Kendelse af 27-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2018

Faktiske oplysninger

SKAT modtog den 19. september 2012 et brev fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med følgende indhold:

”Vedr.: Oplysninger om mulig skattesvig

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har fået følgende oplysninger vedrørende [person1], CPR [...], og ægtefælle [person2], CPR [...], begge med adresse [adresse1], [by1], som giver anledning til at rette henvendelse til skattemyndighederne:

Det foreligger oplyst, at der på [person1]s privatkonto [...35] i [finans1] i 2012 indgår 3 meget store beløb: 300.000 kr. den 10. april 2012, 500.000 kr. den 4. juni 2012 og 525.000 kr. den 5. juli 2012, jf. vedlagte udskrifter m.v. Herudover er der i perioden 1. januar - 9. juli 2012 indsat 88.000 kr. kontant. I samme perioder er der udbetalt 1.014.000 kontant fra kontoen.

Endvidere er det oplyst, at der på ægteparrets fælleskonto [...7] i [finans2] indgår store beløb, jf. vedlagte udskrifter m.v. Pengene kommer fra både private og firmaer. [person2] hæver efterfølgende hurtigt pengene i kontanter, da han ikke har netbank eller kort til kontoen.

[person1] har den 12. december 2008 stiftet [virksomhed2] ApS, CVR [...1], hvor [person2] er direktør. Selskabet er pr. 3. september 2012 taget under opløsning.

[person1] modtager løn fra [virksomhed3]. [person2] har ikke har været registreret med indkomst siden 2006, hvor han ophørte med at drive selvstændig virksomhed.

Der kan efter det foreliggende være tale om en fiskal overtrædelse, men SØK har ikke yderligere oplysninger, der indikerer, at denne sag skal behandles af politiet.

SØK skal anmode om at blive underrettet, hvis der rejses sag om en fiskal overtrædelse. Såfremt fremkomne oplysninger viser, at sagen skal behandles af politiet, bedes sagen tilbagesendt sammen med de supplerende oplysninger.”

SKAT modtog endvidere den 26. februar 2013 et brev fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) med følgende indhold:

”Vedr.: Oplysninger om mulig skattesvig

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØK) har fået følgende oplysninger vedrørende [person1], CPR [...], og ægtefælle [person2], CPR [...], begge med adresse [adresse1], [by1], som supplerer de tidligere fremsendte oplysninger om [person1] og [person2] og giver anledning til fornyet henvendelse til skattemyndighederne:

Det foreligger oplyst, at der i perioden 10. april - 20. december 2012 er indgået i alt 6.742.812,50 kr. på [person1]s privatkonto [...35] i [finans1], jf. vedlagte udskrifter m.v. Herudover er der i samme periode hævet 2.882.560 kr. kontant fra kontoen.

Der kan efter det foreliggende være tale om en fiskal overtrædelse, men SØK har ikke yderligere oplysninger, der indikerer, at denne sag skal behandles af politiet.

SØK skal anmode om at blive underrettet, hvis der rejses sag om en fiskal overtrædelse. Såfremt fremkomne oplysninger viser, at sagen skal behandles af politiet, bedes sagen tilbagesendt sammen med de supplerende oplysninger.”

SKAT har oplyst, at klageren har været involveret i følgende virksomheder:

SKAT har gennemgået klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006 til 2012 og konstateret, at der ikke er selvangivet indtægter for disse år.

SKAT har beregnet familiens privatforbrug for indkomstårene 2007 – 2011 således:

SKAT har i breve af 23. oktober 2012 og 14. januar 2013 bedt klageren redegøre for sine indtægtsforhold for årene 2007 til 2012, kommentere de vedlagte skemaer over de af SKAT beregnede privatforbrug for 2007 – 2011 samt kommentere de større bevægelser på fælleskontoen i [finans2] for indkomståret 2012. SKAT har endvidere bedt klageren om at sende udskrifter af samtlige bankkonti for indkomstårene 2007-2012.

SKAT har intet modtaget fra klageren, hvorfor SKAT har rekvireret bankkontoudskrifter fra [finans2] og [finans3]. Kontoudskrifterne fra bankerne er modtaget i perioden 12. februar 2013 til 21. februar 2013. Kontoudskrifterne fra [finans3] er adresseret til malermester [person2]. Kontoudskrifterne fra [finans2] for konto nr. [...7] er adresseret til [person2] og [person1] og udskrifterne for konto [...24] er adresseret til [virksomhed5].

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 19. september 2013 er begrundet således:

”Sagsfremstilling og begrundelse

1. Indkomstændringer:

1.1. De faktiske forhold

...

Kontoudskrifter fra [finans3], konto nr. [...10] – kassekredit maksimum 900.000 kr. - er modtaget for perioden 2. januar 2006 til 30.05.2011. SKAT har konstateret indbetalinger fra andre virksomheder, jf. vedlagte regneark bilag A, således:

SKAT har konstateret følgende hævninger og betalinger på kontoen (se bilag A1):

Efter 1. juli 2008 er der ikke indbetalinger eller hævninger på kontoen der kan anses at være af forretningsmæssig karakter.

SKAT anser indbetalingerne for skattepligtig indkomst som virksomhedsindkomst og skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Betalinger/hævninger er skønsmæssigt anerkendt som fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har gennemgået de modtagne kontoudskrifter fra [finans2], konto nr. [...7] for perioden 8. august 2008 til 11. februar 2013 og har konstateret indbetalinger fra andre virksomheder, jf. vedlagte regneark bilag B, således:

Der er ikke konstateret hævninger/betalinger, der kan anses for fradragsberettigede driftsomkostninger.

Kontoudskrifter for konto nr. [...24] i [finans2] er adresseret til [virksomhed5], [adresse1], [by1] og er modtaget for perioden 7. juli 2008 til 27. januar 2010. Efter 3. april 2009 synes der ikke at være posteringer af erhvervs-/forretningsmæssig karakter.

SKAT har ikke oplysninger om, at du i ovennævnte periode har drevet selvstændig investerings-virksomhed.

Kontoen er gennemgået og der er konstateret større indbetalinger med i alt 4.455.573 kr. og hævninger med 4.315.532 kr. Af indbetalingerne er konstateret, at 2.437.500 kr. er overførsler fra fælleskontoen, konto nr. [...7] – se bilag C.

SKAT vil på det foreliggende grundlag ikke foretage yderligere vedrørende posteringerne på denne konto.

SKAT har gennemgået kontoudskrifterne fra de øvrige banker, men har ikke ved gennemgangen fundet anledning til bemærkninger.

SKAT har ikke kunnet konstatere, at du har opkrævet moms i virksomheden. SKAT har derfor ikke anset dig for, at drive uregistreret momspligtig virksomhed.

SKAT har alene anset dig for at drive uregistreret virksomhed.

1.2. Dine bemærkninger

SKAT har ikke modtaget indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til ændringerne.

1.3. Retsregler og praksis

Du anses ikke for omfattet af den korte ligningsfrist i i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, om kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold. Efter § 1 i denne bestemmelse skal varsel om ændring af ansættelsen være sendt inden den 1 juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1 anses en skattepligtig person ikke at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst og fradrag af en sådan art, at den ikke er dækket af rubrikkerne på den fortrykte selvangivelsesblanket.

Da du, på grundlag af de foreliggende oplysninger, anses at have indtægt ved selvstændig virksomhed, er du ikke omfattet af den fortrykte selvangivelsesblanket.

Efter § 2, stk. 1, nr. 3 gælder den korte ligningsfrist ikke for hovedaktionærer eller hovedanpartshaver. Du er for alle årene indberettet som hovedaktionær

Efter § 3 gælder fristerne i § 1 ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatte-forvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Da du således ikke anses for omfattet at den korte ligningsfrist, gælder fristerne i skatteforvaltnings-lovens §§ 26 og 27 ved ændring af skatteansættelserne.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 skal varsel om ændring af skatteansættelsen sendes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ansættelse, uanset fristerne i § 26, ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har for indkomståret 2006, i mangel af indsendt selvangivelse, skønsmæssigt ansat lønindkomst til 200.000 kr. og overskud af virksomhed til 200.000 kr. Du har efterfølgende indsendt selvangivelsen og overskud af virksomhed er selvangivet med 0 kr., jf. årsopgørelsen for indkomståret 2006.

For indkomståret 2007 har du alene selvangivet de indberettede beløb vedrørende renteudgifter.

Du har ikke indberettet beløb for indkomstårene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012. Du har accepteret årsopgørelserne, der udelukkende indeholder de renteoplysninger, som er indberettet fra pengeinstitutter og kreditforeninger.

Når henses til omfanget/størrelsen af de beløb, SKAT har modtaget oplysninger om, som er indsat og hævet på din konto i [finans3] – konto nr. [...10] for indkomstårene 2006 til 2008 og de beløb der er indsat og hævet på konto nr. [...7] i [finans2] for indkomstårene 2008 til 2012, så mener SKAT, at du har drevet uregistreret virksomhed for indkomstårene 2006 til og med 2012.

SKAT mener at indkomstansættelserne for årene 2006 til og med 2009 kan ændres med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet du blandt andet ved din passivitet har bevirket, at skatteansættelserne er foretaget på et ufuldstændigt og urigtigt grundlag.

Virksomhedsindkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og lønindkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Driftsomkostninger kan fradrages efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Virksomhedsindkomst og lønindkomst beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 i lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT ændrer skatteansættelserne for indkomstårene 2007 til og med 2012, idet indbetalinger og hævninger på konto nr. [...10] i [finans3] og konto nr. [...7] i [finans2] er anset for skattepligtig indkomst. Indbetalingerne er skattepligtige efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og hævninger, der kan henføres til indbetalingerne, er anset for fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises til vedlagte regneark bilag A, bilag A1, og bilag B og bilag B1.

De skattepligtige indkomster er opgjort således:

Hævninger på konto nr. [...7], jf. vedlagte regneark bilag B, der er overført til konto [...24] – anden privat konto – anses ikke for fradragsberettigede driftsomkostninger.

1.5.SKATs endelige afgørelse

Da SKAT ikke har modtaget indsigelser eller bemærkninger i øvrigt til ændringerne, fastholdes ændringerne, som oplyst under punkt 1.4., med de begrundelser, der er anført under punkterne 1.1. til 1.4.”

Til klagen har SKAT udtalt følgende:

”...

Revisor anfører i klagen at SØK har vurderet, at der i relation til hvidvaskningsloven ikke var problemer i de mange indsætninger og hævninger, der var foretaget på [person2] og [person1]s private konti i perioden 2006 - 2012. Når SKAT vælger at tage sagen op, må de have haft en begrundet mistanke om udeholdt indkomster fra beskatning. Alene beløbsstørrelsen indikerer, at SKAT burde have sigtet såvel klager som dennes tidligere ægtefælle for mistanke om skattesvig.

SKAT har den 19. september 2012 modtaget oplysninger fra SØK om, at der for indkomståret 2012 på ægtefællens ([person1]s) private konto i [finans1] indgår 3 større beløb på henholdsvis 300.000 kr., 500.000 kr. og 525.000 kr. i perioden 10. april 2012 til 5. juli 2012 og at der i samme periode er hævet 1.014.000 kr. kontant. ...

Det er endvidere oplyst, at der på fælleskontoen i [finans2] for indkomståret 2012 indgår større beløb både fra firmaer og private, og at pengene hurtigt hæves i kontanter. ...

26. februar 2013 modtager SKAT yderligere oplysninger fra SØK om, at der på [person1]s private konto i [finans1] for perioden 10. april 2012 til 20. december 2012 er indgået i alt 6.742.812 kr. I samme periode er der hævet 2.882.560 kr. kontant på kontoen, ...

...

I klagen oplyses, at indbetalingerne på kontoen i [finans1] tilhørende tidligere ægtefælle for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, jf. SKATs ændringer, stammer fra de ejendomsaktiviteter, som klager har beskæftiget sig med i årene 2006 til 2012. Der er tale om en konto tilhørende formuefællesskabet, idet de var gift og samlevende på tidspunktet. Da ændringerne hos den tidligere ægtefælle stammer fra ejendomsaktiviteterne, bør ændringerne anses at vedrøre klager og ikke dennes tidligere ægtefælle. Hun er ikke rette indkomstmodtager.

SKAT har gennemgået de modtagne kontoudskrifter fra [finans1] for konto nr. [...35] (ægtefælles private konto) fra kontoens oprettelse den 30. juni 2010 og til 27. marts 2013, hvor kontoen ophæves.

SKAT har opgjort de kontante indbetalinger m.v., der ikke kan henføres til andre private konti, for

indkomstårene 2010-2012 således:

Indkomståret 2010: 173.000 kr.

Indkomståret 2011: 314.925 kr.

For indkomståret 2012 er der indbetalt 7.768.889 kr. på kontoen fra selskaber, andre firmaer og personer samt posteringer benævnt indbetaling, overførsler eller valutahandler. Samtidig er der hævet/overført 7.139.083 kr. til selskaber, andre firmaer og personer samt andre posteringer benævnt udbetaling. Netto modtaget i 2012, 629.806 kr.

...

For indkomstårene 2006 og 2007: Ændring i alt: 4.293.460 kr. (1.755.961 + 2.537.499)

... i klagen oplyser revisor, at familiens samlede gæld pr. 31.december 2012 udgjorde 9.149.609 kr. og at gælden fra 1. januar 2006 er steget med 5.888.740 kr. Af gælden er ca. 3 mio. udlånt til [virksomhed5] ApS, som gik konkurs i 2010, hvorfor tilgodehavendet må anses for tabt.

Det gennemsnitlige privatforbrug for 2006 og 2007 er af revisor beregnet til ca. 840.000 kr. årligt.

Af de opregnede lån på side 8 i klagen synes ingen at vedrøre indkomstårene 2006 og 2007, idet lånene er optaget senere end 2008.

Klager har i årene fra ultimo 2005 og til efteråret 2008 samarbejdet med [person5] om renovering af flere ejendomme (via ejendomsselskaber) og finansieret af [person5] via sit Holdingselskab, ligesom klager via sit selskab [virksomhed5] ApS har afholdt en lang række omkostninger.

Til brug for samarbejdet med [person5] oprettes en kassekredit i [finans4] primo 2006. Anvendes blandt andet til at modtage udlæg fra ejendomsselskaberne. Udlæggene er anvendt til at betale de forskellige håndværkere i de forskellige projekter. Klager var, via selskabet [virksomhed5] ApS, med i 7 ejendomsselskaber (med 49 % ejerandel i hver).

[virksomhed8] ApS ejet af [person5], finansierede moderniseringen, idet selskabet lånte pengene til ejendomsselskaberne, som efterfølgende via ejendomsselskaberne blev overført til klagers kassekredit til betaling af håndværkere og driftsomkostninger.

Den negative saldo på kassekreditten pr. 31. december 2006 og 2007 anses af revisor for private lån.

De aktiverede ombygningsudgifter pr. 31. december 2007 udgør ifølge ejendomsselskabernes regnskaber i alt 30.723.244 kr. og ifølge revisor er der indsat 30.582.037 kr. på klagers konto, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage forhøjelser for indkomstårene 2006 og 2007.

Revisor henviser til en mellemregning med ejendomsselskaberne modtaget fra [virksomhed17] for 2007, bilag 1, men dette bilag er ikke i materialet. Mellemregningerne pr. 31. december 2007 udgjorde 0 kr. Der findes ingen opgørelser over mellemregningen med håndværkerne.

Det fremgår af en opgørelse over mellemregning med [virksomhed8] ApS, (bilag 1), at klager har haft en gæld ultimo 2005 på 5.743.675 kr. i forbindelse med køb og istandsættelse af ejendommen [adresse2], [by2]. (Købt sammen med [person6] pr. 1. september 2005)

Klager sælger sine 50 % af ejendommen til selskabet [virksomhed8] ApS for 6.750.000 kr.

ved skødedato den 2. november 2006, hvorved mellemregningen udlignes.

Revisor oplyser, at det efter deres opfattelse vil være mere retvisende at opgøre et samlet privatforbrug for 2006 og 2007.

Beregnede og betalte renter i 2006 ifølge revisor 250.718 kr., som der ønskes fradrag for.

Indkomståret 2008: Ændring 3.372.280 kr.

Klager begynder et samarbejde med [person3], som er eneejer af [virksomhed14] A/S og dettes datterselskab [virksomhed18] A/S. [virksomhed2] ApS (stiftet 12 december 2008) og [virksomhed18] A/S stifter sammen selskabet [virksomhed1] ApS med 25 % til [virksomhed2] ApS.

Samarbejdet startede med renovering af [person3]s private ejendom. Revisor er enig med SKAT i, at differencen mellem indsætninger og udbetalinger bør tillægges indkomstansættelsen. Indbetalingen på

2.000.000 kr. vedrører ifølge revisor et lån fra [person3], og der henvises til bilag 2. Bilaget fremgår ikke af materialet, idet det modtagne bilag 2 synes at vedrøre mellemregninger med andre selskaber fra 1 januar 2010 og senere.

