Kendelse af 30-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Faktiske oplysninger

SKAT har fra [by1]s Politi fået oplysninger om, at klageren den 30. august 2011 vekslede 95.000 kr. NOK til DKK og den 29. november 2011 vekslede 56.644 DKK til EUR.

Klageren har til politiet oplyst, at han har solgt en uindregistreret bil, mrk. Audi, til en person i Norge, hvis identitet klageren ikke kunne oplyse. Bilen var hentet i Tyskland. Pengene kom fra denne handel, og klageren har siden vekslet en del til EUR, idet han var ved at få lavet en anden bil i stand i Tyskland, hvilket blev betalt med EUR.

Klageren solgte sin lejlighed den 24. februar 2010. Den 15. januar 2011 fik han en ny bolig, og i oktober 2011 ændrede han igen adresse. SKAT har registreret, at klageren i perioden mellem februar 2010 og januar 2011 ikke har været tilmeldt en folkeregisteradresse. Klageren har i forbindelse med klagesagen oplyst, at han i den pågældende periode boede hos sin kæreste, venner og bekendte samt på gaden.

Det fremgår ifølge SKAT af virksomhedens hjemmeside og Facebook-oplysninger, at klageren har drevet virksomhed med køb af biler i udlandet, som han leaser ud i Danmark. xxx kr. i indkomståret xxx. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.(indsæt oplysninger om indkomst - hvis flere indkomstår anføres oplysningerne for hvert år) Der er tale om en afdeling i [by1] af virksomheden ”Sparafgift” fra [by2].

I indkomstårene 2010-2011 bestod klagerens husstand efter det oplyste fra SKAT af klageren selv, mens klageren i 2012 boede sammen med en anden person.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010-2012 til henholdsvis -143.706 kr.,

-96.632 kr. og -496.992 kr.

Som følge af de negative privatforbrug for indkomstårene 2010-2012 har SKAT anmodet klageren om en forklaring på, om han har haft yderligere indkomst i de pågældende år. SKAT har desuden bedt om yderligere oplysninger.

Da SKAT ikke modtog de ønskede oplysninger fra klageren, blev ansættelsen efter rykkerskrivelser foretaget skønsmæssigt.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2010-2012, hvoraf det fremgår, at han i de pågældende indkomstår havde et privatforbrug på henholdsvis 95.744 kr., 121.309 kr. og 87.729 kr. inkl. modtagne gaver fra sine forældre på i alt 120.000 kr. årligt.

Klageren har oplyst, at han i indkomståret 2012 genoptog sine studier, hvor han studerede til energiteknolog på [...]. I den forbindelse modtog han SU og som en naturlig konsekvens heraf mindskede han samtidig sit privatforbrug.

Klageren har fremlagt en udskrift fra Styrelsens for Videregående Uddannelsers hjemmeside dateret den 20. november 2013, hvoraf SU-takster for indkomståret 2012 fremgår. Af udskriften fremgår det, at taksten for indkomståret 2012 for hjemmeboende var på 2.815 kr., mens den for udeboende var på 5.662 kr. pr. måned før skat.

Klageren har desuden fremlagt en opgørelse over en ung persons budget, herunder faste indtægter og udgifter samt variable udgifter. Budgettet er et eksempel hentet fra hjemmesiden ”[...dk]”, hvor det fremgår, at personen, der bor på kollegium, har 75 kr. til rådighed før opsparing, når alle indtægter og udgifter er medtaget.

Klageren har ligeledes fremlagt en e-mail af 14. august 2013 fra [virksomhed1] A/S, hvor de bekræfter, at han har fået udbetalt 362.721 kr. i erstatning som følge af indbrud den 15. august 2011. Herudover har han fået udbetalt 6.043 kr. i erstatning som følge af et tyveri den 19. maj 2009.

Klageren har fremlagt en tro- og loveerklæring fra hver af sine forældre, som begge bekræfter, at de for hvert af indkomstårene 2010-2012 årligt har givet klageren en gave på 60.000 kr., hvoraf 58.700 kr. er skatte- og afgiftsfri, som følge af det familiemæssige forhold. Moderen har underskrevet erklæringen den 22. november 2013, mens erklæringen fra faderen er underskrevet den 23. november 2013.

Klageren har desuden fremlagt dele af sin faders kontoudtog fra [finans1], hvoraf det fremgår, at faderen løbende i perioden fra 4. april 2010 til 27. marts 2013 har overført beløb på enten 4.700 kr. eller 5.000 kr. til en person med samme fornavn som klageren.

