Kendelse af 23-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden 1. februar 2005 til 31. januar 2010 ansat som lønmodtager hos det hollandske selskab [virksomhed1]. Klageren havde fast arbejdsplads på adressen: [adresse1], [by1] i Danmark, hvor selskabet havde etableret en dansk filial, der beskæftigede sig med indkøb og eksport for selskabet.

Det er oplyst, at SKAT har modtaget oplysninger om overførsel af midler fra [virksomhed1].s konto i udlandet til konto nr. [...39]. Kontoen var ejet af klageren samt klagerens daværende ægtefælle. Klageren blev i den forbindelse udtaget til kontrol.

Af SKATs opgørelse over de konstaterede indsætninger fremgår det, at posteringerne bærer teksten ”[virksomhed1] int monthly salary.”. Der var tale om i alt 11 overførsler i 2005 på i alt 255.000 kr., 13 overførsler i 2006 på i alt 326.250 kr., 11 overførsler i 2007 på i alt 268.504 kr., 12 overførsler i 2008 på i alt 373.300 kr., 12 overførsler i 2009 på i alt 324.000 kr. og 6 overførsler i 2010 på i alt 204.154 kr.

SKAT har ved brev af 15. februar 2012 anmodet klageren om kontoudtog for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2010, en redegørelse for beløbene samt underbilag vedrørende det fremhævede transaktioner.

Ved e-mail af 4. marts 2012 skrev klageren til SKAT og meddelte, at hun ikke kunne gå længere tilbage i sin netbank end til 4. februar 2011. SKAT opfordrede klageren til at kontakte banken for den vej igennem, at få fat i ældre kontoudtog.

Klageren kontaktede SKAT telefonisk den 5. marts 2012 og bekræftede modtagelsen af SKATs materialeindkaldelse samt oplyste, at hun var uforstående overfor henvendelsen, da hun havde arbejdet hos [virksomhed1]. og havde selvangivet al indkomst.

SKATs udsendte endnu en materialeindkaldelse af 18. april 2012, da de forsat manglede materiale fra klageren. I brev af 11. maj 2012 anmodede SKAT klagerens bankforbindelse om kontroloplysninger, herunder de hos klageren udbedte kontoudtog.

I perioden fra 11. maj 2012 til 4. juli 2012 modtog SKAT løbende oplysninger fra klageren i form af underbilag og kontoudtog for 2007-2010, men SKAT manglede forsat kontoudtog fra starten samt en del midt i perioden 1. januar 2005-31. december 2010. SKAT manglede desuden alle kontoudtog fra medio 2009 frem til 31. december 2010.

Den resterende del af de udbedte kontoudtog modtog SKAT ved brev af den 27. september 2012 fra [finans1], herunder kontoudtog vedrørende indkomstårene 2005-2006.

Den 5. oktober 2012 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvori klagerens personlige indkomst blev forhøjet med hhv. 46.000 kr. i 2005, 98.250 kr. i 2006, 116.504 kr. i 2007, 373.300 kr. i 2008, 84.000 kr. i 2009 og 204.154 kr. i 2010. Klageren blev givet en frist for bemærkninger til den 19. november 2012.

SKAT udsendte herefter en afgørelse af 6. december 2012, som var i overensstemmelse med forslaget af 5. oktober 2012.

Klageren påklagede den af SKAT afsagte afgørelse til [Skatteankenævnet] som stadfæstede afgørelsen den 30. oktober 2013.

Klageren har herefter påklaget ankenævnets afgørelse til Landsskatteretten.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har stadfæstet SKATs ekstraordinære skatteansættelser for indkomstårene 2005-2009 med følgende begrundelse:

”Den forkortede ligningsfrist jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1.maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., er der tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1.-4. pkt. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15/11 2005, der fastsætter en kortere ligningsfrist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- og ejendomsværdiskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den l. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Den korte ligningsfrist finder dog ikke anvendelse, når den skattepligtige ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1,nr. 1, jf. § 2. I sådanne tilfælde vil alle forhold i den pågældende skatteansættelse kunne ændres inden for de almindelige frister i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig kan bl.a. ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den pågældende har indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det ikke er dækket af rubrikkerne på selve den fortrykte selvangivelsesblanket for det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens §2, stk. 1, nr. 1.

