyttes særligt til bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. l, nr. 1. Det forhold, at en person er underkastet fuld skattepligt i en anden stat (Schweiz), hvad enten dette skyldes bopæl eller andre tilknytningsforhold, udelukker ikke i sig selv, at personen samtidig kan have bopæl og tilknytningsforhold her i landet.

Som følge af, at klageren har fast bolig til rådighed i begge stater (Danmark og Schweiz) er det nødvendigt at afgøre, hvor det egentlige hjemsted er, det vil sige centrum for livsinteresser ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Siden flytningen til Schweiz 31. december 2006 har klageren haft råderet over følgende boliger:

Generelt om Centrum for livsinteresser

Personlige interesser, Generelt

Ved afgørelsen af, hvor en persons centrum for livsinteresser er placeret, skal der ifølge OECD`s kommentarer tages hensyn til familieforhold og sociale forhold, beskæftigelse, politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, forretningssted, stedet hvor man administrerer sine aktiver osv., jf. OECD kommentarer (2005-versionen) til artikel 4, punkt 15. Der skal foretages en samlet vurdering, hvor der særligt lægges vægt på den pågældendes egne handlinger.

Personlige interesser, familie og anden omgangskreds

SKAT har set på klagerens nære familieforhold i Danmark kontra Schweiz, hvor følgende er konstateret:

SKAT er ikke bekendt med omgangskredsen i Danmark eller i Schweiz.

Økonomisk interesse-lønindkomst fra koncernen, Dønnerup og [virksomhed4]

SKAT har modtaget dokumentation for klagerens lønindkomst i [virksomhed6] AG. I brev af 10. juni 2013 er der forklaret følgende:

”Beskatning af løn fra [virksomhed2] A/S

I den forbindelse må vi indledningsvis bemærke, at det er korrekt, at vores klient er registreret som direktør for [virksomhed2] A/S. Det må dog samtidig bemærkes, at selskabet også har en bestyrelse, der jf. selskabslovens kapitel 7 har det overordnede driftsansvar.

Samtidig findes der ikke i lovgivningen nogen former for krav til, hvad en direktør skal udføre af praktiske opgaver for et selskab. Selskabslovens § 117 og § 118 tildeler alene direktøren et formelt ansvar for bogføringens udførelse og at selskabet har et betryggende kapitalberedskab, men definerer på ingen måde, hvordan denne opgave skal udmøntes.

Derfor kan der ikke ud fra direktørtitlen alene udledes, at der faktisk udføres arbejde for selskabet - og det er da også hyppigt set at selskaber med en aktiv bestyrelse alene har en person registreret som direktør, fordi lovgivningen kræver dette.

SKAT har ikke nærmere redegjort for, på hvilken baggrund at man er kommet til den vurdering, at det er vores klient personligt, der har forestået driften af godsets ejendomme.

Ligeledes har SKAT ikke nærmere underbygget sin opfattelse af, at vores klient skulle have haft en hyppig tilstedeværelse på godset.

Vi må i den sammenhæng bemærke, at vores klient med sin baggrund som advokat og MBA, men mangel på landbrugsfaglig uddannelse, ikke umiddelbart fremstår som den mest oplagte personprofil til at varetage den daglige udførelse af driften af et gods.

Af samme årsag har [virksomhed2] A/S i 10 år haft beskæftiget en godsforvalter (hvilket som nævnt ovenfor svarer til en administrerende direktør i andre brancher), som med baggrund som uddannet forstkandidat på Landbohøjskolen og tidligere beskæftigelse med ledelse af andre godser til fulde har den fornødne faglige indsigt og praktiske erfaring til at varetage ledelsen af godsets drift.

Som det fremgår af ansættelseskontrakten samt driftserklæringen fra godsforvalteren, er det da også ham, der varetager ledelsen af driften, herunder ledelsen af medarbejderne ansat i selskabet.

Endelig må vi bemærke, at det af de ovenstående oplysninger fremgår klart, at [person8] til dagligt er fuldt beskæftiget med sine ledelsesopgaver i forbindelse med ansættelsen i [virksomhed6] AG samt i særdeleshed med sin direkte ledelsesopgave i [virksomhed10]-selskaberne. Han har derfor rigeligt mellem hænderne til daglig med at varetage opgaver, som han har en væsentligt bedre faglig baggrund for at bestride.

Derfor har han ikke i praksis udført noget arbejde for selskabet - og har i sagens natur heller ikke oppebåret nogen løn.

For en god ordens skyld må vi samtidig bemærke, at der ikke er noget grundlag for at antage, at betalingen fra [virksomhed6] AG til [virksomhed2] A/S skulle være en form for betaling fra [virksomhed2] A/S til vores klient.

I den sammenhæng må vi for det første bemærke, at aftalen er påbegyndt i 2005, dvs. længe før vores klient begyndte at arbejde for det schweiziske selskab.

For det andet kan SKAT ud fra den fremsendte bogføring se, at der er sket en betaling fra det schweiziske selskab til det danske selskab som betaling for en række nærmere definerede ydelser, jf. aftalen mellem selskaberne - og disse betalinger er indgået i [virksomhed2] A/S' indkomst og resultat. I den sammenhæng må man henholde sig til, at det betalte management fee er en forretningsmæssigt begrundet betaling mellem to uafhængige selskaber, og at det i givet fald kræver et særligt, kvalificeret bevismæssigt grundlag, hvis SKAT skal tilsidesætte dette som at være noget andet end det aftalte.

SKAT har dog ikke nærmere uddybet, hvorfor betalingen alligevel anses som løn direkte til vores klient - idet der ikke i sagens materiale synes noget faktuelt grundlag for at mene, at pengene alligevel er tilflydt vores klient.

Hvis SKAT vil opretholde, at management fee'et alligevel er betalt til vores klient, vil vi derfor opfordre SKAT til nærmere at uddybe, på hvilket grundlag SKAT mener at kunne påvise, at midlerne i givet fald skulle være flydt videre til vores klient, herunder hvordan udbetalingerne skulle være foretaget.

Endelig må vi bemærke, at betalingen fra det schweiziske selskab til det danske selskab indebærer, at den ydelse, der faktureres, må anses for udøvet i det schweiziske selskabs interesse.

Hvis det fakturerede arbejde var udført af vores klient personligt (hvad det jf. ovenfor ikke er) for en i Schweiz hjemmehørende virksomhed, ville beskatning i Danmark af en løn for dette arbejde efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens regler i givet fald fordre, at vores klient både var fuldt skattepligtig jf. KSL § 1 og skattemæssigt hjemmehørende til Danmark, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 - hvilket jf. vores bemærkninger andetsteds bestemt ikke er tilfældet.

Dermed bliver det under alle omstændigheder efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten underordnet, hvis det teoretiske arbejde var udført i Schweiz eller Danmark.

Således har Danmark jf. artikel 15 ikke beskatningsretten til løn for arbejde udført i Schweiz for et schweizisk hjemmehørende selskab, hvis den, der udfører arbejdet, er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

Ligeledes vil der efter artikel 15 heller ikke kunne ske beskatning i Danmark for arbejde udført i Danmark for en i Schweiz hjemmehørende virksomhed af en i Schweiz hjemmehørende person (medmindre der var mere end 183 dages ophold i Danmark inden for en 12 måneders periode).

