Kendelse af 31-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2016

Journalnr. 13-6727903

Klagepunkt

[Skatteankenævnet] afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Værdi af fri sommerbolig

58.875

0

58.875

2010

Værdi af fri sommerbolig

51.188

0

51.188

Faktiske oplysninger

Klageren og hans ægtefælle er hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS, Cvr-nr. [...1] r (i det følgende benævnt: selskabet).

Selskabet er et investeringsselskab, hvis formål er køb og salg af værdipapirer samt anden formuepleje herunder investeringsvirksomhed og kapitalanbringelse. Ifølge årsrapporterne består Selskabets væsentligste aktivitet i køb og salg af værdipapirer. Klageren og hans ægtefælle er de eneste ansatte i selskabet.

Selskabet erhvervede bl.a. et pantebrev i et sommerhus beliggende [adresse1], [by1] på 410.000 kr.

I december 2008 blev der berammet en tvangsauktion på sommerhuset. Selskabet erhvervede sommerhuset på denne tvangsauktion for en budsum på 685.000 kr. den 4. december 2008.

Restgælden var her i pantebrevet 395.128,50 kr. Pantebrevet havde 2. prioritet efter et pantebrev fra [finans1] med en restgæld på 585.000 kr.

Det er af klagerens repræsentant oplyst, at der efter erhvervelsen blev indgået en aftale med [virksomhed2] om udlejning af sommerhuset. Udlejningsaftalen er fremsendt 30. oktober 2015. Heraf fremgår, at der ikke blev aftalt perioder hvor sommerhuset ikke måtte udlejes, ejerspærring. Der foreligger heller ikke nogen aftale om fraskrivelse af retten til at benytte sommerhuset.

Ifølge oplysninger fra [virksomhed2] har sommerhuset været udlejet i følgende perioder:

Indkomståret 2009

Uge 22 – 34

Øvrige uger

9. marts – 1. juni (12. uger)

1

11

13. juni – 1. august (7 uger)

7

-

12. september – 19. september (1 uge)

-

1

16. oktober – 30. oktober (2 uger)

-

2

I alt (antal uger)

8

14

Indkomståret 2010

Uge 22 – 34

Øvrige uger

27. februar – 7. april (5 uger)

-

5

29. maj – 19. juni (3 uger)

3

-

19. juni – 3. juli (2 uger)

2

-

6. juli - 11. juli (1 uge)

1

-

17. juli – 24. juli (1 uge)

1

-

24. juli – 31. juli (1 uge)

1

-

4. oktober – 6. november (5 uger)

-

5

I alt (antal uger)

8

10

Selskabet har solgt ejendommen 1. juni 2012 til en oplyst salgspris af 880.000 kr.

Repræsentanten har overfor SKAT oplyst, at selskabet også har ejet et hus i [by2], samt en hotellejlighed i [by3], som selskabet også overtog, da pantet ellers ville gå tabt.

Der er oplyst følgende om de 3 ejendomme, som Selskabet ejede pr. 31. december 2010:

•Sommerhuset på [adresse1], [by1] blev købt på tvangsauktion den 4. december 2008. Den sat til salg den 26. august 2010 til 1.275.000 kr. og solgt den 1. juni 2012 til en salgspris på 880.000 kr.

•Ferielejligheden [adresse2], [by3] blev købt på tvangsauktion den 16. juni 2010. Der er ingen oplysninger om, at selskabet har forsøgt at sælge ferielejligheden efterfølgende. Ferielejligheden ejes stadigvæk af selskabet.

•Huset på [adresse3], [by2] er ifølge de indsendte oplysninger fra revisor købt på tvangsauktion den 20. januar 2010. Huset er solgt igen den 1. april 2011.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende beskatning af fri sommerbolig

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

Efter nævnets opfattelse har selskabet købt sommerhuset for at sikre formuen, da pantet ellers ville risikere at miste sin værdi i forbindelse med tvangsauktionen, jf. det oplyste om det faktiske hændelsesforløb.

Nævnet tiltræder SKATs vurdering, at der ikke er tale om en sædvanlig aktivitet i selskabet, da dettes væsentligste aktivitet er at købe og sælge værdipapirer. Det er derfor ikke et sædvanligt driftsaktiv i selskabet.