SKAT har ændret med 3.372.280 kr., heraf lån ifølge revisor 2.000.000, rest = 1.372.280 kr.

Indbetalinger ifølge revisor til renovering af ejendommen = 2.355.000 kr.

Af det resterende beløb anmodes om ændring med indtægt ved salg af Saab 260.897 kr., indbetalt vedr. [virksomhed10] ApS, 28.419 kr., samt difference i fakturabetalinger 360.218 kr.

Klager har herudover erhvervet halvdelen af en projektlejlighed på [adresse3] i [by3]. Bankgarantien bortfaldt i efteråret 2008, og han måtte betale 563.000 kr. til Advokatfirmaet [virksomhed19] for at komme ud af projektet. Pengene overført til advokatfirmaet i december 2008. 50 % af projektet ejedes af klagers mor [person7].

Der anmodes om fradrag for 50 % af advokatudgifterne som fremførselsberettiget tab ved ejendomssalg eller med 281.500 kr.

Indkomståret 2009: Ændring henholdsvis 2. 193.650 kr. og 250.000 kr.

Lønnen anmodes ændret til 299.000 kr., og der anmodes om fradrag for renteudgifter 495.382 kr.

vedrørende lån af [virksomhed18] A/S , hovedstol 2.000.000 kr. indsat på klagers konto i [finans2] den 7. oktober 2008.

Af indbetalingerne på 2.193.650 kr. er 896.461 kr. aktiveret som ombygningsudgifter i selskabet [virksomhed1] ApS. Herudover vedrører 1.000.000 kr. lån fra [virksomhed12] ApS. Rest. 297.189 kr. (revisor 328.650 kr.) Materiale vedrørende lånet eftersendes.

Indkomståret 2010: Ændring 995.000 kr.

Ændringer vedrørende konto i [finans1] 173.000 kr. behandles hos ægtefælle, da det er hendes konto. Det oplyses, at der er hævet kontante beløb på kontoen i [finans2], og at en del af disse kontante beløb er indbetalt på kontoen i [finans1] (ægtefælles).

Det oplyses, at 495.000 kr. vedrører aconto provenu ved salg af ejendommen [adresse4], lån fra selskabet [virksomhed14] 70.000 kr., udlæg vedr. [virksomhed13] NS 350.000 kr. og udlæg der er videresendt 30.000 kr. Difference 50.000 som ikke skal beskattes på grund af privatforbruget.

Indkomståret 2011: Ændring 1.507.488 kr.

Ændringer vedrørende konto i [finans1] 314.925 kr. behandles hos ægtefælle, da det er hendes konto. Det oplyses, at der er hævet kontante beløb på kontoen i [finans2], og at en del af disse kontante beløb er indbetalt på kontoen i [finans1] (ægtefælles).

Af beløbet på 1.507.488 kr. vedrører i alt 815.000 kr., som er lånt og tilbagebetalt i løbet af året. 150.000 kr. fra [virksomhed13] A/S er videresendt og 60.000 kr. et lån hos [virksomhed15] ApS.

Differencen 482.488 kr. accepteres tillagt den skattepligtige indkomst for 2011.

Der anmodes om fradrag for tab på anparter i [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...2] som følge af konkursen den 31.08.2011 med 125.000 kr.

Indkomståret 2012: Ændring 379.918 kr.

Ændringer vedrørende konto i [finans1] 629.806 kr. behandles hos ægtefælle, da det er hendes konto. Det oplyses, at der er hævet kontante beløb på kontoen i [finans2] og at en del af disse kontante beløb er indbetalt på kontoen i [finans1] (ægtefælles).

Revisor oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke vil gøre indsigelse mod den foretagne ændring af indkomsten.

Med hensyn til bemærkningerne vedrørende lån, så behandles disse hos ægtefællen.

SKATs vurdering af klagen

Ad 1:

På tidspunktet for modtagelse af oplysninger om bevægelserne på kontiene for 2012 (modtaget henholdsvis 19. september 2012 og 26. februar 2013) er der intet grundlag for at mistænke, at der er tale om udeholdte indtægter, idet indtægterne for indkomståret 2012 skal selvangives senest 1. maj 2013 eller 1. juli 2013, hvis selvstændig virksomhed.

SKAT har på grundlag af de modtagne oplysninger om større indsætninger og kontante hævninger på bankkonti i 2012 således ikke haft en begrundet og konkret mistanke om udeholdte indtægter eller overtrædelse af straffelovens § 289 om groft skattesvig.

Der er ikke modtaget oplysninger fra SØK for andre indkomstår end indkomståret 2012.

I forbindelse med oplysningerne fra SØK foretages en almindelig ligningsmæssig gennemgang af tidligere års skatteansættelser og det konstateres, at der ikke er selvangivet indtægter for indkomstårene 2007 - 2011, jf. materialeindkaldelse af 23. oktober 2012, bilag 2.

Klager og dennes ægtefælle har ikke sendt materialet, hvorfor bankerne er bedt om at sende kontoudtogene til SKAT.

Kontoudtogene, herunder også kontoudtog for indkomståret 2006, er modtaget fra bankerne i perioden 12. februar 2013 til 21. februar 2013.

Efter gennemgang af kontoudtogene sendes forslag til ændring for indkomstårene 2006 til 2012 den 24. juli 2013 og afgørelse sendes den 19. september 2013 efter aftale med revisor [person8] fra [virksomhed20] i [by4].

Ad 2:

Kontoen i [finans1], tilhører ægtefællen (tidligere ægtefælle), og hun har den fulde rådighed over kontoen. Klager har ikke fuldmagt til kontoen. Da hun alene råder over kontoen, må aktiviteter i forbindelse med selvstændig virksomhed anses at skulle beskattes hos hende.

SKAT anser indbetalingerne for skattepligtig indkomst hos den tidligere ægtefælle, efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Endvidere anser SKAT, at de foretagne hævninger/udbetalinger m.v. for indkomståret 2012 er fradragsberettigede efter statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, som driftsomkostninger.

Ad 3:

2006 og 2007:

Revisor har ikke ved beregningen af det gennemsnitlige privatforbrug 840.000 kr. årligt taget hensyn til det foretagne udlån til [virksomhed5] ApS på 3 mio. kr., hvorfor det gennemsnitlige privatforbrug vil udgøre ca. 412.000 kr. årligt.

Revisor har sammenholdt de aktiverede byggeudgifter i ejendomsselskaberne med de foretagne indsætninger på kontoen og har herefter ikke fundet grundlag for at foretage forhøjelser.

SKAT er enig i, at der for indkomstårene 2006 og 2007 er indsat ca. 32.050.000 kr. på kontoen fra ejendomsselskaberne, men SKAT er ikke enig i at indbetalingerne skal sammenholdes med de aktiverede byggeudgifter i ejendomsselskaberne.

SKAT har gennemgået bankkontoudtogene for 2006 og 2007 og har efter en konkret gennemgang kunnet opgøre de udgifter, der kan henføres til indbetalingerne til ca. 28.530.000 kr., og SKAT fastholder, at klager er skattepligtig af differencen. SKAT har for årene 2006 og 2007 opgjort overskuddet til 3.520.091 kr., (1.061.245 kr.+ 2.458.845)jf. vedlagte regneark.

SKAT skal endvidere oplyse, at vi alene har oplysninger om salg af en bil i 2007, den 9. maj 2007 - jeep Grand Cherokee. Indbetalinger ved salg af biler er ifølge revisor registreret den 1. februar 2007 og 24. august 2007, hvilet ikke kan afstemmes til SKATs oplysninger. SKAT har oplysninger om køb henholdsvis marts 2007 og august 2007 med i alt ca. 437.500 kr.

Det fremgår af en opgørelse over mellemregning med [virksomhed8] ApS, (...), at klager har haft en gæld ultimo 2005 på 5.743.675 kr. i forbindelse med køb og istandsættelse af ejendommen [adresse2], [by2]. (Købt sammen med [person6] pr. 1. september 2005) Mellemregningen og renteudgifterne er ikke dokumenteret.

2008:

Forhøjelse 3.372.280 kr., heraf lån fra [person3] ifølge revisor 2.000.000 kr. Rest 1.372.280 kr. Dokumentation for lånet vedlagt som bilag 2, "Mellemregningskonti med selskaber" og ifølge mellemregningen med [virksomhed18] A/S ([person3]) udgør mellemregningen pr. 1. januar 2010, 2.495.382 kr.

SKAT har opgjort indbetalinger vedrørende ejendomsvirksomhed til 2.719.316 kr. og revisor har beregnet indbetalingerne til 2.355.000 kr.

Difference:

-salg af bil (Saab) 260.897 kr. Beløbet er ikke dokumenteret, men bilen er i 2007 købt for 180.500 kr.??

-ejendomsskatter [virksomhed10] ApS, 28.419 kr. Ikke dokumenteret som udlæg.

-netbank overførsel 3. og 8. januar 2008 henholdsvis 60.000 kr. og 15.000 kr.? Ingen redegørelse for beløbene.

Revisor har beregnet fakturaindbetalinger til 984.948 kr. og SKAT til 624.730 kr. Difference 360.218 kr. Heraf vedrører 300.000 kr. en rettelse den 30. juni 2008, men den tilsvarende indbetaling den 30. juni 2008 er ikke medregnet i indbetalingerne, hvorfor der ikke kan gives nedslag for rettelsen.

Den øvrige difference består hovedsagligt af en overførsel den 3. september 2008 med 51.974 kr. Det er ikke oplyst hvad overførslen vedrører eller andet.

På det foreliggende grundlag anses ændringen for 2008 at kunne ændres med 28.419 kr. til ejendomsskatter vedrørende [virksomhed10] ApS eller fra 1.372.280 kr. til 1.342.861 kr.

Tab ved udtræden af ejendomsprojekt 281.500 kr. er ikke dokumenteret. Prospekt materiale må haves.

2009:

Lønnen godkendes ændret til 299.000 kr.

Renteudgifter kr. 495.382 vedrørende lån 2.000.000 kr.: Lånet er bogført på klagers konto i [finans2] den 7. oktober 2008 med 2.000.000 kr. Renteudgift fra 7. oktober til 31 december 2009,

495.382 kr. svarer til en forrentning på ca. 20 % årligt. I mangel af lånedokumenter og aftaler m.v. kan en sådan rentestørrelse ikke accepteres.

SKAT kan på det foreliggende grundlag acceptere, at der sker beskatning med 297.189 kr. for 2009

(2.193.650 - 1.000.000 - 896.461) såfremt lånet til [virksomhed12] ApS dokumenteres.

Indkomståret 2010: Ændring 995.000 kr.

Aconto provenu ved salg af ejendommen [adresse4], 495.000 kr. anerkendes ikke at vedrøre indbetalingen den 20. april 2010. i [finans2]. Ejendommen er solgt den 15. maj 2010 for 3.200.000 kr. og i forbindelse med salget oprettes en ny konto i [finans2], konto nr. [...38] hvor der den 12. maj 2010 indsættes 3.000.000 kr. Difference 200.000 kr. som formodes afregnet i forbindelse med refusionsopgørelse.

Lånt af [virksomhed14] 70.000 kr. er bogført på mellemregningskontoen den 31. december 2010. Indgået på kontoen den 26. november 2010.

Indbetaling i alt 350.000 kr. og 30.000 kr. Udlæg vedrørende [virksomhed13] A/S er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort.

Indkomståret 2011: Ændring 1.507.488 kr.

Det er ikke dokumenteret,at der for 815.000 kr. skulle være tale om lån, som er optaget og indfriet i året. De modtagne mails fra udlåner vedrører 2012 og fremover.

150.000 kr. fra [virksomhed13] A/S videresendt, men til hvem er ikke oplyst.

SKAT kan på det foreliggende grundlag acceptere lånet på 60.000 kr. til [virksomhed15] ApS, idet dette er bogført på den modtagne udskrift af mellemregningskontoen.

Tab på anparter 125.000 kr. Selskabet har indsendt regnskab til Erhvervsstyrelsen for perioden 1. juli 2006 til 31.12.2007 og der er ikke efterfølgende indsendt regnskaber. SKAT kan således ikke på det foreliggende grundlag konstatere, om klager skulle have lidt et tab, da der ikke foreligger oplysninger om bevægelserne i selskabet fra 1. januar 2008.

Indkomståret 2012: Ændring 379.918 kr.

Revisor har ikke på nuværende tidspunkt bemærkninger til ændringen, som derfor fastholdes med

379.918 kr.

SKAT har ingen kommentarer til mellemregningen med [virksomhed5] ApS for de nævnte indkomstår, idet der alene er indsendt regnskab til Erhvervsstyrelsen for perioden 1. juli 2006 til 31. december 2007. SKAT har således ingen mulighed for at konstatere en eventuel mellemregning.

SKAT har ingen kommentarer til privatforbrugene, idet dog bemærkes, at mange af lånene ikke er dokumenterede. Endvidere er SKAT uforstående over for, at husstanden i 2006 og 2007 alene omfattede klager og dennes ægtefælle og ikke børnene, født 12.05.2004 og 24.09.2001.”

SKAT har efterfølgende i en udtalelse af 15. februar 2018 supplerende anført følgende:

”Skatteankestyrelsen har i brev dateret den 14. december 2017 bedt SKAT om en udtalelse i den ovenfor anførte sag, der skal afgøres af Landsskatteretten. Skatteankestyrelsen indstiller her, at sagen afgøres i overensstemmelse med det forslag til afgørelse, som fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 27. juni 2016.

Sagens formalitet - ugyldighedsindsigelse

Klagers repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2006-2012 skal anses for ugyldig under henvisning til, at der er sket brud på forbuddet mod selvinkriminering.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at skatteansættelserne ikke kan anses for at være ugyldige som følge af brud på forbuddet mod selvinkriminering.

Blandt andet anfører Skatteankestyrelsen herom, at Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der efter lovgivningen m.v. består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke de situationer, hvor der ikke foreligger en pligt til afgive oplysninger. SKATs anmodninger til klageren forud for udsendelse af forslag til afgørelser og sagsfremstillinger falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, da den skattepligtige har en ret, men ikke en pligt til at komme med en udtalelse eller fremsende dokumentationer, jf. eksempelvis SKATs juridiske vejledning, afsnit A.C.1.1.2.

Sagens realitet

Klagers repræsentant har i sit brev dateret den 17. november 2016 til Skatteankestyrelsen fremlagt en række bilag (bilag 1- 16).

SKAT har følgende bemærkninger til den nu fremlagte dokumentation:

Rette indkomstmodtager: Indsætninger på [person1]s konto i [finans1] - bilag 16

Klagers repræsentant gør gældende, at såvel klager [person2] som [person1] er enige i, at det er klager selv, og ikke [person1], der skal beskattes af de eventuelle hævninger og indsatte beløb, der ikke kan dokumenteres at vedrøre udlæg m.v. Det er således klagers repræsentants opfattelse, at klager [person2] er rette indkomstmodtager af de indsatte beløb på [person1]s konto i [finans1].

SKAT bemærker hertil, at efter de hos SKATs registrerede oplysninger (R75), så er [person1]s konto i [finans1] indberettet med [person1] som eneejer, og ikke som fælles konto med klager.

Som eneejer af kontoen har [person1] også fuld råderet over kontoen.

De af klagers repræsentants nu fremlagte oplysninger i form af svaret fra [finans1] (i mail af 22. september 2016, jf. bilag 16), der oplyser, at klager [person2] i perioden fra 3/7 2012 til 22/3 2013 har haft fuldmagt til at hæve større beløb på [person1]s konto medfører ingen begrænsninger i [person1]s egen rådighed over kontoen. [finans1] oplyser i sit svar, at beløbene er hævet af klager [person2] på baggrund af fuldmagt. Det er således netop [person1], der har givet fuldmagt.

Eftersom indbetalingerne er indgået på [person1]s konto, må hun også anses at have rådighed over beløbene, og hun er derfor også skattepligtig heraf som rette indkomstmodtager.

At klager [person2] har hævet visse beløb i henhold til fuldmagt gør efter SKATs opfattelse således ingen forskel i ansættelsesændringen, da det er et nettobeløb, SKAT beskatter (indbetalinger – hævninger).

Indkomståret 2008 – nedsættelse af skattepligtigt overskud til 1.343.861 kr.

På grundlag af de tidligere fremkomne og de nu fremkomne oplysninger (jf. nærmere herom lige nedenfor) indstiller SKAT, at ansættelsen for 2008 nedsættes fra 3.372.280 kr. (svarende til nedsættelser med henholdsvis 2.000.000 kr. og 28.419 kr.) til i alt 1.343.861 kr.

Låneaftale på 2.000.000 kr. med [virksomhed18] A/S (2008) – bilag 4 samt renteudgifter (2009)

SKAT har nu modtaget Låneaftale vedrørende lån på 2.000.000 kr. med [virksomhed18] A/S som långiver (jf. bilag 4).

Lånet på 2.000.000 kr. er indsat på konto [...7] den 7. oktober 2008.

SKAT indstiller derfor, at ansættelsen for 2008 på 3.372.280 kr. nedsættes med 2.000.000 kr. som følge heraf.