Med hensyn til de foreslåede ansættelser af en fikseret løn fra det danske selskab til vores klient må vi derfor sammenfattende konstatere,

På den baggrund er der derfor ikke på det foreliggende grundlag støtte i lovgivningen, skatteretlig praksis eller i sagens faktiske forhold for at lade vores klient beskatte af en fikseret løn fra [virksomhed2] A/S - og vi vil derfor anbefale, at den foreslåede skatteansættelse falder bort på dette punkt.”

SKAT har gennemgået de danske kontroloplysninger vedrørende udbetalt løn m.v. til klageren både fra [virksomhed2] A/S – og [virksomhed4] A/S koncernen. Det ses, at ingen af selskaberne i Danmark udbetaler klageren løn eller honorarer på trods af, at hans arbejdsmæssige relation til disse danske koncerner må vurderes at være betydelig.

Det er korrekt, at det før var SKATs opfattelse, at de månedlige indbetalinger i EURO til selskabet, skønsmæssigt udgjorde klagerens afregning af løn fra [virksomhed2] koncernen. SKAT har nu modtaget lønsedler fra klagerens ansættelse fra ”[virksomhed6] AG AG”, hvorfor dette skøn og begrundelse frafaldes.

Det er dog fortsat SKATs opfattelse, at klageren har en stor erhvervsmæssig tilknytning til Danmark ved fraflytningen i 2007, hvilket underbygges af følgende forhold:

Dette er baggrunden for at SKAT mener, at en del af klagerens lønindkomst fra [virksomhed6] AG har relation til virksomhederne i Danmark, hvilket yderligere underbygges af følgende forhold:

[virksomhed6] AG sikrer, at klageren får løn. SKAT mener, at det arbejde klageren udfører, er for [virksomhed2] A/S - og [virksomhed4] A/S koncernen. I kontrakten kvantificeres ikke hvilke opgaver klageren skal løse.

På dette grundlag vurderer SKAT, at klagerens optjente løn hos [virksomhed6] AG vedrører arbejder for [virksomhed2] A/S koncernen og [virksomhed4] A/S koncernen, hvori klageren er administrerende direktør.

Hermed vurderer SKAT, at det skattemæssige hjemsted er Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, da bopælen aldrig er ophørt og de økonomiske interesser hovedsageligt er i Danmark, da klageren både er hovedaktionær samt i bestyrelsen/direktionen i flere selskaber, beliggende i Danmark både før og efter fraflytningen fra Danmark.

Det må på baggrund af ovenstående skønnes, at de økonomiske interesser er størst til Danmark.

SKAT mener derfor, at den indkomst, som kan allokeres til Danmark i forbindelse med arbejde udført i [virksomhed2] og [...] koncernen i Danmark, også skal beskattes her i landet. Da klageren er ansat i et Schweizisk holdingselskab uden drift, og driften i de selskaber, hvor klageren er i direktionen, er i Danmark.

Det skønnes, at stillingen som klageren bestrider i [virksomhed6] AG, er oprettet med henblik på at lede de danske selskaber. Det vurderes at minimum 80 pct. af den optjente løn vedrører klagerens arbejde i Danmark – det bemærkes ligeledes at ikke hele lønnen er selvangivet i Schweiz.

SKAT mener, at klageren ved fraflytningen 1. januar 2007 har en helårsbolig til rådighed i Danmark, således at klageren bevarer den fulde skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

Konklusion vedrørende bopæl og skattepligten

SKAT mener, at betingelserne for ophævelse af den fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, ikke har været til stede, idet klageren har bevaret bopælsmulighed her i landet, dels på Godset [x4], hvor klageren også tidligere har haft folkeregisteradresse, og på [x1].

Det er bemærket, at klagerens repræsentant skriver følgende:

Det er netop bopælsmuligheden hos klagerens far på [x2], som gør, at klageren bevarer bopælen i Danmark, da ejendommen opfylder betingelserne som en helårsbolig trods den er registreret som en ”skovejendom”. Godset er så stort, at det sagtens kan rumme bopæl for flere personer (jf. jægerboligen) i flere af bygningerne, ud over hovedbygningen, som klagerens far anvender til privat formål.

Fortsat rådighed over en helårsbolig vil normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. SKAT mener ud fra en samlet vurdering, at klageren ikke har haft til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz.

Ved vurderingen heraf har SKAT især henset til klagerens økonomiske interesser i Danmark, som er gennemgået ovenfor, herunder at klageren skattemæssigt har hovedaktionærstatus i den danske koncern ved fraflytningen. Der er ligeledes henset til, at tilflytningen til Schweiz var i forbindelse med et studie af kortvarigt karakter, som blev afsluttet ultimo 2007.

Efter en samlet vurdering af klagerens forhold mener SKAT, at klagerens centrum for livsinteresser ligger i Danmark.

SKAT anser derfor klageren for skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for indkomstårene 2007 og at skattepligten reelt aldrig er ophørt den 1. januar 2007.

Dobbeltdomicil

Selv om fastlæggelsen af kildeskattelovens bopælsbegreb ved fraflytning i princippet sker ud fra en samlet bedømmelse af skatteyderens forhold, viser praksis, at den fortsatte rådighed over en helårsbolig spiller en central rolle ved bedømmelsen.

SKAT accepterer, at klageren og hans ægtefælle har bopæl i Schweiz, men anser samtidig klageren for at have bopæl i Danmark, hvorfor der foreligger dobbeltdomicil.

SKAT konkluderer, at der er bolig i begge lande, hvorfor skattepligtsforholdet skal afgøres efter artikel 4, stk. 2. Her er det SKATs opfattelse, at midtpunktet for klagerens livsinteresser er Danmark, idet hans økonomiske interesser i Danmark ikke er ophørt ved fraflytningen, og de virksomheder han har tilknytning til, er fysisk placeret i Danmark.

Ved fortolkning af begrebet livsinteresser skal man for det første kortlægge de økonomiske interesser og herefter livsinteresserne. På det foreliggende grundlag er det SKATs vurdering, at de personlige interesser i Danmark er begrænset.

SKAT anser klageren for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 og det er SKAT opfattelse, at klageren er hjemmehørende i Danmark, hvor han har de stærkeste økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz og Danmark artikel 4, stk. 2, litra a.

Indkomst som derfor kan allokeres til Danmark, skal således beskattes her i landet.

Ligningsfristen

Klageren er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, idet han er hovedanpartshaver med komplekse forhold.

Der er henset til at klageren er hovedaktionær og hermed har bestemmende indflydelse i [virksomhed2] koncernen, jf. gennemgang nedenfor.

Da klageren er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, er han også omfattet af den forlængede ligningsfrist i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af indkomst­ eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den l. august i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. § 26, stk. l, 2. pkt. er forlænget efter anmodning fra klagerens advokat af 4. juli 2013 således, at SKAT senest skal træffe afgørelse vedrørende indkomståret 2007 den 1. oktober 2013.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt principal påstand om, at afgørelsen ophæves, idet klageren ikke er fuldt skattepligtig i Danmark, subsidiært, at SKATs afgørelse ændres således, at klageren anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Schweiz.

