Kendelse af 09-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-01-2017

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Skattepligtig indkomst

Fradrag for tab på debitorer

Fradrag for udgift til værktøj

0 kr.

0 kr.

653.560 kr.

105.677 kr.

0 kr.

0 kr.

Generelle oplysninger

Klageren registrerede selskabet [virksomhed1] ApS, Se nr. [...1], den 10. marts 2005. Selskabet gik konkurs den 19. januar 2009.

Den 10. marts 2005 registrerede klageren også selskabet [virksomhed2] ApS, Se nr. [...2]. Selskabet gik konkurs den 18. marts 2009. Selskabet var ikke momsregistreret.

Klageren registrerede den 1. april 2010 virksomheden [virksomhed3] v/[person1], Se nr. [...3]. Virksomheden blev registreret for moms, men ikke for A-skat. Virksomheden blev afmeldt den 30. juni 2011.

Den 1. januar 2011 stiftede klageren selskabet [virksomhed4] ApS, Se nr. [...4]. Selskabet blev registreret for selskabsskat, moms og A-skat.

Endvidere stiftede klageren samme dag selskabet [virksomhed5] ApS, Se nr. [...5]. Selskabet blev registreret for selskabsskat, moms og A-skat.

Klageren oppebar en lønindtægt i 2008 fra [virksomhed1] ApS under konkurs på i alt 99.918 kr. I indkomstårene 2009 og 2010 havde klageren ikke lønindtægt. I 2010 selvangav klageren et overskud af virksomhed.

SKAT foretog sammen med [politiet] en ransagning den 21. september 2011 hos klageren på adressen [adresse1], [by1].

SKAT anmodede den 15. april 2011 [finans1] om at fremsende bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2008 og frem til 15. april 2011 for klagerens virksomhed. Kontoudskrifterne blev modtaget fra banken den 20. april 2011.

Den 15. april 2011 anmodede SKAT [finans2] A/S om at fremsende virksomhedens bankkontoudskrifter for perioden 1. januar 2008 og frem til 15. april 2011. Kontoudskrifterne blev modtaget den 10. maj. 2011.

Derudover modtog SKAT efterfølgende bankkontoudskrifter via politiet fra [finans2] A/S.

I forbindelse med ransagningen medtog SKAT desuden regnskabsmateriale fra privatadressen. Efterfølgende afleverede klageren regnskabsmateriale som befandt sig hos revisor [virksomhed6] v/[person2], [adresse2], [by2].

Faktiske oplysninger

Fradrag for tab på debitorer

Klagerens revisor opgjorde tab på debitorer således:

Faktura dato

Faktura nr.

Faktura beløb

Heraf moms

Tab på debitorer

27-05-2010

8

25.000,00

5.000,00

20.000,00

25-06-2010

9

193.437,50

38.687,50

154.750,00

22-07-2010

10

518.512,50

103.702,50

414.810,00

30-09-2010

16

40.000,00

8.000,00

32.000,00

01-11-2010

24

40.000,00

8.000,00

32.000,00

I alt

816.950,00

163.390,00

653.560,00

Faktura nr. 8, 9 og 10 blev udstedt til [virksomhed7], [adresse3], [by3]. Som sagsnummer på de tre fakturaer er der angivet ”[virksomhed8]”. I tekstfeltet er der anført henholdsvis a conto rate 1, 2 og 3.

Faktura nr. 16 og 24 blev udstedt til [virksomhed7] A/S, [adresse3], [by3].

Sagsnummeret på faktura nr. 16 er ”[virksomhed8]” og i tekstfelt er der anført ”ifølge aft med [person3], rate 4”. Der fremgår ikke noget sagsnummer på faktura nr. 24. I tekstfeltet er der anført ”ifølge aft med [person3], rate 5”.

Omsætning og tab på debitorer blev opgjort således i 2010:

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Beløb inc. Moms

Medtaget i tab på debitorer ekskl. moms

1

20.710,00

25.887,50

2

9.385,00

11.731,25

3

20.300,00

25.375,00

4

1.880,00

2.350,00

5

3.442,50

4.303,12

6

16.282,50

20.353,12

7

12.707,50

15.884,38

8

95.748,00

119.685,00

Rest 20.000,00

9

154.750,00

193.437,50

154.750,00

10

414.809,60

518.512,00

414.809,60

11

7.000,00

8.750,00

12

32.000,00

40.000,00

13

32.000,00

40.000,00

14

32.000,00

40.000,00

15

38.474,60

48.093,25

16

32.000,00

40.000,00

32.000,00

17

7.245,00

9.056,25

18

39.442,40

49.303,00

19

13.900,00

17.375,00

20

23.111,44

28.889,30

21

21.300,00

26.625,00

22

269.000,00

336.250,00

23

93.950,00

117.437,50

24

32.000,00

40.000,00

32.000,00

1.423.438,54

1.779.298,16

653.559,60

Tab på debitorer udgjorde inkl. moms 816.949,50 kr. (653.559,60 + 25 %).