Det er derfor værdien af rådigheden over og ikke den faktiske benyttelse af sommerhuset, der skal beskattes. Nævnet finder, at der er rådighed over sommerhuset hele året, da det kan lejes hele året gennem [virksomhed2]. Værdien af rådigheden over sommerhuset skal derfor beregnes ud fra de perioder, hvor sommerhuset ikke er udlejet til anden side.

Er der flere anpartshavere, der råder over det samme sommerhus, i selskabet, skal disse beskattes ligeligt. Der er for nævnet fremlagt oplysninger om, at hverken [person1] og hendes mand udtrykkeligt har givet afkald på retten til at kunne benytte sommerhuset privat.

[person1] og hans repræsentant sammenligner denne sag med afgørelsen i SKM 2009.459 LSR.

For det første anser nævnet ikke, at denne afgørelse kan sammenlignes med denne sag, da der i sagen er tale om et selskab, hvis væsentligste aktivitet er opførsel og udlejning af ejendomme, mens der i denne sag er tale om selskab, hvis væsentligste aktivitet er at købe og sælge værdipapirer. De to selskaber har derfor ikke samme væsentlige aktivitet, hvilket har indflydelse på bedømmelsen, da erhvervelsen af sommerhuset i denne sag er en usædvanlig disposition, som falder uden for selskabets væsentligste aktivitet.

For det andet beror denne afgørelse på konkrete vilkår. Som allerede nævnt falder erhvervelsen af sommerhuset i denne sag ikke ind under at være et led i driften af selskabet og dermed en sædvanlig, væsentlig aktivitet. Disse konkrete vilkår lader sig ikke direkte overføre på denne sag allerede fordi, at erhvervelsen af sommerhuset i denne sag ikke er et driftsaktiv.

Se hertil Landsskatterettens begrundelse:

”Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligerne, beror på en samlet konkret vurdering.

Efter det oplyste har erhvervelsen af sommerboligerne været et led i driften af selskabet, der har som aktivitet at opføre og udleje ejendomme. De er anskaffet på grund af klagerens lokalkendskab og ligger i meget kort afstand til klagerens bolig. Sommerboligerne har således karakter af driftsaktiver. ”

Nævnet lader derfor momenterne i afgørelsen SKM 2008.950 VLR være afgørende. Herfra kan særligt fremhæves:

”Erhvervelsen af sommerhuset var ikke et led i driften af selskabet eller i øvrigt et led i selskabets sædvanlige aktiviteter. Herefter må det lægges til grund, at A fik stillet ejendommen til rådighed. ”

Til støtte herfor kan yderligere nævnes afgørelserne TfS 2000.494 VL og SKM 2008.8 VLR, som stadfæstet i SKM 2009.558 HR, samt det bindende svar i SKM 2001.331 LSR. I alle disse er der sket beskatning, jf. ligningsloven § 16, stk. 5, for rådigheden af fri sommerbolig.

Nævnet tiltræder derfor SKATs opfattelse, hvorefter [person1] og hendes mand har haft sommerhuset til rådighed i de perioder, hvor sommerhuset ikke er udlejet til anden side, hvorefter der skal ske beskatning af disse perioder, jf. reglerne i ligningsloven § 16, stk. 5.

Det bemærkes, at SKATs beløbsmæssige begrundelse ikke er påklaget. Den beløbsmæssige begrundelse behandles derfor ikke.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om at klageren ikke beskattes af fri sommerbolig.

Repræsentanten har herfor anført:

Påstand

På vegne af [person1] og [person2] nedlægger vi påstand om, at der efter Landsskatterettens praksis ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri sommerbolig, idet der er en klar forretningsmæssig begrundelse for [virksomhed1] ApS ‘midlertidige erhvervelse af sommerhuset beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Sommerhuset er udelukkende erhvervet af forretningsmæssige årsager, og der må med henvisning til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2009.459, der har det til fælles med denne sag, at sommerhuset er erhvervet af forretningsmæssige grunde, kunne ses bort fra beskatningen af rådighed over sommerboligen.

Baggrund

[person1] og [person2] er hovedanpartshavere i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er et investeringsselskab, der bl.a. investerer i private pantebreve.