Klageren har samtidig fremlagt udskrift af budgetkonto for perioden 30. april 2012 - 8. marts 2013, hvor der i tekstfelterne for hver transaktion fremgår ”[virksomhed2] ApS” eller ”[virksomhed2] Gmbh”. Klagerens repræsentant har ved indsendelse af dokumentet forklaret, at det drejer sig om et kontoudtog fra klagerens moder vedrørende leasingydelser.

Klageren er ved en dom i [by1] Byret den 14. marts 2017 idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder for salg af doping- og lægemidler. Klageren har ifølge dommen blandt andet forklaret i retten, at han begyndte at sælge doping omkring 2011 og fik en dom for det.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012 skønsmæssigt med henholdsvis 325.000 kr., 280.000 kr. og 685.000 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”Dine årsopgørelser for årene 2010 – 2012 har været forsynet med en tekst der henviser til skattekontrollovens § 16. Du er således blevet gjort opmærksom på forpligtelsen til at oplyse om yderligere indtægter.

Du har ikke for noget af årene selvangivet ændringer til tallene i printselvangivelserne.

De skønsmæssige forhøjelser der er nødvendige for at dit privatforbrug kan blive positivt med et passende beløb, er så betydelige, at du som minimum må anses for på groft uagtsom vis at have været skyld i, at dine skatteansættelser for årene 2010 – 2012 er for lave.

Derfor er det ikke den forkortede frist for at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen der gælder, men den almindelige frist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Jeg kan herefter foreslå ændring af skatteansættelserne for alle årene 2010 -2012.

Selv uden mine skønsmæssige poster viser beregningerne over dit privatforbrug for årene 2010 – 2012 negative beløb. Jeg kan derfor, med henvisning til Højesterets dom, foretage skønsmæssige ansættelser for årene.

Da det beregnede privatforbrug for 2009 er negativt, kan jeg ikke bruge det år som udgangspunkt, og har derfor valgt 2008, idet beløbet afrundes til 175.000 kr. Herefter omregnes det til et beløb for hvert af årene 2010 – 2012 på grundlag af udviklingen i forbrugerindekset som opgjort af Danmarks Statistik.

Når det ”nødvendige” privatforbrug herefter sammenholdes med det beregnede, bliver differencen i affrundet form den skønsmæssige forhøjelse for året.

Beregningerne bliver således:

De skønsmæssige forhøjelser er rundet ned til nærmeste med 5.000 kr. deleligt beløb.

Jeg har anset de skønsmæssige forhøjelser for at være overskud fra selvstændig virksomhed. Spørgsmålet er herefter, om denne virksomhed er momspligtig og om der skal beregnes udgående afgift (”salgsmoms”) med 20 % af forhøjelsesbeløbet.

De tilgængelige oplysninger, som er få, peger i retning af import af biler fra andet EU-land og salg til udlandet, blandt andet Norge.

Det er principielt momspligtig virksomhed, men med det beskrevne handelsmønster vil der for en momsregistreret virksomhed netto ikke fremkomme udgående afgift til angivelse.

Der er derfor ikke foreslået en skønsmæssigt fastsat udgift. Jeg forbeholder mig ret til at gøre det efterfølgende, hvis der fremkommer oplysninger der peger i den retning.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT har skønsmæssigt forhøjet den skattepligtige indkomst for årene 2010-2012 ud fra de beregnede privatforbrugsberegninger. [person1] har ikke tidligere besvaret SKATs henvendelser.

Indkomståret 2010

Revisor har følgende nye oplysninger til privatforbruget:

Der er modtaget skattefri gave fra henholdsvis mor og far, hver på 60.000 kr., i alt 120.000 kr. Der er vedlagt tro og love erklæring. Der er ikke vedlagt dokumentation for at pengene er overført til [klagerens navn].

SKAT mener ikke at modtagelse af 120.000 kr. er fyldestgørende dokumenteret. For at kunne lægges til grund i privatforbrugsberegningen, skal pengestrømmen dokumenteres.

Revisor oplyser, at [klagerens navn] har været hjemløs i 10 måneder, hvor han har boet hos kæreste og familie og venner. Der har derfor ikke været udgift til husleje og øvrigt privatforbrug har været sparsomt. Revisor oplyser ikke hvad de mener privatforbruget har været i den periode [klagerens navn] har været hjemløs.

SKAT er enig i, at privatforbruget formentlig har været lavere i den periode hvor [klagerens navn] har været hjemløs og boet hos kæreste og venner. Det nødvendige privatforbrug SKAT har fastsat svarer til 15.114 kr. pr. måned. Umiddelbart vil det kunne være det halve, da der ikke er udgifter til husleje, el, varme ol. Det nødvendige privatforbrug vil så kunne opgøres til (2x15.000 kr.)+(10x7.500 kr.) i alt 105.000 kr. Det betyder en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse på 76.372 kr.

