Kendelse af 18-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Klagen angår, at der for indkomstår 2010 er anset at være erhvervet aktieposter i to selskaber til underpris fra [virksomhed1] ApS, som blev likvideret pr. 30. juni 2010.

Reduktion af tab på unoterede aktier i [virksomhed1] ApS

ved udlodning af en aktiepost på 31 % i [virksomhed2] A/S

til underpris 2.066.704 kr. (8.266.815 kr. – 6.200.111 kr.),

jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, og § 2

Landsskatteretten ændrer den ansatte værdi på 8.266.815 kr. til 6.200.111 kr., således at reguleringen på 2.066.704 kr. bortfalder.

Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS

ved køb af en aktiepost på 7,7 % i [virksomhed3] A/S

til underpris 3.605.000 kr. (5.050.000 kr. – 1.400.000 kr.),

jf. ligningslovens § 16 A og § 2

Landsskatteretten ændrer den ansatte værdi på 5.050.000 kr. til 1.400.000 kr., således at reguleringen på 3.605.000 kr. bortfalder.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, som var ejet af klageren, blev likvideret med skattemæssig skæringsdato den 30. juni 2010. Tab på klagerens anparter i selskabet (nom. 147.000 kr.) er for indkomstår 2010 fratrukket (under aktieindkomst) med 3.313.550 kr. (afståelsessum 25.686.450 kr. – anskaffelsessum 29.000.000 kr.).

Selskabet var primært ejer af aktier i andre selskaber, som i forbindelse med ophøret blev udlagt/overdraget til klageren. Herunder erhvervede klageren en ejerandel på 31 % (nom. 185.981 kr.) i [virksomhed2] A/S og en ejerandel på 7,7 % (nom. 100.100 kr.) i [virksomhed3] A/S, som havde en aktiekapital på hhv. nom. 600.000 kr. og nom. 1.300.000 kr.

I likvidationsbalancen for [virksomhed1] ApS pr. 30. juni 2010 udarbejdet af revisor [person1] – som viser aktiver i alt 25.961.235 kr. - indgår ejerandelen i [virksomhed2] A/S med 6.200.111 kr. og tilgodehavende vedrørende salg af ejerandelen i [virksomhed3] A/S med 1.400.000 kr. I revisors redegørelse angående likvidationsbalancen hedder det om værdiansættelse af aktierne i de to selskaber:

” [virksomhed2] A/S

[virksomhed2] A/S ejer [virksomhed4] A/S 100 %, hvilket er selskabets eneste aktivitet. Kapitalandelen er i årsrapporten for 2009 optaget til kostpris. Ledelsen har foretaget en nedskrivningstest opgjort på baggrund af en DFC-model (Discounted Cash Flow) og konkluderet at den er retvisende. Nedskrivningstesten er foretaget baseret på nedenstående subjektive skøn:

[virksomhed2] A/S´ egenkapital pr. 31. december 2009 androg 26,8 mio. kr., hvoraf [virksomhed1] ApS andel er 31 %. I henhold til almindeligt anerkendte principper for værdiansættelse af minoritetsposter blev værdien af minoritetsposten herefter opgjort med et fradrag på 25 %, hvilket svarer til en værdi på ca. 6,2 mio. kr. Den bogførte værdi i [virksomhed1] ApS på kr. 6.200.111 blev derfor benyttet ved likvidationen.”

” [virksomhed3] A/S

[virksomhed3] A/S´ primære aktivitet er ejerskabet af [virksomhed5] A/S. Dette selskab gav i 2008/09 et betydeligt underskud, og der var ikke forventninger til overskud for 2009/10. Der blev i januar 2010 foretaget indskud i [virksomhed3] A/S ved konvertering af gæld til aktiekapital pga. den utilfredsstillende udvikling i selskabets økonomi, hvilket forøgede selskabets indre værdi pr. 30. september 2009 fra 7,3 mio. kr. til 22,3 mio. kr. Samtidig udvandedes [virksomhed1] ApS´ejerandel fra 10 % til 7,7 %, således at værdien af kapitalandelen for [virksomhed1] ApS herefter udgjorde 1,7 mio. kr. I henhold til almindeligt anerkendte principper for værdiansættelse af minoritetsposter nedsattes denne værdi herefter med 25 %, svarende til godt 1,3 mio. kr., som oprundet medførte en værdiansættelse på 1,4 mio. kr. ved likvidationen.

[virksomhed1] ApS (cvr-nr. [...1]) havde ifølge årsrapporten for 2009 med status pr. 31. december 2009 en egenkapital på 27.398.758 kr. Under aktiver (i alt 27.499.824 kr.) indgår finansielle aktiver (i alt 25.429.889 kr.), som fordeler sig således: ”1.250.000 kr./ejerandel 50 % i [virksomhed6] ApS, 6.200.111 kr./ejerandelen på 31 % i [virksomhed2] A/S, 17.462.068 kr./aktier unoterede (4.800.000 kr.) og børsnoterede (12.662.068 kr.) og 517.710 kr./lån til [virksomhed3] A/S.”

[virksomhed2] A/S

[virksomhed2] A/S blev etableret i 2008 med en aktiekapital på nom. 500.000 kr., som den 1. april 2008 blev forhøjet til nom. 600.000 kr. (nom. 100.000 kr. indbetalt kontant til kurs 19.500, eller 19,5 mio. kr.).

Årsrapporterne for [virksomhed2] A/S (cvr-nr. [...2]) for årene 2008, 2009 og 2010 - hvor ejerandelen på 100 % i [virksomhed4] A/S for alle år indgår under aktiver med 48.752.125 kr. (kostprisen) - viser følgende (i parentes under årsresultat anført udbytte fra dattervirksomhed):

Om anvendt regnskabspraksis fremgår: ”Kapitalandele i dattervirksomheder måles til kostprisen. I tilfælde, hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi.

Driftsselskabet [virksomhed4] A/S (cvr-nr. [...3]) er en software- og ingeniørvirksomhed, der fortrinsvis producerer overvågnings-, scannings- og navigationssystemer til maritim brug, men også udlejning af survey- og navigationsudstyr samt salg og support af oceanografiske produkter. Virksomheden opererer på et globalt marked.

Selskabets årsrapporter for årene 2008, 2009 og 2010 viser følgende:

I ledelsesberetningen for år 2009, afgivet i forbindelse med generalforsamlingen den 10. maj 2010, hedder det bl.a.: “Første halvår 2009 var præget af stor ordretilgang afgivet i 2008 eller tidligere, mens aktivitetsniveauet i andet halvår var lavere. Såfremt denne udvikling fortsættes, forventes der samlet set et lavere aktivitetsniveau for 2010.”

Der blev den 1. april 2008 indgået en aktionæroverenskomst (Shareholders´ Agreement) vedrørende [virksomhed2] A/S, jf. nærmere under ”Syn og skøn” nedenfor.

[virksomhed1] ApS´ ejerandel på nom. 185.981 kr. (31 %) i [virksomhed2] A/S fremkommer ved erhvervelse i foråret 2008 af nom. 180.000 kr., køb af nom. 45.000 kr. fra [virksomhed7] ApS den 4. november 2008 (for 1.537.500 kr.), og salg i februar 2009 af nom. 39.019 kr. til centrale nøglemedarbejdere i [virksomhed4] A/S (for 1.333.149 kr.).

Der er i 2011 og 2012 foretaget handel med aktier i [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S købte den 14. oktober 2011 nom. 150.000 kr. egne aktier (150.000 stk./kurs 50), eller for 7.500.000 (af [virksomhed8] ApS, som udtrådte af ejerkredsen i 2011). Købet er af SKAT anført som sket af klageren.

