Kendelse af 08-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Det overlades til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af det skattepligtige nettobeløb vedrørende EU støtte for 2012.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1969 ejet landbrugsejendommen, [adresse1], [by1]. Ejendommen er på ca. 8,2 hektar og er i 2012 vurderet til 2.750.000 kr., heraf stuehusværdi 798.800 kr.

I perioden fra 1969 til 2001 er ejendommen drevet med sohold og markdrift. I perioden har der også været forpagtet et jordareal. I perioden fra 2001 til 2011 har driften udelukkende omfattet markdrift, hvor arealerne har været drevet med korn. Der har været anvendt egen maskinpark og lidt maskinstation.

Fra og med 2012 er eneste indtægt EU-tilskud til godt 6 hektar. Jorden er udlagt til udelukkende græs, som en nabo afpudser mod at få græs/hø til egen bedrift.

For årene op til og med 2001, hvor ejendommen har været drevet med sohold og markdrift, har virksomheden givet overskud.

For årene fra og med 2002 til 2011, hvor ejendommen udelukkende er drevet med korn, har virksomheden i samtlige år givet underskud. I disse 10 år er der selvangivet underskud før renter med i alt over 640.000 kr. I 2012 er der selvangivet underskud med 47.062 kr.

Den 15. august 2013 har SKAT sendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstår 2010, 2011 og 2012. Klageren har den 5. september 2013 fremsendt bemærkningerne i sagen. SKAT har truffet afgørelse i sagen den 27. september 2013.

Ifølge klagerens regnskaber kan resultater i virksomheden 2010 – 2015 specificeres således, kr.:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 64.669 kr. for indkomståret 2010, på 63.178 kr. kr. for indkomståret 2011 og på 47.062 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har modtaget regnskaber og kontospecifikationer for årene 2010-2012. Desuden er der fra din rådgiver, [virksomhed1], modtaget beskrivelse af virksomheden samt budgetter for 2013 og 2014. Ud fra dette materiale samt de resultater, som er selvangivet gennem årene, har SKAT vurderet virksomheden.

Virksomheden har givet underskud i alle årene 2002-2012, begge inklusive. Der er i alt fratrukket underskud på 689.000 kr. Virksomheden må derfor vurderes ikke at have været rentabel. Der har ikke været tale om en overgangsperiode, da der har været underskud i samtlige år, hvor driftsformen har været kornavl. Når der så konsekvent har været underskud, har der heller ikke været udsigt til, at virksomheden ville blive overskudsgivende.

I 2012 er driften omlagt, således at arealerne har været udlagt med græs. Selv om driften er omlagt, har også 2012 givet underskud, i alt 47.062 kr. [virksomhed1] anfører, at der i 2012 er tale om et ”markomlægningsår”, hvorfor der er en stor markomkostning. SKAT kan ikke se andre udgifter hertil end 7.581 kr. til udsæd og gødning. Så selv om man ser bort fra denne omkostning, ville resultatet stadig være negativt.

Når virksomheden er fortsat på trods af så mange år med underskud, må det antages at være pga. ønske om at blive boende på stedet. Hvis indkomsterhvervelse var det primære formål, må virksomheden antages at have været bragt til ophør langt tidligere.

Med i billedet hører, at virksomheden samtidig drives med, at du modtager pension. Der er således tale om en bibeskæftigelse, og virksomheden har været afhængig af indtægter fra anden side.

SKATs konklusion er, at virksomheden, som den blev drevet i årene 2001-2011 eller i 2012, ikke havde udsigt til at kunne give overskud efter skattemæssige afskrivninger. Virksomheden er dermed ikke erhvervsmæssig.

[virksomhed1] har udarbejdet budgetter for 2013 og 2014. Budgetterne viser overskud på henholdsvis 2.600 kr. og 5.600 kr. Budgetterne tager udgangspunkt i indtægt ved EU-støtte og udgifter til ansøgning/regnskab samt et mindre beløb til dækning af udgifter ved grøfter og læhegn samt ejendomsskat.. Udgifterne omfatter ikke udgifter på bygninger, forsikringer, bil, telefon eller vedligehold. Der er hermed tale om en anden type virksomhed og langt færre udgifter. At der eventuelt kan opnås overskud ved denne driftsform ændrer ikke på, at driftsformen for tidligere år ikke har været rentabel.

Under hensyn til kriterierne i punkt 1.3. og ovenstående bemærkninger mener SKAT ikke, at virksomheden er en erhvervsmæssig virksomhed. Der er derfor ikke fradrag for virksomhedens underskud. Skatteansættelserne forhøjes som følge heraf med følgende beløb:

201064.669 kr.

201163.178 kr.

201247.062 kr.

Da du ikke har erhvervsmæssig virksomhed, kan du ikke beskattes efter kapitalafkastordningen.

Fratrukne renteindtægter og -udgifter i felterne, renteindtægter og -udgifter i virksomhed, overføres til felterne for renter fra pengeinstitutter.

Når der ikke længere er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, overgår driftsmidlerne til privat anvendelse, hvorfor der skal opgøres avance eller tab på dem. Efter omstændighederne anses driftsmidlerne overgået til privat anvendelse til en værdi svarende til den skattemæssigt nedskrevne værdi (saldoværdien). Avance/tab er derfor 0 kr.

Efter ligningslovens § 14 er der fradrag for den del af ejendomsskatterne, som ikke vedrører stuehuset. Denne del er vurderingsmæssigt opgjort til:

20101.928 kr.

20111.223 kr.

20121.337 kr.

Din indkomst nedsættes med disse beløb. Fradragene er kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6.

Opmærksomheden henledes på, at hvis din ikke-erhvervsmæssige virksomhed i enkelte år giver overskud, er dette overskud skattepligtigt.

Dine bemærkninger

Din rådgiver, [virksomhed1], er i brev af 5/9 2013 kommet med indsigelser til SKATs forslag af 15/8 2013.

Indsigelserne lyder således:

”Vores kunde [person1], kan ikke godkende det fremkommende forslag.

SKAT skal anerkende, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis, der findes for deltidslandbrug.

Skatteministeren har i TfS 1993,62 og TfS 2006,524 bekræftede at denne praksis skal benyttes ved vurdering af deltidslandbrug.

Den særlige ligningspraksis bygger på,:

at der er tale om et teknisk og landbrugsfagligt korrekt drevet landbrug

at der er tale om normal drift for den type af ejendom

at driften har den nødvendige seriøsitet

at driften har udsigt til før eller siden, at give overskud.

at det er hensigten, at drive en erhvervsvirksomhed jf. Ufr. 1978 s. 614 H.

Vi mener, at vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, skal foretages på baggrund af den nuværende virksomhedsform – produktion af græs/hø. Der er tale om en virksomhedsform, som først er startet i 2012. SKAT har efter kun et år vurderet, at den valgte virksomhedsform ikke er erhvervsmæssig. Efter praksis på området er det normalt, at der gives tid til, at få startet virksomheden op jf. højesteret i TfS 1994.364 ” I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.” 1 år kan ikke anses for ”en længere år række” ud fra en normal sproglig fortolkning.

SKAT har i sit forslag henvist til et rentabilitets krav. Det er vores opfattelse, at SKAT ved denne henvisning ikke har forholdt sig til ligningspraksissen for deltidslandbrug, hvorfor der skal ses bort fra dette kriterium jf. ovenstående beskrivelse af praksis, herunder kravet til resultat på kr. 0 før renter og afskrivning jf. TfS 1994 364.

SKAT har endvidere lagt vægt på, at [person1] har øvrige indtægter. Det der kendetegner deltidslandbrug er at landmanden, udover erhvervet som landmand, har et anden indkomst. Med ca. 25.000 deltidslandbrug er det mere et udtryk for normalen end undtagelsen inden for landbrugserhvervet.

Der er efter vores opfattelse tale om en landbrugsvirksomhed, som er drevet landbrugsmæssigt korrekt, når man henser til ejendommens størrelse og indretning samt jordens bonitet.

Med hensyn til resultatet i 2012, så er det som nævnt et omlægnings år. Udgifter til græsfrø m.v. vil for fremtiden kun optræde hvert 5 år, hvor jorden skal omlægges. Andre udgifter, vedrør udarbejdelse af regnskabet for 2011. Udgiften til regnskabet for 2012 kommer først i 2013. Vedligehold vedrør driftsbygninger, som i året er blevet benyttet til opbevaring af såsæd. Fremover vil der ikke være nogen erhvervsmæssig benyttelse af bygningerne. Forsikringer her er der også tale om, at der ikke er foretaget periodisering af udgiften.

Når regnskabet for 2012 renses for udgifter, som kan henføres til driften for tidligere år, så vil resultatet stemme overens med de budgetteret dog med den afvigelse, at der i 2012 er indkøbt såsæd. Ved en driftsøkonomisk opgørelse ville den udgift blive periodiseret over 5 år, hvorved den kun vil påvirke resultatet med 1.500 kr. Henset hertil, vil der være et positivt resultat før renter og afskrivning. Eftersom bygningerne fremover ikke længer benyttes i virksomheden, vil resultatet ikke blive påvirket af afskrivninger.

Med hensyn til resultaterne for 2001 – 2011, så skal vi tillade os at gøre opmærksom på, at disse resultater er skattemæssige resultater og ikke resultater opgjort i henhold til den særlige ligningsmæssige praksis. F.eks. vil de driftsøkonomiske afskrivninger være at yderst begrænset størrelse, når man henser til bygningernes alder fra 1957 og 1975, benyttelse m.v. Vi vil umiddelbart skønne dem til et par tusinde kr. om året. Henset hertil mener vi ikke, at man ensidigt kan konkludere, at virksomheden har kørt med underskud i samtlige år.

Vi har endvidere bemærket, at SKAT ikke tidligere har gjort [person1] opmærksom på, at der kan være problemer med at acceptere virksomheden, som erhvervsmæssigt drevet. Dette til trods for, at der gennem de sidste 10 – 15 år har været en fast praksis herfor med at SKAT giver denne type at virksomheder en advarsel.

Konklusion

Ligningspraksissen på deltidslandbrug foreskriver for det første, at driften af virksomheden bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok skal kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig. Det er vores helt klare opfattelse at dette er tilfældet.

For det andet, at skal driften af virksomheden tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat. Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om virksomheden efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Som fremført ovenfor så er dette tilfældet.

Som følge af, at [person1] efter vores opfattelse opfylder begge kriterier, kan et evt. skattemæssigt underskud fradrages i indkomstopgørelsen.”

SKATs afgørelse

SKAT er enig i, at der bør træffes en afgørelse med udgangspunkt i ligningspraksis vedrørende landbrug. Din rådgiver har indledningsvist listet nogle vigtige punkter op, som indgår i vurderingen.

SKAT er ikke enig i, at der bør tages udgangspunkt i år 2012 og den driftsform, som man har omlagt til i 2012 og anvendt efterfølgende. SKAT vurderer din virksomhed for årene 2010-2012 ud fra den driftsform, som er anvendt på dette tidspunkt, og på de resultater som lå forud.

Driften har i årene 2002-2011 omfattet markdrift, hvor arealerne har været dyrket med korn. Det er fakta, at samtlige disse 10 år har virksomheden givet underskud. SKAT mener derfor at kunne sige, at virksomheden selv efter en længere årrække med denne driftsform ikke har kunnet blive overskudsgivende. Man er da også ophørt med denne driftsform. Derfor mener SKAT ikke, at virksomheden er erhvervsmæssig.

I 2012 har du ikke længere dyrket jorden, og indtægterne i 2012 og frem er udelukkende EU-støtte. På trods heraf har du i omlægningsåret 2012 opgjort et resultat før afskrivninger på -42.996 kr. Virksomhedens resultat for 2012 har således heller ikke dokumenteret, at virksomheden vil kunne blive overskudsgivende. Der har muligvis været tale om et omlægningsår, men der har alligevel været fratrukket udgifter på bygningerne i fuldt omfang, ligesom der ultimo 2012 er afskrevet på bygninger og inventar. Der ses ikke at være nogen forskel på den driftsmæssige begrundelse for at anvende bygningerne i 2012 og i de efterfølgende år.

I budgetterne for 2013 og 2014 indgår ikke længere udgifter til bygninger, markarbejde m.m. Hvis budgetterne holder, ser der således ud til at kunne blive overskud. Der er imidlertid tale om en anden driftsform, som ikke umiddelbart kan sammenlignes med driftsformen i de tidligere år. At en ændret drift fra 2013 kan give overskud, betyder således ikke, at driftsformen til og med 2011 har haft udsigt til at give overskud. Og 2012 har heller ikke givet overskud.

Med hensyn til afskrivninger er det korrekt, at vurdering af rentabilitet foretages på grundlag af virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger. I årene 2010-2012 er resultatet før afskrivninger negativt med 42.050 kr., 28.314 kr. og 42.996 kr. Her har virksomheden ikke haft positivt resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger. For årene forud har der været selvangivet følgende resultater efter skattemæssige afskrivninger:

2002-75.971

2003-76.164

2004-70.469

2005-42.368

2006-70.674

2007-49.228

2008-64.363

2009-65.069

Selv om man tillægger den skattemæssige afskrivning til ovenstående resultater er det sandsynligt, at der også i disse år har været underskud før afskrivninger.

[virksomhed1] anfører i indsigelser af 5/9 2013, at SKAT ikke i forvejen har givet dig en advarsel om, at der kunne være problemer med at godkende virksomheden som erhvervsmæssig. Man mener, at dette har været fast praksis i de sidste 10-15 år. SKAT kan hertil bemærke, at selv om dette måske er foregået i enkelte sager, har det ikke været fast praksis. Det er ikke en betingelse for at underkende virksomheden som erhvervsmæssig, at der er ”givet en advarsel”.

Konklusion:

Ud fra at virksomheden med den samme driftsform har givet underskud i årene 2002-2011 konkluderer SKAT, at den ikke har haft udsigt til at blive overskudsgivende. Driften er da også omlagt i 2012, men stadig med underskud i 2012. Virksomheden anses ikke for at være erhvervsmæssig. SKAT fastholder ændringerne i forslag af 15. august 2013.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 64.669 kr. for indkomståret 2010, på 63.178 kr. kr. for indkomståret 2011 og på 47.062 kr. for indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

” SKAT skal anerkende, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis, der findes for deltidslandbrug.

Skatteministeren har i TfS 1993,62 og TfS 2006,524 bekræftede, at denne praksis skal benyttes ved vurdering af deltidslandbrug.

Den særlige ligningspraksis bygger på,:

at der er tale om et teknisk og landbrugsfagligt korrekt drevet landbrug

at der er tale om normal drift for den type af ejendom

at driften har den nødvendige seriøsitet

at driften har udsigt til før eller siden, at give overskud.

at det er hensigten, at drive en erhvervsvirksomhed.

Underskud ved drift af landbrugsvirksomhed er fradragsberettiget, hvis to af ovenstående forudsætninger samtidig er opfyldt. Fremgår også af juridiskvejledning afsnit C.C.1.3.2.1.

For det første skal driften af virksomheden bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig.

Som bemærket af SKAT så har [person1] ernæret sig som landmand siden 1969. SKAT har heller ikke stillet spørgsmål til om landbrugsvirksomheden er drevet landbrugsfagligt korrekt. Der kan derfor ikke herske tvivl om at denne betingelse er opfyldt.

For det andet skal driften af virksomheden tilsigte, at opnå et rimeligt driftsresultat. Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om virksomheden - på baggrund af driften og driftsformen i det omhandlede indkomstår - efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Som det fremgår af de fremsendte budgetter, anser vi det med den nye driftsform for yderst sandsynligt. Vi skal i den forbindelse henvise til tidligere fremsendte bemærkninger vedrørende omlægningsåret 2012.:

”Med hensyn til resultatet i 2012, så er det som nævnt et omlægnings år. Udgifter til græsfrø m.v., vil for fremtiden kun optræde hvert 5 år, hvor jorden skal omlægges.

Andre udgifter, vedrørende udarbejdelse af regnskabet for 2011. Udgiften til regnskabet for 2012 kommer først i 2013.

Vedligehold vedrørende driftsbygninger, som i året er blevet benyttet til opbevaring af såsæd. Fremover vil der ikke være nogen erhvervsmæssig benyttelse af bygningerne.

Forsikringer her er der også tale om, at der ikke er foretaget periodisering af udgiften.

Når regnskabet for 2012 renses for udgifter, som kan henføres til driften for tidligere år, så vil resultatet stemme overens med de budgetteret dog med den afvigelse, at der i 2012 er indkøbt såsæd. Ved en driftsøkonomisk opgørelse ville den udgift blive periodiseret over 5 år, hvorved den kun vil påvirke resultatet med 1.500 kr. Henset hertil, vil der være et positivt resultat før renter og afskrivning.

Eftersom bygningerne fremover ikke længer benyttes i virksomheden, vil resultatet ikke blive påvirket af afskrivninger.”

Efter praksis på området er det normalt, at der gives tid til, at få startet virksomheden op jf. højesteret i TfS 1994.364 ” I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.”

Det er vores opfattelse, at en vurdering på 1 års resultat, ikke kan anses for at være ”en længere årrække”. Specielt ikke når 2012 er et omlægningsår.

Skatteministeren har i 2012-13 Alm.del svar spm 100 SAU udtalt

”En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en aflønning, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode”

Det er vores opfattelse, at skatteministeren heri giver udtryk for, at der efter opstartsperioden skal gives plads til at virksomheden kan vise sig at være rentabel.

Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at store dele af dansk landbrug længe har været i krise, som følge af de dårlige konjunkturer.

Vi finder det yderst beklageligt at SKAT i en sag som denne ikke har benyttet sig af deres ret til at gøre [person1] opmærksom på, at de har hans virksomhed under observation, som følge af de selvangivende underskud. (gult kort)

Der er ellers tale om en praksis, som SKAT har benyttes sig af siden 90’erne. Her inden for de senere år, har SKAT i forbindelse med kontrolaktioner tilskrevet deltidslandmænd i Midtjylland og på Sjælland med det formål, at give en advarsel.

Denne praksis har SKAT af ukendte grunde ikke valgt at fravige. En efter vores opfattelse fuldstændig urimelig forskelsbehandling af skatteborger, som ikke burde kunne finde sted i dagens Danmark. [person1] bør efter vores opfattelse have en berettig forventning om, at blive behandlet på lige fod med andre skatteydere.

Konklusion.

SKAT skal anerkende, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis der findes for deltidslandbrug. Dette begrunder vi med, at der efter vores opfattelse ikke er tvivl om, at virksomheden er drevet landbrugsfagligt korrekt. Endvidere anser vi det ikke for usandsynligt, at det nye drift vil bevirke, at virksomheden vil opnå et resultat omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.”

Klagerens repræsentant har under et telefonmøde den 18. januar 2017 oplyst, at klageren i 2012 omlagde driften af ejendommen således, at jordarealet i foråret 2012 blev udlagt til græs, hvorefter naboen slår græsset, mens klageren modtager EU støtte. Klagerens repræsentant har oplyst, at der er landbrugspligt på ejendommen og denne driftsform var den bedste mulighed for at drive jorden, hvad bekræftes ved, at driften allerede i 2013 har givet overskud.

Fra 2015 blev jorden udlejet, hvor klageren modtager leje for jord, der indgår i lejerens markplan og det er lejeren, der herefter modtager EU støtte til græsarealerne.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs mulighed for at ændre skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, hvorefter ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Klageren har selvangivet underskud fra landbrugsejendommen i de påklagede år 2010, 2011 og 2012. Den 15. august 2013 har SKAT sendt agterskrivelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, hvorefter klageren har fremsendt bemærkningerne i sagen. SKAT har truffet afgørelse i sagen den 27. september 2013.

De lovbestemte krav til en afgørelse om skatteansættelse er således overholdt, ligesom klageren har haft mulighed for at udtale sig i sagen. SKATs ændring af klagerens selvangivne resultater i de påklagede år 2010, 2011 og 2012 opfylder gældende regler om ændring af skatteansættelser.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Indkomstårene 2010 og 2011

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010 og 2011.