Til støtte for påstandene gøres det gældende, at klagerens fulde skattepligt ophørte ved fraflytning til Schweiz i 2006, og at den fulde skattepligt ikke efterfølgende er genindtrådt ved tilflytning. Klageren har ingen bopæl i Danmark, men har fast bopæl i Schweiz, hvor han bor med sin familie og varetager sine arbejdsmæssige opgaver.

Der er således heller ikke noget faktuelt grundlag for en konklusion om, at klageren skulle være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det gøres herudover gældende, at klageren ikke har udført lønarbejde i Danmark i de omhandlede indkomstår, og at den omhandlede indkomst fra [virksomhed6] AG angår vederlag fra en udenlandsk arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Herudover gøres det gældende, at klageren heller ikke har haft bolig til rådighed på [x1].

Afgørelserne for indkomstårene 2007 - 2009 inkl. foretaget for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1

Påstanden vedrørende indkomstårene 2007 - 2009 inkl. støttes principalt på, at afgørelserne (dvs. både afgørelsen af 30. september 2013 vedrørende indkomståret 2007 og afgørelsen af 18. oktober 2013 vedrørende indkomstårene 2008 og 2009) er ugyldige, idet afgørelserne er foretaget for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling punkt 1.2, at der den 4. juli 2013 blev anmodet om en forlængelse af ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. § 26, stk. 1, 4. pkt. vedrørende indkomståret 2007 til 1. oktober 2013.

Forudsætningen for anvendelse af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er, at der er tale om en korrektion af en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, jf. ligningslovens § 2 og TfS 2012.151 H.

Klageren havde og har ikke bestemmende indflydelse - hverken i kraft af ejerandel eller kontrol over stemmerettigheder, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 2, i nogle af selskaberne i [virksomhed2]- og [...]-koncernen, hvorfor der allerede af den grund ikke er tale om forhold omfattet af skattekontrollovens § 3 B. Den udvidede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder derfor ikke anvendelse.

Herudover gælder i øvrigt, at spørgsmålet om klagerens subjektive skattepligt og beskatning af lønindkomst fra [virksomhed6] AG ikke angår en kontrolleret transaktion, jf. også TfS 2012.151 H.

Ansættelsen for indkomståret 2007 - 2009 skulle derfor have været foretaget senest 1. august 2011, 1. august 2012 og 1. august 2013. Den omstændighed, at klagerens repræsentant anmodede om en forlængelse af ansættelsesfristen for indkomståret 2007 den 4. juli 2013, som anført i SKATs sagsfremstilling, ændrer ikke herved, idet fristen blev ansøgt og forlænget på et tidspunkt, hvor ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, allerede var overskredet.

Selvom afgørelsen for indkomståret 2007 ikke indebærer nogen indkomstbeskatning, idet SKAT i afgørelsen har ansat indkomsten til 0 kr., må afgørelsen være omfattet af ansættelsesfristen og dermed ligesom afgørelserne for 2008 og 2009 være ugyldige.

Subjektiv skattepligt - ophør af fuld skattepligt med udgangen af indkomstsåret 2006

For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at afgørelserne for indkomstårene 2007 - 2009 inkl. er foretaget rettidigt, gøres det for disse indkomstår samt for indkomstårene 2010-2013 inkl. gældende, at den fulde skattepligt i Danmark ophørte ved fraflytningen til Schweiz ved udgangen af 2006. Klageren opgav på det tidspunkt - såvel objektivt som subjektivt - endeligt sin bopæl i Danmark, og han har ikke efterfølgende etableret skattemæssig bopæl i Danmark.

Klageren er derfor ikke fuldt skattepligtig i Danmark og har ikke været det siden udgangen af 2006.

Hvis Landsskatteretten måtte finde, at den fulde skattepligt ikke er ophørt, gøres det gældende, at klageren i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, og at Danmark derfor kun har mulighed for at beskatte indkomst, som Danmark efter overenskomsten er tillagt beskatningsretten til som kildeland.

Ophør af fuld skattepligt

SKAT har ved afgørelsen om klagerens fortsatte fulde skattepligt i Danmark lagt vægt på, at han

”(...) har bevaret bopælsmulighed her i landet dels på Godset [x4], hvor du også tidligere har haft folkeregisteradresse og på [x1].”

I sagsfremstillingen til afgørelsen side 32, fremgår det herom nærmere, at

"Det er netop bopælsmuligheden hos din far på [x2], som gør, at du bevarer bopælen i Danmark, da ejendommen opfylder betingelserne som en helårsbolig trods den er registreret som en "skovejendom". Godset er så stort, at det sagtens kan rumme bopæl for flere personer (jf. jægerboligen) i flere af bygningerne, ud over hovedbygningen som din far anvender til privat formål.

Fortsat rådighed over en helårsbolig vil normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. SKAT mener ud fra en samlet vurdering, at du ikke har haft til hensigt at bosætte dig varigt i Schweiz ." (Repræsentantens understregning)

Herudover har SKAT tilsyneladende lagt vægt på, at der under en besigtigelse den 22. marts 2013 af [x1] blev konstateret værelser indrettet til privat ophold i godsets hovedbygning, herunder et børneværelse på 1. salen samt "legetøj i ejendommen (foran ejendommen samt i entreen)".

SKAT har endvidere, jf. sagsfremstillingen side 15, været på besigtigelse på godset [x2], der - som det angives - imidlertid er klagerens forældres private bolig i Danmark.

SKATs afgørelse er således baseret på dels en "forudsætning" om, at klageren efter sin fraflytning (i) fortsat havde boligmulighed på [x2] (forældrenes private bolig i Danmark), (ii) på en konstatering i 2013 af indretning af børneværelse på [x1] samt forefundet legetøj samt (iii) på en konklusion, der end ikke forsøges begrundet, om, at klageren ikke havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz.

SKATs afgørelse har ikke støtte i de egentlige faktiske omstændigheder, der gælder for klageren og hans fraflytning og bopæl i Schweiz, ligesom SKAT synes at sammenblande reglerne for til- og fraflytning. Disse regler er ikke ens.

Fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kræver, at der er bopæl i skattemæssig forstand her i landet. Begrebet bopæl forudsætter rådighed over en helårsbolig i Danmark. Rådes der ikke over en bolig i Danmark, vil der ikke kunne statueres fuld skattepligt på grundlag af bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Der foreligger ikke en boligmulighed i skattemæssig forstand, dvs. en boligmulighed der kan begrunde skattemæssig bopæl eller føre til opretholdelse af skattemæssig bopæl efter fraflytning, blot fordi forældre eller familie (som man ikke indgår i husstand med) råder over en bolig i Danmark. Der kan herved bl.a. henvises til SKM 2009.30 H, der ganske vist vedrørte en "tilflytningssituation". Den pågældende havde i forbindelse med sin tilflytning bl.a. boet hos sine forældre i Danmark. Højesteret (og landsretten) afviste Skatteministeriets principale anbringende om fuld skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 på grundlag af dansk bopæl, men fastslog, at han var fuldt skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 på grundlag af et sammenhængende ophold (uden bopælserhvervelse) i mere end 6 måneder. Højesterets begrundelse af skattepligten forudsætter, at den skattepligtige ikke har erhvervet bopæl i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. At den pågældende havde boligmulighed hos sine forældre kunne altså ikke begrunde skattemæssig bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er da også helt åbenbart, at der ikke foreligger rådighed over en bolig eller boligmulighed i Danmark, blot fordi der måtte være mulighed for at overnatte hos forældre under besøg i Danmark. I så fald ville ingen skatteyder med forældre med bolig i Danmark kunne opgive bopæl i Danmark. SKATs betragtning er helt åbenbart forkert.