[virksomhed9] (tidligere [virksomhed10] A/S) blev anført som stifter af både [virksomhed11] A/S henholdsvis den 7. februar 2006 og [virksomhed7] A/S den 6. september 2010.

Følgende meddelelse er kundgjort den 5. oktober 2010 i Statstidende nr. 191, 107. årgang:

”Ved dekret af 30.09.2010 har skifteretten i [by4] taget

[virksomhed12] (Tidl. [virksomhed11] A/S)

CVR-nr. [...6]

[adresse3]

[by3]

Sagsnr. [...]

Under konkursbehandling efter begæring modtaget den 10.09.2010.

Selskabet har hjemsted i [by5] kommune og har drevet virksomhed fra ovennævnte adresse.

Kurator er advokat [person4], [virksomhed13], [adresse4], [by6] og advokat [person5], [virksomhed14] I/S, [adresse5], [by4].

Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftlig over for skifteretten senest 3 uger efter denne bekendtgørelse.

Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.

Retten i [by4], den 30.09.2010.”

Af brev af den 7. oktober 2010 fra [virksomhed13]/[virksomhed14], sagsnr. [sag1] fremgår følgende:

”Cirkulæreskrivelse nr. 1.

Deres ref.:

[virksomhed12] under konkurs (tidl. [virksomhed11] A/S), [adresse3], [by3], CVR-nr. [...6]

Vedlagt sendes orientering og redegørelse i henhold til konkursloven §§ 124 og 125, stk. 1.”

Kurator har ved mail af 5. november 2013 oplyst, at [virksomhed3] v/[person1] ikke har anmeldt noget krav i sagnr. [sag1] - [virksomhed12] under konkurs (tidl. [virksomhed11] A/S), [adresse3], [by3], CVR-nr. [...6].

Ved Cirkulæreskrivelse nr. 1, sagsnr. [sag1], vedrørende [virksomhed12] under konkurs (tidl [virksomhed11] A/S), CVR-nr. [...6] er følgende oplyst:

”5.1. Oplysninger om virksomheden, herunder om virksomheden er fortsat, eventuelt i nyt selskab.

Virksomheden har drevet virksomhed med nedbrydning. Selskabet er indgået i en koncern, som datterselskab af [virksomhed10] A/S. Selskabet har drevet sin virksomhed i al overvejende med maskinel lejet af moderselskabet, og det er fra dette lejeforhold, den alt overvejende del af selskabets koncernforbundne gæld hidrører, idet beløbet udgøres af skyldige lejebetalinger. Selskabet har indstillet sin drift pr. 6. september 2010, hvor det overdrog sine væsentligste aktiver, bortset fra debitorer, og sine aktiviteter til det nystiftede selskab [virksomhed7] A/S. Overdragelsen fandt sted således, at køber overtog samtlige lønmodtagerforpligtelser for det på tidspunktet for overdragelsen ansatte personale, og overtog i øvrigt forpligtelser overfor [finans3] i forhold til de overtagne pantsatte aktiver.

Kuratorerne undersøger omstændighederne i forbindelse med overdragelsen.”

Der foreligger en boopgørelse af 20. november 2013 i [virksomhed12] (tidl [virksomhed11] A/S), journalnr. [sag1]. Af boopgørelsens side 4, pkt. 8, Fordringsprøvelse, fremgår:

”Der har været foretaget fordringsprøvelse af anmeldte § 93 og § 95 krav d. 13. marts 2013. Da der ikke forventes dækning hertil, har der ikke været foretaget prøvelse af anmeldte § 97-krav.”

Der blev kundgjort følgende meddelelse den 19. maj 2011 i Statstidende nr. 95, 108. årgang:

”Ved dekret af 13.05.2011 har skifteretten i [by4] taget

[virksomhed7] A/S

CVR-nr. [...7]

[adresse6],

[by7]

Sagsnr. [...]

Under konkursbehandling efter begæring modtaget den 09.05.2011.

Forudgående betalingsstandsning er anmeldt den 07.02.2011 og tilsyn beskikket den 10.02.2011.

Kurator er advokat [person5], [virksomhed14] I/S, [adresse5], [by4].

Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftlig over for skifteretten senest 3 uger efter denne bekendtgørelse.

Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Anmeldelsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.

Retten i [by4], den 13.05.2011”

Sagsnumrene vedrørende [virksomhed7] A/S, CVR-nr. [...7] er følgende:

Betalingsstandsning – sagsnr. [sag2]

Konkursbosagsnr. [sag3]

Begge numre er samme bo.”

Den 10. februar 2011 sendte kurator et brev til [virksomhed1], hvori det blev meddelt, at [virksomhed7] A/S havde anmeldt overfor skifteretten, at selskabet havde standset sine betalinger. Det fremgår endvidere bl.a. af brevet:

”Selskabet [virksomhed7] A/S er stiftet d. 6. september 2010 i forbindelse med en rekonstruktion af [virksomhed7] – koncernens aktiviteter i Danmark. Selskabet overtog således aktiviteter fra [virksomhed11] A/S (nu [virksomhed12]) i henhold til købekontrakt af 6. september 2010. [virksomhed11] A/S blev taget under konkursbehandling i Skifteretten i [by4] d. 30. september 2010.