Da (klageren) har modtaget udenlandsk indkomst, anses hun ikke omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, jf. § 2.

Hertil kommer, at det af sagens oplysninger fremgår, at (klageren) har selvangivet væsentlige lavere lønindkomster fra udlandet for alle de påklagede indkomstår end der fremgår af hendes ansættelseskontrakt med [virksomhed1].

Ankenævnet finder derfor, at [person1] er omfattet af hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ugyldighed og ekstraordinær genoptagelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at SKAT ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at SKAT uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretage eller ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en betingelse, at den ekstraordinære ansættelse varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. En ansættelse, der er varslet af skattemyndighederne, skal desuden foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 finder anvendelse, uanset en skatteyders skatteansættelse er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3.

Som følge heraf finder ankenævnet, at (klageren) har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive hele den udenlandske lønindkomst for årene 2005 - 2010, idet hun vidste eller burde vide, at den udbetalte lønfra [virksomhed1]. var skattepligtig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c samt kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Det af klagers repræsentant anførte vedrørende den foretagne ansættelse af indkomsten for 2006 jf. SKATs afgørelse dateret den 28. august 2007 kan ligeledes ikke føre til et andet resultat, idet lønindkomsten er fastsat til det af (klageren) oplyste beløb, der ikke er dokumenteret trods anmodning herom fra SKAT.

SKAT har derfor været berettiget til at ændre (klagerens) skatteansættelse for 2005- 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet

Af gældende praksis, (SKM 2012.168 og SKM 2013.54) fremgår, at kundskabstidspunktet løber fra det tidspunkt, hvor den af SKAT fastsatte frist for fremlæggelse af dokumentation var udløbet.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Ankenævnet finder, al fristen i denne sag må regnes fra den 27. september 2012, hvor SKAT modtager oplysninger fra [finans1] vedrørende 2005 og 2006. Vedrørende 2007 er der senest modtaget oplysninger den 4. juli 2012 og den 28. juni 2012 vedrørende 2008.

De varslede ændringer for årene 2005-2008, som skete ved forslag til afgørelse af 5. oktober 2012, er derfor sket inden for fristen i § 27, stk. 2, hvorfor ansættelsen anses for gyldigt foretaget.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende årene 2005 -2008 samt 2009- 2010. Det på mødet den 29. oktober 2013 kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.

Lønmodtagerudgifter

Da spørgsmålet om, hvorvidt (klageren) kan få ændret fradrag for befordring hjem - arbejde eller er berettiget til fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter ikke ses behandlet af SKAT eller omfattet af klagen til ankenævnet, er dette ikke efterprøvet af ankenævnet.”

SKATs udtalelse

Forud for berammelse af retsmøde i sagen er SKAT kommet med følgende udtalelse:

”(...)

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 18. april 2017 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Sagen omhandler klage over Skatteankenævnets stadfæstelse af SKATs forhøjelser af klagers skatteansættelser for 2005-2009. Forhøjelserne vedrører indsatte beløb på klagers bankkonto fra dennes hollandske arbejdsgiver, som ikke tidligere har været selvangivet. Spørgsmålet er om SKATs forhøjelser opfylder betingelserne for genoptagelse/ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere handler sagen om, hvorvidt klager for indkomstårene 2005-2010 kan få yderligere fradrag for fejlopgjort befordringsfradrag samt klagers berettigelse til fradrag for befordringsgodtgørelse for kørsel foretaget i arbejdsgiverens interesse.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Ad) Hvorvidt SKATs gentagelse/ekstraordinær genoptagelse af 2005-2009

opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at de indsatte beløb fra [virksomhed1]. på klagers bankkonto udgør skattepligtig indkomst, hvilket heller ikke er bestridt af klager.