Kun under helt særlige omstændigheder vil en boligmulighed hos forældre kunne begrunde opretholdelse af bopæl; f.eks. hvor et barn, der hidtil har boet hjemme hos sine forældre, tager til udlandet i en (kort og midlertidig) periode uden at etablere bopæl der. I den situation vil den fortsatte rådighed over "værelset" hos forældrene kunne begrunde en opretholdelse af den danske bopæl, netop fordi der ikke er etableret en selvstændig bopæl noget andet sted, herunder i udlandet.

Endda selvom der objektivt måtte foreligge rådighed over en helårsbolig eller en boligmulighed i Danmark, vil dette ikke være ensbetydende med skattemæssig bopæl, hvis det - fornødent bevismæssigt understøttet - kan anses for godtgjort, at den fraflyttede havde til hensigt at etablere bopæl i udlandet med henblik på varigt ophold (den subjektive hensigt), jf. f.eks. SKM 2009.482 V.

Fraflytningen i 2006 - endelig opgivelse af bopæl i Danmark - ingen boligmulighed

Klageren fraflyttede Danmark ved udgangen af 2006 til Schweiz, hvor han etablerede bopæl og påbegyndte et fuldtids MBA-studie på [...] i [by4]. Studiet blev afsluttet den 30. november 2007.

Siden fraflytningen har klageren haft fast bopæl og ophold i Schweiz med sin familie (hustru og to børn født i henholdsvis 2009 og 2012, begge i Schweiz. Hustruen arbejder også i Schweiz).

Klagerens erhvervsmæssige aktiviteter udgår og varetages også fra Schweiz, hvor [virksomhed6] AG har sit hovedsæde.

[virksomhed6] AG ejes 100 % af klagerens far, [person5], der også er bestyrelsesformand i koncernen. [virksomhed4] A/S ejes af [virksomhed3] A/S, som også ejes af [person5]. [virksomhed6] AG har ingen datterselskaber.

SKAT har ved vurderingen af dels klagerens skattepligtsforhold, dels spørgsmålet om lønbeskatning i Danmark, jf. nærmere nedenfor, lagt til grund, at klageren som direktør i de danske [...]-selskaber udfører arbejde i Danmark, idet han anses for ansat i [virksomhed6] AG til også at lede de danske selskaber.

SKATs antagelse er imidlertid ikke rigtig. [...]-koncernen har ingen aktiviteter i Danmark. Koncernen har hovedsæde i [by5] i Schweiz, hvor den daglige ledelse foregår og alle ledende personer er ansat, bogholderi varetages etc. De danske [...]-selskaber har adresse hos et advokatfirma og har ingen ansatte.

Den omstændighed, at klageren er anmeldt som direktør i disse danske selskaber er derfor heller ikke momenter, der taler for en (fortsat) dansk tilknytning.

Herudover har SKAT lagt vægt på, at klageren er anmeldt som direktør i de danske Dønnerup-selskaber, herunder er bestyrelsesmedlem i disse.

[virksomhed2]-selskaberne ejes af [virksomhed1] AG, der ejes og kontrolleres af [person5]. Klageren har ingen bestemmende indflydelse i disse selskaber og ejer blot 0,6924 % af aktierne i selskabet på lige vilkår med sine to søskende.

SKAT har også på grundlag af klagerens formelle ledelsesposter i [virksomhed2]­selskaberne forudsat, at klageren dermed har en betydelig tilknytning til Danmark.

Dette beror også på en misforståelse.

Driften og den daglige ledelse af [virksomhed2]-selskaberne, hvis aktivitet omfatter skov- og landbrug, varetages af godsforvalteren [person6] og de øvrige ansatte under hans ledelse. [person6] refererer til [person5], og klageren er ikke og har ikke på noget tidspunkt været involveret i driften af denne del af koncernen. Der henvises herved også til bilag 17-19 til [virksomhed11]'s indlæg til SKAT af 10. juni 2013.

Herudover er klageren beskæftiget i [virksomhed10] Gruppen, som han varetager den fulde ledelse af. [virksomhed10] Gruppen er en gruppe af selskaber (et i Frankrig og 2 i Schweiz), der har specialiseret sig i handel med/forædling af restprodukter og deklaserede varer fra andre industrivirksomheders produktion. Selskabsgruppen har ingen tilknytning til Danmark.

Klagerens erhvervsmæssige tilknytning er således ikke i Danmark, men i Schweiz og Frankrig.

Klageren rådede efter fraflytningen ikke over nogen bolig i Danmark og havde heller ikke nogen boligmulighed i Danmark.

Den omstændighed, at klageren tidligere har haft folkeregisteradresse hos sine forældre - hvis husstand han ikke indgår i - på [x2], skaber, som ovenfor gennemgået, naturligvis ikke nogen boligmulighed i retlig forstand, ligeså lidt som børn, der fraflytter til udlandet, heller ikke bevarer deres "bopæl" i Danmark, fordi man har en mulighed for at "overnatte" hos sine forældre under kortvarige ferieophold, weekendbesøg osv.

[x2] tilhører som anført klagerens forældre og er ikke til rådighed for andres private benyttelse. Den omstændighed, at huset på grund af sin størrelse - som SKAT har lagt vægt på - også ville kunne benyttes af klageren og hans familie under ophold i Danmark, er for vurderingen af de skattemæssige bopælsforhold irrelevant, når der ikke er konkrete omstændigheder, der peger på, at denne bolig også er til klagerens private rådighed.

Klageren havde i 2006 heller ingen rådighed over [x1], således som SKAT fejlagtigt har antaget og lagt til grund.

Som det udførligt er beskrevet i [virksomhed11]'s indlæg af 10. juni 2013, blev bygningerne frem til medio 2012 anvendt som kontorfaciliteter for de administrative medarbejdere, herunder til repræsentation og kurser. SKAT har heller ikke tilvejebragt oplysninger, der bevismæssigt skulle tale herimod.

I slutningen af 2011 blev kontorerne flyttet fra hovedbygningen, og der blev samtidig hermed indrettet to lejligheder til udlejning til tredjemand. Midtersektionen, der har erhvervsstatus, blev udlejet til [person5], jf. bilag 23 til [virksomhed11]'s indlæg af 10. juni 2013, der kan stille værelsesfaciliteter (overnatningsmuligheder) til rådighed for sine gæster, herunder klageren og dennes familie. Midtersektionen bruges endvidere fortsat til overnatning m.v. for revisorer, og lign., der udfører arbejde for [virksomhed2] A/S

Men i perioden fra fraflytningen i 2006 til juli 2012 har klageren ikke - hverken på [x1] eller [x2] - haft rådighed over en bolig, og der er ikke grundlag for ikke at anse klagerens fulde skattepligt for ophørt med fraflytningen i 2006.