...

De indkaldes herved til kreditormødet...

De opfordres til at anmelde og dokumentere Deres tilgodehavende overfor undertegnede under anvendelse af den vedhæftede anmeldelsesblanket.

...”

[virksomhed1] cvr-nr. [...8], anmeldte ved anmeldelsesblanket dateret 10. februar 2011, sagsnr. [sag2], et tilgodehavende på 85.600 kr. i [virksomhed7] A/S. Anmeldelsen er underskrevet af klageren den 3. marts 2011 og blev modtaget af kurator den 4. marts 2011. Kravet blev opgjort således:

Hovedstolen udgør 80.000,00 kr.

Renter fra forfaldsdag til 7. februar 2011 5.600,00 kr.

I alt85.600,00 kr.

Som dokumentation for kravet var vedlagt fakturakopier af faktura nr. 16 på 40.000 kr. og nr. 24 på 40.000 kr., i alt 80.000 kr. Begge fakturaer blev udstedt i 2010 og er inkl. moms.

Ved anmeldelsesblanket af 19. maj 2011, sagsnr. [sag3], anmeldte [virksomhed1], cvr-nr. [...8], sig som kreditor i [virksomhed7] A/S med et tilgodehavende på 899.078,39 kr. i konkursboet, sagsnr. [sag3]. Klageren underskrev anmeldelsen den 27. marts 2011. Kravet er opgjort således:

Hovedstolen udgør 736.949,50 kr.

Renter fra forfaldsdag til 7. februar 2011162.128.89 kr.

I alt899.078,39 kr.

Som dokumentation for kravet var vedlagt fakturakopier af faktura nr. 8 med rest på 25.000 kr., nr. 9 på 193.437,50 kr.og nr. 10 på 518.512,50 kr., i alt 736.950,00 kr. Alle fakturaer blev udstedt i 2010 og er inkl. moms.

Der fremgår følgende af mail af 27. november 2012 fra advokatfirmaet [virksomhed14] til [...]:

”Emne: Sagsnr. [sag3] – [virksomhed7] A/S under konkurs – [virksomhed1]

Modtagelsen af Deres anmeldelse st. 984.678.39 kr. bekræftes, idet anmeldelsen er registreret som anmeldt i henhold til konkurslovens § 97.

Anmeldelsen er registreret under gældsbogsnr. 99, der bedes opgivet ved fremtidig henvendelse.”

Der er oplyst følgende af [virksomhed6] til SKAT ved brev af 18. december 2012:

Anmeldelse til advokat af den 3/3 2011 85.600,00

Anmeldelse til advokat af den 9 2011 899.078,39

I alt 984.678,39

Derudover blev der indsendt kopi af anmeldelserne samt mail af 27. november 2012 fra advokatfirmaet [virksomhed14] til SKAT.

SKAT har bemærket, at der i regnskabet er fratrukket 653.559 kr. ekskl. moms som tab på debitorer. SKAT har anmodet om oplysning og dokumentation for grundlaget for vurderingen af, om fordringerne er tabt.

Klagerens revisor har oplyst, at tab på debitorer vedrører [virksomhed7] A/S. Kurator [virksomhed14] har til SKAT oplyst, at klageren den 10. januar 2012 har anmeldt et krav på 85.600 kr.

SKAT har anført, at tab først kan fratrækkes, når det er realiseret. Det vil sige, når det er konstateret og gjort endeligt op. SKAT har henvist til kurators brev af 10. februar 2011 og har fastslået, at tabet først konstateres i 2011. SKAT har anerkendt fradrag for 68.480 kr. (85.600 – 20 %) i indkomståret 2011.

Fradrag for udgifter til værktøj

I 2010 blev der på konto 2010, varekøb, fratrukket 105.677,78 kr.:

Dato

Tekst

Beløb

Tekst på bankkontoudtog

270710

Værktøj

9.000,00

Udbetaling, værktøj, materialer

020810

Værktøj

9.845,00

Bgs. Faktura [...]

020810

Værktøj

1.752,22

Bgs. Grundkonto

200810

Værktøj

12.000,00

Udbetaling værktøj

270910

Værktøj

5.000,00

Bgs. Udlæg til værktøj

131010

Kangohammer

7.500,00

Udbetaling køb af kangohammer

281010

Værktøj

5.000,00

Udbetaling materialer

021110

Værktøj

25.000,00

Udbetaling

081110

Værktøj

7.000,00

Bgs forskud

121110

Værktøj

45.000,00

Udbetaling

031210

Værktøj

5.000,00

Udstedt check [...]

132.097,22

Det er oplyst, at værktøjet blev købt af [virksomhed15] ApS. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger eller dokumentation.

Skatteankenævnets afgørelse

Tab på debitorer

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på debitor med 653.560 kr.

”Der er selvangivet et tab på debitorer på 653.560 kr. ekskl. moms. Tabet udgør inkl. moms 816.950 kr.