Da beløbene ikke tidligere har været beskattet, er det minimum groft uagtsomt, at klager ikke har selvangivet hele sin indtægt fra sin faste arbejdsgiver, som hun er eller burde være bevidst om er skattepligtig indtægt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c samt kildeskattelovens § 1, stk. 1.

For så vidt angår 2009 er fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 over- holdt i forhold til, at SKAT har foretaget en gyldig ansættelsesændring. Klager er ikke omfattet af den forkortede ligningsfrist i § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr.

1095 af 15. november 2005. Det skyldes, at klager ikke har enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 1 stk. 1 nr. 1, jf. § 2, idet hun har udenlandsk indkomst. Det bemærkes endvidere, at denne frist ikke gælder, såfremt klager eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag i forhold til det pågældende punkt i ansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, jf. bekendtgørelsens § 3.

Vedrørende den del af de indsatte beløb, der angår indkomstårene 2005-2008 er forholdet omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor SKAT er berettiget til ekstraordinært at genoptage klagers ansættelser for disse år. Dette under forudsætning af, at henholdsvis 3-måndersfristen (ansættelsen skal foretages senest 3-måneder efter afsendt varsel) og 6-månedersfristen (6-måneders reaktionsfrist i forhold til varsling af ansættelsesændringen efter SKATs kundskabstidspunkt) i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

SKAT er enig med Skatteankestyrelse i, at kundskabstidspunktet først indtræder henholdsvis ved modtagelsen af de manglende bankkontoudtog fra klager den 28. juni 2012 og 4. juli 2012 for så vidt angår 2008 og 2007 samt endelig ved modtagelse af de resterende manglende udtog fra [finans1] den 27. september 2012 for så vidt angår indkomstårene 2005 og 2006 (samt 2009).

Da SKATs forslag til ændring af klagers ansættelser er udsendt ved brev af 5. oktober 2012 er 6-månedersfristen overholdt.

Ligeledes er 3-månederfristen overholdt i forhold til, at SKAT har truffet afgørelse den 6. december 2012 på baggrund af det udsendte forslag af 5. oktober 2012.

SKAT er dermed enig med Skatteankestyrelsen i, at forhøjelserne af klagers skatteansættelser 2005-2009 er berettiget, idet de opfylder betingelserne for genoptagelse/ekstraordinær genoptagelse.

Ad) Klagers adgang til yderligere befordringsfradrag (ligningslovens § 9 C)

og befordringsgodtgørelse (ligningslovens § 9 B) for indkomstårene 2005- 2010

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at behandle disse forhold, idet forholdene ikke oprindeligt har været behandlet af SKAT i forbindelse med de påklagede indkomstansættelser.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2005-2009 på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 27, stk. 2, ikke er opfyldt. De påklagede forhøjelser skal derfor nedsættes til 0 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har i klagen anført følgende:

”(...)

PÅSTAND:

Der nedlægges principal påstand om, at betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven ikke er opfyldte, hvorfor der ikke kan ske en ændring af (klagerens) skatteansættelse for den pågældende periode.

(...)

Mere subsidiær nedlægges der påstand om, at såfremt ovenstående ikke anerkendes, skal der ske

korrektion af forhøjelsen med de af (klageren) afholdte udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

SAGSFREMSTILLING :

Skatteankenævnet har foretaget ekstraordinær genoptagelse af (klagerens) skatteansættelser for perioden 2005-2009. I den forbindelse har Skatteankenævnet foretaget ændringer i vor klients skatteansættelser, da Skatteankenævnet er af den opfattelse, at der ikke i sagen foreligger enkle økonomiske forhold, hvorfor (klageren) på den baggrund ikke omfattes af reglerne for forkortet ligningsfrist men i stedet for omfattes af Skatteforvaltningslovens § 27 vedrørende fristerne for ekstraordinær genoptagelse.