Efter fondsaktieemission i [virksomhed2] A/S den 3. november 2011 (forholdet 1:1), hvor aktiekapitalen blev forhøjet fra nom. 600.000 kr. til nom. 1.200.000 kr., er der i 2011 og 2012 foretaget følgende handler med aktier i selskabet:

I ovennævnte overdragelser er indeholdt [virksomhed2] A/S´ afståelse af egne aktier den 18. november 2011/24.624 stk., den 13. januar 2012/14.924 stk. og den 27. april 2012/15.000 stk. Der er tale om afståelser til ledergruppe/bestyrelse eller medarbejdere, jf. nærmere oversigt over ejerandele.

Der er under sagens behandling for SKAT fremlagt beregninger fra revisor af værdien af [virksomhed4] A/S og [virksomhed2] A/S efter TSS-cirkulærer fra 2000 nr. 9 (og nr. 10) på grund af selskabernes regnskaber pr. 31. december i årene 2009 og 2010, jf. nærmere SKATs afgørelse side 8-9.

Ifølge beregningerne fremkommer følgende samlet værdi for aktierne i [virksomhed2] A/S:

Under sagens behandling for SKAT er også vist halvårsresultater fra intern rapportering, jf. nærmere SKATs afgørelse side 7.

[virksomhed3] A/S

[virksomhed1] ApS erhvervede oprindeligt i 2004 nom. 26.316 aktier i [virksomhed3] A/S for 2.100.000 kr. Dette skete i forbindelse med, at aktiekapitalen blev forhøjet med nom. 500.000 kr. (til nom. 1.000.000 kr.). Forhøjelsen skete for nom. 26.316 kr. ved kontant indskud til kurs 7979,94, eller 2.100.000 kr., og den resterende forhøjelse skete ved udstedelse af fondsaktier til kurs 100. I hele perioden siden erhvervelsen har først [virksomhed1] ApS og siden klageren været mindretalsaktionærer i selskabet.

Den 25. januar 2010 blev aktiekapitalen forhøjet med nom. 3.000.000 kr. til nom. 1.300.000 kr., hvilket skete ved konvertering af gæld til kurs 5.000, eller 15.000.000 kr.

Årsrapporterne for [virksomhed3] A/S (cvr-nr. [...4]) for årene 2008/09, 2009/10 og 2010/11, hvor ejerandelen på 100 % i [virksomhed5] A/S indgår under aktiver med hhv. 7.695 tkr., 6.163 tkr. og 15.168 tkr.,viser følgende:

Om anvendt regnskabspraksis for kapitalandele i dattervirksomheder i balancen hedder det bl.a.: ”Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden). Dette indebærer, at kapitalandelene i balancen måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi med tillæg eller fradrag af uafskrevet positiv henholdsvis negativ koncerngoodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.”

Driftsselskabet [virksomhed5] A/S (cvr-nr. [...5]) er en virksomhed, der fortrinsvis leverer softwareydelser til satellitkommunikation, software til koordinering af avancerede overvågnings- og sporingsprodukter indenfor både landtransport, den maritime sektor og for andre kundegrupper. Virksomhedens produkter hjælper således kundernes virksomheder med at koordinere forskellige systemer og dermed styre og koordinere leverancer, transport, varer osv. Virksomhedens kundegrundlag er globalt.

[virksomhed5] A/S blev stiftet af [person2] og var bl.a. med i [virksomhed9]s [...] i årene 2004 til 2007 og var i 2006 udnævnt til [...] af [...].

Årsrapporterne for [virksomhed5] A/S for årene 2008/09 og 2009/10 viser følgende (i tkr.):

I ledelsesberetningen for [virksomhed5] A/S for regnskabsåret 2008/2009, vedtaget på generalforsamlingen 10/2 2010, hedder det om udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold: ”Selskabet har i årets løb været meget hårdt ramt af et betydeligt afvigende salgsindtag bl.a. grundet den finansielle krise, der vurderes at have påvirket en række af selskabets potentielle kundeemner negativt. Det faldende salgsindtag har resulteret i et betydeligt underskud, idet vi ikke har kunnet tilpasse omkostningerne i tilstrækkeligt omfang og hastighed for at afbøde den manglende omsætning. Der er løbende henover regnskabsåret foretaget organisatoriske tilpasninger, og selskabet har reduceret medarbejderstaben fra 86 ansatte i september 2008 til 63 ansatte på samme tidspunkt i 2009. Årets underskud efter skat andrager 8.342 tkr. og anses for stærkt utilfredsstillende. Det samlede kapitalgrundlag vil blive styrket i det næstkommende regnskabsår, idet selskabet forventes helt eller delvis at udnytte tilsagn om kontant tilførsel af op til 15.000 t.kr. fra en institutionel investor.” Videre hedder det om den forventede udvikling: ”Det forventes at 2009/10 bliver et omstillingsår. Vi forventer fortsat at den aktuelle finansielle krise vil påvirke selskabets afsætningsmuligheder i 2009/10 negativt, og vi budgetterer således med et aktivitetsniveau på niveau med de realiserede for indeværende regnskabsår. Der forventes underskud i 2009/10 og at selskabet igen vil være overskudsgivende fra 2010/11.”

Der blev i 2004 indgået en aktionæroverenskomst vedrørende [virksomhed3] A/S, jf. nærmere under ”Syn og skøn” nedenfor.

[virksomhed3] A/S lånte den 30. juni 2006 15 mio. kr. af [virksomhed10] A/S. Der var tale om et gældsbrev med konverteringsret til aktier for såvel debitor som kreditor. I forbindelse med [virksomhed3] A/S´ økonomiske vanskeligheder blev der den 25. januar 2010 foretaget en konvertering af gældsbrevet på 15 mio. kr. til nom. 300.000 kr. aktier, jf. vilkårene fastsat i gældsbrevet udstedt i 2006 om debitors ret til konvertering. Det fremgår af sagens oplysninger, at repræsentanten og SKAT er enige om, at gældskonverteringen den 25. januar 2010 ikke kan bruges som udgangspunkt for kursfastsættelsen i denne sag.

Ved aftale af 3. januar 2007 købte [person3] (salgsdirektør i [virksomhed5] A/S) nom. 1.600 kr. aktier i [virksomhed3] A/S fra [virksomhed11] ApS for 128.000 kr. (kurs 80). Samtidig blev det aftalt, at [person3] lånte de 128.000 kr. af det sælgende selskab, og at hovedstolen til enhver tid kunne indfries ved at levere aktierne tilbage. Tilbagekøbet skete den 1. april 2011.

Der er i 2011 foretaget handel med aktier i [virksomhed3] A/S, der alle – bortset fra tilbagekøbet foran den 1. april 2011 (til kurs 80) – er sket til anført kurs 50.

Herunder har [virksomhed3] A/S solgt følgende egne aktier, hvor salget den 5. januar 2011 (til [virksomhed12] ApS) af SKAT er anført som sket af klageren. Salgene i marts skete til bestyrelsesmedlemmer og salget i april til [person3].

Videre har klager købt aktier i [virksomhed3] A/S den 13. april 2011 i alt nom. 30.000 kr. til anført kurs 50, eller for købesum i alt 1.500.000 kr. Købet skete fra medarbejdere eller deres private holdingselskaber.

Der er under sagens behandling for SKAT fremlagt beregninger fra revisor af værdien af [virksomhed5] A/S og [virksomhed3] A/S efter TSS-cirkulærer fra 2000 nr. 9 (og nr. 10) på grund af selskabernes regnskaber pr. 30. september i årene 2009 og 2010, jf. nærmere SKATs afgørelse side 13-14.

Ifølge beregningerne fremkommer følgende samlet værdi for aktierne i [virksomhed3] A/S:

Under sagens behandling for SKAT er også vist udvikling i årets resultat for perioden fra 1. oktober 2005 til 30. september 2011, jf. nærmere SKATs afgørelse side 12.