Der er anmeldt krav i konkursboet [virksomhed7] A/S, cvr-nr. [...7], sagsnumrene [sag2] og [sag3] på 984.678,39 kr. Heraf udgør fakturabeløb 816.950 kr., beløb herudover udgør renter. Kravene er anmeldt på grundlag af betalingsstandsning den 07.02.2011 og konkursdekret af den 13.05.2011.

Der er i klagen oplyst, at tabet er konstateret i indkomståret 2010, hvorfor der skal være fradrag herfor i 2010.

Der er indsendt udskrift fra Statstidende og Cirkulæreskrivelse nr. 1 vedrørende [virksomhed12] (tidligere [virksomhed11] A/S) cvr-nr. [...6], sagsnr. [sag1] samt mail af den 27. nov. 2012 vedrørende kurators anerkendelse af kravene i konkursboet med sagsnr. [sag3].

Udskriften fra Statstidende og Cirkulæreskrivelse nr. 1 vedrørende [virksomhed12] (tidligere [virksomhed11] A/S) cvr-nr. [...6] med sagsnr. [sag1] viser, at der blev afsagt konkursdekret den 30.09.2010 for dette selskab.

Der ses ikke at være anmeldt krav fra [virksomhed3] i dette konkursbo. Kurator har i mail af den 5. november 2013 bekræftet, at der ikke er nogen krav fra [virksomhed3] i dette konkursbo.

Derimod har kurator for konkursboet [virksomhed7] A/S, cvr-nr. [...7], sagsnumrene [sag2] og [sag3] bekræftet anmeldelsen af krav i konkursboet. Konkursen for [virksomhed7] A/S, cvr-nr. [...7] blev kundgjort i Statstidende den 19. maj 2011.

Der er fra din virksomhed anmeldt krav i [virksomhed7] A/S, cvr-nr. [...7]. Selskabet blev taget under betalingsstandsning og konkursbehandling i indkomståret 2011.

Det er på mødet med skatteankenævnet gjort gældende, at det beror på en fejl, at kravene er anmeldt i [virksomhed7] A/S og ikke i [virksomhed12] (tidligere [virksomhed11] A/S). Der er henvist til, hvem de pågældende fakturaer er udstedt til.

De i tab på debitorer berørte fakturaer kan anses for at være en del af et samhængende arbejde, da de har fortløbende rater, vedrører udførelsen af arbejde på [virksomhed8] og er ifølge aftale med [person3].

Efter at [virksomhed12] (tidligere [virksomhed11] A/S) er taget under konkursbehandling den 6. september 2010 fortsætter din virksomhed med udføre arbejde og udstede fakturaer vedrørende den samme arbejdsopgave blot nu til [virksomhed7] A/S.

Det må derfor anses for sandsynligt, at dine krav og tilgodehavender er overdraget til [virksomhed7] A/S i forbindelse med, at [virksomhed11] A/S overdrog sine væsentligste aktiver til [virksomhed7] A/S og din anmeldelse af krav derfor er sket i det rette selskab.

Tab på debitorer kan fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er realiseret, hvilket vil sige, når det er konstateret og kan gøres endeligt op. [virksomhed7] A/S er taget under konkurs i 2011

Der er således ikke for indkomståret 2010 konstateret noget tab, hvorfor der ikke kan foretages fradrag for tab på debitorer.”

Fradrag for udgifter til værktøj

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til værktøj med 105.677,78 kr.

Ifølge Statsskatteloven § 6 kan udgifter der har erhvervet, sikret eller vedligeholdt indkomsten fradrages ved indkomstopgørelsen. Det er således nødvendigt, at det konkret kan konstateres, hvad der er afholdt udgifter til, for at konstatere om der reelt er tale om en driftsomkostning.

Det er gjort gældende, at der er købt værktøj for 105.677,78 kr. ekskl. moms. Der er taget fradrag herfor under varekøb.

Der foreligger ingen dokumentationer, bogføringsbilag eller grundbilag for købene. Der er udelukkende foretaget en opremsning af beløb med datoer og næsten udelukkende tekstet med ”værktøj”. Der er ligeledes indsendt navn på en virksomhed, som værktøjet skulle være købt af.

Ifølge bogføringsloven § 5 forstås bilag, som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner der registreres i bogføringen, eksterne bilag vedrører køb fra udefra kommende personer.

Der foreligger således ikke den nødvendige dokumentation for køb af værktøj, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag herfor.

Hævninger på bankkonti samt tekst i forbindelse hermed er ikke tilstrækkeligt og dokumenterer ikke, hvad der konkret er købt. Den der foretager bankoverførslen er den der angiver teksten og teksten kan ikke anses for tilstrækkelig for sandsynliggørelsen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for tab på debitor med 589.559 kr. samt fradrag for udgifter til værktøj med 105.677 kr. i 2010, og at der godkendes fradrag for tab på debitorer i indkomståret 2011 på 64.000 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at der alene godkendes fradrag for udgifter til værktøj i 2010, og at der godkendes fradrag for tab på debitorer med 653.560 kr. 2011.