[virksomhed1] ApS har som led i sit formål bl.a. erhvervet et pantebrev i sommerhuset beliggende [adresse1], [by1] i 2006.

I december 2008 kort efter finanskrisen indtrådte, blev der berammet tvangsauktion på sommerhuset. Buddene på tvangsauktionen var så lave, at [virksomhed1] ApS så sig nødsaget til at overtage huset på tvangsauktionen for at sikre sin investering i pantebrevet. [virksomhed1] ApS erhvervede sommerhuset på tvangsauktionen for en budsum på 685.000 kr.

Som en følge af det kollapsede ejendomsmarked, som vanskeliggjorde et hurtigt videresalg af sommerhuset, blev der kort efter erhvervelsen indgået aftale med [virksomhed2] om udlejning af sommerhuset. Beslutningen om udlejning blev taget i samråd med lokale ejendomsmæglere, der anbefalede at udskyde salget af sommerhuset, til der var kommet mere gang i efterspørgslen. [person1] og [person2] fraskrev sig ikke benyttelsen af sommerhuset i forbindelse med indgåelsen af lejeaftalen, ligesom der ikke blev foretaget spærringer af huset, hvor det ikke måtte udlejes. [virksomhed2] har haft den fulde dispositionsret i forbindelse med udlejningen til huset.

[person1] og [person2], der er hovedanpartshavere i selskabet, er også de eneste ansatte i selskabet. Sommerhuset har ikke på noget tidspunkt i selskabets besiddelsesperiode været benyttet af [person1] og [person2]. Det kan i tilslutning hertil oplyses, at [person1] og [person2] i personligt regi ejer 2 fritidsboliger, en i Tyskland og en i Frankrig, hvor ægteparrets ferier m.v. holdes.

Sommerhuset blev i håbet om, at ejendomsmarkedet var stabiliseret sat til salg hos en lokal ejendomsmægler ca. 1 år efter erhvervelsen for en salgspris på 1.275.000 kr. Sommerhuset, der er opført i 2003 er på 104 m2. Sommerhuset er afhændet med virkning pr. den 1. juni 2012 for en salgspris på 880.000 kr., der medfører, at selskabet har delvist fået dækket sin investering.

Vores bemærkninger

På vegne af [person1] og [person2] kan det oplyses, at den gennemførte beskatning over rådigheden over sommerhuset, der er midlertidigt erhvervet på en tvangsauktion af [virksomhed1] ApS, ikke kan anerkendes.

[virksomhed1] ApS er et investeringsselskab, der bl.a. investerer i private pantebreve. Pantebrevsinvesteringen er direkte og eneste årsag til, at selskabet erhvervede sommerhuset på den berammede tvangsauktion, og det skete udelukkende for at sikre den allerede foretagne pantebrevsinvestering. Alternativet hertil havde været at lide tabet på pantebrevet, der ville have været fradragsberettiget ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Selskabets erhvervelse af sommerhuset er, som det fremgår, sket med henblik på hurtigst muligt videresalg, hvilket er direkte afspejlet i årsrapporterne ved, at sommerhuset er opført som en omsætningsejendom under aktiverne i balancen.

På vegne af [person1] og [person2]s gøres det således gældende, at det omhandlede sommerhus er et omsætningsaktiv i selskabet, der ikke kan begrunde beskatning af rådigheden over sommerhuset efter formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. punktum. Til støtte for dette synspunkt henviser vi til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2009.459, hvor klassificeringen af en sommerbolig som et omsætningsaktiv i årsrapporten efter en konkret vurdering førte til, at sommerhuset ikke kunne danne grundlag for beskatning af hovedaktionærer ud fra rådighedssynspunktet.

Skatteankenævnet har som begrundelse for, at Landsskatterettens afgørelse ikke finder anvendelse i [person1] og [person2]s sag bl.a. anført:

“For det første anser nævnet ikke, at denne afgørelse kan sammenlignes med denne dag, da der i sagen er tale om et selskab, hvis væsentligste aktivitet er opførsel og udlejning af ejendomme, mens der i denne sag er tale om et selskab, hvis væsentligste aktivitet er at købe og sælge værdipapirer. De to selskaber har derfor ikke samme væsentlige aktivitet, hvilket har indflydelse på bedømmelsen, da erhvervelsen af sommerhuset i denne sag er en usædvanlig disposition, som falder uden for selskabets væsentligste aktivitet.

