Kendelse af 21-08-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-09-2014

Sagen skyldes, at SKAT ikke har anset klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet.

Klagepunkt

SKATsafgørelse

Din opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

0 kr.

-194.441 kr.

0 kr.

2010: Overført opsparet overskud i virksomhedsordningen

1.295.273 kr.

0 kr.

1.295.273 kr.

2011: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

0 kr.

-157.478 kr.

0 kr.

2011: Tilbageført hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen

-511.585 kr.

0 kr.

-511.585 kr.

2012: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

0 kr.

-164.670 kr.

0 kr.

2012: Tilbageført hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen

-449.065 kr.

0 kr.

-449.065 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet landbrug fra en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen har været på 67 ha indtil 2006, hvor han solgte 61 ha, malkekøer og mælkekvote. Virksomheden var registreret under branchen ”blandet drift”.

Ejendommen, der var registreret som landbrug, havde således fra 2006 et areal på 5,7755 ha.

Der er i november 2008 indgået to skriftlige kviepasningsaftaler. En aftale med [person1] løber til den 15. maj 2013 for ca. 20 dyr til en pris af 15 kr. pr. dyr pr. dag. Den anden aftale med [person2] løber også til 15. maj 2013, og vedrører 16 dyr til en pris af 15 kr. pr. dyr pr. dag. Begge aftaler skal tages op til forhandling én gang om året. Aftalerne kan opsiges med 6 måneders varsel to gange om året.

Ifølge klagerens repræsentant passede klageren alene kvier for [person1] i vinterperioden. [person2] havde kvier hos klageren hele året, men han havde problemer med sin bank, som nægtede at godkende pasningsaftalen. [person1] blev stoppet af sin bank i 2012.

Der er efter det oplyste indgået to mundtlige aftaler, hvor det ikke er oplyst, hvor mange dyr, der er tale om, eller hvad prisen er. Ifølge den ene aftale – efter det oplyste med [person3] – passede klageren kun kvier i vinterperioden, mens klageren ifølge den anden mundtlige aftale – efter det oplyste med [person4] – passede kvier hele året.

Klageren havde ikke ovennævnte fire aftaler på samme tid. I forbindelse med klagerens dårlige hofte blev han tilkendt fleksjob i sin virksomhed. I forbindelse med sit fleksjob måtte klageren ikke have mere end ca. 30 kvier ad gangen. Han har i en kort periode haft 45 stk. kvier på ejendommen.

Prisen for 1 dyr i 1 år svarer til 5.475 kr. ifølge de skriftlige aftaler.

Landbrugsdriften ophørte i maj 2013, hvor de skriftlige aftaler udløb.

Klageren er uddannet agronom og har arbejdet som kvægbrugskonsulent gennem en årrække.

Der er fremlagt specifikation af staldkapaciteten og maskinparken.

Af de 5,7 ha som ejendommen er på, er de 3,5 ha mark og 1 ha er skov. Herudover er der forpagtet 6,4 ha græsjord.

Der har været følgende resultater siden frasalg af jorden:

2007

-214.323 kr.

2008

-175.521 kr.

2009

-21.009 kr.

2010

-194.441 kr.

2011

-157.478 kr.

2012

-164.670 kr.

Resultatet for 2009-2012 inkl. kan specificeres således:

2009

2010

2011

2012

Egne produkter

1.820

2.074

2.061

0

Tilskud

27.061

35.766

36.151

21.436

Pasning kvier

252.220

173.533

151.208

78.224

Andre driftsindtægter

424

2.502

45

0

Indtægter i alt

281.525

213.875

189.465

99.660

Værdiændring beholdning/indkøbt varelager

-4.786

11.679

-33.536

11.731

Udsæd

-2.903

-800

0

0

Gødning

-9.719

-17.404

-655

-6.458

Køb af dyr

-3.000

-4.500

-3.000

0

Foder

-38.120

-58.207

-38.383

-36.059

Andre udg. husdyr (dyrlæge)

-4.252

-12.455

-5.610

-988

Dieselolie

-17.231

-15.924

-17.106

-9.636

Benzin

-741

-399

-869

-1.323

Fast brændsel

-2.663

0

0

0

El

-10.333

-15.945

-14.114

-10.418

Maskinstation

-41.296

-31.084

-30.638

-23.815

Driftsvejledning, regnskab

-22.517

-24.302

-18.307

-18.305

Kontingent

-1.910

-5.507

-3.005

-1.110

Faglitteratur

-2.938

-6.014

-6.641

-5.594

Telefon

-9.163

-10.840

-7.781

-8.370

Diverse udg./paller

-864

-917

-2.075

-1.650

Vand

-2.697

-3.544

-5.092

-2.880

Renovation

-2.995

-2.888

-3.693

-2.972

Andre omkostninger

-7.786

-2.799

-4.588

-6.402

Skadedyrbekæmpelse/kattefoder

-2.728

-3.395

-3.472

-5.269

Forpagtningsafgift

-13.942

-19.025

0

0

Vedligehold driftsbygninger

-2.656

-5.787

-45.680

-8.148

Vedligehold inventar

-5.131

-2.500

0

-269

Vedligehold staldinventar

-47.819

-40.422

-14.528

-14.232

Vedligehold traktor/gødningsspreder/mark

-15.268

-8.318

-2.914

-1.920

Vedligehold minilæsser

-4.791

-4.860

-3.273

0

Vedligehold stoker-fyr

-649

-774

-780

-2.571

Forsikringer

-19.850

-19.440

-19.926

-26.065

Redningskorps

-2.756

-2.514

-3.578

-3.756

Ejendomsskat

-1.208

-1.584

-1.330

-1.195

Løn

-30.811

-30.000

0

0

Driftens andel af biludgifter

-7.246

-6.994

-8.186

-6.287

Privat andel af udgifter

8.762

10.523

10.658

9.024

Udgifter i alt

-327.231

-348.719

-288.102

-208.399

Resultat før afskrivninger

-45.706

-123.165

-98.636

-108.701

Afskrivning fast ejendom

-68.223

-55.194

-46.024

-42.909

Afskrivning inventar

-13.541

-10.155

-7.617

-5.713

Småinventar

-13.425

-4.325

-4.000

-5.508

Afskrivning bil

-2.136

-1.602

-1.201

-1.839

Resultat før ekstraordinære poster

-105.799

-194.441

-157.478

-164.670

Udbetaling [virksomhed1] *

126.808

Resultat før renter

-21.009

-194.441

-157.478

-164.670

*Udbetaling fra [virksomhed1] er flyttet fra omsætning i 2009 til ekstraordinære poster, da der er tale om en efterbetaling, der vedrører perioden med malkekvæg. Udbetalingen har ikke noget med driften i 2009 at gøre, og flytningen gør, at resultatet er mere sammenligneligt med perioden 2010-2012.

Der er nu fremlagt regnskab for 2013, hvoraf fremgår, at der har været indtægter ved pasning af kvier med 30.400 kr. Resultat af virksomheden i 2013 udgjorde -43.595 kr. efter skattemæssige afskrivninger.

Repræsentanten har oplyst, at der ikke længere er aktiviteter på ejendommen.

Repræsentanten har tillige oplyst, at der ikke er grundlag for at antage, at en nærmere opgørelse over driftsmæssige afskrivninger ville ændre videre på resultaterne.

SKATs afgørelse

Klageren har arbejdet som kvægbrugskonsulent i perioden 1975-1994.

Klageren har indgået kviepasningsaftaler i 2008, og SKAT mener, at med klagerens kvalifikationer indenfor kvægbrug, burde han have opsagt aftalerne efter kort tid, da han har kvalifikationerne til at se, at der ikke ville være mulighed for, at aftalerne kunne blive rentable.

At klageren har haft fleksjob i egen virksomhed, mener SKAT ikke vedrører virksomhedens resultat. Hvis klageren ikke havde haft egen virksomhed, hvor han kunne arbejde i fleksjob, ville han blive sendt ud i et tilsvarende job med tilsvarende antal timer.

Der har været store negative resultater ved driften siden 2006. At der i 2009 er et positivt resultat før afskrivninger skyldes alene, at der er udbetalt overskud fra [virksomhed1] vedrørende tidligere drevet virksomhed på 126.808 kr. Beløbet skal medregnes som anden personlig indkomst og ikke indgå i virksomhedens resultat. Resultatet for 2009 er herefter negativt med 50.492 kr. før afskrivninger. Udbetalingen er flyttet til ekstraordinære poster for at gøre regnskabet for 2009 sammenligneligt med de øvrige år.

Det er virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger, der lægges vægt på ved bedømmelsen af, om driften har udsigt til at give overskud, jf. afgjorte kendelser fra Landsskatteretten. Der regnes med 4 % afskrivninger på driftsbygninger, jf. Landsskatterettens afgørelse af 17. februar 2003 (2-7-1889-0431). For driftsmidler regnes der med afskrivning på 15 %.

Det accepteres, at en virksomhed i startfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed, medmindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret har klageren modtaget fleksydelse.

Ud fra ovenstående og på baggrund af, at der har været underskud alle år siden 2006 sammenholdt med praksis på området, vurderes det, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Det er SKATs vurdering, at klagerens virksomhed ikke vil blive overskudsgivende, da der har været store underskud før driftsmæssige afskrivninger. Driftsformen for klagerens virksomhed anses ikke for sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.

Underskuddet er derfor ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, jf. praksis for deltidslandbrug. Indkomsten skal derfor nedsættes til det selvangivne. Tillige skal det anerkendes, at klageren kan benytte virksomhedsordningen.

Det er anført, at klageren har drevet landbrug siden 1993 og har den nødvendige uddannelse, hvorfor betingelsen om, at hans virksomhed er drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt, er opfyldt.

Repræsentanten har endvidere anført, at som det fremgår af omsætningstallene, er virksomheden ved at være kørt ind i 2009. På det tidspunkt havde klageren indgået så mange kontrakter, at han næsten kunne udnytte produktionsanlægget fuldt ud. Der var på det tidspunkt ingen tvivl om, at virksomheden fremover ville være overskudsgivende.

I 2009 blev så at sige samtlige mælkeproducenter i Danmark ramt så hårdt, at de kom ud med et negativt resultat.

En tendens som fortsatte i 2010 og til dels i 2011. Dette resulterede i, at klageren allerede i 2009 havde problemer med at holde på kunderne.

Repræsentanten mener, at klageren har udvist rettidigt omhu ved at ophøre i 2013, idet mælkeproducenterne stadig ikke tjener penge. Beslutningen blev truffet allerede først i 2012, men virksomhedsformen er ikke én, man bare lige lukker fra den ene dag til den anden. Klageren har som det fremgår af de fremlagte kontrakter påtaget sig et ansvar over for sine kunder. Endvidere er der investeret mange penge i foder. Grovfoder og kraftfoder anskaffes kun én gang om året. Det var derfor det mest optimale at have dyrehold, indtil beholdningerne var opbrugte.

Efter praksis på området er det normalt, at der gives tid til at få startet virksomheden, jf. Højesterets dom i TfS 1994, 364, jf. tillige Skatteministerens svar på spørgsmål 100 til Skatteudvalget.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Retten har lagt vægt på, at klageren siden frasalget af 61 ha jord har haft underskud af virksomheden. Efter det oplyste har klageren indgået i alt fire kviepasningsaftaler, hvilke aftaler efter det oplyste dog ikke har været gældende på samme tid, ligesom to af aftalerne kun omfattede vinterperioden. Retten er af den opfattelse, at der ved indgåelse af nævnte kviepasningsaftaler ikke har været udsigt til at opnå et resultat på mindst 0 kr., idet bemærkes, at indtægterne ved pasning af kvierne er faldet lige fra starten af denne virksomhed. Retten har tillige lagt vægt på de relativt store udgifter, der har været forbundet med pasningsaftalerne. Det forhold, at klageren har standset virksomheden i 2013 kan ikke føre til et andet resultat, idet det burde have stået klageren klart, at han med den begrænsning i antallet af kvier, som han var underlagt på grund af sit fleksjob, ikke ville være i stand til at drive virksomheden med overskud. Endvidere kan det anførte om, at klageren på grund af investeringen i grovfoder ikke kunne lukke virksomheden tidligere, ikke føre til et andet resultat, idet det fremgår af regnskaberne, at klageren årligt købte foder.

Som følge af, at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, er klageren ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen i disse indkomstår.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.