Ved det afholdte retsmøde ændrede repræsentanten påstand, således at der blev nedlagt påstand om, at der skulle godkendes fradrag for tab på debitorer med 609.560 kr.

Til støtte for sin påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

[person1] har i flere år drevet virksomhed med tagdækning og drev i 2010 den personlige virksomhed [virksomhed1] v/[person1].

Virksomheden [virksomhed1] har bl.a. arbejdet som underleverandør til en række forskellige entreprenører, herunder særligt [virksomhed11] A/S, hvori [person3] var direktør.

Nærmere om [virksomhed11] og [virksomhed10] A/S

Selskabet [virksomhed11] A/S (nu [virksomhed12]) blev stiftet ultimo 2006 af selskabet [virksomhed10] A/S (nu [virksomhed9]). Kopi af selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende henholdsvis [virksomhed11] og [virksomhed10] A/S fremlægges som bilag 2 og 3.

[virksomhed10] A/S blev stiftet i 1988, og selskabet var drevet af [person3], der bl.a. sad i bestyrelsen og direktionen, jf. bilag 3. Selskabet hed i perioden fra 1994 til 2008 "[virksomhed16], [by8]''.

I forbindelse med stiftelsen af [virksomhed11] A/S fungerede [virksomhed10] A/S som holdingselskab, og selskabet stiftede i 2008 og 2010 yderligere to selskaber.

Selskabet [virksomhed10] A/S blev forsøgt rekonstrueret den 11. november 2011, og

selskabet blev efterfølgende opløst efter konkursbehandling den 6. november 2013.

Den 30. september 2010 blev [virksomhed11] A/S taget under konkursbehandling, og selskabet blev opløst efter konkursbehandlingen den 6. november 2013.

Kopi af boopgørelsen udarbejdet af kuratorer advokat [person5] og advokat [person4], fremlægges som bilag 4.

Af bopopgørelsen fremgår bl.a. følgende på side 3:

"Selskabet kom derfor gennem 2010 under et stadigt større økonomisk pres og i konsekvens af dette skønnede selskabets ledelse i september 2010, at det var nødvendigt at gennemføre en rekonstruktion af virksomheden ved gennemførelse af en overdragelse af sine aktiviteter til et nystiftet selskab."

Herudover fremgår, at konkursboets samlede aktiver udgjorde kr. 588.303,73, og at passiverne udgjorde kr. 493.920,79, hvorefter bobeholdningen udgjorde kr. 94.382,94. Videre fremgår, at kreditorer med simple krav, jf. konkurslovens § 97 modtog et dividende på kr. 0,-, da der ikke var flere midler i boet.

Nærmere om [virksomhed7] A/S

I forbindelse med at ovennævnte selskaber kom i økonomiske problemer i løbet af 2010, blev der stiftet et nyt driftsselskab til videreførelsen af driften i selskabet [virksomhed11] A/S.

Selskabet [virksomhed7] A/S blev stiftet den 6. september 2010 af [virksomhed10] A/S, som ejede 100 % af aktiekapitalen i selskabet.

Det lykkedes imidlertid ikke at føre driften videre i det nye selskab, som blev taget under konkursbehandling den 13. maj 2011 og opløst den 8. april 2013.

Kopi af selskabsrapport fra www.biq.dk fremlægges som bilag 5.

Som bilag 6 fremlægges kopi af boopgørelsen udarbejdet af kurator advokat [person5].

Heraf fremgår bl.a., at der hverken var dækning til §§ 95- eller 97-kreditorer, jf. opgørelsens side 5 og 9.

Nærmere om det udførte arbejde

[person1] udførte i 2010 forskelligt arbejde for [virksomhed11] A/S og [virksomhed17] A/S.

Som bilag 7 fremlægges oversigt over [person1]s tab på debitorer vedrørende 2010 udarbejdet af hans revisor.

De underliggende fakturaer fremlægges som bilag 8-12.

Som det fremgår af fakturaerne, er de første tre fakturaer frem til faktura nr. 10 af den 22. juli 2010 adresseret til "[virksomhed11]", hvilket udgør en henvisning til driftsselskabet, [virksomhed11] A/S på adressen [adresse3], [by3].

De to sidste fakturaer er stilet til "[virksomhed17] A/S" på samme adresse.

Som ovenfor nævnt er forskellen begrundet i det forhold, at [virksomhed11] A/S gik konkurs, og at selskabet [virksomhed17] A/S blev stiftet, jf. også bilag 3.

I den forbindelse anmodede [person3] [person1] om at fremsende de sidste 2 fakturaer til det nystiftede selskab, jf. bilag 11 og 12. Det bemærkes dog, at selve aftalen om udførelsen af arbejdet var indgået tidligere, hvilket bl.a. fremgår af det forhold, at fakturaerne vedrører "rate 4" og "rate 5". Herudover bemærkes, at [person1] ikke udarbejdede nye fakturaer vedrørende de tidligere rater.

Som bilag 13 fremlægges kopi af kontokort fra [person1]s bogholderi, hvoraf fakturaerne fremgår.

Som følge af konkurserne modtog [person1] aldrig betaling af de forfaldne fakturaer.