Den omstændighed, at klageren fra og med juli 2012, har haft mulighed for at benytte 2 værelser på [x1] under ophold i Danmark (hvilket også er forklaringen på, at SKAT under sin besigtigelse af godset har konstateret legetøj på ejendommen), fører imidlertid ikke til, at den fulde skattepligt er genindtrådt.

Klageren udfører ikke arbejde for selskaberne i Danmark, og bestyrelsesmøder i selskaberne holdes i udlandet. De ophold, som klageren har haft på [x1], har været kortvarige ferieophold og lignende med hans familie, og der er ikke taget skattemæssigt ophold i Danmark, efter klageren fik mulighed for at anvende dele af [person5]s erhvervslejemål, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Bevisbyrden for, at den fulde skattepligt skulle være genindtrådt ved tilflytning påhviler i øvrigt SKAT, og den bevisbyrde har SKAT altså ikke løftet på det foreliggende grundlag.

Landsskatteretten må således lægge til grund, at klageren opgav sin bopæl i Danmark ved fraflytningen i 2006, og at hans fulde skattepligt som følge heraf ophørte. Den fulde skattepligt er ikke siden genindtrådt - og kan i hvert fald ikke anses som indtrådt forud for juli 2012, idet klageren forud herfor ikke rådede over en helårsbolig i Danmark.

Men rådigheden fra juli 2012 over værelserne på [x1] kan heller ikke føre til fuld skattepligt, da klagerens ophold i Danmark ikke har været kombineret med udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet i Danmark.

Skattemæssigt hjemsted

Samtidig med konklusionen om, at klageren skal anses for at være fuldt skattepligtig i Danmark, har SKAT tillige lagt til grund, at han efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Afgørelsen om det skattemæssige hjemsted i Danmark er begrundet med, at klageren anses for - at have "de stærkeste økonomiske interesser (centrum for sine livsinteresser)" i Danmark, jf. artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

På grundlag af de ovenfor beskrevne faktiske omstændigheder burde det være åbenbart, at denne afgørelse ikke kan opretholdes.

Klageren har fast bopæl og ophold i Schweiz, hvor han bor med sin arbejdende hustru og børn. Klagerens forældre er tillige bosiddende i Schweiz. Klageren er ansat i [virksomhed6] AG, som har hovedsæde i Schweiz, hvorfra den daglige drift og ledelse varetages. Hertil kommer ansvaret med at lede [virksomhed10]-gruppen, som ligeledes er etableret i Schweiz og Frankrig.

Bortset fra en beskeden andel på 0,6924 % af aktierne i [person5]s schweiziske holdingselskab, [virksomhed1] AG, har klageren ingen direkte eller indirekte kapitalinteresse i de danske selskaber.

Klagerens hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør i de danske selskaber har ikke indebåret arbejde i Danmark. Den daglige drift i Dønnerup-koncernen er stedse varetaget af godsforvalter, [person6] og de ansatte under hans ledelse.

Klagerens titel som bestyrelses- og direktionsmedlem i de danske selskaber kan ikke tages som udtryk for, at han dermed også har udført arbejde for selskaberne i Danmark.

Men uanset dette, så er det en kendsgerning, at klageren ikke modtager vederlag for sine poster i de danske selskaber. Der modtages alene vederlag fra [virksomhed6] AG, og klageren har, som anført, heller ingen kapitalandel i de danske selskaber, bortset fra den indirekte ejerandel i kraft af minoritetsposten på 0,6924 % af aktierne i [virksomhed1] AG.

Uanset om Landsskatteretten således måtte lægge til grund, at klageren har bolig til rådighed i både Schweiz og Danmark, er der således ingen tvivl om, at centrum for klagerens livsinteresser er i Schweiz, hvor han bor og arbejder med sin familie. Den formelle tilknytning til nogle af faderens selskaber i Danmark ændrer ikke herved. Der er tale om ledelsesposter, som klageren varetager fra Schweiz, og som under alle omstændigheder ikke indebærer en stærkere tilknytning til Danmark end til Schweiz.

Hvis Landsskatteretten således måtte nå til, at klageren er fuldt skattepligtig i Danmark på grund af boligmulighed, skal klageren imidlertid som dobbeltdomicileret anses for skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da centrum for hans livsinteresser er der.

Konsekvensen heraf er, at Danmark kun kan beskatte indkomst i det omfang, Danmark er tillagt beskatningsretten som overenskomstens kildeland.

Honorarindkomst fra [virksomhed6] AG

SKAT har i afgørelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 80 % af hans lønindkomst fra [virksomhed6] AG, som SKAT anser for at vedrøre arbejde for de danske selskaber i [virksomhed2]- og [...]-koncernerne.

SKATs begrundelse er, at [virksomhed6] AG er et holdingselskab uden drift, hvorfor klagerens lønvederlag fra dette selskab i stedet skal anses for at vedrøre de danske selskaber i de to koncerner. SKAT har skønnet, at klageren er ansat til i [virksomhed6] AG at lede de danske selskaber, og at 80 % af vederlaget fra [virksomhed6] AG derfor skal allokeres til beskatning i Danmark.

SKATs afgørelse herom er forkert.

Som beskrevet ovenfor, har [...]-koncernen ikke nogen aktivitet i Danmark, og der udføres ingen drift i de danske selskaber. [virksomhed6] AG har eksisteret som salgs- og ledelsesselskab siden 1990'erne og siden 2000 haft topledelsen ansat, idet der fra det tidspunkt ikke længere var nogen produktion i Danmark.

SKATs afgørelse baserer sig således på en faktuel forkert forudsætning.

Da klageren, som redegjort for ovenfor, ikke er fuldt skattepligtig og ikke modtager vederlag fra en dansk arbejdsgiver - uanset om vederlaget, som anført af SKAT, anses at vedrøre klagerens arbejde for [virksomhed6] AG med (også) at lede de danske selskaber - vil ingen del af lønindkomsten kunne beskattes i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. 2, stk. 9, nr. 2. [...]-koncernen drives fra Schweiz og ikke Danmark, og selskaberne har ikke kontorer til rådighed i Danmark.

Selvom Landsskatteretten måtte finde, at klagerens fulde skattepligt ikke er ophørt, vil der ikke være hjemmel til beskatning af lønindkomsten i Danmark. I så fald må klageren, som redegjort for ovenfor, anses som skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz med den følge, at Danmark kun kan beskatte indkomst, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Schweiz og Danmark tillægger Danmark retten hertil som kildeland. Og Danmark har under de foreliggende omstændigheder ikke beskatningsret til lønindkomsten.