Renteudgift på lånet fra [virksomhed18] A/S for første år på 495.382 kr. er tillagt lånebeløbet (jf. bilag 9). SKAT indstiller, at der anerkendes fradrag for det lige anførte beløb i 2009 efter ligningslovens § 5 (se nærmere herom nedenfor under overskriften Indkomståret 2009).

Nedslag på 28.419 kr. for ejendomsskatter for [virksomhed10] ApS (2008)

SKAT har tidligere indstillet (og indstiller fortsat), at det ansatte virksomhedsoverskud for 2008 nedsættes med 28.419 kr. for så vidt angår ejendomsskatter vedrørende [virksomhed10] ApS.

Nedsættelsen med 28.419 kr. er også tiltrådt af Skatteankestyrelsen, jf. Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 27. juni 2016.

SKAT gør i den forbindelse opmærksom på, at der i SKATs tidligere indstilling herom, er sket en regnefejl fra SKATs side på 1.000 kr. En nedsættelse med 28.419 kr. skulle alene have resulteret i en nedsættelse til 3.343.861 kr. (3.372.280 – 28.419 kr.), og ikke til 3.342.861 kr., som tidligere indstillet, jf. Skatteankestyrelsens indstilling herom. SKAT indstiller som allerede anført ovenfor fortsat, at der sker nedsættelse for ejendomsskatter med 28.419 kr.

Ejendomsskatterne er medregnet på konto [...10] den 10. marts 2008, og SKAT har accepteret, at beløbet er modregnet på mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed5] ApS.

Indkomståret 2009:

Renteudgift på lånet på 2.000.000 kr. fra [virksomhed18] A/S – bilag 9

Renteudgift på lånet på 2.000.000 kr. fra [virksomhed18] A/S for første år på 495.382 kr. er – som allerede anført ovenfor - tillagt lånebeløbet (jf. bilag 9).

SKAT indstiller, at der anerkendes fradrag for beløbet på 495.382 kr. i 2009 efter ligningslovens § 5, men ikke for de efterfølgende år, da renterne ikke er betalte, jf. ligningslovens § 5, stk. 8. Lånet er misligholdt.

Lån fra [finans5] – bilag 7

Lån fra [finans5] på 250.000 kr., indsat på konto [...7] den 3. juli 2009 (jf. bilag 7), har SKAT ikke beskattet, da beløbet er anerkendt som lån.

Indbetaling fra [virksomhed12] ApS

Indbetaling i 2009 på 1.000.000 kr., indsat på konto nr. [...7] den 17.02.2009, er efter SKATs opfattelse ikke dokumenteret som lån fra Henrik [virksomhed12] ApS.

Klagers repræsentant har i sit brev til Skatteankestyrelsen af 17. november 2016 oplyst, at man er i gang med at indhente dokumentation for dette lån.

SKAT har så vidt ses ikke modtaget nærmere dokumentation, der kan dokumentere at der er tale om et lån.

Indkomståret 2010

Mellemregninger med [virksomhed1] ApS, [virksomhed18] A/S og [virksomhed14] - bilag 9

Det fremsendte bilag 9 vedrører mellemregninger for indkomståret 2010 med [virksomhed1] ApS, som ikke er beskattet.

Endvidere vedrører bilag 9 mellemregninger med [virksomhed18] A/S, hvor SKAT nu indstiller låneforholdet på 2.000.000 kr. anerkendt (jf. det ovenfor under Indkomståret 2008 og Indkomståret 2009 anførte herom).

Endelig vedrører bilag 9 mellemregning med [virksomhed14] med mellemregning den 31.12.2010 på 70.000 kr. (udlån) og en saldo den 31.12.2012 på 70.000 kr. Det er muligvis samme beløb, som er indsat i banken den 26.11.2010, hvilket kan tyde på et lånemellemværende. Efter SKATs opfattelse er dog ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der kan dokumentere eller sandsynliggøre et låneforhold her.

Udlån fra [virksomhed13] A/S – bilag 10, 11 og 12

Det nu fremlagte bilag 10 er en mail af 2. januar 2014 fra [person9] vedrørende udlån fra [virksomhed13] A/S til klager [person2].

Bilag 10 skulle angiveligt indeholde en opgørelse over lån fra [virksomhed13] A/S (”dokumentation i form af specifikation fra [virksomhed13] A/S A/S” jf. klagers repræsentants brev til Skatteankestyrelsen af 17. november 2016.) SKAT har så vidt ses ikke modtaget den bebudede specifikation eller nærmere opgørelse herom.

Indbetalingerne fra [virksomhed13] A/S (jf. bilag 11 og 12 der begge er posterings-oversigter fra [finans2]) henholdsvis den 30. september 2010 med 100.000 kr. (med følgende tekst; ”fra [virksomhed13] – [person9] – Se medd.) og den 15. oktober 2010 med 250.000 kr. (med følgende tekst: ”Fra [virksomhed13] A/S –[person9] – Se medd.) er med som indko[virksomhed21] SKATs opgørelse for 2010 (konto nr. [...7]). Efter SKATs opfattelse er der intet, der indikerer, at der er tale om lån.

Bilag fra [person10] – bilag 13

Af bilag 13 (benævnt Bilag fra [person10], filialdirektør i [finans2], i form af posteringsoversigt fra [finans2]) fremgår ud for datoen 20.04.2010 teksten ”Ifølge nota” en postering på 495.000 kr.

SKAT kan ikke fra de andre konti se, at der er/skulle være tale om et lån, der er overført til denne konto (konto nr. [...7]).

Den 20.04.2010 optages et lån på 500.000 kr. (konto nr. [...83]), men der er ingen oplysninger om, at beløbet overføres til konto [...7].

Indkomståret 2011

Udlån fra [virksomhed13] A/S – bilag 14 og 15

Bilag 14 er en posteringsoversigt fra [finans2]. Ud for datoen 17.03.2011 fremgår teksten ”Fra [virksomhed13] A/S – se medd.” og en indbetaling på 100.000 kr.

Efter SKATs opfattelse er der ikke fremlagt nogen dokumentation for at der er tale om et lån. Posteringsoversigten, jf. bilag 14, udgør ikke i sig selv dokumentation for et lån.

Bilag 15 er også en posteringsoversigt fra [finans2]. Ud for datoen 23.11.2011 fremgår teksten ”Fra [virksomhed13] A/S – se medd.” og en indbetaling på 150.000 kr. Efter SKATs opfattelse er der ikke fremlagt nogen dokumentation for at der er tale om et lån. Posteringsoversigten, jf. bilag 15, udgør ikke i sig selv dokumentation for et lån.

SKAT henviser i øvrigt til det under overskriften ”Indkomståret 2010” ovenfor anførte om udlån fra [virksomhed13] A/S – bilag 10, 11 og 12, hvor der efter SKATs opfattelse heller ikke er noget, der indikerer, at der er tale om lån.

Indkomståret 2012

Låneaftaler med [virksomhed22] ApS

De nu fremlagte to låneaftaler mellem [virksomhed22] ApS som långiver og klager [person2] som låntager, med henholdsvis 1.200.000 kr. og 750.000 kr. kan SKAT begge anerkende som lån. Begge aftaler er underskrevet den 17.12.2012.

Lånebeløbene er indsat på ægtefællen [person1]s konto, kontonr. [...35].

Efter SKATs opfattelse skal der imidlertid ikke ske nedsættelse med beløbene. Beløbene er ikke beskattet fuldt ud, da der i december 2012 er anerkendt fradrag med 2.278.620 kr., således at alene et nettobeløb på 57.380 kr. er beskattet for december måned 2012 (jf. SKATS regneark Bilag A). De foretagne hævninger kan være udtryk for indfrielse af andre lån eller gæld.

Sammenfatning

På grundlag af de nu fremlagte oplysninger indstiller SKAT, at der sker ændringer i klager [person2]s indkomst i det ovenfor anførte omfang.

På alle øvrige punkter er SKAT enig i den indstilling, der fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 27. juni 2016.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2006-2012 er ugyldige. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at SKAT i strid med retsplejelovens bestemmelser har indkaldt diverse dokumentationer fra klageren og ægtefællen, hvorved klageren således kan inkriminere sig selv og ikke har mulighed for en beskikket forsvarer. Det må anses for stærkt betænkeligt at SKAT- efter at være blevet bekendt med et konkret mistankegrundlag fra SØIK- på sædvanlig vis har ladet klageren løfte sin bevisbyrde i skattesagen med risiko for, at dette materiale efterfølgende ville blive brugt imod ham i straffesagen, jf. f.eks. principperne i Vestre Landsrets dom i SKM 2018.38 V, hvor selvangivelsespligten ansås for ophørt. Henset til beløbenes størrelse over 500.000 kr. burde SKAT i stedet have foretaget politianmeldelse med henblik på ansvarsvurdering og have afventet yderligere. SKATs afgørelser om forhøjelse af indkomsten - i hvert fald for 2012 - men også for tidligere år, bør derfor anses for ugyldige. Efter det oplyste fremgår der ligeledes store kontoindsætninger vedrørende flere andre år, hvor klageren ikke har været registreret for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed. Dette konstituerer et mistankegrundlag i samme omfang som i forhold til 2012 som SKAT ikke har forholdt sig til.

Repræsentanten har subsidiært fremsat påstand om, at SKATs indkomstforhøjelser nedsættes til følgende beløb:

Herudover har repræsentanten fremsat påstand om, at godkendelse af følgende fradrag:

Klagen af 19. december 2013 er begrundet således:

”Skat har ved kendelse af 19. september 2013 ændret de personlige indkomster for [person2] med nedenstående for indkomstårene 2006-2012:

Alle ændringer er foretaget i den personlige indkomst.

Samtlige ændringer påklages.

På baggrund af de efterfølgende argumentation, dokumentation samt vedlagte bilag skal vi anmode

Skatteankenævnet om at ændre de af SKAT foretagne ændringer af indkomsterne for indkomstårene 2006-2012 som følger:

Ændringer foretaget hos [person2]s tidligere ægtefælle, som vi mener, bør beskattes hos [person2] idet det omfang de foretagne ændringer ikke kan dokumenteres/sandsynliggøres.

Rette modtager af klagen

For så vidt indkomstårene 2006-2008 hvor [person2] havde bopæl i [by2] er rette klagemyndighed [skatteankenævn1] og for indkomstårene 2009-2012 er rette klagemyndighed [skatteankenævn2]. Efter aftale med Skatteankenævnssekretariatet sendes klagen vedrørende alle indkomstår til [by5] idet [skatteankenævn1] er underlagt [by5].

Indledende bemærkninger til sagen.

SKAT har på baggrund af modtagne kontoudtog skønsmæssigt ansat indkomstopgørelserne for [person2] for indkomstårene 2006 til 2013.

Vores gennemgang vil vise at de lave indtægter hos [person2] i alle årene er finansieret ved låneoptagelse. Dette har SKAT ved deres gennemgang ikke taget højde for.

Ændringer foretaget hos [person1] for indkomstårene 2010-2012

For så vidt angår indkomstårene 2010-2012 har SKAT anset indsætninger på konto [...35] i [finans1] som skattepligtig indkomst for [person2]s tidligere ægtefælle [person1].

Vi er, som det fremgår nedenfor ikke enige i at disse beløbs eventuelle beskatning skal ske hos [person1].

[person1] har i alle indkomstårene haft fast lønindtægt fra [virksomhed23].

Hendes daværende ægtefælle [person2] har i lighed med tidligere indkomstår beskæftiget sig på ejendomsmarkedet. Som følge af at [person2] på grund af nødlidende aktiviteter ikke kunne oprette bankkonto i eget navn, blev kontoen i [finans1] alene oprettet i [person1]s navn.

Da de 2 personer på daværende tidspunkt var samlevende og gift var der således tale om en konto der tilhørte formuefællesskabet.

Da de ind- og udbetalingerne stammer fra de ejendomsaktiviteter som [person2] har været beskæftiget med i årene 2006-2012 bør den foretagne forhøjelse anses at vedrøre [person2] og ikke [person1].

I indkomstårene har [person1] haft følgende lønindtægter:

[person1] har i alle årene haft fuldtidsbeskæftigelse. I samme periode har [person2] alene forsøgt at ernære sig i ejendomsbranchen.

[person1] har derfor ikke haft noget at gøre med den virksomhedslignende aktivitet, hvorfor [person2] vil være rette indkomstmodtager af de eventuelle skattepligtige beløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at såvel [person2] som [person1] er enige i, at det det er [person2] og ikke [person1], der skal beskattes af de eventuelle hævninger og indsatte beløb der ikke kan dokumenteres at vedrøre udlæg m.v. Se venligst kopier af e-mails dateret den 25. november 2013. (Bilag 6)

Vi skal derfor anmode om, i det omfang at ændringer foretaget for indkomstårene 2010-2012 hos [person1] bliver fastholdt, at [person2] bliver beskattet at disse beløb og ikke [person1], idet hun ikke er rette indkomstmodtager.

Processuelle regler

[person2] er ikke omfattet af reglerne om den forkortede ligningsfrist, idet han i den del af perioden har været hovedaktionær i selskabet [...] ApS CVR [...2].

Det er således den ordinære forældelsesfrist, der fremgår af Skatteforvaltningsloven, der er gældende for [person2]. [person2] er ikke bogføringspligtig, idet han blot har foretaget udlæg for sine selskabers samarbejdspartnere eller andre der skulle bruge en håndværker eller skulle anskaffe sig inventar eller materialer.

Skattesagen - Retsplejeloven - manglende sigtelse for evt, skattesvig

SKAT fik udleveret kontoudtog fra SØK som havde vurderet, at der i relation til hvidvaskningsloven ikke var problemer i de mange indsætninger og hævninger, der var foretaget på [person2] og [person1]s private konti i perioden 2006-2012.

Da SKAT modtager kontoudtogene fra SØK, og på basis af oplysningerne vælger at tage sagen op, må De have haft en begrundet mistanke om at der var udeholdt indkomster fra beskatning. Alene beløbsstørrelsen indikerer at SKAT jf. Retsplejeloven burde have sigtet såvel [person2] som hans daværende ægtefælle [person1] for mistanke om skattesvig. Beløbsstørrelserne alene betyder at SKAT måtte vide at sagen kunne være en overtrædelse af Straffelovens § 289 om groft skattesvig. Uagtet beder SKAT [person2] og ægtefælle indsende diverse dokumentation. Dette er i strid med Retsplejelovens bestemmelser da der som ikke sigtet person kan inkriminere sig selv og ikke har mulighed for en beskikket forsvarer.

Da vi sensommeren 2013 blev kontaktet af [person2] Beler og han fuldstændig rystet fortalte om SKATs henvendelser og de udsendte agterskrivelser fra SKAT til ham og [person1], anede han ikke hvordan han skulle forholde sig.

Konklusionen må derfor være at SKAT for det første som følge af sigtelsen ikke på et senere tidspunkt kan rejse sigtelse i relation til de involverede indkomstår, fordi [person2] i kraft af den manglende sigtelse og som følge deraf manglende mulighed for at beskytte sig selv ved rådgivning af en beskikket forsvarer, har kunne skade sin sag fra det tidspunkt hvor SKAT første gang indkaldte materiale.

Det er derfor vores opfattelse at SKAT’s ændringer af indkomstårene 2006 - 2012 er ugyldige fordi SKAT har tilsidesat [person2] og [person1]s beskyttelse efter bestemmelserne i Retsplejeloven.

Reglerne om bogføringspligt og opbevaring af regnskabsmateriale

Personer er som udgangspunkt ikke bogføringspligtige når der ikke drives erhvervsmæssig virksomhed. At [person2] i en del af de omhandlende indkomstår har været hovedaktionær gør ham af den grund ikke bogføringspligtig. Dette betyder at [person2] ikke i perioden 2006 og frem har været bogføringspligtig, og som følge heraf ikke er forpligtiget til at redegøre for hvorledes de udlæg han har fået af de forskellige samarbejdspartnere.

De virksomheder hvormed [person2] har haft samarbejde med og/eller har været medejer af er omfattet af bogføringspligt og også omfattet af reglerne om at regnskabsmateriale skal opbevares i 5 indkomstår fra udløbet af indkomståret. Dette betyder at der kun har været begrænset adgang til regnskabsmateriale for indkomstårene 2006 og 2007. De oprindelige bilag er bortskaffet, idet selskaberne ikke er pligtige til at opbevare bilagene for disse indkomstår.

For disse indkomstår har vi i det følgende sandsynliggjort hvorledes de overførsler fra selskaberne der er indsat på konto [...10] i [finans4] (nu [finans3]).

I samme forbindelse har vi forsøgt at fremskaffe oplysninger om de elektroniske overførsler på kontiene. Ifølge Finansiel Stabilitet er de elektroniske data før 2008 slettet, hvorfor det ikke er muligt at fremskaffe disse.

Vi har endvidere været i kontakt med ejendomsselskabernes revisor Revisionsfirmaet [virksomhed17]. De har fremsendt oversigt over mellemregningerne mellem [person2] og de enkelte selskaber fra 1/1-2007 og frem. Pga. Servernedbrud for et par år tilbage har de mistet alle regnskabsmæssige data for årene før 2007. Dog havde selskaberne et netto tilgodehavende hos [person2] primo 2007. Mellemregningerne fremgår af Bilag 1, og beskriver yderligere under indkomstårene 2006 og 2007.