Revisor oplyser at skøn til ejendomsmægler i forbindelse med salg af lejlighed på 30.000 kr. ikke er korrekt, da lejligheden blev sat til salg ud fra solgt eller gratis og da den ikke blev solgt inden 6 måneder, så var det gratis. [klagerens navn] indgik selv aftale med køber efter de 6 måneder og der er derfor ingen udgifter i forbindelse med salget.

Revisors påstand er ikke dokumenteret, hvorfor SKAT ikke mener der kan blive taget højde for den i privatforbrugsberegningen. I salgsopgørelse / refusionsopgørelse må man kunne se om der har været udgifter til ejendomsmægler. Først hvis dokumentationen foreligger vil der kunne blive taget højde herfor i privatforbrugsberegningen.

Revisor oplyser, at der ikke har været udgifter til flytning 3.000 kr., da der ikke været meget indbo at flytte, fordi [klagerens navn] havde solgt det meste.

SKAT mener redegørelsen er sandsynlig og forhøjelsen kan nedsættes med 3.000 kr.

Revisor oplyser, at der ved salg af indbo er oppebåret en indtægt som der skal tages højde for i det beregnede privatforbrug.

SKAT mener ikke der kan tages højde for indtægten i privatforbrugsberegningen, da det ikke er dokumenteret, eller sandsynliggjort, at der har været indtægter ved salg af indbo. Det er ligeledes ikke opgjort, hvor stor indtægten har været.

Revisor oplyser at den skønnede udgift til leasing af bil på 90.000 kr. er forkert. Den har kun været på 67.200 kr.

SKAT mener ikke der kan ændres i skønnet, da udgiften ikke er dokumenteret.

Samlet mener SKAT, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2010 kan nedsættes med 79.372 kr.

Indkomståret 2011

Revisor har følgende nye oplysninger til privatforbruget:

Der er modtaget skattefri gave fra henholdsvis mor og far, hver på 60.000 kr., i alt 120.000 kr. Der er vedlagt tro og love erklæring. Der er ikke vedlagt dokumentation for at pengene er overført til [klagerens navn].

SKAT mener ikke at modtagelse af 120.000 kr. er fyldestgørende dokumenteret. For at kunne lægges til grund i privatforbrugsberegningen, skal pengestrømmen dokumenteres.

Revisor oplyser at de skønnede udgifter til flytning 5.000 kr. ikke er korrekte, da der ikke har været udgifter i forbindelse med flytningen.

SKAT mener det er sandsynliggjort, at der ikke har været udgifter i forbindelse med flytningen. Det betyder en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse på 5.000 kr.

Revisor oplyser at den skønnede udgift til leasing af bil på 90.000 kr. er forkert. Den har kun været på 63.600 kr.

SKAT mener ikke der kan ændres i skønnet, da udgiften ikke er dokumenteret.

Revisor oplyser, at der skal tages højde for indtægter gennem salg af private effekter.

SKAT mener ikke der kan tages højde herfor, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en indtægt.

Samlet mener SKAT, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2011 kan nedsættes med 5.000 kr.

Indkomståret 2012

Revisor har følgende nye oplysninger til privatforbruget:

Der er modtaget skattefri gave fra henholdsvis mor og far, hver på 60.000 kr., i alt 120.000 kr. Der er vedlagt tro og love erklæring. Der er ikke vedlagt dokumentation for at pengene er overført til [klagerens navn].

SKAT mener ikke at modtagelse af 120.000 kr. er fyldestgørende dokumenteret. For at kunne læg- ges til grund i privatforbrugsberegningen, skal pengestrømmen dokumenteres.

Revisor oplyser, at [klagerens navn] har været på SU i indkomståret 2012 og af den grund har han sat sit privatforbrug ned, da man som studerende sætter sit privatforbrug ned og tilpasser det sine indtægter.

SKAT mener ikke der kan tages højde for et lavere privatforbrug i 2012 fordi [klagerens navn] har været på SU. Der skal stadig betales husleje, el, vand ol. Den beregning over udgifter for studerende som revisor har vedlagt, er der udgift til kollegieværelse og ikke en lejlighed. [Klagerens navn] har boet i egen lejlighed, som er væsentlig dyrere. Fra 20/2-31/12-2012 har [navngiven person] boet på [klagerens navn]s adresse. Hendes beregnede privatforbrug levner ikke plads til at hjælpe med boligudgifterne. For at det nødvendige privatforbrug eventuelt kunne sættes ned, må der indsendes dokumentation for de månedlige faste udgifter samt af [klagerens navn] / revisor opgøres, hvad der har været brugt i øvrig privatforbrug.