Efter dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15, er udgangspunktet, at domicillandet har beskatningsretten, medmindre arbejdet er (fysisk) udført i kildelandet. I så fald har kildelandet beskatningsretten. Beskatningsretten tilfalder dog i overensstemmelse med udgangspunktet domicillandet - uanset arbejdet udføres i kildelandet - hvis lønmodtageren (i) opholder sig mindre end 183 på et år i kildelandet, (ii) vederlaget ikke udbetales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildelandet, og (iii) vederlaget heller ikke udredes af et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i kildelandet.

Idet foreliggende tilfælde kan det derfor lægges til grund, at selvom Landsskatteretten måtte nå til, at klageren skal anses som fuldt skattepligtig i Danmark, vil Danmark på grund af klagerens skattemæssige hjemsted i Schweiz alligevel være afskåret fra at beskatte lønindkomsten, idet klageren hverken har opholdt sig mere end 183 dage på et år i Danmark, og idet [virksomhed6] AG hverken er hjemmehørende eller har fast driftssted i Danmark.

Der er således ikke hjemmel til at undergive nogen del af klagerens vederlag fra [virksomhed6] AG beskatning i Danmark.

SKATs udtalelse

Ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kontra stk. 5.

Det er SKATs opfattelse, at klageren opfylder betingelserne vedrørende den udvidede ligningsfrist, da han er medejer af koncernen (0,6924 %), er i familie med hovedaktionæren, hans far, [person5], og er direktør i flere af koncernens selskaber. Der henvises ligeledes til sagsfremstillingens afsnit 2.2.

Klageren skal lignes efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, og § 26, stk. 1, 4. pkt., da han efter SKATs vurdering har en væsentlig større indflydelse i koncernen end oplyst. Afgørelserne for indkomstårene 2007 – 2009 er derfor ikke foretaget for sent.

Ophør af fuld skattepligt – herunder hjemsted

Klageren har rådighed over bolig i Danmark og boligmulighed i Danmark, jf. [virksomhed2] A/S koncernens ejendomsbesiddelser af boliger og klageren er administrerende direktør for koncernen. Klageren har i perioden 2006 – 2012 haft rådighed over bolig i Danmark og anses derfor fortsat at være fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren har frem til 2013 haft sin private telefon registreret på [x1].

Klageren fremhæver, at [virksomhed6] AG ingen datterselskaber og ingen aktiviteter har i Danmark, men at klageren skulle arbejde for [virksomhed6] AG.

Klageren er administrerende direktør i [virksomhed2]- og [virksomhed4]-koncernen og bestyrelsesmedlem begge steder.

Det bemærkes ligeledes, at [virksomhed6] AG årligt betaler et ”management fee” til [virksomhed2] A/S (jf. sagsfremstillingens afsnit 2.4.2), som indikerer at driften af koncernen sker i Danmark og ikke i Schweiz. Dette forhold er slet ikke kommenteret i klageskrivelsen.

Skatteyders repræsentant mener at SKAT sammenblander reglerne for til- og fraflytning.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at både bolig og arbejdsrelation er bibeholdt i Danmark, hvorfor skattepligten ikke er ophørt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. SKAT har i sagsfremstillingen ikke behandlet sagen som en tilflyttersag, men derimod som en ”ikke fraflyttet sag” med dobbeltdomicil til Schweiz, da der rådes over bolig i begge lande. Det bemærkes i øvrigt, at klagerens samlever [person1] (senere ægtefælle) først tilflytter Schweiz 1. februar 2008 – 7 måneder efter at klageren blev administrerende direktør i [virksomhed4] A/S.

Det konstateres, at klageren ved fraflytningen ikke har fået et bindende svar vedrørende ophør af skattepligt og eventuel dobbeltdomicil.

Ifølge dobbeltbeskatningsaftalens artikel 15 har domicillandet beskatningsretten, med mindre arbejdet er udført i kildelandet. Det er SKATs opfattelse, at klagerens hverv som bestyrelsesmedlem og senere direktør i flere danske selskaber, kræver sin tilstedeværelse her i landet. Der er specielt henset til driften af [virksomhed2] A/S, der har en større landbrugsbedrift og flere ejendomsbesiddelser.

Honorarindkomst fra [virksomhed6] AG

Som noget nyt fremhæver klagerens repræsentant, at klageren varetager ledelsen af [virksomhed10] gruppen - en gruppe af selskaber hvoraf to er i Schweiz og et er i Frankrig.

Den nedlagte påstand er udokumenteret.

SKAT har fortsat kun dokumentation for, jf. BIQ og selskabsregisteret, at klageren har flere bestyrelses- og direktionsposter i den danske del af koncernen, jf. gennemgang i afsnit 2.2 i sagsfremstillingen.

Det er SKATs opfattelse, at vederlaget for arbejdet i de danske selskaber udbetales af [virksomhed6] AG. Der henses specielt til management aftale mellem [virksomhed6] AG og [virksomhed2] A/S.

SKAT havde lagt op til forhandling om vederlaget, men udgangspunktet fra repræsentantens side var et årligt vederlag på 0 kr. i [virksomhed6] AG vedrører arbejdet i de danske selskaber, hvorfor SKAT slutteligt har skønnet 80 % af vederlaget.

SKAT var villig til at se på denne fordeling, men der ses fortsat ikke dokumenteret arbejdsindsats i andre selskaber, hvorfor SKAT ikke ser nogen grund til at ændre det foretagne skøn.

Fri bolig beskatning – [x1]

SKAT har i afsnit 2.4.1.2. gennemgået istandsættelsen af hovedejendommen på [x1] ([adresse8]), og konstateret at der er sket en ombygning i 2007.

SKAT henholder sig til byggesagerne fra [by2] kommune og mener at der har været rådighed over mindst en af de ombyggede lejligheder ([adresse8] B og C) og hovedejendommen (18A), jf. SKATs udgående besøg.

Der ses intet nyt i den fremsendte klage udover uenighed over datoerne. SKAT har valgt ikke at kommentere dette forhold, da det ikke ses dokumenteret fra repræsentantens side.

Det bemærkes, at klageren havde bopæl på Godset ”[x2]” før sin fraflytning – og det er SKATs opfattelse, at der ikke var tale om et værelse, men om en hel længe i en ombygget erhvervsbygning. Klagerens far har aldrig haft folkeregisteradresse på ejendommen, men betaler blot for rådighedsforpligtigelsen, jf. Dønnerups regnskaber.

At klageren netop har haft bopælsmulighed på ”[x2]” er der ligeledes henset til ved vurderingen af skattepligten. SKAT har dog kun valgt at beskatte klageren af råderetten over hovedejendommen, [adresse8] på [x1].

Repræsentantens supplerende indlæg på baggrund af SKATs udtalelse

SKAT har i udtalelsen fastholdt, at den forlængede ansættelsesfrist finder anvendelse på både beskatningen af lønvederlag fra [virksomhed6] AG og værdi af fri bolig fra [virksomhed2] A/S med den begrundelse, at klageren er "medejer af koncernen (0,6924 %)".

Det er imidlertid en kendsgerning, at klageren ikke gennem sin aktiebesiddelse i [virksomhed1] AG, er medejer - direkte eller indirekte - i [virksomhed6]-koncernen. [...]­koncernen ejes udelukkende af klagerens far, [person5]; et forhold som SKAT fortsat overser.

