Kendelse af 30-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 06-06-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

23.007 kr.

23.007 kr.

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

8.284 kr.

8.284 kr.

Hævet opsparet overskud i virksomheden til beskatning i indkomståret 2010

2.088.211 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Efter det oplyste arbejder klager som skolelærer og havde, ifølge sine årsopgørelser, følgende A-indkomst i perioden 2005 til 2013:

År

A-indkomst

2005

341.252 kr.

2006

346.515 kr.

2007

363.889 kr.

2008

381.885 kr.

2009

397.100 kr.

2010

406.511 kr.

2011

519.424 kr.

2012

444.553 kr.

2013

268.228 kr.

Klager driver, ligeledes som bibeskæftigelse, landbrug med dyrkning af korn fra ejendommen [adresse1], [by1].

Ejendommen havde tidligere et areal på 35,9461 ha, men i 2005 blev der frasolgt 29 ha, så ejendommens nuværende areal er på 6,9560 ha.

Ejendommen blev erhvervet den 6. maj 1987 og har siden 2005 haft benyttelseskode 05- Landbrugsejendom mellem 5 ha og 15 ha.

Landbruget har haft følgende resultater i perioden 1987-2004:

År

Resultat

1987

-36.277 kr.

1988

-34.278 kr.

1989

-34.649 kr.

1990

-61.336 kr.

1991

-65.816 kr.

1992

-156.893 kr.

1993

-16.359 kr.

1994

-58.886 kr.

1995

65.548 kr.

1996

19.635 kr.

1997

70.783 kr.

1998

264 kr.

1999

97.058 kr.

2000

70.909 kr.

2001

80.943 kr.

2002

25.722 kr.

2003

52.774 kr.

2004

-15.973 kr.

I 2005, hvor klager frasolgte 29 ha jord, havde landbruget et underskud på 129.280 kr. Der var ligeledes en avance på salg af jord på 2.214.371 kr.

Landbruget havde følgende resultater i perioden 2006-2011:

År

Resultat

2006

-75.688 kr.

2007

-72.002 kr.

2008

-9.664 kr.

2009

-32.351 kr.

2010

-23.007 kr.

2011

-8.284 kr.

Underskud i alt

-220.996 kr.

Ifølge skatteregnskaberne havde landbruget følgende resultater efter skattemæssige afskrivninger i 2012 og 2013:

År

Resultat

2012

13.703 kr.

2013

3.225 kr.

Ifølge regnskaberne havde landbruget følgende omsætning i perioden 2008-2013:

År

Omsætning

2008

51.364 kr.

2009

31.761 kr.

2010

0 kr.

2011

5.352 kr.

2012

55.779 kr.

2013

29.793 kr.

Ifølge regnskaberne modtog klager herudover følgende landbrugsstøtte i perioden 2008-2013:

År

Landbrugsstøtte

2008

21.028 kr.

2009

19.519 kr.

2010

17.514 kr.

2011

16.741 kr.

2012

16.054 kr.

2013

16.000 kr.

Ifølge skatteregnskaberne blev der i perioden 2008-2013 afskrevet med 4 % på bygninger og 20-25 % på inventar.

I skrivelse af 14. maj 2013 foreslår SKAT, at klagers skat ændres således, at der ikke godkendes fradrag for underskud i landbrugsvirksomheden i 2010 og 2011 på henholdsvis 35.559 kr. og 24.732 kr.

Klagers repræsentant fremsendte ved brev af 5. juni 2013 indsigelser. SKAT nægtede ved afgørelse dateret 16. september 2013 at godkende fradrag for underskud i klagers landbrugsvirksomhed i 2010 og 2011 på henholdsvis 23.007 kr. og 8.284 kr.

Repræsentanten havde begrundet sin anmodning om ændring af indkomsten med oplysninger om lagerbeholdning og eget forbrug af havre til brændsel, og ændringerne var opgjort således:

2010

Lagerbeholdning af havre pr. 31/12 2010

5.352 kr.

Eget forbrug af havre til brændsel

7.200 kr.

Indkomstændring

12.552 kr.

2011

Lagerbeholdning af havre pr. 31/12 2011

14.600 kr.

Salg af havre, der vedrører høsten 2010

-5.352 kr.

Eget forbrug af havre til brændsel

7.200 kr.

Indkomstændring

16.448 kr.

SKATs afgørelse

Underskud af virksomhed

Det er SKATs opfattelse, at klagers virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Ved vurderingen af om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet.

Det fremgår af byretsdom af 13. august 2012 SKM2012.674, at det er rentabiliteten, der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

I de seneste afgjorte kendelser fra Landskatteretten lægger Landsskatteretten op til, at overskuddet af virksomhedens drift skal kunne indeholde driftsøkonomiske afskrivninger (4 % på bygninger og 15 % på inventar).

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed, med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret har klager en lønindtægt.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

Ud fra ovenstående og sammenholdt med praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse, har SKAT ikke anset klagers virksomhed som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Virksomheden har givet konstant underskud fra 2005 til og med 2011.
Virksomhedens omfang. Klagers landbrugsejendom har kun et jordareal på 6,9560 ha.
Klager har udover sin virksomhed sideløbende haft indtægter som lønmodtager.
De fratrukne skattemæssige underskud før renter har i årene 2006 til og med 2011 udgjort i alt 220.996 kr.
Et enkeltstående indkomstår i 2012 med overskud medfører ikke, at landbruget anses for erhvervsmæssigt drevet

Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for underskud af virksomhed for:

År

2010

23.007 kr.

2011

8.284 kr.

Og fremover

SKAT henviser til følgende afgørelser:

Østre Landsretsdom af 17. januar 1997. Tfs 1997,177.

Vestre Landsretsdom af 15. december 2010. Tfs 2011,184.

Landsskatteretsafgørelse af 23. marts 2012. Journalnr. 11-03511

Alle tre afgørelser vedrører underskud, som ikke godkendes, hvor der drives landbrug som bibeskæftigelse.

Byretsdom af 13. august 2012, SKM 2012.674

Det fremgår af byretsdommen, at selvom virksomhedsejeren har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden og virksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste.

Højesteretsdom af 15. april 1994 (TFS 1994.364).Højesteret bemærker her:

”I medfør af statsskattelovens § 6 litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende”

Det præciseres således, at uanset øvrige forhold, så kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis der selv efter en længere årrække ikke er udsigt til overskud.

Byretsdom af 20. september 2011 (TFS 2011.842) Ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed i skattemæssigt henseende har været anlagt og drevet erhvervsmæssigt forsvarligt lægges der vægt på, om virksomheden har haft et vist omfang, og om virksomheden er etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Højesterets dom af 22. december 2008 (SKM2009.24) og efterfølgende styresignal af 17. februar 2009 (SKM2009.110), hvoraf fremgår at enkeltstående indkomstår med overskud ikke nødvendigvis medfører, at landbruget anses erhvervsmæssigt drevet.

Virksomhedsordningen

Klager har valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Klager har primo 2010 et opsparet overskud på 2.088.211 kr.

Da klager ikke anses at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan klager ikke beskattes efter virksomhedsskatteloven, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Opsparet overskud skal derfor hæves jf. virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 og beskattes jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

SKATS udtalelse til klagen:

SKAT har ved opgørelse af underskud af virksomhed anvendt 4 % afskrivning på bygninger og

15 % på inventar som driftsøkonomiske afskrivninger. Der henvises til Landsskatteretsafgørelse, TfS 2003.281 og Højesterets dom, SKM2007.59.HR.

Efter SKATs opfattelse foreligger der ikke nogen form for dokumentation eller sandsynliggørelse for, at det af klagers repræsentant opgjorte grundlag for driftsøkonomiske afskrivninger er korrekt. Der foreligger heller ikke nogen form for dokumentation eller sandsynliggørelse for, at den driftsøkonomiske afskrivning kun udgør henholdsvis 2 % og 5 %.

SKAT vurderer fortsat, at klagers virksomhed ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

SKAT knytter dog følgende kommentarer til 2013 og kommende indkomstår:

Efter at klager har modtaget SKATs ændringsforslag, har klager sammen med sin repræsentant gennemgået regnskaberne for 2010 – 2012. Ved gennemgangen blev der fundet indkomster som fejlagtig ikke har været indregnet i skatteregnskaberne.

Det fremgår, ifølge SKAT, ikke af det indsendte, om de glemte indtægter kun er opdaget på grund af, at klager skal dokumentere, at virksomheden for 2013 og kommende indkomstår forventes, at være overskudsgivende.

Følgende har ikke været indregnet i skatteregnskaberne:

Indkomstår

2012 Salg af havre 14.600 kr. ekskl. moms er glemt medregnet. Moms heraf er også glemt indbe-

talt til SKAT.

2011 Lagerbeholdning af korn på 14.600 kr. er glemt medregnet i lagerbeholdning pr. 31.12.2011

2010, 2011 og 2012

Klager har anvendt havre til brændsel. Der er brugt 120 tdr. a 60 kr. pr. år = 7.200 kr. ekskl. moms. Beløbet er glemt selvangivet alle 3 år. Moms heraf er ligeledes glemt indbetalt. Der ses endvidere ikke selvangivet privat andel af havre til brændsel i 2008 og 2009.

Såfremt klager i 2013 og kommende år husker at medregne alle virksomhedens indtægter i årets resultat, kan virksomheden måske give et resultat omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger. Giver virksomheden et resultat omkring 0 kr. anses virksomheden for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Klagers opfattelse

Klagers repræsentant har nedlagt påstand om, at underskud af virksomhed for 2010 og 2011, efter regulering af eget forbrug af korn samt ændringer af varelager, godkendes. Klagers repræsentant har ligeledes nedlagt påstand om, at virksomhedsordningen fortsat kan anvendes.

Til støtte for herfor gør klagers repræsentant gældende, at der for året 2008 har været et overskud før de skattemæssige afskrivninger på 23.472. Det er ikke de skattemæssige afskrivninger der skal modregnes, men de driftsøkonomiske afskrivninger(værdiforringelsen).

De driftsøkonomiske afskrivninger er af beskedent omfang, og det betyder, at der for år 2008 har været overskud af virksomhed efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Klagers repræsentant har medsendt følgende opgørelse for årene 2006-2013:

click to open picture in new window

Vedligeholdelsesudgifterne er opdelt på driftsbygninger, dræn og inventar/markmaskiner. Værdiforringelsen pr. år. på de erhvervsmæssige aktiver er meget begrænset.

Klagers repræsentant har efterfølgende fremsendt revideret opgørelse for årene 2006-2014:

click to open picture in new window

Klagers repræsentant påpeger, at svinestalden ikke længere eksisterer.

Der er således anvendt et forkert afskrivningsgrundlag i forhold til de driftsøkonomiske afskrivninger i de påklagede indkomstår.

Bygningsafskrivningerne er derfor nedsat fra 1.951,90 kr. til 506,12 kr. årligt.

Klagers repræsentant gør gældende, at landbrugsvirksomheden er erhvervsmæssig i skatteretlig henseende og henviser til følgende:

Der er skabt overskud, og der er udsigt til, at virksomheden også fremover vil give overskud på den primære drift.
Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.
Klager har faglige forudsætninger for driften.
Virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse.
Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.

Klager har selv udarbejdet en udtalelse dateret 13. december 2013, hvori det anføres:

virksomheden i alle årene fra 1988 har haft et positivt dækningsbidrag.
investeringer beskedne ved køb af brugte maskiner.
billigt byggeri, hvor klager selv har udført det meste.
har finansieret landbruget med løn fra lærerjob.
har betalt skat alle årene siden 1977 af lærerløn.
har bidraget til beskæftigelse hos foderstof, maskinhandlere, slagteri, revision håndværkere.

Klager anfører ligeledes, at salget af jord i 2005 var forårsaget af svigtende helbred.

Der avles fornuftigt hvert år, men et år blæser halvdelen af havren af. Alle andre år siden 2005 har der været overskud på driften.

Klagers repræsentant har ved skrivelse af 23. maj indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling samt forslag til afgørelse.

Klagers repræsentant anfører, at SKM2012.674, som SKAT henviser til, ikke bygger på den specielle ligningsmæssige praksis for deltidslandbrug, som skal benyttes ved vurderingen af, om et deltidslandbrug er erhvervsmæssigt drevet, hvorfor afgørelsen ikke kan anses for at være analog med herværende sag.

Klagers repræsentant anmoder derfor retten om at se bort fra denne afgørelse. Afgørelsen bærer mere præg af, at der er sket en omfordeling af det omhandlede rejsebureaus resultat, idet man har valgt at ansætte familiemedlemmer i nogle vellønnede job, hvorved afgørelsen mere beskæftiger sig med rette indkomstbærer end deltidslandbrug.

Den valgte driftsform og den investerede kapital i maskiner og bygninger sammen med den intensitet og professionalisme, hvormed klager dyrker jorden, betyder, at ejendommens størrelse er passende.

Klagers repræsentant gør gældende, at det ikke er et element, som indgår i bedømmelsen af, om et deltidslandbruget er erhvervsmæssigt drevet eller ej, hvorvidt der er lønindtægt fra andet arbejde.

SKAT har desuden henvist til, at driftsøkonomiske afskrivninger jf. landsskatteretspraksis er 4 % på bygninger og 15 % på inventar. Uvist af hvilken grund henviser SKAT ikke til nogen afgørelser, som viser dette. Det ses heller ikke af den juridiske vejledning 2014-1 C.C.1.3.2.1 Deltidslandbrug, at der er tale om en fast praksis.

Før [virksomhed1] ([virksomhed1]) begyndte at udarbejde årsrapporter efter årsregnskabsloven, blev der udarbejdet et ”driftsregnskab”, som var et meget standardiseret produkt, der ud over at vise familiens økonomi blev benyttet til benchmarking på produktionen, hvorfor meget var standard uden skelen til forskellighederne i de enkelte bedrifter.

I dag opgøres driftsøkonomiske afskrivninger i henhold til årsregnskabslovens § 43, dvs. at aktivet skal afskrives over brugstiden og under hensyn til aktivets forventede restværdi (scrapværdi).

Ifølge klagers repræsentant giver det derfor ingen mening at fremføre, at driftsøkonomiske afskrivninger udgør 4 % og 15 %. Dette er i direkte modstrid med årsregnskabsloven, som forudsætter, at afskrivninger opgøres aktiv for aktiv. Det er baggrunden for, at der i en årsrapport er et anlægskartotek, som viser afskrivninger, levetid og restværdi for hvert enkelt aktiv.

Klager har ikke fået udarbejdet en årsrapport. Det er et produkt, som normalt kun udarbejdes på store landbrugsejendomme (koster fra 20.000 kr. og op). Sådan et produkt ville ikke have nogen værdi på en ejendom som klagers.

Henset til den valgte virksomhedsform, benyttelse, vedligeholdelsesstand og byggematerialer (stål og beton) vurderes driftsbygningens levetid til 50 år. På www.taginfo.dk kan man se, at producenterne yder 40 års garanti på stålplader.

Eftersom driftsbygningen uden nogen form for ombygning kan anvendes til andre formål, estimeres restværdien til 125.000 kr. Det vurderes derfor, at afskrivningen på driftsbygning udgør 2 % om året.

Med hensyn til driftsmidlerne vurderes det, at de vil have en levetid på 20 år ved normalt vedligehold. Der er herved henset til, at der er tale om 2 yderst velholdte traktorer og markredskaber i form af plov, harve, såmaskine - materiel som på en ejendom som klagers altid vil være yderst anvendeligt og nærmest umuligt at slide op. Der er tale om materiel, som blev anskaffet, da klager drev en større ejendom. Restværdien vurderes at være ca. 50.000 kr., hvorved afskrivningen vil udgøre 2.950 kr. om året.

I perioden fra 2006 til 2014 ville landbruget efter driftsøkonomiske afskrivninger have overskud hvert andet år. Grunden til, at der ikke er overskud i 2010, er den, at arealet var tilsået med havre, og lige før høst blæste min. 50 % af kernerne af. Hvis ikke dette var sket, ville 2010 også have udvist overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Klagers repræsentant anfører i denne forbindelse, at praksis på området foreskriver, at man ved vurdering af virksomhedens resultat skal tage hensyn til sådanne ekstraordinære begivenheder, hvilket bl.a. fremgår af Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 11-03511.

SKAT har argumenteret med, at selv om driften skulle være overskudsgivende i enkelte år, så er det ikke ensbetydende med, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet.

I SKM2009.24 kommer Højesteret frem til, at en virksomhed, som over en periode på 14 år havde haft overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger i 2 år, ikke var erhvervsmæssigt drevet. Af præmissen til dommen fremgår det, at Højesteret har lagt vægt på, at man ingen oplysninger havde om det sidste indkomstår inden rettens afgørelse. Det kan dermed ikke udelukkes, at hvis dette havde udvist et overskud, ville retten være kommet til en anden afgørelse. Det må derimod anses for overvejende sandsynligt.

Klager har over en periode på 26 år overskud efter skattemæssige afskrivninger i 11 år - næsten hvert andet år.

Det er klagers overbevisning, at hvis den samme opgørelse foretages efter driftsøkonomiske afskrivninger, så vil der være tale om væsentligt flere år.

Klager kan på den baggrund ikke acceptere SKATs udlægning af praksis på området.

SKAT har desuden henvist til Landskatterettens afgørelse j.nr. 11-03511. Der er tale om en ikke offentliggjort afgørelse, hvorfor den ingen præjudikatsværdi har. Derfor bør retten se bort fra denne. Men eftersom SKAT har ulejliget sig med at henvise til en afgørelse af denne type anfører klagers repræsentant, at afgørelsen ikke er analog med herværende sag. Afgørelsen kører på, at ejendommen ikke er drevet landbrugsfagligt korrekt – noget som SKAT ikke har stillet spørgsmål til i relation til herværende sag.

Det er klagers opfattelse, at landbruget drives teknisk landbrugsfagligt korrekt. Der er tale om jord, som er yderst velegnet til dyrkning af korn. Der er ikke afholdt unødvendigt store udgifter til driften, og i et normalt år har klager et godt udbytte fra sine marker.

SKAT har også henvist til TfS 1997,177 som vedrørte en landbrugsejendom på ca. 8 ha, men hvor man kun dyrkede de 2 ha. Her vedrører afgørelsen igen, at ejendommen ikke er drevet landbrugsfagligt korrekt. Afgørelsen er derfor irrelevant, og der bør ses bort fra den.

SKM2009.24 vedrører en landmand, som forpagter 12,5 ha af sin søn. En gennemgang af afgørelsen viser, at baggrunden for, at virksomheden gav underskud, var forpagtningskontrakten. Retten ønskede ikke at sidestille forpagtningsydelse med en rente, som det ville have været, hvis jorden var ejet af landmanden. Det er klagers opfattelse, at denne afgørelse ikke kan sidestilles med herværende sag.

SKM2009.110 er en kommentar til SKM2009.24, hvorfor klagers repræsentant henviser til bemærkningerne til SKM2009.24.

Hvad angår SKM2011.637, som vedrører en skønhedsklinik, anfører klagers repræsentant, at afgørelsen ikke bygger på den særlige ligningspraksis, hvorfor den ikke kan tillægges betydning i herværende sag.

SKM2011.30 vedrører, hvilke former for indtægter, der skal indgå i landbrugsvirksomheden. Dette er ikke et punkt i herværende sag, da der kun er selvangivet landbrugsindtægter – salg af korn, hektarstøtte og private andele. Afgørelsen anses som værende uegnet til brug for vurdering af, om klager har drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2010 og 2011.

SKAT skal anerkende, at klager driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis, der findes for deltidslandbrug.

Skatteministeren har i TfS 1993,62 og TfS 2006,524 bekræftet, at denne praksis skal benyttes ved vurdering af deltidslandbrug.

Den særlige ligningspraksis bygger på

at der er tale om et teknisk og landbrugsfagligt korrekt drevet landbrug.
at der er tale om normal drift for den type af ejendom.
at driften har den nødvendige seriøsitet.
at driften har udsigt til før eller siden at give overskud.
at det er hensigten at drive en erhvervsvirksomhed.

Underskud ved drift af landbrugsvirksomhed er fradragsberettiget, hvis to af ovenstående forudsætninger samtidig er opfyldt.

For det første skal driften af virksomheden bedømt ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig.

Henset til, at klager har drevet landbrug siden 1987 og som fremført ovenfor driver ejendom økonomisk forsvarligt og med de rigtige afgrøder, anses dette punkt for at være opfyldt.

For det andet skal driften af virksomheden tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat. Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat, lægges der vægt på, om virksomheden - på baggrund af driften og driftsformen i det omhandlede indkomstår - efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter - har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende. Som det fremgår af diverse opgørelser for årene 1987–2014, er virksomheden overskudsgivende og ikke bare i nogle enkeltstående år. Det gælder efter skattemæssige såvel som driftsøkonomiske afskrivninger.

Skatteankestyrelsen har i sin sagsfremstilling opremset virksomhedens resultat efter skattemæssige afskrivninger. Som tidligere nævnt skal en vurdering foretages på baggrund af resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger. Skatteankestyrelsens opremsning er derfor faktuel forkert og yderst misvisende.

Efter praksis på området er det normalt, at der gives tid til at få startet virksomheden op jf. Højesteret i TfS 1994.364. ”I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende”.

Skatteministeren har i 2012-13 Alm.del svar spm 100 SAU uddybet meningen af den tidsmæssige horisont.

”En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, uanset at den f.eks. i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed- og/eller egenkapital eller for en aflønning, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode”.

Det er klagers opfattelse, at skatteministeren heri giver udtryk for, at der efter opstartsperioden skal gives plads til, at virksomheden kan vise sig at være rentabel. Der er ingen tvivl om, at klagers virksomhed er en helt anden efter salget i 2005. Virksomheden skal tilpasses den nye virkelighed. Det medfører, at beslutningen om f.eks. at så havre har forholdsmæssigt større økonomiske konsekvenser, når det går galt på en lille ejendom end på en stor.

Det er yderst beklageligt, at SKAT i en sag som denne ikke har benyttet sig af deres ret til at gøre klager opmærksom på, at de har virksomheden under observation som følge af de selvangivne underskud (gult kort).

Der er ellers tale om en praksis, som SKAT har benyttet sig af siden 90’erne. Her inden for de senere år har SKAT i forbindelse med kontrolaktioner tilskrevet deltidslandmænd i Midtjylland og på Sjælland med det formål at give en advarsel.

Denne praksis har SKAT af ukendte grunde valgt at fravige. Det er efter klagers opfattelse en fuldstændig urimelig forskelsbehandling af skatteborgere, som ikke burde kunne finde sted i dagens Danmark. Klager bør have en berettiget forventning om at blive behandlet på lige fod med andre skatteydere.

Klagers repræsentant gør sammenfattende gældende, at han driver erhvervsmæssig virksomhed i henhold til den særlige ligningspraksis, der findes for deltidslandbrug.

Der er ikke tvivl om, at virksomheden er drevet landbrugsfagligt korrekt og at virksomheden opnår et resultat omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger

Telefonmøde den 8. oktober 2014:

Klagers repræsentant anfører, at der er overskud før afskrivninger i 2008, 2011, 2012 og 2013.

Overskud før afskrivninger indeholder fratrukket vedligeholdelse på eksempelvis dræn i 2007. Hvis de 38.342 kr. som er fratrukket vedligeholdelse holdes udenfor, ville landbruget have haft et mindre overskud på ca. 6.500 kr. før afskrivninger.

Repræsentanten anfører, at der er anvendt henholdsvis 2 % og 5 % for de driftsøkonomiske afskrivninger.

Repræsentanten henviser til SKM2004.432, hvor der ikke opereres med en fast procentsats for de driftsøkonomiske afskrivninger. Det er altid et konkret skøn. Landsretten kommer frem til, at driftsøkonomiske afskrivninger ikke kan være 0 kr. men at de kan være et beskedent beløb – Et konkret skøn ud fra levetid, vedligeholdelsestand og scrapværdi.

SKM2007.59H kan ifølge repræsentanten ikke anvendes i denne sag, da der var tale om en konkret vurdering. Sagen omhandlede en skatteyder, som havde opført en driftsbygning på 265 m2 til 5 køer. Investeringen stod slet ikke mål med produktionen.

Repræsentanten påpeger, at eksempelvis en mælkestald vil være hurtigere slidt ned end et maskinhus. I den konkrete sag er der tale om ”en stor garage”. Den sandsynlige levetid er ifølge repræsentanten 50 år.

For så vidt angår rentabilitet henviser repræsentanten til Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 09-03288.

Klagers repræsentant har ved skrivelse af 23. oktober 2014 fremsendt sine bemærkninger til telefonmødereferatet.

Som fremført i referatet, så er det kun maskinhuset, som benyttes i driften af ejendommen. Som følge heraf udgør det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag 113.172 kr. og ikke som tidligere anført 185.411 kr.

Her er der tale om et maskinhus/lade fra 1992, som er anskaffet for 103.000 kr. i stål og stålplader og beton. Hvor stål og beton vil have en næsten uendelig levetid, når man henser til, hvordan bygning benyttes og hvor producenterne af stålplader giver 40 års garanti. Den sandsynlige levetid er derfor min. 50 år.

Repræsentanten henviser Landsskatterettens afgørelse med journalnummer til LSR 13-0166859, hvor Landskatteretten godkender en virksomhed for erhvervsmæssigt drevet, da resultaterne bevæger sig mod det bedre.

Repræsentanten henviser ligeledes til Landsskatterettens afgørelse med journalnummer 10-01336, hvor Landsskatteretten anlægger samme vurdering som i 13-0166859.

Repræsentanten anfører, at der er udsigt til at virksomheden vil give overskud, hvorfor virksomheden er erhvervsmæssigt drevet. Repræsentanten henviser til, at SKAT anlægger samme betragtning i deres udtalelse af 20. december 2013 på side 2 nederst.

Landsskatterettens afgørelse

Det blev med Højesterets dom af 15. april 1994, offentliggjort som UfR 1994.530H, fastslået, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften bedømt ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Der er ikke i forbindelse med jordsalget i 2005 sket en sådan omlægning af driften, at klagers landbrug skal betragtes som nystartet i 2005. Salget har dog påvirket driften, og salget skal derfor indgå i vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten finder, at landbruget kan betegnes som forsvarligt drevet ud fra en teknisk- landbrugsfaglig målestok.

Henset til de foreliggende oplysninger, navnlig at de driftsøkonomiske afskrivninger må antages at være beskedne, og at det er tilstrækkelig godtgjort, at virksomhedens resultater er i bedring, finder Landsskatteretten, at der er udsigt til, at virksomheden vil give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Da Landsskatteretten godkender landbruget som erhvervsmæssig drevet i de påklagede indkomstår, kan klager fradrage underskuddene i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom klager fortsat kan gøre brug af virksomhedsordningen.