I forbindelse med udførelse af arbejde for [virksomhed1] har (klageren) afholdt udgifter hertil og er tillige fuldt berettiget til fradrag for befordring og kørselsgodtgørelse, som skal fratrækkes den skattepligtige forhøjelse fortaget af Skatteankenævnet.

ANBRINGENDER:

Det gøres indledningsvist helt overordnet gældende, at SKAT ikke ekstraordinært kan genoptage et indkomstår, idet betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 27 ikke er opfyldt.

(...)

Der vil i det følgende blive redegjort nærmere for, hvorfor det er klart, at der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse og hvorfor vor klients skattepligtige indkomst skal nedsættes til de af os angivne beløb.

(...)

Ordinære frister

Af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 fremgår, at der skal ske en varsling om ændring af en skatteyders skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomståret, der ønskes ændret. Det betyder overordnet, at SKATs agterskrivelse skulle være kommet frem til (klageren) senest den 1. maj 2012 for, at SKAT har adgang til at ændre skatteansættelsen for 2008. For de tidligere indkomstår skulle agterskrivelsen have været kommet frem tilsvarende tidligere, hvorfor agterskrivelsen fremsendt den 5. oktober 2012, jf. bilag 5, alt andet lige ikke kan medføre en ændring af skatteansættelsen for 2008 og de tidligere indkomstår. Den endelige ændring skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde indkomstår efter indkomståret, der ønskes ændret. Dette krav er heller ikke opfyldt i nærværende sag, hvor SKATs afgørelse, først er blevet fremsendt den 6. december 2012, jf. bilag 2,

I medfør heraf var fristerne dels efter reglerne om forkortet ligningsfrist og dels efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 26 allerede sprunget, hvorfor SKAT ikke var berettiget til at genoptage indkomstårene 2005-2008. Efter bekendtgørelsens § 3 modificeres udgangspunktet og tildeler SKAT en mulighed for at ændre en skatteansættelse på trods af, at der foreligger enkle økonomiske forhold, såfremt skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,nr. 5. På den baggrund er det nærliggende at behandle fristerne for genoptagelse af et indkomstår, da det er klart, at (klageren) hverken omfattes af de ordinære eller de ekstraordinære frister.

Ekstraordinær genoptagelse

Ud fra bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1 gælder fristerne reguleret heri ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse foreligger, jf. Skatteforvaltningsloven s § 27. Det fastholdes, at betingelser for ekstraordinær genoptagelse ikke foreligger, da (klageren) ikke har handlet ansvarspådragende, hvilket der er redegjort for i nedenstående afsnit.

Ansvarspådragende adfærd

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, at SKAT i særlige tilfælde kan genoptage et indkomstår med henblik på at foretage en ændring af den pågældende skatteansættelse, uanset at der foreligger enkle økonomiske forhold. Det er en konsekvens af de tilfælde, hvor skatteyderen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt og har haft en direkte medvirken til det skattepligtige forhold, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Afgørende for vurderingen heraf er, om (klageren) har handlet forsætlig eller groft uagtsomt i forbindelse med den manglende indberetning af indkomst. Ved groft uagtsom adfærd forstås de tilfælde, hvor den pågældende borger vidste eller burde have vidst, at indkomsten var skattepligtig og på den baggrund skulle indberettes. For så vidt angår begrebet forsætlig adfærd er det en betingelse, at borgen bevidst har selvangivet forkert og tillige har haft til hensigt at unddrage skattebetalingen. Den pågældende vurdering er baseret på en konkret helhedsvurdering, hvormed alle relevante forhold inddrages i betragtningen. Det betyder, at skatteyderens subjektive forhold, herunder særligt dennes personlige forhold, er af væsentlig betydning for afgørelsen. I den sammenhæng er det subjektive element således et relevant forhold, hvorfor det har betydning om skatteyderen er ubekendt med det pågældende regelgrundlag eller om regelgrundlag et anses for at være særligt kompliceret.