Medejerskabet til Dønnerup-koncernen kan derfor ikke begrunde anvendelse af den forlængede ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 5, på ansættelsen af en begrænset skattepligtig indkomst fra [virksomhed6] AG, således som SKAT har gjort.

Ophør af skattepligt

SKAT har i udtalelsen fastholdt, at klagerens skattepligt ikke ophørte i 2006. SKATs fastholdte begrundelse er, at han efter SKATs opfattelse både bibeholdt bolig og arbejdsrelation i Danmark efter 2006.

Ingen arbejdsmæssig tilknytning i Danmark

Arbejdsrelationen i Danmark er begrundet i klagerens formelle poster i [virksomhed2]­selskaberne og den omstændighed, at klageren alene har modtaget vederlag fra [virksomhed6] AG, men at [virksomhed6] AG har betalt løbende management fees til [virksomhed2] A/S.

Det synes således at være SKATs opfattelse, at klageren på grund af de formelle poster må have udført arbejde for [virksomhed2]-selskaberne, og at dette netop bekræftes af, at [virksomhed2] A/S har betalt et management fee til [virksomhed6] AG.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke, som det også er redegjort for SKAT tidligere, herunder senest i uddybende klage til Landsskatteretten.

Klageren er ganske vist anmeldt i de forskellige selskabers direktion eller bestyrelse. Dette er der intet usædvanligt i, eftersom koncernen er familieejet. Koncernen er imidlertid fuldt ud kontrolleret (klageren ejer som anført blot 0,6924 pct. af aktierne) af min klients far, [person5], og klageren er - trods de formelle poster - ikke involveret i driften af koncernen.

Driften af [virksomhed2]-koncernen, som omfatter landbrugsdrift og ejendomsbesiddelser, er, som dokumenteret, imidlertid overladt til godsforvalter [person6] og de øvrige ansatte under hans ledelse. Det siger sig selv, at disse aktiviteter ikke kan varetages fra Schweiz, men kræver en dagligt tilstedeværende ledelse med den nødvendige landbrugsfaglige indsigt.

Godsforvalteren refererer til klagerens far, [person5] - ikke til klageren.

Når klageren ikke har modtaget noget vederlag for disse formelle poster i ledelsen af selskabet, skyldes det altså den kendsgerning, at der er tale om formelle poster, som ikke indebærer og heller ikke tidligere har indebåret nogen arbejdsmæssig indsats for klageren.

At klageren siden sin fraflytning til Schweiz løbende skulle have (fortsat) arbejdsmæssige aktiviteter i [virksomhed2]-koncernen i Danmark bekræftes heller ikke gennem [virksomhed6] AG's løbende betaling af et management fee til [virksomhed2] A/S.

SKATs antagelse begrundet heri er udtryk for en misforståelse.

Hvis man - som SKAT tilsyneladende gør - antog, at klageren udførte arbejdsopgaver for [virksomhed2] A/S, men alene modtog vederlag fra [virksomhed6] AG, også for arbejdet udført for [virksomhed2] A/S, ville [virksomhed2] A/S skulle betale vederlag herfor til [virksomhed6] AG. [virksomhed6] AG ville jo ikke skulle betale [virksomhed2] A/S et management fee for at stille klageren til rådighed for [virksomhed2] A/S. Dette blev SKAT i øvrigt allerede gjort opmærksom på forud for SKATs afgørelse af klagerens revisor i dennes indlæg af 10. juni 2013 til SKAT, side 4.

Det er uforståeligt, at SKAT ikke har forholdt sig til dette, men blot uanfægtet fastholdt henvisningen til dette management fee som et bevis for, at klageren de facto udfører arbejde for [virksomhed2]-selskaberne i Danmark.

Ligeledes uforståeligt er det, når SKAT i udtalelsen side 3 øverst anfører:

"Som noget nyt fremhæver [person8]s repræsentant, at [person8] varetager ledelsen af [virksomhed10] gruppen - en gruppe af selskaber, hvoraf to er i Schweiz og et er i Frankrig." (repræsentantens understregning)

Der er ikke tale om "en ny oplysning". Tværtimod blev dette oplyst allerede af klagerens revisor i bemærkningerne af 10. juni 2013 til SKATs forslag til afgørelse. Allerede på side 2, 3. og 4. afsnit blev det anført:

"Vores klients daglige arbejdsopgaver foregår i Schweiz, hvorfra han varetager ledelsesopgaver i [virksomhed6] AG (se vedlagte ansættelseskontrakt, bilag 2) men også varetager den fulde ledelse af [virksomhed10] gruppen.

[virksomhed10] gruppen er en gruppe af selskaber (1 i Frankrig, 2 i Schweiz), der har specialiseret sig i handel med/forædling af restprodukter og deklasserede varer fra andre industrivirksomheders produktion. Se vedlagte bilag 3, der viser, at det er vores klient, der tegner selskaberne."

Videre på side 8, 7. afsnit i samme skrivelse anførtes det:

"...[person8] til dagligt er fuldt beskæftiget med sine ledelsesopgaver i forbindelse med ansættelsen i [virksomhed6] AG samt i særdeleshed med sin direkte ledelsesopgave i [virksomhed10] -selskaberne." (Min understregning)

Der er således ingenlunde tale om en "ny" oplysning eller en "ny påstand", og SKATs bemærkning herom er, som nævnt, uforståelig, ligesom det er uforståeligt, hvorfor oplysningen bestrides "som udokumenteret".

Kendsgerningen er, at klageren flyttede til Schweiz ved årsskiftet 2006/2007, hvor han har haft bopæl lige siden (siden 2008 med sin hustru og deres børn født i 2009 og 2012) og hvorfra han har sit daglige arbejdsmæssige virke med [virksomhed6] AG og [virksomhed10]­Gruppen.

Ingen bolig i Danmark

Som allerede redegjort for, havde klageren ikke nogen bolig til rådighed i Danmark efter sin fraflytning.

I SKATs sagsfremstilling side 32, som er gengivet i repræsentantens uddybende klage (side 3) til Skatteankestyrelsen, var det efter SKATs opfattelse netop "boligmuligheden hos din far på [x2]", der indebar, at klageren havde bevaret skattemæssig bopæl i Danmark.

Den omstændighed, at klagerens far har privat rådighed over Godset "[x2]" indebærer altså ikke, at klageren dermed også skal anses for at have bolig til rådighed. En sådan identifikation har ikke hjemmel i hverken lovgivning eller praksis.

Det er faktuelt forkert, når SKAT i udtalelsen side 3 anfører, at klageren "havde bopæl på Godset "[x2]" før sin fraflytning. Hvorpå, SKAT støtter dette, er uklart, og det stemmer heller ikke med oplysningerne fra Folkeregistreret, som SKAT har gengivet i sagsfremstillingen.

Der har heller ikke været bolig til rådighed på [x1]. Som allerede redegjort for, anvendtes ejendommen på [x1] udelukkende i forbindelse med driften af Godset, og klageren har ikke kunnet disponere over nogen del af Godsets bygninger til privat brug.

Klagerens eneste tilknytning til [x1]-ejendommen er gennem den beskedne aktieandel i [virksomhed1] AG på mindre end 1 pct. Det er åbenbart, at dette ikke i sig selv kan støtte en antagelse om, at klageren dermed har rådighed over bolig i Danmark i den forstand, som loven kræver som forudsætning for at fastholde en fuld skattepligt efter skatteyderens fraflytning.

SKAT har henholdt sig til "byggesagerne fra [by2] Kommune", og at der "skete en ombygning i 2007", og på den baggrund konkluderet, at "der har været rådighed over mindst en af de ombyggede lejligheder og hovedejendommen, jf. vores udgående besøg."

Der blev meddelt byggetilladelse i 2007, men der fandt ikke nogen ombygning sted i 2007. Dette forhold siger altså heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt klageren opgav bopæl ved fraflytningen i 2006. Ligeså evident er det, at SKATs "udgående" besigtigelse af ejendommene i 2013 ikke har nogen betydning for vurderingen af, om min klient opgav sin bopæl i Danmark i 2006.

Skattemæssigt domicil

Det fastholdes, at hvis klagerens fulde skattepligt anses for bevaret i Danmark, er han i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

Som allerede redegjort for, er klageren bosiddende med sin familie (og har været det siden fraflytningen i 2006) i Schweiz, hvorfra hans daglige arbejde i [virksomhed6] AG også udføres. Selv hvis den fulde skattepligt i Danmark måtte være bibeholdt på grund af boligmulighed og formelle poster i ledelsen af forskellige selskaber i [virksomhed2]-koncernen, er det ganske givet, at dette ikke fører til, at klagerens tilknytning til Danmark er større.

SKATs afgørelse og begrundelse for at anse klageren for skattemæssigt hjemmehørende Danmark er ikke i overensstemmelse med en sædvanlig anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 under omstændigheder som de foreliggende, uanset om det lægges til grund, at klageren har bevaret en boligmulighed i Danmark og også varetager ledelsesmæssige opgaver i [virksomhed2]-koncernen.

Det er efter repræsentantens opfattelse helt åbenbart, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz.

På den anførte og hidtidige baggrund har klageren ført al den dokumentation og sandsynliggørelse, der med rimelighed kan kræves for, at hans skattepligt ophørte ved fraflytningen i 2006.

Som anført, er det repræsentantens opfattelse, at SKATs tilgang til denne sag har været præget af en tilsyneladende mangel på vilje til at forholde sig til de konkrete faktiske forhold, som klageren har redegjort for.

Repræsentantens indlæg af 1. december 2016

Til yderligere belysning af [...]-koncernens aktiviteter har repræsentanten fremlagt "Company presentation" for [virksomhed12]. Som anført i tidligere indlæg har [...]-koncernen ikke aktiviteter i Danmark - og har ikke haft det siden koncernen flyttede fra Danmark i 2003. De to tilbageværende danske [...]-selskaber er, som tidligere redegjort for, rene postkasseselskaber, og det hverv klageren varetager, nu som CEO i [...]-koncernen, har på intet tidspunkt involveret aktiviteter eller arbejde for ham i Danmark.

Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt en uddybende aktivitetsbeskrivelse for klageren og kopi af eksamensbeviser fra [...].

Med hensyn til management fees betalt af [virksomhed6] AG til [virksomhed2] A/S har virksomheden fremskaffet fakturaeksempler på betalingerne, som fremlagt. Det har ikke været muligt at finde den oprindelige aftale, som muligt grundet flytningen er bortkommet.

Der er, som tidligere redegjort for, ikke tale om betalinger, der angår klageren, herunder arbejde som klageren - som antaget af SKAT - skulle have udført i Danmark. Som tidligere påpeget "går betalingen den forkerte vej", hvis man, som SKAT gør, antager, at der med denne betaling skulle være tale om en kompensation for arbejde, som klageren skulle have udført for [virksomhed2] A/S. Hvis dette var tilfældet, skulle [virksomhed2] A/S jo have betalt [virksomhed6] AG for brug af klageren og ikke, som tilfældet er, have modtaget betaling.

Det betalte management fee har intet med klagerens forhold at gøre. Der er derimod tale om en kompensation for en medarbejder i [virksomhed2] A/S, som i en periode efter udflytningen af [...]-koncernen varetog visse administrative opgaver for [...], herunder for klagerens far, [person5], når han var på besøg i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det gælder i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, at denne frist først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

I henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2, er blandt andre skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at der ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6. Som nærtstående anses blandt andre den skattepligtiges forældre. Klageren anses derfor omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Den foreliggende sag omhandler grundlaget for beskatning af klageren i relation til honorarindkomst fra de danske selskaber og værdi af fri bolig, ejet af [virksomhed2] A/S. Der er herved tale om kontrollerede transaktioner mellem selskaberne og klageren, hvorfor forholdet anses omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 udsendt agterskrivelse den 30. april 2013. Klagerens advokat anmodede den 4. juli 2013 om at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, forlænges i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., således at SKAT senest skulle træffe afgørelse om ansættelsesændringer vedrørende indkomståret 2007 den 1. oktober 2013. SKATs afgørelse er dateret den 30. september 2013.

Der er således ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse ugyldig på baggrund af overskridelse af ansættelsesfristerne.

For så vidt angår sagens materielle spørgsmål, fremgår det af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, anses fuldt skattepligtige til Danmark. En fraflytning kræver, at personen har opgivet sin bopæl. I fraflytningssituationen er det skatteyderen, der skal godtgøre, at denne ikke længere har til hensigt at have hjemsted i Danmark (bopæl).

Ved en fraflytningssituation gælder det, at i de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, vil dette normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, jf. TfS1991,132LSR.

I en periode kort før fraflytningen til Schweiz havde klageren ifølge folkeregisteret bopæl på [x2], som tilhører [virksomhed2] A/S og anvendes privat af klagerens far. Det må antages, at klageren også efter fraflytningen har haft bopælsmulighed på denne ejendom.

Det fremgår af sagen, at [virksomhed6]-koncernen siden 2003 har haft hovedsæde i Schweiz, ligesom klagerens forældre i den forbindelse er flyttet til Schweitz i 2005.

Klageren var den 31. december 2006 28 år, og flyttede den 1. januar 2007 til Schweiz for at studere MBA, hvorefter han pr. 1. januar 2008 blev ansat i [virksomhed6] AG. Klageren har siden 1. januar 2007 boet og arbejdet i Schweiz. Klagerens hustru er den 1. januar 2008 flyttet til Schweiz, hvor hun arbejder, og parrets børn er opvokset og går i skole og børnehave i Schweiz. Klageren har senere erhvervet fast bolig i Schweiz.

På denne baggrund, herunder hensigten om klagerens indtræden i den familieejede virksomhed, finder Landsskatteretten det godtgjort, at klageren pr. 1. januar 2007 havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz. Det forhold, at klageren har erhvervsmæssige interesser i Danmark i form af kapitalandele i danske selskaber, kan ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således, at klageren pr. 1. januar 2007 anses fraflyttet Danmark, og således fra dette tidspunkt ikke længere er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.