Det er lagt til grund, at landbrugsvirksomheden i perioden fra 2001 til og med 2011 udelukkende var drevet med korn. Drift af korn er ophørt i 2012.

På det foreliggende grundlag er det Landskatterettens opfattelse, at landbrug skal vurderes på baggrund af de konkret opnåede resultater i år 2010 og 2011. Der er henset til, at virksomheden ikke kunne anses for at være i en indkøringsfase i år 2010 og 2011.

Det er endvidere lagt til grund, at virksomheden har udvist underskud før renter i alle år tilbage fra 2001 til og med de påklagede år samt i ophørsåret 2012, hvor klageren har selvangivet underskud af virksomheden på 47.062 kr. I overensstemmelse med regnskabsoplysninger lægges det til grund, at klageren har afholdt udgifter på 7.581 kr. til udsæd, gødning og kemikalier.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår 2010 og 2011 ikke udsigt til, at virksomheden med den i de påklagede år 2010 og 2011 valgte driftsform ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Der er henset til, at driften af korn er påbegyndt i 2001 og ophørt i 2012 uden på noget tidspunkt at udvise overskud.

Indkomståret 2012

En virksomhed kan have et så beskedent omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Ved bedømmelsen af om en virksomhed har haft en tilstrækkelig høj intensitet, lægges der ikke vægt på indtægter i form af EU-støtte. Der henvises til Højesterets dom af 4. juli 2005, offentliggjort i SKM2005.301.HR. Her fandt Højesteret, at en stutterivirksomhed var ikke-erhvervsmæssig, fordi virksomheden ikke havde haft et sådant omfang, at den kunne anses for erhvervsmæssigt drevet. Højesteret henviste til, at der over en periode på 9 år var opnået gennemsnitlige salgsindtægter på 7.000 kr. årligt, og Højesteret lagde således ikke vægt på opnåede indtægter i form af EU-støtte.

Det er lagt til grund, at klagerens eneste indtægt i 2012 samt de efterfølgende år 2013 og 2014 var EU tilskud, og at klagerens nabo har slået græs på støtteberettigede arealer.

Henset til klagerens indtægter i virksomheden i det påklagede år 2012, som udelukkende har bestået af tilskud, samt klagerens faktiske indsats i virksomheden og benyttelsen af ejendommen, finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan anses for at have drevet en erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed.

Landskatteretten finder, at denne konkrete bedømmelse af klagerens virksomhed ikke strider mod praksis på området, hvor det er anerkendt, at tilskud og støtte skal indgå i et landbrugs driftsresultat ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet og således i tilfælde, hvor der i modsætning til i klagerens tilfælde faktisk er en egentlig landbrugsdrift på ejendommen.

Landskatteretten mener, at der slet ikke foreligger drift af en virksomhed, hvorfor tilskud ikke kan indgå ved opgørelsen af resultatet af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Da landbruget ikke blev drevet erhvervsmæssigt, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år 2010, 2011 og 2012, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

EU-støtten anses for at være skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Beløbet kan ikke anses for erhvervet som led i et lønmodtagerforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed og ses i øvrigt ikke at være omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. Da støtten således ikke indgår i driftsresultatet for en erhvervsmæssig virksomhed, anses beløbet ikke for arbejdsmarkeds-bidragspligtig.

Ud fra nettoindkomstprincippet i statsskattelovens § 4 finder Landsskatteretten, at der ved opgørelsen af skattepligtig støtte kan fratrækkes udgifter, der er direkte forbundet med selve erhvervelsen af støtten.

Udgiften til regnskab anses ikke at være direkte forbundet med erhvervelsen af støtte, men derimod klagerens personlige indkomstopgørelse. Udgifter til såning af græs og ansøgning af EU støtte må anses som udgifter, der er direkte forbundet med selve erhvervelsen af støtten. I overensstemmelse med regnskabsoplysninger lægges det til grund, at klageren har afholdt udgifter på 7.581 kr. til udsæd, gødning og kemikalier i forbindelse med såning af græs i 2012.

Det overlades til SKAT at foretage den talmæssige opgørelse af det skattepligtige nettobeløb for 2012.