Det følger heraf, at der ved en forsætlig adfærd skal foretages en konkret vurdering af, om den pågældende skatteyder 1) bevidst har undladt at selvangive sin skattepligtige indkomst og 2) om skatteyderen har haft til hensigt at unddrage sig sin skat. For så vidt angår [person1] skal det klart afvises, at hun bevidst har undladt at selvangive sin indkomst, idet hun har betalt sin skat efter bedste overbevisning, som påkrævet, og tilmed har fået forskellige personer til at hjælpe sig med at forstå de komplicerede skatteregler og udfylde sin selvangivelse korrekt. På den baggrund er det klart, at [person1] ikke har handlet forsætlig, og de pågældende forhold taler ligeledes stærkt imod, at [person1] skulle have handlet groft uagtsomt.

Til vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, må det ligeledes påpeges, at det fremgår af SKATs egen vejledning, at såfremt en borger arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver i Danmark, skal der svares B-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønnen i Danmark. Dette krav har (klageren) opfyldt, jf. bilag 6.

Det forhold, at et udenlandsk selskab ikke har indeholdt kildeskat, vil aldrig kunne medføre, at lønmodtageren anses for at have handlet groft uagtsomt. Særligt ikke i dette tilfælde, hvor selskabet ikke har udstedt lønsedler, og hvor det derfor ikke har været muligt for (klageren) at kontrollere, hvorvidt der er indeholdt kildeskat eller ej.

Ud fra praksis fremgår det, at en skatteyder anses for at have handlet groft uagtsomt, såfremt:

I forhold til nærværende sag, må det endvidere påpeges, at (klageren) har selvangivet en del af sin indkomst. Det fremgik ikke af selvangivelsen, at hun manglede at indberette indkomst og at (klageren) ikke er i en særlig profession, der skulle gøre hende vidende om de komplicerede danske skatteregler. I medfør heraf må det være klart, at vor klient ikke har handlet groft uagtsomt.

Udover at de danske skatteregler i sig selv er komplicerede, må der tillige lægges vægt på, at (klageren) er fra Portugal og har derfor betydeligt sværere ved at finde rundt i regelsættet, end andre danske skatteydere har. Som følge heraf gøres det gældende, at (klageren) ikke har handlet hverken groft uagtsomt eller forsætligt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. I lyset heraf skal den af Skatteankenævnets afgørelse tilsidesættes med henblik på at korrigere ovenstående.

Såfremt Landsskatteretten, til trods for ovenstående finder, at (klagerens) skattepligtige indkomst skal forhøjes gøres det tilsvarende gældende, at de udgifter afholdt af (klageren) skal fragå i den af SKAT pågældende forhøjelse.

(...)

Ud fra ovenstående skal det understreges, at det for det første vil være urimeligt at opretholde skatteansættelserne og for det andet vil forhøjelserne være forkerte, idet der ikke er taget højde for fradrag for befordring og kørselsgodtgørelse.

Lønmodtagerudgifter

(...)

Befordringsfradrag

(Klageren) har i indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2009 fået befordringsfradrag, men vi er blevet bekendt med, at denne opgørelse ikke er korrekt, da det ikke er den korrekte afstand, der er anvendt. Afstanden mellem (klagerens) bopæl og arbejdsplads er 34,1 km.

Befordringsfradraget skal derfor ændres som følgende:

2005(34,1*2) -24 * 1,68 = 74,26 pr. dag

200 dage a 74,26 = 14.852 kr.

2006(34,1*2) -24 * 1,78 = 78,68 pr. dag

200 dage a 78,68 = 15.736 kr.

2007(34,1*2) -24 * 1,78 = 78,68 pr. dag

200 dage a 78,68 = 15.736 kr.

2009(34, 1*2) -24 * 1,9 = 83,98 pr. dag

200 dage a 83,98 = 16.796 kr.

For indkomstårene 2008 og 2010 skal befordringsfradraget opgøres som følgende:

2008(34,1*2) -24 * 1,83 = 80,89 pr. dag

200 dage a 80,89 = 16.178 kr.

2010(34,1*2) -24 * 1,9 = 83,98 pr. dag

200 dage a 83,98 = 16.796 kr.

Det samlede befordringsfradrag udgør kr. 96.094, hvor der alene er givet fradrag for kr. 45.505.

(Klagerens) befordringsfradrag skal derfor forhøjes som følgende:

kr. 96.094,00 -kr. 45.505,00 = kr. 50.589,00.

Kørsel for virksomheden

(Klageren) er tillige berettiget til befordringsgodtgørelse for den kørsel hun har afholdt i selskabets interesse.

Befordringsgodtgørelsen skal opgøres som følgende:

Messe [x1] Tyskland (november hvert år)

Messe [x2] Tyskland (oktober hvert år)

[Tyskland] Havn Container afskibning

[virksomhed2] ApS

Samlet befordringsgodtgørelse 238.021,66

Samlet skal den af Skattemyndigheden foretagne forhøjelse således nedsættes med kr. 388.610,66.

(...)”

Under kontormødet i Skatteankestyrelsen anførte klagerens nye repræsentant, at SKAT havde modtaget materialet den 5. marts 2012, og at SKAT dermed var kommet i besiddelse af de samme oplysninger, som fremgår af kontoudtogene, som SKAT senere rekvirerede fra banken. For så vidt angår indkomstårene 2005-2008 må 6-måneders reaktionsfristen løbe fra 15. marts 2012, hvor klageren kontaktede SKAT og bekræftede modtagelsen af SKATs materialeindkaldelse.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Sagen vedrører skatteansættelsen i indkomstårene 2005-2009. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. maj 2009, 1. maj 2010, 1. maj 2011, 1. maj 2012 og 1. maj 2013.

SKATs forslag vedrørende ændring af skatteansættelsen blev sendt den 5. oktober 2012 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, for så vidt angår indkomstårene 2005-2008.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter SKATs bestemmelse, blandt andet, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har ikke bestridt, at de indsatte beløb på hendes bankkonto, udgør skattepligtig indkomst, der ikke tidligere har været undergivet beskatning. Landsskatteretten finder, at det må anses som minimum groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet den fulde lønindtægt. Der er herved henset til, at klageren var i et fast ansættelsesforhold med afsenderen og var bevidst om, at alle indbetalingerne var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c samt kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Forholdet er derfor omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorfor SKAT er berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne i indkomstårene 2005-2008, såfremt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

En ansættelse efter ovennævnte bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, kan kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Dette fremgår af § 27, stk. 2.

6-månedersfristen antages at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT får viden om, at skatteyderen forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. eksempelvis Østre Landrets dom af 8. juni 2016 (j.nr. B-1126-15).

Det lægges ved afgørelse til grund, at SKAT først fik viden om, at klageren minimum groft uagtsomt har bevirket en urigtig ansættelse i indkomstårene 2005-2006 på det tidspunkt, hvor SKAT modtager den resterende del af klagerens kontoudtog for perioden fra banken den 27. september 2012. For så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008 modtog SKAT kontoudtog fra klageren hhv. den 4. juli 2012 og den 28. juni 2012. SKAT sendte forslag ud til ændring af skatteansættelsen den 5. oktober 2012 og efterfølgende afgørelse den 6. december 2012. Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at SKAT har været berettiget til at foretage ændringer i skatteansættelsen for indkomstårene 2005-2008 som følge af ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Da spørgsmålet om klagerens adgang til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9B, stk. 1, ikke har været behandlet af SKAT ved indkomstansættelserne, har Landsskatteretten ikke kompetence til at behandle dette forhold i nærværende afgørelse.

[Skatteankenævnet]s afgørelse af 30. oktober 2013 stadfæstes derfor i sin helhed.