Det er i repræsentants indlæg i klagesagen af 20. januar 2014 oplyst, at klageren i årene fra juli 2006 til december 2010 boede i Danmark, hvorefter han flyttede til England med sin engelske hustru og deres to børn, men nu på ny er tilbageflyttet til Danmark. Klageren erhvervede i perioden frem til 2008 værdipapirer via [virksomhed1] ApS, der fungerede som holdingselskab, jf. nærmere indlægget side 2, hvor overførslen ved likvidationen også er grafisk illustreret.

Baggrunden for likvidationen af [virksomhed1] A/S var en ændring af reglerne for beskatning af aktier ejet gennem et selskab, som med den daværende ejerstruktur havde en negativ effekt på klagerens skattemæssige situation. Klageren kunne være fraflyttet Danmark ultimo 2010 uden fraflytningsbeskatning på grund af det kortvarige ophold i Danmark, jf. 7-årsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, således at likvidationen ikke var drevet af ønske om undgåelse af skattebetaling.

SKATs afgørelse

Det anerkendes, at der er fradrag for tab på anparterne i [virksomhed1] ApS ved likvidationen af selskabet pr. 30. juni 2010, men størrelsen af tabet anerkendes ikke, jf. ligningslovens §§ 2 og 16A, stk. 3.

Det selvangivne tab på 3.313.550 kr. er nedsat med et nettobeløb på 1.441.704 kr. Reguleringen angår, at afståelsessummen (likvidationsudlodningen dels er nedsat med 625.000 kr. angående aktier i [virksomhed6] A/S), hvilket ikke er påklaget til Landsskatteretten, og dels er forhøjet med 2.066.704 kr. angående aktier i [virksomhed2] A/S, som er anset for udloddet som likvidationsprovenu til en værdi under markedsværdien.

Endvidere er aktierne i [virksomhed3] A/S (nom. 100.100 kr.) anset for købt af klageren før likvidationen til en underpris på 3.605.000 kr., som er anset som maskeret udlodning for klageren, jf. ligningslovens § 16 A og ligningslovens § 2. For så vidt aktierne er anset for købt før likvidationen, er der henvist til, at der ikke er medtaget kapitalandele i likvidationsbalancen pr. 30. juni 2010, men et tilgodehavende angående aktierne.

Der er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter omfattet af ligningslovens § 2. Sådanne transaktioner skal ske til markedsværdien, hvilket svarer til den pris en uafhængig køber ville have givet.

Det er opfattelsen, at værdiansættelsen af aktieposterne i [virksomhed2] A/S (anført som nom. 186.000 kr.) og [virksomhed3] A/S (nom. 100.100 kr.) til hhv. 6.200.111 kr. og 1.400.000 kr. (anført som svarende til hhv. kurs 33,33 og kurs 13,99) er lavere end den kurs, der kunne være opnået ved salg til tredjemand. Værdien for aktierne i [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S er i stedet ansat til hhv. 8.266.815 kr. og 5.050.000 kr., eller en merpris på hhv. 2.066.704 kr. og 3.605.000 kr., jf. nærmere nedenfor.

Af afgørelser fra praksis er henvist til SKM 2008.785 BR og SKM 2008.211 HR.5.

Der er ved værdiansættelsen af aktierne ikke taget hensyn til en goodwill i selskaberne, men kursen er alene fastsat ud fra indre værdi på overdragelses-/likvidationstidspunktet.

Der er modtaget oplysninger om, at klager i begge selskaber har opkøbt yderligere aktier relativt kort tid efter, at [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S er overdraget til klageren. Herunder hedder det i afgørelsens side 2: ”I [virksomhed2] A/S køber du 14. oktober 2011 nom. 150.000 aktier til kurs 50 i alt 7.500.000 kr. I [virksomhed3] A/S køber du 5. januar 2011 nom. 3.666 aktier til kurs 50 i alt 183.300 kr.”

[virksomhed2] A/S

Likvidationsprovenuet i [virksomhed1] ApS forhøjes med 2.066.704 kr. angående aktieposten på 31 % i [virksomhed2] A/S, idet værdien heraf ændres fra 6.200.111 kr. til 8.266.815 kr., således at værdiansættelsen sker uden nedslaget på 25 %.

[virksomhed1] ApS ejede på likvidationstidspunktet 31 % af [virksomhed2] A/S, mens de resterende aktier var ejet af andre minoritetsaktionærer. Ved at likvidere [virksomhed1] ApS overtager klager ejerandelen på 31 %, og et sådant ejerskifte ses ikke at begrunde en reduktion af aktiernes værdi med 25 %.

Aktiviteten i [virksomhed2] A/S bestod i at eje aktier i driftsselskabet [virksomhed4] A/S. [virksomhed2] A/S har optaget aktierne i [virksomhed4] A/S til 48.752.125 kr., som er kostprisen ved anskaffelsen i 2008, hvor der allerede anses at være taget hensyn til omsætningsbegrænsninger og minoritetsaktionærstatus.

I øvrigt anses den oprindelige kostpris at kunne anvendes som udgangspunkt for virksomhedens værdi, hvor der er lagt vægt på den forholdsvise korte tidshorisont fra anskaffelsen og til overdragelsen, jf. også de kurser, hvortil der handles i 2011. Omsætningen steg fra 2008 til 2009, men faldt en smule igen i 2010. Allerede i 2011 stiger omsætningen igen. Ses udviklingen over en længere periode – fra 2004 til 2011 – ses det ikke, at der skulle være en markant forbedring i perioden på 151/2 måneder (fra 30. juni 2010 til 14. oktober 2011). Der har været en stødt stigende tendens, dog med undtagelse af den korte periode i 2009 og 2010.

Værdien i 2008 og igen kursen i 2011 kan være en indikator for prisfastsættelsen i 2010. Handlerne, som er sket med korte mellemrum, anses at være den bedste rettesnor for kursfastsættelsen. Revisors beregning efter TSS-cirkulæret viser netop, at der er tale om en virksomhed, der afviger fra de normale afkastmodeller.

[virksomhed3] A/S

Værdien af den erhvervede aktiepost i [virksomhed3] A/S ændres fra 1.400.000 kr. til 5.050.000 kr. (som anses at svare til en ændring fra kurs 13,99 til kurs 50), eller underpris 3.605.000 kr.

[virksomhed3] A/S værdiansættes i forbindelse med overdragelsen til kurs 13,99. Klager køber ca. 1/2 år senere aktier i samme selskab til kurs 50 af tredjemand. Kursen ved handel med tredjemand må være retningsgivende for markedsprisen på handelstidspunktet. Ved gennemgang af årsregnskaberne i perioden efter overdragelsen og til køb fra tredjemand, synes der ikke at være faktorer, der begrunder en så stor afvigelse. Afvigelsen skønnes at være selskabets goodwill, som der ikke er taget hensyn til ved værdiansættelsen.

Værdiansættelse af unoterede aktier kan ikke alene ses ud fra et øjebliksbillede, men må foretages ud fra en lidt mere langsigtet betragtning af forventet indtjening og afkast. Et års dårligt resultat – som i øvrigt nok kan henføres til markedets generelle situation – kan ikke i sig selv påvirke kursen afgørende.

SKAT er dog enig i, at når kursen fastlægges ud fra en reel handelskurs, må der også i vurderingen indgå hændelser, der kan have indflydelse på handelskursen. Det kan tiltrædes, at gældskonverteringen (den 25 januar 2010) ikke kan bruges som udgangspunkt for kursfastsættelsen. Aftalen er allerede indgået i 2006, og den fremtidige kurs kendes ikke på dette tidspunkt.

SKAT fastholder, at handelskursen skal sættes til kurs 50. SKAT har lagt vægt på, at klager som aktionær kort tid efter handlen køber aktier fra andre aktionærer til kurs 50. Klagers revisor har anført, at kursen her er påvirket af, at klager køber aktierne fra nogle af selskabets medarbejdere. Klager og de øvrige aktionærer blev enige om at købe aktierne af medarbejderne, så de led mindst muligt tab. Dette er ikke yderligere dokumenteret eller understøttet ved salgsaftaler eller lignende. SKAT mener derfor, at bedste bud på en markedspris må være disse handler.