Da vi ikke har kunne fremskaffe elektroniske posteringsoversigter og SKAT i deres opgørelser ikke har medtaget samtlige posteringer, har vi måttet indtaste samtlige bankposteringer foretaget i årene 2006- 2012. Dette har været en større opgave, idet vi samtidig skulle vurdere de anførte benævnelser på de enkelte posteringer. Det kan i den forbindelse nævnes, at SKAT flere steder på væsentlige posteringer, i sine opgørelser, har benævnt overførsler mellem [person2]s private konti og [...] ApS som “Hævet” på trods af at der på kontoudtoget står overførsler. Et eksempel herpå er den 7. oktober, hvor [person2] låner sit daværende selskab 1.200.000 kr.

Privatforbrug

SKAT har opgjort privatforbrug i årene 2007-2011 til:

Vi er ikke bekendt med hvorfor SKAT ikke har opgjort privatforbrugene i 2006 og 2012.

Vi skal samtidig bemærke, at de af SKAT beregnede privatforbrug ikke er opgjort korrekt, idet der mangler ikke uvæsentlige reguleringer i nogle indkomstår.

Vi vil senere kommentere privatforbrugsopgørelserne for de enkelte år.

Beskrivelse af [person2] og familiemæssige og økonomiske forhold

Primo 2006 boede [person2] sammen med sin daværende ægtefælle i [by2] Kommune.

Familiens adresser i perioden 2005-2012 har været følgende:

Som det fremgår af ovenstående er familien pga. Økonomien gået fra at have ejet hus i et prisleje på Ca. 6 mio. kr. til at ved udgangen af 2012 at bo i et lejet rækkehus.

Familien har levet af lånoptagelser samt [person1]s lønindkomst.

Foruden den indberettede nettogæld pr. 31. december 2012 på 2.455.839 kr., skylder [person2] privat 6.693.770 kr. Dvs, at familiens samlede gæld udgjorde 9.149.609. Primo 2006 udgjorde familiens gæld 3.260.869. Dette betyder, at familiens nettogæld i perioden 2006-2012 er faldet med 5.888.740, før skats forhøjelser af indkomsterne. SKAT ‘s forhøjelser af indkomsterne udgjorde i alt 12.991 796 for [person2] og 1.117.731 for [person1].

Af den optagne gæld er ca. 3 mio. tabt som følge af at [virksomhed5] ApS gik konkurs i 2010. Før indkomstændringerne fra SKAT giver lånene et gennemsnitligt årligt privatforbrug alene på ca. 840.000 kr., hvortil skal lægges tab og gevinst på salg af private boliger, [person1]s lønindkomst samt modtagne børnefamilieydelser. Et privatforbrug i denne størrelse må anses at være mere end rigeligt for en familie på 5 personer.

Dertil kommer ca. 1.000.000 som [person2] igennem årene har lånt af sin nærmeste familie. Disse er lånt løbende og kan ikke dokumenteres ved mellemregninger og låneaftaler.

Hele den ovenstående gæld er opstået i perioden 1. januar 2006 til 31. december 2012.

Samtidig har familien ingen aktiver af værdi, så der er tale om en ren nettogæld.

Familiemæssig status pt.

[person2] bliver konstant kontaktet af sine kreditorer, hvilket påvirker familielivet. Men da SKAT ændrede indkomsterne, som stort set betød en fordobling af gælden, er hans samliv med ægtefællen ophørt. [person2] er meget påvirket af situationen. Han var i forvejen knækket både økonomisk og mentalt, og havde sin familie som sit eneste holdepunkt. Han har de seneste 3 år forsøgt at holde sine kreditorer fra døren ved at optage lån hos andre til at dække de lån der forfalder til betaling. Nogle af dem har han måttet opgive at betale indtil videre. Hvis han ikke var ved at knække pga. sin manglende succes på ejendomsmarkedet og som følge heraf den enorme private gældsoptagelse, som er fulgt i kølvandet på aktiviteterne, så har skattesagen yderligere påvirket negativt på situationen.

Investering i Ejendomme

[person2] har på forskellig vis i selskabsform forsøgt at ernære sig på ejendomsmarkedet. Som det vil fremgå i den senere beskrivelse har [person2] sammen med forskellige partnere via selskaber opkøbt ejendomme som der er sat i stand med henblik på videresalg. For det første var han, som det beskrives senere sammen med [person5], som via sit holdingselskab finansierede alle renoveringsomkostninger. Dette foregik fra ultimo 2005 indtil efteråret 2008, hvor [virksomhed5] ApS på grund af manglende kapital til driften måtte sælge sine anparter i 7 anparter for 1 kr. pr. stk. til [virksomhed8] ApS som i forvejen ejede de resterende 51 % af selskaberne. [person2] havde i løbet af ejerperioden lagt et stort arbejde i at renovere selskabernes ejendomme, og samtidig via [virksomhed5] ApS afholdt en lang række omkostninger. Omkostningerne var finansieret ved at [person2] havde udlånt midler til [virksomhed5].

I 2008 påbegynder [person2] et samarbejde med [person3], som er eneejer af [virksomhed14] A/S og dets datterselskab [virksomhed18] A/S. [virksomhed18] og [virksomhed2] ApS stiftede sammen selskabet [virksomhed1] ApS, fordelt med 75 % til [virksomhed18] A/S og 25 % til [virksomhed2] ApS. [virksomhed1] købte en ejendom og der blev foretaget en række forbedringer på denne.

Alle mellemregninger [person2] har haft med [virksomhed5] ApS, er som følge af dette selskabs konkurs tabt, men han hænger fortsat privat på de private lån han har optaget for at komme kunne låne selskaberne penge.

Derudover havde [person2] erhvervet halvdelen af en projektlejlighed på [adresse3] i København. I forbindelse med købet var købesummen garanteret af den daværende [finans4]. Som følge af [finans4]s konkurs i efteråret 2008, bortfaldt bankgarantien der var stillet. Da [person2] ikke var i stand til at skaffe garantier andetsteds, måtte han betale 563.000 kr. til Advokatfirmaet [virksomhed19] for at komme ud af projektet.

Pengene er overført fra kontoen i [finans4] den 4. december 2008 og er medtaget i SKATS indkomstændring for dette år. Dette tab, er omfattet at ejendomsavancebeskatningsloven. Begrundelse følger senere. De resterende 50 % var ejet af [person2]s mor [person7].

Indkomstårene 2006 og 2007

Da [person2] som før nævnt i hele 2006 og 2007 samarbejdede med [person5] og at der var en del mellemregninger med såvel ejendomsselskaberne som med håndværkere der havde fået aconto beløb, er det vores opfattelse, at det vil give et langt mere retvisende billede at opgøre et samlet privatforbrug for disse år.

Primo 2006 indgår [person2] en aftale med den daværende [finans4] om en kassekredit. Kassekreditten er en privat konto, der anvendes af [person2] og hans hustru til privatøkonomiske ind- og udbetalinger. Derudover anvender [person2] kontoen til at modtage udlæg fra ejendomsselskaber som han på daværende tidspunkt var medejer af. Udlæggene er anvendt til at betale håndværkere på de forskellige projekter. Nogle betalinger kommer fra selskaber som [person2] på daværende tidspunkt selv var involveret i. [person2]’s opgave var som tidligere nævnt bygherre at forestå renoveringerne af samarbejdspartnernes ejendomme, og på vegne af selskaberne i første omgang afholde omkostningerne. Når håndværkere og andre samarbejdspartnere var blevet betalt afleverede [person2] bilagene for omkostningerne til de pågældende selskaber, som aktiverede dem på deres ejendomme. Bevægelserne blev bogført på selskabets mellemregning med [person2].

Samarbejde med [person5] og dennes selskaber samt 7 fælles ejendomsselskaber

[person2] indgik i 2005 en aftale med [person5] om at de skulle forsøge at drive virksomhed på ejendomsmarkedet. Til brug for investeringerne stiftede [person2] [virksomhed5] ApS.

Der blev stiftet følgende 7 selskaber:

Ejerandelene i selskaberne var fordelt med 51 % til [virksomhed8] og med 49 % til [virksomhed5] ApS.

Der skulle købes ejendomme via selskaber som skulle sættes i stand og derefter sælges.

[person5] var finansmanden i samarbejdet og [person2] var håndværkeren. Det aftaltes, at [person5] via sit holdingselskab [virksomhed8] ApS i første omgang skulle finansiere moderniseringerne af de købte ejendomme. [virksomhed8] lånte derfor penge til selskaberne. [person2] fik herefter overført penge til sin private konto, så han kunne disponere over midler til håndværkere og driftsomkostninger. Nogle omkostninger blev betalt ved faktura mens andre håndværkere fik udlæg og så senere afregnede med [person2]. Når [person2] havde fået bilagene, og betalt regningerne fra sin egen konto i [finans4], blev bilagene bogført på de enkelte selskabers mellemregninger med [person2].

I denne periode havde [person2] således mellemregninger med såvel ejendomsselskaberne som håndværkere. Mellemregninger med selskaberne modtaget fra [virksomhed17] for 2007 er vedhæftet. (Bilag 1)

Da der ikke foreligger nogen egentlig bogføring for [person2]s mellemregninger med håndværkerne, er det svært præcist at opgøre et korrekt privatforbrug. Men idet mellemregningerne mellem [person2] og selskaberne ultimo 2007 udgjorde 0 kr. bortset fra nogle enkeltstående posteringer der er foretaget efterfølgende bør de beregnede privatforbrug for indkomstårene 2006-2007 ses under et.

På grund af mellemregningerne med håndværkere som ikke er registreret nogen steder, før slutafregningerne er det umuligt, præcist at opgøre størrelsen på [person2]s løbende mellemregninger med håndværkerne.

Primo 2006 indgik [person2] en aftale med den daværende [finans4] om en konto [...10] med tilhørende kassekredit. Kassekreditten er en privat konto, der anvendtes af [person2] og hans hustru til privatøkonomiske ind- og udbetalinger. Derudover anvender [person2] som nævnt kontoen til at modtage udlæg fra førnævnte ejendomsselskaber, som han på daværende tidspunkt var medejer af. Udlæggene er anvendt til at betale håndværkere på de forskellige projekter.

Specielle forhold for [person2] i relation til bankforbindelser

[person2] har siden 2010 pga. registrering i RKI hverken haft Dankort eller adgang til Netbank. Han har derfor været nødsaget til at hæve kontante beløb i stort omfang. Disse penge er dels blevet anvendt til betaling af samarbejdspartnere og til indsætninger på familiens konto i [finans1]. Vi vil beskrive dette under indkomstårene 2010-2012.

Nedenfor følger en specifikation af samtlige indsætninger foretaget fra Ejendomsselskaberne, samt de øvrige indbetalinger foretaget i 2006 og 2007.

Som tidligere nævnt er det så godt som umuligt at opgøre 2006 og 2007 hver for sig, grundet de flydende mellemretninger mellem ejendomsselskaberne, [person5] og [person2].

Ifølge SKAT er der foretaget private hævninger på 1.363.495 i 2006. Disse hævninger er anset for skattepligtige for [person2]. Idet der er tale om en privatkonto i eget navn, ligesom [person2] hæfter privat for gælden er der blot tale om en privat konto, der starter på kr. 0 ved årets begyndelse og som ved årets udløb udgjorde 1.618.879. Denne stigning i den private gæld indikerer at familiens privatforbrug i 2006 var finansieret af lån.

Foretagne indkomstændringer vedr. 2006 og 2007

SKAT har forhøjet den personlige indkomst for [person2] med 1.755.961 i 2006 og med 2.537.499 kr. i 2007.

Da det som nævnt ovenfor af forskellige årsager ikke er muligt at opdele [person2]s indkomst- og formue specifikt på 2006 og 2007, har vi lavet en fælles opgørelse af de samlede indsætninger på kontoen i [finans4], og sammenholdt den med de aktiverede omkostninger i ejendomsselskaberne.

Aktiverede omkostninger i ejendomsselskaberne

De i selskaberne aktiverede ombygningsomkostninger er stort set alle tilfælde udført via overførsler til [person2].

I indkomstårene er der aktiveret følgende omkostninger i ejendomsselskaberne:

Ovenstående opgørelser er lavet med udgangspunkt i at alle aktiverede omkostninger i ejendomsselskaberne skulle være foretaget direkte af [person2]. Men dette er ikke tilfældet idet enkelte håndværksregninger er betalt direkte af selskaberne.

På baggrund af ovenstående er det sandsynliggjort at alle indsætninger dækket ind, hvorfor der derfor ikke er rundlag for at foretage forhøjelser af indkomsterne i 2006 og 2007.

Mellemregninger med håndværkere

Som beskrevet ovenfor så har [person2] overført/betalt udlæg til håndværkere aconto som så efterfølgende er endeligt opgjort på fakturaer. Nogle håndværkere har så ved slutafregningen returneret det udlæg der måtte være tilbage.

Salg af biler

[person2] og [person1] har i 2007 begge skiftet biler. De biler der var ejet primo 2007 er solgt i 2007. Salgspriserne var hhv. 286.300 og 200.872 Der er herefter henholdsvis leaset en BMW og købt en Saab. Omkostningerne til leasing og køb er medtaget i nedenstående privatforbrugsopgørelser.

Vejbump:

[person2] fik af grundejerforeningen på [...] til opgave at få lavet et vejbump. [person2] hyrede og betalte herefter håndværkere til at udføre arbejdet. Der er hverken tab eller avance ved opgaven.

Privatforbrug

Da det som nævnt ikke er muligt at opgøre årene hver for sig, er det vores opfattelse at det vil være retvisende at opgøre privatforbruget for de 2 indkomst år samlet. Som det fremgår af privatforbrugsopgørelsen udgør det kontante privatforbrug i alt 888.907kr. hvilket giver et gennemsnitligt privatforbrug på 444.454 kr.

De opgjorte privatforbrug må efter vores opfattelse, anses at være rimelige når der henses til, at det er ekskl. omkostninger til boligudgifter, som er fragået i de beregnede privatforbrug.

Salg af ejendommen beliggende [adresse2]

I 2006 solgte [person2] sin andel af familiens hidtidige bolig beliggende på [adresse2] i [by2].

[person2] ejede 50 % af ejendommen. Den resterende del var ejet af [virksomhed8] ApS. [person2] finansierede i sin tid ejendommen ved lån hos [virksomhed8] ApS. Mellemregningen for ejendommen fremgår af bilag 1.

I forbindelse med ejendommen har [person2] betalt fradragsberettigede renter, som ikke er medtaget i årsopgørelsen.

Køb af ejendomsselskaber via [virksomhed8] ApS

Købet af 4 af ejendomsselskaber er finansieret via mellemregningen med [virksomhed8] ApS. Ejeren af ejendomsselskaberne var [virksomhed5] ApS. Købet er sammen med andre overførsler bogført som tilgodehavender på [person2]s rnellemregning med [virksomhed5] ApS.

2008

Indledende bemærkninger

I 2008 begyndte [person2] via [virksomhed5] ApS at samarbejde med [person3] og dennes selskaber. [person2] og [person3] var på daværende tidspunkt naboer De var kommet i kontakt med hinanden fordi de på daværende tidspunkt var naboer. Samarbejdet var struktureret på samme måde som samarbejdet med [person5] og dennes selskaber i indkomstårene 2006 og 2007. Samarbejdet startede med at [person2] stod for renoveringen af [person3] og [person4]s private bolig, og fik hertil overført beløb til at kunne betale håndværkere m.v. for deres arbejde.

Det har ved vores gennemgang ikke været muligt at opgøre yderligere vedrørende renoveringen af ejendommen, hvorfor det er vores opfattelse at differencen mellem indsætninger og hævninger på anses som udokumenteret og derfor skattepligtigt indkomst for [person2].

Ifølge vores oplysninger skulle der ikke være noget mellemværende mellem [person2] og [person3] privat ved udgangen af 2008. Dette er dog ikke endeligt bekræftet.

Da vi ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at dokumentere differencen mellem ind- og udbetalinger er det vores opfattelse at [person2]s indkomst for 2008 bør reguleres med differencen.

Ultimo 2008 stiftede [virksomhed5] ApS og [virksomhed18] A/S selskabet [virksomhed1] ApS. [virksomhed18] A/S ejede 75 % af selskabet og [virksomhed5] ApS den resterende del.

Overførsel

Overførslen på 2.000.000 kr. er et privat lån som [person2] fik af selskabet [virksomhed18] A/S v/ [person3]. Dokumentation for lånet fremgår af bilag 2

Lån er jf. Statsskattelovens § 5 den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Lånet eksisterer fortsat, og er med renters renter steget væsentligt, fordi [person2] ikke har haft mulighed for at tilbage betale lånet.

