Kendelse af 14-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er dr. phil. i arkæologi og forfatter til flere afhandlinger, bøger og artikler.

Klageren ejer gennem selskabet [virksomhed2] ApS hele kapitalen i [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS. [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] ApS blev stiftet af klageren i 2002. Klageren er direktør i alle 3 selskaber.

2006: Udbetaling fra [virksomhed1] ApS på 138.000 kr.

Ifølge [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2005/06 var dets formål at udføre konsulentopgaver og undervisning samt dermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har indberettet, at klageren i 2006 modtog 275.837 kr. i lønindkomst (A-indkomst) og endvidere et honorar på 138.000 kr. (B-indkomst).

Klageren har efter det oplyste fremlagt en erklæring, hvori han som direktør for [virksomhed1] ApS erklærer, at der er tale om en fejlpostering foretaget af selskabets daværende kontordame, og at beløbet drejer sig om delvis tilbagebetaling af et lån som klager tidligere har ydet selskabet.

Af regnskabet for [virksomhed1] ApS for 2004/05, hvori også regnskabstallene for 2003/04 er vist, fremgår ikke, at selskabet har en gæld i størrelsesordenen 138.000 kr.

I 2003/04 og 2004/05 har selskabet ikke afholdt driftsomkostninger ud over løn og afskrivninger.

Af selskabets årsrapport for perioden 1. oktober 2005 til 30. juni 2006, som repræsentanten har fremlagt uddrag af for Landsskatteretten, fremgår bl.a., at selskabet havde én ansat, at der er betalt løn og gage med 506.791 kr. Selskabets gæld fremgår ikke.

Af selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2006 – 30. juni 2007 fremgår, at der på konto 1100 er posteret bilag med numrene 2134 og 2256.

Bilag 2134, posteret den 30. august 2006, er en opgørelse for august måned fra [...] på i alt 163.000 kr. som med fradrag af løn på 25.000 kr. til en ansat sekretær, udgør løn til klageren på 138.000 kr. Klagerens løn er baseret på timer anvendt i maj, juni, juli og august 2006. Nettolønnen ifølge bilaget på i alt 94.013 kr. (inkl. 54 kr. til [...]) er bogført hævet i banken.

Bilag 2256, posteret den 28. december 2006, indgår ikke i lønnen, men er af klager den 22. december 2006 faktureret særskilt til selskabet omfattende 276 timer a 500 kr. = 138.000 kr. for timer anvendt i september, oktober, november og december 2006.

2006: Legat fra [Fond1] på 20.000 kr.

[Fond1] har indberettet, at der er udbetalt 20.000 kr. til klageren. Udbetalingen er indberettet til SKAT på klagerens CPR-nr. som B-indkomst.

Fonden administreres af [person1], c/o Justitsministeriet. Fondens formål er bl.a. at støtte udgivelse af videnskabelige værker, især om ældre og nyere dansk historie.

Klageren har oplyst, at beløbet er udbetalt direkte fra stiftelsen til klagerens selskab, [virksomhed3] ApS, hvorfor han ikke er skattepligtig heraf.

SKAT har bedt klageren om at dokumentere, at beløbet er indtægtsført i [virksomhed3] ApS i form af kontospecifikationer for regnskabsåret 2005/06, 2006/07 og 2007/08 således, at bogføringen omfatter hele 2006 og 2007.

Klageren har fremlagt kopi af et bankoverførselsbilag dateret den 1. maj 2006 fra [finans1], hvoraf fremgår, at der er indsat 20.000 kr. på [virksomhed3] ApS’ konto fra [Fond1]. Danske Forvaltning er anført som posteringsreference. Under information fra indbetaler fremgår bl.a. ”Legat 37/04 20000,00 [...]”.

Over for Landsskatteretten har klageren endvidere fremlagt en kopi af et kontoudtog dateret den 1. juni 2006 fra [finans1], hvoraf fremgår, at Danske Forvaltning har indsat 20.000 kr. på [virksomhed3] ApS konto i [finans1] den 1. maj 2006.

Klageren har endvidere sendt en posteringsjournal fra [virksomhed3] ApS for 2006 til skatteankenævnet. Posteringsjournalen består af 22 sider. På side 17 fremgår 2 posteringer på 20.000 kr. med teksten [finans1] og [virksomhed4].

2006: Fradrag for A-kassebetaling

Arbejdsløshedskassen for Selvstændige har indberettet til SKAT, at klagerens A-kassebidrag vedrørende 2006 udgjorde 4.380 kr.

Klageren har fratrukket 11.380 kr. i A-kassebidrag på selvangivelsen for indkomståret 2006.

Klageren har fremlagt en mail dateret den 22. marts 2007, hvori [Fagforening] oplyser, at klageren har indbetalt 7.000 kr. i 2006 og 16.377 kr. i 2007.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt yderligere mailkorrespondance med [Fagforening] vedrørende hans betalinger til foreningen. I en mail dateret den 25. juli 2012 har klageren således bl.a. skrevet, at han i 2007 har betalt i alt 14.377,36 kr. til udligning af en restance fra 2000’erne, og beder [Fagforening] oplyse, hvilken periode restancen vedrører.

[Fagforening] har den 15. august 2012 oplyst, at indbetalingen foretaget i 2007 dækker kontingent for perioden 4. kvartal 1998 til 1. kvartal 2001 inkl. renter og advokatsalær. I en mail dateret den 15. juni 2016 er yderligere oplyst, at [Fagforening] ikke kan oplyse de eksakte beløb for indkomstårene, da foreningen er overgået til et nyt medlemssystem og der endvidere er løbet renter og omkostninger på sagen.

2006 og 2008: Udlejede ejendomme

Klager ejede i 2006 to ejendomme i udlandet, en i Sverige og en på Kreta i Grækenland.

Ejendommen på Kreta er beliggende [adresse1], [Grækenland]. Ejendommen blev købt med overtagelse i 1992 for et beløb svarende til 348.800 kr. Ejendommen blev købt i sameje med klagerens daværende ægtefælle. Ejendommen bestod af to lejligheder på henholdsvis 74 m² og 54 m².

Ejendommen i Sverige blev købt med overtagelse i 2002. Huset er på 110 m². Klageren har oplyst, at ejendommen er købt for 116.000 svenske kr.

Klageren er registreret med en personlig drevet virksomhed, der har cvr-nr. [...1]. Virksomhedens branche er boliganvisning og ferieboligudlejning m.v.

Klageren har udlejet begge ejendomme via hjemmesiden [...dk]. Feriehusene er udlejet på ugebasis.

I 2007 erhvervede klageren endvidere en ejendom, [adresse2], på [ø1]. Ejendommen er registreret som en beboelsesejendom, og i 2007 var den vurderet til 590.000 kr. Denne ejendom er ligeledes udlejet på ugebasis via klagerens hjemmeside.

Klageren har ikke medregnet ejendomsværdiskat for ejendommene, idet han har anset dem for erhvervsmæssige udlejningsejendomme.

Klageren ejer endelig ejendommen [adresse3] i [by1]. Ifølge CPR-registeret havde klageren bopæl på ejendommen fra den 15. oktober 2002 til den 31. december 2010, hvorefter han er registreret udrejst til Grækenland. I de omhandlede år var ejendommen udlejet til klagerens selskab.

Klageren har fremlagt en aftale dateret den 2. januar 2001, hvoraf fremgår:

”Aftale om udlejning af sommerhus.

Undertegnede mag. art. [person2], [adresse3], overdrager hermed udlejningsselskabet [virksomhed5] den fulde ret til udlejning af min lejlighed, beliggende [adresse1], [Grækenland] pr. [by2], Grækenland.

[person2] kan herefter ikke disponere over ovennævnte lejlighed uden efter aftale og mod betaling af sædvanlig leje.

Udlejningsselskabet kan disponere over lejligheden til udlejning hele året.

I tilfælde af overskud på udlejningen modtager udlejningsselskabet et årligt administrationshonorar. Det resterende overskud tilfalder [person2].

Nærværende aftale træder i kraft straks. (...)”

Aftalen er underskrevet af klageren.

Klageren har fremlagt en tilsvarende aftale vedrørende ejendommen i Sverige og på [ø1]. Aftalen vedrørende ejendommen i Sverige er dateret den 2. januar 2003, og aftalen vedrørende ejendommen på [ø1] er dateret den 1. april 2007.

Klageren har haft skattesager vedrørende ejendommene både før og efter 2006. [skatteankenævn1] har i afgørelser vedrørende indkomstårene 2003 og 2005 afgjort, at ejendommene i disse år ikke var erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed.

Landsskatteretten traf den 15. februar 2012 afgørelse (sagsnr. [...]) om, at klagerens udlejning af ejendommene i Sverige og på Kreta ikke var erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed i indkomståret 2005. Klageren har i den sag oplyst til retten, at han i 2005 alene ejede 35,4 % af ejendommen, medens hans tidligere ægtefælle ejede de resterende 64,6 %. Den 1. april 2008 købte klageren den tidligere ægtefælles andel af ejendommen, medens han solgte sin egen. Som følge heraf nedsatte Landsskatteretten beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskat til (35,4 % af 346.800 kr.) 122.767 kr. for indkomståret 2005.

I indkomståret 2006 udgjorde udlejningsindtægterne for ejendommene i Sverige og på Kreta 66.745 kr. I indkomståret 2005 er udlejningsindtægterne oplyst til 3.000 kr. I indkomstår før 2005 er udlejningsindtægterne oplyst at være på tilsvarende niveau.

Klageren har fremlagt et regnskab vedrørende 2006 for ejendommene i Sverige og på Kreta. Heraf fremgår bl.a. følgende:

Udgifterne er specificerede i regnskabet.

For 2007 har klageren fremlagt følgende tal:

For 2008 har klageren fremlagt følgende tal:

SKAT har efter en gennemgang af klagerens regnskaber vedrørende udlejning af ejendommene på Kreta, i Sverige og på [ø1] opgjort resultatet af klagerens udlejning i 2008 til 48.891 kr. Resultatet er opgjort efter ligningslovens § 15 O, stk. 2 (regnskabsmæssig metode). SKATs beregninger er foretaget med udgangspunkt i, at lejeindtægterne i alt har udgjort 114.335 kr.

Klageren har selvangivet resultatet af udlejningen af ejendommene i 2008 til 4.080 kr.

For 2009 har klageren fremlagt følgende:

Klageren har fremlagt kopi af en sagsfremstilling, som [skatteankenævn2] Kommune har udarbejdet i forbindelse med en klage over klagerens forskudsregistrering for 1997. Sagsfremstillingen er udateret, men den henviser til en vedlagt kendelse af 21. maj 1997. Af sagsfremstillingen, der vedrører flere punkter, fremgår følgende vedrørende klagerens ejendom på Kreta:

”Redegørelse for sagens faktiske omstændigheder

(...) Endvidere er skatteyder via sin personlige virksomhed medejer af 2 ferieboliger på Kreta. Ferieboligerne anvendes til udlejning. Skatteyder har oplyst at virksomheden pr. 24. april 1997 er anmeldt til Told og Skat. (...)

Kort begrundelse for skattemyndighedens ændring

Skattemyndigheden har ændret foranstående punkter i forskudsopgørelsen med henvisning til den ligningsmæssige behandling der er sket af tidligere års selvangivelser.

Skatteyderens klage og bemærkninger

(...)

ad underskud i egen virksomhed inkl. ferieboliger

Virksomheden er stiftet i 1980’erne, hvor man i forbindelse med skattereformen skulle udskille personlige indtægter og udgifter fra virksomheden. Ferieboligerne på Kreta er købt og ejet af skatteyders og hustruens virksomheder i fællesskab.

Skatteyder anfører at underskuddet v/ferieboligerne ikke kan blive kapitalindkomst som anført af ankenævnet. Underskuddet for Kreta-arrangementet kan for 1997 anslås til 32.000 kr. for skatteyders andel.

Der er tale om et hus som er opdelt i 2 lejligheder. Udlejning af boligerne sørger skatteyder selv for. Der annonceres i [...], [...] m.m.

Skatteyder køber sig ind når han er på Kreta. Der er indsat radiatorer så boligerne kan anvendes i vinterhalvåret. Boligerne er udlejet i 3-4 måneder om året.

(...)

Skatteankenævnets bemærkninger

(...)

ad ferieboliger på Kreta

Under hensyntagen til de fremkomne oplysninger om udlejning af skatteyders ferieboliger på Kreta er det ankenævnets opfattelse at det af skatteyder anslåede underskud – 32.000 kr. – kan accepteres. Beløbet kan i forskudsopgørelsen ansættes som negativ personlig indkomst.”

Skatteankenævnets afgørelse

2006: Udbetaling fra [virksomhed1] ApS på 138.000 kr.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 138.000 kr.

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter medregnes ved indkomstopgørelsen.

Klageren ejer [virksomhed1] ApS 100 % gennem ejerskab af [virksomhed2] ApS. Selskabet har indberettet, at klageren både har modtaget løn og honorar for 2006.

Det fremgår af klagerens kontroloplysninger, at hans løn fra selskabet udgjorde 275.837 kr., og at han har modtaget honorar fra selskabet med 138.000 kr.

Klageren anser sig ikke for skattepligtig af udbetalingen på 138.000 kr. fra selskabet, idet der ifølge klageren er tale om en indberetningsfejl, begået af selskabets sekretær, som nu er afskediget. Ifølge klageren er udbetalingen ikke et honorar, men reelt en tilbagebetaling af et gammelt lån, som klageren i et vanskeligt år ydede selskabet, hvorfor der ikke er tale om en skattepligtig indtægt.

Klageren har forklaret, at han i 2004 foretog udlæg for selskabet. Udlæggene er registreret i selskabets regnskab for 2004, herunder bogført på en mellemregningskonto med klageren. SKAT har bedt klageren om at dokumentere oplysningerne i form af kontospecifikationer for selskabets bogføring, vedrørende 2004 til og med 2006. SKAT har ikke modtaget det ønskede materiale.

Klageren har efterfølgende til skatteankenævnet fremsendt en erklæring fra [virksomhed1] ApS underskrevet af klageren selv, der var direktør i selskabet, hvori han erklærer, at der er tale om en fejlpostering foretaget af selskabets daværende kontordame og at beløbet drejer sig om delvis tilbagebetaling af et lån, som klageren tidligere har ydet selskabet.

På mødet med skatteankenævnet den 12. juni 2012 forklarede klageren på spørgsmålet om, hvorfor SKAT ikke har kunnet finde en gæld i selskabet af den omtalte størrelsesorden, at det skyldes, at beløbet indgik i et EU-projekt vedrørende Grønland, og at EU skal have alle originale bilag.

Skatteankenævnet hæfter sig ved, at SKAT har konstateret at det, af det officielle regnskab for [virksomhed1] ApS for 2004/05, hvori også regnskabstallene for 2003/04 er vist, ikke fremgår en pengegæld i størrelsesordenen 138.000 kr.

Skatteankenævnet hæfter sig også ved, at der ifølge regnskabet ikke er afholdt driftsomkostninger i 2003/04 og 2004/05 ud over løn og afskrivninger.

I øvrigt fremgår det af SKATs efterfølgende gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2006 – 30. juni 2007, at der på konto 1100 er posteret bilag 2134 og 2256.

Bilag 2134 – 30. august 2006 – er en opgørelse for august måned fra [...] på i alt 163.000 kr. som, med fradrag af løn på 25.000 kr. til ansat sekretær, udgør løn til klageren på 138.000 kr. Klagerens løn er baseret på timer anvendt i maj, juni, juli og august 2006. Nettolønnen ifølge bilaget på i alt 94.013 kr. (inkl. 54 kr. til [...]) er bogført hævet i banken.

De 138.000 kr. er en del af den samlede indberettede løn for 2006 til klageren fra selskabet på i alt 275.837 kr.

Bilag 2256 – 28. december 2006 – indgår ikke i lønnen, men er faktureret fra klageren til selskabet den 22. december 2006. Det omfatter 276 timer a 500 kr., i alt 138.000 kr., for timer anvendt i september, oktober, november og december 2006.

På denne baggrund anser skatteankenævnet det for korrekt, at klagers indkomst er forhøjet med betalingen på 138.000 kr., jf. statsskattelovens § 4.

2006 - Legat fra [Fond1]

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 20.000 kr.

[Fond1] har indberettet, at der er udbetalt 20.000 kr. til klageren. Fonden administreres af [person1], c/o Justitsministeriet, [adresse4], [by4]. Fondets formål er bl.a. at støtte udgivelse af videnskabelige værker, især om ældre og nyere dansk historie.

Skatteankenævnet har hæftet sig ved, at beløbet er indberettet til SKAT på klagerens cpr-nr. som B-indkomst. Klageren er dr. phil. i arkæologi og forfatter til mange afhandlinger, bøger, skolebøger, artikler m.v.

Klageren mener ikke, at beløbet er personligt indkomst, idet beløbet er indsat på en konto i hans selskab, [virksomhed3] ApS. Klageren har tidligere oplyst, at dette selskab siden er likvideret og ikke eksisterer mere.

SKAT har bedt klageren om at dokumentere, at beløbet er indtægtsført i selskabet i form af kontospecifikationer fra [virksomhed3] ApS for regnskabsåret 2005/06, 2006/07 og 2007/08 således at bogføringen omfatter hele 2006 og 2007. Materialet skal dokumentere, at legatet er indtægtsført i selskabet som oplyst af klageren.

Klageren har sendt en kopi af et bankoverførselsbilag af 1. maj 2006 fra [finans1], hvoraf fremgår, at der er indsat 20.000 kr. på [virksomhed3] ApS’ konto i [finans1] fra [Fond1]. Den af SKAT ønskede dokumentation i form at kontospecifikationer fra [virksomhed3] ApS omfattende hele bogføringen for 2006 og 2007 er ikke modtaget.

Klageren har sendt en posteringsjournal fra [virksomhed3] ApS for 2006 til skatteankenævnet. Posteringsjournalen består af 22 sider. På side 17 fremgår 2 posteringer på 20.000 kr. med teksten [finans1] og [virksomhed4].

På mødet med skatteankenævnet den 12. juni 2012 fastholdt klageren, at der ikke er tale om skattepligtig indtægt for ham. Han fremhævede, at SKAT for 2008 har bøjet sig for klagerens tilsvarende argumentation vedrørende et legat fra [Fond2].

Klageren forklarede, at legatet er ansøgt og bevilget til en konkret bogudgivelse. Beløbet indgår i bogføringen og regnskabet for [virksomhed3] ApS i 2005/2006. Klageren har ikke været i nærheden af pengene, da pengene er udbetalt direkte til selskabet.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren er skattepligtig af beløbet, uanset om beløbet er udbetalt til et bestemt formål.

Det fremsendte bilag fra [finans1] og posteringsjournalen dokumenterer ikke, at beløbet indgår i selskabets skattepligtige indkomst. Indsætningen kan ikke følges til selskabets skatteopgørelse.

Klagerens oplysning om, at SKAT for 2008 har bøjet sig for hans tilsvarende argumentation vedrørende et legat fra en anden fond, tillægges ikke særskilt betydning i denne sammenhæng, idet skatteankenævnet taget konkret stilling til denne udbetaling på 20.000 kr. fra [Fond1].

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, uanset om indtægten består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

2006 - Fradrag for A-kassebidrag

Skatteankenævnet har stadfæstet, at SKAT har nægtet klageren fradrag for en indbetaling på 7.000 kr. til klagerens A-kasse.

Lønmodtagere kan fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a., herunder A-kasse bidrag. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Det er en forudsætning for fradrag, at størrelsen af driftsomkostningerne kan dokumenteres.

Faglige foreninger skal hvert år foretage indberetning til SKAT om de indbetalinger, de har modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Alle foreninger, hvortil kontingent kan trækkes fra efter ligningslovens § 13 er indberetningspligtige, jf. skattekontrollovens § 8 T.

Fradrag efter ligningslovens § 13, stk. 1, er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger, jf. ligningslovens § 13, stk. 2. Der henvises til ligningsvejledningen 2011 afsnit A.F. 1.14.

Ifølge kontroloplysninger fremgår det, at Arbejdsløshedskassen for selvstændige har indberettet klagers A-kassebidrag med 4.380 kr. for 2006.

Klageren har fratrukket A-kassebidrag med 11.380 kr. for 2006. Klageren oplyser, at differencen på 7.000 kr. drejer som om betaling af skyldig A-kassekontingent, som stammer tilbage fra 1990'erne. Klager oplyser, at beløbet ikke tidligere er fratrukket.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klagers fradrag for A-kasse kontingent for 2006 ikke kan overstige 4.380 kr., som er det beløb som A-kassen har indberettet for 2006. Ifølge ligningslovens § 13, er der udelukkende fradragsret i et indkomstår for beløb som A-kassen har indberettet til SKAT.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse seneste den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Da der ifølge klagers oplysning, er tale om skyldigt A-kassekontingent, som stammer tilbage fra 1990'erne, er genoptagelse derfor udelukket.

Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

2006 og 2008: Udlejede ejendomme

Skatteankenævnet har ikke anset klagerens ejendomme i Grækenland, i Sverige og på [ø1] for erhvervsmæssige udlejningsejendomme.

Skatteankenævnet hæfter sig ved, at klageren i indkomståret har oplyst, at udlejningsindtægterne udgør 66.745 kr. I indkomståret 2005 er udlejningsindtægterne oplyst til 3.000 kr. og i indkomstår før 2005 er udlejningsindtægterne oplyst at være tilsvarende beskedne.

Det er klagerens opfattelse, at ejendommene drives som udlejningsejendomme. Ejendommene administreres af et udlejningsselskab, [virksomhed5] (personlig eget enkeltmandsvirksomhed). Klageren har fraskrevet sig retten til at bebo husene.

Klageren har udlejet såvel ejendommen i Sverige som ejendommen på Kreta via sin egen hjemmeside, [...dk]. Feriehusene udlejes på ugebasis.

Ifølge praksis er det en afgørende forudsætning for, at statuere erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, at skatteyder kan dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over ejendommen er overdraget til tredjemand i hele indkomståret. Herudover har skatteyder tillige bevisbyrden for, at han ikke har benyttet ejendommen privat i indkomståret. Bevisbyrden skærpes, hvis skatteyderen ikke ved kontrakten med tredjemand formelt har fraskrevet sig retten til at benytte ejendommen privat.

Erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed er desuden betinget af, at udlejningsvirksomheden ud fra en samlet vurdering er drevet erhvervsmæssig.

I 2006 udgjorde lejeindtægterne 66.745 kr. for ejendommene i Grækenland og i Sverige. Det fremgår ikke, hvor mange uger ejendommene har været udlejet, men det er nævnets opfattelse at udlejningsperioderne har været begrænsede.

Det er nævnets opfattelse at, ejendommene ud fra en samlet vurdering ikke er erhvervsmæssige udlejningsejendomme. Nævnet lægger vægt på den begrænsede udlejning, der har fundet sted i indkomståret og i øvrigt også i de tidligere indkomstår og på, at udlejningen ikke har været overdraget til et udlejningsbureau med udelukkelse af privat benyttelse for klageren, samt at det ikke er udelukket, at ejendommene kan benyttes privat.

De fremsendte aftaler om administration af sommerhus og klagerens redegørelse for udlejningen udelukker ikke, at ejendommene kan benyttes privat. Aftalen er indgået med klagers personligt ejede virksomhed. Klageren har ikke dokumenteret, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over ejendommene er overdraget til tredjemand i hele indkomståret.

Nævnet henviser til Østre Landsrets domme af 19. februar 1997 og af 4. april 1997 samt Højesterets dom af 20. marts 2002. Desuden henviser skatteankenævnet til Ligningsvejledningen 2011, afsnit E.A.1.2.3.6 – Sommerhusudlejning. Endvidere henvises til Ligningsvejledningen 2011, afsnit A.G.2.7 - Sommerhuse, herunder fritidslejligheder.

Skatteankenævnet anser således ikke klagerens ejendommene for at være erhvervsmæssige udlejningsejendomme, hvorfor klager skal betale ejendomsværdiskat af ejendommene.

2008: Resultat af de udlejede ejendomme

Skatteankenævnet har beregnet resultatet af klagerens udlejningsvirksomhed til 21.807 kr.

Skatteankenævnet anser klagerens ejendomme i Grækenland, Sverige og på [ø1] for fritidsboliger, der udlejes en del af året. Det fremgår at klagerens hjemmeside, at ejendommene annonceres som udlejning af feriebolig. Ejendommene udlejes på ugebasis. Ejendommen på [ø1] annonceres f.eks. som ”Ideelt som sommerhus for børnefamilier – eller til en romantisk weekend på landet.”

Der kan bl.a. henvises til TfS 1999,108, der omhandler en ejendom, der vurderingsmæssigt havde status som helårsbolig, og anvendtes som sommerbolig for ejeren samt til udlejning. Ejendommen blev anset for en fritidsbolig, der havde stået til rådighed for ejeren. Overskud ved udlejningen skulle opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15 O.

Klager skal anvende reglerne i ligningslovens § 15 O, der vedrører fritidsboliger der udlejes en del af året. Skatteankenævnet henviser til Ligningsvejledningen 2011, afsnit A.G.2.7 - Sommerhuse, herunder fritidslejligheder.

Efter ligningslovens § 15 O skal indtægter fra udlejning af en fritidsbolig, som delvist anvendes til udlejning beskattes. Der kan foretages fradrag i indtægterne. Der kan vælges mellem to fradragsmetoder.

Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, får ejeren et fast fradrag i lejeindtægten. Efter ligningslovens § 15 O, stk. 2, får ejeren fradrag for visse dokumenterede udgifter efter en regnskabsmæssig opgørelse af indtægter og udgifter (regnskabsmæssigt fradrag).

Det er ikke muligt at skifte fra regnskabsmæssigt fradrag til fast fradrag, men det er muligt at gå den anden vej. Hvis en ejer har valgt den regnskabsmæssige metode, er valget altså bindende for hele den pågældende udlejningsperiode.

SKAT har med udgangspunkt i klageres regnskab over udlejningen opgjort udlejningsresultatet, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2, således, at klageren har fået fradrag for udgifterne i de udlejede perioder.

Der er ikke klaget over den beløbsmæssige opgørelse.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren ikke for tidligere indkomstår har foretaget valg imellem opgørelse af resultatet efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 eller stk. 2. Klageren er derfor ikke afskåret fra at opgøre resultatet efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, som et fast fradrag i lejeindtægten.

Skatteankenævnet har opgjort udlejningsresultatet for de 3 fritidsboliger, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 1, således:

Det skattepligtige resultatet af klagerens tre fritidsejendomme flyttes fra beskatning som personlig indkomst til kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6. Det bemærkes, at klageren er på årsopgørelsen blevet beskattet af personlig indkomst med 108.891 kr. vedrørende udlejning i indkomståret (fritidsboliger: 48.891 kr. + lejeindtægt fra selskab: 60.000 kr.). Det er kun udlejningsresultatet fra klagerens tre fritidsejendomme, der flyttes til kapitalindkomst.

Da skatteankenævnet opgør resultatet af udlejningen med fast fradrag, skal den fulde ejendomsværdiskat medregnes, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 1. Ejendomsværdiskatten skal derfor ikke reduceres forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Den beregnede ejendomsværdiskat skal derfor ikke reduceres med udlejede perioder.

Klagerens opfattelse

2006: Udbetaling fra [virksomhed1] ApS på 138.000 kr.

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0.

Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt, da der er tale om tilbagebetaling af et udlæg på 138.000 kr., som klageren foretog i 2004. Klageren fik 138.000 kr. tilbage i 2006. Dette beløb blev ved en fejltagelse af selskabets daværende sekretær indberettet som et honorar.

Der henvises til den erklæring, som direktøren for [virksomhed1] ApS har afgivet, og som SKAT må bøje sig for.

Når gælden ikke fremgår af selskabets regnskaber, skyldes det, at der var tale om et EU-projekt vedrørende Grønland, og at EU skal have alle originale bilag.

Regnskabet for 2005/06 understøtter, at der ikke er betalt et beløb på 138.000 kr. til klageren.

2006: Legat fra [Fond1]

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0.

Legatet blev udbetalt i forbindelse med udgivelse af værket ”Danske Dysser – [x2]”. Udgivelsen skete gennem forlaget [virksomhed6], der forlanger, at forfatterne selv betaler produktionen. [virksomhed3] ApS administrerer bogudgivelserne, dvs. indtægtsfører salget og fratrækker udgifterne til produktionen, herunder de udlæg, der er foretaget af [virksomhed6]. Derfor er legatet indtægtsført i [virksomhed3] ApS. Det er dokumenteret, at beløbet er udbetalt til [virksomhed3] ApS, og det kan følges fra modtagelsen af pengene til selskabets reviderede og godkendte årsregnskab.

SKAT har accepteret, at et legat fra [Fond2] ikke er skattepligtigt, og derfor gælder det samme for legatet fra [Fond1].

Klageren har også i de følgende år modtaget tilsvarende støtte til udgivelse af sine videnskabelige værker, senest i 2010 et tilskud fra [Fond3] til udgivelsen af [...]. SKAT har her – efter forhandling og erklæring fra [Fond3] – frafaldet kravet. I konsekvens heraf skal legatet fra [Fond1] ligeledes ikke beskattes.

2006: Fradrag for A-kassebidrag

Klageren har fremsat påstand om, at han godkendes fradrag for yderligere 7.000 kr.

Der henvises til den fremlagte mailkorrespondance mellem klageren og [Fagforening] – senest 15. juni 2016 – hvoraf fremgår, at betalingen på 7.000 kr. er restance fra 1998-2000. Der er derfor ikke grundlag for at underkende fradrag for betalingen.

2006 og 2008: Ejendomme er erhvervsmæssigt drevne udlejningsejendomme

Klageren har fremsat påstand om, at hans ejendomme i Sverige, på Kreta og på [ø1] anses for erhvervsmæssigt drevne udlejningsejendomme, hvorfor han ikke skal betale ejendomsværdiskat af ejendommene.

Udlejningen af klagerens ejendomme, der er omfattende, administreres af et udlejningsselskab, [virksomhed5]. Udlejningen sker på langtids- og korttidskontrakter med henblik på at opnå et overskud. Klageren har fraskrevet sig retten til at benytte ejendommene, og det vil da også være ganske umuligt at benytte tre sommerhus i tre forskellige lande på samme tid. Efter erhvervelsen af ejendommen på [ø1] i 2007 må det stå klart for selv SKAT, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning.

I forbindelse med forskudsregistreringen for 1997 aftaltes det med skattevæsenet i [by1] Kommune, at der skulle føres et særligt regnskab for udlejningen af ejendommen på Kreta, og at klageren og hans ægtefælle skulle betale leje til sig selv, hvis de i en periode brugte den ene af lejlighederne. Det har de gjort lige siden.

[by1] Kommune har endvidere i 2002 ved godkendelse af klagerens selvangivelse for 2000 givet klageren en principiel ret til at fratrække underskud ved udlejning af ejendommen på Kreta (forventningsprincippet).

For yderligere at sandsynliggøre, at der er tale om udlejningsvirksomhed overdrog klageren i 2001 dispositionsretten for ejendommene til et ejendomsselskab, cvr-nr. [...1], [person2]. Helt tilsvarende er sket med de senere erhvervede ejendomme i Sverige og på [ø1]. Klageren har således afskrevet sig retten til selv at benytte ejendommene.

Alle ejendommene har lige siden erhvervelsen været udlejet i kortere og længere perioder.

På den baggrund skal det anerkendes, at der er tale om en udlejningsvirksomhed, hvorfor overskuddet er skattepligtig indtægt og underskud – i de år et sådant forekommer – er fradragsberettiget.

2008: Resultatet af udlejningsvirksomheden

Klageren har fremsat påstand om, at resultatet af udlejningsvirksomheden er 4.080 kr.

Det resultat skatteankenævnet har fastsat svæver frit i luften.

Udlejningsvirksomheden har genereret følgende resultater i 2006 til 2009:

Resultatet er personlig indkomst.

Landsskatterettens afgørelse

2006: Udbetaling fra [virksomhed1] ApS på 138.000 kr.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at al indkomst er skattepligtig.

Det er ubestridt, at klageren har modtaget 138.000 kr. fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2006. Selskabet har indberettet beløbet som B-indkomst til klageren.

Det fremgår ikke af selskabets regnskaber, at det havde en gæld til klageren på 138.000 kr. eller mere, og erklæringen om, at der er sket en fejlpostering, kan ikke tillægges vægt, da der er tale om en erklæring fra klageren selv.

Klageren har således ikke dokumenteret, at det modtagne beløb var betaling af en gæld, som [virksomhed1] ApS havde til klageren. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

2006: Legat fra [Fond1]

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren er rette indkomstmodtager af det tildelte beløb på 20.000 kr. Retten lægger vægt på, at beløbet er indberettet på klagerens CPR-nr., hvorfor det må være udbetalt til ham og på, at det ikke er dokumenteret, at beløbet er indgået i [virksomhed3] ApS’ indkomstgrundlag.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

2006: Betaling til A-kasse

Det er muligt at foretage fradrag for bl.a. kontingent til fagforening efter reglerne i ligningslovens § 13. Fradraget er betinget af, at den faglige forening har indberettet kontingentudgiften til skattemyndighederne. Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 2.

SKAT har godkendt fradrag for det beløb, [Fagforening] har indberettet som klagerens kontingent for 2006, 4.380 kr. Der er ikke grundlag for at godkende fradrag for yderligere beløb.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

2006 og 2008: Erhvervsmæssig udlejning af ejendomme

Det er en forudsætning for, at udlejning af ejendomme kan anses for erhvervsmæssig, at skatteyderen har overdraget den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over ejendommene til tredjemand i hele indkomståret. Skatteyderen skal endvidere kunne dokumentere, at han ikke har benyttet den eller de pågældende ejendomme privat i indkomståret. Endelig er det også en betingelse for, at udlejningsvirksomheden kan anses for erhvervsmæssig, at den ud fra en samlet vurdering er drevet erhvervsmæssigt.

De aftaler om administration, som klageren har indgået vedrørende ejendommene i henholdsvis Sverige og Grækenland, er underskrevet af klageren som både udlejer og på vegne af udlejningsvirksomheden, der er en af klageren personligt drevet virksomhed. Aftalerne dokumenterer derfor ikke, at ejendommene alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at han ikke har benyttet de omhandlede ejendomme privat. Allerede derfor kan udlejningen af ejendommene ikke anses for erhvervsmæssig.

For så vidt angår anbringendet om, at klageren har en retsbeskyttet berettiget forventning som følge af skatteankenævnets afgørelse vedrørende hans forskudsregistrering for indkomståret 1997 bemærkes, at både [skatteankenævn1] og Landsskatteretten efterfølgende har truffet afgørelser om, at klagerens udlejningsvirksomhed i henholdsvis indkomståret 2003 og 2005 ikke kunne anses for erhvervsmæssig. Allerede af den grund kan klageren ikke støtte ret på en afgørelse vedrørende hans forskudsregistrering for 1997.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

2008: Resultatet af klagerens udlejning

Klagerens udlejning af de tre ejendomme i Grækenland, i Sverige og på [ø1] kan ikke anses for erhvervsmæssig, og allerede af den grund kan det resultat af udlejningen, klageren har opgjort, ikke lægges til grund for indkomstopgørelsen.

Skatteankenævnet har anset ejendommene for fritidsejendomme, der udlejes en del af året, hvorfor resultatet af udlejningen skal opgøres efter reglerne i ligningslovens § 15 O.

Følgende fremgår af ligningslovens § 15 O:

Stk. 1. Ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. Hvis der sker indberetning af lejeindtægter efter skattekontrollovens § 11 G, er bundfradraget det beløb, der indberettes efter § 11 G, dog maksimalt 20.000 kr. (2010-niveau). Hvis det indberettede beløb er under 10.000 kr. (2010-niveau), finder 1. pkt. anvendelse. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Bundfradraget efter 1.-3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

SKAT har opgjort resultatet af udlejningen efter ligningslovens § 15 O, stk. 2 (den regnskabsmæssige metode), medens skatteankenævnet har opgjort det efter ligningslovens § 15 O, stk. 1 (bundfradragsmetoden), da det fører til en lavere beskatning af klageren i 2008, end regnskabsmetoden gør. Nævnet har derfor nedsat SKATs afgørelse med 27.084 kr.

Ved anvendelse af § 15 O, stk. 2, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i de perioder, ejendommen er udlejet, medens der ved anvendelse af § 15 O, stk. 1, skal betales ejendomsværdiskat for hele året.

Resultatet beskattes som kapitalindkomst. Det fremgår af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets opgørelse af resultatet af udlejningsvirksomheden, og stadfæster derfor nævnets afgørelse vedrørende dette punkt.