For det andet beror denne afgørelse på konkrete vilkår. Som allerede nævnt falder erhvervelsen af sommerhuset i denne sag ikke ind under at være et led i driften af selskabet og dermed en sædvanlig, væsentlig aktivitet. Disse konkrete vilkår lader sig ikke direkte overføre på denne sag allerede fordi, at erhvervelsen af sommerhuset i denne sag ikke er et driftsaktiv.”

Det er ikke korrekt, når Skatteankenævnet i begrundelsen konkluderer, at erhvervelsen af sommerhuset er en usædvanlig disposition, som falder uden for selskabets væsentligste aktivitet. Det er heller ikke korrekt, når Skatteankenævnet anfører, at der ikke er tale om erhvervelsen af et driftsaktiv (omsætningsaktiv).

Det er uden for enhver tvivl, at sommerhuset blev erhvervet udelukkende af forretningsmæssige årsager, nemlig for at sikre selskabet det størst mulige afkast af pantebrevsinvesteringen. Tabet på pantebrevet er da også blevet reduceret som følge af købet og salget af sommerhuset.

Skatteankenævnets afvisning af, at der er tale om et omsætningsaktiv, er udokumenteret. De faktiske omstændigheder omkring erhvervelsen af huset og præsentationen i årsrapporten af sommerhuset som et omsætningsaktiv dokumenterer ganske klart, at der er tale om en midlertidig erhvervelse af sommerhuset med henblik på videresalg, så snart markedsforholdene muliggjorde det.

[person1] og [person2]s sag er i sit materielle indhold fuldstændig sammenlignelig med landsskatteretsafgørelsen i SKM 2009.459. I [person1] og [person2]s situation er der således ikke, som Skatteankenævnet anfører, tale om en usædvanlig disposition, men om en helt naturlig forretningsmæssig disposition, der er en direkte følge af selskabets væsentligste aktivitet, nemlig at sikre selskabet det bedst mulige afkast af sine investeringer.

Den omstændighed, at aktiviteten i den offentliggjorte afgørelse i SKM 2009.459 var opførsel og udlejning af ejendomme, ændrer ikke ved, at resultatet af afgørelserne må blive det samme, idet sagerne helt afgørende har det til fælles, at der ligger forretningsmæssige og driftsmæssige forhold til grund for erhvervelsen og besiddelsen af de pågældende ejendomme.

Skatteankenævnets begrundelse for at afvise at lægge afgørelsen i SKM 2009.459 til grund i denne sag om, at der er tale om en konkret situation, ændrer ikke ved, at afgørelsen også må lægges til grund i [person1] og [person2]s sag, hvor de konkrete omstændigheder i realiteten er de samme.

Vi fastholder derfor, at resultatet af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2009.459 direkte må overføres til [person1] og [person2]s sag, hvilket efter en konkret vurdering fører til, at der ses bort fra rådigheden over sommerhuset i skattemæssige henseende.

Som det endvidere fremgår af sagen, har [person1] og [person2] i privat regi 2 ferieboliger; en i Tyskland og en i Frankrig. Privat rådighed over 2 fritidsboliger er i sig selv usædvanligt, og SKAT savner grundlag for at beskatte [person1] og [person2] af rådighed over en feriebolig, som selskabet midlertidigt er i besiddelse af, når selskabets erhvervelse, som i dette tilfælde, udelukkende er sket af forretnings- og driftsmæssige årsager, nemlig for at beskytte en tidligere foretagen investering (pantebrevet). Skatteankenævnet forholder sig slet ikke til dette faktum.

Den gennemførte beskatning fører i øvrigt helt generelt til, at hovedaktionærer, der ejer ejendomsselskaber og andre selskaber, der foretager udlejning til boligformål, vil skulle beskattes af rådigheden over alle ledige (både helårs- og sommerhuse) lejemål i tomgangsperioder og i perioder, hvor ejendommene er sat til salg. En sådan praksis findes ikke, og var det tilfældet, ville den i givet fald være åbenbart forkert. Skatteankenævnet forholder sig heller ikke det dette faktum.

[person1] og [person2] har ikke på noget tidspunkt i selskabets besiddelsesperiode benyttet det pågældende sommerhus privat. SKAT lægger ved bedømmelsen af rådigheden vægt på, at [person1] og [person2] ikke har fraskrevet sig benyttelsen af sommerhuset i udlejningsaftalen med [virksomhed2], desuagtet [virksomhed2] over for SKAT tidligere har oplyst, at det ikke kan lade sig gøre.

Ægteparret har på intet tidspunkt haft fantasi til at tro, at beskatning kunne komme på tale, når erhvervelsen skete af rene forretnings- og driftsmæssige årsager for at beskytte en for flere år siden foretaget investering i selskabet. Havde [person1] og [person2] været bekendt hermed, ville de utvivlsomt have gjort alt, hvad de kunne for at fraskrive sig benyttelsen i aftalen med [virksomhed2], idet det på intet tidspunkt har været hensigten at benytte sommerhuset privat. Vi anmoder Landsskatteretten om også at inddrage dette forhold i afgørelsen og lade realia frem for formalia danne grundlaget for afgørelsen.

Skatteankenævnet henviser til støtte for den gennemførte beskatning af rådighed over sommer- boliger til en række afgørelser, herunder til afgørelserne offentliggjort i TIS 2000.494 VL, SKM 2008.8 VLR, SKM 2008.950 VLR, SKM 2009.558 HR og SKM 2001.331 LSR. Fælles for afgørelserne er, at der er sket beskatning for rådigheden over ferieboliger i helt generelle situationer, hvor der ikke er tale om konkrete forhold, der kan medføre en fravigelse herfra. Vi bestrider ikke hjemlen til beskatning eller resultatet af de pågældende afgørelser. I [person1] og [person2]s sag gælder der dog, som det fremgår, ganske særlige forretnings- og driftsmæssige forhold, som det også var tilfældet i Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2009.459, og vi anmoder på det grundlag Landsskatteretten om at træffe en afgørelse, der er ligeså konkret begrundet vedrørende [person1] og [person2].

Landsskatteretten anmodes på dette grundlag om at frafalde den gennemførte beskatning af [person1] og [person2]s rådighed over sommerboligen efter formodningsreglen.

Afslutning

På vegne af [person1] og [person2] skal vi sammenfattende anmode Landsskatteretten om at frafalde den gennemførte beskatning af rådigheden over den pågældende sommerbolig. Begrundelsen for at erhverve fritidshuset på tvangsauktionen var for at beskytte den tidligere foretagne investering i pantebrevet, og der er således tale om en klar forretnings- og driftsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse af huset. Ved bedømmelsen heraf anmodes Landsskatteretten om at hense til:

at [virksomhed1] ApS har som sit vedtægtsmæssige formål at investere i private pantebreve

at [virksomhed1] ApS erhvervede pantebrevet i sommerhuset før erhvervelsen af huset skete på tvangsauktion

at [virksomhed1] ApS’ erhvervelse af det pågældende sommerhus udelukkende skete for at beskytte en allerede foretagen pantebrevsinvestering

at sommerhuset er opført som en omsætningsejendom i selskabets årsrapporter, hvilket er bekræftet af, at sommerhuset er midlertidigt udlejet, at huset er sat til salg under udlejningen samt at sommerhuset ifølge den regnskabsmæssige behandling er en omsætningsejendom

at [person1] og [person2] i privat regi allerede er ejer af 2 ferieboliger af en langt højere standard end det pågældende sommerhus

at der ikke findes praksis for at beskatte hovedaktionærer i ejendomsselskaber og andre selskaber efter formodningsreglen af rådigheden over tomgangslejemål og af boliger, der er sat til salg m.v., og endelig

at Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2009.459 ganske klart slår fast, at når erhvervelsen sker som led i driften af selskabet, er der tale om driftsaktiver, hvor der i en konkret vurdering kan ses bort fra rådigheden.

[person1] og [person2]s sag er, som det fremgår, helt sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM 2009.459 LSR. Landsskatteretten anmodes derfor om at afgøre [person1] og [person2]s sag i nøje overensstemmelse hermed.

På vegne af [person1] og [person2] anmoder vi om, at den gennemførte beskatning af værdi af rådighed over sommerbolig efter formodningsreglen frafaldes.”

Repræsentanten er den 30. oktober 2015 kommet med følgende bemærkninger:

”I forlængelse af kontorforhandlingen vedlægges den udbedte kopi af pantebrevet samt side fra tvangsauktionen, hvoraf det fremgår, at pantebrevet var hæftelse nr. 2.

Vi vedlægger endvidere [person1] og [person2]s aftale med [virksomhed2], der bekræfter, at sommerhuset har været til rådighed for udlejning alle 52 uger om året i [person1] og [person2]s ejerperiode.

Udlejningsaftalen med [virksomhed2] er efter det for os oplyste en standardaftale, og [virksomhed2] har ikke haft indført procedurer, hvor ejerne kunne fraskrive sig benyttelsen af sommerhuset i udlejningsperioden. [virksomhed2] oplyser, at i deres udlejningsaftaler er sommerhuset til rådighed for udlejning alle 52 uger om året, medmindre ejerne foretager ejerspærringer til eget brug af sommerhuset under udlejningen.

Det af [virksomhed2] oplyste er i nøje overensstemmelse med det, SKAT har fået oplyst ved en telefonisk henvendelse til [virksomhed2], og vi anmoder Skatteankestyrelsen om at lade realia frem for formalia danne grundlag for afgørelsen af denne dag. Realia er, at sommerhuset i hele [person1] og [person2]s ejerperiode har været stillet til rådighed for udlejning og på intet tidspunkt stået til rådighed for [person1] og [person2].

Vi kan i øvrigt i det hele henholde os til det i klagen anførte og det under kontorforhandlingen oplyste.”

Repræsentanten er den 15. januar 2016 kommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Skatteankestyrelsen indstiller, at SKATs afgørelse fastholdes og henviser til afgørelser fra henholdsvis Højesteret og Vestre Landsret offentliggjort i SKM2009.558HR og SKM2011.262VLD.

Højesteretsdommen vedrørte en hotellejlighed, der var erhvervet på vilkår, der var udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug, idet hovedaktionæren tog forbehold for at kunne benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang. Allerede af den grund er afgørelsen ikke sammenlignelig med [person1] og [person2]s situation, og afgørelsen kan derfor ikke begrunde beskatningen i disse sager.

Vestre Landsretsdommen vedrørte et ejendomsselskabs, der i 2000 erhvervede et sommerhus, hvor der blev indgået en ekstern udlejningsaftale, hvor selskabet opnåede ret til selv at benytte sommerhuset. Sommerhuset blev solgt i 2009, efter at Landsskatteretten traf afgørelse om beskatningen af en hovedaktionærs private rådighed over sommerhuset. Afgørelsen adskiller sig på 2 punkter markant fra [person1] og [person2]s sag. I afgørelsen opnåede selskabet for det første selv rådighed over sommerhuset i udlejningsaftalen, mens [person1] og [person2] har stillet sommerhuset til rådighed for udlejning i alle årets 12 måneder, og for det andet blev sommerhuset i Vestre Landsretssagen først sat til salg efter, at Landsskatteretten havde afgjort sagen, mens [person1] og [person2] straks efter erhvervelsen stillede sommerhuset til udlejning alle årets 12 måneder og søgte det afhændet. Afgørelsen fra Vestre Landsret kan derfor efter vores opfattelse heller ikke lægges til grund for beskatningen i [person1] og [person2]s sag.

Det er derimod fortsat vores opfattelse, at [person1] og [person2]s sag i sit materielle indhold er sammenlignelig med Landsskatteretsafgørelsen i SKM2009.459LSR. I [person1] og [person2]s situation er der nemlig heller ikke tale om en udsædvanlig disposition, men om en forretningsmæssig disposition, der direkte udspringer af selskabets aktivitet, nemlig at sikre selskabet det bedst mulige afkast af sine investeringer.

Den omstændighed, at hovedaktiviteten i afgørelsen var udlejning af ejendomme, som det ikke er tilfældet i [person1] og [person2]s sag, ændrer efter vores opfattelse ikke ved, at der i begge sager ligger forretningsmæssige og driftsmæssige forhold til grund for erhvervelse og besiddelse af de pågældende ejendomme.

Vi fastholder derfor, at resultatet af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2009.459LSR efter en konkret vurdering må kunne overføres til [person1] og [person2]s sag med det resultat, at der ses bort fra rådigheden over sommerhuset i skattemæssig henseende.

Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at erhvervelsen af sommerhuset i [person1] og [person2]s sag er direkte afledt af driften af selskabet, at erhvervelsen på tvangsauktionen kun skete for at beskytte en allerede foretagen pantebrevsinvestering i selskabet, at sommerhuset straks efter erhvervelsen er stillet til udlejning alle 12 måneder om året og søgt afhændet og endelig at sommerhuset er optaget i selskabets årsrapporter som en omsætningsejendom.

Såfremt Landsskatteretten ikke imødekommer påstanden om at frafalde beskatningen af sommerboligen efter formodningsreglen, nedlægger vi subsidiær påstand om, at den gennemførte beskatning skal reduceres, idet sommerhuse efter planlovens § 40 lovligt maksimalt kan benyttes halvdelen af den samlede vinterperiode (13 uger) omfattende tiden fra ”1. oktober til 31. marts”. Beskatningen af rådigheden for denne periode må derfor som en konsekvens reduceres fra 26 uger til 13 uger med fradrag af de uger, hvor sommerhuset har været eksternt udlejet. Vi vedlægger til orientering kopi af skrivelse fra Skov- og Naturstyrelsen til Kommunalbestyrelser og politimestre m.v. om benyttelse af sommerhuse i vinterhalvåret. Vi anmoder på det grundlag Landsskatteretten træffe afgørelse herom og hjemvise sagen til SKAT, med henblik på at de gennemførte skatteansættelser korrigeres herfor.”

Landsskatterettens afgørelse

To af Landsskatterettens medlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Efter ligningslovens § 16A, stk. 6, (nu stk. 5), som kan findes på www.retsinfo.dk, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.HR, som kan findes på www.skat.dk.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet.

Afgørelsen af om klageren har rådighed over sommerhuset, beror på en samlet konkret vurdering.

Efter selskabets vedtægter er dets formål køb og salg af værdipapirer samt anden formuepleje herunder investeringsvirksomhed og kapitalanbringelse, ligesom den væsentligste aktivitet var køb og salg af værdipapirer. Sommerhuset kan således ikke anses for et driftsaktiv, da udlejning ikke er en del af selskabets almindelige aktivitet.

Sommerhuset har ifølge [virksomhed2] været udlejet i 2009 og 2010 i henholdsvis 22 og 18 uger. Der er ikke givet afkald på retten til egen brug, og trods erhvervelsen af sommerhuset skete for at mindske tabet på pantebrevsinvesteringen, må sommerhuset anses for at være stillet til rådighed for klageren. At klageren privat ejer ferieboliger i udlandet kan ikke ændre herved. Bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 5, finder derfor anvendelse jf. bl.a. SKM2011.262.VLR, hvor et sommerhus måtte anses for at have været stillet til hovedaktionærens rådighed under hensyn til, at selskabets formål var handel og ikke udlejning af sommerhuse, og til at hovedaktionæren ikke udtrykkeligt havde givet afkald på retten til at benytte sommerhuset privat.

Den omstændighed, at ejendommen i henhold til planlovens § 40 maksimalt må benyttes halvdelen af den samlede vinterperiode, findes heller ikke at medføre, at sommerhuset ikke kan anses at have været til rådighed for klageren, jf. bemærkningerne til lovforslaget ( LFF 2000-03-29 nr. 237 § 6, nr. 2).

Et retsmedlem udtaler:

Henset til, at selskabet driver virksomhed med investering i pantebreve, at selskabet har erhvervet sommerhuset som ufyldetsgjort panthaver på tvangsauktion for at begrænse et tab på pantebrevet, at sommerhuset efterfølgende sælges og at tabet dermed begrænses, finder retsmedlemmet, at sommerhuset har haft en sådan tilknytning til den driftsmæssige aktivitet i selskabet, at det ikke kan antages, at klager har haft rådighed over sommerhuset. Retsmedlemmet voterer derfor for at give klager medhold.

Landsskatterettens afgørelse:

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatteankenævnets afgørelse.