Kendelse af 09-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

Journalnr. 13-6500913 og 13-6501648

Afgørelse af 9. december 2014

Sagen vedrører, om der foreligger erhvervsmæssig drift.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010: Fradrag for underskud

0 kr.

101.358 kr.

Klagerens landbrugsvirksomhed er ikke anset for erhvervsmæssigt drevet

2010: Udbetaling fra [virksomhed1] er ikke medregnet i virksomhedens indtægter

-23.100 kr.

23.100 kr.

-23.100 kr.

2010: Udbetalinger fra [virksomhed1] er anset for anden personlig indkomst

23.100 kr.

-23.100 kr.

23.100 kr.

2010: Beskatning af opsparet overskud

528.351 kr.

0 kr.

Overlades til SKAT til nærmere vurdering, idet bortforpagtning er anset for en virksomhed, der ikke henhører under landbrugsvirksomheden

2010: Tilbageførsel af opsparet overskud

-110.000 kr.

0 kr.

Overlades til SKAT til nærmere vurdering, idet bortforpagtning er anset for en virksomhed, der ikke henhører under landbrugsvirksomheden

2011: Fradrag for underskud

0 kr.

113.444 kr.

Klagerens landbrugsvirksomhed er ikke anset for erhvervsmæssigt drevet

2011: Udbetaling fra [virksomhed1] er ikke medregnet i virksomhedens indtægter

-23.100 kr.

23.100 kr.

-23.100 kr.

2011: Udbetalinger fra [virksomhed1] er anset for anden personlig indkomst

23.100 kr.

-23.100 kr.

23.100 kr.

2011: Tilbageførsel af opsparet overskud

-73.367 kr.

0 kr.

Ændres som følge af, at landbrugsvirksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet

2012: Fradrag for underskud

0 kr.

60.213 kr.

Klagerens landbrugsvirksomhed er ikke anset for erhvervsmæssigt drevet

2012: Udbetaling fra [virksomhed1] er ikke medregnet i virksomhedens indtægter

-23.100 kr.

23.100 kr.

-23.100 kr.

2012: Udbetalinger fra [virksomhed1] er anset for anden personlig indkomst

23.100 kr.

-23.100 kr.

23.100 kr.

2012: Tilbageførsel af opsparet overskud

-85.000 kr.

0 kr.

Overlades til SKAT til nærmere vurdering, idet bortforpagtning/udlejning er anset for en virksomhed, der ikke henhører under landbrugsvirksomheden

Da SKAT ikke har foretaget en prøvelse af den talmæssige opgørelse, samt da fordelingen af udgifter mellem klagerens virksomheder efter de foreliggende oplysninger ikke kan opgøres af Landsskatteretten, overlades den talmæssige fordeling til SKAT, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens aktiviteter består i udlejning af jord og fra og med 2012 også driftsbygninger til landbrugsformål. Desuden opnås en mindre indtjening ved salg af mohairprodukter. Endvidere er der for 2010 – 2012 modtaget udbetalinger fra andelshaverkonto i [virksomhed1] på 23.100 kr. pr. år.

Virksomheden har forskudt regnskabsår med regnskabsperiode 1. juli – 30. juni.

Klageren har fratrukket underskud af virksomhed i perioden 2008 – 2012 med følgende beløb:

2008

-36.740 kr.

2009

-43.290 kr.

2010

-78.258 kr.

2011

-90.344 kr.

2012

-37.113 kr.

Pr. 1. januar 2007 overdrages en anden landbrugsejendom og jord til klagerens søn, hvorefter jordtilliggende til landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1], udgør ca. 9,9 ha.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren tidligere har haft 6-8 geder. Gedernes uld forarbejdede klagerens ægtefælle med henblik på salg. Efter det oplyste har klageren ikke længere geder. Det er ikke oplyst, hvornår gederne blev afhændet.

På grundlag af indsendte regnskaber kan regnskabstallene for 2009 – 2012 specificeres således:

Indtægter:

2009

2010

2011

2012

Andelskonto [virksomhed1]

10.048

23.100

23.100

23.100

Egne produkter

1.365

0

1.096

0

Forpagtning u. moms

75.875

22.500

22.500

30.000

Lejeindtægter

0

0

0

20.000

Salg af mohairprodukter

19.990

9.849

6.706

4.704

Indtægter i alt

107.278

55.449

53.402

77.804

Udgifter:

Køb mohairprodukter

-5.507

-2.035

-733

-3.354

Forskydning, varelager

-15.000

-20.000

-10.000

0

Forskydning, besætning

-600

-3.060

-2.900

0

Øvrige udgifter

-36.500

-32.068

-43.264

-33.083

Straksfradrag

0

0

-7.210

0

Vedligehold

-15.920

-11.905

-9.373

-13.155

Forsikring og ejendomsskatter

-32.970

-19.293

-18.823

-20.887

Biludgifter

-21.879

-11.517

-21.383

-3.768

Privat andel

3.802

3.485

3.445

2.958

Udgifter i alt

-124.574

-96.393

-110.241

-71.289

Resultat før afskrivninger

-17.296

-40.944

-56.839

6.515

Afskrivninger:

Bygninger

-18.794

-33.869

-33.504

-42.232

Småinventar

-3.775

-2.652

0

-1.396

Biler

-3.426

-692

0

0

Afskrivninger i alt

-25.995

-37.312

-33.504

-43.628

Resultat af virksomhed

-43.291 *)

-78.256 *)

-90.343

-37.113

*) Difference i forhold til det selvangivne resultat for 2010 og 2011 skyldes afrundinger af indtægter og udgifter.

Klageren har udover sin virksomhed haft indtægter i form af diverse pensioner og sygedagpenge.

Disse indtægter har udgjort:

2009/2010

135.160 kr.

2010/2011

155.247 kr.

2011/2012

134.237 kr.

Klageren har i forbindelse med sine selvangivelser tilkendegivet, at han ønsker beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

Klageren har således anvendt virksomhedsordningen og opsparet følgende beløb i virksomheden:

2007 - opsparet

660.000 kr.

2008 - hævet

106.028 kr.

2009 - hævet

25.621 kr.

2010 - hævet

110.000 kr.

2011 - hævet

73.367 kr.

2012 - hævet

85.000 kr.

Ultimo 2012 er fortsat et opsparet overskud i virksomhedsordningen på 259.984 kr.

Der er nu fremlagt regnskab for 2013, hvoraf fremgår, at der er indtægter fra udbetaling fra andelshaverkonto hos [virksomhed1] med 23.100 kr., fra maskinstation med 3.074 kr. og fra lejeindtægter med 60.000 kr. Resultat af virksomheden efter skattemæssige afskrivninger udgør -16.444 kr.

SKATs afgørelse

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset klagerens virksomhed for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2010, 2011 og 2012.

Ved afgørelse er langt vægt på, at:

Virksomheden har givet konstant underskud siden 2008 (rentabilitet)
De fratrukne skattemæssige underskud (før renter) har udgjort i alt 285.745 kr. for 2008 – 2012
Klageren har udover sin virksomhed sideløbende haft indtægter i form af diverse pensioner og sygedagpenge
Der er ikke udsigt til, at virksomheden ved den valgte driftsform før eller siden kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.
Det er SKATs opfattelse, at indtægter fra andelshaverkonto i [virksomhed1] ikke skal indgå i vurderingen af, om virksomheden er rentabelt drevet.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er udsigt til, at virksomheden ved den valgte driftsform før eller siden kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger og inventar/driftsmidler og efter driftsherreløn. De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Ifølge Højesterets dom af 16. januar 2007 (SKM2007.59.HR) har man anvendt 4 % for bygninger og 15 % for inventar.

SKAT har om udbetalingen fra [virksomhed1] anført, at denne sker som følge af ophør af medlemskab af [virksomhed1] og således ikke er vederlag for konkrete vare- og tjenesteydelser. Udbetalingen sker uafhængigt af, hvilke øvrige aktiviteter klagerens virksomhed udfører og kan således ikke anses for en indtægt, der er erhvervet ved driften af hans virksomhed.

Virksomhedsordningen kan anvendes, når der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1.

Da klagerens virksomhed er anset for ”ikke erhvervsmæssig” i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at klageren i 2007 ophørte med at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i forbindelse med salg af landbrugsejendom og jord til sin søn, hvorfor han både skal betale skat af beløbet på konto for opsparet overskud og af den virksomhedskat, han har betalt. Virksomhedsskatten er samtidig med som betalt skat, når klagerens skat bliver regnet ud. Reglerne står i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

Beløbet på konto for opsparet overskud og den virksomhedsskat, klageren har betalt, skal i princippet beskattes i 2008, men på grund af forældelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26 kan ændringen først foretages med virkning fra indkomståret 2010.

De selvangivne overførsler af opsparet overskud for 2010, 2011 og 2012 tilbageføres derfor.

Renteindtægter og –udgifter i virksomheden vil herefter ikke længere indgå i den personlige indkomst.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs forhøjelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med henholdsvis 101.358 kr., 113.444 kr. og 60.213 kr.

Klageren har endvidere påklaget, at SKAT ikke har godkendt, at udbetalinger fra [virksomhed1] indgår i virksomhedens indkomstgrundlag.

Klageren har gjort gældende, at Landsskatteretten skal anerkende, at hans virksomhed er drevet forsvarligt og sædvanligt, da det vurderes, at der forefindes et potentiale til at drive ejendommen rent produktionsteknisk og fagligt forsvarligt sammenholdt med andre landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed.

Ejendommens jordtilliggende har i 2010 – 2012 været bortforpagtet. Herudover forefindes der i 2010 en mindre produktion af mohairprodukter fra mohairgeder. Denne produktion er ophørt, da mohairprodukter ikke er efterspurgte i øjeblikket. Mohairgederne er afhændet i 2010/2011-regnskabsåret. Det er fundet nødvendigt at foretage en nedskrivning på værdien af varelageret med mohairprodukter som følge af manglende efterspørgsel. Mohairproduktionen er opgivet som følge af manglende rentabilitet, således at den kan anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed med adgang til også at anvende virksomhedsskattelovens regler.

Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at Landsskatteretten skal anerkende, at hans virksomhed er drevet landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed, således at den kan anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed med adgang til også at anvende virksomhedsskattelovens regler, også uden indtægtsføring i virksomheden af de foretagne efterbetalinger fra andelshaverkonto på 23.100 kr. pr. år.

Klageren har oplyst, at han købte landbrugsejendommen i 1968. Der er efterfølgende opkøbt jord, således at ejendommens areal i alt udgjorde 39,3 ha. I 2006 blev der frasolgt ca. 29,4 ha, således at ejendommen i dag har et samlet areal på ca. 9,9 ha.

Klageren har korrigeret virksomhedens resultat for 2010, 2011 og 2012, således at resultaterne nu udgør henholdsvis -55.203 kr., -70.513 kr. og 8.555 kr. efter afskrivninger.

Af regnskab for 2013 fremgår:

Indtægter:

Udbetalt andelshaverkonto, [virksomhed1]

23.100 kr.

Egne produkter

0 kr.

Resultat af mohairprodukter

1.490 kr.

Maskinstationsindtægter

3.074 kr.

Lagerregulering mohairprodukter

-2.000 kr.

Forpagtningsindtægter

60.000 kr.

Indtægter i alt

85.664 kr.

Udgifter:

Regnskab/kontingenter

15.629 kr.

Ejendomsskat

3.422 kr.

Forsikringer

23.037 kr.

Bilomkostninger

0 kr.

Diverse omkostninger (vedligehold m.m.)

16.243 kr.

Udgifter i alt

58.331 kr.

Resultat før afskrivninger:

Driftsmæssige bygningsafskrivninger 2 %

13.674 kr.

Småinventar

2.319 kr.

Driftsmæssige afskrivninger på biler 10 %

451 kr.

Afskrivninger i alt

16.444 kr.

Resultat af virksomhed

10.889 kr.

Ud fra virksomhedens størrelse og beskaffenhed er det klagerens vurdering, at den erhvervsmæssige anvendelse af bilerne er så lille, at der ikke skattemæssigt kan fratrækkes erhvervsmæssig andel af bilernes driftsudgifter og afskrivninger.

Afskrivninger på bygninger reduceres til driftsmæssige afskrivninger på 2 % og afskrivninger på inventar og driftsmateriel reduceres til driftsmæssige afskrivninger på 10 %. Småanskaffelser fratrækkes direkte.

Vedrørende udbetalinger fra [virksomhed1] er det klagerens opfattelse, at de foretage udbetalinger fra andelshaverkonto skal medregnes til virksomhedens indkomst, idet der er tale om tilbageholdt efterbetaling for tidligere leverancer af svin.

Der er tale om en andelshaverkonto som er ansvarlig egenkapital i andelsselskabet. Derfor anses kontoen for et andelsbevis ifølge aktieavancebeskatningsloven. Dette medfører, at tilskrivninger på kontoen ikke beskattes i forbindelse med selve tilskrivningen. Derimod sker beskatningen først i forbindelse med udbetalingerne fra kontoen.

Disse udbetalinger anses for udbytte, som beskattes ifølge ligningslovens § 16 A, men beskatningen sker dog i praksis som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 4.

Indkomståret 2013 er det sidste år med udbetalinger fra andelskonto hos [virksomhed1].

Klageren har anført, at såfremt driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok er sædvanlig og forsvarlig samt at der med driften tilsigtes et rimeligt driftsresultat, er virksomhedens erhvervsmæssigt drevet.

Det er klagerens opfattelse, at hans landbrugsvirksomhed opfylder de nævnte betingelser for at kunne anses for værende erhvervsmæssigt drevet.

Klageren har på ny korrigeret resultatet af virksomheden for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, idet han nu har opgjort resultatet efter afskrivninger til henholdsvis -41.989 kr., -43.244 kr. og 4.164 kr.

Såfremt Landsskatteretten ikke kan anerkende den primære påstand og dermed ikke anser udbetalinger fra andelshaverkonto hos [virksomhed1] som virksomhedsindkomst, men anden personlig indkomst, er det fortsat klagerens opfattelse, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, idet resultatet efter afskrivninger, men før driftsherreløn er positivt.

I alt 75 % af udgifterne til udarbejdelse af regnskabet anser klageren for at vedrøre erhvervsdelen, medens resten anses for at være privat.

På grund af bedriftens sammensætning og størrelse, er det klagerens opfattelse, at den skattemæssigt fratrukne andel af biludgifter skal anses for at være af privat karakter.

Yderligere udtalelser

SKAT er stadig af den opfattelse, at virksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende for 2010, 2011 og 2012, idet der ikke er udsigt til, at virksomheden ved den valgte driftsform før eller siden kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

Det er bemærket, at der er indsendt korrigerede regnskabstal for 2010 – 2013, hvor de driftsmæssige afskrivninger på bygningerne er sat til 2 % af 545.722 kr., i alt 10.914 kr. i 2010 og 2 % af 683.700 kr., i alt 13.674 kr. i både 2011 og 2012. Afskrivningsgrundlagene er ikke nærmere specificeret. Afskrivninger på inventar og driftsmateriel er reduceret til driftsmæssige afskrivninger på 10 % og småanskaffelser fratrækkes direkte.

Endvidere er de tidligere fratrukne biludgifter alle anset for at være af privat karakter og dermed sat til 0 kr. i de korrigerede regnskabstal for 2010 – 2013.

Endelig er 25 % af de tidligere udgifter til udarbejdelse af regnskabet anset for at vedrøre privatdelen, hvorfor den erhvervsmæssige andel er nedsat til 75 % i de korrigerede regnskabstal for 2010 – 2013.

Det er SKATs opfattelse, at indtægter fra andelshaverkonto i [virksomhed1] ikke skal indgå i vurderingen af, om virksomheden er rentabelt drevet.

Det er SKATs opfattelse, at udbetalingerne fra andelshaverkonto [virksomhed1] ikke skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indtægter, hvad enten denne anses som erhvervsmæssig eller

ikke erhvervsmæssig, men skal medregnes som anden personlig indkomst.

Udbetalingen fra andelshaverkonto [virksomhed1] sker som følge af ophør af medlemskab med [virksomhed1] AmbA og er således ikke vederlag for konkrete vare- og tjenesteydelser i de omhandlede år.

Udbetalingen sker uafhængig af, hvilke øvrige aktiviteter klagerens virksomhed udfører og kan således ikke anses for en indtægt, der er erhvervet ved driften af virksomheden i de omhandlede år.

Konklusion

Da det er SKATs opfattelse, at indtægter fra andelshaverkonto i [virksomhed1] ikke skal indgå i vurderingen af, om virksomheden er rentabelt drevet, vil virksomheden stadig give underskud ved den valgte driftsform efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v., selv efter korrektion for foretagne driftsøkonomiske afskrivninger og private andele af driftsudgifter.

I den subsidiære påstand er det gjort gældende, at selv om udbetalingerne fra andelshaverkonto hos [virksomhed1] ikke anses for virksomhedsindkomst, men anden personlig indkomst, er der fortsat tale om en erhvervsmæssig virksomhed, idet resultaterne efter afskrivninger, men før driftsherreløn er positivt.

Det er SKATs opfattelse, at dette ikke er korrekt. Hvis udbetalingerne fra andelshaverkonto hos [virksomhed1] ikke anses for virksomhedsindkomst og dermed ikke skal indgå i vurderingen af, om virksomheden er rentabelt drevet, så vil resultatet af virksomheden ikke være overskudsgivende for 2010 - 2013, selv under forudsætning af korrektion for driftsøkonomiske afskrivninger og private andele af driftsudgifter.

Ifølge praksis anses en egentlig landbrugsejendom normalt for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis:

• Driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og for landbrugsfaglig målestok og

• Det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Det gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Det er SKATs opfattelse, at den særlige ligningspraksis, som gælder for deltidslandbrug er iagttaget, idet der ikke er udsigt til, at virksomheden ved den valgte driftsform før eller siden kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger m.v.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten finder, at klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Retten har lagt vægt på, at de indtægter, der er modtaget fra [virksomhed1] vedrører klagerens svineproduktion, der efter det oplyste er ophørt i 2008. Udbetalingerne fra [virksomhed1] anses derfor ikke for en del af klagerens virksomhed fra indkomståret 2009 og fremefter.

Retten anser indtægter ved bortforpagtning/udlejning for en selvstændig virksomhed til landbrugsvirksomheden, hvilket tillige gør sig gældende for indtægter ved udlejning af maskiner. Indtægter fra salg af mohairprodukter hidrører fra en ophørt virksomhed med geder, samt fra indkøbt mohairuld til forarbejdning.

Landsskatteretten er derfor af den opfattelse, at der ikke foreligger én samlet landbrugsvirksomhed, idet indtægterne hidrører fra forskellige indtægtskilder, der ikke direkte har med landbrugsvirksomheden i indkomstårene 2010-2012 at gøre. Således må virksomheden med bortforpagtning/ud-lejningsvirksomheden anses for en selvstændighed virksomhed, der er landbrugsvirksomheden uvedkommende.

Retten finder herefter, at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed, og fradrag for underskud af denne virksomhed kan som følge heraf ikke anses for fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på, at der har været underskud af landbrugsvirksomheden i perioden 2008 – 2012, idet bemærkes, at der heller er ikke ses at være overskud af landbrugsvirksomheden i 2013, når fraregnes andre indtægter end indtægter ved landbrugsvirksomheden. Som følge af, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke er anset for erhvervsmæssigt drevet, er han ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen i perioden 2010-2012 for så vidt angår denne virksomhed. Indtægter fra [virksomhed1] vil tillige i de omhandlede indkomst være at beskatte som personlig indkomst.

Da SKAT ikke har foretaget en prøvelse af den talmæssige opgørelse, samt da fordelingen af udgifter mellem klagerens virksomheder efter de foreliggende oplysninger ikke kan opgøres af Landsskatteretten, overlades den talmæssige fordeling til SKAT, jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten.