Kendelse af 02-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 05-03-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

0 kr.

22.309 kr.

22.309 kr.

2010: Kapitalafkast

0 kr.

19.425 kr.

19.425 kr.

2011: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

0 kr.

18.388 kr.

18.388 kr.

2011: Kapitalafkast

0 kr.

9.643 kr.

9.643 kr.

2012: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

0 kr.

6.251 kr.

6.251 kr.

2012: Kapitalafkast

0 kr.

4.812 kr.

4.812 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede den 1. august 1998 en ejendom beliggende [adresse1], [by1], hvorfra han siden denne dato har drevet landbrugsvirksomhed. Ejendommens areal er på 8,8 ha, hvoraf 8,3 ha er dyrket med planteavl og markdrift.

I henhold til BBR består ejendommen af følgende bygninger:

Bygning

Samlet areal

Opførelsesår

Anvendelse

Stuehus

112 kvm

1950

Bolig

Kostald

190 kvm

1950

Erhverv

Lade

130 kvm

1950

Erhverv

Maskinhus

80 kvm

1970

Erhverv

Garage

50 kvm

1959

Erhverv

Hønsehus

58 kvm

1950

Erhverv

Staklade

90 kvm

2001

erhverv

Ifølge SKATs oplysninger har virksomheden udvist følgende resultater:

Resultat

Budget

Omsætning

Køb m.v.

1998

-29.414 kr.

1999

-31.060 kr.

2000

-21.539 kr.

2001

-15.173 kr.

2002

-33.413 kr.

2003

-43.207 kr.

2004

-46.241 kr.

2005

-28.816 kr.

2006

-35.620 kr.

2007

-30.560 kr.

2008

-31.937 kr.

61.244 kr.

78.248 kr.

2009

-8.705 kr.

42.900 kr.

51.824 kr.

2010

-22.309 kr.

64.892 kr.

71.740 kr.

2011

-18.388 kr.

41.024 kr.

61.296 kr.

2012

-6.251 kr.

48.968 kr.

68.604 kr.

2013

+6.173 kr.

2.896 kr.

25.868 kr.

Der har været afholdt syn og skøn på klagerens ejendom, jf. syns- og skønserklæring af 12. oktober samt supplerende syns- og skønserklæring af 8. marts 2015fra direktør [person1], Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, [universitet1]. Det fremgår følgende af syns- og skønserklæringerne:

”Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den driftsform, under hvilken [person2]s landbrugsvirksomhed i 2010, 2011 og 2012 blev drevet, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygninger og arealer, den samlede arbejds- og kapitalindsats samt ejendommens resultat i årene 2010 og frem til i dag.

Besvarelse af spørgsmål 1

Sagsøger [person2] driver en landbrugsejendom beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen blev erhvervet i1998. Ejendommens jordtilliggende er på omkring 8,8 hektar. Igennem tiden har sagsøger drevet ejendommen med skiftende driftsformer og besætninger, men i den periode sagen drejer sig om har der været den samme driftsform på ejendommen, nemlig med planteavl og markdrift.

Ejendommens bygninger består i dag, ud over stuehuset fra1950, af en række ældre bygninger med et areal samlet fordelt på omkring 600 m2. Udover stuehus er der en staldbygning, der tidligere blev benyttet til et kvæghold. Den ene ende af stalden benyttes til lade, lager og værksted. Derudover er der en indrettet en egentlig værksted i en sidebygning til stalden hvor der kan opvarmes og arbejdes indendørs med reparation og vedligehold af diverse maskiner. Sagsøger oplyste under syns- og skønsforretningen at han var en gør-det-selv-mand både fordi han kunne lide det og fordi dt var med til at holde de samlede omkostninger nede på et minimum. Ydermere var der et fritliggende maskinhus opført i 1970 til opbevaring af sagsøger maskiner. Ejendommen fremstår som en fornuftig ramme for bedriften og alt var meget ryddeligt og særdeles velholdt.

Ejendommens jordtilliggende består som allerede nævnt samlet af omkring 8,8 hektar. Boniteten er jordbundsnummer 2-3, blev der oplyst under syns- og skønsforretningen. Jorden ligger pænt samlet ved bygningerne og der køres omdrift med alt jord samlet i en mark. Sødskiftet er vinterhvede (2011), byg (2012), havre (2013), vinterhvede (2014), vinterraps (2015). Komet sælges umiddelbart efter høst. Tidligere brugte han sine egne maskiner til arbejdet og kørte lidt maskinstation for en nabo, men i dag hvor han arbejder 'på en nærliggende gård bliver markarbejdet udført af ham selv med hans arbejdsskivers maskiner. Sagsøger forklarede under syns- og skønsforretningen om den hårde vinter i Nordjylland i 2010, der medførte at afgrøden måtte sås om, da den ikke overvintrede fornuftigt.

Ejendommens maskinpark stod under besigtigelsen dels i laden og dels i maskinhuset. Sagsøger havde to traktorer. En IH 724 fra 1970'eme og en IH 584 fra 1980'erne. Derudover var der en JF aflæsservogn, En robust kom/jord vogn, en frontlæsser, en stubharve og en tromle. Alle maskiner var af en ældre data, men fremstod brugbare.

Vedrørende den samlede arbejdsindsats fremgår det af sagens materiale og af oplysninger fra sagsøger, der kom under syns- og skønsforretningen, at han arbejdede som driftsleder på en nærliggende større gård og derfor passede sin ejendom uden for normal arbejdstid. [person2] er uddannet landmand og har arbejdet på flere gårde efter endt uddannelse.

Tabel 1. Ejendommenes økonomiske resultat 1, 2005-2012

2009

2010

2011

2012

2013

Salg af afgrøder

52.902

35.722

36.432

34.496

44.186

Andet

3.777

25.660

4.596

8.346

7.189

EU-støtte

27.313

24.626

23.577

22.653

22.470

Produktionsværdi

83.992

86.008

64.605

65.495

73.845

Udgifter, planteavl

-25.930

-22.093

-11.431

-20.088

-22.380

Stykomkostninger i alt

-25.930

-22.093

-11.431

-20.088

-22.380

Dækningsbidrag

58.062

63.915

53.174

45.407

51.465

Vedligehold

-25.930

-22.389

-31.391

-22.197

-17.035

Øvrige

-15.759

-38.428

-26.683

-26.702

-26.348

Faste omkostninger i alt

-41.689

-60.817

-58.074

-48.899

-43.383

Overskud før afskrivninger

16.373

3.096

-4.900

-3.492

8.082

Afskrivninger

-25.018

-25.407

-13.489

-2.739

-3.557

Overskud efter afskrivninger

-8.705

-22.309

-18.388

-6.251

4.723

Note 1: Driftsregnskabet i tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber med det formål at give et billede af ejendommens økonomiske resultat i den analyserede periode. De enkelte poster i tabellen svarer derfor ikke nødvendigvis til posterne ide udleverede regnskaber. Flere poster kan være slået sammen.

Kilde: De udleverede regnskaber, 2009-2013.

Ejendommens samlede økonomiske resultat i perioden fra 2009 til 2013 kan ses foroven i tabel 1, der viser den driftsøkonomiske udvikling i perioden. Tabellen er lavet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber for at få den væsentligste information frem. Derfor svarer de enkelte poster ikke nødvendigvis til posterne i de udleverede regnskaber. Mindre informative poster er slået sammen hvor det har givet mening. Det skal nævnes at de afskrivninger der er benyttet i tabel 1, er de skattemæssige afskrivninger, der fremgår af regnskaberne. Jeg vil nedenfor beregne og kommentere de driftsmæssige afskrivninger.

De overordnede konklusioner, på baggrund af resultaterne fra tabel 1, er at der i alle de analyserede år har været et positivt dækningsbidrag. I tre af de analyserede år har dette dækningsbidrag været stort nok til at dække de faste omkostninger. I de to andre år har der været beskedne underskud.