Den 10. februar og den 19. maj 2011 anmeldte [person1] krav for i alt kr. 984.678,39 i konkursboet efter [virksomhed17] A/S svarende til de forfaldne fakturaer inkl. renter, jf. bilag 14 og 15.

Anmeldelsen beroede imidlertid på en fejl, idet [person1] fejlagtigt ikke var opmærksom på, at der var to konkursboer, et for [virksomhed11] A/S og et for [virksomhed17] A/S.

[person1] anmeldte således hele kravet i [virksomhed17] A/S' konkursbo, på trods af at den overvejende del af hans krav rent faktisk var mod [virksomhed11] A/S og dettes konkursbo.

Vedrørende køb af værktøj

I indkomståret 2010 rettede [person1] henvendelse til [virksomhed15] ApS v/[person6], hvor han købte et større parti værktøj til brug i virksomheden [virksomhed1]. Som følge heraf har [person1] i dette indkomstår fratrukket i alt kr. 105.677,78 ekskl. moms for virksomhedens køb af værktøjet.

Oversigt over det indkøbte værktøj udarbejdet af virksomhedens revisor fremlægges som bilag 16.

Som bilag 17 fremlægges kontoudtog vedrørende købet af værktøjet, jf. også bilag 13. [person1] arbejder endvidere på at indhente yderligere oplysninger omkring købet af værktøjet fra sælger.

...

ANBRINGENDER:

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at [person1] er berettiget til at fradrage sit tab på debitorer vedrørende [virksomhed11] A/S i indkomståret 2010 i medfør af kursgevinstlovens § 17, idet selskabet i 2010 blev taget under konkursbehandling, og konkursbehandlingen blev afsluttet uden dividende til de simple kreditorer, jf. konkurslovens § 97.

Det gøres videre gældende, at [person1] er berettiget til at fradrage sine udgifter til indkøb af værktøj i indkomståret 2010, jf. statsskattelovens § 6, litra a, idet det konkret er godtgjort, at han har afholdt udgifter hertil.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at [person1]s krav mod [virksomhed11] A/S er overdraget til selskabet [virksomhed17] A/S, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at [person1] er berettiget til at fradrage tabet i indkomståret 2011, hvor selskabet [virksomhed17] A/S bliver taget under konkursbehandling.

Vi vil i det følgende uddybe ovenstående anbringender.

Vedrørende tab på debitorer

Fysiske personers tab og gevinst på fordringer er reguleret af kursgevinstlovens §§ 13, 14 og 17.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 13 hjemler fradrag for tab på fordringer for pengenæringsdrivende. Bestemmelsen er ikke relevant i nærværende sag.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14 hjemler generelt fradrag for fysiske personer for tab på for­ dringer, mens § 17 hjemler fradrag for tab på de såkaldte vederlagsnæringsfordringer.

[person7] anfører følgende om vederlagsnæringsbegrebet i artiklen offentliggjort i SR SKAT.2011.0265:

"Vederlagsnæringsfordringer er kendetegnet ved, at den skattepligtige har modtaget disse som vederlag for varer, tjenesteydelser eller andre modydelser. Adgangen til tabsfradrag udgør derfor modstykket til, at den skattepligtige er blevet beskattet af en indkomst ved salget af de pågældende varer m.v. "

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår følgende:

"For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse, jf. dog § 18. "

Bestemmelsen hjemler fradrag i to situationer; for det første hvor der er tale om en fordring som vederlag i næring, og for det andet hvor fordringen i øvrigt er erhvervet med tilknytning til den erhvervsmæssige drift.

Det gøres overordnet gældende, at [person1]s fordring mod henholdsvis [virksomhed11] A/S og [virksomhed17] A/S er omfattet af kursgevinstlovens § 17, idet [person1] har modtaget fordringerne som følge af arbejde udført i sin personligt drevne virksomhed, ligesom fakturaerne er indtægtsført.

Betingelserne for at opnå fradrag for tab, når der er tale om en fordring modtaget som vederlag i næring, kan belyses af dommen offentliggjort i TfS 2000.319.Ø.

Sagen vedrørte en bager, der gennem en periode havde leveret brød på kredit til en døgnkiosk, som var ejet af hans ægtefælle. På et tidspunkt kunne ægtefællens kiosk ikke betale, og der blev herefter indgået et forlig mellem parterne, ligesom ægtefællen afgav insolvenserklæring i fogedretten. Bageren konstaterede i den forbindelse et tab på ca. 100 t. kr., som han trak fra i skat.

SKAT nægtede imidlertid at anerkende fradraget, idet det var SKATs opfattelse, at der var tale om en sammenblanding af de to virksomheders drift.

Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen med den bemærkning, at kreditten ikke kunne anses for at være forretningsmæssigt begrundet, da der var tale om en udstrakt kreditgivning. Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at der i stedet var tale om et privat udlån.

Sagen blev herefter indbragt for Østre Landsret. Under retssagen blev det bl.a. forklaret, at ægtefællernes samhandel ikke havde adskilt sig væsentligt fra de vilkår, som bagerens øvrige kunder handlede på. Bageren krævede således ikke normalt renter af øvrige kunder, ligesom han ej heller normalt ryk­ kede disse for betaling.