Revisor oplyser, at SKATs skøn for købspris på Nissan Patrol [reg.nr.1] på 50.000 kr. er forkert. Købsprisen er på 30.000 kr. og er et par uger senere solgt igen for 30.000 kr., så købet har ikke påvirket privatforbruget.

SKAT fastholder skønnet på 50.000 kr. Det er ikke dokumenteret, at købsprisen kun har været

kr. Der må foreligge en salgsaftale samt dokumentation for pengestrøm. Ifølge SKATs sy- stem, er bilen ikke solgt i indkomståret 2012, men ejes fortsat af [klagerens navn]. Der kan der- for ikke tages højde for en salgspris i privatforbrugsberegningen.

Revisor oplyser at den skønnede udgift til leasing af bil på 82.000 kr. er forkert. Den har kun været på 61.300 kr.

SKAT mener ikke der kan ændres i skønnet, da udgiften ikke er dokumenteret.

Revisor oplyser, at der skal tages højde for indtægter gennem salg af private effekter.

SKAT mener ikke der kan tages højde herfor, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en indtægt.

SKAT mener ikke at den skønsmæssige forhøjelse kan nedsættes for indkomståret 2012.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2010-2012 nedsættes med henholdsvis 325.000 kr., 280.000 kr. og 685.000 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at det af Skattemyndigheden fastsatte skøn ikke er korrekt, hvorfor [klagerens navn]s skatteansættelse for de pågældende indkomstår ikke skal forhøjes, som anført af SKAT.

Det af SKAT opgjorte privatforbrug er under ingen omstændigheder korrekt. Først og fremmest er der ikke taget højde for de betydelige skattefrie indtægter, der er tilgået [klagerens navn], dels i form af gaver fra dennes forældre, dels udbetalinger fra forsikringen for henholdsvis indbrud og tyveri.

Derudover er det af SKAT fastsatte skøn over [klagerens navn]s udgifter heller ikke korrekt. En betydelig forskel fremkommer af det faktum, at [klagerens navn] bl.a. ikke havde en bolig i indkomståret 2010 - og dermed heller ikke udgifter hertil - samt at [klagerens navn] var studerende i år 2012 og på SU, hvorfor forbruget naturligvis også var påvirket heraf.

Indkomståret 2010

Udgifter til bolig

Det fremgår af [klagerens navn]s personlige skatteoplysninger, at denne solgte sin lejlighed den

24. februar 2010. SKAT har også i sin afgørelse henvist til, at [klagerens navn] ikke var tilmeldt en folkeregisteradresse i 10 måneder i indkomståret 2010. Til trods for, at SKAT har registreret, at [klagerens navn] ikke har været tilmeldt en folkeregisteradresse, er der ikke taget højde herfor i SKATs afgørelse, da det alligevel forudsættes, at [klagerens navn] har afholdt udgifter til husleje med videre. [Klagerens navn] boede i den pågældende periode på gaden, på sofaer hos venner og bekendte samt hos sin kæreste. I 2010 havde [klagerens navn] derfor et yderst begrænset privatforbrug.

Udgifter i forbindelse med salg af lejlighed

SKAT har skønnet, at [klagerens navn] har afholdt udgifter for samlet 33.000 kr. i forbindelse med salget af ejendommen, heraf 30.000 kr. til ejendomsmægler.

Lejligheden blev imidlertid sat til salg gennem [virksomhed3] efter princippet "solgt eller gratis". Lejligheden blev ikke solgt inden for 6 måneder, hvorfor [klagerens navn] derfor ikke afholdte udgifter til ejendomsmægler. [Klagerens navn] indgik selv aftalen med køber efter lejligheden havde været til salg i 6 måneder, hvorfor der således ikke var udgifter forbundet med salget af lejligheden. Det er heller ikke korrekt, at [klagerens navn] havde udgifter forbundet med sin flytning, idet han fik hjælp hertil af venner og bekendte. Derudover var der ikke meget indbo at flytte, da [klagerens navn] havde solgt en stor del heraf og også herigennem oppebåret en indtægt.

Indkomståret 2011

Flytteomkostninger

SKAT har skønsmæssigt ansat [klagerens navn]s flytteudgifter til 5.000 kr. Der var imidlertid ikke forbundet udgifter med flytningen, hvorfor [klagerens navn] ikke har haft udgifter forbundet hermed.