Renovering af [person3] og [person4]s bolig beliggende [adresse7], [by6]

Ifølge [person2] fik han i foråret 2008 overført 2.355.000 (overførslerne fremgår af SKATS opgørelse) som skulle anvendes til renoveringen af [person3] og [person4] privat bolig. I samme periode er der afholdt omkostninger fra kontoen i [finans4] på

Tilbagebetalt ejendomsskat

Den tilbagebetalte ejendomsskat vedrører [virksomhed5] ApS, og er modregnet i tilgodehavendet i dette selskab.

Salg af Saab:

Ifølge de til SKAT indberettede oplysninger har [person2] solgt en Saab. Salgsprisen var 260.897.

Denne salgssum er ikke skattepligtig idet der er tale om et privat formuegode.

Betaling til Advokaterne [virksomhed19]

Som nævnt tidligere måtte [person2] som følge af [finans4]s konkurs træde ud af et Lejlighedsprojekt på [adresse3] i [by3]. [finans4] havde stillet garanti for købesummen, men denne bortfalde da banken krakkede, og det var ikke muligt for [person2] at finde andre der ville garantere købesummen. Dette betød af [person2] måtte betale 563.000 kr. for at komme ud af projektet. [person2] ejede 50 % af køberetten til lejligheden. Den resterende del ejedes af han mor [person7].

De 563.000 svarer stort set overens med ejendomstabet jf. BBR. [person7] overførte i den forbindelse 195.000 kr. til [person2] til dækning af de fleste af hendes forpligtelser. Den resterende del er efterfølgende blevet indbetalt.

Idet køberetter til ejendomme er omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven, har [person2] derfor et tab, der kan fremføres til modregning i andre ejendomsavancer. Idet vi for nuværende ikke er i besiddelse af oplysninger om det oprindelige indskudsbeløb. Skal vi alene begære et fremførselsberettiget tab på 281.500 efter ejendomsbeskatningslovens § 6. Forholdet er forældet efter bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 26, men kan genoptages på lige fod med resten af skatteansættelsen for 2008.

Privatforbrug

Som det fremgår af privatforbrugsopgørelsen kan familiens privatforbrug opgøres til 937.452, hvilket må antages er et relativt stort privatforbrug når der henses til at familiens boligomkostninger i det store hele er fradraget i dette beløb.

Yderligere oplysninger/dokumentation

Vi forbeholder os ret til, at supplere ovenstående med ændringer i det omfang at vi kommer i besiddelse af dokumentation vedrørende ovenstående.

2009

Ultimo 2008 stiftede [person2] via sit selskab [virksomhed5] ApS sammen med [virksomhed18] ApS ([person3]) selskabet [virksomhed1]. Selskabets formål var at investere i ejendomme, sætte dem i stand og derefter sælge dem.

Det aftaltes mellem [person3] og [person2], at [person2] skulle sørge for at finde en ejendom til selskabet samt efterfølgende stå for istandsættelsen af de ejendomme som selskabet erhvervede. Det blev aftalt at der blev overført udlæg til [person2]s private konto i [finans2]. Altså samme princip som [person2] arbejdede i sit tidligere samarbejde med [person5].

I 2009 har SKAT forhøjet indkomsten for [person2] med i alt 2.443.650.

Ændringer vedrørende løn

Vi er enige i at der på overførsler fra [virksomhed1], er anført at der er udbetalt acontoløn. Der er ingen lønudgifter i selskabet, men omkostningerne er tillagt anskaffelsessummen på den i selskabet værende ejendom. Dog bør beløbet være 299.000 i stedet for 250.000. idet 49.000. er udbetalt til [virksomhed5] ApS.

Øvrige indkomstændringer

Vi er i gang med at forsøge at kunne redegøre for de sidste differencer. Men mener jf. nedenstående om privatforbruget at der ikke er grundlag for at ændre indkomsten i forhold til den oprindelige årsopgørelse udover lønindkomsten fra [virksomhed1] ApS

Fradrag for renter på lån til [...] A/S

Der er tilskrevet renter på lån. Renterne er forfaldne men ikke betalt. Der er dog fradragsret for ikke betalte renter til og med det tidspunkt hvor lånet kommer i restance jf. Ligningslovens § 5 stk. 8. Rentefradrag fra og med indkomståret 2010 kan først fradrages når de er betalt.

Der henvises til bilag 2

Lån hos [virksomhed12] ApS og salg af 50 % af [virksomhed5] ApS

[person2] lånte i 2009 1.000.000 kr. af [virksomhed12] ApS. Beløbet er overført til [person2]s konto i [finans2] den 17. februar 2009. Lånet er et anfordringslån. Lån er jf. Statsskattelovens § 5 ikke skattepligtige. Betingelserne for lånet var at [virksomhed12] ApS Overtog 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS for et beskedent beløb.

Vi har netop modtaget en del materiale fra advokat [person12], [virksomhed29] der udarbejdede det og forestod såvel låne- som salgsaftalen. Vi har endnu ikke nået at gennemgå det men vil eftersende vores vurdering når vi i starten af det nye år har gennemgået materialet.

Vi vil derfor vende tilbage med opgørelse af tab/avance ved afståelse af anparterne.

Privatforbrug

Som det fremgår af privatforbrugsopgørelsen, kan det kontante privatforbrug opgøres til 855.307 kr. inkl. ændringen af lønindkomsten på 299.000 kr. altså uden de øvrige indkomstændringer, hvilket må antages at være et solidt kontant privatforbrug.

Selvom der mangler dokumentation for ovenstående, mener vi at det beregnede privatforbrug på trods den pt. manglende dokumentation indikerer, at der ikke bør ske beskatning af yderligere indkomst udover lønindkomsten fra [virksomhed1].

2010- 2012

Som tidlige nævnt er det vores samt [person2] og [person1]s opfattelse at ændringer foretaget hos [person1] for indkomstårene 2010-2012 rettelig vedrører [person2] og at det derfor er ham og ikke [person1] der er rette indkomstmodtager af eventuelle indkomstændringer for dette indkomstår. [person1] har i alle disse indkomstår haft fuldtidsjob og de forhold som SKAT har ændret indkomsten for [person1] vedrører alene [person2]s aktiviteter med samarbejdspartnere på ejendomsområdet.

Indledende kommentarer vedr. indsætninger i [finans1]

[person2] har løbende indbetalt hævede beløb i [finans2] på konto [...35] i [finans1]. Denne konto er pga. [person2]s økonomiske stilling alene oprettet i [person1]s navn. Det er således penge fra egen konto i [finans2], som der er indsat på kontoen i [finans1] Indsætningerne varierer og er indsat når der har været behov for at indsætte midler på kontoen. På trods af at der er tale om overførsel af egne midler mellem egne konti har SKAT anset disse indsætninger for indkomst.

[person2] har i kraft af manglende netbank, dankort eller andre betalingskort hævede i 2009-2012 ofte større kontantbeløb, og har derfor altid et større kontantbeløb på sig.

2010

Skat har i 2010 forhøjet indkomsten for [person2] med 995.000, hvortil skal lægges forhøjelsen af indkomsten for [person1] med 173.000 kr. [person1] er ikke rette indkomstmodtager af denne indkomst. Der henvises til ovenstående vedr. forhøjelsen.

Forhøjelsen er foretaget på baggrund af kontoudtog vedr. konto [...35] i [finans1] afdeling.

Forhøjelser foretaget hos [person1]

Forhøjelserne vedrører alene indsætninger foretaget af [person2], som han har foretaget af hævninger foretaget på [person2]s konto i [finans2].

[person2] han løbet af 1/7-31/12-2010 kontant indsat 173.000 kr. (opgjort af SKAT) af sine hævede midler på familien private konto i [finans1]. I samme periode har han på sin konto i [finans2] hævet 254.900 kr.

Der er således plads i de foretagne hævninger til løbende at kunne indsætte 173.000 kr. på kontoen i [finans1].

Forhøjelse af indkomst foretaget hos [person2]

Skat har forhøjet [person2]s personlige indkomst med 995.000, som er indsat på konto [...7] i [finans2]. Beløbet fremgår af bilag B1 udarbejdet af SKAT.

Idet vi på nuværende tidspunkt ikke kan dokumentere 50.000 kr. accepteres forhøjelse af indkomsten med dette beløb, men vi forbeholder os ret til at fremlægge dokumentation for beløbet såfremt vi kommer i besiddelse heraf. Se dog vores bemærkninger vedrørende privatforbrug.

Salg af [adresse4]:

Med overtagelse den 15. maj 2010 sælger [person2] og [person1] deres hus beliggende [adresse4].

Som det fremgår af nedenstående hentet fra BBR registret blev huset solgt for 400.000 mere end det blev solgt for. Derudover har parret i ejerperioden betalt ydelser på lån. Acontoprovenu 495.000 er overført til kontoen den 20. april 2010.

Lån til [virksomhed14]:

Lånet fremgår af mellemregning med [virksomhed14] ApS der fremgår at bilag 2

Privatforbrug

Som det fremgår privatforbrugsopgørelsen kan det kontante privatforbrug opgøres til 834,988 kr. på baggrund af den oprindeligt selvangivne indkomst, hvilket må antages at være et solidt kontant privatforbrug.

Selvom der mangler dokumentation for ovenstående, mener vi, at det beregnede privatforbrug rigeligt levner plads til et fornuftigt privatforbrug, hvorfor vi ikke mener at der er grundlag for at beskatte den del af mellemregningen der ikke umiddelbart kan dokumenteres.

2011

I 2011 er [person2]s indkomst forhøjet med 1.507.488 kr., hvilket svarer til de samlede indsætninger på konto [...7] i [finans2] med fradrag er mindre overførsler på 68.215 kr.

Vi er ikke enige i at 1.507.488 kr. af indsætningerne er skattepligtige.

Idet det ikke på nuværende tidspunkt og det foreliggende grundlag er muligt at sandsynliggøre hvad forskellen i indbetalingerne er anvendt, accepterer vi at indkomsten for [person2] forhøjes med 482.488 i forhold til årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2011.

Vi forbeholder os dog ret til efterfølgende at korrigere beløbet i det omfang vi kan dokumentere såfremt oplysningerne tilgår på et senere tidspunkt.

Kontante hævninger i [finans2] og indsætninger i [finans1]

[person2] er registreret i RKI, hvorfor han siden 2009 i sin bank ikke har haft hverken netbank eller kreditkort.

Han har derfor løbende hævet store kontante beløb ad gangen. Han har så løbende brugt pengene til de projekter han deltog i samt foretaget indbetalinger på familiens konto i [finans1]. Derfor har han løbende indsat penge på familiens private konto i [finans1].

Idet der er tale om interne flytninger af midler mellem [person2]’ kontante beholdning/[finans2] er der tale om ikke skattepligtige indsætninger.

I 2011 har [person2] Ifølge SKAT’s opgørelse indsat i alt 314.925 kr. I årets løb har [person2] hævet 644.600 kontant i [finans2]. Der er derfor rigeligt råd til at han har kunnet indbetale 314.925 på familiens konto i [finans1]. Der er dog foretaget følgende indbetaling som SKAT har taget med i sin opgørelse som kontant, men som er overført ved bankoverførsel:

Det er vores opfattelse at forhøjelsen af indkomsten for 2011, bør bortfalde såfremt privatforbruget levner plads til et rimeligt kontant privatforbrug, idet der er tale om ikke skattepligtige overførsler mellem egne konti, men omstændighederne betyder bare at det ikke har været muligt for [person2] at lave de manuelle overførsler, og derfor har “overført” pengene kontant.

Denne del af ændringen vedrørende 2010 er foretaget hos [person1], men som tidligere nævnt mener vi at ændringen som SKAT ar foretaget burde have været foretaget hos [person2].

Tab på anparterne i [virksomhed5] ApS ApS:

[virksomhed5] ApS er gået konkurs den 16. september 2011. [person2]s anskaffelsessum ved stiftelsen var 125.000 kr.

Tab jf. Aktieavancebeskatningsloven fradrages i årets aktieindkomstopgørelse og derved udløser negativ skat.

Privatforbrug

Inklusiv ovenstående indkomstændring kan privatforbruget beregnes til 746.072 kr., hvilket må antages at være et solidt kontant privatforbrug.

2012

I 2012 har SKAT forhøjet [person2]s indkomst med 379.918 kr. som svarer til indsætninger på kontoen i [finans2] og [person1]s indkomst med 629.806, som er forskellen mellem indsætninger og hævninger på familiens konto i [finans1]. Som tidligere nævnt er de foretagne ændringer vedr. [person1] uvedkommende, idet rette indkomstmodtager af en eventuel indkomst vil være [person2].

Vi har på baggrund af de oplysninger vi har modtaget fra [person2], ikke kunne hverken be- eller afkræfte omstændighederne vedr. indkomståret 2012, hvorfor vi på nuværende tidspunkt ikke kan gøre indsigelse mod de foretagne ændringer af indkomsten for 2012. Vi skal dog bemærke følgende:

[person2] har i løbet af 2012 optaget lån hos følgende 2 selskaber:

Ovenstående lånebeløb på 3.300.000 kr. dokumenterer at de beløb SKAT har anset for skattepligtige i rigeligt omfang er dækket ind via lån.

De indfriede lån er hovedsageligt indfriet med det lånte beløb hos [virksomhed25] A/S.

Privatforbrug:

Ud fra de oplysninger vi har, kan privatforbruget beregnes til 1.212.512 kr. uden ændring af den selvangivne indkomst for 2012. Se endvidere nedenstående bemærkninger vedr. mellemregning med [virksomhed2] ApS.

Privatforbruget er højt ligesom det afviger en del fra de øvrige år. Vi afventer yderligere oplysninger om formueforholdene ultimo 2012, og forbeholder os ret til at komme med yderligere oplysninger, såfremt vi skulle komme i besiddelse heraf.

Vi tager endvidere forbehold for privatforbruget idet [person2] har oplyst at familien har levet meget sparsommeligt i 2012

Bemærkninger vedr. [virksomhed5] APS og [virksomhed2] APS

[person2] har igennem årene investeret i ejendomsselskaber via selskaberne [virksomhed5] ApS og [virksomhed2] ApS.

At investeringerne ikke har været givtige for [person2], fremgår særdeles klart af det ovenfor beskrevet.

Anparterne i hans engagementer med [person5] blev afstået for 1 kr. pr. selskab.

Den globale krise i 2008 satte et stopper for samarbejdet med [person5] idet ejendomsselskabernes ejendomme blev usælgelige og [person2] havde ikke likviditeten til at fortsætte sine engagementer i selskaberne. Selskaberne blev derfor solgt til [virksomhed8] ApS.

[virksomhed5] ApS fortsatte herefter aktiviteter med [person3] via [virksomhed5] ApS.

Mellemregningerne med selskabet har siden starten i 2006 udviklet sig således:

Mellemregningerne baserer sig udelukkende på de store identificerbare overførsler, hvorfor der kan være andre mindre udlæg der ikke er med.

Mellemregninger med [virksomhed2] ApS ApS:

Mellemregningerne mellem selskabet og [person2] fremgår af regnskaberne for selskabet indkomstårene 2009-2011.

Der er ikke udarbejdet årsregnskab for selskaber i 2012, hvorfor mellemværendet er udeladt i privatforbrugsopgørelsen for 2012. Som følge af det manglende regnskab er selskaber under tvangsopløsning.

Idet [person2] ved udgangen af 2011 skyldte selskabet 176.264 kr. må det antages at selskabets kurator i forbindelse med opløsningen af selskabet vil anmode [person2] at indbetale beløbet, såfremt det ikke er sket efter udløbet af indkomståret 2012.

Det er dog på baggrund af det beregnede privatforbrug, og aktiviteten på kontoen i 2012 sandsynligt, at [person2] har et større tilgodehavende i selskabet eller andre steder ved udgangen af 2012.

Generelle bemærkninger vedrørende alle indkomstår.

Som det fremgår af medsendte privatforbrugsopgørelser kan familiens kontante privatforbrug beregnes til inkl, ovenstående ændringer af indkomsterne til

Kommentarer til de beregnede privatforbrug

Det er vores opfattelse at ovenstående privatforbrug levner plads til et fornuftigt forbrug på 5 personer. Vi skal dog bemærke at i årene 2006 og 2007 var der i hustanden kun [person2] og [person1].

Vi mener derfor ikke, at der er grundlag for at gennemføre de af SKAT foretagne indkomstforhøjelser af [person2]s indkomster for årene 2006-2012, udover de af os foretagne korrektioner til SKAT’s opgørelser. ”

Repræsentanten har den 6. januar 2017, efter møde med styrelsens sagsbehandler, fremsendt følgende bemærkninger:

”Vedr. [person2] og [person1] for indkomstårene 2006-2012

Som aftalt på møde den 30. november 2016, fremsendes yderligere dokumentation samt forklaringer til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling vedr. indkomstårene 2006-2012.

2008

Dokumentation samt redegørelse for indkomståret 2008

Istandsættelse af [person3] og [person4]s hus beliggende [adresse7], [by6]

I 2008 var [person2] bosiddende på adressen [adresse8], [by6].

[person3] og [person4], der på dette tidspunkt var bosiddende i Portugal, havde i 1997 erhvervet ejendommen beliggende [adresse7].

Da parret ønskede at istandsætte ejendommen aftalte de med deres genbo [person2], at han skulle stå for dette arbejde.

Det blev aftalt at [person3] og [person4] skulle overføre beløb til opgaven til [person2], som så skulle afregne med håndværkere m.v.

Der blev derfor overført følgende beløb til [person2]s konto i [finans4] i løbet af 2008:

Beløbene har [person2] til fulde anvendt på at afregne håndværkere, der var hyret til at stå for projektet.

Projektet blev lavet som en vennetjeneste, og [person2] har intet tjent på sin hjælp, tværtimod.

Idet hverken [person2] eller [person3] og [person4] ikke er bogføringspligtige er ingen af parterne i besiddelse af bilagsmaterialet.

At [person2] hjalp [person3] og [person4] med at renovere deres bolig fordi de grundet deres ophold i Portugal ikke havde mulighed for selv være tilstede, betyder ej heller, at [person2] er skattepligtig af at have modtaget udlæg, så han kunne afregne håndværkere m.v.

[person3] og [person4] er ikke pligtig til at gemme bilagene idet der er tale om en ejendom der er omfattet af skattefrihed jf. EBL § 8.

Ovenstående sandsynliggør at [person2] ikke er skattepligtig af overførslerne fra [person3] og [person4].

Konklusion

Ovenstående samt de allerede dokumenterede forhold betyder efter vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at foretage nogen ændring af [person2]s indkomst for indkomståret 2008, der sammenfattes således:

Idet ovenstående er negativ anser vi samtlige ændringer foretaget af SKAT for indkomståret 2008 for at være dokumenteret.

Overførsler og indsætninger fra [person2]s konto i [finans2] til familiens budgetkonto i [finans1] i perioden 2010-2012

Som tidligere beskrevet og forklaret på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler hævede [person2] løbende kontantbeløb på sin konto i [finans2]. Beløbene indsatte han herefter delvist på familiens budgetkonto i [finans1].

For indkomstårene 2010 -2012 har SKAT ændret indkomsten for [person1] med hhv. 173.000 i 2010, 314.925 i 2011 samt med 629.806 i 2012.

Indkomstændringerne er foretaget på baggrund af dels kontante indsætninger foretaget af [person2] og kan specificeres således:

I perioden 1/7-31/12-2010 har [person2] på kontoen i [finans2] hævet i alt 245.000, hvilket levner rigeligt plads til at han af disse midler har kunnet indsætte 173.000 kr. på familiens budget/driftskonto i [finans1].

I 2011 har [person2] hævet kontant 716.600 på kontoen i [finans2], hvilket levner rigelig plads til at han kunne indsætte 314.925 kr. på kontoen i [finans1].

Det skal i øvrigt bemærkes at SKAT ved deres overfladiske opgørelser har anset bankoverførsel fra [finans2] den 6/10-2011 som værende skattepligtig uden at redegøre for hvorfor overførsler mellem egne konti er skattepligtige.

Vi anser med udgangspunkt i ovenstående at det er sandsynliggjort at [person2] har hævet kontante midler i et omfang der gør at der ikke er grundlag for at beskatte hverken [person1] eller [person2] af deres kontante overførsler mellem deres konti i [finans2] og [finans1] i 2011.

I forhold til klagen af 17. december 2013 er det vores opfattelse at indkomstændringen for 2011 er fuldt ud dokumenteret/sandsynliggjort, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre indkomsten for 2011.

2012

I 2012 har SKAT ændret indkomsten for [person1] med forskellen mellem ind-og udbetalinger foretaget på kontoen i [finans1]

Følgende indsætninger er private overførsler indsat af [person2] på lige fod med indkomstårene 2010 og 2011:

Derudover har [person2] lånt adskillige penge af venner m.v. Disse er tidligere beskrevet og dokumenteret. Mange af lånene er indfriet i slutningen af 2012 ved hjælp af 2 store lån fra [virksomhed22] A/S. Disse er overført fra långiver henholdsvis den 19. og 21. december 2012.

På overførslerne har långiver angivet at der er tale om lån. Lånedokumenterne fremsendes snarest.

Konklusion vedr. 2012.

Det er vores opfattelse at der ikke er grundlag for at foretage ændringer hos hverken [person2] eller [person1] i indkomståret 2012.

I lighed med 2011 har SKAT i 2012 anset overførsler mellem egne konti for at være skattepligtige. Dette er vi på ingen måde enige i.

Overførsler mellem egne konti/ægtefæller 2010-2012

SKAT anser bl.a. indbetalinger i form af kontooverførsler fra långivere som værende skattepligtige. Lån er jf. SL § 5 ikke skattepligtige.

Hvis Skatteankestyrelsen er af en anden opfattelse bedes den redegøre for følgende:

Privatforbrug beregnet for indkomstår i forbindelse med klagen.

I sagsfremstillingen bliver der på intet tidspunkt kommenteret på de er os udarbejdede privatforbrug for de enkelte indkomstår.

Privatforbrugene er i klagen beregnet til følgende i de respektive indkomstår:

[person21] fortalte på mødet at privatforbruget var irrelevant. Dette er vi absolut ikke enige i, idet privatforbruget jf. praksis i sager om evt. ude holdt indkomst er en væsentlig faktor i begrundelsen for at foretage skønsmæssige forhøjelser af indkomster.

Privatforbrugene er opgjort på baggrund af de indkomster som vi medtog i klagen. Såfremt Skats forhøjede indkomster skulle medtages ville de gennemsnitlige privatforbrug udgøre yderligere 1.855.970 kr. (12.991.796/7) pr. år. Hvilket betyder et samlet kontant privatforbrug på mere end 2,5 mio. pr. år.

Et privatforbrug i denne størrelse er helt ude af proportioner med de faktiske forhold.

I den oprindelige klage var beskrevet hvorledes familien [person1] økonomi og boligforhold har udviklet sig.

Familien er gået fra at bo i eget hus i [by6] til i slutningen af 2012 at bo i et lejet rækkehus i Nordsjælland.

Vi skal derfor anmode om en begrundet redegørelse og dokumentation for hvorledes SKAT er kommet for hvor alle disse midler er placeret. Henset til privatforbrugene er der ikke grundlag for at foretage nogen indkomstforhøjelser for nogen af indkomstårene, idet de beregnede privatforbrug, så rigeligt, levner plads til en meget fornuftig levevis. ”

Repræsentanten har den 17. november 2017, efter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, indsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Indkomstårene 2006 og 2007

Mellemregninger med selskaber (bilag 1 -3)

Mellemregninger med selskaber samt mellemregninger med [person2] privat der fuldt ud dokumenterer det i vores klage udarbejdede opgørelser.

Det er vores opfattelse, mellemregningerne dokumenterer at der ikke er basis for at foretage ændringer af indkomsterne for 2006 og 2007 vedr. disse forhold.

Salg af biler

Vi vender tilbage vedr. disse forhold. Men der er solgt 3 biler i 2006 og 2007, der var fejlagtigt skrevet 2007 ved 2 bilsalg i klagen. Vi er ved at indhente dokumentation for salgene og vender tilbage med redegørelse og dokumentation vedr. dette.

Det er vores opfattelse, at alle de forhold som er indeholdt i SKAT’s forhøjelser for 2006 og 2007 vil være fuldt ud dokumenteret, når vi har fået sandsynliggjort salget af bilerne, hvorfor de foretagne indkomstændringer helt bortfalder efter at vi har fået udredt dokumentationen m.v. vedr. bilerne.

Rentefradrag for renter betalt til [virksomhed8] ApS

Renterne er betalt jf. vedhæftede mellemregninger med [virksomhed8] ApS, ligesom beløbet er opgjort i det af os opgjorte privatforbrug for 2006 og 2007.

Renteudgifter der er forfaldne og betalte er fradragsberettiget jf. LL § 5

Idet der er tale om en afledt effekt af SKAT’s genoptagelse af skatteansættelserne, er det vores opfattelse at Skatteankestyrelsen er berettiget til at foretage en vurdering af om renterne er fradragsberettigede. Det skal i den forbindelse nævnes, at når SKAT genoptager en skatteansættelse er det skatteansættelsen i sin helhed der genoptages. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke mener at den kan behandle forholdet, skal vi anmode om at punktet sendes til vurdering i SKAT.

Indkomståret 2008

Lån hos [virksomhed18] A/S (bilag 4).

Låneaftale for lån på 2 mio. med [virksomhed18] vedhæftes. (bilag 4)

Salg af Saab,

Vi vender tilbage med yderligere dokumentation og redegørelse vedr. dette.

Tab ved salg af fast ejendom (bilag 5-6).

[person2] købte sammen med sin mor en lejlighed/retten til en lejlighed. Fordeling 1.

Ejendomme, herunder også ejendomme købt på projektbasis er skattepligtige. Tab ved afståelse af køberetter er ligeledes skattepligtige.

Skatteankestyrelsen skal derfor anerkende at tab ved salg af lejlighed som følge af [finans4]s konkurs kan fremføres jf. Ejendomsavancebeskatningslovens § 6. Tabet er opgjort til 281.500 (50 % af det samlede tab. [person2] har betalt 100 % af betalingen for at komme ud af projektet og har 281.500 kr. til gode hos sin mor.

SKATS ændringer

Salg af Saab, vi vender tilbage herom snarest jf. ovenfor.

Vi vil snarest komme med yderligere korrektioner til 2008, idet der er yderligere forhold i SKATs opgørelse som vi ikke er enige i og er ved at undersøge. Der er bl.a. ikke taget højde for provenu vedr. salg af ejendommen beliggende [adresse8].

Indkomstår 2009.

SKAT har ændret indkomstansættelsen for 2009 med 2.193.650 kr. Af dette beløb udgør 893.461 kr. omkostninger der er aktiveret i [virksomhed1] ApS. Disse omkostninger indgår i anskaffelsessummen for selskabets ejendomme, og er derfor ikke skattepligtige for [person2].

Omkostninger afholdt af [person2] efter udlæg fra [virksomhed1] ApS til [person2]s private konto og derefter udlignet med selskabet er ikke skattepligtig indkomst for [person2].

Lån fra [finans5] A/S (bilag 7)

[person2] lånte den 3/7-2009 250.000 kr. af [finans5] A/S. Se dokumentation for overførsel

Udbetaling fra [virksomhed12] ApS

Der er overført 1.000.000 kr. fra [virksomhed12] ApS den 17. februar 2009. Vi er i gang med at indhente dokumentation for dette lån.

Sammenfatning af beløb:

Dermed er det vores opfattelse at indkomsten for 2009 er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor indkomstændringen fra SKAT bør ændres tilbage til den oprindelige indkomst.

Fradragsberettigede renteudgifter 2009 (bilag 4 og 9)

Renter påløbet lånemellemværende med [virksomhed18] A/S i perioden 6/10-2008-31/12-2009, i alt 495.382 er fradragsberettigede i indkomsten 2008/2009.

Idet der er tale om en afledt effekt af SKAT’s genoptagelse af skatteansættelserne, er det vores opfattelse at Skatteankestyrelsen er berettiget til at foretage en vurdering af om renterne er fradragsberettigede. Det skal i den forbindelse nævnes, at når SKAT genoptager en skatteansættelse er det skatteansættelsen i sin helhed der genoptages. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke mener at den kan behandle forholdet, skal vi anmode om at punktet sendes til vurdering i SKAT.

Indkomstår 2010.

Lån hos [virksomhed14]s A/S (bilag 9).

Lånet er dokumenteret på bilag modtaget fra [virksomhed30].

Lån hos [virksomhed13] A/S (bilag 10-12).

Den 29. september og 14. oktober 2010 har [person2] lånt henholdsvis 100.000 og 250.000 fra [virksomhed13] A/S v/ [person9]. Se venligst dokumentation i form af specifikation fra [virksomhed13] A/S samt mail fra [person9] af 2. januar 2014.

Provenu af ejendomssalg (bilag 13)

Den 8. april 2010 sælger [person2] og [person1] ejendommen beliggende [adresse4]

Forud for den endelige frigivelse af provenuet fra salget optog parret med sikkerhed i provenuet et lån på kr. 500.000 i [finans2]. Provenu af lån er udbetalt til konto [...7], den 20. april 2010.

Filialdirektør [person10], [finans2] kan bekræfte dette, såfremt SKAT ønsker yderligere oplysninger.

Vi anser den samlede indkomstændring vedr. 2010 for dokumenteret.

Indkomstår 2011.

Det er for nuværende ikke muligt for os at dokumentere det resterende beløb, men vi forbeholder os ret til at fremkomme med yderligere oplysninger såfremt noget af beløbet kan dokumenteres.

Indkomstår 2012.

Vi afventer at modtage låneaftaler fra [virksomhed25] /[virksomhed22] A/S vedr. lån som [person2] optog i 2012.

Idet disse lånebeløb klart overstiger de er SKAT foretagne forhøjelser, er det vores opfattelse at disse lån alene betyder, at de foretagne ændringer på 379.918 kr. foretaget hos [person2] og 629.806 foretaget hos [person1] på, i alt 1.009.724 kr. vil være dokumenteret idet de kan indeholdes i lånebeløbet på 1.950.000 kr.

Beløb indsat på [person1]s konto i [finans1] (bilag 16)

Som beskrevet i vores bemærkninger til de foretagne ændringer af [person1]s indkomster for indkomstårene 2010-2012, er det vores opfattelse at såfremt der skal ske beskatning af nogen indbetalinger på [person1]s indkomst, skal dette ske hos [person2].

Derudover mener vi ikke at der er hjemmel til at beskatte de indsætninger som [person2] har foretaget på kontoen i perioden 2010-2012. Der er tale om at [person2] har hævet beløb af forskellig størrelse på familiens konto i [finans2], og så efter behov indsat dem på kontoen i [finans1]. Kontoen i [finans1] er alene anvendt til private transaktioner i fra kontoens oprettelse i 2010 indtil [person2] får fuldmagt til kontoen i august 2012.

Der er ikke skattepligt for overførsler /indbetalinger fra den ene ægtefælle til den anden,”

Repræsentanten har i flere indlæg af henholdsvis den 4. maj 2018, 14. maj 2018 og 16. maj 2018 gentaget dele af ovenstående argumentation, samt vedlagt tidligere fremsendt dokumentation. Herudover er der fremsendt et formalitetsindlæg af 18. maj 2018 med følgende bemærkninger:

”Spørgsmålet vedrørende selvinkriminering og deraf følgende ugyldighed

Det er oplyst, at SKAT den 19. september 2012 - og på ny den 26. februar 2013 - modtog oplysninger fra SØIK om at der i 2012 var indsat større beløb på [person2]s bankkonto, som har karakter af indtægter vedrørende udførelse af arbejde. Det fremgår, at SØIK bemærkede, at der efter omstændighederne kunne være tale om en fiskal overtrædelse.

SKAT anmodede derefter [person2] om at indsende kontoudtog m.v. [person2] havde i sin selvangivelse for 2016 ikke angivet noget indtægter.

Endvidere fremgår, at [person2] i 2013 ikke var registreret for udøvelse af selvstændig virksomhed. Dette var ligeledes tilfældet efter 20. september 2006.

Ved breve af 23. oktober 2012 og 14. januar 2013 har SKAT indkaldt materiale til brug for opgørelse af [person2]s skattepligtige indkomst for 2006-2012.

Retlig vurdering

På den anførte baggrund må SKAT på tidspunktet for udsendelse af materialeindkaldelse i 2012 og 2013 have haft en konkret mistanke om, at der kunne være tale om udeholdte indtægter og deraf følgende fiskalt strafbart forhold.

Skatteankestyrelsen finder - i overensstemmelse med det anførte - i det udsendte forslag til afgørelse, at [person2] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at opgive udeholdte indtægter.

Bestemmelsen i§ 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter fastsætter, at en person, som mistænkes for en lovovertrædelse, der kan medføre straf, ikke i medfør af den øvrige lovgivning vil have pligt til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilvejebragt, har betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det må på det grundlag anses for stærkt betænkeligt at SKAT- efter at være blevet bekendt med et konkret mistankegrundlag - på sædvanlig vis har ladet [person2] løfte sin bevisbyrde i skattesagen med risiko for, at dette materiale efterfølgende ville blive brugt imod ham i straffesagen, jf. f.eks. principperne i Vestre Landsrets dom i SKM 2018.38 V, hvor selvangivelsespligten ansås for ophørt.

Henset til beløbenes størrelse over 500.000 kr. burde SKAT i stedet have foretaget politianmeldelse af [person2] med henblik på ansvarsvurdering og have afventet yderligere.

SKATs afgørelser om forhøjelse af indkomsten - i hvert fald for 2012 - men også for tidligere år, bør derfor anses for ugyldige. Efter det oplyste fremgår der ligeledes store kontoindsætninger vedrørende flere andre år, hvor [person2] ikke har været registreret for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed. Dette konstituerer et mistankegrundlag i samme omfang som i forhold til 2012 som SKAT ikke har forholdt sig til, men blot er fortsat med at lade [person2] løfte sin bevisbyrde i relation til skatteansættelsen. ”

Repræsentanten har endelig i et indlægaf 25. juni 2018 forud for retsmødet anført følgende:

”Baggrund

SKAT har ved afgørelse af 19. september 2013 ændret indkomstansættelserne for [person2] for indkomstårene 2006-2012 med i alt 12.991.796.

De af SKAT foretagne ændringer af indkomsterne hidrører primært fra enten erhvervsmæssige mellemregninger, låneoptagelser, overførsler mellem egne konti eller salg af private formuegenstande i form af huse og biler.

Sagsfremstilling

SKAT har forhøjet [person2]s indkomster for indkomstårene 2006-2012 med i alt 12.991.796.

Indkomstændringerne er skønsmæssigt foretaget på baggrund af indsatte beløb på [person2]s bankkonti i [finans4] og [finans2]. For så vidt angår [person2]s tidligere ægtefælle har SKAT af samme årsag beskattet beløb hos den tidligere ægtefælle, [person1].

De indkomstændringer vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 baserer sig stort set udelukkende på overførsler i form af udlæg for ejendomsselskaber som efterfølgende er afregnet med selskaberne.

I indkomstårene 2008-2012 baserer ændringerne sig stort set på beskatning af lånte midler som enten er indfriet med andre lån eller fortsat består.

[person2] er uddannet maler og har tidligere ernæret sig som selvstændig, men begyndte i 2005 sammen med [person5] at investere i fast ejendom som skulle erhverves, renoveres og sælges. I 2006 etablerede [person2] og [person5] 7 ejendomsselskaber som hver skulle erhverve en ejendom, som skulle renoveres og sælges. Projekterne gik ikke helt som planlagt den finansielles indtog gjorde det umuligt at sælge ejendommene. Dette betød samtidig at [person2] blev ude af stand til at passe sine forpligtelser, både fordi han grundet krise hos sin bankforbindelse ikke havde mulighed for at kunne skaffe likviditet til selskabernes drift. Efter en svær periode måtte [person2] i sommeren 2008 give fortabt og sælge sine anparter i ejendomsselskaberne til [person5] for 1 kr. pr. selskab. Overdragelsen blev gennemført i sommeren 2008.

Det var således finanskrisen og ikke mindst [finans4]s konkurs i 2008 som var skyld i [person2]s deroute. I 2006 -2010 boede familien i eget hus i [by6], men pga. familiens økonomiske situation endte familien i 2012 at bo i et lejet rækkehus i [by1]. Over årene har [person2] klaret til dagen og vejen ved at låne penge af familie og venner samt tidligere forretningspartnere. Ultimo 2012 udgjorde [person2]s samlede gæld ca. 9 mio. Når [person2] har for at holde sine kreditorer for døren har han ved at optage nye lån betalt de tidligere långivere.

Ultimo 2012 har [person2] optaget 2 lån på i alt 2.350.000 for at få afviklet en del af sine kreditorer

Der er brugt enorme ressourcer på at fremskaffe sagens materiale samt indtaste kontoudtog som blev modtaget fra SKAT, fordi SKAT i sine opgørelser ikke havde udarbejdet fuldstændige oversigter oger samtlige indsætninger og hævninger på [person2]s konti. Finansiel Stabilitet som har overtaget aktiviteterne i [finans4] har ad 2 omgange oplyst, at de ikke var i besiddelse af elektronisk materiale, hvilket kunne have minimeret tidsforbruget.

Samtidig skal vi bemærke at såvel SKAT på baggrund af det fremsendte materiale havde misforstået materialet vedr. 2006 og 2007 vedr. mellemregninger med ejendomsselskaberne.

SKAT har påbegyndt sagsbehandlingen på baggrund af materiale modtaget fra SØIK. SØIK angiver i sit brev til SKAT, at der kan være forhold som indikerer at skattelovgivningen kan indikere at indsætningerne på [person2]s konti indikerer at skattelovgivningen kan være overtrådt. SKAT påbegynder sagsbehandlingen ved at anmode [person2] om at indsende diverse dokumentation for indkomstårene 2006-2012. På tidspunktet for SKATS opstart af sagen (Henvendelse til [person2]) havde SKAT dels modtaget oplysninger fra SØIK i form af kontoudtog fra [person2]s bankforbindelser for indkomstårene 2006-2012. SKAT havde samtidig adgang til såvel de til SKAT indberettede oplysninger, samt adgang til regnskaber for de selskaber hvormed [person2] enten har ejet andele af eller som har overført penge til [person2]s konti. Det er specielt indkomstårene 2006 og 2007 hvor SKAT i sine egne opgørelser anfører hvilke selskaber [person2] har haft ejerskab af. SKAT har ifølge oplysninger som vi har modtaget ikke kontaktet ejendomsselskaberne. SKAT burde i sagsbehandlingsfasen have kontaktet de omhandlede selskaber, hvorved at de kunne havde fået dokumentation for de foretagne indkomstændringer i 2006 og 2007. Havde SKAT foretaget en konkret sagsbehandling ville de være nået frem til at der intet groft uagtsomt foreligger i indkomstårene 2006-2008, hvorfor ansættelserne jf. Skatteforvaltningslovens § 26 ville være forældede.

Det er betænkeligt, at SKAT foretager skatteansættelser, hvor beløbsstørrelserne allerede ved sagens opstart kunne indikere at Straffelovens § 289 kunne være overtrådt. SKAT må på grund af det fra SØIK modtagne materiale, have haft en bestyrket mistanke om at skattelovgivningen/ Straffelovens § 289, kunne være overtrådt. SKAT skal i så fald standse sagsbehandlingen og indgive politianmeldelse mod [person2], hvorved [person2] ville få en sigtets rettigheder og derfor være beskyttet af retsplejelovens bestemmelser. [person2] er end ikke blevet vejledt om at han kunne inkriminere sig selv.

Principal påstand

De af SKAT foretagne ansættelser er ugyldige.

Subsidiær påstand

Såfremt afgørelserne af Landsskatteretten måtte blive anset for gyldige, nedlægges der påstand om, at indkomstforhøjelserne nedsættes til

Samlet nedsættelse i forhold til SKATs ændringer -10.935.472

I første række henvises herved til, at SKAT efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun kunne foretage ekstraordinær genoptagelse vedrørende årene 2006-2009, hvis skatteyderen eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Det kan ikke her anses for groft uagtsomt, at vores klient ikke har selvangivet i overensstemmelse med SKATs efterfølgende retlige kvalificering af de pågældende beløb – en kvalificering der i øvrigt fortsat bestrides.

SKATs juridiske vejledning pkt. A.C. opstiller den definition af grov uagtsomhed, at borgeren i kvalificeret grad skal have undladt at udvise den påkrævede omhu. Hvis borgeren blot har tilsidesat almindelig agtpågivenhed, anføres det, foreligger der kun simpel uagtsomhed.

SKATs tilkendegivelse i juridisk vejledning er korrekt, men SKATs sagsbehandlende enhed har i den konkrete situation – med urette – udstrakt begrebet grov uagtsomhed en hel del videre.

En manglende forudsigelse af SKATs retlige kvalifikation af pengeoverførslerne m.v. er ikke udtryk for grov uagtsomhed, når det, som her, drejer sig om en almindelig borger, der er ukyndig på området.

Der kan herved henvises til Professor, dr.jur. Jan Pedersens artikel i SR-Skat 2015.160 f.:

”Almindeligvis vil den rent juridiske kvalifikation af en indkomst eller en udgift ikke blive bedømt som udslag af grov uagtsomhed, hvis skatteyderens retlige kvalifikation (...) er sket efter bedste evne”.

I den konkrete situation er der heller ikke meddelt urigtige oplysninger. Der er således ikke tale om en positiv fejl af en sådan kvalificeret karakter, som normalt skal foreligge, for at der kan statueres grov uagtsomhed, jf. således Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udgave, p. 542 f.

De nævnte forhold er afgørende for bedømmelsen.

Den udviste uagtsomhed kan herefter alene karakteriseres som simpel.

I overensstemmelse med den beskrevne retsopfattelse kan bl.a. henvises til Landsskatterettens kendelse i TfS 1995.284, hvor Landsskatteretten statuerede, at skatteyderen ikke kunne anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive en indtægt ved værelsesudlejning. Skatteyderen havde misforstået reglerne og havde fejlagtigt anset nettolejeindtægten for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed. Skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten efter udløbet af den ordinære frist var herefter uberettiget.

Konklusionen er derfor, at der i denne sag ikke fra vores klients side er begået fejl, der kan kvalificeres som udslag af grov uagtsomhed. Der er herefter allerede af denne grund ikke hjemmel til at foretage forhøjelser af indkomsten vedrørende 2006-2009.

I anden række gøres det gældende, at SKAT ikke har sikret sig, at de trufne afgørelser blev foretaget på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. SKAT havde adgang til oplysninger om salg af ejendomme og biler samt om [person2]s deltagelse i selskaber, samt fuld adgang til selskabsregnskaberne. Alligevel blev agterskrivelserne sendt ud i det væsentlige alene på grundlag af de oplysninger, der var oversendt fra SØIK. I 2006 og 2007 beskattede SKAT indsætninger fra ejendomsselskaber, uden at indhente oplysninger fra selskaberne forud for afgørelserne. Officialmaksimen er derfor ikke tilstrækkeligt iagttaget.

At SKAT ikke har opfyldt undersøgelsespligten ses også af, at SKAT har beskattet salg af private formuegenstande, specielt biler. Af R75 havde SKAT adgang til at se der var afhændet biler i flere af indkomstårene. SKAT ser ved ligningen bort fra salg af biler, men de købte biler blev medtaget ved opgørelsen af de skattepligtige beløb.

I tredje række gøres det gældende, at SKAT har tilsidesat forbuddet mod selvinkriminering. Det er oplyst, at SKAT den 19. september 2012 - og på ny den 26. februar 2013 - modtog oplysninger fra SØIK om at der i 2012 var indsat større beløb på [person2]s bankkonto, som har karakter af indtægter vedrørende udførelse af arbejde. Det fremgår, at SØIK bemærkede, at der efter omstændighederne kunne være tale om en fiskal overtrædelse.

SKAT anmodede derefter [person2] om at indsende kontoudtog m.v. [person2] havde i sin selvangivelse for 2016 ikke angivet noget indtægter.

Endvidere fremgår, at [person2] i 2013 ikke var registreret for udøvelse af selvstændig virksomhed. Dette var ligeledes tilfældet efter 20. september 2006.

Ved breve af 23. oktober 2012 og 14. januar 2013 har SKAT indkaldt materiale til brug for opgørelse af [person2]s skattepligtige indkomst for 2006-2012.

På den anførte baggrund må SKAT på tidspunktet for udsendelse af materialeindkaldelse i 2012 og 2013 have haft en konkret mistanke om, at der kunne være tale om udeholdte indtægter og deraf følgende fiskalt strafbart forhold.

Skatteankestyrelsen finder - i overensstemmelse med det anførte - i det udsendte forslag til afgørelse, at [person2] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at opgive udeholdte indtægter.

Bestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter fastsætter, at en person, som mistænkes for en lovovertrædelse, der kan medføre straf, ikke i medfør af den øvrige lovgivning vil have pligt til at meddele oplysninger til en forvaltningsmyndighed, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, der søges tilvejebragt, har betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det må på det grundlag anses for stærkt betænkeligt at SKAT – efter at være blevet bekendt med et konkret mistankegrundlag - har ladet [person2] løfte sin bevisbyrde i skattesagen med risiko for, at dette materiale efterfølgende ville blive brugt imod ham i straffesagen, jf. f.eks. principperne i Vestre Landsrets dom i SKM 2018.38 V.

Efter det oplyste fremgår der ligeledes store kontoindsætninger vedrørende flere andre år, hvor [person2] ikke har været registreret for udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed. Dette konstituerer et mistankegrundlag i samme omfang som i forhold til 2012 som SKAT ikke har forholdt sig til, men blot er fortsat med at lade [person2] løfte sin bevisbyrde i relation til skatteansættelsen.

SKATs sagsbehandling har herefter under ét bedømt været så mangelfuld – og manglerne må anses for væsentlige – at forhøjelserne som følge af SKATS afgørelser er ugyldige.

Den subsidiære påstand

Realitetsbehandling af de enkelte indkomstår

Til støtte for vores påstande i realiteten, skal vi anføre følgende begrundelser:

2006 og 2007

SKAT har forhøjet [person2]s indkomster i 2006 og 2007 med 1.755.961 og 2.537.499,

Forhøjelserne af indkomsterne skyldes primært, at [person2] som led de ejendomsselskaber, hvori han var anpartshaver, via mellemregninger havde fået overført beløb fra de enkelte selskaber til brug for drifts- og renoveringsomkostninger på ejendommene i de enkelte selskaber. De overførte midler er specificeret på bilagene 1-2006-2007 og 2-2006-2007.

Der er tale om mellemregninger mellem [person2] og [virksomhed8] ApS / Ejendomsselskaber. Samtlige mellemregninger er udlignet og omkostningerne er aktiveret /udgiftsført i ejendomsselskaberne. De vedhæftede bilag er er udskrifter fra selskabernes bogføring, modtaget fra Statsautoriseret revisor [person22], [virksomhed17] Statsautoriserede revisorer. Udskrift af mail fra [person22] er vedhæftet som bilag 3 2006-2007, Mellemregningerne med de enkelte selskaber fremgår af bilag 4-11 - 2006-2007

[person2] ejede 49 % af selskaberne mens [virksomhed8] ejede de resterende 51 %. [person5] havde pengene til investeringerne i sit holdingselskab [virksomhed8] ApS, og sørgede via mellemregninger for at selskaberne havde den nødvendige kapital til de arbejder, som blev lavet på ejendommene m.v.Som led i det erhvervsmæssige setup aftaltes, det at [virksomhed8] ApS via ejendomsselskaberne skulle overføre midler til [person2]s private konto som udlæg via mellemregning. Når omkostningerne var afholdt blev udlæggende returneret til de enkelte selskaber og [person2]s mellemregning med selskaberne blev reduceret. Det er ganske normal praksis at anvende det valgte setup.

Som det fremgår af bilagene(1 og 2 -2006-2007), er der i de 2 indkomstår til kontoen i [finans4] i alt overført/indsat:

Alle mellemregninger mellem [person2] og ejendomsselskaberne er udlignet pr. 20. november 2007. Dette fremgår af de fra Statsautoriseret revisor [person22] modtagne bogføringsudskrifter for [person2]s mellemregninger med selskaberne.

I selskaberne er der for indkomstårene 2006 og 2007 aktiveret følgende ombygningsudgifter på ejendommene:

I overførslerne til [person2]s konto indgår endvidere også driftsomkostninger som er fradraget i selskaberne.

Alle regnskaber for ejendomsselskaberne er revideret af Statsautoriseret revisor [person23], [virksomhed17] og alle regnskaber er aflagt uden forbehold eller supplerende oplysninger. SKAT har i sin ligning heller ikke fundet grundlag for at kritisere hverken drift eller forbedringsomkostninger afholdt af selskaberne.

Pr. 31. december 2006 udgjorde mellemregningerne i selskabernes favør 1.735.854 kr., fordelt således:

Der er således ikke grundlag for at foretage ændringer af [person2]s indkomster for 2006 og 2007, udover 182.807 kr. Hovedparten af de 182.807 kr. er overførsler til [person2]s konto fordi [person2] har hjulpet venner og bekendte med at købe genstande som han kunne anskaffe billigere i sit netværk, end de selv kunne købe dem til.

I 2007 blev der lavet et vejbump på [...], [by6]. [person2] hjalp ejerforeningen med at få dette lavet. [person2] betalte håndværkere for at udføre opgaven men tjente intet på det.

Vi anser det derfor ikke for rimeligt at [person2] skal beskattes af de overførte beløb. Grundet det forhold at det ligger mere end 10 år tilbage er det ikke muligt at fremskaffe nogen dokumentation for de købte genstande og for betalingen af vejbumpet.

Vi skal derfor anmode om at alle ændringer SKAT har foretaget vedr. 2006- og 2007 bortfalder.

SKAT burde før udsendelse af materiale indkaldelse og efterfølgende ændring af indkomsterne, have indhentet dokumentation fra ejendomsselskaberne, hvorved de af SKAT foretagne ændringer aldrig ville være foretaget. SKAT har derfor truffet afgørelse vedr. indkomstårene 2006 og 2007 på et utilstrækkeligt grundlag (Officialmaksimen ej opfyldt)

Ikke selvangivet rentefradrag 2006 – 250.718 kr. Bilag 17 2006-2007

SKAT har genoptaget hele skatteansættelsen for 2006. [person2] havde ved selvangivelsen glemt at selvangive fradrag for forfaldne og betalte renteudgifter for 2006 på kr. 250.718. På grund af SKATs genoptagelse af skatteansættelsen, er forældelsesfristen jf. Skatteforvaltningslovens § 26 suspenderet idet SKAT har genoptaget skatteansættelsen jf. Skatteforvaltninglovens § 27. Renteudgifterne som vedrører realkreditgæld til [virksomhed8] vedr. ejendom på [adresse2]. Renter er fradragsberettigede jf. LL § 5.

Udlæg fra [person3] og [person4] til renovering af deres ejendom. Vi har bedt Skatteankestyrelsen om at anmode SKAT om at indhente dokumentation og udtalelse fra [person3]. Dette er endnu ikke modtaget. Udtalelsen fra [person3] er meget væsentligt for at kunne opnå en korrekt skatteansættelse. Såfremt Skatteankestyrelsen fortsat fastholder at overførsler i form af udlæg til et privat byggeprojekt. Vi er selv i gang med at forsøge at indhente materialet, som vil blive fremsendt senere.

Når [person3] har bekræftet m.v. at overførslerne til [person2] dækkede udlæg i forbindelse med renovering af dennes hus på [...], [by6] og erhvervsejendom, vil der være fuld dækning for den resterende del af indkomstændringen.

SKAT har genoptaget den samlede skatteansættelse, men henvisning til groft uagtsomme forhold, hvorfor Skatteforvaltningslovens § 27 finder anvendelse. Skatteforvaltningslovens § 26 suspenderer forældelsesfristen, hvorfor nedenstående tab opgjort efter EBL og tab jf. ABL skal anerkendes

Tab ved salg fremgår ikke af SKAT¨s systemer idet det ikke tidligere er

selvangivet. SKAT har behandlet ejendomssalget ved sin gennemgang,

men ikke opgjort ejendomstabet. Bilag 7-2008

Det opgjorte tab er en del af den genoptagne skatteansættelse, hvorfor

beløbet skal indgå i skatteberegningen som negativ aktieindkomst, idet

der er tale om tab på unoterede anparter. Dokumentation for salgssum

fremgår af bilag 3-2008

2009

Ændret indkomst 2.193.650

SKAT har ikke specificeret eller opgjort indkomstændringen

for 2009, men som det fremgår af bilag 2009 – 1 er der i alt

indsat på konto i [finans2] 3.392.893

Det bør anerkendes at den af SKAT foretagne ændring af skatteansættelsen for 2010 bør bortfalde i sin helhed.

Tabet er vedrørende unoterede aktier, hvorfor tabet berettiger til negativ skat ved skatteberegningen.

2012

Vi har ingen bemærkninger til den foretagne beskatning af [person2] i 2012, men som det fremgår at påstandsdokumentet for hans daværende ægtefælle [person1], er det vores opfattelse at de beløb, som er beskattet hos [person1] rettelig bør beskattes hos [person2], såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i at beskatningen hos [person1] helt bør bortfalde jf. den principale påstand, skal vi anmode om at det er [person2] og ikke [person1] som beskattes af de indsætninger der er foretaget på parrets bankkonto i [finans1]. Det er [person2] som hæfter for de lån og andre overførsler/indsætninger der er foretaget på kontoen.

Til støtte for vores påstand om at det er [person2] og ikke [person1] som skal beskattes af de indsatte beløb har SKAT ved ligningen af indkomstårene 2014-2016, af egen drift anset indsætninger på/ overførsler til såvel [person2]s mors som til sin søsters konti som værende skattepligtige for [person2] Det er vores opfattelse at SKAT har ret i denne betragtning, hvorfor Skatteankestyrelsen også i 2012 bør anerkende at de beløb, som er indsat på familiens konto i [finans1], uanset at kontoen alene er oprettet i [person1]s navn, skal beskattes hos [person2], såfremt Skatteankestyrelsen ikke er eninge i at ansættelserne er ugyldige jf. vores principale påstand.

For indkomstårene 2010 og 2011 har SKAT beskattet [person1] af beløb som [person2] løbende har indsat på bankkontoen. Såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i at der ikke skal ske beskatning af [person1] for indkomståret 2010 og 2011, skal vi anmode om at beskatningen også her foretages hos [person2].

Privatforbrugsopgørelser

Vi har med klagen indsendt privatforbrugsopgørelser for de enkelte indkomstår- Disse er ved den senere gennemgang forbedret i [person2] og [person1]s favør da flere lån er blevet dokumenteret.

Skatteankestyrelsen har oplyst at der ikke er nødvendigt at opdatere opgørelserne. Vi mener dog at privatforbrugsopgørelser som viser at [person2] og [person1], privatforbrug så rigeligt levner plads til leveomkostninger uden de af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelser.”

Repræsentanten har efterfølgende den 25. juli 2018 anmodet om at det beløb som skal beskattes som personlig indkomst i indkomståret 2008 ændres fra kr. 0 i påstandsdokumentet til 286.246 kr. jf. nedenstående.

Forskellen består i at 50 % af betalingen for at komme ud af ejendomsprojektet vedrører [person2]s moder [person7], samt at der var byttet om salget af BMW og Saab, samt at kun BMW´en var medtaget i opgørelsen (benævnt Saab) og at salgsprisen for Saab´en ikke var medtaget i klagen.

Repræsentanterne har under retsmødet anført, at de kontante bankindsætninger på [person1]s konto i [finans1] i 2010 og 2011 reelt hidrører fra [person2] kontante hævninger fra andre bankkonti. Der er således sket dobbelt forhøjelse med disse beløb både hos [person2] og [person1], men midlerne er [person2]s. SKAT har for 2014-2016 accepteret, at indsætninger på søsterens og morens bankkonti reelt vedrører [person2], hvorfor han beskattes heraf. Det må også gælde for indsætningerne på ægtefællens bankkonto. Det er kun indsætningerne på ægtefællens bankkonto for 2012, der eventuelt kan beskattes og i så fald hos [person2].

Repræsentanterne gennemgik under mødet privatforbrugsopgørelser for årene 2006-2011, et indsætningsbilag fra [finans4] vedrørende salg af bil for 286.3000 kr., mail fra [finans2] vedrørende et udlån på 495.000 kr. i 2010 og en mail af vedrørende et privatlån på 410.000 kr. optaget i 2009. Privatforbrugsopgørelserne for årene 2006 og 2007, der er opgjort samlet udviser en gennemsnitligt forbrug på 566.654 kr. Privatforbrugene for 2008, 2009, 2010 og 2011 er opgjort til henholdsvis 700.460 kr., 817.905 kr., 1.022.390 kr. og 258.213 kr. I opgørelserne indgår en række løn og mellemregninger. Disse privatforbrug er pæne, hvorfor der ikke er grundlag for nogen skønsmæssige forhøjelser. Det er fremhævet, at klageren ikke havde nogen bogføringspligt.

Repræsentanterne anførte endvidere, at SKAT ikke har forstået, at klageren blot har arbejdet for ejendomsselskaberne, og at han har afholdt erhvervsmæssige udgifter for selskaberne for de penge han fik overført. Udgiftsbilagene blev afleveret og bogført i selskaberne, hvilket SKAT kunne have konstateret ved at indkræve selskabernes regnskabsmateriale. Der foreligger derfor ikke nogen grov uagtsomhed fra klagerens side, hvorfor ansættelserne for 2006-2009 er forældede, jf. skatteforvaltningslovens§ 26, idet skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5. Der er henvist til Jan Pedersens artikel om simpel og grov uagtsomhed skattestrafferetten og skatteforvaltningsretten i SR, hvori der blandt andet henvises til Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1995.284.

Derimod er SKATs ansættelser for 2006-2012 ugyldige på grund af mangelfuld sagsoplysning, idet SKAT af egen drift burde have indhentet dokumentation i de omhandlede selskaber, som klageren havde haft ejerandele i. Herudover skulle SKAT have indkrævet underbilag vedrørende bankernes posteringer på ægtefællernes bankkonti, således at man kunne have konstateret at klagerens forklaringer havde hold i virkeligheden. Den manglende sagsoplysning er en væsentlig fejl, der må medføre ugyldighed. SKAT ansættelser bygger i øvrigt ikke på en privatforbrugsvurdering, hvilket kræves i henhold til praksis. At klageren skal løfte bevisbyrden hviler på en alt for streng fortolkning af en række Højesterets domme. Henset til beløbenes størrelse over 500.000 kr. burde SKAT i stedet have foretaget politianmeldelse af [person2] med henblik på ansvarsvurdering og have afventet yderligere. SKATs afgørelser om forhøjelse af indkomsten - i hvert fald for 2012 - men også for tidligere år, bør derfor anses for ugyldige.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitets indsigelse - ugyldighed

Repræsentanten har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse for indkomstårene 2006-2012 er ugyldig under henvisning til, at SKAT i strid med retsplejelovens bestemmelser har indkaldt diverse dokumentationer fra klageren og ægtefællen, hvorved klageren således kan inkriminere sig selv og ikke har mulighed for en beskikket forsvarer.

Forbuddet mod selvinkriminering findes i strafferetsplejen. Princippet gælder imidlertid også uden for strafferetsplejen, hvor det findes i retssikkerhedslovens § 10, der har følgende ordlyd:

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”

SØK har i brevene om muligt skattesvig blandt andet anført, at der efter det foreliggende kan være tale om en fiskal overtrædelse, men SØK har ikke yderligere oplysninger, der indikerer, at denne sag skal behandles af politiet. Det må ved afgørelsen lægges til grund, at klageren ikke under SKATs behandling af ansættelserne har været sigtet for overtrædelse af skattekontrolloven eller straffeloven.

Retssikkerhedslovens § 10 omfatter de tilfælde, hvor der efter lovgivningen m.v. består en pligt for borgeren til at afgive oplysninger. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke de situationer, hvor der ikke foreligger en pligt til afgive oplysninger. SKATs anmodninger til klageren forud for udsendelse af forslag til afgørelser og sagsfremstillinger falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, idet den skattepligtige har en ret, men ikke en pligt til at komme med en udtalelse eller fremsende dokumentationer. Dette fremgår eksempelvis SKATs juridiske vejledning, A.C.1.1.2.

SKAT har blot bedt klageren redegøre for sine indtægtsforhold i de omhandlede indkomstår, idet klageren ikke har selvangivet indtægter for en længere årrække. SKAT har endvidere bedt klageren om at indsende udskrifter af samtlige bankkonti. SKAT har endelig foretaget høring af klageren vedrørende de af SKAT beregnede privatforbrug samt bevægelserne på fælleskontoen i [finans2]. Klageren har hverken efterkommet SKATs anmodninger eller fremkommet med oplysninger, der kunne belaste ham. Klageren har ikke haft en pligt til at afgive oplysningerne. Landsskatteretten anser derfor ikke skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2012 for at være ugyldige som følge af brud på forbuddet mod selvinkriminering.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at ansættelserne kan anses for ugyldige på grund af manglende sagsoplysning, idet SKAT i tilstrækkeligt omfang har søgt sagen oplyst, samt foretaget den krævede partshøring.

Sagens realitet og forældelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Klageren var indtil den 20. september 2006 registreret som selvstændig erhvervsdrivende med et malerfirma, og han har været involveret i en lang række ejendomsselskaber. Bevægelserne på klagerens og ægtefællens bankkonti i [finans3] og [finans2] vidner om meget betydelige erhvervsmæssige aktiviteter i årene 2006-2012. Uanset det af repræsentanten anførte, lægger Landsskatteretten ved afgørelsen til grund, at klageren efter den 20. september 2006 fortsat har drevet selvstændig virksomhed. Klageren har imidlertid ikke selvangivet nogen indtægter fra selvstændig virksomhed eller indtægter fra de omhandlede ejendomsselskaber i en længere årrække. SKAT har derfor været berettiget til, at ansætte indkomsten skønsmæssigt for indkomstårene 2006-2012, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Der er ikke fremlagt nogen regnskaber eller bogføring, der kan sandsynliggøre indkomstens størrelse, hvorfor SKAT har være berettiget til at fastsættes klagerens indkomst med udgangspunkt i bevægelserne på bankkonti.

Ved ikke at opgive sine indkomster for de pågældende indkomstår har klageren handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor SKAT været berettiget til at foretage ekstraordinære ansættelser af indtægterne for 2006-2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er endvidere overholdt. Denne vurdering afhænger ikke af, om der foretages strafforfølgning. Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, hvor Højesteret fandt, at A måtte anses at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene på i alt 2,5 mio. kr., der var overført til hans bankkonto, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt. Ansættelserne for 2006-2009 kan således ikke anses for forældede. Ansættelserne for 2010-2012 er foretaget ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra låneforhold blandt andet i forbindelse med investeringer i ejendomsselskaber m.v. Klagerens forklaringer er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at alle de betydelige bankindsætninger hidrører fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Det har formodningen imod sig, at klageren har kunne låne så store beløb over så lang en årrække. Faktum er at mange meget store beløb har passeret klagerens bankkonti, uden at klageren har selvangivet nogen indtægter herfra.

SKAT har foretaget en grundig gennemgang og analyse af klagerens og den tidligere ægtefællens bankkonti for indkomstårene 2006-2012. SKAT har på den baggrund godkendt betydelige fradrag for driftsudgifter hovedsageligt vedrørende de mange kontante hævninger på bankkonti. Uanset det af klagerens repræsentant anførte finder Landsskatteretten som udgangspunkt ikke grundlag for at tilsidesætte de af SKATs ved ansættelserne foretagne vurderinger af, hvilke bankposteringer, der er erhvervsmæssige. Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

Landsskatteretten har dog i den samtidig trufne afgørelse for den tidligere ægtefællen fundet, at det ved afgørelsen må lægges til grund, at klageren er rette indkomstmodtager vedrørende alle bankindsætningerne på den tidligere ægtefællens bankkonto. Der er herved henset til klageren har erkendt, at beløbene vedrører ham, og at den tidligere ægtefælle havde lønindtægter fra [virksomhed23] i 2010-2012. På den baggrund blev de påklagede forhøjelserne af den tidligere ægtefællens indkomst for 2010- 2012 på henholdsvis 173.000 kr., 314.925 kr. og 629.806 kr. nedsat til 0 kr.

Landsskatteretten forhøjer på den baggrund klagerens indkomster for indkomstårene 2010-2012 med den af SKAT opgjorte nettoindkomst vedrørende bankindsætningerne på 173.000 kr., 314.925 kr. og 629.806 kr. - bortset fra en bankoverførsel på 25.000 kr. fra [finans2] 5/10-2011, der indgået i den [finans1] den 6/10-2011, og en tilsvarende bankoverførsel på 5.000 kr. fra [finans2] 27/1-2012. De ansatte skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2010-2012 forhøjes således med henholdsvis 173.000 kr., 289.925 kr. og 624.806 kr. til henholdsvis 1.168.000 kr., 1.797.413 kr. og 1.004.724 kr.

SKAT har efter en fornyet gennemgang i forbindelse med klagesagen indstillet, at det ansatte virksomhedsoverskud for 2008 på 3.372.280 kr. nedsættes med betalte ejendomsskatter 28.419 kr. vedrørende [virksomhed10] ApS, samt et modtaget lånebeløb på 2.000.000 kr. Landsskatteretten kan efter omstændighederne tiltræde SKATs indstilling. Der er herved henset til, at klageren i perioden 7. januar – 1. juli 2008 har modtaget i alt 2.355.000 kr. vedrørende renoveringen af [person3]s private ejendom, og at der herudover er overført 2.000.000 kr. den 7. oktober 2008, hvilket er relativt kort efter afslutningen af renoveringen af den private ejendom. Der er imidlertid fremlagt en aftale med [virksomhed18] A/S vedrørende et lån på 2.000.000 kr., samt en årsrapport for 2008 for selskabet, hvoraf der fremgår et uspecificeret udlån på 2.000.000 kr. [person3] tegner selskabet, hvis årsrapport er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 8. juni 2009. Landsskatteretten nedsætter således ansættelsen for 2008 fra 3.372.280 kr. til 1.343.861 kr.

Landsskatteretten kan endvidere tiltræde repræsentantens påstand om, at yderligere 49.000 kr. udbetalt til [virksomhed5] ApS anses for løn til klageren. For indkomståret 2009 ændres forhøjelsen på 250.000 kr. med 49.000 kr. til 299.000 kr.

For så vidt angår ansættelsen for indkomståret 2007 nedsættes forhøjelsen på 2.537.499 kr. med 286.300 kr. vedrørende den på retsmødet fremlagte dokumentation for salgssummen på en bil.

Repræsentantens anmodning om fradrag for renteudgifter i indkomstårene 2006, fremført tab ved ejendomssalg i 2008, tab på anparter i 2008, fradrag for renteudgift på 495.382 kr. i 2009 og tab ved konkurs i 2011 har ikke været behandlet af SKAT i forbindelse med de påklagede indkomstansættelser. De påklagede ansættelser angår skattepligtige overskud af uregistreret virksomhed i 2006-2012 samt lønindtægter i 2009, der alle taget udgangspunkt i konkrete bankindsætninger og bankudbetalinger. De ønskede fradrag er således ikke omfattet af de påklagede ansættelser, og der er ikke tale om afledede ændringer som følge af klagen, jf. skatteforvaltningslovens § 11 og § 45. Landsskatteretten har derfor som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til påstandene ved behandlingen af klagesagen.

Bortset fra ovenstående ansættelsesændringer stadfæstes SKATs afgørelse.