Landsretten nåede herefter frem til, at da kreditten var ydet på sædvanlige forretningsmæssige vilkår, måtte bageren være berettiget til fradrag.

Af praksis kan således udledes, at såfremt skatteyder kan godtgøre, at fordringen hidfører fra et sæd­ vanligt forretningsmæssigt mellemværende med tilknytning til virksomheden, anerkendes der fradrag. Dette beror naturligvis på en konkret vurdering.

For så vidt angår den konkrete sag ses det ikke at være anfægtet af hverken SKAT eller skatteankenævnet, at [person1] rent faktisk har udført arbejde for [virksomhed11] A/S og [virksomhed17] A/S, ligesom det ikke ses bestridt, at [person1] reelt har et krav mod de pågældende virksomheder som følge af det udførte arbejde, idet de omtvistede fakturaer ikke er betalt.

Det gøres derfor overordnet gældende, at betingelserne i kursgevinstlovens § 17 er opfyldte, således at [person1] er berettiget til at fradrage tabene.

Spørgsmålet er herefter, om tabene skal periodiseres i indkomståret 2010 eller i indkomståret 2011.

Spørgsmålet om periodiseringen af fradraget er reguleret af kursgevinstlovens § 25. Heraf fremgår følgende af stk. 1.:

"Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37."

Det følger således af bestemmelsen, at tab på debitorer kan fratrækkes indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor tabet realiseres. Tabet er realiseret, når debitor er insolvent.

Hvornår debitor er insolvent, beror på en konkret vurdering af de for sagen relevante forhold, idet det bemærkes, at en insolvenserklæring i fogedretten eller en konkursbegæring som udgangspunkt er tilstrækkelig, medmindre der er tale om særlige forhold.

Af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.B.1.7.5 fremgår bl.a. følgende:

"Debitors insolvens og dermed tabet, kunne først konstateres, da debitors bo blev taget under konkursbehandling et efterfølgende skatteår. Se SKM2001.120.VLR.

Der er ikke fradrag for tab, når det f.eks. ikke kan bevises, at der er indgået en aftale om gældseftergivelse. Se SKM2008.213. BR og SKM2008.214.BR.

...

Det er en betingelse for fradragsret efter kursgevinstloven, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt, herunder truffet foranstaltninger for at undgå forældelse. Se SKM2004.l38.ØLR og SKM2006.527.ØLR.

Tab konstateret ved en udlægsforretning, hvor debitor og kreditor var repræsenteret af samme advokatfirma var ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at tabet var endelig konstateret. Se SKM2002.360. VLR."

Det gøres til støtte for den principale påstand gældende, at [person1] er berettiget til at fradrage tabene på [virksomhed11] A/S i 2010, idet dette selskab blev taget under konkursbehandling den 30. september 2010, og idet konkursboet senere blev sluttet uden dividende til de simple kreditorer, jf. bilag 4.

Det drejer sig om faktura nr. 8, 9 og 10, der alle er udstedt til [virksomhed11] A/S og vedrører arbejde udført for dette selskab.

Skatteankenævnet og SKAT har ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at [person1] alene har anmeldt krav i konkursboet efter [virksomhed17] A/S, hvorfor [person1] ikke anerkendes fradrag i indkomståret 2010.

Ankenævnet har i afgørelsen af den 5. december 2013 bl.a. anført følgende:

"Efter at [virksomhed12] (tidligere [virksomhed11]) er taget under konkursbehandling den 6. september 2010 fortsætter din virksomhed med udføre arbejde og udstede fakturaer vedrørende den samme arbejdsopgave blot nu til [virksomhed7] A/S.

Det må derfor anses for sandsynligt, at dine krav og tilgodehavender er overdraget til [virksomhed7] A/S i forbindelse med, at [virksomhed11] A/S overdrog sine væsentligste aktiver til [virksomhed7] A/S og din anmeldelse af krav derfor er sket i det rette selskab. "

Hertil bemærkes, at ankenævnets konklusion - at [person1]s krav mod [virksomhed11] A/S skulle være overdraget til [virksomhed17] A/S - er fuldstændig udokumenteret.

Det følger af de grundlæggende formueretlige principper, at et debitorskifte alene kan ske med kreditors accept. Det vil sige, at [virksomhed11] A/S ikke uden [person1]s accept kan overdrage deres skyld til [virksomhed17] A/S.

Selskaberne kan således ikke indbyrdes overdrage fordringer, hvor de er debitor, uden kreditors ac­

cept. Allerede derfor har det formodningen imod sig, at der er sket overdragelse af fordringen mellem selskaberne.

Herudover bemærkes, at det naturligvis påhviler ankenævnet at dokumentere en eventuel overdragelse af fordringen. Det forekommer således ikke overbevisende, når ankenævnet anser det for "sandsynligt", at fordringen er overdraget, når det eneste forhold, der peger i denne retning, er, at "driften" i [virksomhed11] A/S blev overdraget til [virksomhed17] A/S. Det er dog næppe sædvanligt, at passiverne overdrages sammen med driften, da selve ideen med at stifte et nyt driftsselskab fortabes i denne situation.

Det eneste forhold, der taler imod, at [person1] kan fradrage sine tab på fordringerne mod [virksomhed11] A/S i 2010, er, at han fejlagtigt ikke anmeldte kravene i selskabets konkursbo i 2010.

Dette forhold var bl.a. begrundet i, at [person1] ikke havde tilstrækkelig indsigt i de skatteretlige regler vedrørende tab på debitorer. Han var således af den opfattelse, at det var tilstrækkeligt at anmelde kravet i et konkursbo, idet han ikke var opmærksom på, at selskaberne havde hver deres konkursbo.

Anmeldelsen var således ikke udtryk for, at [person1] var af den opfattelse, at han alene havde et krav mod [virksomhed17] A/S.

Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at såvel konkursboet efter [virksomhed11] A/S som konkursboet efter [virksomhed17] A/S blev sluttet uden nogen dividende til de simple kreditorer, hvilket omfatter [person1].

Selv såfremt [person1] havde anmeldt et krav i det korrekte konkursbo, er det således ubestrideligt, at han ikke havde modtaget noget dividende, eller med andre ord at virksomhedens fordring må anses for at være endeligt tabt, på tidspunktet for konkursbehandlingen af [virksomhed11] A/S den 30. september 2010.

Det gøres derfor gældende, at det forhold, at [person1] fejlagtigt anmeldte fordringen i det forkerte konkursbo, ikke under de foreliggende omstændigheder kan føre til, at han nægtes fradrag f tabene på sit tilgodehavende mod [virksomhed11] A/S i 2010.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at tabene først endeligt er konstateret i 2011, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at [person1] kan fradrage tabene i dette indkomstår.

Vedrørende fradrag for indkøb af værktøj

Af statsskattelovens § 6, litra a fremgår følgende:

"Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a) driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger"

Bestemmelsen knæsætter sammen med statsskattelovens § 4 det grundlæggende nettoindkomst­ princip, hvilket bl.a. medfører, at de udgifter, den erhvervsdrivende har afholdt med henblik på at drive sin virksomhed, er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1516, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldte.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Dette er tillige omtalt i Skatteretten 1, 5. udgave, Jan Pedersen m.fl., side 207, hvoraf følgende fremgår:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sand­ synliggør udgiftens afholdelse"

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om, at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Det gøres overordnet gældende, at [person1] med den fremlagte dokumentation, herunder kontoudtog og angivelse af sælger af værktøjet, har godtgjort, at der er tale om sædvanlige drifts­ omkostninger, hvorfor han er berettiget til at opnå fradrag herfor.”

Repræsentanten har desuden til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at virksomheden [virksomhed1] er berettiget til at fradrage tab på debitorer i indkomståret 2010, jf. kursgevinstlovens § 25, idet der forelå særlige undskyldende omstændigheder vedrørende den fejlagtige anmeldelse, og idet fordringen på [virksomhed11] efter en konkret vurdering må anses for at være uerholdelig i indkomståret 2010, og dette i øvrigt findes at være tilstrækkeligt sandsynliggjort.

[virksomhed1] er desuden berettiget til fradrag for køb af værktøj i indkomståret 2010, jf. statsskattelovens § 6, litra a, idet det findes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomheden har erhvervet værktøj for i alt 105.677 kr. i det pågældende indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Tab på debitorer

Tab på debitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6 og kursgevinstlovens § 25.

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. kursgevinstlovens § 25.

Efter praksis kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og hvor tabet kan gøres endeligt op. Dokumentation for, at tabet er konstateret, skal være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

Da det ikke kan fastslås, at virksomheden har haft tilgodehavender, som forgæves er forsøgt inddrevet, og som kan konstateres uerholdelige i indkomståret 2010, godkendes der ikke fradrag for tab på debitorer med 653.560 kr. i indkomståret 2010, jf. kursgevinstlovens § 25.

Det bemærkes, at kravene først er gjort gældende over for [virksomhed7] A/S i 2011, hvorfor tabene ikke kan fratrækkes i indkomståret 2010. Derudover blev kravet på [virksomhed11] A/S ikke gjort gældende i selskabets konkursbo, hvorfor det ikke kan konstateres uerholdeligt.

Det bemærkes, at det påklagede indkomstår er 2010, hvorfor der alene kan tages stilling til klagerens skatteansættelse for dette år.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fradrag for udgifter til værktøj

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fratrækkes. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Ifølge bogføringsloven § 5 forstås bilag, som enhver nødvendig dokumentation for transaktioner der registreres i bogføringen, eksterne bilag vedrører køb fra udefra kommende personer.

Der er ikke fremlagt grundbilag for køb af værktøj. Der er således ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter til værktøj. Det er i øvrigt ikke på anden måde tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den samlede udgift på 105.677 kr. er afholdt ved køb af værktøj til klagerens virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse i sin helhed.