Kendelse af 28-02-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Faktiske oplysninger

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse i indkomståret 2009, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 25. november 2010, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte honorar, stipendier m.v. til 148.000 kr. Det fremgik af forslaget, at honorarer, stipendier m.v. var fastsat efter et skøn ud fra, at der skulle være plads til et passende privatforbrug.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse inden den 20. december 2010, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt en afgørelse vedrørende indkomståret 2009 den 2. februar 2011, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat honorar, stipendie m.v. på 148.000 kr.

Den 13. april 2012 fremsendte klagerens daværende repræsentant en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i 2009 uden nærmere redegørelse for baggrunden herfor. Denne henvendelse blev besvaret af SKAT ved e-mail af 2. august 2012, hvori klageren blev opfordret til at indsende regnskabsmateriale, selvangivelse samt dokumentation herfor til SKAT vedrørende indkomståret 2009.

Den 10. oktober 2012 anmodede klagerens daværende repræsentant endnu en gang om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2009, da klageren ikke mente, at den fastsatte lønindkomst var korrekt.

SKAT opfordrede igen ved brev af 24. oktober 2012 klageren til at indsende selvangivelse samt privatforbrugsopgørelse for 2009. I den forbindelse blev klageren givet en frist til den 19. november 2012.

Da SKAT ikke hørte yderligere fra klageren fremsendtes et forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning den 9. november 2012. I forslaget blev klageren nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i 2009 og indrømmet en frist for bemærkninger til den 4. december 2012.

Klageren fremkom med indsigelse til forslaget ved e-mail af 4. december 2012, men vedlagde ikke yderligere dokumentation.

Den 5. december 2012 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 9. november 2012. Denne afgørelse blev påklaget til [Skatteankenævnet], som stadfæstede SKATs afgørelse den 13. december 2013.

Klageren har herefter påklaget ankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

Det fremgår af udskrift af dombogen af 9. april 2010, at Retten i [by1] ved dom af 9. april 2010 har behandlet 52 forhold, som klageren var tiltalt for. Klageren har erkendt sig skyldig og har under straffesagen været frihedsberøvet siden den 11. januar 2010.

[Skatteankenævnet]

[Skatteankenævnet]s har nægtet ordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2009, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, ikke anses for opfyldt.

Skatteankenævnet har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

Der er afholdt møde mellem (klagerens) repræsentant, (...), og skatteankenævnet den 12. december 2013.

Skatteankenævnet fastholder SKATs afslag om genoptagelse.

Nævnet finder, at der fortsat ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring af skatteansættelsen for 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT har ved afgørelse af 2. februar 2011 forhøjet (klagerens) indkomst med 148.000 kr. med henvisning til, at de registrerede oplysninger ikke levner plads til et passende privatforbrug. Afgørelsen blev ikke påklaget. Som anført i sagsfremstillingens punkt 2 kan privatforbruget - før SKATs ændring - opgøres til 2.556 kr.

Repræsentanten har anført i klageskrivelsen - som begrundelse for at få genoptaget skatteansættelsen - at (klageren) har afsonet en fængselsdom i hele 2009, og at han i den forbindelse har modtaget kostpenge og arbejdsvederlag, som ikke er skattepligtig. Repræsentanten vil derfor have nedsat indkomsten for 2009 med 148.000 kr.

Retten i [by1] har ved dom af 9. april 2010 behandlet 52 forhold, som (klageren) var tiltalt for. (Klageren) har erkendt sig skyldig.

Af de 52 forhold som han var tiltalt for, kan de 40 forhold henføres til 2009. Af dommen fremgår tillige,

at (klageren) tidligere, ved dom af 7. februar 2007, er straffet med betinget fængsel i 8 måneder, og

at (klageren) har været frihedsberøvet fra den 11. januar 2010.

Påstanden om at (klageren) i hele 2009 har afsonet en fængselsdom stemmer ikke overens med ovenstående oplysninger, og er ikke dokumenteret hverken over for SKAT eller skatteankenævnet.

Under henvisning til ovenstående finder skatteankenævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelsen for 2009.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomståret 2009 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Vi skal herved på vegne af ovenstående klient påklage den af Skatteankenævnet i [by2]s afsagte afgørelse af d. 13. december 2013 vedr. (klagerens) skatteansættelse for indkomstår 2009, jf. bilag 1.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt (klageren) har haft en skattepligtig indkomst i

indkomståret 2009.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at (klagerens) skatteansættelse for følgende indkomstår nedsættes med:

2009kr. 148.000

SAGSFREMSTILLING:

Skattemyndigheden i [by3] har skønsmæssigt fastsat (klagerens) skattepligtige indkomst til kr. 148.000, da vor klient ikke har afleveret selvangivelse for 2009 grundet psykiske problemer. Ifølge vor klient har han i hele 2009 afsonet en fængselsdom, og under opholdet har (klageren) arbejdet i fængslet.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at (klageren) ikke har haft en skattepligtig indkomst i 2009. Der vil således ikke være grundlag for en forhøjelse af vor klients skatteansættelse med kr. 148.000.

(Klageren) afsonede i hele 2009 en fængselsdom, og under afsoningen har vor klient modtaget kostpenge og vederlag for beskæftigelse i fængslet. (Klageren) havde under afsoningen både ret og pligt til at arbejde svarende til en 37 timers arbejdsuge. Vor klient har modtaget kr. 55 i kostpenge og ca. kr. 350 i vederlag.

53 uger * kr. 55 = kr. 2.915,00

53 uger * kr. 350 = kr. 18.550,00

I alt = kr. 21.465,00

Vor klient har således kun fået udbetalt omkring kr. 21.465 i ydelser i hele 2009. I henhold til Ligningslovens § 7, nr. 27 skal disse ydelser ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst til kr. 0 som følge af ovenstående redegørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2009. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2013.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 10. oktober 2012 og ligger således indenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Afgørende i vurderingen af om der skal ske genoptagelse efter denne bestemmelse er, at oplysningerne som er fremlagt i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen jf. TfS 1997.713 V. Helt ubegrundede anmodninger kan afvises jf. SKM 2008.322 BR. En anmodning om genoptagelse skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, og som kan indgå i sagen for den videre behandling.

Klageren har gjort gældende, at hans alvorlige psykiske sygdom har medført, at han ikke har indleveret selvangivelse i indkomståret 2009. Derudover mener klageren ikke at have haft en skattepligtig indkomst på 148.000 kr., fordi klageren har opholdt sig i fængsel i hele 2009.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens anmodning om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der giver anledning til at ændre skatteansættelsen. Klageren har i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke understøttet sine påstande med et skriftlig grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, herunder dokumenteret det påståede fængselsophold i hele 2009.

På baggrund af ovenstående stadfæstes [Skatteankenævnet].