SKAT har ifølge udtalelse af 9. august 2017 – efter afholdelse af syn og skøn med repræsentants supplerende bemærkninger vedhæftet mail 21. juni 2017 – ikke yderligere kommentarer til syn og skøn.

Syn og skøn

Under sagens behandling har selskabets repræsentant begæret syn og skøn foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 47. Retten i [by1] har udmeldt [person4], Statsautoriseret revisor som syns- og skønsmand. Af syns- og skønserklæringen af 20. februar 2017 fremgår følgende:

“[virksomhed2] A/S

Spørgsmål 1:

Syn- og skønsmændene anmodes om at oplyse, hvad handelsværdien af den omhandlede aktiepost på 31 % i [virksomhed2] A/S var i handel og vandel (dvs. ved salg til en uafhængig tredjemand) den 30. juni 2010.

Svar på spørgsmål 1:

Efter mit bedste skøn udgjorde handelsværdien af den omhandlede aktiepost på 31 % i [virksomhed2] A/S ved en forudsat overdragelse af denne aktiepost på nominelt kr. 185.981 i form af et salg til en uafhængig tredjemand den 30. juni 2010 kr. 5.000.000

Spørgsmål 2:

Syn- og skønsmændene anmodes om at oplyse, hvad handelsværdien af aktierne i [virksomhed2] A/S var i handel og vandel (dvs. ved et salg til en uafhængig tredjemand) den 30. juni 2010 ved samlet overdragelse af hele aktiekapitalen.

Svar på spørgsmål 2:

Efter mit bedste skøn udgjorde handelsværdien af aktierne i [virksomhed2] A/S ved en forudsat samlet overdragelse af hele selskabets aktiekapital på nominelt kr. 600.000 i form af et salg til en uafhængig tredjemand den 30. juni 2010 kr. 18.000.000.

Spørgsmål 3:

Syn- og skønsmændene anmodes om at redegøre for og oplyse de forudsætninger, momenter og oplysninger, der er lagt vægt på ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Svar på spørgsmål 3:

Ved at aktivs handelsværdi i handel og vandel, altså "markedsværdi", forstås det skønnede beløb, som aktivet kan handles til på værdiansættelsesdatoen mellem en villig køber og en villig sælger i en arms længde transaktion efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver handler på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang.

[virksomhed2] A/S ejede pr. 30. juni 2010 den samlede aktiekapital i selskabet [virksomhed4] A/S, og [virksomhed2] A/S eneste aktivitet og funktion var ejerskabet af dette helejede datterselskab.

Markedsværdien pr. 30. juni 2010 af den samlede aktiekapital i [virksomhed2] A/S er derved identisk med markedsværdien af datterselskabet [virksomhed4] A/S pr. 30. juni 2010 reguleret med nettoværdien af øvrige monetære aktiver og forpligtelser i [virksomhed2] A/S pr. 30. juni 2010.

Fastlæggelse af markedsværdien af datterselskabet [virksomhed4] A/S pr. 30. juni 2010 er derfor det afgørende element i fastlæggelse af markedsværdien af [virksomhed2] A/S pr. samme dato.

... Pr. 30. juni 2010 kan nettoværdien af øvrige monetære aktiver og forpligtelser under hensyntagen til holdingselskabets finansielle omkostninger m.v. i 1. halvår 2010 samt skatteeffekt heraf, estimeres til ca. kr. -22.350.000.

...

Sammenfatning og konklusion vedrørende markedsværdi af den totale selskabskapital

På grundlag af ovenstående analyser udvisende en markedsværdi af [virksomhed4] A/S pr. 30. juni 2010 i intervallet tkr. 37.200-47.800 ved en EBITDA prissætning, i intervallet tkr. 31.800-45.000 ved en EBIT værdiberegning og tkr. 39.500 i den forenklede DCF beregning, udgjorde markedsværdien af [virksomhed4] A/S pr. 30. juni 2010 efter mit bedste skøn kr. 40.000.000.

Nettoværdien af [virksomhed2] A/S øvrige monetære aktiver og forpligtelser pr. 30. juni 2010 kan som allerede anført estimeres til kr. -22.350.000. Markedsværdien af den samlede selskabskapital i [virksomhed2] A/S pr. 30. juni 2010, udgørende summen af markedsværdien af aktiebesiddelsen i [virksomhed4] A/S på kr. 40.000.000 og øvrige monetære aktiver og forpligtelser på kr. -22.350.000, androg således kr. 17.650.000, der under hensyntagen til den usikkerhed, der altid vil knytte sig til en værdiansættelse som nærværende, afrundes til kr. 18.000.000.

Ad værdimæssig betydning af minoritetspost og omsætningsbegrænsninger i aktionæroverenskomst

Den af nærværende sag omhandlede aktiepost i [virksomhed2] A/S på nominelt kr. 185.981, eller 31 % af selskabskapitalen, udgør rent matematisk en andel af den samlede markedsværdi af [virksomhed2] A/S på kr. 18.000.000, jf. ovenfor, et beløb på kr. 5.579.430, svarende til 31 % af kr. 18.000.000.

Ved erhvervelse af en majoritetspost i et noteret selskab vil der i forhold til en værdiansættelse ud fra multipler typisk blive tillagt den aktuelle aktiekurs en kontrolpræmie, afspejlende at køber får mulighed for at påvirke drift og cash flow positivt i det erhvervede selskab i form af synergier og reducere risikoen i form af større indtjeningssikkerhed.

...

I den konkrete sag vil [virksomhed2] A/S efter en overdragelse af 31 % af aktiekapitalen i selskabet fortsat besidde 100 % af kapitalen i [virksomhed4] A/S, som er det resultatskabende og indtjenende selskab i koncernen.

Endvidere vil erhververen af de 31 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S i medfør af pkt. 4.2.1 i aktionæroverenskomsten af 1. april 2008 for aktionærerne i [virksomhed2] A/S fortsat være berettiget til selv at udpege et bestyrelsesmedlem i både [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] A/S. Dertil har erhververen – tillige med aktionæren [virksomhed13] ApS – i medfør af pkt. 4.2.2 i aktionæroverenskomsten ret til, at udpege yderligere et bestyrelsesmedlem i både holding- og driftsselskabet.

...

Aktionæroverenskomsten af 1. april 2008 for aktionærerne i [virksomhed2] A/Sindeholder i pkt. 7 og 8 pligter, begrænsninger og indskrænkninger i den enkelte aktionærs muligheder for individuelt at disponere over deres aktier.

Af særlig betydning er bestemmelsen i pkt. 8.1.1 ifølge hvilken en aktionær ikke i en periode på 5 år fra 1. april 2008 uden enstemmig accept fra alle øvrige aktionærer kan overdrage, pantsætte eller på anden måde afhænde vedkommendes aktier, bortset fra overdragelser der ikke ændrer ved det ultimative ejerskab hos de enkelte aktionærer. Efter udløbet af nævnte 5 års periode har aktionæren ifølge pkt. 8.2 ret til at afhænde aktier, men skal i så fald tilbyde alle sine aktier til de øvrige aktionærer, der således har forkøbsret til aktierne og en periode på 20 arbejdsdage til at meddele om de ønsker at udnytte deres forkøbsret.

Udnytter de øvrige aktionærer ikke deres forkøbsret (fuldt ud) er aktionæren ifølge pkt. 8.2.3 inden for 60 dage fra meddelelse om, at aktierne ønskes overdraget, berettiget til at sælge disse til tredjemand på vilkår der ikke er mindre favorable end tilbudt de øvrige aktionærer, forudsat de fortsættende aktionærer anser den erhvervende aktionær for almindelig velanset, og at dem1e tiltræder aktionæroverenskomsten.

Disse vilkår indebærer en indskrænkning i aktionærens muligheder for at disponere over aktierne i form af et salg til en uafhængig tredjemand, og dermed også en principielt værdireducerende faktor.

Den konkrete økonomiske effekt på aktiernes markedsværdi af denne indskrænkede dispositionsmulighed må imidlertid efter mit bedste skøn vurderes som liggende i den nedre del af det ovenfor omtalte spektrum for kontrolpræmier mellem 10 - 100 %. Dette ud fra, at der som nævnt ikke ved værdiansættelse af den samlede selskabskapital er indregnet værdi af synergier, samt at kravet om fuld enighed i aktionærkredsen, jf. pkt. 8.1.1 i aktionæroverenskomsten, bortfalder 1. april 2013.

Efter min vurdering vil en reduktion med ca. 10 % af den matematisk beregnede andel af den samlede markedsværdi af selskabskapitalen i [virksomhed2] A/S den 30. juni 2010 på kr. 5.579.430 være dækkende for den økonomiske effekt af såvel det faktum, at der er tale om en minoritetspost, som betydningen af de aktionæren ved aktionæroverenskomsten af 1. april 2008 pålagte omsættelighedsbegrænsninger.

Efter mit bedste skøn udgør markedsværdien den 30. juni 2010 af den omhandlede aktiepost på 31 % af selskabskapitalen i [virksomhed2] A/S derfor er kr. 5.000.000.”

...

“[virksomhed3] A/S

Spørgsmål 1:

Syn- og skønsmændene anmodes om at oplyse, hvad handelsværdien af den omhandlede aktiepost på 7,7 % i [virksomhed3] A/S var i handel og vandel (dvs. ved salg til en uafhængig tredjemand) den 30. juni 2010.

Svar på spørgsmål 1:

Efter mit bedste skøn udgjorde handelsværdien af den omhandlede aktiepost på 7,7 % i [virksomhed3] A/S ved en forudsat overdragelse af denne aktiepost på nominelt kr. 100.100 i form af et salg til en uafhængig tredjemand den 30. juni 2010 kr. 1.550.000.

Spørgsmål 2:

Syn- og skønsmændene anmodes om at oplyse, hvad handelsværdien af aktierne i [virksomhed3] A/S var i handel og vandel (dvs. ved et salg til en uafhængig tredjemand) den 30. juni 2010 ved samlet overdragelse af hele aktiekapitalen.

Svar på spørgsmål 2:

Efter mit bedste skøn udgjorde handelsværdien af aktierne i [virksomhed3] A/S i form af et salg til en uafhængig tredjemand den 30. juni 2010 kr. 26.000.000 i en forudsat samlet overdragelse af hele den del af selskabets aktiekapital på nominelt kr. 1.264.338, som var i omløb på dette tidspunkt. Den del af selskabets aktiekapital på nominelt kr. 35.662, som [virksomhed3] A/S besad i form af egne aktier den 30. juni 2010, indgår derved i nævnte værdi med kr. 0.

Spørgsmål 3:

Syn- og skønsmændene anmodes om at redegøre for og oplyse de forudsætninger, momenter og oplysninger, der er lagt vægt på ved besvarelsen af spørgsmål 1 og 2.

Svar på spørgsmål 3:

Vedrørende forståelse af et aktivs handelsværdi i handel og vandel, generelle bemærkninger angående markedsværdiansættelse af unoterede aktier, herunder anvendelsen af de multipel baserede værdiansættelsesmodeller EV/EBITDA og EV/EBIT, samt om krav til datagrundlag for værdiansættelse ved en DCF-beregning, henvises til det ovenfor under svaret på spørgsmål 3 vedrørende værdiansættelsen af [virksomhed2] A/S aktier pr. 30. juni 2010 anførte.

...

[virksomhed3] A/S ejede pr. 30. juni 2010 den samlede aktiekapital i selskabet [virksomhed5] A/S, og 20 % af aktiekapitalen i selskabet [virksomhed14] A/S. [virksomhed3] A/S eneste aktivitet og funktion var ejerskabet af det helejede datterselskab og den associerede virksomhed.

Markedsværdien pr. 30. juni 2010 af den samlede aktiekapital i [virksomhed3] A/S er derved identisk med markedsværdien af datterselskabet [virksomhed5] A/S pr. 30. juni 2010 reguleret med markedsværdien af kapitalandelen i den associerede virksomhed samt nettoværdien af øvrige monetære aktiver og forpligtelser i [virksomhed3] A/S pr. 30. juni 2010.

Fastlæggelse af markedsværdien af datterselskabet [virksomhed5] A/S pr. 30. juni 2010 er derfor det afgørende element i fastlæggelse af markedsværdien af [virksomhed3] A/S pr. samme dato.

Ad værdi af aktier i [virksomhed14] A/S

...

[virksomhed3] A/S ejede 20 % af selskabskapitalen i [virksomhed15] A/S den 30. juni 2010, og kapitalandelen indgik i [virksomhed3] A/S årsregnskab for 2008/09 og 2009/10 med en bogført værdi af tkr. 1.180. Det vil sige med en merværdi på ca. tkr. 1.065 i forhold til holdingselskabets forholdsmæssige andel i indre værdi i den associerede virksomhed pr. 30. juni 2010, eller svarende til en merværdi for hele selskabet [virksomhed14] A/S på ca. tkr. 5.300.

Under hensyntagen til de stærkt svingende driftsresultater i den associerede virksomhed, herunder meget betydelige underskud i regnskabsårene 2006/07 til 2008/09 og et nulresultat i 2010/11, men med et betydeligt positivt resultat i 2009/10, samt det faktum, at [virksomhed3] A/S' kapitalandel var på 20 %, vurderer jeg, at den bogførte værdi af kapitalandelen på tkr. 1.180 pr. 30. juni 2010, kan tages som et til brug for nærværende værdiansættelse af aktier i [virksomhed3] A/S anvendeligt udtryk for markedsværdien af kapitalandelen pr. nævnte dato.

Ad øvrige monetære aktiver og forpligtelse i [virksomhed3] A/S

...

Pr. 30. juni 2010 kan nettoværdien af øvrige monetære aktiver og forpligtelser herudfra, og under hensyntagen til holdingselskabets ydelse af udlån af tkr. 15.000 til det helejede datterselskab efter kapitaludvidelse med dette beløb i 1. halvår 2010, estimeres til ca. kr. -14.000.000.

Ad markedsværdi af aktier i [virksomhed5] A/S

...

Sammenfatning og konklusion vedrørende markedsværdi af den totale selskabskapital

På grundlag af ovenstående analyser udvisende en Enterprise Value af [virksomhed5] A/S pr. 30. juni 2010 på ca. tkr. 30.000 ved en EBITDA prissætning og ca. tkr. 31.500 ved en EBIT værdiberegning og ca. tkr. 28.700 førjustering for gæld til moderselskabet i den forenklede DCF beregning, udgjorde Enterprise Value af [virksomhed5] A/S pr. 30. juni 2010 efter mit bedste skøn kr. 30.000.000.

Nettoværdien af [virksomhed5] A/S netto rentebærende gæld pr. 30. juni 2010 kan estimeres til ca.tkr. 19.000 mod udgørende tkr. 12.137 pr. 30. september 2009 og tkr. 19.055 pr. 30. september 2010. Sidstnævnte beløb på tkr. 19.055 omfattede bankgæld med tkr. 5.088, gæld til tilknyttede selskaber (moderselskabet) på tkr. 14.884 efter udlån af midler fra kapitalindskud på tkr. 15.000 i 1. kalenderkvartal 2010, medarbejderobligationer tkr. 991 og likvide beholdninger (indestående) tkr. 1.908.

Markedsværdien af den samlede selskabskapital i [virksomhed5] A/S pr. 30. juni 2010, udgørende summen af Enterprise Value for [virksomhed5] A/S på kr. 30.000.000 minus netto rentebærende gæld på kr. 19.000.000, androg således kr. 11.000.000.

Markedsværdien af den samlede selskabskapital i [virksomhed3] A/S pr. 30. juni 2010 udgør herefter tkr. 26.180, der under hensyntagen til den usikkerhed, som altid vil knytte sig til en værdiansættelse som nærværende afrundes til kr. 26.000.000

Markedsværdisummen (før afrunding) på tkr. 26.180 fremkommer som summen af markedsværdien af selskabskapitalen i [virksomhed5] A/S på tkr. 11.000 med tillæg af værdi af kapitalandele i selskabet [virksomhed15] A/Spå tkr. 1.180, jf. nærmere ovenfor, og tkr. 14.000 udgørende regulering for nettoværdien af [virksomhed3] A/S' øvrige monetære aktiver og forpligtelser pr. 30. juni 2010.

Ad værdimæssig betydning af minoritetspost og omsætningsbegrænsninger i aktionæroverenskomst

Den af nærværende sag omhandlede aktiepost i [virksomhed3] A/S på nominelt kr. l00.100, eller 7,7 % af selskabskapitalen og 7,92 % af de i omløb værende aktier pr. 30. juni 2010, udgør rent matematisk en andel af den samlede markedsværdi af [virksomhed3] A/S på kr. 26.000.000, jf. ovenfor, et beløb på kr. 2.058.468 svarende til 7,92 % af kr. 26.000.000.

Om kontrol- og majoritetspræmie ved erhvervelse af en majoritetspost i et noteret selskab kontra i et mindre unoteret selskab, herunder relevans heraf ved multipel baseret værdiansættelse af mindre unoterede selskaber som [virksomhed3] A/S, henvises til det ovenfor under svar på spørgsmål 3 vedrørende værdiansættelse af [virksomhed2] A/S anførte, idet helt tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår værdiansættelse af [virksomhed3] A/S.

I den konkrete sag vil [virksomhed3] A/S efter en overdragelse af 7,7 % af aktiekapitalen i selskabet fortsat besidde 100 % af kapitalen i [virksomhed5] A/S, som er det resultatskabende og indtjenende selskab i koncernen, men en erhverver af aktieposten vil ikke i kraft af selskabsloven eller aktionæroverenskomst - bortset fra udøvelse af stemmeret på selskabets generalforsamlinger på aktier svarende til disses andel af den samlede selskabskapital - være sikret mulighed for indflydelse på holding- eller driftsselskabets fremtidige virksomhed og drift.

...

Udover, at den omhandlede aktiepost udgør en minoritetspost svarende til blot 7,92 % af de i omløb værende aktier, er aktiebesiddelsen underlagt aftalemæssige og særligt relativt vidtgående praktiske omsætningsindskrænkninger i den indgåede aktionæroverenskomst. Disse 2 forhold i kombination fører efter mit bedste skøn til, at den konkrete aktiepost på nominelt kr. 100.100 aktier i [virksomhed3] A/S har en markedsværdi pr. 30. juni 2010 svarende til ca. 75 % af disse aktiers forholdsmæssige andel af markedsværdien af alle aktier i selskabet.

Aktionæroverenskomsten af 3. september 2004 (dato faxstemplet på overenskomstens sidste side) vedrørende [virksomhed3] A/S indeholder i pkt. 9 pligter, begrænsninger og indskrænkninger i den enkelte aktionærs muligheder for individuelt at disponere over deres aktier.

Af særlig betydning er bestemmelsen i pkt. 9.1, hvorefter selskabets bestyrelse skal meddele samtykke til enhver overdragelse af aktier ligesom øvrige aktionærer er tillagt en forkøbsret til de aktier en aktionær ønsker at overdrage.

Ifølge pkt. 9.2 skal den aktionær, der ønsker at afstå sine aktier, gennem bestyrelsen tilbyde disse til selskabets øvrige aktionærer.

Aktionæroverenskomstens pkt. 9.4 giver de øvrige aktionærer mulighed for at beslutte, at selskabet, altså [virksomhed3] A/S, skal erhverve de tilbudte aktier. En sådan proces vil sædvanligvis fordre indhentelse af godkendelse fra skattemyndighederne, og dermed en tidsmæssig udskydelse af overdragelsesprocessen.

Ifølge pkt. 9.5 skal de øvrige aktionærers forkøbsret - med mindre andet aftales mellem parterne i mindelighed - baseres på den kurs, som den afstående aktionær kan dokumentere, at kunne opnå ved salg til tredjemand. En sådan dokumentation kan rent praktisk under de i aktionæroverenskomsten givne forudsætninger vise sig vanskelig at fremskaffe, og vil i hvert fald typisk kræve tid.

Foreligger der ikke et dokumenteret købstilbud fra tredjemand, og kan der ikke i mindelighed i aktionærkredsen aftales til hvilken aktiekurs overdragelse skal ske, indeholder pkt. 9.6 bestemmelse om, at aktiekursen skal beregnes af selskabets revisor på grundlag af et særskilt udarbejdet regnskab pr. den 1. i den måned, hvor aktierne er udbudt til salg. Denne proces fordrer tid, og dermed udskydelse af salgsproces.

Ifald blot en af aktionærerne ikke er enig i den af revisor beregnede aktiekurs kan denne aktiekurs jf. pkt. 9.9 af enhver af parterne påklages ved anmodning til FSR-danske revisorer om udpegning af en skønsmand med henblik på dennes fastsættelse af aktiekursen.

Efter modtagelse af oplysning om den af skønsmanden fastsatte aktiekurs har de forkøbsberettigede aktionærer ifølge pkt. 9.10 op til 4 uger til at meddele, hvorvidt de ønsker at gøre brug af deres forkøbsret. Udnytter de forkøbsberettigede aktionærer ikke deres ret, kan den aktionær, som ønsker at afstå sine aktier i medfør af pkt. 9,10 indenfor en periode på 8 uger overdrage sine aktier til anden side på samme vilkår som gældende for de forkøbsberettigede, og under forudsætning af, at den købende aktionær tiltræder aktionæroverenskomsten.

Disse vilkår indebærer - ikke mindst ud fra de rent praktiske muligheder for indenfor aktionæroverenskomstens vilkår og tidsfrister, at nå frem til en købsaftale med en uafhængig tredjemand - en indskrænkning i minoritetsaktionærens muligheder for at disponere over aktierne i form af et salg til en uafhængig tredjemand, og dermed også en meget konkret værdireducerende faktor.

Størrelsen af den økonomiske effekt på aktiernes markedsværdi af såvel den manglende indflydelse på holding- og driftsselskab, og af den ved aktionæroverenskomsten pålagte indskrænkede dispositionsmulighed, kan efter mit bedste skøn vurderes som liggende i toppen af den nedre tredjedel af det ovenfor omtalte spektrum for kontrolpræmier på mellem 10 - 100 %.

Efter min vurdering vil en reduktion med ca. 25 % af den matematisk beregnede andel af den samlede markedsværdi af selskabskapitalen i [virksomhed3] A/S den 30. juni 2010 på kr. 2.058.468 således være dækkende for den økonomiske effekt af såvel det faktum, at der er tale om en minoritetspost på blot 7,7 % (7,92 % af de i omløb værende aktier), som for betydningen af de aktionæren ved aktionæroverenskomsten af 3. september 2004 affødte omsættelighedsbegrænsninger.

Efter mit bedste skøn udgør markedsværdien den 30. juni 2010 af den omhandlede aktiepost på 7,7 % af selskabskapitalen i [virksomhed3] A/S derfor kr. 1.550.000.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at de påklagede reguleringer på 2.066.704 kr. og 3.605.000 kr. ved klagerens erhvervelse af aktierne i [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S bortfalder.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at aktiernes værdi skal fastsættes på baggrund af syn og skøn, som er afholdt under behandlingen af klagesagen.

Til støtte for den principale påstand er det gjort gældende, at aktieposterne må anses for erhvervet til en pris, som en uafhængig tredjemand ville have betalt på overdragelsestidspunktet, herunder henset til de to selskabers udvikling, resultater samt økonomiske situation.

Angående det retlige grundlag og skatteretlig praksis er det overordnet opfattelsen, at overdragelsen til klageren er omfattet af ligningslovens § 2 vedrørende kontrollerede transaktioner. Overdragelsesprisen skal herefter opgøres til den værdi, som en uafhængig tredjemand i en åben handel ville betale for de pågældende værdipapirer ud fra forudsætningerne, som gjaldt ved overdragelsen.

Overdragelse mellem interesseforbundne parter behandles i SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.4.4 og TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10 om hjælperegler samt SKATs vejledning Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse”, afsnit 3.4, om forskellige modeller.

Der er ikke i lovgivningen eller skatteretlig praksis nogen fastsat metode til værdiansættelse, og i sidste ende kræver værdiansættelsen et konkret skøn over den pågældende virksomheds værdier og indtjeningspotentiale. Herunder kan det konstateres, at der ikke udelukkende kan tages udgangspunkt i indre værdi, men der må foretages en konkret vurdering af alle relevante faktorer.

Angående vurderingstidspunktet er det centrale element aktiernes markedsværdi på overdragelsestidspunktet. Eksempelvis fastslog retten i SKM 2008.32 ØLD, hvad kursen på aktierne skulle være med henvisning til, hvad der på overdragelsestidspunktet kunne anses for realistisk.

Ved prisfastsættelsen skal tages højde for eventuelle omsætningsbegrænsninger i det omfang, disse har haft et reelt omfang, og der skal tages højde for aktiernes status som henholdsvis minoritets- eller majoritetsaktier.

Det er fuldt udsædvanligt, at handelsværdien af mindretalsaktier og/eller af aktier omfattet af omsættelighedsbegrænsninger reduceres på grund af den manglende omsættelighed eller manglende indflydelse. Dette bekræftes i TfS 2000.560 H, hvor Højesteret generelt bemærkede, at “aktiernes handelsværdi” måtte forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier. Højesteret tilføjede: “Handelsværdien kan være påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed, herunder pligt til indløsning, i henhold til aktionæroverenskomst eller vedtægter. Der er ikke i lovens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at man i alle tilfælde skal se bort fra sådanne begrænsninger, og lovens formål tilsiger, at der kan tages hensyn hertil ved værdiansættelsen. Det forhold, at handelsværdien i andre relationer ansættes uden hensyn til sådanne begrænsninger, tvinger ikke til en anden forståelse. Afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af handelsværdien efter 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering.” I SKM 2008.32.ØLR udtalte retten: “På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de omsættelighedsbegrænsninger, der var gældende for de omhandlede aktier findes det ikke sandsynliggjort, at det den 18. maj 1993 kunne anses for realistisk, at de pågældende aktier, på daværende eller et senere tidspunkt, ville kunne sælges til en værdi, der var højere end den i tilbagekøbsaftalens pkt. 8 fastsatte kurs.” Af afgørelser fra praksis er der i øvrigt bl.a. henvist til SKM 2003.533.VLR (TfS 2004.13)og SKM 2008.785 BR, jf. i øvrigt nærmere repræsentants indlæg af 20. januar 2014.

Vedrørende SKATs henvisning til SKM 2008.211 H, bemærkede Højesteret, som tog udgangspunkt i den indre værdi af et selskab, som var ejet af to brødre, at der næppe var et egentligt marked for de pågældende aktier (dvs. at aktierne reelt var usælgelige på grund af ejerkreds m.v.). I klagerens sag er der ikke tale om usælgelige aktier, og derfor er der til forskel fra den nævnte højesteretsdom grund til at foretage en mere konkret vurdering af aktierne reelle handelsværdi.

Angående betydningen af status som minoritetsaktionær er man som udgangspunkt enige med SKAT i, at retten til (hypotetisk) at modtage en ideel andel af selskabets aktiver hverken bliver større eller mindre af, at man er mindretalsaktionær. Dette indebærer dog ikke i sig selv, at mindretalsstatus ikke har betydning for værdien - idet aktieværdien ikke alene sættes som en del af selskabets formue, men også på baggrund af selskabets udvikling, perspektiver, potentiale og ikke mindst aktionærens mulighed for at træffe væsentlige beslutninger vedrørende selskabets drift.

Værdiansættelsen af aktier er afhængig af flere faktorer, herunder selskabets egenkapital, men den væsentligste, singulære parameter er selskabets forventede evne til fremtidigt at generere et overskud/afkast, som står mål med investeringen i aktierne.

I aktieprisen skal inddrages selskabets faktiske situation på overdragelsestidspunktet, herunder den økonomiske situation i eventuelle underliggende driftsselskaber, hvor både [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S i 2009 og 2010 havde en negativ udvikling i resultater.

Der er næppe tvivl om, at den vanskelige markedssituation og den negative udvikling i høj grad er udløst af den økonomiske krise, der begyndte i efteråret 2008 og siden da internationalt og nationalt har trukket dybe spor i erhvervslivet og samfundet. Aktiekurserne for noterede aktier faldt væsentligt sammenfaldende med virksomhedernes stærkt forværrede resultater særligt i 2008 og 2009, jf. nærmere repræsentants indlæg i klagesagen af 20. januar 2014 side 7 med fremlagt bilag 26 og 27om bl.a. aktiekurser på virksomhederne [virksomhed16] og [virksomhed17], der befandt sig på samme markeder som hhv. [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S, samt OMX Copenhagen Smal Caps-indekset. Der er således en direkte sammenhæng mellem en virksomheds aktuelle økonomiske situation/resultater og den afledte aktiekurs. Samtidig gælder for mindre virksomheder (sædvanligvis unoterede), at deres aktier er væsentligt mere følsomme for resultaterne end for større virksomhedskoncerner (normalt børsnoterede).

Den konkrete værdiansættelse af [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S i relation til overdragelserne til klageren er – inden foretagelse af syn og skøn – nærmere kommenteret i repræsentants indlæg af 20. januar 2014, side 16-22.

Det er herved opfattelsen, at SKATs afgørelse vedrørende kursfastsættelsen af aktieposterne i de to selskaber forekommer fejlbehæftet, dels ved at afvise at inddrage omsætningsbegrænsninger eller minoritetsstatus, dels ved afvisning af at inddrage et øjebliksbillede, herunder af virksomhedernes økonomiske situation og fremtidsperspektiver på overdragelsestidspunktet.

Angående [virksomhed2] A/S havde der i perioden fra [virksomhed1] ApS´ køb af aktierne i 2008 været en løbende, negativ udvikling, som fortsatte ind i foråret 2010, og op til overdragelsen medio 2010 var der en særdeles negativ trend i driftsselskabets omsætning og indtjening, mens der efterfølgende har vist sig en markant forbedring i resten af året og fortsatte ind i 2011. Salget af aktier i selskabet i oktober 2011 mellem uafhængige parter skete ca. 15 1/2 måned efter overdragelsen.

Angående [virksomhed3] A/S var der op til overdragelsen et markant underskud i driftsselskabet, mens der efterfølgende har vist sig en markant forbedring i resten af 2010, som fortsatte ind i 2011. For salgene af aktier i [virksomhed3] A/S i 2011 var der tale om handler, som ikke foregik på rene markedsmæssige vilkår, idet de pågældende priser var dikterede af andre forhold, herunder en aftale om konvertering af gæld.

Efter afholdelse af syn og skøn i sagen er den principale og den subsidiære påstand opretholdt, jf. herved repræsentants supplerende indlæg i klagesagen dateret 12 juni 2007 (vedhæftet e-mail af 21. juni 2017).

I det supplerende indlæg dateret 12. juni 2017 henvises med hensyn til sagens generelle problemstillinger, herunder principperne for værdiansættelse og beskatning af aktier, til repræsentants bemærkninger i den indgivne klage, herunder fastholdes de synspunkter, der er fremført heri.

Det er vurderet, at det afgivne syn og skøn – som er nærmere kommenteret i indlægget - må anses som velegnet til at blive lagt til grund i den foreliggende sag, men den principale påstand fastholdes. Herunder hedder det i indlægget om ”den konkrete vurdering”:

”På baggrund af syn- og skønsmandens svar kan vi konstatere, at værdien af [virksomhed4] holding og [virksomhed5] skønnes at være hhv. 5.000.000 kr. og 1.550.000 kr. på overdragelsestidspunktet, hvis aktierne skulle overdrages til en uafhængig tredjemand.

Ved selvangivelsen er værdien i [virksomhed2] A/S opgjort på baggrund af en kurs for nom. 186.000 kr. aktier til kurs 3333, svarende til 6.200.111 kr. (hvor SKAT har ansat værdien til 8.266.815 kr., hvilket medførte en forhøjelse på 2.066.704 kr. i forhold til det selvangivne).

For [virksomhed3] A/S var kursen sat til 1399 for de nom. 100.100 aktier, svarende til 1.400.000 kr. (hvor SKAT har sat værdien til 5.005.000 og forhøjet indkomsten med 3.605.000 kr.).

Selv om vores klient ved værdiskønnet (også) har anvendt anerkendte værdiansættelsesmetoder, er der således en divergens mellem syn og skønnet og så de anvendte overdragelsessummer.

Vi kan således konstatere, at de skønnede værdier på overdragelsestidspunktet jf. det foretagne syn og skøn var 1.200.111 kr. lavere for [virksomhed2] A/S og 150.000 kr. højere for [virksomhed3] A/S end lagt til grund ved overdragelserne i 2010. Hvis vores klient havde anvendt samme beløb, skulle han dermed i alt have betalt ca. 1.050.000 kr. eller 13,8 % mindre for aktierne, end han faktisk gjorde.

Umiddelbart kunne det udøvede syn og skøn derfor tale for, at overdragelsessummerne skulle ansættes i overensstemmelse med vores subsidiære påstand.

Vi mener dog, at syn og skønsvurderingens begrundelser i høj grad synliggør, at værdiansættelse af unoterede aktier ved salg mellem parter uden modstående interesser er en vanskelig proces, hvor mange forskellige elementer kan inddrages. Den righoldige praksis om værdiansættelse af aktier og andre værdipapirer (se evt. den Juridiske Vejledning, afsnit C.B.3.5.4.4 om aktier eller C.A.5.17.2.4 om købe- og tegningsretter til aktier) bekræfter også dette.

Samtidig viser syn- og skønsvurderingens tal, at de beløb, som vores klient har anvendt ved overdragelsen, set i forhold til den samlede overdragelsessum ikke afviger i væsentlig grad fra de skønnede beløb - i modsætning til SKATs vurdering, der samlet overstiger syn- og skønsvurderingen med ca. 102 %.

På den baggrund er det vores vurdering, at den relativt begrænsede afvigelse på ca. 13,8 % mellem de anvendte beløb og de skønnede beløb ligger inden for den skønsmæssige usikkerhed, der vil være ved overdragelse af unoterede aktier (særligt i betragtning af, at afvigelsen ikke på nogen måde har været til vores klients favør).

Derfor mener vi, at der ved afgørelsen af denne sag bør lægges til grund, at de anvendte overdragelsessummer ikke lå under den pris, som uafhængig tredjemand ville have betalt for de samme aktier – og at vores klient dermed ikke har modtaget nogen skattepligtig fordel i forbindelse med handlerne.

Derfor fastholder vi vores principale påstand om, at SKATs afgørelse i sin helhed skal sættes til side, og at forhøjelserne dermed bør falde bort.”

Landsskatterettens afgørelse

[virksomhed1] ApS, som var ejet af klageren, blev likvideret med skattemæssig skæringsdato pr. 30. juli 2010.

Ved SKATs ansættelse for indkomstår 2010 er aktieposter i to holdingselskaber anset for overdraget fra [virksomhed1] ApS til klageren til underpris. Dels er en aktiepost på 31 % i [virksomhed2] A/S anset for overdraget til en underpris på 2.066.704 kr. på likvidationstidspunktet (med nedsættelse af tab ved likvidationsudlodningen). Dels er en aktiepost på 7,7 % i [virksomhed3] A/S anset for overdraget til en underpris på 3.605.000 kr. inden likvidationstidspunktet (med udlodningsbeskatning).

Klagen angår alene værdiansættelsen af de to aktieposter, hvor der ikke er uenighed om, at overdragelserne sker medio 2010 i umiddelbart tilknytning til den skattemæssige skæringsdato den 30. juni 2010.

Ifølge ligningslovens § 2, stk. 1, skal de af bestemmelsen omfattede interesse-forbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

For aktieposten i [virksomhed2] A/S på nom. 185.981 kr. af en aktiekapital på nom. 600.000 kr. er værdien ændret fra 6.200.111 kr. til en ansat værdi på 8.266.815 kr., og for aktieposten i [virksomhed3] A/S på nom 100.100 kr. af en aktiekapital på 1,3 mio. kr. er værdien ændret fra 1.400.000 kr. til en ansat værdi på 5.050.000 kr.

Der er under behandlingen af klagesagen foretaget syn og skøn angående værdien af de overdragne aktieposter pr. 30. juni 2010, jf. syns- og skønserklæring af 20. februar 2017.

Ifølge syns- og skønserklæringen vurderes handelsværdien af aktieposten på nom. 185.981 kr. i [virksomhed2] A/S ved overdragelse den 30. juni 2010 til 5 mio. kr., jf. svaret på spørgsmål 1. Der er herved - med udgangspunkt i en handelsværdi på 18 mio. kr. af aktierne i selskabet ved samlet overdragelse pr. denne dato af hele aktiekapitalen – indregnet en reduktion på ca. 10 %, jf. under svaret på spørgsmål 3 om minoritetspost og omsætningsbegrænsninger.

Ifølge syns- og skønserklæringen vurderes handelsværdien af aktieposten på nom. 100.100 kr. i [virksomhed3] A/S ved overdragelse den 30. juni 2010 til 1.550.000 kr., jf. svaret på spørgsmål 1. Der er herved - med udgangspunkt i en handelsværdi på 26 mio. kr. af aktierne i selskabet ved samlet overdragelse pr. denne dato af hele den del af aktiekapitalen, som ikke var ejet af selskabet som egne aktier - indregnet en reduktion med ca. 25 %, jf. under svaret på spørgsmål 3 om minoritetspost og omsætningsbegrænsninger.

På baggrund af det foreliggende syn og skøn - som SKAT ifølge sin udtalelse af 9. august 2017 ikke har haft kommentarer til – må det således lægges til grund, at de anvendte værdier ved overdragelsen af aktieposterne i [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] A/S på hhv. 6.200.111 kr. og 1.400.000 kr. - som ved SKATs ansættelse er anset at være udtryk for en underpris på hhv. 2.066.704 kr. og 3.605.000 kr. - i forhold til svaret på spørgsmål 1 ved syn og skøn udgør hhv. en overpris på 1.200.111 kr. og en underpris på 150.000 kr.

Ud fra en konkret helhedsvurdering kan det herefter i overensstemmelse med den principale påstand i sagen tiltrædes, at der henset til det foretagne syn og skøn ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte de ved overdragelserne anvendte værdier.

De påklagede reguleringer bortfalder derfor.