Spørgsmål 2

Blev [person2]s ejendom i 2010, 2011 og 2012 ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform.

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af dette spørgsmål må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til landbrugsejendomme er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Landbrugsvirksomhed er meget afhængig af klima og biologi, der påvirker den animalske og vegetabilske produktion.

Det er derfor mest naturligt at vurdere en landbrugsejendom over en periode frem for et enkelt år ad gangen. Det mest almindelige og mest rimelige er at vurdere landbrug over fem år.

Dette er vigtigt for mig som syns- og skønsmand, fordi mit udgangspunkt er, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarlig. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele, at mit driftsøkonomiske mantra er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb, der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år, og et lidt længere sigt er mere end et år.

Hvis tabel 1 foroven betragtes, ses det, at der i alle de analyserede år, er opnået et positivt dækningsbidrag. Dette betyder, at bedriften har været tilrettelagt på en sådan måde, at det kortsigtede resultatmål er opnået i alle de fem år i den analyserede periode. Hvis vi i stedet kigger på overskud før afskrivninger, har dækningsbidraget været stort nok til at dække de faste omkostninger i tre ud af de fem år, nemlig 2009, 2010 og 2013. I 2011 og i 2012 var dækningsbidraget ikke stort nok til at dække de faste omkostninger. En rimelig tilføjelse er dog at der i begge år har været tale om beskedne underskud. Derudover må der dog, jævnfør foroven, forventes svingninger i resultatet fra landbrug på grund af ovennævnte forhold omkring vind og vejr og svingende prisforhold.

Det er derfor syns- og skønsmandens klare vurdering, at ejendommen har været drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i årene 2009, 2010 og 2011, i forhold til et landbrug med samme driftsform, og det er også syns- og skønsmandens vurdering, at ud fra en teknisk/ landbrugsfaglig bedømmelse er sagsøgers ejendom drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform.

Spørgsmålet nævner begrebet 'en sædvanlig driftsform'. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom, der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet til beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks. kødkvæg, får eller heste.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes syns- og skønsmanden besvare følgende spørgsmål.

A: Var driften i 2020, 2011 og 2012 præget af specielle forhold, således at disse år ikke kan karakteriseres som typiske driftsår?

B: Har ejendommen i senere år ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 2 været drevet på en forsvarlig og for ejendomme af denne karakter sædvanlig måde.

Besvarelse af spørgsmål 3

Da spørgsmål 2 ikke er blevet besvaret benægtende vil syns- og skønsmanden ikke nogen grund til at besvare spørgsmål 3.

Spørgsmål 4

Vil [person2]s ejendom med den af [person2]s i 2010, 2011 og 2012 valgte driftsform, kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 4

For at kunne besvare på dette spørgsmål er det nødvendigt at lave en skønsmæssig beregning af de samlede driftsmæssige afskrivninger.

Driftsmæssige afskrivninger er langt hen ad vejen baseret på et kvalificeret skøn. Ifølge God regnskabsmæssig praksis, udgivet af Videncentret for Landbrug på Landbrugsforlaget i 2009 og opdateret i 2010, anvendes i dag den metode, der hedder lineær afskrivning. Som udgangspunkt er værdisætningen ekstremt svær på deltidsbedrifter, der drives ekstensivt. Bygninger og maskiner på disse ejendomme er ekstremt ejendomsspecifikke og har næsten ikke nogen alternativ værdi. Derudover bruger deltidslandmændene meget af deres egen tid på vedligehold for at holde disse omkostninger nede. Dette er dog ikke altid godt for værdien.

Bygningerne beliggende på sagsøgers ejendom, der benyttes til landbrugsdriften, er gennemgået foroven under besvarelsen af spørgsmål 1. Bygningerne er renoveret løbende. Samlet er mit bedste bud, at skønne det hele til en samlet værdi på kr. 200.000,-. Bygninger benyttes til ekstremt ekstensiv drift. Der er ingen dyrehold og der er ikke meget slid, og der er derfor ikke stor fare for at bygninger og inventar vil falde for teknologisk forældelse. Det er derfor rimeligt at skønne en afskrivningsperiode på 30 år. Dette vil give en driftsmæssig afskrivning på kr. 6.667,- pr. år.

Med hensyn til maskiner og driftsmidler er der foroven under besvarelsen af spørgsmål 1, en liste over de maskiner, der stod på ejendommen. Med udgangspunkt i den liste og indtrykket fra besigtigelsen under syns- og skønsforretningen er der overordnet tale om en ældre samling af maskiner uden særlig stor alternativ værdi. Efter en hurtig gennememgang af prisen på brugte maskiner på [...dk] vil jeg vurdere, at maskinerne tilsammen udgør en værdi på kr. 50.000,-. Fordi der er tale om en deltidsbedrift med en ekstensiv produktion, vil afskrivningsperioden ligge på 18 år. Det vil sige årlige driftsøkonomiske afskrivninger på kr. 2.778,- pr. år.

Svaret på spørgsmålet er ja. Hvis tabel 1 foroven betragtes, ses det, at driften er tilrettelagt på en måde, så det kortsigtede resultatmål er nået i alle fem analyserede år. I tre af de fem år, nemlig 2009, 2010 og 2013 har dækningsbidraget været stor nok til at dække de faste omkostninger og der har derfor været et overskud før afskrivninger. De udregnede driftsmæssige afskrivninger udgør, efter bedste skøn, kr. 9.445,- årligt. Ved fradrag af dette beløb er det kun 2009 der viser et overskud efter driftsmæssige afskrivninger. Dog er underskuddet efter driftsmæssige afskrivninger særdeles beskedent i 2010 og 2013. Jeg mener derfor klart at den valgte driftsform bør kunne tilrettelægges på en måde så overskuddet efter driftsmæssige afskrivninger ender på eller omkring kr. 0,-.

Svaret er derfor ja. [person2]s ejendom med den af [person2] valgte driftsform vil kunne give et overskud fremadrettet på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn. Tidshorisonter er to år.

Derudover

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål har tillagt størst betydning.

Besvarelse

Jeg har tillagt det størst betydning, at vurderinger af landbrug altid skal vurderes over en periode på helst fem år. De årlige variationer i produktion og priser er karakteristiske for landbruget og det giver derfor ikke megen mening at kigge isoleret på enkelt år.

Spørgsmål 5.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse af spørgsmål 4 redegøre for den evt. betydning det endelige driftsresultatet for 2013 har haft når skønsmanden foretager vurderingen af om [person2] ejendom på sigt – hvorved skal opfattes over en længere årrække end resultatet af et enkelt driftsår viser – vil kunne give et driftsresultat på kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn, renter og skattemæssige afskrivninger.

Såfremt dette medfører en anden besvarelse af spørgsmål 4 bedes denne oplyst, og hvis dette ikke giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 4 bedes dette begrundet.

Besvarelse af spørgsmål 5

Hvis jeg forstår spørgsmålet korrekt bliver der spurgt om hvordan resultatet i 2013 indgår i mine overvejelser omkring besvarelsen af dette spørgsmål omhandlende om ejendommen vil kunne give et driftsresultat på kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn, renter og skattemæssige afskrivninger fremover.

Som jeg har skrevet i den oprindelige syns- og skønserklæring er det med hensyn til landbrugsejendomme vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Landbrugsvirksomhed er meget afhængig af klima og biologi, der påvirker den animalske og vegetabilske produktion. Det er derfor mest naturligt at vurdere en landbrugsejendom over en periode frem for et enkelt år ad gangen. Det mest almindelige og mest rimelige er at vurdere landbrug over fem år.

I dette konkrete tilfælde er 2013 lige så vigtigt som de øvrige fire år der er analyseret i tabel 1 med udgangspunkt ide udleverede regnskaber. De fem år giver selvfølgeligt hver især et årligt øjebliksbillede, men de giver også et samlet periodisk billede af ressourceanvendelsen og det økonomiske resultat. På baggrund af dette periodiske billede, de beregnede driftsøkonomiske afskrivninger og sagsøgers kompetencer giver jeg så mit bedste skøn på om ejendommen vil kunne give et driftsresultat på kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn, renter og skattemæssige afskrivninger fremover.

I dette konkrete tilfælde er svaret ja, og det svar vil jeg ikke ændre på efter disse refleksioner, der har bekræftet mig i at dette svar er det bedste jeg kan give på dette spørgsmål.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 22.309 kr. for indkomståret 2010, på 18.388 kr. i 2011 og på 6.251 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere har SKAT ikke godkendt kapitalafkast på 19.425 kr. i indkomståret 2010, på 9.643 i indkomståret 2011 og på 4.812 i indkomståret 2010.

Det fremgår følgende af SKATs afgørelse af 9. oktober 2013:

”Virksomheden har givet underskud alle år siden starten i 1998. De samlede underskud udgør 402.633 kr.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Når resultatet skal vurderes med hensyn til, om virksomheden er rentabel, skal man se på resultatet af aktiviteterne i virksomheden uden at tage hensyn til renter m.v.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset klagerens virksomhed for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010 og efterfølgende år.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Ifølge de indsendte regnskaber og de selvangivne resultater har virksomheden givet underskud siden opstarten i 1998. De fratrukne skattemæssige underskud har i den 15-årige periode i alt udgjort 402.683 kr.
Der har således ikke været plads til driftsøkonomiske afskrivninger, herunder især vedrørende bygninger. Bygningernes anskaffelsessum er i regnskabet opgjort til 355.678 kr. Driftsøkonomisk regner man med en afskrivning på 4 % eller 14.227 kr.
Det bemærkes, at driften af virksomheden er sideløbende med klagerens fuldtidsarbejde,
Der er ikke udarbejdet budgetter. På baggrund af de underskud, der er realiserede siden 1998 og under hensyn til de momsoplysninger, der er angivet for 1. halvår af 2013, er SKAT på trods af de forventninger, der er opstillet i brevet af den 3. september 2013, ikke overbevist om, at virksomheden vil komme til at give overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger fremover.
Virksomheden har ikke bidraget med en indtjening, der står i forhold til den investerede kapital.

På grundlag af ovenstående er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har været drevet med en sådan intensitet, at den kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det primære formål med virksomheden har således ikke været at opnå rentabel drift. Virksomheden anses ikke for erhvervsmæssig senest inden udgangen af 2009. Fradrag for underskud af virksomhed i 2010, 2011 og 2012 kan herefter ikke godkendes.”

SKAT har ikke godkendt anvendelse af kapitalafkastordningen, idet det alene er en mulighed for erhvervsmæssige virksomheder. SKAT har henvist til virksomhedsskatteloven § 22a.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene

2010, 2011 og 2012 nedsættes med henholdsvis 22.309 kr., 18.388 kr. og 6.251 kr.

Endvidere er nedlagt påstand om, at der for de omhandlede indkomstår foretages en skatteberegning, hvor det lægges til grund, at kapitalafkastordningen kan anvendes.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at den af klageren drevne landbrugsvirksomhed i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der bør indrømmes fradragsret for de opståede underskud i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom der bør indrømmes klageren adgang til anvendelse af kapitalafkastordningen.

Der er tale om et erhvervsmæssigt drevet landbrug i skattemæssig henseende, idet landbruget er drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk, landbrugsfaglig bedømmelse. Endvidere vil landbrugsvirksomheden på sigt kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Klageren er uddannet driftsleder med grønt bevis fra [landbrugsskole], og baggrunden for erhvervelsen af ejendommen var et ønske om at få sit eget landbrug.

I forbindelse med starten af landbrugsvirksomheden konsulterede klageren landbrugskonsulenter fra [virksomhed1] med henblik på at sikre, at etablering og varetagelse af driften skete på den bedst mulige måde. Sidenhen er konsulenter fra [virksomhed1] løbende blevet konsulteret i forbindelse med tilpasning og evaluering af driften af landbruget. For så vidt angår markdriften, har der været udarbejdet markplaner og gødningsplaner af planteavlskonsulenter for landbruget gennem hele ejertiden.

Klageren har endvidere selv arbejdet med forskellige landbrugsfaglige opgaver, ligesom han har en del erfaring med entreprenørarbejde. Klageren arbejder daglig ved et større landbrug, hvor hans arbejdsopgaver relaterer sig til den daglige drift, sæsonarbejde forbundet med planteavlen samt vedligeholdelse af maskiner og bygninger på gården.

Klageren står selv for det praktiske arbejde i marken, herunder forarbejdning af jorden, tilsåning af markerne samt høstarbejdet. Driften af landbruget er tilrettelagt efter årstiderne og afgrøderne.

I perioden 1998-2005 blev landbruget drevet med planteavl, kødkvæg samt opfedning af kalve. I forbindelse hermed blev der opført en staklade i 2001 til opbevaring af hø og halm til kreaturerne. Stakladen blev opført af indsamlede genbrugsmaterialer, hvorfor der var meget minimale udgifter forbundet hermed.

Driftsbygningerne androg herefter et areal på ca. 598 kvm bestående af en kostald, en lade, et maskinhus, en garage, et hønsehus samt den nævnte staklade.

I 2005 blev kvægbesætningen ramt af uheld og sygdom, hvilket medførte, at klageren valgte at afvikle kvægholdet og i stedet udelukkende fokusere på planteavlen. Der var tale om en uhelbredelig infektion med celleforandringer til følge, der på uforklarlig vis ramte besætningen. Var en ko drægtig, og blev koen ramt af infektionen, mistede man både koen og kalven.

Fra 2005 og frem til d.d. har klageren således drevet ejendommen som et planteavlsbrug, hvor han selv står for alt markarbejdet. Foruden aktiviteten med dyrkningen af jorden driver klageren tillige maskinstationsarbejde i mindre omfang.

Maskinstationsarbejdet består nærmere i udførelse af markopgaver for den nærmeste nabo. Klageren både tilsår markerne og sørger for den løbende pasning, herunder sprøjtning af markerne. På denne måde opnår klageren en god udnyttelse af de på ejendommen værende maskiner.

Særligt i relation til planteavlen har klageren gennemhele perioden i samråd med sine konsulenter haft øje for det mest optimale afgrødevalg.

I den forbindelse valgte han i 2010 at skifte fra byg til vinterhvede. Fra landbrugets hjemmeside fremgår, at vinterhvede er den kornafgrøde, der har det største udbyttepotentiale. Endvidere fremgår, at for at fastholde det høje udbyttepotentiale er en god overvintring nødvendig.

Desværre blev særligt Nordjylland i 2010 ramt af en hård vinter, hvilket medførte, at vinterhveden ikke klarede sig. Dette betød, at der i foråret 2011 måtte afholdes en ekstra udgift til såsæd, således at markerne kunne blive tilsået.

I relation til 2013 er oplyst, at klageren dette år valgte at dyrke havre. Denne afgrødeomlægning har vist sig at være en god ide, idet havre har vist sig at give et bedre afkast end byg. Endvidere kræver havre færre kemikalier, hvilket medfører en formindskelse af omkostningerne. På denne baggrund har klageren formået at skabe et positivt resultat i landbrugsvirksomheden, jf. regnskabet for 2013. Det fremgår heraf, at der i 2013 har været et positivt resultat efter afskrivninger på 4.723 kr.

Praksis på dette område er nærmere beskrevet i Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.C.l.3.2.l, “Deltidslandbrug. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed”.

Af det nævnte afsnit fremgår det netop, at på deltidslandbrugsområdet gælder der en særlig ligningspraksis., jf. følgende uddrag fra Den Juridiske Vejledning:

“Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

• Driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok.

• Det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Det gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.”

Det er gjort gældende, at klagerens landbrugsvirksomhed opfylder de ovenfor nævnte betingelser og dermed er at anse for en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i skattemæssig henseende med heraf følgende adgang til at fradrage det realiserede underskud.

SKAT har ved afgørelsen af sagen henvist til, at klageren ikke driver landbruget med en sådan intensitet, at det kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Det skal ikke bestrides, at der ved vurderingen af et landbrugs erhvervsmæssige status kan henses til intensiteten i virksomheden. Det anføres dog, at intensitetskravet må siges at have en meget lav nedre grænse, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af den 25. oktober 2013, journalnr. 13-0224424, hvor der var tale om en skovbrugsvirksomhed, der beskæftigede sig med salg af pyntegrønt fra ejendommens jordtilliggende på 2,75 ha. I perioden fra 1999 til og med 2011 havde resultaterne i virksomheden været negative samtidig med, at omsætningen havde været begrænset. I perioden fra 2005 til og med 2010 havde der været en gennemsnitlig årlig omsætning på ca. 8.100 kr. På den baggrund fastslog SKAT og skatteankenævnet, at virksomheden ikke kunne anses for at være erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2009 og 2010.

Landsskatteretten valgte imidlertid at se bort fra de hidtil realiserede underskud i virksomheden og fokuserede i stedet på det positive resultat på 17.595 kr. i indkomståret 2012, jf. følgende uddrag fra Landsskatterettens bemærkninger:

“Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed med pyntegrønt i de påklagede indkomstår ud fra en konkret vurdering må anses for erhvervsmæssigt drevet. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at - uanset de omhandlede underskud i perioden 1999 - 2011 inkl. - har klageren i indkomståret 2012 realiseret et overskud før renter på 17.595 kr. Retten finder herefter, at der er udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover, hvorfor der ikke synes at være grundlag for at nægte klageren underskudsfradrag i indkomstårene 2009 og 2010 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a”.

Det er gjort gældende, at intensitetskravet ikke kan anvendes i nærværende sag til en underkendelse af landbrugets erhvervsmæssige karakter. Med en omsætning på gennemsnitlig 51.806 kr. i perioden fra 2008-2012 er der tale om en omsætning, der ligger væsentligt over den gennemsnitlige omsætning i ovennævnte kendelse fra Landskatteretten, hvor der var tale om en gennemsnitlig omsætning på 8.100 kr. - og hvor man netop ikke fra Landsskatterettens side underkendte virksomhedens erhvervsmæssige karakter ud fra en intensitetsbetragtning.

Det er gjort gældende, at der ved afgørelsen af nærværende sag - på tilsvarende vis som i den ovenfor gengivne kendelse fra Landsskatteretten - skal fokuseres på de forventede overskud for fremtiden - og ikke de hidtil realiserede underskud.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal foretages på baggrund af driften og driftsformen i de påklagede indkomstår, herunder de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010-2012.

I overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 lægges det til grund, at landbruget efter sin størrelse og indretning har været drevet landbrugsfagligt forsvarligt i de påklagede år, og at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for en forsvarlig drift.

I overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4, herunder den af skønsmanden foretagne vurdering af driftsmæssige afskrivninger, lægges det til grund, at drift af virksomheden har udsigt til at opnå resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger. Det er henset til, at ejendoms driftsøkonomiske resultater for perioden fra 2009 til 2013 blev forbedret således, at virksomheden har reduceret årlige underskud i de sidste 5 års drift samt udvist overskud efter driftsmæssige afskrivninger i indkomståret 2009.

På det foreliggende grundlag, herunder de under sagens behandling afgivne skønserklæringer, finder Landsskatteretten, at det kan anses for godtgjort, at landbrugsvirksomheden har været drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i de påklagede år samt, at der var udsigt til et resultat på omkring 0 kr.

Landsskatteretten finder derfor, at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Da landbruget kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse ændres derfor på dette punkt.

Som konsekvens af, at landbrugsvirksomheden kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, finder Landsskatteretten, at klager for de påklagede indkomstår kan anvende kapitalafkastordningen jf. virksomhedsskattelovens § 22a.

Den påklagede afgørelse ændres derfor på dette punkt.