Kendelse af 06-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Faktiske oplysninger

Klageren driver ejendomsmæglervirksomheden, [virksomhed1], [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1].

Klageren var endvidere i 2008 hovedaktionær i selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] (selskabet) samt i [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3].

Klageren ejer sammen med selskabet ejendommen [adresse1], [by1]. Klageren ejer 75 % og selskabet 25 %.

Selskabet [virksomhed4] ApS ejer ejendommen på [adresse2], [by2]

Anpartshaver i selskabet [virksomhed4] ApS med min. 5 % af egenkapitalen eller min. 5 % af stemmerne er [virksomhed2] ApS. Klageren har bestemmende indflydelse også i selskabet [virksomhed4] ApS. Det fremgår af regnskabet for selskabet [virksomhed4] ApS for året 2008/2009, som kan ses på www.cvr.dk.

Indretning af lejede lokaler

Der er foretaget afskrivning på indretning af lejede lokaler vedrørende ejendommen [adresse3] [by2]

Lokalerne udlejes ifølge erhvervslejekontrakten af [virksomhed4] ApS, der ejer ejendommen, til [virksomhed1], [adresse4], [by3] v/ og som selvskyldnerkautionist [person1], [adresse1], [by3]. Lejemålet er påbegyndt den 1. maj 2006.

Lokalerne anvendes til ejendomsmæglerkontor.

Fri bil

[virksomhed2] ApS ejer en varebil Land Rover, Range Rover Sport, årgang 2005, reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen blev købt i maj 2007. Anskaffelsessum 548.750 kr.

Bilen er solgt igen den 10. juni 2009.

Bilens kilometerstand var ifølge synsrapport, som kan ses på www.trafikstyrelsen.dk, 41.000 km den 29. maj 2007 og 78.000 km den 10. juni 2009.

Bilen er indregistreret til både privat og erhvervsmæssig kørsel. Der foreligger ikke noget kørselsregnskab.

Det er oplyst, at [virksomhed2] ApS drev virksomhed fra klagerens bopælsadresse og, at bilen var parkeret der.

Klageren havde en Mercedes-Benz S, årgang 1999, reg.nr. [reg.nr.2], stillet til rådighed for privat benyttelse og er blevet beskattet heraf. Bilens kilometerstand var ifølge synsrapporter 392.000 km den 3. maj 2007 og 410.000 km den 11. februar 2009. Den 26. januar 2012 var kilometerstanden 474.000 km.

Derudover har klageren oplyst, at husstanden i privat regi ejer en Porsche Boxter, som klagerens ægtefælle benytter.

Fri bolig

Klagerens ejerandel af ejendommen [adresse1] er 75 % og selskabet [virksomhed2] ApS ejer 25 %.

Klageren bor i ejendommen i 2009. Der drives erhverv fra ejendommen.

Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med 1 lejlighed. Ejendommen er pr. 1.10.2007 og 1.10.2008 vurderet til 15.600.000 kr.

Klageren oplyser at selskabet benytter hele kælderen og SKAT har modtaget en plantegning over kælderen, som anvendes til erhverv. SKAT har givet et nedslag på 25 % for den erhvervsmæssige andel.

Klageren har videre oplyst, at han har betalt alle ejendomskatter m.v. og er blevet beskattet af ejendomsværdiskat for hele ejendommen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet har som begrundelse for at stadfæste de påklagede punkter anført:

”Indretning af lejede lokaler

Der foretages afskrivning på lejede lokaler vedrørende ejendommen [adresse3] [by2] Beløbet der fratrækkes er 182.324 kr. vedrørende indretning af lejede lokaler.

Lokalerne udlejes ifølge erhvervslejekontrakten af [virksomhed4] ApS, der ejer ejendommen, til [virksomhed1], [adresse4], [by3] v/ og som selvskyldnerkautionist [person1], [adresse1], [by3].

Lejemålet er påbegyndt den 1. maj 2006.

Lokalerne anvendes til ejendomsmæglerkontor.

Da lokalerne bliver anvendt til ejendomsmæglerkontor kan der ikke afskrives efter afskrivningsloven § 14 med satserne i afskrivningsloven § 17.

Skatteankenævnet bemærker, at det er klager der ifølge erhvervslejekontrakten selv har underskrevet aftalen som såvel udlejer og som erhvervslejer.

Skatteankenævnet har i øvrigt bemærket, at anpartshaver i selskabet [virksomhed4] ApS med min. 5 % af egenkapitalen eller min. 5 % af stemmerne er [virksomhed2] ApS, hvor klager er hovedaktionær.

Klager har bestemmende indflydelse også i selskabet [virksomhed4] ApS.

Disse oplysninger fremgår af regnskabet for selskabet [virksomhed4] ApS for året 2008/2009.

Skatteankenævnet finder, at aftalen om afholdelse af udgifter til indretning er indgået mellem parter, hvor den ene part har indflydelse på den anden parts handlemåde. Der er derfor ikke en reel risiko for opsigelse af lejemålet. Der kan derfor ikke afskrives i medfør af reglerne i afskrivningsloven § 39 stk. 2.

Fri bil / varebil

[virksomhed2] ApS har oplyst, at de er ejer en varebil Land Rover Range.

Varebilen er fra 2005, og er købt i 2007 for 548.750 kr. Bilen er indregistreret til både privat og erhvervsmæssig kørsel.

SKAT har foretaget beskatning af værdi af fri bil for klager således:

Værdi af fri bil: kr. 300.000 x 25 % = kr. 75.000

kr. 248.750 x 20 % = kr. 49.750

kr. 124.750

Værdien af rådighed over firmabil beregnes som 25 % af bilens nyvognspris - for biler købt senere end 3 år efter første indregistrering dog arbejdsgivers købspris - der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens pris skal sættes til mindst 160.000 kr. Det står i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det bemærkes at bilen er solgt den 10. juni 2009.

Til beskatning 124.750 kr. x 161 dage: 365 dage = 55.027 kr.

Skatteankenævnet finder i mangel af anden dokumentation, og da klager er hovedaktionær i [virksomhed2] ApS, at klager har rådighed over bilen til privat kørsel.

Skatteankenævnet bemærker, at bilen er indregistreret til både privat og erhvervsmæssig kørsel.

Skatteankenævnet finder derfor, at der skal ske beskatning af klager efter reglerne for værdi af fri bil.

Lovhenvisning: ligningsloven § 16 stk. 1 og stk. 4.

Om bil til rådighed kan der henvises til Den juridiske vejledning 2012 afsnit C.A.5.14.1.11. Der kan navnlig henvises til SKM2012.484.VLR.

Fri bolig

Klager ejer ejendommen [adresse1] med 75 % - selskabet [virksomhed2] ApS ejer ejendommen med 25 %.

Klager bor på ejendommen i 2008. Der drives også erhverv fra ejendommen.

Klager oplyser at selskabet benytter hele kælderen og der er modtaget en plantegning.

SKAT har foretaget beskatning af værdi af fri bolig for klager således:

Vurdering pr. 1/10 2007 kr. 15.600.000 x 5 % kr. 780.000

Vurdering 2001: kr. 3.040.000 x 1 % kr. 30.400

Vurdering 2001: (6.562.500 - 3.040.000) kr. x 3 % kr. 105.675

kr. 916.075

Nedslag for erhverv, 25 % kr. 229.019

kr. 687.056

Nedslag for klagers egen ejerandel, 75 % kr. 515.292

Til beskatning kr. 171.764

Skatteankenævnet har bemærket, at klager har sendt plantegning af kælderen, og at SKAT har godkendt et nedslag i den beregnede værdi for erhverv på 25 %.

Skatteankenævnet finder ud fra det foreliggende ikke, at der er grundlag for at ændre størrelsen af den erhvervsmæssige andel.

Skatteankenævnet finder da klager er hovedaktionær i [virksomhed2] ApS og da selskabet ejer ejendommen med 25 %, at klager er omfattet af lovreglerne i ligningsloven § 16 stk. 1 og stk. 9.

Det er ubestridt, at klager har rådighed over helårsboligen. Dette gælder også den del af den samlede ejendom, der ejes af selskabet [virksomhed2] ApS.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at der skal ske beskatning af klager efter reglerne for værdi af fri helårsbolig. Dette gælder dog alene for den andel af ejendommen på 25 % som selskabet ejer.

Lovhenvisning: ligningsloven § 16 stk. 1 og stk. 9.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil og værdi af fri bolig samt, at der skal godkendes afskrivning på lejelokaler.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

”Vi skal indledningsvis oplyse, at vores klage udelukkende vedrører forholdet omkring beregning af afskrivning på indretning af lejede lokaler, værdi af fri bil — varebil og værdi af fri bolig, idet de øvrige punkter er accepteret af vor klient.

Hvad angår indsigelser og påstande henvises i øvrigt til vores bemærkninger som fremgår af skatteankenævnets sagsfremstilling.

Specielt værdi af fri bolig, mener vi ikke at reglerne for beskatning af fri bolig skal anvendes, eftersom der er tale om en ejendom hvor 75 % ejes af [person1] (beboelsesdelen) og 25 % ejes af [virksomhed2] ApS (kælderen). Det har hele tiden været hensigten at der var en skrap opdeling af huset.

Kælderen anvendes udelukkende af selskabet til erhvervsmæssigt formål og kan ikke bruges privat, hvorfor vi er af den opfattelse af [person1] ikke skal beskattes af fri bolig efter af den SKATs anførte beregningsregel.”

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at klageren har fremsat følgende bemærkninger:

Indretning af lejede lokaler

SKATs afgørelse er ikke korrekt, idet lejemålet, da det blev lejet tilbage i februar 2006, var ejet af [virksomhed5] ApS. Lejemålet blev lejet under forudsætning af, at lejer skulle istandsætte lokalet, samt at lejer ville få husleje nedsættelse i en 5-årig periode, som følge af istandsættelsen. Der er afskrevet efter revisorens anvisninger og de gældende regler.

Fri bil, årgang 2005 varebil Range Rover.

Bilen har tilhørt [virksomhed2] ApS og har været alene brugt i erhvervsmæssigt øjemed.

Beskatning kan ikke anerkendes. Dette er meddelt flere gange.

Som tidligere oplyst af revisor [person2], så anerkendes beskatning af Mercedes-Benz, hvorfor revisoren har beskattet undertegnede med 80.000 kr. idet denne har været benyttet både i erhvervs-og privat øjemed. Dette er derimod ikke tilfældet af varebil Range Rover, som alene har været benyttet erhvervsmæssigt.

Fri bolig

Det anerkendes ikke, at jeg skal betale skat af fri bolig, idet erhvervsdelen ikke er egnet og heller ikke har kunnet benyttes til private formål. Der har udelukkende været erhvervsmæssig aktivitet i kælderetagen, tillige var adgangen til erhvervsdelen sket ved selvstændig adgang og uden indblanding fra den private beboelse. Den private beboelse har jeg naturligvis betalt ejendomsværdiskat af.

Klageren og hans repræsentant har ved kontormøde fremført, at klagerens afholdelse af ejendomsskatter må kunne modregnes i den beregnede værdi af fri bolig og fremsat påstand om, at der skal ske nedsættelse i ejendomsværdiskatten med den del af ejendommen, som anvendes erhvervsmæssigt.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil som hovedaktionæren har råderet over og som er placeret på hovedaktionærens adresse, også er til rådighed for privat kørsel. Klagerens og selskabets adresse var sammenfaldende i 2010. Det påhviler derfor klageren at løfte bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Der henvises herved til Højesterets dom gengivet i SKM2014.504.HR og Vestre Landsretsdom i SKM2003.53, som viser, at der, skal ske beskatning af de biler, som er stillet til rågihed.

Den omhandlede Land Rover, Range Rover Sport, årgang 2005, reg.nr. [reg.nr.1] er indregistreret til både privat og erhvervsmæssig anvendelse. Bilens kilometerstand var ifølge synsrapport, som kan ses på www.trafikstyrelsen.dk, 41.000 km den 29. maj 2007 og 78.000 km den 10. juni 2009.

Der foreligger ikke noget kørselsregnskab.

Klageren havde i øvrigt en Mercedes-Benz S, årgang 1999, reg.nr. [reg.nr.2], stillet til rådighed for privat benyttelse og er blevet beskattet heraf. Bilens kilometerstand var ifølge synsrapporter 392.000 km den 3. maj 2007 og 410.000 km den 11. februar 2009.

Klageren har ikke fremlagt kørselsregnskab eller andet som godtgør, at Range Roveren ikke har været benyttet privat.

Retten stadfæster derfor ansættelsen.

Værdi af fri bolig

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer mere end 25 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] ApS (selskabet).

Efter ligningslovens dagældende § 16 A, stk.9 (nugældende stk. 5), skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Klageren ejer 75 % af ejendommen [adresse1], [by1] og selskabet ejer de øvrige 25 %. Ejendommen er vurderet som en ejerbolig og der er ingen særskilt ejerboligvurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Klageren har bopæl i ejendommen og selskabet anvender kælderen erhvervsmæssigt.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorved er givet et nedslag for erhvervsmæssig anvendelse på 25 %, uagtet der ikke foreligger en vurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5.

Retten finder på det grundlag, at nedslaget må anses at dække alle udgifter, som kan henføres til den erhvervsmæssige del og der er således ikke belæg for at indrømme yderligere nedslag.

Indretning af lejede lokaler

Det fremgår af afskrivningslovens § 39, stk. 2, at der ikke kan afskrives på udgifter ved indretning af lejede lokaler, hvis lejemålet er mellem nærtstående parter. Det fremgår videre, at hvis bygningen er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, kan udgifterne i stedet afskrives med satserne i § 17.

Den ejendom som klageren har lejet lokaler i ejes af [virksomhed4] ApS i hvilket selskab klageren har bestemmende indflydelse. Alene af den grund kan der således ikke afskrives efter bestemmelsen om afskrivning på lejede lokaler.

Da de lejede lokaler anvendes til ejendomsmæglerkontor er der heller ikke hjemmel til afskrivning efter afskrivningslovens § 14, jf. § 14, stk. 2, nr. 1.

Retten stadfæster således ansættelsen.

Hvad angår klagerens anmodning om nedslag i ejendomsværdiskatten bemærker retten, at ansættelsen af ejendomsværdiskat ikke har været påklaget og ikke er den del af den påklagede afgørelse. Retten afviser derfor at behandle punktet.