Indkomståret 2012

Indkomst

At [klagerens navn] var studerende og på SU i 2012, ses ikke at være inddraget i SKATs afgørelse, til trods for, at en studerende naturligvis ikke har samme udgifter, som en almindelig lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Ens udgifter tilpasses de indtægter, som man har, hvilket også betyder, at studerende har et langt lavere forbrug end andre, da forbruget tilpasses det faktum, at indkomsten er minimal. Det følger dels af satserne for SU, jf. bilag 2, der netop er fastsat så det er muligt at leve for dette beløb hver måned, ligesom det følger af det faktum, at der er en grænse for, hvor meget der må tjenes, mens man er på SU. Alle studerende har et rådighedsbeløb, der er langt under det, som SKAT anser for at være et normalt privatforbrug. Ved opgørelse af en skatteyders privatforbrug, må der således tages udgangspunkt i skatteyderens økonomiske situation, idet forbrugsmønsteret alt andet lige påvirkes af, om vi er i arbejde, på SU eller arbejdsløse. Var dette ikke tilfældet, burde SKAT gå ind at foretage en forhøjelse af samtlige studerendes indkomster, hvilket ville være helt urimeligt. Det må hertil bemærkes, at SU-taksterne netop må være ansat på baggrund af, at en studerende - mens denne læser - lever for et mindre beløb end hvis man er ude på arbejdsmarkedet. At SKAT har taget udgangspunkt i et privatforbrug for en enlig person uden børn er ikke repræsentativ for [klagerens navn]s situation, da han var studerende, hvilket må tillægges vægt ved opgørelsen af hans nødvendige privatforbrug.

Købspris Nissan Patrol [reg.nr.1]

SKAT har skønsmæssigt [klagerens navn]s købspris for bilen Nissan Patrol [reg.nr.1] til at være 50.000 kr. Bilen blev købt for 30.000 kr. og blev - få uger senere - solgt for 30.000 kr. da [klagerens navn] erkendte, at han af økonomiske grunde ikke var i stand til at betale for såvel de faste som de variable omkostninger forbundet med at have bilen. Købet af den pågældende bil har således ikke haft indflydelse på [klagerens navn]s forbrug i 2012, idet han hverken opnåede et overskud eller et tab ved salget af bilen.

Gaver

Ifølge lov om afgift af dødsboer og gaver kan der mellem en nærmere afgrænset persongruppe gives årlige gaver på op til 58.700 kr. uden, at gaven udløser skatter eller gaveafgift. I hvert af de pågældende indkomstår, har [person1] fået udbetalt samlet 120.000 kr. fra sine forældre. Udover det afgiftsfrie beløb på 58.700 kr. fra hver forælder, er dette beløb blevet suppleret med både jule- og fødselsdagsgaver, hvormed beløbet bliver 60.000 kr. årligt. Jule- og fødselsdagsgaver betegnes som lejlighedsgaver, hvorfor disse er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Vedlagt er dokumentation fra [navngiven person] og [navngiven person], der begge bekræfter at de årligt har betalt 60.000 kr. til [klagerens navn], jf. bilag 3 og bilag 4.

Leasingudgifter

Hvert år har der været afholdt udgifter til leasing. Disse udgifter er imidlertid langt under den beløbsmæssige størrelse anslået af SKAT.

SKAT har skønsmæssigt fastsat udgifterne til leasing som følgende:

[klagerens navn] har oplyst, at disse udgifter imidlertid fremstår som følgende:

SKATs skøn over "nødvendigt privatforbrug"

Udover at der er fejl i den af SKAT beregnede forbrugsopgørelse, er der endvidere ikke taget højde for de skattefrie indtægter som [klagerens navn] har oppebåret gennem årene. Udover de årligt 120.000 kr. som [klagerens navn] har modtaget af sine forældre, har han også oppebåret indtægter gennem salg af private effekter. Disse forhold skal sammenholdes med ovenstående redegørelse, hvoraf det netop fremgår, at mange af de af SKAT foretagne skøn over udgifter ikke er korrekt. Afslutningsvis skal der i forbindelse med privatforbrugsopgørelsen tages højde for, at [klagerens navn] på grund af den manglende indtægt betydeligt har reduceret sine løbende forbrugsudgifter til beklædning, dyre dagligvarer, personlig hygiejne, møbler og tv med videre.

Som bilag 5 er budgetter for unge med henholdsvis lejebolig, kollegium og andelsbolig. Disse budgetter er således tilrettelagt efter, at der er tale om unge mennesker - ganske som [klagerens navn] - uden nogen betydelig indtægt, hvorfor udgifter naturligvis også skal tilpasses herefter. Disse budgetter understøtter således, at de af SKAT opgjorte privatforbrug er helt urimelige.”

I forbindelse med klagesagens behandling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

Indkomståret 2010

I henhold til SKATs bemærkninger til de skattemæssige forhøjelser har vi følgende bemærkninger:

Indledningsvis skal det overordnet gøres gældende, at det af SKAT opgjorte privatforbrug for [klagerens navn] ikke er korrekt. Det er begrundet i det forhold, at SKAT ikke har taget hensyn til, at [klagerens navn] i den pågældende periode har modtaget skattefrie indtægter i form af gaver fra sine forældre, udbetalt forsikringspræmier på grund af tyveri og indbrud samt længerevarende periode har han boet hos venner og bekendte.

Ved skønsudøvelsen skal SKAT foretage en samlet bedømmelse på grundlag af alle foreliggende oplysninger af relevans. Det fastholdes således, at der foreligger den nødvendige dokumentation for, at [klagerens navn] har modtaget økonomisk hjælp fra sine forældre til de faste udgifter, jf. bilag 2 og bilag 3. [Klagerens navn]s far har endvidere i indkomståret 2010 overført løbende ydelser, hvorfor der er vedlagt nærmere oversigt for ydelserne, jf. bilag 4. På baggrund heraf er det dokumenteret, at [klagerens navn] har modtaget skattefrie indkomst, som tidligere oplyst.

Til støtte for ovenstående er der vedlagt en udarbejdet privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2010, jf. bilag 5. På baggrund heraf har [klagerens navn] haft et rådighedsbeløb på kr. 95.744, da han i det pågældende år ikke haft egen bolig, hvorfor der skal ske en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse foretaget af SKAT, jf. bilag 5. På baggrund heraf er det således dokumenteret, at [klagerens navn] ikke har haft et privatforbrug på kr. 181.372, som ansat af SKAT.

I henhold salg af private aktiver skal det således understreges, at indtægter ved salg af private formuegenstande ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 5. Det er oplyst, at [klagerens navn] har solgt private ejendele, men kan ikke huske, hvad den nøjagtige værdi var.

Det fastholdes dog tillige, som accepteret af SKAT, at [klagerens navn] ikke har haft udgifter forbundet med sin flytning på kr. 3.000, hvilket ligeledes skal korrigeres i den foretagne forhøjelse.

Ud fra [klagerens navn]s skatteoplysninger var han i indkomståret 2010 bruger af en Audi, men de pågældende leasingydelser har dog ikke været på kr. 90.000, som ansat af SKAT, men nærmere i størrelsesordnen kr. 67.200, hvorfor der tillige skal ske korrektion heraf.

I forlængelse heraf er det oplyst, at [klagerens navn] har solgt sin lejlighed. I medfør heraf fastholdes det, at vor klient ikke har afholdt udgifter til ejendomsmægler på kr. 30.000 i forbindelse med salget. Lejligheden blev imidlertid sat til salg gennem [virksomhed3] efter

princippet "solgt eller gratis". Lejligheden blev ikke solgt inden for 6 måneder, hvorfor [klagerens navn] derfor ikke afholdte udgifter til ejendomsmægler. [klagerens navn] indgik selv aftalen med køber efter lejligheden havde været til salg i 6 måneder, hvorfor han således ikke havde udgifter forbundet med salget af lejligheden ud over omkring kr. 4.000 til en advokat for udarbejdelsen af skødet til lejligheden. På baggrund heraf skal der ske en nedsættelse af [klagerens navn]s skattepligtige indkomst med de kr. 26.000, da det pågældende skøn ikke er repræsentativ for [klagerens navn]s salg af lejlighed.

På denne baggrund anmodes Landsskatteretten om at korrigere den pågældende forhøjelse således, at der tages højde for de ovenstående forhold, idet der er forelagt en nærmere redegørelse for [klagerens navn]s privatforbrug.

Indkomstår 2011

Det følger endvidere af SKATs bemærkninger, at der ligeledes ikke foreligger den nødvendige dokumentation for, at [klagerens navn] har modtaget økonomisk hjælp fra sine forældre i år 2011. Det kan således ikke tilsluttes, idet [person1]s forældre har hjulpet økonomisk i dagligdagen til betalingen af de fast udgifter, jf. bilag 2 og bilag 3. Det er således ikke usædvanligt, at forældre hjælper sine børn økonomisk, hvorfor det ikke kan anses for unormalt. Af de ovenfornævnte grunde vil være yderst belastende, såfremt der skal foreligge dokumentation for alle pengestrømmende i samtlige de tilfælde, hvor forældre giver sit barn eller børn rede penge. Der henvises dog til de kontoudtog, der dokumenterer, at [person2] har givet overført penge som gave til søn [klagerens navn], hvilket tillige understøtte det faktum, at SKATs forhøjelse af [klagerens navn]s skattepligtige indkomst ikke er korrekt, jf. bilag 4.

Det fastholdes således, at [klagerens navn] ikke har haft udgifter til flytning på kr. 5.000, hvorfor der korrigeres herfor, idet SKATs skøn ikke er ansat korrekt. I forbindelse hermed er der udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2011, hvor der er taget hensyn til ovenstående forhold. Det følger heraf, at [klagerens navn] har et rådighedsbeløb på kr. 121.309 og det er således ikke negativt.

I medfør heraf skal den skønsmæssige forhøjelse af [klagerens navn]s skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes som følge af ovenstående redegørelse.

lndkomstår 2012

Det gøres overordnet gældende, at [klagerens navn] har været studerende i indkomståret 2012, hvilket har haft en stor indvirkning på dennes økonomiske anliggender. I forbindelse hermed har vor klients forældre hjulpet ham økonomisk, hvorfor det fastholdes, at de pågældende erklæringer fra forældrene skal tillægges væsentlig betydning, jf. bilag 2 og bilag 3. I den anledning er det i et væsentligt omfang tillige dokumenteret, at [klagerens navn] har modtaget økonomisk støtte som gave fra sine forældre, jf. bilag 4.

[klagerens navn] har ligeledes fået økonomisk hjælp af sin mor til betalingen af leasingudgifter, hvormed der er vedlagt dokumentation for betalingen af leasingudgifter for indkomståret 2012, jf. bilag 7. Det følger heraf, at der har været leasingudgifter på kr. 50.548,90. Derudover har [klagerens navn]s mor tidligere betalt leasingydelserne, når der er fremkommet et girokort. I medfør heraf er det således dokumenteret og sandsynliggjort, at [klagerens navn] har modtaget hjælp til betalingerne, samt at størrelsen på leasingydelserne ikke er i det størrelsesomfang, som anført af SKAT på skønsmæssigt kr. 82.000.

I forbindelse med et indbrud den 15. august 2011 har [klagerens navn] ligeledes fået udbetalt forsikring på kr. 362.721, hvor det er oplyst, efter samtale med [virksomhed1], at beløbet er udbetalt den 25. januar 2012. I opgørelsen af [klagerens navn]s privatforbrug skal der således tages højde for den pågældende udbetaling, jf. bilag 8.

Det fastholdes således, at [klagerens navn] ikke har afholdt udgifterne til sin bolig alene i det pågældende år, da [klagerens navn] delte lejligheden med en anden. Det påpeges endvidere, at det anses for usandsynligt, som antaget af SKAT, at [klagerens navn] har afholdt alle boligudgifter med videre for to voksne i omkring ti måneder, hvorfor bevisbyrden for [klagerens navn]s sambos privatforbrug således ikke skal løftes af vor klient. På baggrund heraf skal der således tages hensyn til, at der forelå et lavere privatforbrug for år 2012. Til støtte herfor er der ligeledes vedlagt en beregning af [klagerens navn]s privatforbrug for indkomstsåret 2012, hvor der er taget hensyn til ovenstående forhold, jf. bilag 9. Det følger heraf, at [klagerens navn] har et rådighedsbeløb på kr. 87.729, hvilket er realistisk for en person under uddannelse.

Afslutningsvis er det oplyst, at købsp1isen for den pågældende Nissan Patrol ikke har været på kr. 50.000, men på kr. 30.000, og blev solgt i starten af januar 2013, hvorfor [klagerens navn] ikke længere er ejer af bilen.

På baggrund heraf fastholdes det således, at der skal ske en nedsættelse af [klagerens navn]s skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, da SKATs skønsmæssige ansættelser ikke er korrekt opgjort.

Privatforbrugsberegninger fra SKAT

Det fremgår af de udarbejdede beregninger af [klagerens navn]s privatforbrug, at der er foretaget tre forskellige beregninger. For indkomståret 2010 er der fejl og mangler i to af beregningerne vedrørende det kontante privatforbrug, hvilket giver et misvisende billede af beregningerne og sætter tvivl ved kvaliteten af de udarbejdede beregninger, jf. bilag 10.

For så vidt angår indkomstårene 2010, 2011 og 2012 fremgår der tillige en postering for hvert indkomstår, hvor der er indregnet et økonomisk tilskud fra [klagerens navn]s far samt en tilpasning af de pågældende leasingudgifter, som SKAT har ansat. Der må således som minimum foretages en korrektion af privatforbrugsberegningen med de pågældende tilskud, idet de ligeledes er en del af kapitalforklaringen på [klagerens navn]s rådighedsbeløb. Det pågældende forhold har [klagerens navn]s far ligeledes positivt tilkendegivet at have hjulpet vor klient med, jf. bilag 3.

I lyset heraf fastholdes det således, at de af SKAT opgjorte privatforbrugsberegninger ikke er fyldestgørende og der skal derfor ske en nedsættelse af [klagerens navn]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af privatforbrugsopgørelsen, som SKAT har udarbejdet, at klagerens/klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 udgjorde henholdsvis -143.706 kr., -377.548 kr. og

-496.992 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en yderligere indtægt ved salg af private ejendele.

SKAT har oprindeligt erklæret sig enig i, at privatforbruget for 2010 formentlig har været lavere i den periode hvor klageren har været hjemløs og boet hos kæreste og venner. Privatforbrugsbehovet, som SKAT har fastsat, svarer til 15.114 kr. pr. måned. Ved klagens behandling i Landsskatteretten har SKAT derfor indstillet afgørelsen nedsat på baggrund af oplysningerne om klagerens bopælssituation. Privatforbrugsbehovet vil på den baggrund kunne opgøres til (2x15.000 kr.) + (10x7.500 kr.) i alt 105.000 kr. Dette ville ifølge SKAT betyde en nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse på 76.372 kr.

Klagerens revisor har oplyst til SKAT, at der ikke har været udgifter til flytning med 3.000 kr., da der ikke været meget indbo at flytte, fordi klageren havde solgt det meste. Samlet mente SKAT derfor oprindeligt, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2010 kunne nedsættes med 79.372 kr.

SKAT mente på den baggrund desuden, at det var sandsynliggjort, at der ikke har været udgifter i forbindelse med flytningen i 2011 med 5.000 kr.

Klagerens repræsentant har blandt andet anført, at klageren på grund af den manglende indtægt betydeligt har reduceret sine løbende forbrugsudgifter til beklædning, dyre dagligvarer, personlig hygiejne, møbler og tv med videre.

Dette stemmer dog ikke overens med oplysningerne, som klageren har afgivet i byretten i straffesagen imod ham, hvor politiet desuden har konstateret, at klageren i indkomstårene 2010 – 2012 har handlet for store beløb hos blandt andet [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] i [by3] m.v. Der er således i indkomståret 2010 konstateret handler for 61.825 kr., indkomståret 2011 for 806.935 kr. og indkomståret 2012 for 166.446 kr.

Klageren har i indkomståret 2011 anmeldt et indbrud i sin lejlighed, hvor han fik erstatning med 361.896 kr. Det fremgår af listen over de stjålne effekters anskaffelsestidspunkt og -pris, at klageren i 2010 blandt andet har anskaffet en Corona lænestol, Louis Poulsen lamper, Fritz Hansen 7’er stole, Poul Pava skulpturer, Beolab 2 højttalere m.v. I 2011 har klageren blandt andet anskaffet Louis Poulsen lampe, Poul Pava lærredstryk, miniature ”Svanen” og ”ægget”, Hugo Boss jakkesæt og 2 stk. armbånd mærket ”Nialya”. Den totale anskaffelsessum for samtlige stjålne varer var på 546.566 kr., og effekterne var anskaffet fra indkomståret 2009 og frem til 2011.

For indkomståret 2012 er der ved ransagning fundet papirer fra investeringsselskabet [finans2], [adresse1], [by1], hvoraf fremgår, at klageren har placeret 487.000 kr. til investering den 1. august 2012.

Det fremgår af politiets rapporter vedrørende telefonaflytninger af klageren, at han har aftalt med sine forældre, at de overførte beløb fra forældrene bliver betalt tilbage i mindre portioner ad gangen, ”så det ser fornuftigt ud”. De fremlagte erklæringer fra klagerens forældre omkring pengegaver er udarbejdet efterfølgende til brug for behandlingen af klagerens skattesag. Der kan derfor ikke lægges vægt på disse erklæringer, jf. praksis i bl.a. Højesterets dom af 27. november 2008, offentliggjort i SKM2009.37.HR, ligesom der ikke lægges vægt på pengegaverne ved opgørelsen af klagerens privatforbrug.

Da klagerens beregnede privatforbrug på den baggrund ikke giver mulighed for, at han klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af hans indkomst.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på et acceptabelt niveau ud fra de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af på tidspunktet for den foretagne ændring af indkomsten. SKAT har ved opgørelsen taget udgangspunkt i et gennemsnitligt beregnet privatforbrug ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik, idet SKAT ikke havde oplysninger om klagerens mere ekstravagante livsførelse, som behandles i en klagesag for Landsskatteretten med journal nr. [...], hvortil der henvises.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes.